Kapitel december Så blev det endelig jul

Transkript

1 Kapitel december Så blev det endelig jul Hjemme hos os Der var en skygge over julen, selvom alle opgaverne nu var løst. Anklagen hang stadigvæk over mit hoved. Vi kunne ikke gøre mere end blot krydse fingre for, at det ikke var en proces som trak ud i flere år. Teamet var nu klar til at bryde op fra sommerhuset. Vi pakkede alt vores materiale og vores ejendel ned i kasser og poser, stillede dem ud i bilerne. Sommerhuset og de tilhørende gæstehuse tømtes stille og roligt. Elverne genkoblede el-systemerne til swimmingpool og radiatorer, så alt var pænt og ordentlig i huset, som da vi kom. Da alt var pakket i bilerne og VVS bilen, der skulle transporteres Sven, Freja og mig selv over til vores eget hjem i København, gav vi hinanden en masse kys og kram. Vi aftalte at vi skulle møde hos os en dag i december hvor vi skulle feste som alle julens traditioner byder. Det sidste jeg fik ordnet, inden alle pc erne og printerne blev pillet ned, var invitationer til alle dem der havde været med. Præsidentens mænd, elverne, varulvene, dem der boede i vores hus, advokaterne, Karen, Sigurd, Elverkongen og Mia, Viggo, Olaf, nisserne osv. Dem som var til stede fik invitationen i hånden og resten fik sendt den pr. e- mail eller via det danske postvæsen. Datoen for festen var lillejuleaften. Det var et lidt sent varsel, men jeg håbede at alle alligevel kunne komme. Elvekonge med ledsager ville nok ikke deltage, var Kaspers kommentar, da han så listen, og det måtte jeg give ham ret i. 1.

2 I mit stille sind håbede jeg det heller ikke. Jeg havde ikke specielt meget lyst til at gense Mia i øjeblikket. Når der var gået noget tid, og alle disse oplevelser var gemt af vejen, så ville jeg nok kunne se Mia, uden at føle den vrede der boblede i mig, bare jeg hørte hendes navn. Det var hende der var skyld, i at jeg måske skulle sige farvel til min elskede familie, og skifte identitet langt før det reelt var nødvendigt. Vi tog den sidst runde i huset for at se om vi nu også havde fået det hele med. Vi gik udenfor i bilen og kørte hjem ad. Vi fik den sædvanlige sovetur og pludselig var vi der. Vores hus var luftet grundigt ud og præsidentens mænd havde bestilt en hovedrengøring, så huset var pænere og renere end da vi forlod det. På stuebordet stod en kæmpe buklet blomster fra de beboere der havde leget os. Alligevel var vores hjem lidt fremmedgjort for os, men det var alligevel dejligt at være hjemme igen. Tingene i huset der var blevet flyttet, flyttede vi på plads igen, og stille og roligt genfandt vi trygheden i vores hjem. De gummimasker som vi havde båret når vi havde været ude offentligt, smed vi væk. Det var dejligt ikke at skulle bruge dem mere. De næste dage lavede vi ikke rigtigt noget. Vi fik pyntet huset op til jul. Vi fik afviklet store bagedag, selvom der ikke kom helt så mange mennesker som der plejer, for jeg havde ikke fået sendt de invitationer ud som jeg havde lavet allerede i starten af november. De blev først sendt ud tre dag før store bagedag skulle afvikles. Men det blev en dejlig dag alligevel, og nu følte jeg at julen alligevel bankede lidt på døren. Freja og Torben begyndt i skolen og var glade for at møde alle deres venner igen og faldt hurtigt ind i de daglige rutiner. 2.

3 Torbens forældre havde jeg en længere samtale med, så de fik ordentlig besked om hvad der var foregået. Lille juleaften kom. Alle der var blevet inviteret kom, undtagen Elverkongen og Mia samt Mikael, præsidenten for dragemenneskerne, og Syl, dragerådets juristminister om man vil. Vi have lavet mad i store mængder og alt var klappet og klart. Da det ringede på døre, stor der en ung mand uden for, som vi ved første øjekast ikke kunne genkende. Det var Olaf som han virkelig så ud, uden makeup og puder på maven. Da vi alle var samlet og havde spist lidt af den godt mad og stemningen var blevet lidt mere fri, rejste Olaf sig op og fortalte hvad der skulle ske med ham. Han ville skifte identitet den 4. februar. Han havde allerede besluttet, at han ville flytte til Amerika, hvor han havde fundet sig en dejlig bolig og var blevet optaget på et af de anerkendte universiteter. Her ville han studere genetik, altså læren om arveegenskaber. Han glædede sig til i den næste lange årrække bare at være sig selv igen. Den panderynken som altid havde været mere eller mindre udtalt i Olafs pande, var nu glattet helt ud. Det var en stor byrde der var forsvundet fra hans skuldre. Han viste nu hvem han var, at han var del af et stort fællesskab, og kunne være sig selv uden frygt. Alle rejste sig og udbragte mange skåle for Olafs nye liv. Derefter rejste Sigurd sig op. Han fortalte at også hans liv havde fået en positiv drejning efter denne mission. Han fortalte at han havde møde sin hjertes udkårende, nemlig Karen, og at de havde planlagt at gifte sig og flytte sammen. De havde valgt at de ville bo ved Fyns bakker. Sigurd og Karen ville skifte identitet i januar måned. Derefter ville de rejse ned gennem Nilen i Ægypten. Denne tur ville tage lige så længe som det ville 3.

4 tage at få ordnet papirerne til den nye identitet. Dernæst ville de købe Karens hus, som jo var sat til salg, fordi hun officielt var død. I huset ville de flytte ind som et ældre ægtepar fra København, der trængte til at komme ud i naturen. Historien ville være, at det var en søster til Karen der købte huset. Inden turen til Nilen, som var deres bryllupsrejse, skulle Karen have en enkelt plastisk operation, som ville ændre hendes udseende blot en lille bitte smule. Dette så andre ikke direkte kunne genkende hende. Alle rejste sig endnu engang for at udbringe en hyldest til kæresteparret og en skål med ønsker om masser af held og lykke. En af præsidentens mænd, som havde meldt sig ind i ufo gruppen, rejste sig og fortalte, at Olafs brev havde haft sin virkning. Alle i klubben havde været enige om at udføre Olafs sidste vilje. Alle var meget benovet over, at de havde fået hele kr. til at studere videre i den sag for. Alle møder og aktiviteter havde efterfølgende handlet om hvordan de skulle gribe det an. Der var ingen der udviste interesse for os længere. Vi var glemt. Det troede jeg gerne på, for ingen af mine du er forfulgt instinkter havde giver nogen som helst form for advarsler, siden vi var kommet hjem fra sommerhuset i Blåvand. Freja jublede, og råbet højt: Så kan jeg endelig komme til at flyve igen. Den udløste endnu en skål, og så lige en skål for præsidentens mænd. Endnu to personer rejse sig op. Det var advokaterne. Alle kiggede spændt på dem. Hvad havde de dog at sige. Den ene tog sin telefon frem og sagde: "Nu var det nu." Vi kiggede alle meget forvirrede på dem, men de blev blot stående, og vi andre sad musestille og ventede. Vi kom til at vente længe, sådan føltes det i hvert tilfælde, og spændingen steg. Alle kiggede på alle, for at se om nogen vidste noget. 4.

5 Kasper og Lai så lidt for uskyldige ud. Næsetiptop og Krusepersilles øjne tindrede som om der var en hel masse spilopper og drillerier på vej. Der var altså nogen som havde gang i et eller andet. Så ringede det på døren. Det undrede mig for vi var da ellers fuldtallige. Sven og jeg rejste os undrende op og gik ud for at åbne døren. Udenfor stod Syl og Mikael. Vi tabte kæberne af bar overraskelse, og havde helt sikker lignet et par gubbier der var trukket op på land. Vi stod bare og gloede. Sig mig, må man ikke komme ind mere?, spurgte Mikael grinende. Selvfølgelig. Vi trådte hastigt til side så de kunne komme ind i vores smalle entre og få lejlighed til at tage tøjet af. Mikael havde sin præsidentkæde hængene omkring halsen, så han var her altså i officielt embedsmedføre. Sven og jeg kiggede på hinanden med mange bange anelser, hvad nu? Men Mikael og Syl havde tilsyneladende masser af tid, mens jeg var begyndt at blive rystende nervøs. De trådte ind i vores stue, som var ryddet i dagens anledning, for at give plads til de lange borde med alle vores gæster. Mikael og Syl blev hilst med mange tilråb. Mens vi havde stået ude i entreen, havde gæsterne inde i stuen dækket op til yderligere to personer. Det var helt klart. Der var et eller andet i gærde. Mikael tog ordet og roste os alle for den måde sagen var håndteret på. Han takkede alle de forskellige samfund der havde deltaget i denne mission, og en helt masse andet politisk korrekt pladder. Så kom dog til sagen mand, tænkte jeg. Herefter gav han ordet til Syl. Syl fremdrog fra sin taske en stor konvolut, som han overrakte til mig. 5.

6 Jeg tog konvolutten, vendte og drejede den i hænderne, lige indtil Syl sagde: Så åben den da. Jeg fumlede med åbningen og fik endelig indholdet ud. Jeg læste beskeden et par gange mens hele selskabet nysgerrigt fulgte alle mine bevægelser - rakte brevet over til Sven, og gav mig så til at tude - hvilket jeg gør yderst sjældent så Freja rejste sig og løb hen til mig. Sven havde nu også læst brevet og krammede mig nu så hårdt og inderligt, at jeg havde svært ved at få vejret. Han læste brevet højt for alle vores gæste, med en tyk grødet stemme, der viste at han også var påvirket af brevets indhold. Brevet indeholdt et fuldstændigt frafald af sagen. Sagen var lukket ned, slut prut finale. Jeg tudede af glæde. Nu kunne det blive jul. Jeg skulle ikke sige farvel til min familie. Alt var i den skønneste orden. Klapsalverne og hurraråb rungede i mine øre, mens Freja, Sven og jeg fik en rigtig stor familiekrammer. Se nu kunne det blive jul. 6.