Når læger involveres i sygemelding IV
|
|
- Thor Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jens Hilden, Margit Maltesen, Claus Vinther Nielsen, Niels E. Ebbehøj & Ulrik Steen Møller Vi har fået en ny lov om sygedagpenge, som trådte i kraft den 1. juli I regeringens handlingsplan»det gør vi ved sygefraværet«er der lagt op til flere initiativer, der skulle nedbringe og forebygge sygefravær (1). I handlingsplanen foreslog regeringen mere fleksible regler for hvilke erklæringer og oplysninger, kommunerne skal indhente. Regeringen foreslog endvidere, at der udvikles bedre lægeerklæringer, der forholder sig til, hvad den sygemeldte kan, og ikke hvad den sygemeldte ikke kan, og at brug af delvis syge/raskmeldinger fremmes ud fra det synspunkt, at alt for mange sygemeldte ingen eller kun meget lidt kontakt har med arbejdspladsen under sygdomsforløbet, og at i alt for mange tilfælde var den sygemeldte først tilbage på arbejde, når vedkommende var helt rask. Umiddelbart har PLO s formand stillet sig skeptisk over øgede mulighederne for deltidsygemelding (2). Men regeringen efterlyste et generelt holdningsskifte hos læger, kommuner, virksomheder og de sygemeldte for at fremme øget brug af delvise syge/raskmeldinger. De nye lægeerklæringer både til virksomheden og til kommunen anses for at være et skridt på vejen til at skabe det ønskede holdningsskifte og til at skabe et bedre grundlag for at beslutte omfanget af sygemeldingen. Flere af de velkendte attester kan stadigvæk bruges: statusattest, specifik helbredsattest, og i denne sammenhæng særlig rele- SOCIAL- MEDICIN 1071 Når læger involveres i sygemelding IV Nye lægeattester I den forrige artikel i denne serie blev reglerne for lægeattester på arbejdsmarkedet beskrevet. Her gennemgås specielt den nye sygemeldingsattest og den nye dagpengeattest LÆ 255. biografi: Claus Vinther Nielsen og Ulrik Steen Møller er overlæger på Socialmedicinsk enhed, afdeling for folkesundhed, Århus Amt, Niels E Ebbehøj er overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på H:S Bispebjerg Hospital, Margit Maltesen og Jens Hilden er praktiserende læger i hhv. Ry i Århus Amt og på Nørrebro i København. jens hildens adresse: Borups Allé 1, 2200 København N.
2 1072 Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed Attesten udleveres efter udfærdigelsen til patienten. Arbejdsgiverens navn/firmanavn og adresse Patientens navn og adresse Patientens egne oplysninger Uarbejdsdygtighedens startdato Årsag til uarbejdsdygtigheden Dato Sygdom Arbejdsskade Graviditetsbetinget sygdom Lægens attestation vedrørende patienten Dato for 1. konsultation i attestudstedende læges praksis i aktuelle sygdomsperiode Grundlaget for lægens skøn er Skøn over varigheden af uarbejdsdygtigheden regnet fra attestens udstedelsesdato Årsag til den yderligere uarbejdsdygtighed Dato Tilsyn i hjemmet (sygebesøg) Konsultation Meddelelse fra anden læge Antal dage/uger/måneder Sygdom Graviditetsbetinget sygdom Delvis uarbejdsdygtighed sæt kryds Ved delvis uarbejdsdygtighed uddybes nærmere (især hvor længe og omtrentlig grad af reduktion) Hvilke funktioner bør patienten undgå (fx rygbelastende arbejde, stående arbejde, natarbejde). Lægens vurdering baseres på en dialog med patienten, - herunder om de opgaver patienten udfører på arbejdspladsen. Lægen udtaler sig ikke i attesten om konkrete arbejdsopgaver eller om forholdene på arbejdspladsen. Der anføres ikke diagnoser eller andre specifikke helbredsoplysninger. Attestudstedende læge Lægens navn, adresse, telefonnr. og SE- eller personnr. (Stempel) Medlemmer af Den Almindelige Danske Lægeforening må ikke udstede denne attest tidligere end fra og med 4. sygedag. Lægeforeningen har givet offentlige myndigheder, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsorganisationen i Danmark mv. tilsagn om, at denne attest kan udstedes tidligere end fra og med 4. sygedag, når ganske særlige omstændigheder foreligger. I så fald kræves skriftlig motiveret ansøgning fra pågældende arbejdsgiver, vedlagt opregning af tidligere sygdomsperioder. Lægen afgør, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder Godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforening og Arbejdsmarkedsstyrelsen Fig. 1. Dato og underskrift
3 1073 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel lov nr. 396 (En styrket fraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager mv.) vante LÆ 165, Anmodning om socialmedicinsk opfølgning. Denne attest er stadig den mest specifikke mulighed for en opfordring fra lægen til kommunen om etablering af en arbejdsfastholdelsesindsats. På baggrund af forslag fra en arbejdsgruppe og efter godkendelse i Attestudvalget mellem Kommunernes Landsforening og Lægeforeningen er der udarbejdet ny lægeerklæring til arbejdsgiver og til kommune (3). 7 Stk. 2. Arbejdsgiveren kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Stk. 3. Kommunen kan forlange en lægeerklæring af sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Boks 1. Lægeerklæring til virksomheden lægeerklæring om uarbejdsdygtighed Den lægeerklæring, som en arbejdsgiver kan forlange udstedt efter medarbejderens personlige konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges udstedt på 4. sygedag (hverdage) (Fig. 1). Når særlige omstændigheder foreligger, kan arbejdsgiveren forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag. I så fald skal arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen, hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode der begrunder ønsket om en 1.-dags-lægeerklæring. Arbejdsgiveren kan tidligst forlange en sådan lægeerklæring i hænde hverdagen efter, at den er forlangt udstedt. Lægen kommer således typisk ind i billedet, når patienten har sygemeldt sig selv, og det er i den nye version af erklæringen præciseret, at uarbejdsdygtighedens startdato og årsag er patientens egne oplysninger, og står for patientens egen regning. Lægen skriver altså ikke under på, at patienten har været uarbejdsdygtig fra den første fraværsdag. I anden rubrik i erklæringen er det lægen, der står inde for, at der foreligger uarbejdsdygtighed pga. sygdom. Lægen skal angive datoen for første kontakt i aktuelle sygeperiode, og hvor længe uarbejdsdygtigheden angivet i dage, uger eller måneder forventes at vare
4 1074 regnet fra attestens udstedelsesdato. Ikke sjælden har lægen været inde i billedet fra før første fraværsdag, og måske er det lægen, der har foreslået patienten at sygemelde sig. Hvis lægen derimod ikke mener, at der foreligger uarbejdsdygtighed, anføres varigheden»0«. Herudover skal angives, om sygdommen er graviditetsbetinget, hvilket kan betyde, at arbejdsgiveren får dagpengerefusion fra 1. fraværsdag, og om der foreligger delvis uarbejdsdygtighed, som kan betyde at arbejdsgiveren kun får nedsat refusion, og arbejdet evt. kan optages delvis. Ved delvis uarbejdsdygtighed skal der redegøres for, hvor længe det skønnes at være gældende og den omtrentlige grad af reduktion. Først herefter er der afgørende ændring af attesten. I den nye attest skal lægen nemlig anføre, hvilke funktioner patienten bør undgå. Disse funktionsoplysninger skal ikke kun angives ved delvis sygemelding, selvom attestens udformning kunne forlede en til at tro dette; de skal også angives ved fuldtidssygemelding. Oplysningerne om funktionsbegrænsninger er tænkt anvendt af arbejdsgiveren og den sygemeldte, mhp. hvordan en hel eller delvis raskmelding kan effektueres. Lægen må fortsat ikke angive en diagnose eller»andre specifikke helbredsoplysninger«, men det er afgørende nyt, at lægen skal komme med oplysninger om patientens funktionsbegrænsning. Lægen skal anføre, hvilke funktioner patienten bør undgå. I attesten er anført fx rygbelastende arbejde, stående arbejde eller natarbejde. Det er præciseret, at lægens vurdering baseres på en dialog med patienten, også om de opgaver patienten udfører på arbejdspladsen. Lægen udtaler sig ikke om konkrete arbejdsopgaver eller om forholdene på den sygemeldtes arbejdsplads. Udformningen tager hensyn til, at lægen ikke har forudsætninger for at fremkomme med detaljeret beskrivelse af, hvad der skal være opfyldt, for at patienten kan udføre sit arbejde. Det præciseres, at den sygemeldte har pligt til at medvirke ved udfærdigelse af erklæringen. Der er endnu ikke udviklet en praksis for, hvordan disse funktionsoplysninger skal formuleres, og der er ikke fremkommet nærmere angivelser. Erklæringer betales af arbejdsgiveren. varighedserklæring lægeerklæring om uarbejdsdygtighed For funktionærer og andre ansatte under funktionærlignende forhold (det vil være tilfældet for de fleste månedslønnede) har arbejdsgiveren ret til efter sygdom af mere end 14 dages varighed, at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom. Erklæringen omtalt i funktionærloven betegnes ofte»varighedserklæring«, og den udfærdiges på»lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«. Selve attesten
5 1075 må ikke rumme andre oplysninger, end hvad der svarer til indholdet af»lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«, og denne blanket bør i øvrigt anvendes. Erklæring til kommunen attest om mulighed for at varetage - arbejde læ 255 (»mulighedsattesten«) Den anden nye attest er Attest om mulighed for at varetage arbejde LÆ 255, som man kan kalde»mulighedsattesten«(fig. 2). Den er radikalt ændret i forhold til de tidligere anvendte attester (Attest vedrørende uarbejdsdygtighed pga. sygdom og Attest vedr. socialmedicinsk opfølgning). I Tabel 1 er den nye LÆ 255 indsat mellem øvrige LÆ-attester ordnet efter honorarets størrelse. Kommunen kan til enhver tid i sygeperioden bede om en lægeerklæring ved at fremsende Mulighedsattesten til den sygemeldte, som så medbringer den til lægen. Omvendt er der i de nye bestemmelser modsat tidligere intet krav om, at sygdommen skal være dokumenteret ved en lægeerklæring. Tidligere har det været en almindelig opfattelse, at mange kommuner pr. automatik anmoder om lægeattesterne, og dermed generelt indhenter flere lægeerklæringer end nødvendigt for den såkaldte dagpengeopfølgning. Dokumentationen kan også være en egnet erklæring, f.eks. fra den sygemeldte selv eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journalkopi LÆ 255 attest om mulighed for at varetage et arbejde 1. del LÆ 125 statusattest LÆ 135 specifik helbredsattest LÆ 255 attest om mulighed for at varetage et arbejde 1. og 2. del LÆ 145 general helbredsattest LÆ 165 forslag til socialmedicinsk sagsbehandling 220 kr. 316 kr. 632 kr. 790 kr kr. 0 kr. Tabel 1. Attester til kommunen i sociale sager. fra sygehus, skadeseddel m.v. Men kommunen kan anmode om den nye såkaldte mulighedsattest. Den skal bidrage til kommunens vurdering af den sygemeldtes ressourcer og mulighed for at genoptage arbejdet. Forventningen er, at kommunen sammen med anden dokumentation og viden skal kunne bruge attesten til den i loven krævede risikovurdering og til iværksættelse af arbejdsfastholdende initiativer, herunder at vurdere mulighederne for delvis uarbejdsdygtighed. Oplysninger til lægen Som noget afgørende nyt skal kommunen ved anmodningen om mulighedsattesten give oplysninger til lægen (Fig. 3). Det drejer sig om følgende: de vigtigste helbredsklager den sygemeldte har anført, skal angives hvilke relevante lægelige oplysninger kommunen allerede har»relevante sociale oplysninger«. Hvad, der nærmere ligger i denne formulering, er ikke præciseret kommunen skal oplyse, om det drejer sig om udbetaling/refusion ved sygedagpenge eller om en kontanthjælpssag.
6 1076 Attest om mulighed for at varetage et arbejde Første fraværsdag LÆ del Sendes til kommunen Patientoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer 1. Årsag til sygemeldingen Sygdom/diagnose/årsag til sygemelding 2. Forventet varighed af sygeperioden A. Sygeperioden forventes at vare til B. Sygeperiodens varighed er usikker, men forventes at være C. Sygeperiodens varighed er meget usikker D. Forventes der at indgå en periode med delvis uarbejdsdygtighed? (anfør dato) uger (sæt kryds, udfyld også 2. del) Ja Nej Ved ikke 3. Tilbagevendende uarbejdsdygtighed Er der en væsentlig risiko for, at sygdommen medfører tilbagevendende uarbejdsdygtighed? Ja Nej Ved ikke 4. Vedrørende den sygemeldtes kendskab til attestens indhold Er erklæringen udarbejdet i samarbejde med den sygemeldte? Ja Nej Attestudstedende læge (anvendes, hvis lægen alene udfylder 1. del) De lægelige oplysninger og vurderinger, der fremgår af denne attest, har snæver sammenhæng med attestens formål og kan alene lægges til grund for sager, der har udgangspunkt i den kommunale forvaltning Lægens navn, adresse, telefonnr. og SE- eller personnr. (Stempel) Dato og underskrift For sygehus angives desuden afdeling Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening Fig. 2.
7 1077 LÆ del side 1 af 3 Attest om mulighed for at varetage et arbejde Personnummer 5. Behandlingsmuligheder Er der behandlingsmuligheder? Ja Nej Ved ikke Hvis Ja hvilke behandlingsmuligheder er der og hvor længe vurderes behandlingen at vare? 6. Henvisning til supplerende undersøgelser Er undersøgte henvist til supplerende undersøgelse? Ja Nej Hvis Ja hvilke undersøgelser? Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening Fig. 2.
8 1078 Attest om mulighed for at varetage et arbejde LÆ del side 2 af 3 Personnummer 7. Genoptagelse af arbejdet (supplerende til attestens punkt 2) 7.1 Skønnes det, at behandlingen medfører, at sygemeldte kan genoptage sit arbejde i fuldt omfang? Ja Nej 7.2 Hvis Ja til (7.1) hvornår skønnes arbejdet at kunne genoptages i fuldt omfang? Om ca. uge(r) fra attestens dato Hvis Nej til (7.1) vil pågældende kunne genoptage hidtidigt arbejde delvist? Ja Nej 7.3 Hvis Ja til (7.2) hvornår skønnes arbejdet at kunne genoptages delvist? Om ca. uge(r) fra attestens dato Hvis Nej til (7.2) vil pågældende kunne påtage sig andet arbejde? Ja Nej 8. Misbrugsproblemer Har lægen kendskab til evt. misbrugsproblemer (alkohol, medicin, euforiserende stoffer m.v.)? Ja Nej Hvis Ja hvilke? 9. Sygdom eller ikke sygdom som fraværsårsag Er der tale om sygdom i medicinsk/klinisk forstand? Ja Nej Hvis Nej hvad er årsagen til fraværet? 10. Andre helbredsmæssige forhold af betydning Er der andre helbredsmæssige forhold der nu eller i fremtiden kan have betydning for arbejdsevnen? Ja Nej Hvis Ja hvilke? Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening Fig. 2.
9 1079 Attest om mulighed for at varetage et arbejde LÆ del side 3 af 3 Personnummer 11. Skånebehov Er det drøftet med sygemeldte, om der er arbejdsfunktioner, der kan udføres, og hvilke sygemeldte skal undgå, hvis arbejdet genoptages? Ja Nej Hvis Ja hvad er resultatet? 12. Lægelig vurdering vedrørende arbejdets genoptagelse (jf. attestens punkt 7) Kan arbejdet efter en lægelig vurdering genoptages helt eller delvist uden at helbredstilstanden forværres? Ja Nej 13. Drøftelse af arbejdsforhold med sygemeldte Er spørgsmål om sygemeldtes fremtidige arbejdsforhold drøftet med sygemeldte? Ja Nej Hvis Ja hvad er resultatet? Hvis Nej hvorfor er det ikke drøftet? 14. Belastninger af betydning for den fremtidige funktion i erhverv Skønnes der at være belastninger (hjemlige og/eller arbejdsmæssige), der kan have betydning for den fremtidige funktion i erhverv? Ja Nej 15. Rundbordssamtale Kan en rundbordssamtale efter Deres vurdering bidrage til at klarlægge den sygemeldtes ressourcer? Ja Nej Ved ikke Attestudstedende læge (anvendes, hvis lægen både udfylder 1. del og 2. del) De lægelige oplysninger og vurderinger, der fremgår af denne attest, har snæver sammenhæng med attestens formål og kan alene lægges til grund for sager, der har udgangspunkt i den kommunale forvaltning Lægens navn, adresse, telefonnr. og SE- eller personnr. (Stempel) Dato og underskrift For sygehus angives desuden afdeling Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening Fig. 2.
10 1080 En anmodning bør se således ud:»træthed, mavesmerter og feber. Udskrivningskort fra kirurgisk afdeling hvor man ved operation fandt sammenvoksninger mellem tarmene. Fraskilt chefsekretær som bor sammen med søn på 16 år. Har fået sygedagpenge siden 6. oktober.«eller:»træthed pga. sukkersyge og efter blodprop i hjertet. Helbredsoplysninger om sukkersyge fra revalideringsbevilling i Borgeren er receptionist i flyvevåbenet. Gift, manden i arbejde som flyvemekaniker.«attesten, der er på hele 4 sider, er delt i 1. del på 1 side og 2. del. på 3 sider. Kommunen skal angive, om man kun ønsker 1. del eller hele attesten. Det er forudsat, at attesten er udfyldt ved en konsultation, og at attesten bygger på en dialog mellem den sygemeldte og lægen. Patienten opfordres ved tidsbestillingen til at gøre opmærksom på, at det drejer sig om en LÆ 255-attest, og hvilke dele af attesten kommunen ønsker, så lægen kan afsætte den fornødne konsultationstid. Oplysningerne anvendes naturligvis også til at afklare, om betingelserne for udbetaling af sygedagpenge overhovedet er opfyldte herunder at der foreligger lægelig dokumentation for uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Attesten anvendes, når kommunen i forbindelse med en sygemelding skal vurdere den sygemeldtes ressourcer og mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist. Hensigten med den nye attest er også at fremme brugen af delvis sygemelding også mhp. medarbejderens gradvise tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Sigtet i opfølgningen skal i højere grad være arbejdsfastholdelse ud fra den pågældendes samlede ressourcer end diagnose mv. Kommunens fokus skal være at få etableret et samarbejde med virksomheden, der kan føre til, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet helt eller delvist. Dette kan f.eks. ske ved, at kommunen i risikosagerne tidligt i forløbet tager initiativ til f.eks. en rundbordssamtale med de relevante parter, dvs. virksomheden/tillidsmanden og evt. lægen. Mulighedsattesten består som skrevet af 2 dele, og kommunen kan ved anmodningen bede om 1. del eller hele attesten, men hvis lægen i 1. del angiver, at sygeperiodens varighed er meget usikker, skal lægen også udfylde 2. del. Honoraret er for 1. del 220 kr., for hele attesten 790 kr. Honorarets størrelse for udfærdigelse af 2. del understreger forventningen om en grundig dialog og vurdering af patienten. 1. del af attesten 1. Sygdom/diagnose/årsag til sygemelding Man kan her kort ridse problemstillingen op, f.eks.:
11 1081 LÆ 251 Sendes til Anføres ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) De bedes venligst med det samme henvende Dem til Deres læge for at få udfyldt medfølgende blanket. De bedes medbringe denne anmodning og den vedlagte blanket til lægen. Attestudstedelsen kræver personligt fremmøde i lægens konsultation. For at sikre, at der afsættes tilstrækkelig tid til undersøgelsen, bedes De gøre lægen/lægesekretæren opmærksom på, hvilken betegnelse attesten har (LÆ 255) samt hvilke dele af attesten, kommunen har anmodet om bliver udfyldt (se nedenfor). Hvis det ikke er muligt at få tid hos lægen senest den: bedes De kontakte os. Sidste frist for kommunens modtagelse af den udfyldte attest er: Forsinkelse af attestens tilbagesendelse kan medføre standsning af evt. udbetaling. Der anmodes om, at lægen i medfølgende blanket udfylder: 1. del 1. og 2. del Hvis der er usikkerhed med hensyn til skøn over sygdommens varighed eller lægen har relevante supplerende oplysninger, udfylder lægen både 1. og 2. del. Årsag til anmodningen Sygedagpenge Refusion af sygedagpenge til arbejdsgiver Kontanthjælp Andet Andet, angiv art Kommunens oplysninger til lægen Den sygemeldtes vigtigste helbredsklager anføres. Hvilke relevante lægelige oplysninger har kommunen allerede? Der gives oplysning om relevante sociale oplysninger. Oplysningerne indhentes efter Retssikkerhedslovens 11 c Kommune Samtykke Kontaktperson Dato og underskrift Udarbejdet af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Den Almindelige Danske Lægeforening Fig. 3.
12 1082»Klagerne over træthed og feberfornemmelse skyldes en depression. Man har ikke kunnet finde infektion trods talrige undersøgelser. Diagnose moderat depression. Har haft mange enkelte sygedage og magter ikke sit ret krævende job. Sygemeldt efter hospitalsopholdet.type 2-diabetiker, sygemeldt i forbindelse med lille blodprop i hjertet. Netop afskediget med udgang af året. Aktuel blodprop i hjertet og afskedigelsen har udløst en depression.«det skal fremgå, hvad der antages at være årsag til sygemeldingen. Hvis der foreligger en formodet eller konstateret klinisk diagnose, anføres denne. 2. Forventet varighed af sygeperioden Varighed anføres så præcist som muligt. I de tilfælde, hvor varigheden er meget usikker, skal lægen også udfylde 2. del af attesten, specielt punkt 7, selv om der ikke er anmodet herom. Varighed skal angives i uger og skal regnes fra attestens udfyldelse (som i de gamle attester), selvom dette først er præciseret i 2. del side 2 punkt 7.2. Det skal angives, om det forventes, at der vil indgå en periode med delvis uarbejdsdygtighed. 3. Tilbagevendende uarbejdsdygtighed Det er vigtigt for kommunen at vide, om der er risiko for tilbagevendende uarbejdsdygtighed. I så fald kunne der være behov for særlige initiativer fra kommunens side, f.eks. en 28-aftale der giver arbejdsgiveren dagpengerefusion fra 1.-dagen. 4. Vedrørende den sygemeldtes kendskab til attestens indhold Også i denne attest til kommunen forudsættes en dialog mellem den sygemeldte og lægen. Der lægges meget vægt på, at lægen i forbindelse med attestens udstedelse har drøftet mulighederne for genoptagelse af arbejdet med den sygemeldte. Det forventes, at lægen orienterer den sygemeldte om hvilke oplysninger og vurderinger, lægen vil meddele kommunen. 2. del af attesten 5. Behandlingsmuligheder Der redegøres for hvilken behandling, der aktuelt gives og senere forventes samt den formodede varighed. 6. Henvisning til supplerende undersøgelser Oplysningerne belyser, hvor langt den sygemeldte er kommet i udredningen af sin sygdom. 7. Genoptagelse af arbejdet Punktet supplerer 1. dels punkt 2 om sygeperiodens varighed i uger og her er det eksplicit»fra attestens dato«. Mulighederne for at genoptage arbejde beskrives nærmere. Hvis arbejdet forventes genoptaget i fuldt omfang, vil tidsangivelsen svare til,
13 1083 hvad der er oplyst i punkt 2. I modsat fald gives supplerende oplysninger om de skønnede muligheder. I punktet bruges betegnelsen»sit arbejde«(7.1),»hidtidige arbejde«(7.2) og»arbejdet«(7.3), men der er formodentlig tale om det samme. 8. Misbrugsproblemer Som noget afgørende nyt skal her eksplicit anføres konstaterede misbrugsproblemer. 9. Sygdom eller ikkesygdom som fraværsårsag Lægen spørges i her, om der er tale om sygdom i medicinsk/klinisk forstand. Det er ikke nærmere præciseret, hvad der hermed menes. Mange patienter ikke mindst i sygedagpengesager har såkaldt»medicinsk uforklarede symptomer«(mus), og spørgsmålet er, om der ved MUS er tale om sygdom i medicinsk/klinisk forstand. 10. Andre helbredsmæssige forhold af betydning. Der anføres forhold, som har betydning for muligheden for at varetage et arbejde men som ikke nødvendigvis har været årsag til sygefraværet. 11. Skånebehov Det kan ikke forventes, at lægen har nøje kendskab til arbejdspladsens indretning eller til arbejdsprocedurerne, og lægen kan derfor normalt ikke præcist udtale sig om, hvilke arbejdsfunktioner den sygemeldte kan udføre. Hvis arbejdsfunktionerne har været drøftet med sygemeldte, anføres derfor resultatet af den drøftelse, lægen har haft med den sygemeldte vedrørende arbejdsfunktionerne. Sagsbehandler er i den situation, at hun slet ikke kan vurdere, om patientens symptomer er forenelige med de belastninger, som patienten oplyser sig udsat for. Det centrale er således, at egen læge forholder sig til patientens egne forestillinger om risikable belastninger i arbejdsmiljøet og en vurdering af, om de er forenelige med symptomer/sygdom. Ingen anden fagperson vil som lægen have forudsætninger for at lave denne vurdering 12. Lægelig vurdering vedrørende arbejdets genoptagelse Lægen tager stilling til, om en genoptagelse af arbejdet helt eller delvist er mulig, uden at helbredstilstanden forværres. Svaret udbygger oplysningerne i punkt 7 med lægens kliniske vurdering, men er en aktuel vurdering, som lægen afkræves. Hvis lægen angiver, at arbejdet kan genoptages, og kommunen følger denne vurdering, kan det få afgørende betydning for den sygemeldte, når sygedagpengene stoppes, og for arbejdsgiveren, der kan miste dagpengerefusionen. Det er under dette punkt, at lægen udtaler sig om muligheden for deltidssygemelding og eventuel gradvis genoptagelse af arbejdet.
14 Drøftelse af arbejdsforhold med sygemeldte Dialogen med den sygemeldte om de fremtidige arbejdsmuligheder skønnes at være et væsentligt led i at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet. 14. Belastninger af betydning for den fremtidige funktion i erhverv Oplysningerne er et led i beskrivelsen af sygemeldtes ressourcer. Der vil i dette punkt være mulighed for at tilkendegive, om fraværet har anden årsag end sygdom. Der kan eksempelvis være formodning om arbejdspladsproblemer. Forvaltningen må i givet fald spørge med sygemeldte, da der ikke er afsat plads til at angive arten af belastninger. Interessekonflikter: ingen angivet. litteratur 1. Det gør vi ved sygefraværet. Regeringens handlingsplan. Regeringen, december Det uforklarlige sygefravær. Ugeskr Læger 2004; 166: Fabricius-Bjerre N, Nielsen K. Når læger involveres i sygemelding III. Sygemeldinger og andre lægeattester på arbejdsmarkedet. Månedsskr Prakt Lægegern 2006; 84: Rundbordssamtale Lægen vurderer ud fra sit kendskab til sygemeldte og sin egen mulighed for at yde et bidrag til yderligere beskrivelse af sygemeldtes funktionsniveau, om afholdelse af en rundbordssamtale kan være en nyttig foranstaltning. Man kan sende attesten til sagsbehandleren eller give patienten den i hånden, så han selv kan gå videre med sagen. Er der afklarende spørgsmål eller enkle oplysninger, er det ofte hurtigere og fremmende for forløbet, hvis lægen igen med patientens samtykke griber telefonen og ringer sagsbehandleren op. Blot må man huske, at både lægen og sagsbehandleren har noteringspligt.
Personnummer. 1. og 2. del
LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende
Læs mereAU-Orientering 2/2007
AU-Orientering 2/2007 Orientering fra Attestudvalget Juni 2007 Denne orientering indeholder følgende: 1. LÆ 255 i ændret version fra 1. juli 2007 2. Attest til Genworth Financial ved uarbejdsdygtighed
Læs mereVigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version
Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle
Læs mereLægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest
NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereLÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune
LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune Jobcentrets guide i brug af lægeattester 1 KOLOFON Fotos: Colourbox Tekst: Jobcenter
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereUnder opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:
NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereVejledning. - om sygdom
Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...
Læs mereVEJLEDNING OM SYGDOM
VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...
Læs mereNotat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven
Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder
Læs mereDokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6
acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger
Læs mereVigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.
Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereArbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø
Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest Graviditet og arbejdsmiljø Revideret februar 2016 Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest 4. udgave Redigering: Socialrådgiver Hugo Knudsen
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereHvornår: md/år. Dato: Underskrift:
ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs mereArbejdsmiljø og sygefravær
Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereREGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN
Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereRETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereBest Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding
Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni 2012 Kontorchef Marianne Sinding Disponering af oplæg Baggrund for undersøgelsen i 2012, tidligere undersøgelser om brug af lægekonsulenter,
Læs mereANSØGNING OM INVALIDEPENSION
ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: Cpr.nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns cpr.nr.: Egen læges adresse: 1 Hvad er årsagen til din
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereNye sygedagpengeregler
Nye sygedagpengeregler 23. sep. 09 Nye sygedagpengeregler Hvad betyder de for min virksomhed? Nye regler - hvorfor En del af regeringens treparts aftale om sygefravær En tidlig indsats øger syges chance
Læs mereHåndtering af sygefravær
Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal
Læs mereFastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation
Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder
Læs mereRegulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".
Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening
Læs mereOrientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"
Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereMeldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.
Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge
Læs mere3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge
3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen
Læs mere29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.
29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs mereSYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011)
SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) PRAKSISDAG SYD 13. MAJ 2011 V/ 1 DISPOSITION Præsentation, mål med dagens oplæg Lægekonsulentens funktion i sagsbehandlingen samarbejde
Læs mereD.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion
Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset
Læs mereNår læger involveres i sygemelding V
Margit Maltesen, Jens Hilden, Claus Vinther Nielsen, Niels E. Ebbehøj & Ulrik Steen Møller SOCIAL- MEDICIN 1203 Når læger involveres i sygemelding V Sygemelding hvornår? hvordan? Hvordan involveres lægen?
Læs mereLægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse
Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K
Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
Læs mereSYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg
SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereBlanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011
Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige
Læs mereRetningslinjer i forbindelse med sygefravær
Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold
Læs mereAf hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.
Dato: 15-10-2018 Afdeling: HR Retningslinjer for håndtering af sygefravær En åben, ærlig og nærværende dialog om sygefravær er afgørende både for at nedsætte eller fastholde et lavt sygefravær, men også
Læs mereArbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom
Læs mereGraviditet og arbejdsmiljø
Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd
Læs mereDin ansøgning. Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger. Navn CPR-nr. - Stilling. . Kommune. Tlf.nr.
Din ansøgning Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger Navn CPRnr. Stilling Email Kommune Tlf.nr. Oplysninger om eventuelle børn under 21 år Navn CPRnr. Navn CPRnr. 1. Sygdom
Læs mereBlanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011
Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige
Læs mereBlanketdokumentation LÆ 221 & 225 v1.0 Februar 2011
Blanketdokumentation LÆ 221 & 225 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereÅrhus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED
Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mere11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1
Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt
Læs mere6.6 Opfølgning på sygdom
HR Jura Forlaget Andersen 6.6 Opfølgning på sygdom Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående opfølgning på sygdom - har følgende indhold: 1.
Læs mereFleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.
Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereUarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand
Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand v. overlæge Kenneth Kibsgård www.socialmedicin.rm.dk Sygedagpengeloven 7, stk. 1: Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig
Læs merevær sygefra værd at vide om
sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?
Læs mereBlanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011
Blanketdokumentation LÆ 231 & 235 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige
Læs mereNÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815
NÆRVÆR FRAVÆR Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret 31-07-2017, Acadre 17/26915, 17/172815 Indhold Hvordan håndterer du dine medarbejderes sygefravær?... 3 Hvad skal du, og hvad kan du?...
Læs mereHer finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.
Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereFraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret
Fraværs- og fastholdelsesvejledning for ansatte på Dragsbækcentret 1 Fraværs- og fastholdelsesvejledning på Dragsbækcentret Det er Dragsbækcentrets mål at reducere de personlige og økonomiske omkostninger,
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereDin ansøgning. Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger. Navn CPR-nr. - Stilling. . Kommune. Tlf.nr.
Din ansøgning Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger Navn CPRnr. Stilling Email Kommune Tlf.nr. Oplysninger om eventuelle børn under 21 år Navn CPRnr. Navn CPRnr. 1. Sygdom
Læs mereVejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - Bilag 164 Offentligt Gældende Udskriftsdato: 6. januar 9 Mi isteriu : My dighed vises her Jour al u er: Beskæftigelses i. Styrelse for Arbejds arked og Rekrutteri
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereAfdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan
Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereFunktionsattest ASK 210 Psykiske følger
Funktionsattest ASK 210 Psykiske følger afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR INDHOLD 1. SYGEMELDING... 3 Varighedserklæring og mulighedserklæring... 3 2.
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereGODE RÅD. Det gode samarbejde med din kommune ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Det gode samarbejde med din kommune ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Økonomi og job efter ulykken Tiden efter ulykken er ofte en turbulent tid, hvor mange møder bekymringer omkring økonomi og arbejdssituation.
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt
KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereApril 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.
April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes
Læs mereDirektion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering
Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol
Læs mereForord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...
Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereDin ansøgning. Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger. Navn CPR-nr. - Stilling. . Kommune
Din ansøgning Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger Navn CPRnr. Stilling Email Kommune Dit tlf.nr. Oplysninger om eventuelle børn under 21 år Navn CPRnr. Navn CPRnr.
Læs mereSyge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet
Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og
Læs mereEKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal
Læs mere