Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq.
|
|
- Daniel Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 RESUMÉ Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq. Departementet hyret Grontmij og INUPLAN A/S til at udarbejde denne VSB. Der vil foruden VSB en blive udarbejdet en Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering. Der er ikke udarbejdet en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM). 1.1 Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq Formålet med VSB en er at give et helhedsbillede af konsekvenserne for samfundet i hele Sydgrønland ved etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. VSB en vil således identificere og analysere den forventede påvirkning på de samfundsøkonomiske forhold i regionen. VSB en arbejder med to scenarier: 1. Narsarsuaq lukkes, beboerne flytter og forsyningen af bygden ophører 2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakter 1.2 Lovgivningsramme Den vigtigste lov er Landtingslov nr 12 af 5. december 2008 vedrørende etablering af offentlige og private flyvepladser i Grønland. VSB en tager envidere udgangspunkt i de eksisterende servicekontrakter vedrørende transport i Sydgrønland, som danner et vigtigt grunlag for passagerbefordringen i Sydgrønland. Endelig danner Kujalleq Kommune s Kommuneplan for et vigtigt fundament for en evt etablering af en lufthvan. 1.3 Projekt beskrivelse Projektet tager udgangspunkt i en lufthavn ved Qaqortoq, hvor det planlægges at anlægge en bane på m. Placeringen af banen er ved placering 2, som fremgår af figur 1.1.
2 2 Figur 1.1: Placering 2 viser placeringen af den planlagte lufthavn (Kilde til kort: Transportkommissionen, 2011). Den planlagte bane ved Qaqortoq anlægges med en længde m (med mulighed for forlængelse på et senere tidspunkt). Med en bane på m vil der ikke være mulighed for direkte atlantflyvninger til Danmark, men flyvninger til Island vil være muligt. Dette betyder, at passagerer og fragt mellem Sydgrønland og Danmark altid skal via Kangerlussuaq eller Island. Den eksisterende heliport i Qaqortoq nedlægges, og al helikopterflyvning vil foregå fra den nye placering ved Qaqortoq. Der anlægges en vej mellem lufthavnen og Qaqortoq på ca. 6 km. Transporten mellem Qaqortoq og de øvrige byer og bygder i Sydgrønland tager udgangspunkt i det nuværende transportsystem, blot hvor den regionale lufthavnshub flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq. I løbet af VSB processen blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq. 1.4 Metoder VSB en er udarbejdet med udgangspunkt i Departementet for Sundhed og Infrastruktur s Retningslinjer til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavnen i Qaqortoq (fremadrettet kaldet Retningslinjerne fra Departementet).
3 3 VSB en anvender en inddragende tilgang, hvor aktører er engageret så ofte og så effektivt som muligt i hver enkelt fase af VSB-forløbet. Involvering af aktører er gennemført af eksperter der taler både grønlandsk og dansk, og tilgangen er tilpasset til de aktuelle lokale forhold. Det primære område der berøres er Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq og de omkringliggende bygder Qassiarsuk og Igaliku, Det sekundære område, der berøres er hele Sydgrønland. VSB en omhandler følgende faser i projektet. Anlægsfasen Driftsfasen Scoping Første skridt var at udvikle en liste over relevante emner, der skulle behandles i VSB en. Denne liste tog blandt andet udgangspunkt i Departementets Retningslinier. Næste skridt var at inddrage lokale og nationale aktører. Formålet med denne første aktørinddragelse var at få input til hvilke emner, der skal undersøges nærmere i VSB analysen. Det samfundsmæssige udgangspunkt For det samfundsmæssige udgangspunkt er oplysningerne behandling og analyseret på tre niveauer: Nationalt Kommunalt (Kommune Kujalleq) Byerne og bygderne (Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku) Det samfundsmæssige udgangspunkt indeholder informationer om demografiske forhold, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk samt andre faktorer, der kan få indflydelse på, hvordan de berørte lokalsamfund vil reagere på de forandringer, der formodes at komme i kølvandet på projektet. Det samfundsmæssige udgangspunkt er udarbejdet dels på baggrund af en gennemgang af sekundære og primære kilder og information, der er fremskaffet gennem kvalitative, kvantitative samt involverende metoder. Metode for vurderingen af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på en række samfundsøkonomiske og sociale kategorier. Vurderingen er for alle kategorier foretaget for de to scenarier. For hver kategori er positive effekter og/eller negative påvirkninger identificeret, beskrevet og evalueret. Forskellige metoder er blevet brugt til at identificere, vurdere og evaluere påvirkningerne for forskellige kategorier. Alle de værktøjer og metoder til påvirkning karakterisering og forudsigelse er kendt og accepteret af andre internationale retningslinjer.
4 4 Evalueringen er baseret på en vurderingen af størrelsen af påvirkningen (meget høj, høj, moderat, lav, positiv eller negativ) samt en vurdering af sandsynligheden for, at påvirkningen vil finde sted (meget sandsynlig, sandsynlig, mindre sandsynlig og ikke sandsynlig). Ved at kombinere påvirkningens størrelse og sandsynligheden for at den opstår, fås en samlet evaluering af påvirkningen som enten er positiv eller negativ og henholdsvis høj, større, mindre eller ubetydelig. Kvalificeringen af påvirkningen er i teksten angivet med store bogstaver (HØJ, STØRRE, MINDRE eller UBETYDELIG). Den offentlige bekymring er også blevet taget i betragtning under vurderingen af påvirkningens betydning. Resultatet af vurderingen for hver kategori er præsenteret ved brug af farvekoder der viser kvalificeringen af påvirkningen. Der blev udarbejdet forslag til tiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der vurderes at være af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning (MINDRE, STØRRE og HØJ) for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået tiltag for at maksimere de positive påvirkninger (mulighederne). 1.5 Vurdering af påvirkninger på forskellige kategorier Beskæftigelse og erhvervsliv Direktebeskræftigelse ved lufthavnen Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca. 80 personer, heraf er 17 beskæftiget direkte ved lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte (Mittarfegarfiit, Air Greenland). Projektet vurderes at bidrage positivt til beskæftigelsen i anlægsfasen, mens det i drifts fasen vil have en negativ påvirkning, da en mindre lufthavn ved Qaqortoq ikke vil beskæftige samme antal som i dag er beskæftiget ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. Påvirkningen er vurderet til at være positiv i anlægsfasen (HØJ) og negativ i driftsfasen (STØRRE), da det samlede antal beskæftigede ved lufthavnen forventes, at være betydelig mindre end ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq (scenarie 1 og 2). Ved scenarie 2 vil etablering af helikopterlandingsplads i Narsarsuaq forventes kun at give yderligere beskæftigelse til meget få personer. Bygge og anlæg Der findes i dag en række mindre lokale virksomheder i Qaqortoq, som vil kunne bidrage til etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. Det forventes dog at en lufthavnsentreprise af denne størrelse (kontraktsum på flere hundrede DKK mio.) vil nødvendiggøre udefrakommende entreprenører og anlægstekniske ressourcer. Etablering af en lufthavn i Qaqortoq vil indeholde en række opgaver, som vil kunne løses af lokale entreprenører. Dette gælder særligt etablering af terminal og garageanlæg, anlæggelse af vej fra Qaqortoq til lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq bygd (scenarie 1). Ligeledes vil anlæg af vej og et ny anlagt færgeleje kunne varetages af lokale entreprenører.
5 5 Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Påvirkningen er vurderet til STØRRE i anlægsfasen, da dele af anlægsarbejdet af den nye lufthavn ved Qaqortoq samt anlæg af vej og ny færgeleje forventes at kunne varetages af lokale entreprenører. I driftsfasen er påvirkningen vurderet til MINDRE, da behovet for vedligehold vil være på niveau med eller endog mindre end det nuværende for driften af lufthavnen i Narsarsuaq. Derudover vil der være behov for lokale entreprenører til vedligeholdelse af vej fra Qaqortoq til færgeleje via lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq (scenarie 1 og 2). Ved at implementere de foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive HØJ i anlægsfasen for begge scenarier. Turisme Der er mange forskellige turismeaktører med forskellige interesser i Sydgrønland. Aktørinddragelsen har tydeligt vist, at aktørerne ser meget forskelligt på hvilke konsekvenser en flytning af lufthavnen til Qaqortoq til få på turisme erhvervet i Sydgrønland og hvilke muligheder det vil skabe. Den væsentligste faktor for udvikling af turismen i Sydgrønland vurderes at være den tilgængelige banelængde, da banelængden har direkte betydning for hvilke flytyper der kan beflyve lufthavnen. Placeringen af lufthavnen vurderes kun at være af sekundær betydning. En banelængde på 1199 meter vil i udgangspunktet medføre, at DHC8-Q200 flyene som Air Greenland i dag benytter til indenrigsbeflyvningen samt Islandsbeflyvningen, og som Air Iceland benytter til beflyvningen mellem Reykjavik og Grønland, kan benyttes. Mellemstørrelse jetfly vil imidlertid ikke kunne benyttes og det vurderes dermed at Atlantbeflyvningen ikke længere at være mulig. En flytning af lufthavnen i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq vil påvirke turismen i de enkelte lokaliteter på forskellige vis. Der er fortsat behov for en bedre logistik i hele regionen, og for at flytrafik og bådtransport samtænkes. Ved at centralisere trafikken i Qaqortoq, vil det blive nemmere for turistoperatørerne at sælge oplevelser i hele Sydgrønland og dermed sprede turisterne til et større område. Det vurderes, at Narsarsuaq og Qassiarsuk vil opleve en meget stor nedgang i turismen, mens Qaqortoq vil opleve en mindre vækst. Flytningen af lufthavnen forventes ikke at påvirke Narsaq, Nanortalik og Igaliku væsentligt. Ved etablering af vej og færgeleje nord for lufthavnen forventes en mindre positiv effekt på turisme erhvervet i Narsaq. Påvirkningen er vurderet til samlet at være negativ og kun i forhold til driftsfasen. Den er vurderet til STØRRE i begge scenarier, da en kortere bane på 1199 meter vil betyde at Atlanforbindelsen stoppes og belægningen på beflyvning fra Island samtidig mindskes. Samlet set kan der forekomme et fald på 19-30% i turismen. Ved at implementere det foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive MINDRE i begge scenarier.
6 6 Etablering af en banelængde på 1799 meter vil betyde en stort set upåvirket beflyvning i forhold den eksisterende 1830 meter bane i Narsarsuaq. En 1799 meter bane vil muligøre beflyvning med mellemstørrelse jetfly, som f.eks. A319, A320 og Boeing 737. Ved etablering af en 1799 meter bane vurderes det at etablering af lufthavnen ved Qaqortoq vil have en begrænset positiv betydning for turismen i Sydgrønland generelt. Fødevareproduktionen Fødevareproduktionen i Sydgrønland består i dag primært af kød (kvæg, får, lam) og fisk. Der findes ligeledes to rensdyrbrug i Sydgrønland, Isortoq og Tuttutooq, som slagter henholdsvis på eget slagteri og Neqi A/S i Narsaq. Etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil lette adgangen for fødevareproducenterne, primært i Qaqortoq og Narsaq. Det vurderes dog, at dette ikke vil få nogen væsentlig betydning for fødevareproduktionen og producenternes adgang til markedet uden for Sydgrønland, da fødevare fortsat hovedsageligt vil transporteres med skib. På længere sigt vil lufthavnen kunne bidrage positivt til udvikling i erhvervet under forudsætning af, at der samtidig sker forbedringer i planlægning af produktionen og markedsføring (Infrastrukturakøtrer Qaqortoq, Narsaq). Dette gælder i særlig grad i forhold til at sælge eksklusive fødevarer (Artic Prime Production). Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Påvirkningen er vurderet til MINDRE i anlægsfasen da anlægsarbejdet vil kunne bærer en højere afsætning af lokale fødevarer, mens det i drift fasen vurderes til UBETYDELIG da fødevarerne generelt transporteres med skib og ikke bliver direkte påvirket af ændret lufttransport (scenarie 1 og 2). Fårehold Der eksisterer i dag en række fåreholdere i og omkring de Sydgrønlandske byer og bygder. Fåreholdererhvervet danner grundlag for store dele af fødevarebranchen og er vigtige i udviklingen af denne, ligesom de er vigtige i turismeudviklingen, da mange tilbyder overnatning, bespisning og oplevelser for turister. Vurderingen her relateres udelukkende til påvirkningen af fåreholdernes primære erhverv. Det vurderes, at fåreholderne omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk ikke vil påvirkes på deres primære erhverv, men derimod vil opleve forringelser i forhold øvrige forhold. Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i forhold til det primære erhverv da anvendelse af slagteri i Narsaq og det videre salg ikke vil blive påvirket af placeringen af lufthavnen (scenarie 1 og 2). Råstofindustrien Der planlægges på nuværende tidspunkt to mineprojekter i området, dels Kvanefjeldsprojektet ved Narsaq som udvikles af Greenland Mineral and Energy (GME) og dels TANBREEZ ved Qaqortoq (ved Kringlerne) som udvikles af TANBREEZ Greenland Mining a/s.
7 7 For begge projekter gælder det, at de har brug for at der er en lufthavn i nærheden af deres projekter i forbindelse med transport af folk til og fra området. TANBREEZ projektet vil primært beskæftige lokale hvorfor det ikke afgørende om lufthavnen kan beflyves med en atlantforbindelse (TANBREEZ). Kvanefjeldsprojektet er under udvikling og der er pt ikke indgivet en udnyttelsesansøgning med tilhørende VSB for projektet. GME har påpeget, at der vil være et væsentligt behov for at flyve udefrakommende arbejdskraft til projektet ved hjælp af fly charteret af GME. Nogle af disse fly vil kræve en kapacitet svarende til en atlantforbindelse (GME). Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til UBETYDELIG i forhold til TANBREEZ og HØJ for Kvanefjeldsprojektet (scenarie 1 og 2). Ved at implementere det foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive MINDRE i driftsfasen for begge scenarier Uddannelse Qaqortoq er i dag uddannelsesmæssigt centrum for en række uddannelsesinstitutioner i Sydgrønland herunder Campus Kujalleq (Gymnasiet (GU), Handelsskole (HHX) og Niuernermik Ilinniarfik (NI)), Sulisartut Højskoliat og Levnedsmiddelskolen INUILI i Narsaq. Mittarfeqarfiits Skole for Interne Uddannelser (SIU) i Narsarsuaq udbyder i dag AFIS-operatøruddannelsen, ligesom der er lærlingepladser på hotellet i Narsarsuaq. Etablering af en flytning lufthavnen ved Qaqortoq vurderes at have en positiv påvirkning af uddannelsessektoren i Sydgrønland. Ligeledes vil etablering af vej og ny færgeleje nord for lufthavnen yderligere lette adgangen til og fra Narsaq og forbedre adgang til uddannelsesinstitutioner i de to byer. Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Den er vurderet til MINDRE i drift fasen da uddannelsesinstitutionerne vil have lettere adgang til transport ud af regionen (scenarie 1 og 2) Offentlig service og økonomi Den offentlige service og økonomi er i dag allerede under stort pres i Kommune Kujalleq. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil betyde en reduktion af offentlige udgifter til servicekontrakter samt en reduktion af udgifter til tjenesterejser fra Qaqortoq til andre steder i Grønland (Kommunal bestyrelsen). Samtidig vil der ved scenarie 1 være en betydelig engangsudgift i forbindelse med genbosættelsen af beboerne i Narsarsuaq. Ved scenarie 2 forventes en mindre men vedvarende udgift til serviceringen af Narsarsuaq. Samlet set vurderes påvirkningen dog at være positiv på de offentlige service og økonomi. Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Den er vurderet til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 1 vil der dog være en betydelig engangsudgift til genbosættelsen af beboerne fra Narsarsuaq (scenarie 1).
8 8 Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 2 vil der yderligere være udgifter løbende til servicering af Narsarsuaq (scenarie 2) Udviklingsplaner I forbindelse med etablering af lufthavn i Qaqortoq og lukning af Narsarsuaq (scenarie 1) vil der skulle etableres boliger samt adgang til offentlig service for det store antal af tilflyttere. Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG både i anlægsfasen og i drift fasen, da område for byudvikling allerede er udlagt i Kommuneplanen (scenarie 1 og 2) Sociale forhold Genbosættelser I forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil beboerne i Narsarsuaq skulle genbosættes såfremt Narsarsuaq lukkes og forsyningen af bygden ophører (scenarie 1). Ved en nedgraderes af lufthavnen til helikopterlandingsplads, vil dette betyde at en del af de ansatte ved den nuværende lufthavn i Narsarsuaq vil skulle flytte til Qaqortoq i forbindelse med deres fortsatte ansættelse ved lufthavnen. Andre vil blive tilbage, men uden levegrundlag forventes mange også i scenarie 2 at fraflytte Narsarsuaq. Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca. 80 personer, heraf er 17 beskæftiget ved direkte lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte (Mittarfegarfiit, Air Greenland). Der forventes derfor at skulle etableres en række nye boliger til familier som flytter med lufthavnen. Yderligere forventes et betydeligt antal beboere at blive genbosat i Qaqortoq (scenarie 1) eller være nødsaget til at flytte fra Narsarsuaq fordi de mister deres levegrundlag (scenarie 2). Påvirkninger er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til STØRRE i anlægsfasen og HØJ i driftsfasen da genbosættelse for beboerne i Narsarsuaq er en livsændrende omstændighed og vil være forbundet med megen usikkerhed i forhold til bolig, beskæftigelse, skolegang for evt. børn mv. (scenarie 1). For scenarie 2 er påvirkningen vurderet til MINDRE i anlægsfasen og HØJ i driftsfasen da mange beboere fortsat vil være nødt til at genbosætte sig i Qaqortoq for at fastholde deres ansættelse ved lufthavnen. Kun få vil kunne finde beskæftigelse ved en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq. Samtidig vil de beboere der bliver tilbage miste deres livsgrundlag, da de økonomiske aktiviteter i Narsarsuaq er bundet op på den eksisterende lufthavn. Udsatte grupper Befolkningsgrupper som allerede er marginaliserede vil have øget risiko for at opleve yderligere marginalisering i forbindelse med ændrede levevilkår. Det gælder for eksempel arbejdsløse som i forbindelse med nedlæggelse af arbejdspladser ved lufthavnen må forvente at opleve en større konkurrence om arbejde.
9 9 Den langvarige beslutningsproces omkring en flytning af lufthavnen og eventuel lukning af Narsarsuaq skaber usikkerhed omkring fremtiden blandt beboerne særligt i Narsarsuaq. En usikkerhed som påvirker hele beboernes livsgrundlag vil være vanskeligt for nogle grupper at håndtere over længere tid. I forbindelse med flytning af lufthavnen til Qaqortoq vurderes det, at primært beboere fra Narsarsuaq som i forbindelse med lukning af bygden vil miste deres livsgrundlag vil være udsatte. Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til MINDRE i både anlægs og driftsfasen, da det vurderes at usikkerheden omkring egen livssituation vil påvirke flere negativt (både scenarie 1 og 2).Ved implementering af de foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive UBETYDELIG i begge faser for begge scenarier. Sociale konflikter I forbindelse med eventielle genbosættelse af beboere fra Narsarsuaq i Qaqortoq vil der være risiko for sociale konflikter på baggrund af boligtildeling, konkurrence om jobs eller andre faktorer som påvirker borgernes livsgrundlag. Samtidig vil der være en potentiel ubalance mellem udviklingen i Qaqortoq og Narsaq med deraf ulige fordeling af positive påvirkninger. Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til MINDRE i både anlægsfasen og driftsfasen for scenarie 1, da genbosættelse af beboerne vil skabe uro i et forholdsvis lille bysamfund. Men den ved scenarie 2 er vurderet til UBETYDELIG i både anlægsfasen og driftsfasen, da en tilflytning til Qaqortoq vi ske løbende. Ved implementering af de foreslåede tiltag for scenarie 1 vurderes påvirkningen at blive UBETYDELIG i begge faser Sundhedsforhold Generelt set vurderes en flytning af Narsarsuaq lufthavn til Qaqortoq være positive for sundheden for et flertal af borgerne. Etablering af lufthavn i Qaqortoq vil betyde en koncentration af befolkningen i byen med generelle forbedrede levevilkår og sundhed (Narsaqsuaq udvalget). Ligeledes vil patienttransporten forbedres ved en lufthavn ved Qaqortoq, da man undgår situationer, hvor patienter strander i Narsarsuaq og transporttiden generelt mindskes for patienter til sundhedsbehandling uden for Sydgrønland, der ikke længere skal igennem Narsarsuaq fra Qaqortoq (Landslægeembedet). For beboerne i Qassiarsuk og fåreholdsstederne omkring Narsarsuaq vil der dog ske sundhedsmæssige forringelser særligt relateret til den dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (erhversaktørerne i Qaqortoq). Påvirkningen er vurderet til at være UBETYDELIG i anlægsfasen og generelt positiv STØRRE i driftsfasen. Den generelle patienttransport forbedres i Sydgrønland, samtidig med, at beboere der genbosættes i Qaqortoq får bedre adgang til sundhedsfaciliteter. Dog vil der være en negativ påvirkning for beboere i Qassiarsuk og fåreholderstederne ved Narsarsuaq, da de ved lukning af Narsarsuaq vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1).
10 10 Påvirkningen vurderes til at være UBETYDELIG i anlægsfasen og generelt positiv MINDRE i driftsfasen. De positive påvirkninger for beboere der genbosættes i Qaqortoq og den generelle patienttransport er den sammen som i scenarie 1. Samtidig vil der ved scenarie 2 være negativ påvirkning for beboerne i Narsarsuaq som vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 2) Kultur- og naturværdier Der er ikke noget der peger på, at det område der er udset til etablering af lufthavn ved Qaqortoq har særlig kulturhistorisk/arkæologisk værdi, eller i dag anvendes til traditionelle erhverv som for eksempel jagtområde. Der ikke identificeret nogen væsentlige befolkningsgruppe, som beskæftigede sig inden for de traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt i Narsarsuaq. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq forventes derfor ikke at have nogen påvirkning på traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt. Ligeledes er en potentiel påvirkning af traditionelle erhverv ikke blevet taget op under aktørinddragelsen som en potentiel væsentlig påvirkning af etablering af lufthavn ved Qaqortoq. 1.6 Forslag til tiltag Nedenstående tabel skitsre de foreslåede tiltag til enten af reducede de forventede negative påvirkninger eller til til at øge de muligheder som projektet skaber.
Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq
Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq Departementet for Sundhed og Infrastruktur Juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ 5 1.1 Formål med VSB processen
Læs mereNotat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland
1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse
Læs mereForord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1
Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder
Læs mereBesvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereOrientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret
Læs mere21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:
21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets
Læs mereVision Målsætninger. Kommuneplan 2011-2022 Hovedstruktur for Kommune Kujalleq De 11 Bygder De 37 fåreholdersteder Kort
Vision Målsætninger Kommuneplan 2011-2022 Hovedstruktur for Kommune Kujalleq De 11 Bygder De 37 fåreholdersteder Kort 2 2 2 3 4 4 4 7 Vision Kommune Kujalleq i den sydligste del af Grønland er begunstiget
Læs mereEn 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319.
NOTAT Job Notat om flytyper og banekrav Notat nr. 02 Date 25/08/2015 From To Checked by Frantz Buch Knudsen Tina Jensen ABK 1. Indledning Nærværende notatet beskriver hvilke flytyper, der kan beflyve forlængede
Læs mereVurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S
Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver
Læs mereUdbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse
Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger, april 2018. Indhold 1. Baggrund...3 2. De tre scenarier...4
Læs mere1. Juridisk bindende tryghedsaftale (job- og boligplan)
NARSARSUAQS FREMTID - Forslag fra foreningen Bevar Narsarsuaq 27.11.2018 1. Juridisk bindende tryghedsaftale (job- og boligplan) Første prioritet er at få udarbejdet en juridisk bindende tryghedsaftale
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vision...1/9 Målsætninger...1/9...1/9 Hovedstruktur for Kommune Kujalleq...3/9 De 11 Bygder...3/9. Kort...9/9
Indholdsfortegnelse Vision...1/9 Målsætninger...1/9...1/9 Hovedstruktur for Kommune Kujalleq...3/9 De 11 Bygder...3/9 Kort...9/9 i Vision Kommune Kujalleq i den sydligste del af Grønland er begunstiget
Læs mereTransportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger
Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereFREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND
FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der
Læs mereIndhold. Vision Målsætninger Hovedstruktur for Kommune Kujalleq De 11 Bygder De 37 fåreholdersteder 1 / 6
Indhold Vision Målsætninger Hovedstruktur for Kommune Kujalleq De 11 Bygder De 37 fåreholdersteder 2 2 3 3 3 1 / 6 Vision Kommune Kujalleq i den sydligste del af Grønland er begunstiget af en smuk natur,
Læs mereRedegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur
Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur Oktober 2001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Analyseresultater...4 3. Flytrafikstrukturens historiske baggrund...8 4. Politiske mål og tiltag
Læs mere242 9 Øvrige lufthavne
242 9 Øvrige lufthavne 9 Øvrige lufthavne Organiseringen af lufttransporten, lufthavnenes placering og kapacitet rummer en række udfordringer og problemstillinger. En problemstilling knytter sig til, hvor
Læs mereBesvarelse af 37 Spørgsmål om en række forskellige emner
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit Besvarelse
Læs mereJesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:
Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering
Læs mereo Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg
PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-
Læs mereTransportkommission i Grønland Mads Paabøl Jensen (mpn@cowi.dk) og Jesper Nordskilde (jno@cowi.dk) COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEn ligeværdig fremtid
En ligeværdig fremtid Udflytning Inklusion Udvikling Oplæg på Tværoffentligt seminar Nuuk, den 2. marts 2016 Oplæggets indhold Principperne for borgmestrenes udspil Behov for forandringer Kriterier for
Læs mereBorgermøde om jern-projektet ved Isukasia
Mandag den 27. august 2012 Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Myndigheds- og godkendelsesprocessen Ole Fjordgaard Kjær, Råstofdirektoratet Overblik Myndigheds- og godkendelsesprocessen Vurdering
Læs merePressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen
Pressemøde 16. juni 2015 Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Anlægsområdet projektforløb og igangværende arbejder Et anlægsforløb Et anlægsprojekt på over 10-15 mio. kr.
Læs mereAir Greenland A/S - ejerkredsen
Air Greenland A/S - ejerkredsen 25 % 37,5 % 37,5 % SAS Grønlands Selvstyre Den danske stat 2 2014 resultat før skat Air Greenland styrker lokalt En ansvarlig grønlandsk arbejdsplads, som er engageret i
Læs mereKommune Kujalleq Trafik seminar 2009
Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009 Pitsi Høegh Jacky Simoud Niels Tækker Jepsen Hovedbudskabet: Vi håber på billige flybilletter i sommerperioden, med en god frekvens fordelt over ugen Vi håber videre
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Transport, turisme og kommunikation Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereSamrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse Kommune Kujalleq
Samfundsøkonomisk analyse Kommune Kujalleq KPMG Advisory Oktober 2018 Indhold Side Indledning og hovedresultat 3 Nuværende status 6 Fly og lufthavn 14 Industrier 18 Forudsætninger for vurderingen 23 Aerotropolis
Læs mereStatus for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut
Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs mereKommuneqarfik Sermersooqs turismestrategi og bidrag til Selvstyrets turismestrategi
Kommuneqarfik Sermersooqs turismestrategi og bidrag til Selvstyrets turismestrategi Til beslutning J.nr.: 73.15-A00-2-18 Koncernservice Kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Sermersooq
Læs mereEn trafikøkonomisk analyse for. Sydgrønland. Sådan? Sådan? Sådan? Eller sådan? Juni Buch & Partners ApS
Sådan? Sådan? Sådan? Eller sådan? En trafikøkonomisk analyse for Sydgrønland Juni 2001 Buch & Partners ApS 1 I n d h o l d 1. Indledning og formål...4 2. Trafikstruktur og trafikmængder i Sydgrønland...6
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002
Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands
Læs mereUdenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016
Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereDu har den 21. september 2018 stillet Naalakkersuisut spørgsmål vedr. lufthavns investeringer.
Nunanut Allanut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Udenrigsanliggender NAALAKKERSU ISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit!Her
Læs mereTurisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning
Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.
Læs mere21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereBesøg i Narsaq/Kujalleq
Besøg i Narsaq/Kujalleq Officielt venskabsbymøde 6. til 9. august 2012 Deltagere Borgmester Karin Søjberg Holst (A) 2. viceborgmester Ebbe Skovsgaard (V) Byrådsmedlem Bent Greve (A) Kommunaldirektør Bo
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,
Læs mereHøringssvar Kommune Kujalleq
Høringssvar Kommune Kujalleq Den 6. oktober 2014 Kommune Kujalleq s kommentarer vedrørende kommissorium (TOR) for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed & for Vurdering af Virkninger på Miljøet for
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning
Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.
Læs mereTurisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning
Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over
Læs mereVurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord
Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereBorgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT
PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereAnalyse af tildelt produktudviklingsstøtte i 2014
Analyse af tildelt produktudviklingsstøtte i 0 Greenland Business A/S har i 0 bevilliget produktudviklingsstøtte til projekter. Der var et samlet forbrug på,9 mio. kr. ud af en pulje på, mio. kr. virksomheder
Læs mereTURISME UDVIKLING OG VÆKST GENNEM ÆNDRET LUFTHAVNSSTRUKTUR
Til Grønlands Selvstyre, Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Udenrigsanliggender Dokumenttype Rapport Dato August 2015 TURISME UDVIKLING OG VÆKST GENNEM ÆNDRET LUFTHAVNSSTRUKTUR TURISME UDVIKLING
Læs mere5.1 Kommissionens afgrænsning af dens opgaver i relation til personbefordring
71 5 Personbefordring Dette indledende kapitel om personbefordring er koncentreret om to hovedemner I afsnit 51 har kommissionen redegjort for den afgrænsning, der er lagt til grund i analysen af personbefordringen
Læs mereTurisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning
Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober
Læs mereTransportkommissionens konklusioner og anbefalinger - Resumé af betænkningen
Transportkommissionens konklusioner og anbefalinger - Resumé af betænkningen Marts 2011 Indhold Forord 3 Introduktion 4 Baggrund 5 Transportkommissionens opdrag 6 Transportkommissionen anbefalinger 10
Læs mereBæredygtig Turismeudvikling
Bæredygtig Turismeudvikling Hans Peter Lennert Direktør i Forvaltningen for Erhverv 19. januar 2019 Turismestrategi 2019 Avannaata Kommunia er ved at udarbejde ny turismestrategi I 2018 er forudsætningerne
Læs mereTurismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020
Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL
Læs mereSvar på indsigelser og forslag til ændringer i forslag til Kommuneplan
Notat om: Svar på indsigelser og forslag til ændringer i forslag til Kommuneplan 2011-2022 Forslaget til Kommuneplan 2011-2022 blev udarbejdet i perioden november 2009 til november 2011. I oktober 2011,
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 4. KVARTAL 216 13. februar 217 Ifølge det foreløbige nationalregnskab fra Grønlands Statistik voksede den grønlandske økonomi med 1,7% i 215. Dermed
Læs mere5 dage med vandring på is
5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mere7 Personbefordring i Sydgrønland
158 7 Personbefordring i Sydgrønland 7 Personbefordring i Sydgrønland Dette kapitel om personbefordring i Sydgrønland blev offentliggjort ultimo september 2010 i Transportkommissionens Redegørelse: Transportinfrastruktur
Læs mereMastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne
Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så
Læs mereFremlæggelsesmateriale Maj 2017
Fremlæggelsesmateriale Maj 2017 1 EMNER 1. Om Kalaallit Airports A/S 2. Ledelse og organisation 3. Projektstrategi 4. Arealbehov 5. Aktiviteter og status 6. Projektfinansering 7. Driftsøkonomi 8. Usikkerheder
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereMastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation
Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereAnlægsudvalget 16. November 2015
Anlægsudvalget 16. November 2015 Air Greenland A/S 25 % 37,5 % 37,5 % SAS Grønlands Selvstyre Den danske stat 2 Air Greenlands flyflåde 7 x Dash 8 8 x Bell 212 10 x AS350 1 x A330 1 x King Air Differentieret
Læs mereGrønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereHøringsnotat Sags nr. Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299)
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Høringsnotat Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Lukning af Narsarsuaq eller åbning af en ny regional lufthavn i Qaqortoq
Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Lukning af Narsarsuaq eller åbning af en ny regional lufthavn i Qaqortoq Gorm Winther Professor, Ph.D., cand. oecon. Agio Partners Aalborg, september 2002 Forord
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereINERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN
INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommune Kujalleq Ulloq/dato : 29. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.01 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter Inerisaaviks
Læs mere6 Placering af central atlantlufthavn
80 6 Placering af central atlantlufthavn 6 Placering af central atlantlufthavn Den centrale atlantlufthavn for flytrafik til og fra Grønland er i dag placeret i Kangerlussuaq. Der er ingen oprindelig befolkning
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 218 September 218 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset mere end dobbelt så hurtigt som både den danske og den europæiske økonomi. Væksten
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereTURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND
TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND INDLEDNING I Q1 2015 udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereLuftfart og turisme i Grønland
Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige
Læs mereMegaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde
Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget
Læs mereEFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ
1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF DEN SOCIOØKONOMISKE kontekst Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af den socioøkonomiske kontekst i forbindelse
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem
ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs mereTurisme 29. december 2014
Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV. KVARTAL 17 6. oktober 17 Mens 16 var et usædvanligt godt år for den grønlandske økonomi, er der tegn på, at væksten ikke fortsætter i samme tempo 17.
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mere