TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 24. november 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Elise Andersen, Ole Holm Petersen, Tommy Frederiksen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - oktober Status for den kommunale hjemmepleje nov APV-arbejdsredskaber i Hjemmeplejen Visitation af hjemmehjælp i pakker Forebyggende tiltag for ældre Tidligt hjemmebesøg Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Opkrævning af borgeres egenbetaling i tilbud efter SEL 107, 108 og Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for stofmisbrug Kvalitetsstandarder Forlængelse af samarbejdsaftale med Lænke-ambulatorierne Det sociale tilsyns godkendelse af Bo- og støttekorpset Eventuelt...31 Bilagsoversigt

3 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 14/34091 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/34091 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: 3

5 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 14/34091 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER a) Almindelig orientering b) Invitation til KL s Sundhedskonference den 20. januar 2015 c) Det Centrale Handicapråd inviterer til årsmøde 2015 d) Referat fra Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning den e) Referat fra Seniorrådets møde den f) Referat fra Seniorrådets møde den g) Notat om plejeboligområdet INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Invitation til KL's Sundhedskonference den 20. januar /14 2 Åben Invitation fra Det Centrale Handicapråd til årsmøde /14 3 Åben Referat af møde i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og /14 Specialundervisning den 20. oktober Åben Referat Seniorrådet /14 5 Åben Referat Seniorrådet /14 6 Åben Notat vedrørende plejeboligområdet /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sundhedsstyrelsens 34 anbefalinger til Sundhedsaftale blev omdelt. Udvalgsmødet den 12. oktober 2015 blev flyttet til 5. oktober

6 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - oktober 2014 Åben sag Sagsnr.: 14/4680 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling og forventede regnskabsskøn på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 10 måneders forbrug i ØKONOMI Efter 10 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrug oktober 2013: 74,69 % Nettoforbrug oktober 2014: 76,46 % Den aktuelle vurdering af den samlede økonomi på Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme er et merforbrug på ca. 5 mio. kr. i forhold til budgettet. Merforbruget vedrører primært det pres på ældre- og sundhedsområdet, som der har været gennem hele 2014 og som tillægsbevilling og udgiftsdæmpende foranstaltninger ikke har kunnet dæmme op for. Det normale bilag vedrørende statistik på sundhedsområdet er ikke vedlagt denne gang. Det skyldes, at der ikke er sket opdateringer af afregningssystemet Esundhed ift. seneste udvalgsmøde. Det aktuelle aktivitetsniveau på hjemmeplejeområdet vil udgøre en udfordring ift. budget 2015 såfremt det fortsætter. INDSTILLING anbefaler overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at tage sagen til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik på voksenhandicapområdet ultimo oktober 2014.pdf /14 2 Åben Statistik på ældreområdet ultimo oktober 2014.pdf /14 3 Åben Statistik fritvalgsområdet ultimo oktober 2014.pdf /14 4 Åben Budgetopfølgning ultimo oktober /14 5

7 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 6

8 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Status for den kommunale hjemmepleje nov Åben sag Sagsnr.: 14/35943 Sagsansvarlig: pfr.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Hjemmeplejen har gennem de sidst års tid haft en markant stigning i antallet af visiterede opgaver i hjemmehjælpen. Det er en meget stor vækst at håndtere - ikke mindst indenfor en kommunal ledelses- og styringsmodel, der ikke er udviklet til at håndtere vækst i det omfang. Hjemmeplejen har samlet set holdt sig indenfor de økonomiske rammer af den afregningsmodel og øvrige budgetmæssige styring af området. Forvaltningen forelægger en status til udvalgets orientering. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Siden lavpunktet i 2013 har der frem til ultimo oktober 2014, været en vækst i antallet af visiterede opgaver til den kommunale leverandør på over 75%. Så stor en stigning giver store rekrutterings-, styrings- og ledelsesmæssige udfordringer. Stigningen kan sammenlignes med det, der i private virksomheder kaldes en gazellevirksomhed. Væksten giver også en række muligheder for at skabe en faglig udvikling og tiltrække nye kompetente medarbejdere. Muligheder som den kommunale hjemmepleje har grebet. Væksten giver anledning til at kigge på, hvordan ledelsen og styringen af ældresektoren i Tårnby Kommune kan udvikles. Overvejelserne om ledelse og styringsmodellen vil indgå i arbejdet med ældreplanen, som der arbejdes med i forvaltningen. Ældreplanen vil blive fremlagt til politisk behandling efter nytår. HØRING Seniorrådet LOVGRUNDLAG Lov om social service 83, 84, 85, 86, 87 og 91. INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget: 1. at status for udviklingen i opgaver i Hjemmeplejen tages til efterretning. /kam 7

9 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BILAG Statusnotat vedrørende den kommunale hjemmepleje november 2014 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statusnotat kommunale hjemmepleje november /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Høringssvar fra Seniorrådet blev forelagt. 8

10 Sundheds- og Omsorgsudvalget d APV-arbejdsredskaber i Hjemmeplejen Åben sag Sagsnr.: 14/12054 Sagsansvarlig: FLA.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Det er konstateret, at de nuværende procedurer og arbejdsgange i forbindelse med bestilling og levering af APV-arbejdsredskaber er uhensigtsmæssige for så vidt angår understøttelse af effektiv og kvalificeret udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer. Det foreslås derfor, at kompetencen til at bestille APV-arbejdsredskaber til Hjemmeplejen i fuld udstrækning flyttes fra Socialcentret til Ældrecentret / Hjemmeplejen og at der fra budget 2015 og frem overføres kr ,00 fra Socialcentrets hjælpemiddelbudget til hjemmeplejen til finansiering af arbejdsredskaber i forbindelse med varetagelse af APVopgaven. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Sikring af medarbejderes arbejdsmiljø er et arbejdsgiveransvar og hører lovgivningsmæssigt til under Arbejdsmiljøloven. Sikring af arbejdsmiljøet for hjemmeplejens medarbejdere ude hos borgerne sker ved arbejdspladsvurderinger (APV) foretaget af Hjemmeplejens arbejdsmiljørepræsentanter, der sammen med medarbejderne finder frem til, hvilke arbejdsredskaber, der skal anvendes for at sikre arbejdsmiljøet. Udgifterne til disse APV-arbejdsredskaber finansieres via hjælpemiddelbudgettet i Socialcentret, der således skal godkende Hjemmeplejens indkøb af APVarbejdsredskaber. Ud fra en positivliste kan Hjemmeplejens arbejdsmiljørepræsentanter dog, uden forudgående godkendelse fra Socialcentret, bestille en række gængse APVarbejdsredskaber. Bestilling af APV-arbejdsredskaber, der ikke er opført på positivlisten, skal godkendes af Socialcentrets Hjælpemiddelteam inden APV-arbejdsredskabet bestilles / anskaffes. Denne procedure, der betyder, at Hjemmeplejens arbejdsmiljørepræsentanter skal have deres observationer verificeret af medarbejdere fra et andet center, medfører forholdsvis ofte, at der opstår forsinkelser eller misforståelser i forbindelse med bestilling og levering af APV-arbejdsredskabet, hvilket igen betyder, at Hjemmeplejens arbejdsbetingelser besværliggøres, hvilket i sidste ende kan få en negativ indflydelse på kvalitet og effektivitet i Hjemmeplejen. Det er opfattelsen, at der kan banes vej for en mere smidig forretningsgang ved at minimere antallet af stationer en beslutning skal igennem før effektuering. I praksis vil der kunne peges på Socialcentrets rolle, som objektivt set er overflødig. 9

11 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Nogle APV-arbejdsredskaber kan være ret bekostelige, men der er i årene 2011, 2012 og 2013 kun anvendt i gennemsnit ,- kr. til nyindkøb af APV-arbejdsredskaber årligt og der har således i større udstrækning været tale om genbrug. ØKONOMI Der overføres kr. fra hjælpemiddelkontoen under funktion til APVhjælpemiddelkontoen under funktion INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler; 1. at godkende overførslen på kr. fra hjælpemiddelkontoen til kontoen for APV-hjælpemidler. /kam BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 10

12 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Visitation af hjemmehjælp i pakker Åben sag Sagsnr.: 14/27193 Sagsansvarlig: mta.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag vedrørende forslag til visitering af hjemmehjælpsydelser i pakker. Der er en stadig stigende kompleksitet i den pleje der skal udføres hos borgerne. Formålet med reorganisering til visitation af hjemmehjælpsydelser i pakker er, at kunne imødegå de stadigt stigende krav der er til hjemmehjælp på baggrund af accelererende udskrivningsforløb fra hospitalerne, samt skabe et råderum til at sundhedspersonen og borgeren kan tilrettelægge den konkrete pleje i dagligdagen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På grund af et fortsat stigende pres og kompleksitet i de hjemmehjælpsydelser der skal leveres, er der behov for i endnu højere grad at fokusere på faglighed, når hjemmehjælpsydelserne skal leveres. For at kunne levere mere faglighed i ydelserne er der behov for at give mere frihed til at leverandørerne kan tilrettelægge og planlægge ydelserne hos borgerne. Visitering i pakker skal ses som et middel til at imødekomme de fortsat stigende krav og kompleksitet i levering af hjemmehjælpsydelser. Den nuværende praksis med detailstyring på området for visitation af hjemmehjælp har den fordel, at det medfører en høj grad af overblik i forhold til tidsforbrug og individuelle behov hos borgeren. Ulemperne er, at det er fortsat vanskeligere at vurdere og visitere detaljerede behov for borgere med fortsat mere komplekse plejebehov. Med andre ord, så giver en detaljeret visitation (som udføres for nuværende) udførerne et begrænset fagligt råderum til at håndtere komplekse behov for pleje til borgerne. Udfører og visitator bruger i en tid med knappe ressourcer og stigende kompleksitet meget administrativ tid på små justeringer af visitationer, som kunne bruges bedre på at skabe et fagligt råderum til at tilrettelægge og udføre hjælp til og for borgerne. Det vil fortsat være myndigheden, som vurderer og visiterer ydelserne. Leverandørerne vil så indenfor en pakke kunne justere i tidsforbruget til udførelse af ydelsen. Der forventes en samlet implementeringstid på ¾ år, da omlægning vil omfatte administrative omlægninger og projektledelse hos myndighed og leverandører samt undervisning. Herunder: udarbejdelse af pakker og plejeplaner hos borgere samt undervisning heri; administrativ omlægning af ydelser til pakker; aftale med privat leverandør om afregningsmodel af pakker med videre. Ændringen vil også medføre at samarbejdspartnere som eksempelvis hospitalerne skal informeres og medinddrages, da de automatisk genererede indlæggelsesrapporter vil få en anden form og udseende. 11

13 Sundheds- og Omsorgsudvalget d HØRING Seniorrådet. LOVGRUNDLAG Lov om social service 83. ØKONOMI Der er tale om en administrativ reorganisering af hjemmeplejeydelserne der holder sig indenfor de politisk vedtagne budgetrammer for området. INDSTILLING fremsætter forslag om: at Sundheds- og Omsorgsudvalget træffer principiel beslutning om, at hjemmehjælpsydelser skal visiteres i pakker, hvorefter Sundheds- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil udarbejde en detaljeret plan med pakkeløsninger og implementering heraf. /kam BILAG Notat vedrørende visitation i pakker BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Visitation i pakker /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Høringssvar fra Seniorrådet blev forelagt. 12

14 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Forebyggende tiltag for ældre Åben sag Sagsnr.: 14/8440 Sagsansvarlig: FLA.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Sundheds- og Omsorgsudvalget anmodede på mødet den , forvaltningen om at udarbejde et oplæg til etablering af en ordning med forebyggende tiltag målrettet kommunens ældre borgere. Beslutningen blev truffet med baggrund i udvalgets drøftelser om muligheden for at kunne udlevere en række hjælpemidler som sundhedsfremmende foranstaltning eller ældrepolitisk tiltag. Forvaltningen vurderer, at den ønskede ordning kan etableres i regi af Sundhedscentret, og at ordningen med fordel kan knyttes til de tiltag, der i forvejen er planlagt i Sundhedscentret på baggrund af udvalgets beslutning om udmøntning af ældremillarden. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Som led i overvejelserne omkring den fremtidige styring af hjælpemiddelområdet har Sundheds- og Omsorgsudvalget den foretaget politisk behandling af sagen på baggrund af redegørelsen Lighedsprincipper på Hjælpemiddelområdet fra forvaltningen. Udvalget besluttede herefter, at der, med hjemmel i Kommunalfuldmagten, skal etableres en ordning med forebyggende tiltag målrettet de ældre borgere. Udvalget besluttede samtidig, at forvaltningen skulle udarbejde et oplæg til etableringen af en sådan ordning. Målgruppe Efter udvalgets beslutning vil målgruppen for de kommende tiltag kunne beskrives som borgere med en genoptræningsplan samt borgere der deltager i eller er i målgruppen for hverdagsrehabilitering. En sådan målgruppe vil i langt overvejende grad bestå af ældre borgere. Principper for praktisk etablering Forvaltningen vurderer, at den ønskede ordning kan etableres i regi af Sundhedscentret, der via visitationen til hverdagsrehabilitering samt via tilbud til genoptræningsborgerne alligevel vil komme i kontakt med langt størstedelen af de borgere, der kan tænkes at have behov for de sundhedsfremmende foranstaltninger, der beskrives i redegørelsen om Lighedsprincipper på Hjælpemiddelområdet. Videre vil det være naturligt, at knytte de forebyggende tilbud sammen med de tiltag, der i forvejen er planlagt i Sundhedscentret på baggrund af udvalgets beslutning om udmøntning af Ældremillarden. 13

15 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Sundhedscentret bør administrere tilbud om badebænke, toiletforhøjere, gangbukke/rollatorer og albuestokke, men det vurderes, at tilbud om fodindlæg fortsat bør administreres som et hjælpemiddel via Socialcentret på rådhuset, idet der ved dette tiltag vil være krav om udstedelse af en leverandørbevilling, som mest effektivt vil kunne udstedes af de medarbejdere, der har lignende opgaver som kerneopgaver. Forholdet til det forpligtigende samarbejde med Dragør. Det har ikke været muligt, indenfor tidsrammen, at få en tilkendegivelse fra Dragør. Dragør forsætter således indtil videre med nuværende praksis. Forvaltningens videre arbejde Såfremt udvalget kan godkende forvaltningens oplæg, forestår en række mere detaljerede udfordringer så som afklaring af leveringer til Sundhedscentret, lagerplads, dokumentationsopgaver og lignende. Videre kunne der muligvis opstå særlige situationer, hvor en borger har brug for en eller flere af de nævnte tilbud, uden at være omfattet af den primære målgruppe. Borgere, der ikke umiddelbart er i målgruppen, vil blive vurderet individuelt således at det sikres, at de bedste tilbud fortsat stilles til rådighed med hjemmel i relevant lovgivning. Ordningen bør evalueres efter en periode på f.eks. 3 år. HØRING Seniorrådet er høringsberettiget. LOVGRUNDLAG Kommunalfuldmagtsreglerne og de almindelige forvaltningsretlige grundprincipper. ØKONOMI Det er forvaltningens vurdering, at en ændret praksis hvor hjælpemidlet udleveres uden bevillingsprocedurer, vil medfører et øget ressourcetræk på ydelserne. Ekskl. moms Bevilges i dag som hjælpemiddel Bevilges i dag som APV hjælpemiddel 1. Merudgift og 2. Øget ressourcetræk Skøn 30 % Badebænke 0 kr kr kr kr. = kr. I alt kr. Toiletforhøjere kr. 0 kr kr kr. Gangbukke/ kr. 0 kr kr kr. rollatorer Albuestokke kr. 0 kr kr kr. I alt kr kr kr kr. Udgiften finansieres således ved: Mindreforbrug hjælpemidler: kr. Mindreforbrug APV hjælpemidler i Hjemmeplejen: Mindreforbrug rek. af lægeerklæringer (konto 6): kr kr. 14

16 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Udgiften på kr. ekskl. moms skal som nævnt registreres som en sundhedsfremmende ydelse og eller tilskud til ældrepolitiske formål og ikke som et hjælpemiddel. INDSTILLING indstiller at Sundheds- og Omsorgsudvalget, anbefaler overfor Økonomiudvalget at: /kam 1. Der etableres et forebyggelsesprojekt for at undgå fald m.m. for borgere med en genoptræningsplan samt borgere der deltager i eller er i målgruppen for hverdagsrehabilitering. 2. Ordningen etableres indtil videre i Sundhedscentrets og eller i Hjemmeplejen. 3. Projektet kombineres med de tiltag udvalget igangsatte på baggrund af udmøntning af ældremillarden. 4. Der flyttes kr. serviceområde Administrativ organisation funktion og kr. fra serviceområde hjælpemidler funktion til serviceområde Sundhedsordninger og genoptræning på funktion Projektet evalueres om 3 år, d.v.s. i 1. kvartal BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forslag til behandlingsredskaber i forbindelse med forebyggelsesprojekt /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Udvalget ønsker en status 1 år efter implementeringen. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 15

17 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Tidligt hjemmebesøg Åben sag Sagsnr.: 14/8268 Sagsansvarlig: SHA.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der søges om at ændre praksis, i forbindelse med indførelsen af tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier. Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne for barselsplejen, således at der som følge af hurtigere udskrivelse fra hospital, foretages et tidligt hjemmebesøg af sundhedsplejersken. Det tidlige hjemmebesøg efter fødsel, tilbydes til alle der er udskrevet inden 72 timer efter fødsel, på 4. eller 5. dagen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte d sag NY praksis i Sundhedsplejen. Økonomiudvalget tiltrådte d sag Ny praksis i Sundhedsplejen. Tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier: Som konsekvens af, at familien i forbindelse med fødslen udskrives tidligere, har Sundhedsstyrelsen revideret sine anbefalinger for svangreomsorgen, således at når familien er udskrevet inden for 72 timer efter fødslen, anbefales at sundhedsplejersken tilbyder at aflægge et tidligt hjemmebesøg på dagen efter fødslen. Tidligt hjemmebesøg har været indført i de fleste kommuner siden 2013, og de er nu ved at evaluere besøget. Evalueringerne peger på at forældrene ikke ønsker besøg om lørdagen, og derfor er flere kommuner gået bort fra dette. I stedet for besøges familierne på dagen, og i de tilfælde hvor besøgene vil falde på en lørdag, ventes der med at komme til mandag. Arbejdsmarkeds- og sundhedsforvaltningen ser følgende muligheder: Model A.: - At sundhedsplejerskerne tilbyder tidligt hjemmebesøg på alle hverdage og at en sundhedsplejerske er på arbejde hver lørdag og på søgnehelligdage. Her leves der op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Model B.: - At sundhedsplejerskerne tilstræber at besøge familierne på dagen, og i de tilfælde at besøgene vil falde på en lørdag, ventes der med at komme til mandag. Samt at der aflægges hjemmebesøg på søgnehelligdage, som er 5 lørdage/søndage i løbet af et år. Konsekvenser ved model A.: - For spædbarnet og dets familie betyder Model A, at de skal have tilbud om besøg på en lørdag og på søgnehelligdage. Evaluering fra de fleste andre kommuner 16

18 Sundheds- og Omsorgsudvalget d peger på at familierne ikke ønsker besøg om lørdagen og det er Arbejdsmarkedsog sundhedsforvaltningens vurdering at nyblevne familier i Tårnby kommune, heller ikke ønsker det. - Arbejdstiden for en sundhedsplejerske ifølge overenskomsten, er minimum 5 timer pr. dag og på et år vil det være 55 dage. Det giver 275 timer pr. år, som betyder en mindre effektivisering af sundhedsplejerske tilbuddet på hverdage. Konsekvenser ved model B.: - For spædbarnet og dets familie betyder Model B, at de kun skal have tilbud om besøg på søgnehelligdage. - Aflæggelse af hjemmebesøg vil være 25 timer pr. år, som betyder en effektivisering af sundhedsplejerske tilbuddet i forhold til Model A. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven ØKONOMI Økonomiske konsekvenser ved Model A: kr. (løntillæg på lørdage) Økonomiske konsekvenser ved Model B: kr. (løntillæg på lørdage) Modellen lægger således ikke op til at der leveres flere timer de omlægges, Tårnby kommune er ikke blevet DUT kompenseret for opgaven. PÅTEGNING Den 11. november 2014 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger, idet det forventes, at udgiften afholdes indenfor eget budget. INDSTILLING indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget at indstille til Økonomiudvalget: 1. Sundhedsplejerskerne tilstræber at besøge familierne på dagen, og i de tilfælde hvor besøgene vil falde på en lørdag, ventes der med at komme til mandag. Dog ønskes der at aflægge hjemmebesøg på søgnehelligdage (Model B). /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ny praksis i Sundhedsplejen 99043/14 2 Åben Ny praksis i Sundhedsplejen 95329/14 3 Åben Spædbørns- og småbørnskatalog 49378/14 4 Åben Notat - Tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier 48413/14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 17

19 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Åben sag Sagsnr.: 14/35801 Sagsansvarlig: fli.sc.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ orienterer Sundheds- og Omsorgsudvalget om, at SundhedsCenter Tårnby har indgået en aftale med Kræftens Bekæmpelse om at oprette en Café for borgere med kræft og deres pårørende. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tårnby Kommune implementerede Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft i april Godkendt i Sundheds- og Omsorgsudvalget den Rehabiliteringsforløbene kan indeholde følgende aktiviteter: Fysisk individuel træning på hold med andre borgere med kræft. Træningen foregår to gange ugentlig Individuelle samtaler med enten kommunalt ansat fysioterapeut eller sygeplejerske med ekspertise på området Det er unikt, at rehabiliteringstilbuddet foregår i et tværfagligt samarbejde, hvilket vi høster stor anerkendelse for blandt borgere og eksterne samarbejdsparter. Det opleves, at borgerne har behov for at se fremad og genvinde tabte funktioner bl.a. gennem træning, men mange borgere giver udtryk for at have behov for støtte til at komme videre i livet. SundhedsCenter Tårnby har indgået en aftale med Kræftens Bekæmpelse om at oprette en Café for borgere med kræft og deres pårørende. En café, hvor man kan komme og få en snak med repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelses lokale forening, en lokal præst, Tårnby Kommunes fysioterapeut og sygeplejerske tilknyttet programmet samt eventuelle andre fagpersoner ad hoc. Caféen vil være åben en eftermiddag om måneden i sundhedscentret i forlængelse af et holdtræningstilbud. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven 119 stk. 2 ØKONOMI Tilbuddet er omkostningsfrit for Tårnby Kommune, som stiller lokale i sundhedscentret til rådighed. 18

20 Sundheds- og Omsorgsudvalget d INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget at: 1. orienteringen om oprettelse af netværkscafé i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse tages til efterretning. /kam BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 19

21 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Opkrævning af borgeres egenbetaling i tilbud efter SEL 107, 108 og 110 Åben sag Sagsnr.: 14/28323 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ indstiller til godkendelse af en udgiftsneutral budgetomplacering i budget 2014 og Årsagen til indstillingen er en ændret praksis i forhold til opkrævning af egenbetaling på private tilbud samt tilbud i andre kommuner. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det er en påbegyndende tendens, at tilbud efter Servicelovens i andre kommuner opkræver betalingskommunen et bruttobeløb. Det bliver således handle- og betalingskommunens ansvar at hjemtage indtægten og opkræve egenbetaling af den enkelte borger. Hermed vil kommunen skulle kontere en udgift til betaling af bruttoudgiften til andre kommuner, eller private tilbud, og derefter kontere egenbetaling fra borgeren som en indtægt. LOVGRUNDLAG Serviceloven 163 ØKONOMI skønner, at det i 2014 betyder: En opjustering af udgiftsbudgettet på funktion botilbud til midlertidigt ophold ( 107) - med kr., og en tilsvarende større indtægt på samme funktion En opjustering på funktion botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 110) - opjusteres udgiftsbudgettet med kr., og en tilsvarende større indtægt på samme funktion. Der forventes ingen indtægt fra egenbetaling på funktion botilbud til længevarende ophold ( 108) - i I 2015 forventes tendensen at fortsætte, hvorfor det antages, at mindst ligeså mange tilbud vil videresende egenbetalingsopkrævningen til kommunen. Ovennævnte beløb vil derfor også være skønnet for Omlægningen medfører i øvrigt en øget administration af området. 20

22 Sundheds- og Omsorgsudvalget d INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler for budget 2015 og overslagsårene: 1. At forhøje såvel udgifts- som indtægtsbudgettet på funktion med kr. 2. At forhøje såvel udgifts- som indtægtsbudgettet på funktion med kr. /Kam BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 21

23 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for stofmisbrug Åben sag Sagsnr.: 14/4425 Sagsansvarlig: kbc.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der er udarbejdet revideret kvalitetsstandard for stofmisbrug, i et samarbejde mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Arbejdsmarkedet og Sundhedsforvaltningen, gældende for Børne- og Ungeområdet og Voksenområdet. Sagen foreligges til godkendelse af revideret kvalitetsstandard for stofmisbrug, som følge af lovbekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014, som omhandler en forbedret opfølgning, samt ændring til monitoreringen af indsatsen. Kvalitetsstandarden er gældende for både Børne- og Ungeområdet og Voksenområdet. Voksenområdet forelægges til godkendelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Børne- og Ungeområdet behandles i Børne- og Skoleudvalget UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Folketinget har besluttet ny lovbekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014, om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service, der giver anledning til revidering af 101 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere. Lovændringen betyder følgende ændringer: 1. Krav om opfølgning på borgerens behandlingsplan jf. 2 pkt Krav om monitorering af indsatsen, herunder opstilling af måltal jf. 2 pkt. 14. Ifølge lovbekendtgørelsen skal borgere, der har afsluttet et behandlingsforløb senest 1 måned efter endt behandlingsforløb og igen 6 måneder efter endt behandlingsforløb modtage opfølgning på deres behandlingsplan, hvis behandlingsforløbet er afsluttet af følgende: færdigbehandlet, udskrevet til et andet tilbud, udskrevet til hospital eller færdigbehandlet med anden udskrivningsårsag. Opfølgningen bør som minimum bestå af en samtale med borgeren om status på borgerens behandlingsplan. Der skal ligeledes opstilles måltal for: Andelen af stofmisbrugere, der efter afsluttet behandling er stoffri samt andelen af stofmisbrugere, der efter afsluttet behandling har reduceret deres stofmisbrug. Andelen af stofmisbrugere i behandling, der efter afsluttet behandling vender tilbage til stofmisbrugsbehandlingen inden for 12 måneder. Kvalitetsstandarden er udarbejdet i samarbejde med Familieafdelingen og omfatter således Børne- og kulturforvaltningen, samt Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens kvalitetsstandard. 22

24 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Det estimeres at 15 personer vil være omfattet af de nye opfølgningskrav. Opfyldning af nye lovkrav. Tårnby Kommune har indgået samarbejde med KABS, der varetager stofmisbrugsbehandling, samt lægelig stofmisbrugsbehandling. De nye lovkrav forventes udført af KABS, der vil fremsende beskrivelse af hvorledes de vil udfører opgaverne. HØRING Handicaprådet er høringsberettiget. LOVGRUNDLAG Lovbekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014, om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service. ØKONOMI DUT midler Der er forhandlet DUT midler på 2,2 millioner i 2014 og 1,5 for hvert år fra Med DUT midlerne vil der blive kompenseret for: Udarbejdelsen af de nye kvalitetsstandarder. Opfølgningen hvor der er afsat 45 min til første opfølgning og igen 45 min til anden opfølgning. Der vil ikke blive kompenseret for: Monitorering af indsatsen grundet begrundelsen, at det ligger inde under det, at udarbejde en ny kvalitetsstandard. DUT midler udgør i Tårnby Kommune kr., for 2014 og kr. hvert år fra 2015 til Udgiften kan afholdes indenfor budgettet. Det afregnes via takstfinansiering til KABS i det omfang at de løser opgaven. INDSTILLING indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, at 1. Kvalitetsstandarden for social behandling af stofmisbrugere i princippet godkendes og sendes til høring i Handicaprådet, når sagen også har været behandles i Børne- og Skoleudvalget. /kam 23

25 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kvalitetsstandard /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. PÅTEGNING Sagen har været i høring i Handicaprådet. Handicaprådet har ingen kommentarer til kvalitetsstandarderne. INDSTILLING indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, at 1. Kvalitetsstandarden for social behandling af stofmisbrugere endelig godkendes. /kam BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 24

26 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Kvalitetsstandarder 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/26626 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Elise Andersen Afbud: RESUMÉ Forvaltningen har gennemgået og revideret samtlige kvalitetsstandarder på s område. Kvalitetsstandarderne beskriver det politisk vedtagne serviceniveau for den støtte der ydes til borgerne i Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forvaltningens kvalitetsstandarder er nu revideret og vedlagt som bilag til dagsordenspunktet. Kvalitetsstandarderne dækker områderne: Tandplejen Sundhedscenter Handicap- og Psykiatricenter Ældrecenter KL udsendte en administrativ information den 16. januar 2014, hvor det fremgår, at en række tilbud til voksne med betydelig nedsat fysik og psykisk funktionsevne, efter serviceloven, er gratis for borgerne, og at kommunerne ikke må yde hjælpen mod betaling fra borgerne. Dette gælder f.eks. når borgere har brug for socialpædagogisk bistand i form af ledsagelse eller under ferieophold, udflugter mv. På Økonomiudvalgets møde den 13. august 2014 blev det besluttet, at Handicap- og Psykiatricenter vil justere kvalitetsstandarder efter de gældende regler ved næste revidering af forvaltningens kvalitetsstandarder. Justeringerne kan ses i det bilaget til dagsordenpunktet. HØRING Seniorrådet og Handicaprådet er høringsberettiget. INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget: 1. at godkende forvaltningens kvalitetsstandarder. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat vedr. revurdering af kvalitetsstandarder /14 2 Åben Forvaltningens kvalitetsstandarder /14 25

27 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Seniorrådets høringssvar blev omdelt. 26

28 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Forlængelse af samarbejdsaftale med Lænke-ambulatorierne 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/34008 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Elise Andersen Afbud: RESUMÉ Der forelægges sag om godkendelse af forlængelse af Samarbejdsaftalen med Lænkeambulatorierne på Vestegnen. Aftalen er gældende fra den 1. januar Aftalen er ikke længere tidsbestemt, men kan opsiges eller genforhandles af begge parter med 6 måneders varsel. Tårnby Kommune har siden 2007 indgået samarbejde om alkoholmisbrugsbehandlingen med Lænke-ambulatorierne på Vestegnen. Sagen forelægges til godkendelse af, at samarbejdsaftalen godkendes gældende fra 1. januar 2015 og 4 år frem til udgangen af UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Samarbejdsaftalen er udarbejdet i samarbejde med kommunerne på vestegnen og Lænke-ambulatorier. Det juridiske grundlag er Sundhedslovens 141, som fastslår, at kommunen skal tilbyde vederlagsfri behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Sundheds- og Omsorgsudvalget har senest behandlet samarbejdsaftalen den 11. november 2013 og i den forbindelse besluttet, at den gældende aftale løber frem til den 31. december I modsætning til den nuværende aftale, er der i den nye aftale ikke et tidsbestemt udløb fra Lænke-ambulatorierne. Lænke-ambulatorierne tilbyder alkoholbehandling til borgere fra Tårnby Kommune, på de omfattede ambulatorier, herunder Ishøj, Glostrup, Hvidovre, Rødovre og Tårnby. I aftalen bemyndiges Lænke-ambulatorierne i Danmark til at visitere til ambulant og individuel behandling, jf. Sundhedsloven 141. Særlige behandlingstyper kan kun iværksættes efter kommunal visitation. Det kan bl.a. være intensiv dag- og døgnbehandling, familiebehandling og udredning i eget hjem. I den nye samarbejdsaftale er der udover et nyt takstblad, der opdateres årligt, foretaget følgende indholdsmæssige ændringer: Aftalen er gjort flerårig idet der er indføjet et afsnit om at kommunerne orienteres tidligt, såfremt Lænke-ambulatorierne forventer takststigninger udover KLs lønog prisfremskrivning. Der er indarbejdet en ny ydelse i forlængelse af Sundhedsstyrelsens KIA-projekt. Ydelsen omhandler forbedret familieorienteret alkoholbehandling, og tilbydes i 27

29 Sundheds- og Omsorgsudvalget d første omgang alene af ambulatoriet i Glostrup. Det er planen på sigt, at den kan tilbydes på alle Lænke-ambulatorier. Alkoholbehandling i Tårnby Kommune omfatter stadigt flere mennesker. Målt på årets første 6 måneder er der fra sket en fordobling i såvel antal af patienter, behandlingsforløb og indskrivningsdage målt i Lænke-ambulatorierne. I 2014 forventes udgiften til Lænke-ambulatorierne at udgøre kr., som ligeledes vil være en fordobling i forhold til Foruden Lænke-ambulatorierne benyttes også behandlingsinstitutionerne Center for Alkoholbehandling, Blå Kors, Abstinens-teamet og AL-EFA. Udviklingen i disse institutioner bærer dog ikke samme tendens, men er mere konstant. Ved alkoholbehandling vælger borgeren selv tilbud, hvorfor tendensen kan tyde på, at Lænke-ambulatorierne siden 2012 er blevet et væsentligt mere populært tilbud i Tårnby Kommune. Den samlede alkohol-behandling forventes i 2014 at koste ca. 5,2 millioner kr. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven 141 INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at /kam samarbejdsaftale med Lænke-ambulatorierne på Vestegnen 2015 gældende fra 1. januar 2015 og 4 år frem til udgangen af 2018 godkendes. kommunens leverandøransvar til alkoholbehandling genbehandles senest i BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben VS: Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale Tårnby.pdf /14 2 Åben VS: Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale /14 Takstblad.pdf 3 Åben Oversigt over udgifter og aktivitet forbundet med alkoholbehandling /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 28

30 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Det sociale tilsyns godkendelse af Bo- og støttekorpset Åben sag Sagsnr.: 14/4749 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Elise Andersen Afbud: RESUMÉ Det sociale tilsyn har den 21. oktober 2014 godkendt Tårnby Kommunes tilbud; Bofællesskabet Jershøj og Bofællesskabet Falhøj efter Servicelovens 107. Sagen forelægges til orientering. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Som følge af den ny godkendelses- og tilsynsreform, der blev behandlet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 15. april 2013, har Det sociale tilsyn tilset Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj. Det sociale tilsyn har den 21. oktober 2014 truffet afgørelse om, at godkende Tårnby Kommunes tilbud Bofællesskabet Jershøj og Bofællesskabet Falhøj efter Servicelovens 107. Tilbuddene er behandlet og godkendt som ét samlet tilbud, under navnet Bo- og støttekorpset. Tilbuddet er godkendt til målgruppen Udviklingshæmmede. Afgørelsen er truffet på baggrund af en samlet vurdering af de aktuelle faglige, økonomiske og organisatoriske forudsætninger, bedømt ud fra de indikatorer og kriterier, der er opstillet i kvalitetsmodellen. Afgørelsen er truffet ud fra de nuværende fysiske rammer. Det sociale tilsyn lægger i afgørelsen vægt på, at tilbuddet fremadrettet har følgende opmærksomhedspunkter: Det bør overvejes, hvordan tilbuddet kan tilrettelægge arbejdet med det nye handleplanskoncept, så der fokuseres på mål og metoder. Med henblik på tilbuddets brede målgruppe, vurderes det, at et øget fokus på pædagogisk faglighed, kan medvirke til at styrke indsatsen. Socialtilsynet vurderer, at den forestående systematisering af dokumentation med tilbuddets nye IT-løsning, kan bidrage til at synliggøre den faglige indsats. Der vil ved næste tilsynsbesøg blive fulgt op på, om tilbuddet har arbejdet på opmærksomhedspunkterne. Det kan forventes, at tilsynet føres årligt. LOVGRUNDLAG Lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn 5, stk. 1, 4, stk. 1. nr. 2, 6 og

31 Sundheds- og Omsorgsudvalget d INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at: sagen tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Afgørelse, regodkendelse bo- og støttekorpset /14 2 Åben Tilsynsrapport Bo- og støttekorpset Faktuel høring /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 30

32 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 14/34091 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Elise Andersen Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 31

33 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Invitation til KL's Sundhedskonference den 20. januar 2015 (201210/14) 2. Invitation fra Det Centrale Handicapråd til årsmøde 2015 (201223/14) 3. Referat af møde i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning den 20. oktober (193627/14) 4. Referat Seniorrådet (158498/14) 5. Referat Seniorrådet (163348/14) 6. Notat vedrørende plejeboligområdet (204317/14) 4. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - oktober Statistik på voksenhandicapområdet ultimo oktober 2014.pdf (201715/14) 2. Statistik på ældreområdet ultimo oktober 2014.pdf (203547/14) 3. Statistik fritvalgsområdet ultimo oktober 2014.pdf (203551/14) 4. Budgetopfølgning ultimo oktober 2014 (201888/14) 5. Status for den kommunale hjemmepleje nov Statusnotat kommunale hjemmepleje november 2014 (203223/14) 7. Visitation af hjemmehjælp i pakker 1. Visitation i pakker (156220/14) 8. Forebyggende tiltag for ældre 1. Forslag til behandlingsredskaber i forbindelse med forebyggelsesprojekt (198899/14) 9. Tidligt hjemmebesøg 1. Ny praksis i Sundhedsplejen (99043/14) 2. Ny praksis i Sundhedsplejen (95329/14) 3. Spædbørns- og småbørnskatalog (49378/14) 4. Notat - Tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier (48413/14) 12. Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for stofmisbrug Kvalitetsstandard (148455/14) 13. Kvalitetsstandarder Notat vedr. revurdering af kvalitetsstandarder (196277/14) 2. Forvaltningens kvalitetsstandarder 2015 (162732/14) 14. Forlængelse af samarbejdsaftale med Lænke-ambulatorierne VS: Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale Tårnby.pdf (201198/14) 2. VS: Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale Takstblad.pdf (201200/14) 3. Oversigt over udgifter og aktivitet forbundet med alkoholbehandling (203439/14) 15. Det sociale tilsyns godkendelse af Bo- og støttekorpset 1. Afgørelse, regodkendelse bo- og støttekorpset 2014 (201420/14) 2. Tilsynsrapport Bo- og støttekorpset Faktuel høring (111296/14) 32

34 Bilag: 3.1. Invitation til KL's Sundhedskonference den 20. januar 2015 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

35 From:TÅRNBY KOMMUNE To:ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN Subject:VS: Invitation til KL's Sundhedskonference den 20. januar 2015 Fra: Pernille Rasmussen Sendt: 30. oktober :48 Til: Pernille Rasmussen Emne: Invitation til KL's Sundhedskonference den 20. januar 2015 KL s Sundhedskonference 2015 Det er nu muligt at tilmelde sig KL's Sundhedskonference, som afholdes Tirsdag den 20. januar 2015 på Hotel Comwell Kolding Konferencen er en blanding af oplæg og debat i plenum og i parallelle sessioner, hvor vi sætter fokus på forskellige temaer som samarbejdet mellem læger og kommunerne om indsatser i det nære sundhedsvæsen, borgerinddragelse i et sundhedsvæsen under ombygning, ledelse på tværs af sundhedsvæsenet og partnerskaber om forebyggelse. Det er også muligt at besøge Kolding Kommunes nye Sundhedscenter, som ligger i tilknytning til sygehuset og høre og debattere fremtidens sundhedscenter. Sidste år deltog 900 personer fra kommuner, regioner, organisationer, ministerier mv. Program og tilmelding Se programmet og tilmeld dig konferencen allerede nu, hvis du vil være sikker på at komme med. Læs mere om KL's Sundhedskonference 2015, se hele programmet og tilmeld dig på: Med venlig hilsen Pernille Rasmussen KL Social og sundhed Weidekampsgade København S

36 Direkte tlf.nr.: Fax: Klik på bannerne for at læse mere, se program mv. samt foretage elektronisk tilmelding. Du kan abonnere på siderne: og og derved modtage både nyheder fra KL.dk og information om kommende KL-konferencer på social- og sundhedsområdet direkte i din mailboks. Gør dig selv en online tjeneste - sig farvel til køer, ventetoner og åbningstider og goddag til digital selvbetjening. På og har du adgang til digital selvbetjening og digital post døgnet rundt - og nøglen er din nye NemID.

37 Bilag: 3.2. Invitation fra Det Centrale Handicapråd til årsmøde 2015 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

38 From:KOMMUNALBESTYRELSENS SEKRETARIAT To:ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN Subject:VS: Kommunalbestyrelsen - Sæt kryds i kalenderen 3. februar Fokus på holdninger og demokrati Fra: TÅRNBY KOMMUNE Sendt: 30. oktober :09 Til: KOMMUNALBESTYRELSENS SEKRETARIAT Emne: VS: Kommunalbestyrelsen - Sæt kryds i kalenderen 3. februar Fokus på holdninger og demokrati Fra: Birgit Larsen [mailto:bl@dch.dk] På vegne af dch@dch.dk Sendt: 30. oktober :55 Til: dch@dch.dk Emne: ATT: Kommunalbestyrelsen - Sæt kryds i kalenderen 3. februar Fokus på holdninger og demokrati Kom til årsmøde 2015! Hænger demokrati og holdninger til handicap sammen? Det kan du blive klogere på, når Det Centrale Handicapråd inviterer til årsmøde. Her giver en række eksperter, handicaporganisationer og politikere deres bedste bud på, hvordan vores opfattelse og syn på handicap former mulighederne for at deltage i samfundslivet for mennesker, som lever med et handicap. Og vi spørger om din mening undervejs gennem forskellige live-afstemninger. Årsmødet afholdes tirsdag den 3. februar 2015 på Nyborg Strand, men sæt kryds i kalenderen allerede nu. Vi åbner for tilmeldinger den 1. december Handicap, holdninger og demokrati. Næste år fejrer vi 100-året for den grundlovsændring, der gav kvinder og tjenestefolk stemmeret. Grundlovsjubilæet markerer et vigtigt skridt i retningen af demokratisk ligeværd, fordi vi tog et opgør med den holdning, at visse grupper i samfundet ikke kunne deltage i det politiske liv. I dag er vi ikke i tvivl om kvinders politiske formåen. Men hvordan ser det egentlig ud for mennesker med handicap? Grundlovsjubilæet er en oplagt anledning til at se på, hvad vi mangler for fuldt ud at leve op til principperne om demokratisk ligeværd og lige rettigheder for alle. Og hvad vi kan gøre ved det. Holdninger og fordomme har historisk bestemt, hvem vi har lukket ind i fællesskabet. Men hvordan påvirker omgivelsernes holdninger og fordomme mulighederne for mennesker med handicap i dag? På årsmødet offentliggør vi en helt frisk undersøgelse i samarbejde med Antidiskriminationsenheden. Her undersøger vi holdninger og fordomme og kobler dem til de barrierer, som mennesker med handicap møder forskellige steder i samfundet. Og vi undersøger hvilke fordomme, mennesker med handicap forventer at blive mødt med. Hvordan passer forventningerne med de fordomme, der faktisk er?

39 Som noget nyt får alle deltagere mulighed for at give deres vurderinger og meninger i live-afstemninger, som sættes i gang efter de forskellige oplæg og debatter. Journalist Anja Bo leder deltagere og oplægsholdere igennem dagen. Demokratisk ligeværd I Danmark forventer vi, at alle har lige adgang til demokratiet, men det gælder ikke altid mennesker med handicap. Vi undersøger, hvordan begrænsningerne i den demokratiske deltagelse for mennesker med handicap hænger sammen med selve opfattelsen af handicap. Vi gør status i lyset af historien og FN s Handicapkonvention. Og vi ser på, hvordan kommer vi videre herfra. Mød Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, ph.d. studerende Anne Engelst Nørgaard Institut for Kultur og Samfund, Århus Universitet, Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, og professor Birgit Kirkebæk. Holdninger, hvor står vi? Holdninger til handicap erkendte såvel som ubevidste har betydning for vores samfundsindretning, og dermed også de muligheder for deltagelse, som mennesker med handicap oplever. Men hvor står vi i dag? Og hvad kan vi gøre? Socialminister Manu Sareen taler om, hvorfor holdninger er vigtige. Vi offentliggør en spritny undersøgelse af holdninger til handicap i samarbejde med Antidiskriminationsenheden og diskuterer, hvad resultaterne betyder. Hvad gør vi nu? Hvis holdninger og fordomme står i vejen for, at mennesker med handicap deltager på lige fod, hvad er så vejen frem? Vi præsenterer forskellige tiltag, som kan være anvendelige i forhold til at nedbringe og ændre fordomme og holdninger i forhold til personer med handicap. Mød Jacob Kwon, sportschef ved Danmarks Radio, Sarah Glerup, cand.mag. i film- og medievidenskab, Finn Juel Larsen, næstformand i Skole og Forældre. Og hør hvordan Sammenslutningen af Unge med Handicap sammen med LGBT Ungdom viser nye veje i selvforståelse og branding. Du kan også stemme på hvilke typer løsninger, som du bedst tror kan ændre holdninger til handicap. Med venlig hilsen Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, F København K tlf Følg DCH på Facebook og twitter Vi arbejder for at fremme positive holdninger til mennesker med handicap med kampagnen 'Det er ikke et handicap'. Følg os på:

40 Denne e mail kan indeholde fortrolige og/eller følsomme oplysninger. Hvis du ikke er den rette modtager (eller har modtaget denne e mail ved en fejltagelse), skal du underrette afsenderen øjeblikkeligt og destruere e mailen. Enhver uautoriseret kopiering, offentliggørelse eller videregivelse af indholdet i denne e mail er strengt forbudt. Gør dig selv en online tjeneste sig farvel til køer, ventetoner og åbningstider og goddag til digital selvbetjening. På og har du adgang til digital selvbetjening og digital post døgnet rundt og nøglen er din nye NemID.

41 Kom til årsmøde 2015! Hænger demokrati og holdninger til handicap sammen? Det kan du blive klogere på, når Det Centrale Handicapråd inviterer til årsmøde. Her giver en række eksperter, handicaporganisationer og politikere deres bedste bud på, hvordan vores opfattelse og syn på handicap former mulighederne for at deltage i samfundslivet for mennesker, som lever med et handicap. Og vi spørger om din mening undervejs gennem forskellige live-afstemninger. Årsmødet afholdes tirsdag den 3. februar 2015 på Nyborg Strand, men sæt kryds i kalenderen allerede nu. Vi åbner for tilmeldinger den 1. december Handicap, holdninger og demokrati. Næste år fejrer vi 100-året for den grundlovsændring, der gav kvinder og tjenestefolk stemmeret. Grundlovsjubilæet markerer et vigtigt skridt i retningen af demokratisk ligeværd, fordi vi tog et opgør med den holdning, at visse grupper i samfundet ikke kunne deltage i det politiske liv. I dag er vi ikke i tvivl om kvinders politiske formåen. Men hvordan ser det egentlig ud for mennesker med handicap? Grundlovsjubilæet er en oplagt anledning til at se på, hvad vi mangler for fuldt ud at leve op til principperne om demokratisk ligeværd og lige rettigheder for alle. Og hvad vi kan gøre ved det. Holdninger og fordomme har historisk bestemt, hvem vi har lukket ind i fællesskabet. Men hvordan påvirker omgivelsernes holdninger og fordomme mulighederne for mennesker med handicap i dag? På årsmødet offentliggør vi en helt frisk undersøgelse i samarbejde med Antidiskriminationsenheden. Her undersøger vi holdninger og fordomme og kobler dem til de barrierer, som mennesker med handicap møder forskellige steder i samfundet. Og vi undersøger hvilke fordomme, mennesker med handicap forventer at blive mødt med. Hvordan passer forventningerne med de fordomme, der faktisk er? Som noget nyt får alle deltagere mulighed for at give deres vurderinger og meninger i live-afstemninger, som sættes i gang efter de forskellige oplæg og debatter. Journalist Anja Bo leder deltagere og oplægsholdere igennem dagen. Demokratisk ligeværd I Danmark forventer vi, at alle har lige adgang til demokratiet, men det gælder ikke altid mennesker med handicap. Vi undersøger, hvordan begrænsningerne i den demokratiske deltagelse for mennesker med handicap hænger sammen med selve opfattelsen af handicap. Vi gør status i lyset af historien og FN s Handicapkonvention. Og vi ser på, hvordan kommer vi videre herfra. Mød Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, ph.d. studerende Anne Engelst Nørgaard Institut for Kultur og Samfund, Århus Universitet, Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, og professor Birgit Kirkebæk. Bredgade 25 F, 4. sal DK-1260 København K Telefon +45/ Hjemmeside: Mail: dch@dch.dk

42 Holdninger, hvor står vi? Holdninger til handicap erkendte såvel som ubevidste har betydning for vores samfundsindretning, og dermed også de muligheder for deltagelse, som mennesker med handicap oplever. Men hvor står vi i dag? Og hvad kan vi gøre? Socialminister Manu Sareen taler om, hvorfor holdninger er vigtige. Vi offentliggør en spritny undersøgelse af holdninger til handicap i samarbejde med Antidiskriminationsenheden og diskuterer, hvad resultaterne betyder. Hvad gør vi nu? Hvis holdninger og fordomme står i vejen for, at mennesker med handicap deltager på lige fod, hvad er så vejen frem? Vi præsenterer forskellige tiltag, som kan være anvendelige i forhold til at nedbringe og ændre fordomme og holdninger i forhold til personer med handicap. Mød Jacob Kwon, sportschef ved Danmarks Radio, Sarah Glerup, cand.mag. i film- og medievidenskab, Finn Juel Larsen, næstformand i Skole og Forældre. Og hør hvordan Sammenslutningen af Unge med Handicap sammen med LGBT Ungdom viser nye veje i selvforståelse og branding. Du kan også stemme på hvilke typer løsninger, som du bedst tror kan ændre holdninger til handicap. 2

43 Bilag: 3.3. Referat af møde i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning den 20. oktober Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

44 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat Embedsmandsudvalg for Socialo m- rådet og Specialundervisning den 20. okt o- ber 2014 Deltagere Vibeke Abel, Hillerød (formand) Mette V. Mortensen, Ballerup (afbud) Rikke Westergaard, Egedal Jan Milandt, Frederikssund (afbud) Ulla Agerskov, Lyngby-Taarbæk Henning Daugaard, Frederiksberg (afbud) Birgitte Nystrup Lundgren, Rudersdal Ole Pass, Rødovre (afbud) Kim Madsen, Tårnby Jane Torpegaard, Gladsaxe Sven Bjerre, København (afbud) Søren Torpegaard Bech, Region Hovedstaden Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR sekretariatet (afbud) Marie Olund, Det fælleskommunale rammeaftalesekretariat Søren Kvistgaard Rasmussen, Det fælleskommunale rammeaftalesekretariat Den 22. oktober 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/12 1) Godkendelse af dagsorden Beslutning: Dagsorden blev godkendt. 2) Godkendelse af referat fra møde i Embedsmandsudvalget den 15. august 2014 Embedsmandsudvalget for Social og Undervisning holdt møde den 15. august 2014.

45 Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat fra mødet den 15. august Beslutning Referatet blev godkendt 3) Organisering og proces for centrale udmeldinger Den 1. november 2014 udsender Socialstyrelsen som led i National Koordination to centrale udmeldinger til landets kommunalbestyrelser. De centrale udmeldinger omhandler følgende målgrupper: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Ifølge lovgivningen skal de centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af Rammeaftalerne. Kommunerne i hver region skal således afrapportere samlet på de centrale udmeldinger i forbindelse med Rammeaftalen, hvorfor afrapporteringerne på de centrale udmeldinger skal være godkendt i kommunerne og regionen senest den 15. oktober. For disse første to centrale udmeldinger er imidlertid aftalt en overgangsordning, som betyder, at kommunerne først skal fremsende de samlede afrapporteringer til Socialstyrelsen den 1. marts Inden da skal afrapporteringerne være godkendt i hovedstadsregionens kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Det nøjagtige indhold af de centrale udmeldinger kendes først efter den 1. november. På baggrund af Fælleskommunalt sekretariats dialog med Socialstyrelsen forventes udmeldingerne imidlertid at bestå af et hovedspørgsmål og 3-4 uddybende spørgsmål. I hovedspørgsmålet forventes det, at kommunernes skal afdække, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser til målgruppen. I underspørgsmålene vil kommunernes forventeligt skulle afdække målgruppe og forekomst, hvilke højt specialiserede tilbud og indsatser kommunerne anvender, hvilke udfordringer kommunerne oplever i forhold til de højt specialiserede indsatser og tilbud målrettet pågældende målgruppe, samt hvordan kommunerne tilrettelægger indsatserne over for målgruppen. For at sikre en koordineret og grundig afdækning og afrapportering på de centrale udmeldinger har Fælleskommunalt sekretariat udarbejdet et forslag til organisering af hovedstadsregionens behandling af de centrale udmeldinger samt en foreløbig procesplan herfor. Forslag til organisering og foreløbig procesplan fremgår af vedlagte bilag. Det foreslås, at Embedsmandsudvalget som led i behandlingen af de centrale udmeldinger nedsætter faglige referencegrupper for hver af de centrale udmeldinger bestående af repræsentanter fra fem kommuner samt Region Hovedstaden. De faglige referencegrupper skal med deres særlige faglige viden bidrage til afdækningen og udarbejdelse af afrapporteringer. Af hensyn til fremdriften i 2

46 processen bør referencegrupperne nedsættes hurtigst muligt. Embedsmandsudvalget bedes derfor komme med input til, hvilke kommuner der vil kunne tænkes at indgå i referencegrupperne. De endelige sammensætninger af grupperne vil blive forelagt Embedsmandsudvalget på næste møde den 2. december Det skal bemærkes, at KL forventer at sætte den nationale koordination og de centrale udmeldinger på som en orienteringssag til næstkommende KKR møde den 14. november Sagen forventes suppleret med en orientering om, hvorledes processen omkring behandlingen af de centrale udmeldinger forventes gennemført i KKR Hovedstaden. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: godkender forslag til organisering af og foreløbig procesplan for behandling af centrale udmeldinger i hovedstadsregionen. kommer med input til mulige kommuner, der kan deltage i de faglige referencegrupper Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte oplægget til organisering og proces for det centrale udmeldinger med en bemærkning om, at både proces og afrapportering skal søges udformet så simpelt som muligt, ligesom der så vidt muligt skal tages udgangspunkt i det organisatoriske set-up omkring rammeaftalen. Embedsmandsudvalget kom desuden med input til mulige kommuner, der kan deltage i de faglige referencegrupper, som Fælleskommunalt sekretariat ville arbejde videre med. 4) Indberetninger til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016 Kommunerne har siden 2012 varetaget udarbejdelsen af Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder indberetninger fra kommuner og tilbud til brug for Udviklingsstrategien. Indberetningsskemaerne til Udviklingsstrategien i Rammeaftalen har siden 2012 gennemgået mindre justeringer og tilføjelser, men på et niveau, der har givet mulighed for fortsat at kunne sammenligne fra år til år. Gennem årene har Fælleskommunalt sekretariat samlet erfaringer med, hvilke muligheder kommunerne har for at give tilbagemeldinger om forventninger til udviklingen inden for målgrupper, efterspørgsel efter tilbud/ydelser samt tendenser og strategier på området. Herunder tilbagemeldingernes karakter i forhold til at kunne udlede temaer og opmærksomhedspunkter, der kan indgå i Udviklingsstrategien. Sekretariatet har i den forbindelse erfaret en række udfordringer, som begrænser muligheden for at anvende kommunernes tilbagemeldinger i en strategisk og styringsmæssig kontekst med et tværkommunalt sigte. Udfordringerne er blandt andet: Lovgivningen på området forudsætter et årshjul omkring rammeaftalen, der gør, at kommunerne skal vurderer udviklingstendenser og strategier 1 ½ år frem i tiden. 3

47 Indsamling af data, der kan bidrage til kvantitative opgørelser og sammenligninger på tværs af kommuner omkring udviklingstendenser og forventede behov har vist sig svært for kommunerne at opgøre. Forskelle i spørgeteknik, målgruppedefinitioner m.v. mellem de 5 regioner har udfordret mulighederne for at sammenligne på tværs med henblik på kortlægning af forskelle, ligheder samt vurderinger af behov for lands- eller landsdelsdækkende koordination/samarbejdsrelationer. I forbindelse med Embedsmandsudvalgets behandling af Udviklingsstrategi 2015 blev sekretariatet anmodet om at arbejde i retning af et re-design af indberetningsskemaerne med henblik på indberetningerne til Udviklingsstrategi Følgende hensyn/ønsker har i forbindelse med re-designet været centrale: At komme ind til kernen i forhold til lovgivningens krav for rammeaftalen (alene need-to spørgsmål). At spørgerammen er præcis, kort og intuitiv. At få tilbagemeldinger fra kommunerne, der i højere grad kan anvendes til formulering af strategiske fokusområder med henblik på udvikling af det specialiserede socialområde. Afdækningen skal give et afsæt for arbejdet i KL s koordinationsforum, herunder øget mulighed for at være på forkant med ændringer i behov/efterspørgsel samt udvikling med betydning for den Nationale Koordinations Struktur (Socialstyrelsen). At kommunernes tilbagemeldinger i højere grad kan sammenlignes på tværs af regionerne, herunder et minimum antal fælles spørgsmål samt fælles målgruppedefinitioner (blandt andet også et ønske fra KL). At følge de ni selvstændige tilbud, som i Udviklingsstrategien er defineret som mest specialiserede. Inddrage driftsherrer mere aktivt i forhold til vurdering af udviklingen inden for målgrupper. Derudover har sekretariatet etableret en praksis omkring fast systematisk dialog med Socialtilsyn Hovedstaden, der bl.a. kan bidrage til at afdække særlige udviklingsbehov hos tilbuddene, herunder den faglige udvikling i tilbuddene, jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler. Endelig vil udsendelserne til kommunerne med anmodning om indberetninger til Udviklingsstrategien systematisk blive målrettet de relevante fagdirektører i kommunerne. Fagdirektørerne vil eksplicit blive bedt om at løfte ansvaret for en koordineret (og rettidig) besvarelse, hvor relevante fagpersoner, afdelinger og forvaltninger i kommuner er blevet inddraget, således at besvarelsen er udtryk for den samlede oplevelse i kommunen som helhed. Et særligt fokus vil i forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategi 2016 desuden være at sikre en sammenhæng til det specialiserede socialområde og sundheds- og ældreområdet, ligesom der skal sikres en koordinering mellem Rammeaftalen og Sundhedsaftalen, jf. KKR Hovedstadens anmodning herom i forbindelse med behandling af Udviklingsstrategi Det nye design 4

48 Det nye design omfatter følgende ændringer i forhold til indberetningerne til Udviklingsstrategi 2015: Indberetninger fra kommunerne: Ændringer af spørgsmålsgrupper vedrørende forventninger til udviklingen inden for målgrupper og tilbudstyper, der fremadrettet vil være slået sammen til spørgsmål vedrørende vurderingen af sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel inden for tilbud målrettet overordnede målgruppekategorier (fælles med øvrige 4 KKR). Målgruppekategorierne følger Socialstyrelsens målgruppeklassificering, der eksempelvis også a n- vendes på Tilbudsportalen. Tilføjelse af ny spørgsmålsgruppe vedrørende kommunens planer om at etablere nye tilbud og/eller overtagelse af regionale tilbud (fælles med øvrige 4 KKR). Tilføjelse af ny spørgsmålsgruppe vedrørende kommunens forebyggende foranstaltninger (fælles med øvrige 4 KKR). Mindre ændringer af spørgsmålsgruppe vedrørende tendenser og bevægelser (fælles med øvrige 4 KKR). Mindre ændringer i spørgeform vedrørende lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger (fælles med øvrige 4 KKR). Ny målgruppedefinition, der følger kategoriseringerne fra Socialstyrelsen (fælles med øvrige 4 KKR). Tilføjelse af ny spørgsmålsgruppe vedrørende de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen (udarbejdet af den permanente task force for de mest specialiserede tilbud). Indberetninger fra driftsherrer/tilbud: Indberetningsskemaet vil være det samme som sidste år, dog vil der være følgende tilføjelser/justeringer: Tilføjelse af ny spørgsmålsgruppe til driftsherrer/tilbud generelt vedrørende udviklingen inden for målgrupper og oplevelse af ændringer omkring kommunernes efterspørgsel. Ændring af målgruppekategorier, således at angivelse af tilbuddenes målgrupper vil svare til de anvendte målgruppekategorier i kommunernes indberetninger (Socialstyrelsen kategorisering). Tilføjelse af ny indberetning til driftsherrer/tilbud defineret som mest specialiseret i hovedstadsregionen (udarbejdet af den permanente task force for de mest specialiserede tilbud). Det skal bemærkes, at re-designet betyder et databrud (et nyt år nul) i 2016, hvor der ikke kan sammenlignes direkte med opgørelser fra forrige års udviklingsstrategier Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender indberetningsskemaer til henholdsvis kommuner og mest specialiserede tilbud til Udviklingsstrategi i Rammeaftale Beslutning 5

49 Embedsmandsudvalget godkendte oplægget til re-design af indberetningen til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016 med bemærkningerne om: Vejledningerne til de enkelte spørgsmålsgrupper skal samles i særskilt dokument. Fælleskommunalt sekretariat undersøger mulighederne for en samlet elektronisk survey-flade for alle 5 KKR er til indberetningerne til Udviklingsstrategien. 5) Design for måling af takstudvikling og indberetning af takstoplysninger K29 nedsatte i efteråret 2013 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015 samt opstille forslag til konkrete tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde. En af arbejdsgruppens anbefalinger var en ny tilgang til måling af udviklingen i takster. På baggrund af anbefalingerne har hovedstandsregionens kommuner og Region Hovedstaden indført følgende nye tiltag vedrørende måling af takstudviklingen i Styringsaftale 2015: At takstudviklingen fra 2015 måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. At driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse fra 2015 opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. At der i forbindelse med analyserne af takstudviklingen foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. Formålet med at måle takstudviklingen eksklusiv beregnede omkostninger og efterreguleringer er at måle kommunernes overholdelse af aftalen om takstudvikling på de elementer af takstfastsættelsen, som de reelt har mulighed for at påvirke dvs. primært de direkte og indirekte omkostninger. Udskillelsen af de beregnede omkostninger fra målingen giver endvidere driftsherre mulighed for at foretage nødvendige renoveringer og omlægninger af tilbud uden, at investeringsomkostningerne påvirker overholdelsen af aftalen om takstudvikling. Den permanente takstanalysegruppe har på baggrund af de nye tiltag i Styringsaftalen udarbejdet forslag til et nyt design for målingen af takstudvikling samt et nyt design for kommunernes og regionens indberetning af takstoplysninger. Det nye design tager udgangspunkt i det eksisterende analysedesign for måling af takstudviklingen og indberetning af takstoplysninger i KKR Hovedstaden med de ændringer og tilpasninger, som er nødvendige i forhold til de nye krav i Styringsaftalen. Takstanalysegruppen har samtidigt fundet det hensigtsmæssigt at præcisere og justere en række elementer i analysedesignet og takstindberetningen. 6

50 I vedlagte bilag gennemgås de væsentligste ændringer i det nye design for måling af takstudvikling og indberetning af takstoplysninger for Da de nye tiltag betyder, at takstudviklingen ikke længere måles på de reelle takster, foreslår takstanalysegruppen, at den nye målemetode omdøbes til måling af udviklingen i udgifter pr. plads. På denne måde tydeliggøres forskellen mellem den reelle takst, som brugerkommunerne betaler, og den konstruerede takst, som driftsherre måles på. Af bilaget fremgår desuden en procesplan for indberetningen af takstoply s- ninger og analyse af takstudviklingen for Ifølge procesplanen vil indberetningsskemaerne blive udsendt til driftsherrerne primo november 2014 med frist for indberetning medio december Herefter følger validering og behandling af data i januar og februar 2015 med forventet afrapportering i marts Det kan forventes, at de nye krav til indberetning af takstoplysninger vil medføre udfordringer, da der skal indberettes væsentligt flere oplysninger end tidligere år. Ydermere skal disse oplysninger indberettes for både 2014 og 2015, for at der kan foretages målinger af udviklingen. Det er således ikke utænkeligt, at den fastsatte deadline for indberetning af takstoplysni n- ger vil blive overskredet, og at arbejdet med at validere de indberettede takstoplysninger vil tage længere tid end tidligere. For at imødegå udfordringerne har takstanalysegruppen udarbejdet det nye indberetningsskema ud fra samme skabelon som tidligere års indberetningsskemaer, således at det gerne skulle være genkendeligt for de kommunale medarbejdere, der foretager indberetningerne. Derudover udarbejder takstanalysegruppen en detaljeret vejledning til indberetningsskemaet, ligesom der vil blive afholdt et informationsmøde for disse nøglemedarbejdere umiddelbart efter udsendelse af indberetningsskemaerne. Som følge af de ovenstående udfordringer, har takstanalysegruppen besluttet at udskyde en planlagt udvidelse af indberetningsskemaet, hvor driftsherrerne skal angive målgruppen for de enkelte tilbud/takster. Formålet med at angive målgruppen i indberetningsskemaet er at gøre det muligt at lave analyser af takstudviklingen inden for målgrupperne på tværs af regionen og på denne måde anskueliggøre særlige udviklingstendenser. Tilføjelsen af målgrupper er imidlertid ikke nogen enkel øvelse, og det er arbejdsgruppens vurdering, at det er vigtigt i år at holde fokus på de nye krav til takstindberetningen, som fremgår af Styringsaftalen. Arbejdet med tilføjelse af målgrupper vil således blive skubbet til indberetningen af takster for Udvikling og udarbejdelse af øvrige analyser af eksempelvis de beregnede omkostninger og efterreguleringer, som er beskrevet i Styringsaftale 2015, vil afvente selve analysearbejdet i januar og februar måned. 7

51 Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender takstanalysegruppens forslag til design for måling af takstudvikling og indberetning af takstoplysninger for Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte oplægget til re-design af måling af taktsudviklingen og indberetning af takstoplysninger. Udvalget anmodede Fælleskommunalt sekretariat om at afdække mulighederne for en ensretning af målinger på og indberetninger af takster på tværs af de 5 KKR er, således at der bliver skabet et grundlag for benchmarking. 6) Arbejdsgange opgavebestilling og status på bestilte opgaver Embedsmandsudvalget har på møder i juni og august besluttet, at håndteringen af det stigende antal opgaver hos Fælleskommunalt sekretariatet fremadrettet bør ske ad to veje: Embedsmandsudvalget foretager systematisk prioritering af sekretariatets opgaver, herunder konkret stillingtagen til indhold og ambitionsniveau for løsningen af de enkelte opgaver. Fokus for sekretariatets arbejde vil fortsat være de lovbundne opgaver. Sekretariatet vil ligeledes ad hoc løse mindre opgaver, der løbende efterspørges. De 29 kommuner inddrages mere aktivt og systematisk i sekretariatets opgaveløsning, Det kan ske ved, at der i forhold til konkrete opgaver udpeges en tovholder-kommune, som har ansvaret for at inddrage øvrige kommuner i arbejdet og sikre arbejdets gennemførelse. I forlængelse heraf besluttede udvalget, at der skulle udsendes et orienteringsbrev til alle kommunerne om Embedsmandsudvalgets beslutning om en større inddragelse af kommunerne i en række af opgaverne med det formål at opfordre kommunerne til aktivt at indgå i arbejdet. Dette brev blev udsendt til alle 29 kommuner den 15. september Desuden besluttede udvalget en række arbejdsgange i forbindelse med den fremadrettede praksis omkring prioritering af sekretariatets opgaver, som udvalget ønskede samlet i et kort notat. Vedlagt er således notat, der sammenskriver Embedsmandsudvalgets beslutninger vedrørende praksis for prioritering af opgaver og opgavebestilling. Endelig pegede udvalget på konkrete og aktuelle opgaver, som konkrete kommuner opfordres til at løfte på fællesskabets vegne. Vedlagt er revideret oversigt over konkrete og aktuelle opgaver i regi af Embedsmandsudvalget, herunder tovholdere. På mødet gives en kort mundtlig status fra tovholde r- ne samt Fælleskommunalt sekretariat på opgaverne. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: Godkender notat, der sammenskriver udvalgets beslutninger om praksis vedrørende prioritering af opgaver og opgavebestilling. Gør status på de aktuelle opgaver, som konkrete kommuner er blevet opfordret til at løfte. 8

52 Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte notatet vedrørende praksis vedrørende prioritering af opgaver og opgavebestilling. Udvalget bemærkede i den forbindelse, at det er centralt at sikre en koordinering af, hvilke kommuner der påtager sig opgaver/opfordres til at løfte opgaver, så der så vidt muligt undgås gengangere. Status på konkrete opgaver, som udvalget har opfordret kommuner til at løfte er følgende: Den tidligere Ballerup-benchmark bliver videreført som Benchmark på det voksenspecialiserede område i Region Hovedstaden i R2013 og R2014 af Frederiksberg, Gladsaxe, Rudersdal og Høje-Taastrup Kommuner. Derefter vurderer tovholderkommunerne, hvorvidt FLIS-data fremadrettet kan indgå i benchmarken. Tovholderkommunerne giver Embedsmandsudvalget en status på arbejdet efter 1 år. Høje-Taastrup Kommune løfter vidensdelingsaktiviteter vedrørende hjemløseområdet, dog uden afrapporteringsdelen. Tårnby Kommune løfter den praktiske del af dialogmødet for politikere i Egedal Kommune løfter vidensdelingsaktiviteter vedrørende økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder. Der følges op på status herom til næstkommende møde i Embedsmandsudvalget. 7) Henvendelse fra Midtjylland Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet (DASSOS) i den midtjyske region har fremsendt en skrivelse vedrørende Tilbudsportalen til de respektive styregrupper i de øvrige 4 KKR er. De 19 midtjyske kommuner og Regionen oplever, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvend e- lighed i matchning af borgere og tilbud. DASSOS ønsker med fremsendte skrivelse, at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige heri. DASSOS anmoder således Embedsmandsudvalget om at drøfte deres henvendelse samt beslutte, hvorvidt KKR Hovedstaden ønsker at bakke op omkring DASSOS skrivelse til KL og Socialstyrelsen. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter henvendelsen fra de midtjyske kommuner med henblik på en beslutning om en tilbagemelding på henvendelsen. Beslutning Embedsmandsudvalget drøftede henvendelsen fra DASSOS. Udvalget genkender den pr o- blemstilling, som DASSOS opstiller, og finder det som udgangspunkt relevant at støtte op omkring henvendelsen. Formanden kontakter KL med henblik på en forespørgsel omkring den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i forhold til en eventuel henvendelse til Socialstyrelsen, og sender svaret fra KL ud pr. mail til de øvrige medlemmer af Embedsmandsudvalget med henblik på en beslutning om videre handling. 8) Status på implementering af anbefalinger vedrørende styring og udvikling af det specialiserede socialområde 9

53 KKR Hovedstaden godkendte på møde den 14. marts 2014 arbejdsgruppens anbefalinger i rapporten Styring og udvikling af det specialiserede socialområde. Samtlige af rapportens anbefalinger er på nuværende tidspunkt enten gennemført eller i proces, hvilket fremgår af nedenstående oversigt: Gennemførte anbefalinger: Inddragelse af Region Hovedstaden i Embedsmandsudvalg og K29. Tættere samarbejde mellem Embedsmandsudvalg og K29. Nedsættelse af midlertidig implementeringsgruppe. Nedsættelse af permanent takstanalysegruppe. Aftale om flerårig strategi for takstudvikling er indskrevet i Styringsaftale Tiltag vedrørende måling af takstudvikling og takstindberetning er indskrevet i Styringsaftale Region Hovedstaden har tilsluttet sig flerårig strategi for takstudvikling i Styringsaftale En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedrørende styring og udvikling af det specialiserede socialområde er indskrevet i Styringsaftale Anbefalinger i proces: Der afholdes årligt dialogmøde for politikere primo Embedsmandsudvalget har vedtaget følgende vidensdelingsaktiviteter vedrørende faglige og styringsmæssige metoder og erfaringer. o Vidensdeling om hjemløse forløber i 1. halvår 2015 o Vidensdeling om økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder forløber i Implementeringsgruppen arbejder med tilvejebringelse af grundlag for fastsættelse af fælles overheadprocent i Styringsaftale 2016 (revisorundersøgelse). Takstanalysegruppen udmønter tiltagene i Styringsaftale 2015 om måling af takstudvikling og takstindberetning i analyse af takstudviklingen for Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager status for implementering af anbefalingerne vedrørende styring og udvikling af det specialiserede socia l- område til efterretning. Beslutning Embedsmandsudvalget tog orienteringen om status på implementering af anbefalinger vedrørende styring og udvikling af det specialiserede socialområde til efterretning. 9) Orientering fra møde i KL s Koordinationsforum vedr. landsog landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Mandag den 22. september 2014 blev der afholdt møde i KL s Koordinationsforum vedrørende lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Dagsordnen til mødet var: 10

54 Præsentation af og dialog om National Koordinationsstruktur v/vicedirektør Torben Buse og kontorchef Else Lund Frydensberg, Socialstyrelsen Analyse vedr. de sikrede institutioner v/ sektorchef Ole Bjerre Jakobsen, Region Nordjylland. På mødet deltog fra hovedstaden Direktør Ulla Agerskov, Lyngby-Taarbæk Kommune samt Marie Olund og Søren Kvistgaard fra Fælleskommunalt sekretariatet. Næste møde i Koordinationsforum forventes at blive i ultimo april/primo maj 2015, hvor omdrejningspunktet bliver status for arbejdet med de centrale udmeldinger (National Koordination). Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning. 10) Orientering fra møde i Midlertidig Implementeringsgruppe Arbejdsgruppen for flerårig takststrategi anbefalede at der blev etableret en midlertidig implementeringsgruppe i perioden Den midlertidige implementeringsgruppe har ansvar for at sikre fælles fokus på gennemførelse og opfølgning på de foreslåedes aftaler og tiltag fra arbejdsgruppen. Implementeringsgruppen har særligt ansvar for, at understøtte fastholdelse af et tværkommunalt samarbejdsspor på socialområdet, hvor der via forhandling sikres løsninger der kan samle kommunerne om at løfte opgaven, undgå af-specialisering og sikre en fortsat økonomistyring på socialområdet. Implementeringsgruppen har herudover et særligt ansvar for at monitorere overholdelse af takstaftalerne og tilrettelæggelse af drøftelsen og opfølgningen i K29. Det er forventningen at implementeringsgruppen vil sikre fælles fokus på gennemførelsen af arbejdsgruppens foreslåede tiltag. Den midlertidige implementeringsgruppe består af: To repræsentanter fra K29 o Lars Holte, Høje Taastrup (formand) o Torben Kjærgaard, Frederiksberg Tre repræsentanter fra Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundersvisningen o Vibeke Abel, Hillerød o Jane Torpegaard, Gladsaxe o Kim A. Madsen, Tårnby En repræsentant fra Region Hovedstaden gerne med overlap til repræsentanten i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. o Søren Bech Torpegaard, Region Hovedstaden En repræsentant fra hhv. Gentofte Kommune og Fredensborg Kommune 11

55 o Jan Petersen, Gentofte o Morten Knudsen, Fredensborg Første møde i gruppen blev afholdt den 22. september Der gives en kort orientering fra mødet. Her skal nævnes, at det på mødet i implementeringsgruppen blev fremhævet at gruppen fokus særligt skal være på at styrke samarbejdssporet og følge op/monitorerer overholdelse af takstaftalerne samt arbejdet med rammer for overhead. Endvidere er kommissoriet blevet skrevet igennem for at sikre en klar deling mellem arbejdet i Embedsmandsudvalget og implementeringsgruppen. Som følge heraf er opgaven omkring at følge Socialtilsynets implementering af kvalitetsmodellens 7 temaer fastlagt i loven (uddannelse og beskæftigelse, selvstændighed og relationer, målgrupper, metoder og resultater, organisation og ledelse, kompetencer, økonomi og fysiske rammer) trukket ud af kommissoriet, da det er en opgave der forventes løftet i Embedsmandsudvalget. Ønsket er at der sikres sammenhæng mellem implementeringen af kvalitetsmodellen og den øvrige udvikling på socialområdet ud fra en styringsvinkel. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: tager orienteringen fra første møde i implementeringsgruppen til efterretning. Anmoder Fælleskommunalt sekretariat om til næste møde at fremlægge forslag til hvorledes der sikre sammenhæng mellem implementeringen af kvalitetsmodellen og den øvrige udvikling på socialområdet. Beslutning Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning, og beder Fælleskommunalt sekret a- riat fremlægge forslag til sikring af sammenhæng mellem implementeringen af kvalitetsmodellen og den øvrige udvikling på socialområdet. 11) Eventuelt 12

56 Bilag: 3.4. Referat Seniorrådet Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

57 TÅRNBY KOMMUNE Referat fra Seniorrådet 2014 Dato: Tidspunkt: Kl Sted: Lok. 214 Deltagere: Knud Madsen, Hanne Bager, Winnie Hansen, Kurt Wriedt, Gert Clevin Gæster: Administrationen: Afbud: Fraværende: Per Fruerled, Helena Justesen (ref), Camilla Aller Larsen (ref)

58 Indholdsfortegnelse 1. Referat Seniorrådsmøde 9. september 2014

59 Seniorrådet 2014 d Referat, Seniorrådsmøde d. 9. september2014 J.nr.: Sagsid: 14/26051 Initialer: CAL.AS 1. Godkendelse af dagsorden af d. 9. september 2014 Dagsorden af d. 9. september 2014 blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra d. 12. august 2014 Referat af d. 12. august 2014 blev godkendt. Der skal dog tilføjes et afsnit i punkt 6 - Meddelelser fra medlemmerne, der omhandler telefontiden i Ældrecentrets Visitation. 3. Ældrepuljen Seniorrådet ønsker, at se stillingsopslaget på Tårnby Kommunes nyansatte frivillighedskonsulent. Denne sendes af Ældrecenteret. Frivillighedskonsulenten skal bruges til blandt andet aktiviteter for kommunens ensomme ældre. Medarbejdere der er ansat til at udføre kommunens nye ydelse hovedrengøring, der er oprettet i forbindelse med Ældremilliarden, er ansat under en korrekt overenskomst. Ældreplanen er ikke en Ældrepolitik, men et forsøg på at imødekomme de faglige og økonomiske udfordringer, der er som følge af demografiske ændringer og udfoldelsen af det nære sundhedsvæsen. Der er en arbejdsgruppe som skal komme med forslag til konkrete mål og indsatser på ældreområdet. Man arbejder bl.a. på indsatser, der kan forebygge indlæggelser og genindlæggelser, men også rehabilitering er i fokus. Indtil videre er det en embedsmandsopgave, men de endelige indsatser og mål skal politisk behandles og besluttes. I den forbindelse vil der være en høring i Seniorrådet. 4. Inaktive og ensomme ældre Seniorrådet ønsker at få oplyst, hvor meget tilskud kommunen giver til de private omsorgsklubber og til det frivillige sociale arbejde. Dette undersøges af Ældrecenteret. Seniorrådet kommer med forslag til at aktivere inaktive og ensomme ældre. Et forslag lyder bl.a. på et skurvognsværksted, hvor borgere kan komme og udfolde sociale og kreative kompetencer. Det foreslås at kommunens bygning, Plyssen, kan bruges som værksted for de ældre. Seniorrådet vil gerne have, at politikkerne skal lægge mere vægt på livskvaliteten hos ældre og ikke kun plejen. Side nr. 1

60 Seniorrådet 2014 d Dato for næste møde Mødet d. 15. oktober 2014 rykkes til d. 20. oktober 2014 kl Meddelelser fra formanden Der er modtaget et blad: Aktivt Ældreliv Aktivt Ældreliv er skabt i samarbejde mellem konsulentvirksomheden Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden, 25 kommuner og ikke mindst de mange foreninger med tilbud til ældre, som findes i kommunerne. Der er modtaget en programoversigt: Pilehavens program Der er modtaget en bog: Ældreforum 2013 Der er modtaget spørgeskemaer: Dansk Ældreråd, Ældreforum Knud og Hanne, som er formand og næstformand, var til møde med Dansk Ældreråd. Til mødet deltog der flere Seniorrådsmedlemmer fra andre kommuner og der blev snakket om de forskellige tiltag der er indført i forbindelse med ældreområdet. De syntes, at det alt i alt var et godt møde. 7. Meddelelser fra forvaltningen Per har holdt et oplæg for Sundheds- og Omsorgsudvalget om situationen på ældreområdet. Det kan konstateres, at Tårnby Kommune overholder deres plejeboliggaranti. Det kan også konstateres, at antallet af visiterede timer fortsat ligger højere end budgetteret. Det kan hænge sammen med en stigning i korttidsindlæggelser og ambulante besøg. Samtidig kan vi se, at flere af dem, der har været indlagt udskrives med en plejeforløbsplan, hvilket betyder at de har et behov for hjælp fra kommunen. Der er indkøbsstop i Tårnby Kommune på alt ud over det nødvendige. Den enkelte institution vurderer selv, hvad der er nødvendigt. Tina fra administrationen er i gang med at arrangere et nyt IPad kursus og bestilling af IPad håndbøger til Seniorrådet. Der er sendt et nyt lovforslag i høring. Det går ud på at alle nye borgerforløb i hjemmeplejen skal starte med et rehabiliteringsforløb. Borgeren skal tilbydes rehabiliteringsforløbet. Om der kan siges nej til forløbet er indtil videre uklart. Det udestår til den endelige vedtagelse af få afklaret. 8. Meddelelser fra medlemmer Seniorrådet har læst en artikel, i avisen 2770, der handler om at Clara Service er faldet i procenter i forhold til hjemmehjælp hos borgere. Per forklarer, at borgerne ikke flytter hjemmehjælp fra Clara Service til den kommunale hjemmepleje, men har valgt at beholde den kommunale hjemmepleje i forbindelse med udbuddet af privat leverandør af hjemmeplejen. Der blev orienteret om status på Sundhedsplan Målet der er sat i Tårnby Kommune ang. tobak og spiritus er nået. Målet for at mindske indlæggelser og genindlæggelser er ikke nået. Seniorrådet vil gerne invitere Frivillighedskonsulenten med til et møde. Side nr. 2

61 Seniorrådet 2014 d Nyt fra plejehjem/hjemmeplejen Kurt, Hanne og Winnie har været på besøg hos Charlotte Hertz på Tagenshus. Besøget gik godt. Seniorrådet arrangerer selv flere besøg på de forskellige plejehjem. 10. Sager og høring Orientering om politiske beslutninger Man arbejder i Ældrecenteret på, at afdække muligheden for at visitere i pakker frem for enkeltydelser. Det vil give større planlægningsmæssig fleksibilitet og mindre administration i både hjemmepleje og i visitationen. Det forventes at sagen kommer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde i november. Der blev orienteret fra seneste udvalgsmøde. Referatet kan ses her: Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker, at lette sagsbehandlingen i forbindelse med hjælpemidler ved, at udlevere nogle udvalgte hjælpemidler til borgerne uden videre sagsbehandling. Der stilles spørgsmål til, hvis borger køber en rollator uden om Tårnby Kommune, om der så kan stilles handicapkørsel til rådighed som, hvis rollatoren var blevet modtaget igennem kommunen? Dette undersøges af Ældrecenteret. 12. Evt. Per fortæller, at der er indstillet en kandidat som leder i hjemmeplejen. Kandidaten er indstillet i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Seniorrådet påpegede, at det kunne havde været en god ide, at have haft et Seniorrådsmedlem med i styregruppen vedr. ældreplanen. Side nr. 3

62 Bilag: 3.5. Referat Seniorrådet Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

63 TÅRNBY KOMMUNE Referat fra Seniorrådet 2014 Dato: Tidspunkt: Kl Sted: Lok. 214 Deltagere: Knud Madsen, Hanne Bager, Gert Clevin Gæster: Administrationen: Afbud: Fraværende: Per Fruerled, Tina Jaqué (ref.) Kurt Wriedt, Winnie Hansen

64 Indholdsfortegnelse 1. Referat Seniorrådsmøde 20. oktober 2014

65 Seniorrådet 2014 d Referat, Seniorrådsmøde d. 20. oktober 2014 J.nr.: Sagsid: 14/28514 Initialer: CAL.AS 1. Godkendelse af dagsorden af d. 20. oktober 2014 Dagsorden af d. 20. oktober 2014 blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra d. 9. september 2014 Referat af d. 12. august 2014 blev godkendt på ny efter tilføjelse af afsnit 5 under punkt 6. Det blev besluttet, at referat af d. 9. september 2014 efter rettelser kan godkendes ved seniorrådsmøde d. 11. november Vedrørende tilskud til omsorgsklubber og frivilligt socialt arbejde er Ældrecentret i gang med at undersøge nærmere herom. Vedrørende spørgsmål om bevilling af handicapkørsel for borgere med privat indkøb af rollator, blev Seniorrådet orienteret om, at Socialcentret foretager en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde uanset om ganghjælpemiddel er bevilget gennem kommunen eller indkøbt privat. Planlægning af ipadkursus sker i samarbejde med biblioteket. Processen er i gang. 3. Brev om hovedrengøring Punktet var fremsat af Winnie Hansen. Grundet afbud fra Winnie Hansen blev det besluttet, at Winnie Hansen skal kontakte Per Fruerled om spørgsmål til brev om hovedrengøring. Per Fruerled oplyste, at alle breve vedrørende hovedrengøring efterhånden er udsendt, samt at der i brevet er oplyst, at borgeren aftaler nærmere om hovedrengøring med den valgte leverandør. Gert Clevin spurgte til beløbet på kr ,- for indretning af arbejdsplads til frivillighedskonsulenten i Per Fruerled forklarede, at de ,- er en engangsinvestering i Forvaltningen er ved at udforme en status og opgørelse over projekter og midler vedrørende ældrepuljen. Seniorrådet ønsker at drøfte, hvad de uforbrugte midler kan bruges til. Seniorrådet anbefaler stadig at der etableres aktiviteter for mænd. Det foreslås at bygningen på Amager landevej 9 kan bruges til formålet. 4. Meddelelser fra formanden Knud Madsen fortalte, at på kontaktudvalgsmøde med Ældresagen blev det foreslået, at seniorrådet, i samarbejde med Ældresagen, kan lave et værested/værksted for ældre borgere i Tårnby Kommune. Seniorrådet laver et udkast hertil. Tilbud om influenzavaccination er blevet modtaget godt hos borgerne og er forløbet godt. Side nr. 1

66 Seniorrådet 2014 d Meddelelser fra forvaltningen Status på og forslag til omfordeling af uforbrugte midler i Ældrepuljen vil komme i høring. Kvalitetsstandarder vil komme i høring i november. Clara Service er blevet opkøbt af Rengøring.com/care, i daglig tale Care. Det vil ikke betyde ændringer for borgerne, da medarbejderne fortsætter. Navnet vil inden for kort tid blive skiftet. Clara Service har orienteret borgerne. 6. Meddelelser fra medlemmerne Gert Clevin fremlagde 3 datoer, hvor Seniorrådet kan besøge Karin Stadsgaard, Plejehjemmet Pyrus Allé. Det blev besluttet, at besøget vil finde sted d. 3. november kl Nyt fra plejehjem/hjemmeplejen Der er udsendt nye tilsynsrapporter, som er fremsendt til Seniorrådet. Det kan oplyses, at Plejehjemmet Tårnbygård fritages for tilsyn i Plejeboliggarantien er pt. under pres. Kapaciteten på plejehjemmene er fuldt udnyttet. Det er i forbindelse med budget 2015 besluttet, at renovere fløj E samt hovedbygningen på Plejehjemmet Irlandsvej. Knud Madsen har fået en forespørgsel, om der serveres madpakker/smørebrød til ældre borgere i Tårnby Kommune. Knud Madsen har svaret nej hertil. Køkkenprojektet under ældrepuljen er i gang. Gert Clevin ønsker at vide, hvad loftet samlet set er for serviceydelser, og om det er muligt at ændre det fastsatte beløb via ældrepuljen. Dette kan Seniorrådet vælge at stille forslag om. Knud Madsen vil gerne have tilbagemeldinger på hovedrengøring. Forvaltningen oplyser, at tilbagemeldinger fra borgerne har været positive. 8. Sager i høring Der er stillet lovforslag om, at alle borgere, der søger hjælp efter 83 i Serviceloven fremover skal starte med et rehabiliterende forløb før der visiteres yderligere hjælp. Seniorrådet forespørger, hvad sagsforløbet vil være, hvis en borger takker nej til rehabiliteringsforløb. Lovforslaget er ikke endeligt vedtaget endnu, så det kan ikke siges med sikkerhed, men Per Fruerled oplyser, at der er politisk fokus på at alle får et rehabiliteringsforløb. Punktet tages op igen, når der vides mere. Forslaget samt høringssvar m.m. kan findes på Folketingets hjemmeside, 9. Orientering om politiske beslutninger Intet under punktet. Side nr. 2

67 Seniorrådet 2014 d Evt. Gert er kontaktet af Ældresagen vedrørende manglende besvarelse af to breve. Per følger op på dette. Under sundhedsugen var der stillet en ergoterapeut til rådighed til at vejlede borgere om f.eks. indstilling og udlevering af rollatorer. Dette var givtigt. Derfor foreslår Knud Madsen, at der også kommer en ergoterapeut på Pensionisthuset Pilehaven. Det blev drøftet, at referat af seniorrådet udsendes senest 14 dage efter møde. Medlemmerne af Seniorrådet kan herefter ændre i udkastet og tilbagesende referatet til Tina Jaqué, som sørger for at ændringerne er indført i referatet til efterfølgende seniorrådsmøde. Side nr. 3

68 Bilag: 3.6. Notat vedrørende plejeboligområdet Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

69 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 14/36124 DOK. NR.: /14 SAGSBEH.: Michael Thamdrup Notat vedrørende status på plejeboligområdet På baggrund af, at der opleves et stigende pres på plejeboligområdet gives der en kort status på området pr. ultimo oktober måned Ved opgørelse ultimo oktober måned 2014 kan det konstateres, at der er blevet tilført ældrecentret 46 færre plejeboliger sammenlignet med samme periode i 2013 (fra januar til og med oktober). I oktober måned 2013 var der således tilført ældrecentret 127 plejeboliger. Til sammenligning var der i samme periode 2014 kun tilført 81 plejeboliger. I 2012 var der tilsvarende i perioden tilført 134 plejeboliger. Antal tildelte plejeboliger 2012 (jan.-okt.) 2013 (jan.-okt.) 2014 (jan.-okt.) Et så drastisk fald i tilførslen af plejeboliger presser plejeboliggarantien, og på nuværende tidspunkt overholdes plejeboliggarantien ikke for 11 af de 19 ventende borgere på den generelle venteliste. På den specifikke venteliste er der 46 borgere der venter på plejebolig, heraf er de 31 fra Tårnby Kommune, og 15 fra andre kommuner. Når antallet af plejeboliger er lavt genererer dette også et pres på indtaget af borgere fra andre kommuner, hvor der en budgetforudsætning om 27,5 helårspladser i På nuværende tidspunkt har Tårnby Kommune 26 borgere fra andre kommuner inde på plejehjemmene, hvilket ligeledes presser budgetforudsætningen på dette område. Michael Thamdrup Faglig koordinator 1

70 Bilag: 4.1. Statistik på voksenhandicapområdet ultimo oktober 2014.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

71 Tårnby Kommune november 2014 Tilbud ældre og handicappede Pleje og Forebyggende omsorg 96 indsats 85 ekskl hand.hjkorps Botilbud 109 og 110 Tilbud til voksne med særlige behov Midlertidige Botilbud 107 ekskl. Egne tilbud Længerevarende Botilbud 108 Beskyttet beskæftigelse 103 Aktivitets- og samværstilbud 104 Total December 2013 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Sag 14/4680

72 Bilag: 4.2. Statistik på ældreområdet ultimo oktober 2014.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

73 Tårnby Kommune november 2014 Overordnet statistik på ældreområdet Fordeling af plejeboliger Antal personer: Plejehjemmet Travbanehuset Plejehjemmet Tårnbygård Plejehjemmet Tagenshus Plejehjemmet Irlandsvej 122 Aflastningspladser 2 6 Akutpladser Genoptræningspladser 8 Plejeboliger Ledige plejeboliger Antal pladser / boliger i alt: Fordeling af plejeboliger Antal personer: Plejehjemmet Pyrus Plejehjemmet Alle 15 Ugandavej 149 I alt Aflastningspladser 2 10 Akutpladser 2 7 Genoptræningspladser 8 Plejeboliger Ledige plejeboliger Antal pladser / boliger i alt: Antal borgere fra andre kommuner boende på plejehjem i Tårnby Kommune og Tårnby Borgere boende i andre kommuner jf. frit valg af plejebolig Udenbys borgere Tårnbyborgere Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sags nr. 14/

74 Tårnby Kommune november 2014 Visiterede borgere til en plejebolig opgjort månedsvis - overholdelse af plejeboliggarantien: Borgere der er tilbudt plejebolig med indflytning senest 2½ måned efter optagelse på ventelisten. Antal borgere med uspecificeret ønske Overholdt %-vis overholdt Januar % Februar % Marts % April % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober 2 0 0% November December Fordeling af handicapegnede boliger Antal Egne borgere 196 Borgere fra andre kommuner 10 Ledige boliger 4 I alt 210 Sags nr. 14/

75 Tårnby Kommune november 2014 Fordeling af handicapegnede boliger (ældreboliger): Kastrup / An-, Jershøj og Vægterparken Enigheden Tårnbypark Fra Tårnby Fra andre kommuner Fordeling i alt: Holdkærsager Allegården/ diverse I alt Fra Tårnby Fra andre kommuner Fordeling i alt: Venteliste til handicapegnede boliger (ældreboliger): Kastrup / Vægterparken An-, Jershøj og Randkløve Alle Tårnbypark og Enigheden Fra egen kommune Fra andre kommuner Venteliste i alt: Holdkærsager Allegården Ej specificeret Andre kommuner I alt Fra egen kommune Fra andre kommuner Venteliste i alt: Antal fremmede borgere i H-boliger i Tårnby Kommune 10 efter Sags nr. 14/

76 Bilag: 4.3. Statistik fritvalgsområdet ultimo oktober 2014.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

77 Tårnby Kommune November 2014 Overordnet statistik på fritvalgsområdet Dato Samlet antal brugere Brugere af den Kommunale Hjemmepleje Brugere af private leverandører Visiterede timer til Den Kommunale Hjemmepleje Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Visiterede timer til private leverandører Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Dokument nr.:

78 Bilag: 4.4. Budgetopfølgning ultimo oktober 2014 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

79 Tårnby Kommune november 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Oversigt over udgifter og indtægter - budget Udgifter Mio. kr ,00 900,00 800,00 700,00 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 100,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,61 113,32 178,72 244,71 304,94 411,00 471,59 556,18 625,09 701,71 770,95 859,41 927,15 Forbrug ,01 91,93 161,37 212,88 275,93 399,35 458,64 549,92 622,58 704, Budget ,84 107,26 178,70 256,41 330,57 404,49 480,65 555,24 624,64 696,64 766,55 848,22 922,88 Indtægter Mio. Kr. 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,46 16,67 43,78 51,08 52,03 57,63 62,32 68,63 74,25 79,84 87,57 89,72 94,57 Indtægt ,46 8,87 11,85 15,77 23,04 35,64 40,29 45,00 53,79 59, Budget ,39 12,77 19,16 25,55 31,93 38,32 44,70 51,09 57,48 63,86 70,25 76,64 79,83 Bemærkninger til forbruget - foreløbig vurdering på baggrund af udviklingen pr. 31. oktober 2014: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 74,69 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 76,46 % af det samlede budget forventer efter 10 måneders faktisk forbrug i 2014 et merforbrug på ca. 5 mio. kr., som primært skyldes det pres der gennem året har været på ældreog sundhedsområdet, og som diverse udgiftsdæmpende tiltag ikke har kunnet dæmme op for. Dokument nr.: Side 1

80 Tårnby Kommune november 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget Servicedrift område: Voksenhandicap budget Udgifter 180,00 160,00 140,00 120,00 Mio. kr. 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,36 15,01 24,85 39,69 53,87 65,90 79,98 93,28 102,85 114,00 123,16 141,73 163,62 Forbrug ,47 12,79 22,90 38,95 51,54 65,09 81,17 91,86 104,49 120, Budget ,34 14,97 24,79 39,58 53,73 65,73 79,78 93,03 102,58 113,70 122,84 141,36 163,19 Indtægter Mio. kr. 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,20 0,51 0,84 3,27 3,91 4,61 5,55 6,20 6,93 7,96 10,37 9,98 12,11 Indtægt ,57 0,70 0,75 0,96 1,10 5,18 5,42 5,73 8,78 9, Budget ,16 2,31 3,47 4,62 5,78 6,94 8,09 9,25 10,40 11,56 12,72 13,87 14,45 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 69,98 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 74,83 % af det samlede budget Den aktuelle vurdering på voksenhandicapområdet er, at nettobudgettet bliver overholdt. Dokument nr.: Side 2

81 Tårnby Kommune november 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Plejehjem, daghjem m.v. budget Udgifter 250,00 200,00 Mio. Kr. 150,00 100,00 50,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,27 32,08 49,66 69,31 88,85 109,84 129,19 145,82 162,35 181,84 200,39 219,11 225,15 Forbrug ,51 31,15 47,77 66,92 86,87 108,75 124,53 143,12 160,88 181, Budget ,91 37,83 56,74 75,65 94,57 113,48 132,39 151,31 170,22 189,13 208,05 226,96 236,42 Indtægter 100,00 90,00 80,00 70,00 Mio. kr. 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,11 9,24 11,91 15,32 18,66 22,25 25,87 29,47 33,12 36,61 40,81 42,23 43,52 Forbrug ,28 6,83 9,15 11,47 17,46 23,98 27,44 30,96 35,50 38, Budget ,06 8,12 12,18 16,24 20,30 24,36 28,41 32,47 36,53 40,59 44,65 48,71 50,74 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 79,96 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 76,41 % af det samlede budget Den aktuelle vurdering er en nettomerudgift på ca. 1 mio. kr., som følge af merudgifter til færdigbehandlede patienter og færre indtægter fra salg af pladser. Dokument nr.: Side 3

82 Tårnby Kommune november 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Hjemmehjælp og primærsygepleje budget Udgifter 120,00 100,00 80,00 Mio. Kr. 60,00 40,00 20,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,98 13,74 22,43 31,07 38,89 51,18 58,61 66,82 77,80 87,21 96,97 104,82 108,96 Forbrug ,25 15,25 24,01 35,12 46,15 56,75 65,62 75,47 85,29 95, Budget ,95 17,90 26,85 35,80 44,75 53,70 62,65 71,60 80,55 89,50 98,45 107,40 111,87 Indtægter 10,00 9,00 8,00 7,00 Mio. kr. 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,08 0,15 0,22 0,73 0,79 0,86 0,92 1,00 1,39 1,45 1,52 1,58 2,75 Forbrug ,06 0,17 0,31 0,46 0,57 1,64 1,75 1,86 1,97 1, Budget ,24 0,48 0,72 0,96 1,21 1,45 1,69 1,93 2,17 2,41 2,65 2,89 3,01 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 80,74 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 86,29 % af det samlede budget Det aktuelle regnskabsskøn udviser et merforbrug på ca. 2 mio. kr., som følge af flere visiterede timer end budgetteret. Som udvalget løbende er blevet orienteret om er der et kraftigt pres på ældreområdet og stigning i de visiterede timer. Den aktuelle vurdering for de visiterede timer er på Det budgetterede antal timer for 2015 er på timer og der udestår således en væsentlig budgetudfordring for 2015, hvis det nuværende aktivitetsniveau fortsætter i Dokument nr.: Side 4

83 Tårnby Kommune november 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Sociale formål og omsorgsarbejde budget Udgifter 7,00 6,00 5,00 Mio. Kr. 4,00 3,00 2,00 1,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,25 0,63 0,99 2,28 2,62 2,96 3,52 3,82 4,25 4,60 5,05 5,76 6,15 Forbrug ,25 0,60 1,71 2,08 2,78 3,17 3,52 3,96 4,26 4, Budget ,50 1,01 1,51 2,01 2,52 3,02 3,52 4,03 4,53 5,04 5,54 6,04 6,29 Indtægter 2,00 1,80 1,60 1,40 Mio. Kr. 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,03 0,09 0,13 0,18 0,22 0,28 0,28 0,33 0,38 0,44 0,51 0,56 0,57 Forbrug ,02 0,03 0,16 0,25 0,31 0,39 0,41 0,45 0,51 0, Budget ,06 0,13 0,19 0,25 0,32 0,38 0,44 0,50 0,57 0,63 0,69 0,76 0,79 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 74,83 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 74,46 % af det samlede budget Der vurderes ultimo oktober 2014, at budgettet på serviceområdet overholdes. Dokument nr.: Side 5

84 Tårnby Kommune november 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Hjælpemidler budget Udgifter 30,00 25,00 20,00 Mio. kr. 15,00 10,00 5,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,20 1,84 2,74 7,36 9,19 11,67 13,67 16,02 17,98 20,07 22,23 24,89 27,46 Forbrug ,93 2,46 4,15 6,66 9,18 11,54 13,73 15,94 18,38 21, Budget ,18 1,66 2,46 6,62 8,26 10,50 12,29 14,41 16,17 18,05 19,99 22,39 24,70 Indtægter 10,00 8,00 6,00 Mio. kr. 4,00 2, ,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,36 0,36 0,67 0,67 0,76 0,82 0,83 0,83 1,09 1,13 Forbrug ,00-0,00 0,03 0,03 0,03 0,16 0,28 0,28 0,45 0, Budget ,10 0,20 0,31 0,41 0,51 0,61 0,71 0,81 0,92 1,02 1,12 1,22 0,80 Bemærkninger til forbruget: Bruttoforbrug ultimo oktober 2013: 73,07 % af det samlede budget Bruttoforbrug ultimo oktober 2014: 87,26 % af det samlede budget Det aktuelle regnskabsskøn for serviceområdet udviser et merforbrug på 1,5 mio. kr. som følge af en skærpet indsats for at forkorte sagsbehandlingstiderne samt én enkelt mellemkommunal refusionssag. Dokument nr.: Side 6

85 Tårnby Kommune november 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Sundhedsordninger og genoptræning budget Udgifter 300,00 250,00 200,00 Mio. Kr. 150,00 100,00 50,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,97 6,84 25,36 30,31 34,82 80,65 85,82 117,78 135,21 157,93 175,11 195,28 227,77 Forbrug ,91 6,20 25,53 16,09 20,58 84,05 88,40 126,39 144,27 163, Budget ,95 9,90 30,34 48,73 66,73 86,05 106,01 124,85 142,57 161,20 179,66 200,06 239,23 Indtægter Mio. Kr. 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,02 0,11 0,21 0,36 0,56 0,78 0,96 1,14 1,17 1,57 1,89 2,04 2,04 Forbrug ,21 0,50 0,51 0,55 1,03 1,25 1,62 1,63 2,00 2, Budget ,23 0,45 0,68 0,91 1,14 1,36 1,59 1,82 2,05 2,27 2,50 2,73 3,95 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 69,27 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 68,41 % af det samlede budget Regnskabsskønnet for serviceområdet udviser et merforbrug på 1-2 mio. kr. Der er stadig på nuværende tidspunkt nogen usikkerhed om regnskabsresultat. Usikkerheden kan henføres til den aktivitetsbestemte medfinansiering, hvor der i løbet af året har været budgetproblemer og et merforbrug på 6 mio. kr. Dokument nr.: Side 7

86 Tårnby Kommune november 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Aktivitetsbestemt medfinansiering Udgifter til medfinansiering 2014 Mio. Kr. 200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,29 28,56 41,44 55,62 70,43 84,14 96,75 110,25 123,59 138,83 168,25 Forbrug ,62 28,46 42,96 57,46 57,46 86,00 98,51 112, Budget ,50 28,94 41,99 56,36 71,36 85,26 98,03 111,71 125,22 140,67 176,29 Området dækker foranstaltninger til sundhedsrelaterede ydelser: Der fremlægges en selvstændig redegørelse for den aktivitetsbestemte medfinansiering. Baggrunden for at fremlægge dette område selvstændigt er dels, at det udgør ca. 80% af Sundhedsordninger og genoptræning og dels, at kommunen har begrænset indflydelse på udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering. Bemærkninger til forbruget: Den aktuelle vurdering er, at budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering på 176,3 mio. kr. holder i Imidlertid er der ikke siden sidste udvalgsmøde sket opdatering af aktivitetsoplysningerne i afregningssystemet Esundhed således, at grundlaget at vurdere udgifterne på dermed ikke er ændret. Dokument nr.: Side 8

87 Tårnby Kommune november 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedrift område: Førtidspension og boligstøtte budget Udgifter 180,00 160,00 140,00 120,00 Mio. Kr. 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,57 43,18 52,68 64,69 76,70 88,80 100,79 112,64 124,64 136,07 148,03 167,82 168,04 Forbrug ,69 23,47 35,29 47,07 58,82 70,01 81,67 93,18 105,01 116, Budget ,00 24,00 36,01 48,01 60,01 72,01 84,01 96,01 108,02 120,02 132,02 144,02 141,18 Indtægter 35,00 30,00 25,00 Mio. Kr. 20,00 15,00 10,00 5,00 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,02 6,57 30,46 30,87 27,52 28,19 28,06 29,73 30,44 30,98 31,64 32,24 32,45 Forbrug ,33 0,64 0,94 2,04 2,54 3,04 3,37 4,08 4,58 5, Budget ,89 1,79 2,68 3,57 4,47 5,36 6,25 7,14 8,04 8,93 9,82 10,72 6,09 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 77,50 % af det samlede budget Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 82,59 % af det samlede budget Regnskabsskønnet udviser et mindreforbrug på ca. 1 mio. kr. Det skal bemærkes, at området primært varetages af Udbetaling Danmark og overgangen til nettobudget gør sammenligning med 2013 misvisende. Dokument nr.: Side 9

88 Bilag: 5.1. Statusnotat kommunale hjemmepleje november 2014 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

89 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 14/35943 DOK. NR.: /14 SAGSBEH.: PER FRUERLED Statusnotat vedr. den kommunale hjemmepleje november 2014 RESUMÉ: Hjemmeplejen har siden sidste sommeren 2013 vendt den nedadgående tendens i borgere, der ønsker hjælp fra den kommunale leverandør. Dette notat giver en status på udviklingen i opgaver, og redegør for de udfordringer det giver at være en gazellevirksomhed som på hjemmehjælpsområdet er steget med over 75 % i opgavemængde på under 1,5 år. 1. Ændringer i visiterede timer Nedenfor på figur 1 kan man se udviklingen i visiterede timer til henholdsvis de private leverandører af hjemmehjælp og den kommunale hjemmepleje. Som det fremgår af kurverne, så er stigningen hos den kommunale leverandør i foråret på lidt over 700 timer modsvaret af et fald i næsten samme størrelsesorden hos de private leverandører nemlig knap 600 timer. Figur 1: Sammenstilling af udviklingen i visiterede timer til private og offentlig leverandør 1

90 TÅRNBY KOMMUNE Som det også fremgår af kurverne, så er den kraftige stigning fra uge 33 og frem hos den kommunale leverandør ikke modsvaret af et tilsvarende fald hos den private leverandør. På figur 2 ses udviklingen i de visiterede timer til den kommunale hjemmehjælp. Figur 1: Udviklingen i visiterede timer til den kommunale leverandør Stigningen i april og maj 2014 skyldes som bekendt, at den kommunale leverandør overtog forsyningsforpligtigelsen i forbindelse med udbud af hjemmeplejen. Og da borgerne blev bedt om at vælge om de vil have den private eller den kommunale leverandør, så valgte meget få at skifte tilbage til en privat leverandør. Siden medio august i år har Hjemmeplejen haft en kraftigt stigende tilgang af såvel borgere som mængden af opgaver. Stigningen har siden august været 23 %. Stigning i de visiterede ydelser i Tårnby Kommune skyldes flere faktorer, bl.a. et meget lavt antal indflytninger på kommunens plejehjem gennem hele Prognoserne for Tårnby Kommunes hjemmehjælp indikerer, at der vil komme en lavere stigningstakt i den kommende otte uger november og december. Men der er ikke udsigt til et egentligt fald. Et fald kan dog komme, hvis der er mange af de plejekrævende borgere, der får en plejehjemsplads. 2. Behovet for personale I figur 3 nedenfor er behovet for fuldtidsstillinger på baggrund af afregnings-modellens forudsætninger vist. Kurven dækker de sidste 24 måneder. Som det fremgår af figuren, så er den budgetmæssigt forudsatte normering ikke fulgt med det visiterede behov og dermed for stillinger i hjemmehjælpen. Der er nu et behov på ca. 200 fuldtidsstillinger i den kommunale hjemmehjælp hertil kommer de øvrige personalegrupper sygepleje, rengøring, administration og 2

91 TÅRNBY KOMMUNE udviklingssygeplejersker. Til næste år er der indarbejdet en effektivisering på 2 % i den kommunale hjemmeplejes budget ift Figur 3: Behovet for stillinger sammenstillet med budgettet I figur 4 er det illustreret, hvor mange ansættelser der har været i hjemmeplejen de sidste to år. Tallet for 4 kvartal 2014 er estimeret ud fra de forventede behov. At antallet af ansættelse er så højt, skyldes også at det har været nødvendigt at besætte mange stillinger tidsbegrænset, da såvel stigningen i april og maj samt fra august og frem til nu begge har været vurderet som usikre af ledelsen. Med den store usikkerhed om det ville være et nyt fremtidigt stabilt niveau, ville det have været uansvarligt at ansætte i faste stillinger. Derfor er der en del af opgaverne løst af personale i tidsbegrænsede stillinger, timelønnede vikarer og vikarer fra vikarbureau. Figur 4: Antal ansættelser i den kommunale hjemmehjælp Hvis den prognosticerede udvikling i behovet holder stik, så vil hjemmeplejen i løbet af 2014 have ansat ca. 135 medarbejdere. I 2013 blev der ansat 63 nye medarbejdere. Selvom der ikke havde været ændringer i behovet, vil der være en udskiftning i personalet. Der er ikke data for, hvor stor personalegennemstrømningen normalt er i den kommunale hjemmehjælp. Mange virksomheder sætter sig et mål for, at gennemstrømningen ikke skal være under 5 % om året for at sikre at organisationen hele tiden får tilført nye friske øjne. Der er ikke sat et sådant mål for Hjemmeplejen. 5 % om året ville svare til 15 ansættelser om året med det antal ansatte, der er i den samlede Hjemmepleje ved udgangen af Ultimo 2014 forventes der ca. 300 ansatte i den samlede hjemmepleje. Det er svært at gøre op, hvad det koster at ansætte en ny medarbejder, og der er mange bud på det. Omkostningen på hvad det koster at rekrutterer, ansætte og indkøre en ny medarbejder, svinger i forskellige analyser mellem og kr. Hvis der anlægges et forsigtigt skøn på kr., så har der i løbet af 2013 været brugt ca. 4,7 mio. kr. og i 2014 vil der blive brugt ca. 10,1 mio. kr. på at ansætte og køre nye medarbejdere ind. Ressourcer der er afholdt indenfor afregningsmodellens budgetramme såvel i 2013 som i Det er over 10 % af budgettet, der bruges på at sikre væksten. 3

92 TÅRNBY KOMMUNE 3. Muligheder og udfordringer Udvikling af service og faglighed Det øgede behov for personale har givet muligheden for at rekruttere personale til at løse de stadigt mere komplekse opgaver. Samtidig er Hjemmeplejens image nu så højt, at der er mange og kvalificerede ansøgere på alle opslag til hjælper og assistentstillinger. Dette i modsætning til for et år siden, hvor der var meget få ansøgere. Det som ansøgerne peger på, som attraktivt i Tårnby Kommunes hjemmepleje, er muligheden for at bruge sine kompetencer. De mange nye medarbejdere og det øgede antal assistenter giver den kommunale hjemmepleje nye muligheder for at løfte det faglige niveau. Sammen med de mange Tårnby erfarne medarbejdere har vi således fået et godt miks af medarbejdere, der giver rigtig mange muligheder og peger fremad mod en god pleje, omsorg og service for borgerne i Tårnby Kommune. Men de mange nye medarbejdere skal naturligvis introduceres til arbejdet og kulturen. Udfordringen med en stigning på 76 % i antallet af medarbejdere er således at fastholde værdierne og fremdriften i den tillidsbaserede kultur, som vi er ved at etablere. Det kræver mange ressourcer at få trimmet de nye medarbejdere samtidig med, at de gamle medarbejdere også er i gang med at udvikle nye kompetencer. Ledelse, styring og økonomi Ledelsen i Hjemmeplejen er sammen med medarbejderne i fuld gang med at arbejde med udviklingen af en ny, mere dynamisk, målrettet og borgerorienteret organisation. Og det går fremad med stormskridt, samtidig med at de økonomiske rammer overholdes. Hjemmeplejen formår at øge toplinjen (omsætningen) samtidig med at bundlinjen (budgettet) fastholdes. En sammenligning med private virksomheder viser, at det er en meget stor præstation, da bundlinjen sjældent kan fastholdes samtidig med en så kraftig vækst. Det er faktisk sjældent, at det kan lade sig gøre med så ekstrem en organisk vækst. Ligesom en veldrevet privat virksomhed ville udnytte muligheden for at optimere driften på en række parametre, gør Hjemmeplejen det også. Der effektiviseres som en nødvendig del af at følge med væksten, uden at omkostningerne stiger i samme takt. Hjemmeplejen er dog udfordret på en række parametre såsom lokaler, administration og ledelse. Ikke mindst er vi udfordret på de bygningsmæssige rammer. Som eksempel kan nævnes, at grupperummene for hjælpere og sygeplejersker er blevet for små. Der mangler møderum, der er for lidt køleskabe, opvaskemaskinerne kan ikke følge med, der skal bruges flere handsker i plejen, flere stole, blyanter, biler el-cykler og APV-hjælpemidler mm. Væksten stiller også krav om flere muskler på koordination og planlægning, da der konstant skal etableres nye ruter og nye vagtplaner for at sikre en effektiv drift. I den styringsmodel der anvendes for Hjemmeplejen, er der ikke taget højde for disse udgiftsstigninger. Derfor er disse budgetposter uændret på trods af stigningen i opgaver. Det kræver en effektivisering, som det er svært at honorere på så kort tid. 4

93 TÅRNBY KOMMUNE I Hjemmeplejen er der derfor ikke oprustet på ledelsen i form af flere ledere. Der er nu over 60 medarbejdere pr. temaleder i Hjemmeplejen. For ikke at overophede teamlederne yderligere, har lederen af hjemmeplejen selv direkte ledelse af knap 30 medarbejdere ud over ledelsen af lederne og det samlede ledelsesansvar. De begrænsede ledelseskræfter kræver at rigtig mange daglige beslutninger, og det der i andre kommuner kaldes ledelsesopgaver, leveres af koordinatorer og medarbejdere i Tårnby Kommune. Hjemmeplejen tror på fremtiden, og der er megen glæde ved at være en del af en vækstvirksomhed, men fremtiden kan også byde på en nedgang i antallet af opgaver. Derfor skal der skabes en ledelses- og styringsmodel, der kan håndtere store udsving samtidig med, at der sikres et fokus på at skabe de resultater, der politisk udstikkes for Hjemmeplejen. 5

94 Bilag: 7.1. Visitation i pakker Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

95 TÅRNBY KOMMUNE Udfærdiget af: Michael Thamdrup Center: Ældrecenter Dato: Notat vedrørende: Visitering i pakker Resumé Notat vedrørende reorganisering af visitering af hjemmehjælpsydelser med det formål, at imødekomme behovet for allokering af faglige ressourcer til at håndtere den stigende kompleksitet i borgernes plejebehov. Notatets vurdering og konklusion er, at den forslåede reorganisering til visitation i pakker vil bidrage til at imødegå de stadigt stigende krav. Baggrund På baggrund af hospitalernes fortsatte accelererende udskrivningsforløb er der behov for at reorganisere visitering af hjemmehjælpsydelser i Tårnby Kommune. For at imødekomme et fortsat stigende pres og kompleksitet i ydelserne fremlægges der sag om visitation af hjemmehjælpsydelser i pakker. Formålet hermed er at kunne imødekomme et fortsat større behov for faglig stillingtagen til borgernes konkrete plejebehov. Uddybende bemærkninger Et fortsat stigende pres og kompleksitet i hjemmehjælpsydelser på grund af accelererende udskrivningsforløb fra hospitalerne medfører, at der er behov for at frigive faglige ressourcer til at kunne tage individuelle og tværfaglige beslutninger om borgernes plejebehov. Dette for at imødekomme at myndighed og udfører af hjemmehjælp i endnu højere grad kan gøre brug af deres faglighed både før, under og efter en udskrivelse af borger. For at imødegå den stigende kompleksitet i hjemmeplejen, har Tårnby Kommune allerede påbegyndt en kompetenceudvikling af medarbejderne ved at styrke uddannelsesniveauet på sygepleje- og hjemmehjælpsområdet. Visitering i pakker skal ses som fortsættelse af, at imødekomme de fortsat stigende krav og kompleksitet på området. Fordele og ulemper ved nuværende visitation: Den nuværende praksis med detailstyring på området for visitation af hjemmehjælp har den fordel, at det medfører en høj grad af overblik i forhold til tidsforbrug og individuelle behov hos borgeren. Ulemperne er, at det er fortsat vanskeligere at vurdere og visitere detaljerede behov for borgere med komplekse sygepleje- og hjemmehjælpsbehov. Yderligere genererer nuværende praksis et administrativt tidsforbrug, da det forudsætter detailstyring og hermed mange administrative justeringer i omsorgssystemet ved selv minimale ændringer i borgerens behov for hjælp. Med andre ord, så giver en detaljeret visitation (som udføres for nuværende) udførerne et: begrænset fagligt råderum til at håndtere komplekse behov for pleje til borgerne Dok nr /14 Side 1 af 5

96 TÅRNBY KOMMUNE Udfører og visitator bruger i en tid med knappe ressourcer og stigende krav om tværfaglige og komplekse løsninger meget administrativ tid på justeringer af visitationer, som kunne bruges bedre på at skabe et fagligt råderum til at tilrettelægge og udføre hjælp til og for borgerne. En opvejning af fordele og ulemper peger således administrativt og fagligt på, at en forenkling og ændring af visitation til større ydelsesenheder (pakker) vil frigøre tid til at skabe de nødvendige faglige og tværfaglige løsninger hos myndighed (visitator) og leverandør (udfører). Den frigivne tid skal bruges til at håndtere det stigende antal udskrivelser, hvor en borger kommer hjem med plejebehov. Eksempel på hvordan en struktur for visitation i pakker kunne være: Nedenstående eksempel beskriver, hvordan hverdagsydelserne til personlig pleje kan pakkes. De angivne tider er illustrative eksemplar fra en anden kommune. Der udestår et mere dybdegående analysearbejde for at fastsætte tiderne, så de stemmer overens med Tårnby kommunes kvalitetsstandarder og det nuværende timeforbrug. Personlig pleje Hverdag: Pakke Behov for hjælp/tid 1 0,1-2,9 timer / uge (6 minutter 2 timer og 59 minutter) 2 3-5,9 timer / uge (3 timer - 5 timer og 59 minutter) 3 6 9,9 timer / uge (6 timer 9 timer og 59 minutter) Vejledende tid 1½ timer / uge 4,2 timer / uge (4 timer og 15 minutter) 7,5 timer / uge (7 timer og 30 minutter) Ydelser Ugentligt bad Let daglig personlig hygiejne/ernæring Let guidning Støttestrømper, stomipleje, kropsnære hjælpemidler Medicingivning Personlig hygiejne/ernæring Toiletbesøg, af- og påklædning Forflytninger Guidning og motivering Støttestrømper, stomipleje, kropsnære hjælpemidler Speciel hudpleje Inkontinens, f.eks. ad hoc vasketøj i hjemmet Medicingivning Tilberedning af morgenmad, opvarmning af mad, udskæring og anretning, opfordring til at spise/drikke, snitter, opvask Psykisk støtte til struktur i hverdagen Personlig hygiejne Toiletbesøg, af- og påklædning Forflytninger Guidning og motivering Dok nr /14 Side 2 af 5

97 TÅRNBY KOMMUNE ,9 timer / uge (10 timer 19 timer og 59 minutter) timer / uge (20 timer +) 13,2 timer / uge (13 timer og 15 minutter) 23,3 timer / uge (23 timer og 20 minutter) Støttestrømper, stomipleje, kropsnære hjælpemidler Speciel hudpleje, decubitus profylakse Inkontinens, f.eks. ad hoc vasketøj i hjemmet Medicingivning Tilberedning af morgenmad, opvarmning af mad, udskæring og anretning, opfordring til at spise/drikke, snitter, opvask Psykisk støtte til struktur i hverdagen Omsorg til den urolige, angste eller passive borger Personlig hygiejne Toiletbesøg, af- og påklædning Forflytninger, typisk af 2 personer Guidning og motivering Støttestrømper, stomipleje, kropsnære hjælpemidler Speciel hudpleje, decubitus profylakse, mundpleje Kontraktur profylakse Inkontinens, f.eks. ad hoc vasketøj i hjemmet Medicingivning Tilberedning af morgenmad, opvarmning af mad, udskæring og anretning, opfordring til at spise/drikke, snitter, opvask Psykisk støtte til struktur i hverdagen Omsorg til den urolige, angste eller passive borger Omsorg til den døende og dennes pårørende Indhold svarer til plejepakke 4 Udover en pakke til personlig pleje vil der også være pakker til praktisk hjælp, aftenpakker til personlig pleje osv. En borger kan således tildeles flere pakker. Systematikken er, at myndigheden visiterer en af ovenstående pakker, hvorefter leverandøren udfører ydelserne. Ved denne form for visitering vil langt de fleste justeringer af ydelser således kunne håndteres indenfor plejepakken. Justeringer kan eksempelvis forekomme ved en midlertidig svækkelse af borger (eksempelvis sygdom eller lignende) eller i forhold til en generel svækkelse af borgers funktionsniveau. Leverandøren får således større frihed til fagligt at vurdere, tilpasse og levere den hjælp borgeren har behov for. Det giver således et større fagligt råderum for leverandøren og en smidigere behandling i forhold til borgerens hjælp, da myndigheden ikke skal drages ind i justeringer af ydelserne indenfor pakken. Dok nr /14 Side 3 af 5

98 TÅRNBY KOMMUNE Tildelingen af pakkerne er på samme måde som nuværende enkeltydelser baseret på borgernes funktionsniveau. Det vil sige individuelle forhold, der gør sig gældende for udførelsen af hjælpen (f.eks. demens eller psykisk sygdom) samt et skønnet tidsforbrug. For at leverandørerne har de bedste forudsætninger for at planlægge og udføre ydelserne udarbejdes der: Funktionsvurdering En bevilling til borgeren, hvor hovedydelsen fremgår. En ydelsesbevilling til leverandør som indeholder ydelsespakken samt tidsramme Når leverandøren skønner, at der er væsentlige ændrede forudsætninger for udførelsen af hjælpen skal den revisiteres. En pakke refererer til vejledende tidsforbrug for leverandørens løsning af opgaven. Borgerens funktions- mestringsevne er vejledende for visitators valg af pakke. I ovenstående eksempel afregnes leverandøren i forhold til tiderne i kolonnen Vejledende tid. Afregningsmodellen vil blive baseret på den politisk vedtagne budgetramme på området. Modellen forudsætter, at den tid leverandørerne afregnes gennemsnitligt skal svare til den afregning, der gives før der blev visiteret i pakker. Der er i afregningsmodellen indbygget en struktur, der medfører at leverandørerne skal arbejde hverdagsrehabiliterende, da de afregnes efter en vejledende tid. Dette forventes at ville være i overensstemmelse med fremsættelse af nyt lovforslag på området, hvor rehabilitering vil blive en del af lov om social service 83. Hvilke forudsætninger skal være på plads før implementering af plejepakker: Leverandørerne skal udarbejde pleje- og døgnplaner på alle borgere, der overgår til pakker. Dette arbejde understøttes af den igangværende implementering af tablets i hjemmeplejen og muligheden for øget og nemmere adgang til journalerne. Der skal udarbejdes en pakkestruktur der er i overensstemmelse med Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder, og en afregningsstruktur i plejepakkerne der vil kunne modsvare den nuværende visitering i ydelser. De nuværende kontraktlige forhold for afregning med den private leverandør skal underkastes en juridisk vurdering af om, og hvordan det er muligt at afregne med vejledende tider indenfor nuværende kontrakts rammer. For at finde frem til en passende afregningsmodel for levering af hjemmehjælp er der behov for at lave en analyse af den nuværende levering af hjemmehjælp, da pakkernes størrelse og afregning skal kunne modsvare et gennemsnitligt forbrug til udgifter og serviceniveau på området. Det forventes, at såfremt det besluttes at gå over til visitering i pakker på hjemmehjælpsområdet, så vil implementeringen og den administrative systemomlægning fra ydelser til pakker fordre et Dok nr /14 Side 4 af 5

99 TÅRNBY KOMMUNE kvartals visitatorårsværk til at omlægge ca borgers ydelser til plejepakker. Dette tages indenfor rammen. Der forventes en samlet implementeringstid på ¾ år, da omlægning vil omfatte administrative omlægninger og projektledelse hos myndighed og leverandører samt undervisning. Herunder udarbejdelse af pakker og plejeplaner hos borgere samt undervisning heri, administrativ omlægning af ydelser til pakker, aftale med privat leverandør om afregningsmodel af pakker med videre. Ændringen vil også medføre at samarbejdspartnere som eksempelvis hospitalerne skal informeres og medinddrages, da de automatisk genererede indlæggelsesrapporter vil få en anden form og udseende. Økonomi: Afregningen af leverandørerne baseres som udgangspunkt på at den skal være udgiftsneutral. Konklusion På baggrund af ovenstående skal det anbefales, at der træffes principiel beslutning om, at hjemmeplejeydelser skal visiteres i pakker. Resultatet af implementering forventes at medføre et større fagligt råderum for myndighed og udfører til at håndtere en stadig stigende kompleksitet i de hjemmeplejefaglige ydelser der skal leveres til borgerne. Dok nr /14 Side 5 af 5

100 Bilag: 8.1. Forslag til behandlingsredskaber i forbindelse med forebyggelsesprojekt Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

101 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 14/8440 DOK. NR.: /14 SAGSBEH.: KIM ASKELUND MADSEN Forslag til behandlingsredskaber i forbindelse med forebyggelsesprojekt. Konkrete hjælpemidler der udleveres som sundhedsfremmende (forebyggende) foranstaltninger. Badebænke Badebænke er ikke et hjælpemiddel. Kommunen får ca. 250 henvendelser om året, hvoraf 100 drejer sig om Hjemmeplejens APV. En badebænk koster ca. 475 kr. Årligt antal skønsmæssigt 250 stk. Årlig udgift ca kr. (ekskl. moms kr.) Merudgifterne omhandler således ca. 150 badebænke årligt svarende til ca kr. ekskl. Moms. Toiletforhøjere En toiletforhøjer koster ca. 310,- kr. Årligt antal ca. 230 stk. Årlig udgift ca kr. (ekskl. moms kr.) Gangbukke / rollator En rollator koster 950,- kr. Årligt antal ca. 350 stk. Årlig udgift ca kr. (ekskl. moms kr.) Albuestokke En albuestok koster ca. 170,- kr. pr par. Årligt antal ca. til 75 par. Årlig udgift ca kr. (ekskl. moms kr.) Det er forvaltningens vurdering, at en ændret praksis hvor redskabet udleveres uden bevillingsprocedurer (men med registreringer), vil medfører et øget ressourcetræk på ydelserne, på skønsmæssigt 30 %. Merudgifter forventes således at være i alt kr kr. på ovenstående behandlingsredskaber. Der indhentes ikke lægeerklæringer, men der foretages en registrering i sagen på at borgeren har fået udleveret et behandlingsredskab. Forholdet til det forpligtigende samarbejde med Dragør. Det har ikke været muligt, indenfor tidsrammen, at få en tilkendegivelse fra Dragør. Dragør forsætter således indtil videre med nuværende praksis. 1

102 TÅRNBY KOMMUNE KONKLUSION: Ekskl. moms Bevilges i dag som hjælpemiddel Bevilges i dag som APV hjælpemiddel 1. Merudgift og 2. Øget ressourcetræk Skøn 30 % Badebænke 0 kr kr kr kr. = kr. I alt kr. Toiletforhøjere kr. 0 kr kr kr. Gangbukke/rollatorer kr. 0 kr kr kr. Albuestokke kr. 0 kr kr kr. I alt kr kr kr kr. Udgiften finansieres således ved: Mindreforbrug hjælpemidler: Mindreforbrug APV hjælpemidler i Hjemmeplejen: Mindreforbrug rek. af lægeerklæringer (konto 6): kr kr kr. Udgiften på kr. ekskl. moms skal som nævnt registreres som en sundhedsfremmende ydelse og eller tilskud til ældrepolitiske formål og ikke som et hjælpemiddel. Ordningen bør derfor evalueres efter en periode på f.eks. 3 år. 2

103 Bilag: 9.1. Ny praksis i Sundhedsplejen Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99043/14

104 Økonomiudvalget d Ny praksis i Sundhedsplejen Åben sag Sagsnr.: 14/8268 Sagsansvarlig: fli.sc.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der søges om at indføre tidligt hjemmebesøg efter fødsel samt at ændre praksis, således at sundhedsplejersker og ikke kommunallæger udfører ind- og udskolingsundersøgelser. Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne for barselsperioden, således at der som følge af hurtigere udskrivelse fra hospital foretages et tidligere hjemmebesøg af sundhedsplejersken efter fødslen. En ændring i Sundhedsloven har samtidig muliggjort, at sundhedsplejersker, i stedet for kommunallæger, kan udføre ind- og udskolingsundersøgelser. Den forøgede indsats til tidligt hjemmebesøg samt omlægning af ind- og udskolingsundersøgelser finansieres ved et tilsvarende mindreforbrug via kommunallægeordningen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier: Som konsekvens af, at familien i forbindelse med fødslen udskrives tidligere, har Sundhedsstyrelsen revideret sine anbefalinger for svangreomsorgen, således at når familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen, anbefales at sundhedsplejersken tilbyder at aflægge et tidligt hjemmebesøg på dagen efter fødslen. Formålet er at føre tilsyn med barnets trivsel i den første tid og dermed bl.a. bidrage til at undgå genindlæggelse pga. fx dehydrering og/eller ernæringsproblemer. Familier modtager i dag fem besøg fra sundhedsplejen i barnets første leveår. Det første foregår inden barnet er 10 dage og det andet inden barnet er 3 uger gammelt. Konsekvensen af at indføre et tidligt hjemmebesøg vil være, at der må indføres et ekstra besøg. Dette skyldes, at mælken endnu ikke vil være løbet til og at barnet endnu ikke har taget på i vægt, ligesom det endnu ikke er muligt at vurdere gulsot ved det tidlige besøg. En vurdering af disse elementer kan ikke vente til barnet er tre uger gammelt. For at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger foreslår Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, at imødekomme anbefalingen som samtidig er i overensstemmelse med kommunens vedtagne Sundhedsplan Heri indgår mål på småbørnsområdet om at undgå unødige genindlæggelser, at forøge forekomsten af fuld amning, at reducere forekomsten af lægediagnosticeret allergi og at arbejde målrettet på at minimere risikofaktorer, ved at sikre et så højt bevidsthedsniveau om sund levevis, så tidligt som muligt. Og på den måde at påvirke og ændre adfærden, før problemerne opstår. 1

105 Økonomiudvalget d Ind- og udskolingsundersøgelser af skolebørn: En ændring i Sundhedsloven har muliggjort, at sundhedsplejersker også kan udføre de to lovpligtige forebyggende helbredsundersøgelser for børn og unge i den skolepligtige alder. Baggrunden for lovændringen er, at mange kommuner i en længere årrække har oplevet, at det er vanskeligt at rekruttere og fastholde kvalificerede kommunallæger. Dette er også tilfældet i Tårnby Kommune. For at måtte udføre undersøgelserne, er det et krav, at sundhedsplejerskerne har gennemført en obligatorisk efteruddannelse. Dette har samtlige sundhedsplejersker i Tårnby Kommune. foreslår, at Ind- og udskolingsundersøgelserne fremover udføres af sundhedsplejerskerne, idet det vil højne kvaliteten af det forebyggende arbejde via en bedre koordineret og sammenhængende indsats. Sundhedsplejerskerne kender i forvejen barnet og er vant til at samarbejde med familien, lærere, daginstitution, familieafdeling, PPR m.fl. Samtidig ønsker forvaltningen at afvikle kommunallægeordningen. I og med at lægetimer er dyrere end sundhedsplejersketimer, kan man, ved at konvertere lønsummen, samtidig løfte opgaven om tidlig hjemmebesøg indenfor Sundhedsplejens budget. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven ØKONOMI Til skolelægeordningen er der på budgettet i 2014 afsat i alt kr. svarende til 0,761 sundhedsplejerske. Den forøgede indsats til tidligt hjemmebesøg samt en omlægning af ind- og udskolingsundersøgelser af skolebørn kan finansieres ved tilsvarende mindreforbrug via kommunallægeordningen. Aftalen med kommunallægen opsiges efter gældende aftaler. Ressourcer flyttes indenfor funktionen fra Skolelægeordning til Sundhedspleje. I ,486 stilling svarende til kr I 2015 og herefter 0,761 stilling svarende til kr Stilling frigives. PÅTEGNING Organisations- og Personaleafdelinger fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at den sparede lønudgift på årlig kr. til kommunallæger svarer til en sundhedsplejerske ansat på 28 timer pr. uge. INDSTILLING indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at: 1. Sundhedsplejen indfører tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier som beskrevet 2. Sundhedsplejen overtager ind- og udskrivningsundersøgelse som beskrevet 2

106 Økonomiudvalget d Kommunallægenormeringen konverteres udgiftsneutralt til sundhedsplejerskestilling som beskrevet og stilling frigives. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat - Tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier 48413/14 2 Åben Spædbørns- og småbørnskatalog 49378/14 3 Åben Notat - Ind- og Udskolingsundersøgelse af skolebørn 48421/14 4 Åben Skolekatalog - Sundhed i skolen 50378/14 5 Åben Tillægsbevillingsskema - Ny praksis i Sundhedsplejen 49550/14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 3

107 Bilag: 9.2. Ny praksis i Sundhedsplejen Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95329/14

108 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Ny praksis i Sundhedsplejen Åben sag Sagsnr.: 14/8268 Sagsansvarlig: fli.sc.sf Fraværende: Afbud: Anders Krantz RESUMÉ Der søges om at indføre tidligt hjemmebesøg efter fødsel samt at ændre praksis, således at sundhedsplejersker og ikke kommunallæger udfører ind- og udskolingsundersøgelser. Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne for barselsperioden, således at der som følge af hurtigere udskrivelse fra hospital foretages et tidligere hjemmebesøg af sundhedsplejersken efter fødslen. En ændring i Sundhedsloven har samtidig muliggjort, at sundhedsplejersker, i stedet for kommunallæger, kan udføre ind- og udskolingsundersøgelser. Den forøgede indsats til tidligt hjemmebesøg samt omlægning af ind- og udskolingsundersøgelser finansieres ved et tilsvarende mindreforbrug via kommunallægeordningen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier: Som konsekvens af, at familien i forbindelse med fødslen udskrives tidligere, har Sundhedsstyrelsen revideret sine anbefalinger for svangreomsorgen, således at når familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen, anbefales at sundhedsplejersken tilbyder at aflægge et tidligt hjemmebesøg på dagen efter fødslen. Formålet er at føre tilsyn med barnets trivsel i den første tid og dermed bl.a. bidrage til at undgå genindlæggelse pga. fx dehydrering og/eller ernæringsproblemer. Familier modtager i dag fem besøg fra sundhedsplejen i barnets første leveår. Det første foregår inden barnet er 10 dage og det andet inden barnet er 3 uger gammelt. Konsekvensen af at indføre et tidligt hjemmebesøg vil være, at der må indføres et ekstra besøg. Dette skyldes, at mælken endnu ikke vil være løbet til og at barnet endnu ikke har taget på i vægt, ligesom det endnu ikke er muligt at vurdere gulsot ved det tidlige besøg. En vurdering af disse elementer kan ikke vente til barnet er tre uger gammelt. For at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger foreslår Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, at imødekomme anbefalingen som samtidig er i overensstemmelse med kommunens vedtagne Sundhedsplan Heri indgår mål på småbørnsområdet om at undgå unødige genindlæggelser, at forøge forekomsten af fuld amning, at reducere forekomsten af lægediagnosticeret allergi og at arbejde målrettet på at minimere risikofaktorer, ved at sikre et så højt bevidsthedsniveau om sund levevis, så tidligt som muligt. Og på den måde at påvirke og ændre adfærden, før problemerne opstår. 1

109 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Ind- og udskolingsundersøgelser af skolebørn: En ændring i Sundhedsloven har muliggjort, at sundhedsplejersker også kan udføre de to lovpligtige forebyggende helbredsundersøgelser for børn og unge i den skolepligtige alder. Baggrunden for lovændringen er, at mange kommuner i en længere årrække har oplevet, at det er vanskeligt at rekruttere og fastholde kvalificerede kommunallæger. Dette er også tilfældet i Tårnby Kommune. For at måtte udføre undersøgelserne, er det et krav, at sundhedsplejerskerne har gennemført en obligatorisk efteruddannelse. Dette har samtlige sundhedsplejersker i Tårnby Kommune. foreslår, at Ind- og udskolingsundersøgelserne fremover udføres af sundhedsplejerskerne, idet det vil højne kvaliteten af det forebyggende arbejde via en bedre koordineret og sammenhængende indsats. Sundhedsplejerskerne kender i forvejen barnet og er vant til at samarbejde med familien, lærere, daginstitution, familieafdeling, PPR m.fl. Samtidig ønsker forvaltningen at afvikle kommunallægeordningen. I og med at lægetimer er dyrere end sundhedsplejersketimer, kan man, ved at konvertere lønsummen, samtidig løfte opgaven om tidlig hjemmebesøg indenfor Sundhedsplejens budget. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven ØKONOMI Til skolelægeordningen er der på budgettet i 2014 afsat i alt kr. svarende til 0,761 sundhedsplejerske. Den forøgede indsats til tidligt hjemmebesøg samt en omlægning af ind- og udskolingsundersøgelser af skolebørn kan finansieres ved tilsvarende mindreforbrug via kommunallægeordningen. Aftalen med kommunallægen opsiges efter gældende aftaler. Ressourcer flyttes indenfor funktionen fra Skolelægeordning til Sundhedspleje. I ,486 stilling svarende til kr I 2015 og herefter 0,761 stilling svarende til kr Stilling frigives. PÅTEGNING Organisations- og Personaleafdelinger fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at den sparede lønudgift på årlig kr. til kommunallæger svarer til en sundhedsplejerske ansat på 28 timer pr. uge. INDSTILLING indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at: 1. Sundhedsplejen indfører tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier som beskrevet 2. Sundhedsplejen overtager ind- og udskrivningsundersøgelse som beskrevet 2

110 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Kommunallægenormeringen konverteres udgiftsneutralt til sundhedsplejerskestilling som beskrevet og stilling frigives. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat - Tidligt hjemmebesøg til nyblevne familier 48413/14 2 Åben Spædbørns- og småbørnskatalog 49378/14 3 Åben Notat - Ind- og Udskolingsundersøgelse af skolebørn 48421/14 4 Åben Skolekatalog - Sundhed i skolen 50378/14 5 Åben Tillægsbevillingsskema - Ny praksis i Sundhedsplejen 49550/14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 3

111 Bilag: 9.3. Spædbørns- og småbørnskatalog Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49378/14

112 Sundhedsplejen Tårnby Sundhed hos spæd- og småbørn Spæd- og småbørnsarbejdet i Tårnby Kommune

113 2

114 FORORD Dette katalog er en samlet oversigt over det sundhedsarbejde som Tårnby Kommunes Sundhedsplejersker varetager i spæd og småbørnsfamilierne. Sundhedsplejerskernes arbejde skal ses i lyset af Tårnby Kommunes sundhedspolitik. Tårnby Kommunes sundhedspolitiske vision er: At sikre et højt bevidsthedsniveau om sund levevis så tidligt som muligt. På den måde ønsker vi, at påvirke og ændre adfærden før problemerne opstår. Med kataloget ønsker vi at give vores kommunale samarbejdspartnere og nye medarbejdere indsigt i sundhedsplejens arbejde med sundhedsfremme og tidlig forebyggelse i spæd- og småbørnsfamilierne. Sundhedsplejen i Tårnby Kommune Susanne Hauzmann Ledende Sundhedsplejerske 3

115 Indhold FORORD...3 A0-TIDLIGT BARSELSBESØG...5 SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER DET NYFØDTE BARN...6 SUNDHEDSPLEJERSKEN SPØRGER TIL MORS FYSISKE TILSTAND OG UNDERSØGER VED BEHOV 6 SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER...6 A1-ETABLERINGSBESØG...8 SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER DET NYFØDTE BARN...9 SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER...9 A2-TRE-FIRE UGERS BESØGET...11 FYSISK UNDERSØGELSE AF BARNET...11 B1 2 MÅNEDERS BESØGET...12 SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER BARNET...12 SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER...12 SUNDHEDSPLEJERSKENS OPGAVE...13 C1 4-6 MÅNEDERS BESØGET...14 SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER BARNET...14 SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER...15 D MÅNEDERS BESØGET...16 SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER BARNET...16 SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER...17 BEHOVSBØRN/FAMILIER I SPÆD- OG SMÅBØRNSSUNDHEDSPLEJE...18 GRAVIDITETSBESØG VED BEHOV...19 FORMÅLET MED GRAVIDITETS-BESØGET...19 MULIGE EMNER TIL DIALOG...19 ÅBEN KONSULTATION...20 MØDREGRUPPE...21 GRAVIDITETSFOREDRAG ½ - 2 ÅRS FOREDRAG...23 KONSULENTFUNKTION...24 SUNDHEDSPLEJE I DAGPLEJE OG DAGINSTITUTIONER

116 A0-TIDLIGT BARSELSBESØG Barselsbesøgets varighed: 1 time Formål: Formålet med det tidlige barselsbesøg er, at øge fokus på barnets trivsel og mors fysiske/psykiske tilstand i den første tid efter fødslen. Der støttes og vejledes i etablering af amning, behov for supplement eller anden ernæring til barnet. Familien kontaktes på telefon, når fødselsanmeldelsen er modtaget. Det tidlige barselsbesøg aflægges på 4.5. dagen efter fødslen. Ved telefonsamtalen spørges ind til f.eks. Hvordan gik fødsel? Er familien udskrevet og hvornår? Første eller flergangsfødende? Hvordan går det med mor/familien og barn? 5 Har barnet suttet godt hos mor indenfor de første to timer? Sutter barnet godt nu og hvor ofte dier barnet? Er mælken begyndt at løbe til? Brystspændingssmerter, sår ved amning? Hvor længe er barnet ved brystet? (falder i søvn, er effektiv) Melder barnet sig selv? minimum hver 3. time eller 6-8 gange i døgnet (gerne mere) Vandladninger? Helst 5-6 våde bleer Søvn og vågne perioder? Er der afføring? Hvor ofte og farven? (Stadig meconium, brun normal gul afføring) Har familien fået pjecen tjek bleen? Hvis barnet er sløvt og sover længe: spørges til hudfarve, icterus? Der aftales tid til etableringsbesøget

117 Besøget: Sundhedsplejersken spørger til graviditet og fødsel (kort) for at afdække komplikationer og give forældrene lejlighed til at fortælle om oplevelser Fødested og udskrivelse afklares. Ved hjemmefødsel og ambulant fødsel, skrives indlæggelse fra 06 timer Barnets ernæring og udskillelser afklares Der vejledes ud fra Amning en håndbog for personale Der spørges til mors og fars fysiske og psykiske tilstand Forældre barn kontakt og samspil observeres Der spørges til barnets signaler og reaktioner Der spørges til søskende SUNDHEDSPLEJERSKEN SPØRGER TIL MORS FYSISKE TILSTAND OG UNDERSØGER VED BEHOV Der spørges til: Blødning (ved samme eller større blødning- undersøges mor (livmoder skal være fast og være lige over symfysen) Sectio Ruptur Brystspænding OBS evt. risiko for brystbetændelse Brystvorter- intakte, rever eller smerter ved amning Tidligere brystoperationer Tidligere ammeproblemer ved flergangsfødende Andet (infektion, feber, ødemer, blodsprængninger i øjne-hud, medicin mm.) SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER DET NYFØDTE BARN Fysisk: Udskillelser (vandladning, urater og farve på afføring) Der spørges til hørescreening og PKU SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER Vægt, længde og hovedomfang Farver, hud og navle Fontanelle Øjenkontakt (kort) og kontakt (bevidsthed- søvn/vågen- gråd) Reflekser (sutte, søge, gribe, gang, kravle, babinski og mororefleks) Tonus (normal, hypoton og hyperton) Fuldbårenhed Misdannelser: Ører, øjne, mundhule, ekstremiteter, genitalier, natesfurer (og evt. frøstilling) At støtte forældrene til at se barnets signaler, udvikling og kompetencer At være lyttende overfor, hvordan forældrene, barnet og evt. søskende har det At tage udgangspunkt i det barnet kan, og det gode forældrene gør for barnet/familien At være vejledende og 6

118 informerende ud fra den enkelte families behov Vejledningsemner: Barnets ernæring Ammestillinger Sutteteknik Pleje af brystvorter ved behov Forebyggelse af brystbetændelse Barnets trivselstegn Barnets søvn, døgnrytme, sovestilling D-vitamin tilskud fra 14 dage til 2 år Hud mod hud Sut Barnets påklædning inde og ude Sundhedsplejerskeordningen (træffetid/telefontid og besøgsprofil) Vejledningsopgaver vedr. den første tid efter fødslen: Moderens blødning (infektionsrisiko, minus svømning og karbad i 8 uger Mors behov for væske, at spise sundt, tage et vitamin tilskud/jerntilskud efter fødsel) Mors behov for hvile Hvordan mor forebygger ammeproblemer PJECER & LINKS Elektronisk opskrivning til daginstitution inden 4 uger med NemID eller digital signatur Elektronisk tilsagn Ammepjecen Kort og godt om Amning Tjek bleen 7 Børn i bilen Søvn Børn og sikkerhed

119 A1-ETABLERINGSBESØG Etableringsbesøgets varighed: ca. 1 ½ time Formål: Få det første indtryk af barnets og forældrenes fysiske, psykiske og sociale forhold Undersøge om barnet og familien er i trivsel Støtte familien i at mestre forældrerollen Familien kontaktes på telefon, når fødselsanmeldelsen er modtaget. Ved telefonsamtalen spørges ind til f.eks. Hvordan har moren/familien det? Hvor tit spiser barnet? Hvor tit melder barnet sig? Er mælken løbet til? Hvor længe dier barnet? Hvor mange vandladninger har barnet i døgnet? Søvn og vågne perioder? Stadig meconium - normal gul afføring? Har familien fået pjecen tjek bleen? Spørg til hudfarve, gulsot. Er barnet sløvt? Besøget: Sundhedsplejersken spørger til graviditet og fødsel for at afdække komplikationer og give forældrene lejlighed til at fortælle om oplevelser Fødested og udskrivelse afklares. Ved hjemmefødsel og ambulant fødsel, skrives indlæggelse fra 0-6 timer i den elektroniske spædbarnsjournal under A1 besøget Fødested og beskrivelse Barnets ernæring og udskillelser vurderes Der vejledes ud fra Amning en sundhedshåndbog for personale Der spørges til morens og farens fysiske og psykiske tilstand Forældre-barn-kontakt og samspil observeres Der spørges til barnets signaler og reaktioner Der spørges til søskende Journalen udfyldes vedrørende rygning, alkohol, misbrug, forældres/søskendes allergi og sygdomme, uddannelse, netværk mv.

120 SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER DET NYFØDTE BARN SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER Støtter forældrene til at se barnets signaler, udvikling og kompetencer Er lyttende overfor, hvordan forældrene, barnet og evt. søskende har det Tager udgangspunkt i det barnet kan, og det gode forældrene gør for barnet/familien Henviser til tværfaglige samarbejdspartnere ved behov, herunder lægebesøg indenfor barnets første leveuge Fysisk: Vægt, længde og hovedomfang Fontanelle Hexemælk Reflekser (sutte, søge, gribe, gang, kravle, babinski og mororefleks) Tonus (normal, hypoton og hyperton) Hoved Hud (farve, modermærker, mongolpletter) Navle Fuldbårenhed Øjenkontakt Taktil sans (berøring = velvære) Misdannelser: Ører, øjne, mundhule, ekstremiteter, genitalier, natesfurer (og evt. frøstilling) Udskillelser urater Testes i scrotum? Vandbrok? Motorik: bevægelsesmønstret, arme og ben halvreflekterede, hænder som regel knyttede, bevægelsesmønstrene spontane og ukontrollerede. Der spørges til hørescreening og PKU Vejledningsemner: Bevidsthed: Søvn-vågenhed Barnets gråd 9 Barnets ernæring Sovestilling Barnets søvn, døgnrytme D-vitamin tilskud fra 14 dage til 2 år Barnets motoriske udvikling Hudpleje Sansestimulation Tillid, hudkontakt Det spæde sprog Barnets påklædning inde og ude Forældrenes humør, energi, parforhold og efterfødselsreaktioner Søskende Sundhedsplejerskeordningen (træffetid/telefontid og besøgsprofil) Mødregruppe/gruppetilbud Gøre god brug af netværket

121 Vejledningsopgaver vedr. den første tid efter fødslen: Morens behov for væske, at spise sundt, tage et vitamin tilskud/evt. jerntilskud Morens blødning (infektionsrisiko, ingen svømning og karbad i 8 uger efter fødslen) Morens behov for hvile PJECER & LINKS Elektronisk opskrivning til daginstitution inden 4 uger med NemID eller digital signatur Elektronisk tilsagn Ammepjecen Kort og godt om Amning Tjek bleen Børn i bilen Søvn Børn og sikkerhed Barselsorlovsregler? Barnets bog Udleveres og introduceres 10 Hvordan moderen forebygger ammeproblemer, brystbetændelse og kommer i form mht. genoptræning af bækkenbund. (gynzone.dk, der er også en film) Kondom som præventionsform

122 A2-TRE-FIRE UGERS BESØGET Familien besøges når barnet er blevet tre-fire uger gammelt Varighed: ca. 1 time Vejledningsemner: Formål: Drøfte hvordan moren oplever amningen/flaske, vurdere trivsel Orientere om gruppetilbud, hvis det ikke er gjort i 1. besøg Støtte forældrene i at mestre den nye rolle Forældrenes oplevelse af barnet og familiens øvrige trivsel danner udgangspunkt for behovet for vejledning og samtale FYSISK UNDERSØGELSE AF BARNET Hud Farver Udskillelser Øjenkontakt/kontaktsmil Vægt, længde og hovedomfang Trivsel Tonus PJECER Sikkerhed I form efter fødslen 11 Amning/ernæring For lidt og for meget mælk Udskillelser Søvn Hudpleje Sansestimulation og kontakt 5 ugers undersøgelse hos egen læge 8 ugers undersøgelse af moren hos egen læge, herunder stillingtagen til prævention Vaccinationer Startet med D.- vitamin? Slynger, bæreseler, skråstol Sikkerhed i hjemmet Motorik: Vigtigheden af maveliggende stilling Familiens trivsel Opskrevet til dagtilbud? Gulsot- været hos egen læge? Jvf. andre vejledningsemner fra A1 besøget Hovedform

123 B1 2 MÅNEDERS BESØGET Familien besøges når barnet er blevet 2 mdr. gammelt. Varighed: ca. 1 time Formålet med besøget: Torticollis obs Kan følge en genstand 90 grader Taktilsans Bækken (natesfure) SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER Undersøge og observere barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling Vejlede forældrene om barnets trivsel, udvikling og behov Støtte forældrene i at mestre deres forældrerolle og fortælle om barnets udvikling frem til næste besøg Finde ud af, hvordan forældre og søskende har det Forebygge børneulykker SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER BARNET Objektiv undersøgelse af barnet: Vægt, længde og hovedomfang Fontaneller, hovedform Mundhulen ved ammeproblemer Tungen Hud og navle, herunder mongolpletter, hæmangiom, og eksem Muskeltonus/reflekser Øjenkontakt, kan fiksere, fast i blikket Kontakt smil Begyndt at pludre Kan løfte hoved og skuldre i maveleje Fundet sine hænder, ser hånden, putter hænderne i munden Holder hovedet i midtlinie (holder hovedet kortvarigt) 12 Er lyttende over for forældrenes oplevelse af barnet og familiens trivsel Støtter forældrene i at se barnets signaler, udvikling og kompetencer Støtter forældrene til at bevare ansvaret for barnets udvikling og trivsel Tager udgangspunkt i det barnet kan og de gode ting forældrene gør Gøre opmærksom på evt. bekymringer Henviser til tværfaglige samarbejdspartnere ved behov

124 Vejledningsemner: SUNDHEDSPLEJERSKENS OPGAVE Amning og trivsel, modermælkserstatning Udskillelser Udvikling, maveleje. barnet kan ligge selv og bruge sin krop, legetøj at slå og gribe efter, vende-trillelege Udvikling fremover Mors og fars humør og energi Søvnrytme og soveritualer Forebyggelse af ulykker Vaccinationer ved 3 og 5 mdr. Parforhold, prævention Søskende Mødregruppe Åben konsultation Skemad opstart, vente til barnet er klar Er lyttende over for forældrenes oplevelse af barnet og familiens øvrige trivsel Støtter forældrene i at se barnets signaler, udvikling og kompetencer Støtter forældrene til at bevare ansvaret for barnets udvikling og trivsel Tager udgangspunkt i det barnet kan og de gode ting forældrene gør Gøre opmærksom på evt. bekymringer Henviser til tværfaglige samarbejdspartnere ved behov PJECER Åben konsultation Sex og samfund: Når 2 bliver til 3, hvad så med seksuallivet? Sikkerhedspjece, hvis den ikke er givet tidligere Evt. kostpjece, ved forespørgsel eller sent C1 besøg 13

125 C1 4-6 MÅNEDERS BESØGET Familien besøges efter behov mellem barnets 4. og 6. levemåned, som vurderes ud fra forældrenes og sundhedsplejerskens skøn-behov. SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER BARNET Varighed: Ca. 1 time Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til barnet er 6 måneder, der må tidligst startes med anden mad (vælling mos - grød) når barnet er 4 måneder. Præmature vurderes individuelt, oftest lægges halvdelen af den tid barnet er født før termin til ovenstående alder. Hvornår barnet kan/skal starte med anden kost vurderes ud fra følgende: Barnets trivsel (vægt og højde) Søvn Motorisk klar til skemad Barnets interesse Forældres ønsker/tidligere erfaringer Højde, vægt, hovedomfang og proportioner Hovedform og fontanellen (forreste og bagerste) Hud, arp, navle og mundhulen (trøske) Motorisk udvikling o Holde hoved i midtlinje o Løfte hoved og skuldre i maveleje o Støtter på strakte arme i maveleje o Triller fra mave til ryg og omvendt o Trækker sig op i armene til siddende o Tonus (f.eks. støtter barnet på benene?) Øje -hånd koordination o Putter hånden i munden o Ser hånd o Griber efter ting Syn o Øjenkontakt o Fikserer o Følger genstand 180 grader o Skeler ikke markant 14 Kommunikation o Smiler o Pludrer i dialog Taktilsans (berøring = velvære)

126 SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER Forældrenes oplevelse af barnet og familiens øvrige trivsel danner udgangspunkt for behovet for vejledning og samtale. Der vejledes ligeledes ud fra barnets udvikling (fysisk/motorisk, psykisk, sproglig), døgnrytme, sovevaner, kost (amning, modermælkserstatning, overgangskost), stimulation - leg, sprog, søskende/forældre mm. Støtter forældrene til at se barnets signaler, udvikling og kompetencer Støtter forældrene til at bevare ansvaret for barnets udvikling og trivsel Er lyttende overfor hvordan forældrene, barnet og evt. søskende har det Tager udgangspunkt i det barnet kan og i det gode forældrene gør for barnet/familien. Herunder rose, men også gør opmærksom på evt. bekymringer Henviser til tværfaglige samarbejdspartnere ved behov Er vejledende og informerende ud fra den enkelte families behov Vejledningsemner: Barnets overgang til spædbarnskost (4-9 mdr., amning, modermælkserstatning, mælkebehov) Barnets søvn, soverytme og soveritualer Forebyggelse af ulykker, sikring af hjemmet: Barnevognssele, sengebund ned mm. Helbredsundersøgelse og vaccinationer hos egen læge 5 måneder D-vitamin, jerntilskud Barnets motoriske udvikling være på gulvet, rulle, trille, gynge, maveleje det meste af barnets vågne tid Barnets psykosociale udvikling er barnet robust, sensitivt? Leg og legetøj: Rangler, bløde bolde, spejl, stor badebold, vilde lege, sanselege mm. Forældres humør, energi, parforhold. Fødselsdepression Sprog: Pludre i dialog og varieret, lege med lyde, give lyd fra sig når barnet ser mad og vigtigt forældrene taler til barnet i forståeligt sprogord. Barnet lytter/reagerer/vender sig efter lyde - stemmer Tænder- tandpleje Pasning Søskende Mødregruppe, hvordan går det? Udvikling de næste par måneder. Næste besøg BOEL undersøgelse PJECER Udleveres: Vores egen kostpjece Kostpjece: Barnemad Børnetandplejen i Tårnbykommune 15 Vises og anbefales evt.: Mad til spædbørn og småbørn fra Sundhedsstyrelsen

127 D MÅNEDERS BESØGET Familien besøges når barnet er mellem 8 og 10 måneder. Dette vurderes ud fra forældrenes og sundhedsplejerskens skøn-behov. Der udføres BOEL undersøgelse (Blik orienteret efter lyd) eller PUF undersøgelse mellem 9-10 mdr. (Psykisk udvikling og funktion). Øje -hånd koordination o Putter hånden i munden o Ser hånden o Griber efter ting o Holder fast o Slipper o Pincetgreb Syn o o o o Varighed: Ca. 1-1 ½ time SUNDHEDSPLEJERSKEN UNDERSØGER BARNET Højde og vægt, proportioner Hoved, symmetri Hud og navle: farver, huden, navlen, hæmangion, trøske, eksem Motorisk udvikling o Holder hovedet i midtstilling o Løfter hoved og skuldre i maveleje o Støtter på strakte arme i maveleje o Triller fra mave til ryg og omvendt o Trækker sig op i armene til siddende o Støtter på flad fod o Sidder sikkert selv o Lægger an til at kravle o Lægger an til at rejse sig ved støtte 16 Øjenkontakt Fikserer Følger 180 grader Skeler Kommunikation o Pludre i to-stavelser Taktilsans BOEL PUF Spørgeskema udfyldes af de sundhedsplejersker, der deltager i projektet

128 Vejledningsemner: SUNDHEDSPLEJERSKENS VEJLEDNINGSOPGAVER Forældrenes oplevelse af barnet og familiens øvrige trivsel danner udgangspunkt for behovet for vejledning og samtale. Der vejledes ligeledes ud fra barnets udvikling (fysisk/motorisk, psykisk, sproglig), døgnrytme, sovevaner, kost (amning, MME, overgangskost), stimulation - leg, søskende, forældre mm. Støtter forældrene til at se barnets signaler, udvikling og kompetencer Støtter forældrene til at bevare ansvaret for barnets udvikling og trivsel Er lyttende overfor hvordan forældrene, barnet og evt. søskende har det Tager udgangspunkt i det barnet kan og i det gode forældrene gør for barnet/familien. Herunder rose, men også gør opmærksom på evt. bekymringer Henviser til tværfaglige samarbejdspartnere ved behov Er vejledende og informerende ud fra den enkelte families behov 17 Barnets overgangkost: Hvordan går det - videre frem, amning, modermælkserstatning, mælkebehov Barnets søvn: Soverytme og soveritualer Forebyggelse af ulykker, sikring af hjemmet Helbredsundersøgelse og vaccinationer hos egen læge 12 måneder, vaccination ved 15 måneder D-vitamin, jerntilskud Barnets motoriske udvikling Leg og legetøj: Bøger, klodser, bolde, putte ting i kasser/spande mm. Udvikling de næste par måneder. Næste besøg: aftales kun ved behov 1½ års foredrag i Sundheds Centeret flyers udleveres Forældres humør, energi, parforhold. Fødselsdepression Stimulation Sprog: Pludre i dialog, to stavelser, reagere på eget navn, imiterer lyde, nye lydkombinationer trænes med forskellig styrke, varighed og tone højde. Vigtigt at forældrene taler til barnet i forståeligt sprogord. Barnet forstår mange ord Tandpleje første tilbud 1 ½ år Pasning Daginstitution: Dagpleje eller vuggestue Søskende Mødregruppe, hvordan går det?

129 BEHOVSBØRN/FAMILIER I SPÆD- OG SMÅBØRNSSUNDHEDSPLEJE Sundhedsplejerskerne har en særlig forpligtigelse til at tilgodese børn/familier med særlige behov. Børn/familier med særlige behov udløser ikke nødvendigvis et ekstra besøg, men altid en henvisning enten til andre eller egen indsats. Børn der udløser henvisning/ekstra besøg kan eksempelvis være: I sundhedsplejerskens arbejde med behovsbørnene/familierne er det vigtigt at medtænke andre tværfaglige samarbejdspartnere, så problemstillingerne anskues fra så mange faglige vinkler så muligt, så der kan ydes en koordineret, effektiv og tidlig indsats. Eksempler på samarbejdspartnere kan være: Egen læge og speciallæger, hospitaler, socialrådgivere, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sundhedskonsulenter, talepædagoger, pædagoger, Børneklinikken og psykiatriske enheder. Følger efter graviditets- og fødselskomplikationer Misdannelser Sygdomme og syndromer Lav fødselsvægt Præmaturitet Sen psykisk eller motorisk udvikling Icterus og sløvhed Dårlig trivsel Tvilling/trilling Hudproblemer/allergi Spiseproblemer Reguleringsproblemer Sanseintegrationsproblemer Familier der udløser ekstra besøg/henvisning kan eksempelvis være: Fremmed kulturbaggrund med dårligt integrerede forældre og ringe netværk Behovsbesøg i graviditeten (eller særlige problemstillinger i graviditeten?) Usikre forældre Relationsproblemer Behov for hyppig telefonkontakt Teenageforældre Psykisk syge og udviklingshæmmede forældre Misbrugere alkohol, medicin og narko Forskellige sociale problemstillinger 18

130 GRAVIDITETSBESØG VED BEHOV Tidspunkt: Cirka 4-6 ugers før termin Varighed: Ca. 1 times varighed familien bruge os til, besøgsprofil, elektronisk journal, tavshedspligt, telefontid, kontakt efter fødslen. Den gravide henvises til graviditetsbesøg fra egen læge, jordemoder, familieafdelingen, blåt team eller familieambulatoriet. MULIGE EMNER TIL DIALOG FORMÅLET MED GRAVIDITETS-BESØGET Afdækker hvilke forventninger de kommende forældre har til fødslen, barnet, forældrerollerne og sundhedsplejen Støtter forældrene i at mestre deres kommende forældreroller ved at gøre forestillingen om barnet mere konkret Motiverer moderen til at amme sit barn af hensyn til mor-barn kontakten, immunitet, og fordi modermælk er den bedste ernæring til spædbarnet Forældre og sundhedsplejerske lærer hinanden at kende, således at forældrene føler sig trygge nok ved at henvende sig efter fødslen Forældrene drøfter graviditetens forløb med sundhedsplejersken Afdækker om der er behov, der giver anledning til ekstra besøg Graviditetsbesøgets indhold tager udgangspunkt i familiens spørgsmål og behov. Amning: Historikken om amning i familierne, etablering af amning, fars rolle, Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning Forventninger til forældreroller: Egne forældres reaktioner på graviditeten og det kommende barn, spørge ind til forældrenes egen barndom, forventninger til hinanden i forældre rollerne og i parforholdet, at styrke forældrene i at stole på deres egen intuition i forhold til alle de velmenende råd og de mange oplysninger der kan søges Forventninger til fødslen: Nyd den første øjenkontakt og læg barnet til brystet så hurtigt som muligt efter fødslen Den første tid hjemme: Være opmærksom på og respektere barnets signaler, børn har forskellige temperamenter, afstem behovet for ro og hvile i forhold til at få besøg Søskendejalousi Mødregrupper Opskrivning til dagpasning Det sociale netværk PJECER Sundhedsplejersken orienterer om uddannelsesmæssig baggrund, hvad kan Barnets Bog med sundhedsplejerskens stempel 19 Ammebogen

131 ÅBEN KONSULTATION Åben konsultation er et tilbud til familierne, hvor de uden forudgående aftale eller efter aftale med egen sundhedsplejerske kan konsultere en sundhedsplejerske. Ved problemstillinger der kræver lang vejledning: Åben konsultation er en kort og individuel rådgivning/vejledning, hvor det er muligt at få vejet, målt og set på ens barn. Problemstillinger der kræver længere vejledning bør ikke finde sted i åben konsultation. Der bør kun gives kort vejledning, så familien kan klare sig indtil de kan få kontakt til egen sundhedsplejerske Sundhedsplejersken giver egen sundhedsplejerske besked, samt aftaler med familien, hvordan kontakt til egen sundhedsplejerske skal ske Tilbuddet er til familier med barn/børn i alderen 3-6 måneder eller efter behov/aftale. Åben konsultation hver mandag fra kl til kl i: Rapportering fra åben Konsultation: SundhedsCenter Tårnby Kamillevej 4, 1.th. Sundhedsplejersken indsamler de mest nødvendige data for at kunne vejlede den enkelte familie: Navn, cpr.nr. og adresse på mor og barn Familiens egen sundhedsplejerske Forældres egen opfattelse af problem eller årsag til besøget Registrering i TM-sund: Sundhedsplejersken spørger ind til problemet for at kunne vejlede. For eksempel: Sundhedsplejersken i åben konsultation videregiver en seddel til barnets egen sundhedsplejerske med relevantedata og en kort beskrivelse af den givne vejledning på hver enkelt konsultation Oplysningerne må, men skal ikke skrives direkte i barnets journal Barnets kost (amning, modermælkserstatning) hvor ofte, hvor længe og hvor meget. Barnets søvnrytme Udvikling 20 Sundhedsplejersken der har åben konsultation registrer i TMsund aktiviteter o Åben Hus o Dato og klokkeslæt o Antal deltagere (rubrik lige under slut tid) o Skriv Åben Konsultation i notatrubrikken

132 MØDREGRUPPE Dato, klokkeslæt og adresse på mødestedet. Se: Skabelon af invitation på: H-drevet under Sundhedsplejen Mødregrupper. Formål: At give nyblevne mødre mulighed for at danne netværk i deres nabolag. Gruppens sammensætning: Der tilstræbes 5-6 i grupperne. Gerne blandet første og flergangsmødre. Den enkelte sundhedsplejerske samler 5-6 mødre, der har født indenfor ca. to måneder. Der kan også samarbejdes på tværs af distrikterne, men det skal være indenfor gå afstand. Det er sundhedsplejersken der er vært ved det første møde og hjælper gruppen i gang. Derefter mødes gruppen hjemme hos hinanden. Der bestilles lidt forplejning evt. af frugt, knækbrød og div. mandler/nødder + kaffe, te og vand et par dage før hos servicemedarbejderen, når Sundhedscenteret har en, ellers sørge sundhedsplejersken selv for forplejning og opdækning. Indhold: Præsentationsrunde hvor mødrene fortæller om fødslen, barnet, den første tid og forventninger til gruppen deriblandt mødehyppighed og tavshedspligt. Næste aftale, hos hvem, hvilken dato og tidspunkt. Derefter fortæller sundhedsplejersken om de tilbud, der findes i kommunen i øjeblikket. Eventuelt noget om motorisk udvikling, følelsesmæssige behov, amning m.m. Vejning af barnet tilbydes. Forberedelse: Booker et rum i Sundhedscenteret (Sundhedslokale A eller Sundhedssalen) via Outlook og som en ressource. Mødet varer 2 timer og der skal være en margen på ½ time på hver side af mødet. Skriv en liste, som sendes til de enkelte medlemmer med morens navn, adresse, telefonnummer og barnets navn og fødselsdato. 21

133 opretter et administrativt notat, som sendes til hver enkelt journal. Dokumentering i TM-Sund: Der oprettes en mødregruppe under grupper. Navnet på gruppen viser årstal, måned, dato og sundhedsplejerske. Mødrene tilknyttes gruppen og der oprettes en aktivitet på mødet. Hvis aktiviteten skal tages med offline, så husk at medtage børnene i højre side. For at registrere at de enkelte mødre er startet i mødregruppe, går man til Mødregruppens kontinuationer og Ung mødregruppe: Kommunen har et specialtilbud til unge/ sårbare mødre, der mødes hver mandag sammen med 2 sundhedsplejersker og 2 sagsbehandlere fra familieafdelingen. Sundhedsplejersker og socialrådgivere er til stede i alt 2 ad gangen efter indbyrdes aftale. LITTERATUR OG EVENTUELLE BROCHURER Artikel om Tigerspring: Babys hjerne det rykker helt vildt fra Vores Børn. Brochure om Babycafe fra biblioteket. Biblioteket med Babycafé Babysvømning i Kastrup svømmehal Babybio i Kastrup Bio Babyrytmik på Tårnby musikskole Familieskolen på Frederiksberg Salmesang for babyer i de forskellige kirker GRAVIDITETSFOREDRAG Tilbydes gravide og deres kærester/mænd i sidste trimester. Det afholdes 6 gange årligt af to sundhedsplejersker. (Kontoret i sundhedscenteret er ansvarlig for at opdatere hjemmesiden med datoer for foredrag.) Forventninger til det lille barn, Amning, Søskendereaktioner, Mødregrupper Sundhedsplejens tilbud Der vises en film om amning, og der er lejlighed til at stille spørgsmål undervejs. Tilbuddet adviseres via kommunens hjemmeside, jordemodercentre, og via egen læge. I 1½ time fortælles om: Den sidste del af graviditeten, Fødslen Forældrerollen og parforholdet 22

134 Tilmelding er ikke nødvendig. 1 ½ - 2 ÅRS FOREDRAG Foredraget "Kan selv - vil selv" - handler om hvordan du hjælper det 1 ½ - 2 års barn på vej. FORESLAG TIL LITTERATUR I ½ time foredrag om: Det 1-3 årige barns udvikling herunder hjernens udvikling Hvilke krav og forventninger er realistiske at sætte Støtte forældrene i "at tage førertrøjen på" At være forældre Eksempler på udfordringer og konflikter (mad og søvn) og forslag til konfliktløsning Spørgsmål og udveksling af erfaringer Grethe Kragh Muller Ka selv vil selv, med du må hjælpe mig! Magrethe Brun Hansen De kompetente forældre Jesper Juul Smil vi skal spise, Børnefamiliens måltider Foredraget afholdes 4 gange årligt af to sundhedsplejersker. (Kontoret i sundhedscenteret er ansvarlig for at opdatere hjemmesiden med datoer for foredrag.) Her er jeg hvem er du?? Om nærvær, respekt og grænser mellem voksne og børn Glade børn med højt selvværd En forældreguide Sundhedsplejerske Helene Lyng Hansen Børn og mad Sådan får du dit barn til at spise Børn og søvn Sådan får du dit barn til at sove Dan Svarre Tumlebiller & Dansemus 23

135 KONSULENTFUNKTION dialogmøder i samarbejde med PPR (talepædagog og psykolog). SUNDHEDSPLEJE I DAGPLEJE OG DAGINSTITUTIONER. Sundhedsplejen afholder en årlig sundhedsdag for personalet i daginstitutioner og dagplejen samarbejde med institutionsafdelingen i kommunen. Sundhedsplejerskerne har konsulentfunktion i dagplejen og daginstitutioner og rådgiver/vejleder personalet om børns sundhed og trivsel. Endvidere deltager sundhedsplejerskerne årligt i 24

136 Sundhedsplejen i Tårnby Kommune 25