Høringssvar vedr. Kunststøtteudvalgets rapport om det statslige kunststøttesystem

Transkript

1 Dansk Forfatterforening Strandgade 6, st Købehavn K. Tlf.: Telefontid: man-tors og Fredag lukket Fax: Høringssvar vedr. Kunststøtteudvalgets rapport om det statslige kunststøttesystem Kunststøtteudvalgets rapport beskæftiger sig med den overordnede struktur i det danske kunststøttesystem. Rapportens konklusioner vedrører især den administrative opbygning og armslængden mellem støttesystem, politikere og interesseorganisationer samt de ordninger, som er fælles for alle kunstarter (fx livsvarige ydelser). Et af de væsentlige kritikpunkter, der har været rejst mod rapporten, er netop, at den ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at støtteordninger og støttebehov er forskellige fra kunstart til kunstart, men foreslår én samlet løsning. Høringssvaret er udarbejdet, inden Kulturministeriet bekendtgjorde sammenlægningen af Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Vi savner stadig en overordnet diskussion om formålet med kunststøtten, med udgangspunkt i kunsten og ikke i administrationen af den. På litteraturområdet har den tilbagevendende kritik af litteraturudvalgenes tildelinger sået tvivl om systemets legitimitet. Det er Forfatterforeningens opfattelse, at der ikke er hold i anklagerne om generel indspisthed eller inhabilitet i de bevilgende udvalg, men selve diskussionen er med til at undergrave systemets legitimitet. Foreningen har derfor især interesseret sig for, hvorvidt en strukturændring kan bidrage til at løse dette problem. Høringssvaret behandler desuden en række af udvalgets forslag til konkrete ændringer på delområder i systemet. Dansk Forfatterforening anbefaler: At kunststøtten løsrives fra Kulturministeriet og lægges i en selvstændig institutstruktur med en uafhængig bestyrelse. At der ikke oprettes ét samlet institut, men at litteraturstøtten lægges i et særligt litteraturinstitut. Instituttet bør også omfatte biblioteksafgiften og muligvis hele biblioteksområdet. At dette institut ikke blot uddeler litteraturstøtte, men også tager sig af dokumentation, formidling og udviklingsopgaver inden for hele det litterære felt. Instituttet bør også formidle oplysning om den offentlige litteraturstøtte, der uddeles fra andre steder end Kunststyrelsen. At politikerne som hidtil fordeler bevillingerne til arbejdslegater og livsvarige ydelser mellem kunstarterne. At repræsentantskaberne nedlægges, men at der oprettes andre fora for mødet mellem kunstnernes organisationer og politikerne. At den flerstrengede struktur bevares, så der er flere indgange til kunststøttesystemet. At medlemmerne af bestyrelse, ansættelsesudvalg og fagudvalg vælges efter opslag i stedet for at udpeges af kunstnernes organisationer og kulturministeren. Til gengæld bør der være kvoter, som sikrer, at der stadig er aktive kunstnere i de udvalg, der uddeler støtten. At honoraret til udvalgsmedlemmerne hæves, så det stemmer bedre overens med arbejdsmængden. At de livsvarige ydelser færdigbehandles i kunststøttesystemet og ikke længere skal godkendes af Folketinget. Desuden bør ydelsen hæves, mod at modtagerne ikke længere kan søge arbejdslegater. At afslag på ansøgninger begrundes, dog kun via mere differentierede standardafslag. Såfremt den nuværende struktur med en Kunststyrelse fastholdes, anbefaler Dansk Forfatterforening: At Kunstrådet skifter funktion, så det fremover har som hovedopgave at dokumentere og evaluere kunststøtten. At Kunstfondens litteraturudvalg udvides til fem personer for at sikre bredde og habilitet. At flere mindre ydelser til litteraturen overgår til administrativ sagsbehandling. At de livsvarige ydelser færdigbehandles i kunststøttesystemet og ikke længere skal godkendes af Folketinget. Desuden bør ydelsen hæves, mod at modtagerne ikke længere kan søge arbejdslegater. At afslag på ansøgninger begrundes, dog kun via mere differentierede standardafslag. df@danskforfatterforening.dk CVR-nr.: Bankkontonr.:

2 Et nyt kunstinstitut Side 2 Rapporten foreslår at oprette et kunstinstitut med Det Danske Filminstitut som forbillede. Armslængden er betydeligt længere end i den nugældende model med Kunststyrelse, Kunstråd og Kunstfond under Kulturministeriet. Et væsentligt problem ved den nuværende model er, at Kunststyrelsen på en og samme tid betjener kulturministeren og de udvalg, der ellers betegnes som armslængdeorganer. I kunststøtteudvalgets model udpeger kulturministeren kunstinstituttets bestyrelsesformand, men ellers lægger modellen afstand til såvel politikerne som kunstnernes interesseorganisationer. Begge disse grupper deltager i øjeblikket i Kunstrådets og Kunstfondens repræsentantskaber, hvor de er med til at indstille medlemmer af de fagudvalg, der uddeler pengene. I kunststøtteudvalgets institutmodel er deres indflydelse derimod begrænset mest muligt, og kunstinstituttet er samtidig løsrevet fra Kulturministeriet. Sammenligning med Det Danske Filminstitut Dansk Forfatterforening har været i kontakt med Filminstituttet for at få bedre indsigt i, hvordan institutmodellen fungerer i praksis. Filminstituttet adskiller sig fra det foreslåede kunstinstitut på flere måder: 1. Filminstituttet dækker kun én kunstart, men dækker den til gengæld bredt. Instituttet uddeler filmstøtte, men tager sig også af salg og formidling og bevaring af film alt, hvad der har med film at gøre, bortset fra grunduddannelsen på Den Danske Filmskole. 2. Filminstituttet har en overvejende professionel bestyrelse, dvs. en bestyrelse af folk med bestyrelseserfaring fra erhvervsliv, organisationer eller institutioner, men det er samtidig folk med betydelig viden på det kunstneriske område. De råd, der indstiller bestyrelsesmedlemmer, peger ofte på folk, som ikke kommer fra branchen. 3. Filminstituttet arbejder ikke med fagudvalg, men med konsulenter, som frikøbes i en årrække og ikke må være involveret i andet arbejde i filmbranchen imens. Konsulenterne vælges af faglige råd, hvis flertal er udpeget af de faglige organisationer. En mere detaljeret oversigt over forskellene findes i bilag 1. Disse forskelle er principielt vigtige. Mens kunststøtteudvalget ønsker større armslængde i forhold til både politikere, statsadministration og interesseorganisationer, inddrager Filminstituttet interesseorganisationerne, når der skal vælges såvel bestyrelsesmedlemmer som filmkonsulenter. Kunststøtteudvalget foreslår en organisation, der er åben i den forstand, at posterne besættes efter opslag, men strengt hierarkisk i den forstand, at et råd vælger bestyrelsen, som vælger ansættelsesudvalgene, som vælger fagudvalgene altså et traditionelt, lodret hierarki. På Filminstituttet udfylder rådene, som mest består af branchefolk, rollen som ansættelsesudvalg. De udvælger filmkonsulenterne, men har samtidig indflydelse på bestyrelsens sammensætning. I kunststøtteudvalgets model er det ikke til at afgøre ud fra de foreliggende oplysninger, hvem der i praksis vil komme til at besætte posterne i bestyrelse og fagudvalg. I værste fald kan der ske en akademisering af støttesystemet, så bestyrelsen kommer til at bestå af rektorer, lektorer og organisationsfolk, mens fagudvalgenes medlemmer bliver forskere og debattører. Det kan ende meget langt fra dagens system, hvor det især er kunstnere (og enkelte forskere), der uddeler midler til andre kunstnere. Kunstnerne skal stadig have indflydelse i fagudvalgene Dansk Forfatterforening er positivt indstillet over for tanken om at etablere et kunstinstitut. Kunststøtteudvalgets model er gennemsigtig og letforståelig, og Forfatterforeningen er villig til at give afkald på muligheden for at indstille kandidater til litteraturudvalg for derved at øge armslængden, dog på den betingelse, at der stadig skal være aktive kunstnere repræsenteret i de udvalg, der uddeler legater og projektstøtte. Det kan ske ved en kvoteordning, som garanterer, at mindst 3 af de 7 pladser i hvert udvalg forbeholdes kunstnere. Forfattere bliver ustandselig bedømt af andre faggrupper i andre sammenhænge: Bibliotekarer skriver lektørudtalelser og køber ind til bibliotekerne (og er dermed eneste vurderende instans for biblioteksafgiften), anmeldere skriver om forfatternes bøger i pressen (og har dermed indflydelse på salget), litterater har indflydelse på, hvem der kommer med i litteraturhistorien, både nu og på længere sigt. Men når det gælder arbejdslegater til projekter, der ikke er realiseret endnu, mener vi, at forfatterne har en særlig erfaring med skriveprocessen, som sætter dem i stand til at komme med kvalificerede bedømmelser af ansøgningerne. De øvrige faggrupper har stor erfaring med at læse færdigskrevne og redigerede bøger, men

3 Side 3 forfattere har erfaring med, hvordan man forløser en idé på højt kunstnerisk niveau, og dermed også træning i at vurdere potentialet i det, der ikke er skrevet endnu. Omvendt anerkender vi, at systemet bliver mere gennemsigtigt, hvis medlemmerne af fagudvalgene vælges efter ansøgning, frem for at organisationerne udpeger dem. Derfor er vi parat til at give afkald på retten til at indstille medlemmer af fagudvalgene, blot vi har sikkerhed for, at der stadig vil være forfattere i de litterære udvalg. Hidtil er udvalgsmedlemmerne blevet valgt af Kunstrådets og Kunstfondens repræsentantskaber. Kunststøtteudvalget foreslår, at repræsentantskaberne nedlægges, og det forslag kan Forfatterforeningen tilslutte sig. Det væsentligste argument, der fremføres for at bevare dem, er at politikere og kunstnere har lejlighed til at mødes og diskutere her, men politikerne møder sjældent op, og diskussionen mellem kulturliv og politikere foregår i praksis andre steder. Hvis opgaven med at udpege udvalgsmedlemmer falder væk, vil det give god mening i stedet at skabe et nyt diskussionsforum. Et særligt litteraturinstitut Kunststøtteudvalget arbejder med en struktur, hvor de kunstarter, der sorterer under Kunststyrelsen, også fremover skal være samlet under én paraply. Det er imidlertid Dansk Forfatterforenings opfattelse, at kunstområderne er væsensforskellige og har så forskellige behov og traditioner, at det vejer tungere end de administrative fordele ved et samlet system. Litteraturområdet adskiller sig fra de øvrige kunstarter ved at have arbejdslegater placeret såvel i Kunstrådet som Kunstfonden, og ved at biblioteksafgiften, som uddeles efter objektive kriterier, udgør langt størstedelen af den direkte støtte til kunstnerne. Bl.a. af disse grunde ønsker vi, at der oprettes et særligt litteraturinstitut, der som minimum også indbefatter biblioteksafgiften. Allerede længe før Kunstfondens oprettelse fik forfatterne kompensation for at have bøger stående på bibliotekerne via biblioteksafgiften. Oversættere og andre grupper, som ikke fik biblioteksafgift, kunne i stedet søge forskellige puljer, der blev taget ud af biblioteksafgiften, og som senere blev samlet og lagt ind under Litteraturrådet. Da Litteraturrådet blev opslugt af Kunstrådet, blev puljestrukturen ændret, men systemet med de mange forskellige puljer findes stadig, ligesom biblioteksafgiften stadig er statens væsentligste bidrag til, at der bliver skrevet bøger på dansk. I 1992 blev biblioteksafgiften omlagt fra en kompensationsordning til en national kulturstøtteordning, der støtter litteratur på dansk (inkl. oversatte bøger). For forfatterne er der derfor tale om et trestrenget system: Frie midler i Kunstfonden, som tildeles efter ansøgning på baggrund af en kvalitativ vurdering af forfatterens tidligere bøger Frie midler i biblioteksafgiften, som tildeles efter objektive kriterier ud fra bibliotekernes indkøb af tidligere udgivelser. Bundne midler i forskellige puljer under Kunstrådet, som tildeles efter ansøgning til endnu ikke færdiggjorte bøger eller andre projekter (oplæsning, undervisning, festivaler m.m.). Forfattere har desuden mulighed for at få støtte fra bl.a. Undervisnings og Udenrigsministeriet, fra forskellige emneorienterede instanser, fra private fonde og fra regioner og kommuner. Et stort mindretal i kunststøtteudvalget ønsker, at den nuværende tostrengede struktur (Kunstfond og Kunstråd) føres med over inden for tre af kunstarterne, nemlig litteratur, billedkunst og musik. Mindretallet mener, at flere indgange til kunststøttesystemet er afgørende for, at systemet kan leve op til kravet om at sikre og understøtte den kunstneriske mangfoldighed og varetage opgaven uden uheldig magtkoncentration. Det er Forfatterforeningens opfattelse, at det flerstrengede system styrker mangfoldigheden i litteraturen og sikrer, at mange forskellige typer af forfattere og læsere er dækket. Kunststøtteudvalget har valgt ikke at tage stilling til biblioteksafgiftens indplacering, selv om udvalget tilkendegiver, at biblioteksafgiften i sit indhold er en kunststøtteordning og medregner den i det samlede støttebeløb. Men biblioteksafgiften tegner sig for langt størsteparten af litteraturstøtten, og alene af den grund bør den medtages. Administrativt ligger biblioteksafgiften i dag i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Forfatterforeningen ønsker fortsat biblioteksafgiften opretholdt som en særlig støtteordning med egne kriterier, men er åben over for, at et litteraturinstitut også kan indbefatte biblioteksområdet og evt. udvides til et institut for litteratur og medier.

4 Kommentarer til kunststøtteudvalgets øvrige anbefalinger Side 4 Kunststøtteudvalget kommer også med anbefalinger på en række underpunkter: Begrundede afslag Af hensyn til kunststøttens legitimitet og gennemskuelighed foreslår udvalget, at standardafslagene differentieres. Når en ansøgning afslås på grund af utilstrækkelig kvalitet, skal ansøgeren have besked om det. Hvis andre forhold end kvaliteten har været afgørende, skal det også meddeles. De ansøgere, der får afslag, skal have et begrundet svar, der klart angiver, hvilke tildelingskriterier der ikke er opfyldt. Desuden skal navnene på alle ansøgere offentliggøres, hvad enten de får tilsagn eller afslag. Dansk Forfatterforening bakker op om dette forslag, forudsat at det ikke øger arbejdsbyrden for udvalgenes medlemmer. Der skal stadig være tale om standardiserede svar, blot flere forskellige af dem. Filminstituttet har lavet et omfattende arbejde med at udrede kriterierne for tildeling, som vi anbefaler, at udvalgene studerer nærmere: ogudvikling/spillefilm konsulentordningen/kriterier for vurdering af spillefilm under konsulentordningen.aspx Justering af de livsvarige ydelser De livsvarige ydelser er indtægtsregulerede. Den højeste ydelse er i dag på maksimalt kr. (næsten kr. lavere end dagpengeniveau), og den laveste ydelse er på kr. Udvalget anbefaler, at den højeste ydelse hæves, og at den laveste ydelse til gengæld sættes ned til 0, så ordningen for kunstnere med gode indtægter alene er en forsikring. Såfremt ydelsen hæves til et passende beløb, skal det ikke være muligt for kunstnere på livsvarig ydelse at søge arbejdslegater. Et flertal anbefaler, at kunstinstituttets bestyrelse fordeler de 275 livsvarige ydelser mellem kunstarterne. Et mindretal anbefaler, at fordelingen af ydelserne mellem kunstarterne fastlægges af politikerne, under hensyntagen til de meget forskellige økonomiske vilkår inden for de forskellige kunstarter. Dansk Forfatterforening tilslutter sig mindretallets udtalelse. Et samlet udvalg foreslår, at beslutningen om, hvilke kunstnere der skal modtage livsvarig ydelse, træffes af kunstinstituttets bestyrelse. Kunstnerne skal ikke længere på finansloven, dvs. at navnet på modtageren ikke skal skrives ind i en lov, som skal vedtages af Folketinget. I stedet skal bestyrelsen blot godkende en indstilling fra et af fagudvalgene. Også dette bakker Forfatterforeningen op om. Politikerne skal fordele midlerne mellem kunstarterne Udvalget foreslår, at kunstinstituttets bevilling fastlægges af politikerne i en rammeaftale, og at politikerne fordeler pengene på fire kategorier: arbejdslegater til skabende kunstnere, livsvarige ydelser, indkøb samt produktion og formidling fordelt på de respektive kunstarter. Bestyrelsen fordeler derefter midlerne til arbejdslegater og de 275 livsvarige ydelser mellem kunstarterne. Et mindretal ønsker, at politikerne også fastlægger fordelingen af arbejdslegater og livsvarige ydelser mellem kunstområderne. Forfatterforeningen tilslutter sig mindretallets ønske. Det bør være en politisk prioritering og ikke en institutionel, i hvilket omfang de forskellige kunstarter skal tilgodeses. Hvis Kunststyrelsen bibeholdes Hvis der ikke er politisk vilje til at oprette et kunstinstitut, anbefaler Dansk Forfatterforening, at kunststøttesystemets nuværende struktur gås efter. Kunstrådets opgaver I den nuværende struktur er især Kunstrådet en problematisk størrelse. Kunstrådet er sammenlagt af det tidligere Litteraturråd, Musikråd, Teaterråd etc. Pga. Kunstrådets samlende funktion udtaler rådet sig fortrinsvis om emner, hvor alle kunstarter kan gøre fælles sag, fx kunst for børn og unge eller internationalisering af kunsten, men sjældent eller aldrig om de enkelte kunstarter. Vi savner Litteraturrådets stemme. Litteraturrådet udsendte i sin tid en skriftserie med fokus på forfatternes forhold, bogens levetid o.l. emner. Da Litteraturrådet blev opslugt af Kunstrådet, forsvandt disse skrifter, og litteraturen mistede en stemme i forhold til offentligheden.

5 Side 5 Det undrer os desuden, at der er så lidt evaluering og dokumentation af, hvad kunststøtten går til. Når kunststøtten angribes (og her må især forfatterne holde for), er det de faglige foreninger, der skal forsvare støtten, mens Kunstrådet og Kunststyrelsen måske nok arbejder på de indre linjer, men som oftest er fraværende i den offentlige debat. Vi foreslår derfor, at såfremt Kunstrådet består, skal rådets opgave redefineres, så den bliver at dokumentere, evaluere, forklare og deltage i debatten om kunststøtten. Samtidig opfordrer vi politikerne til i givet fald at tage rådets funktion som rådgiver for kulturministeren alvorligt. Rådet skal ikke selv uddele midler (det bør overlades til fagudvalgene), men skal kvalificere vores viden om, hvordan kunststøtten virker, og rådet skal sammensættes, så det er bedst muligt rustet til at løse den opgave. Kunststøtteudvalget skriver ganske vist, at kunststøtteorganerne som offentligt finansierede institutioner har en selvfølgelig forpligtelse til at dokumentere og synliggøre, hvad kunststøtten anvendes til, og hvilke resultater den giver, men henviser debatten om kunstens rolle i samfundet til kunstlivets mange organisationer og institutioner, medierne og kulturforskerne. Med al respekt er det Forfatterforeningens erfaring, at debatten i medierne er overfladisk og ofte funderet på løse påstande, mens kulturforskningen for tiden er udsultet. Der er et uopfyldt behov for saglig information og debat, som Kunstrådet ville kunne indfri, hvis opgaven blev omdefineret. Der er akut behov for bedre dokumentation af: hvordan biblioteksafgiften fungerer i egenskab af kulturstøtteordning. hvordan liberaliseringen af bogmarkedet har påvirket forfatternes levevilkår og arbejdsforhold. kunstnernes stilling på det sociale område og på skatteområdet. Tværkunstneriske projekter Det hævdes ofte, at der er behov for særlige puljer til tværkunstneriske projekter. Men tværkunstneriske midler kan være med til at fastlåse kunstbegrebet inden for de eksisterende puljer. På litteraturområdet er det Forfatterforeningens opfattelse, at fagudvalgene godt kan opfange nye udviklinger, også på tværs af flere kunstarter, blot udvalgene har tilstrækkelig frihed til selv at prioritere, hvordan de vil bruge pengene. Litteraturudvalgenes størrelse og aflønning Der bør ske mindre justeringer, hvad angår litteraturudvalgene. Arbejdsmængden, især i Kunstfondens litteraturudvalg, er helt ude af proportion med honoraret, og medlemmerne sætter ofte penge til ved at sidde i udvalg. Honoreringen til medlemmerne af Kunstrådets litteraturudvalg bør også ses efter. Til gengæld for et højere honorar må udvalgsmedlemmer så ikke selv søge midler i de år, hvor de bedømmer andres ansøgninger, hvad der vil modvirke anklager om nepotisme og inhabilitet. Vi foreslår desuden at udvide antallet af medlemmer i Kunstfondens litteraturudvalg til fem personer. Det skyldes dels feltets bredde (skøn og faglitteratur, lyrik, oversættelse, børne og ungdomslitteratur, illustrationer og grafiske romaner, dramatik, spoken word og forskellige blandingsformer), dels hensynet til udvalgets habilitet, idet det ikke er teknisk muligt at erklære sig inhabil i et udvalg på kun tre personer. Vi ser gerne, at udvalgene indrettes på en måde, som tager højde for, at inhabilitet kan og vil forekomme, og som anviser klare og enkle regler i den situation, så ingen kommer til at bedømme ansøgninger fra nærtstående. Om puljerne i Kunstrådets Litteraturudvalg Ansøgninger til Kunstrådets litteraturudvalg skal stiles til en bestemt pulje, men udvalget har stor frihed til at omplacere midler mellem puljerne, og derfor kan pengene flyde derhen, hvor der er størst behov for dem. Opdelingen i puljer er ikke i sig selv problematisk, så længe litteraturudvalget selv kan forvalte, hvordan pengene fordeles mellem puljerne. I nogle få puljer er bevillingerne dog låst. Det gælder puljen til forfatteres ytringsfrihed og fribypuljen, som er rent politisk bestemte. Fribypuljen, som er den største af dem, kan kun søges af de kommuner, der huser en fribyforfatter. Disse forfattere er ikke valgt ud fra en bedømmelse af deres kunstneriske niveau, ja faktisk har kommunerne ikke set så meget som en tekstprøve, når de inviterer forfatteren, og man kan med god ret spørge, hvorfor de skal forvaltes af Kunststyrelsen. Vi anbefaler, at disse to puljer flyttes over i et andet regi, gerne helt uden for Kunststyrelsen.

6 Side 6 Administrativ sagsbehandling Sagsbehandlingstiden er i nogle tilfælde et problem. Det gælder fx for rejselegater og puljen til prøveoversættelser. En mulig udenlandsk kontakt risikerer at glippe, hvis der går mange måneder, inden forfatter eller forlag kan komme med noget sikkert svar. Det bør undersøges, om ikke flere af puljerne kan sagsbehandles på samme måde som Forfattercentrum, hvor der er ansøgningsfrist ti gange om året og svar inden for en måned. En kortere sagsbehandlingstid vil ofte være til fordel for projekter, der vender sig udad mod verden, og kan være med til at sikre større bredde i tildelingerne og i sidste ende en bedre folkelig forankring af kunststøtten. Begrundede afslag Som nævnt ovenfor må det være muligt at give mere differentierede afslag, selv hvis man stadig benytter standardafslag. Se ovenfor under Kommentarer til kunststøtteudvalgets øvrige anbefalinger. Regulering af de livsvarige ydelser De livsvarige ydelser bør hæves, og til gengæld kunstnere på livsvarig ydelse ikke kunne søge arbejdslegater. Udvælgelsen af modtagere bør færdigbehandles i Kunstfondens regi. Godkendelse i Folketinget af hver enkelt modtager burde ikke være nødvendig. Se også ovenfor under Kommentarer til kunststøtteudvalgets øvrige anbefalinger. Til sidst vil vi blot gøre opmærksom på en fejl og en unøjagtighed i rapporten: På s. 8 nederst står der, at kunststøtteudvalget har modtaget henvendelser fra Danske Skønlitterære Forfattere samt Skønlitterære Forfattere. At udvalget har modtaget Dansk Forfatterforenings fem sider lange henvendelse fremgår dog af citatet på s. 22. Det er mere problematisk, at tabel 1 på s. 11 angiver et beløb på 199,5 mio. kr., der fordeles til individuelle forfattere. Beløbet inkluderer biblioteksafgiften på ca. 170 mio. kr., men biblioteksafgiften er slet ikke nævnt i det pågældende kapitel, så det fremstår, som om forfattere kan søge legater for næsten 200 mio. kr. Man skal om til bilag 8 for at finde den rette forklaring. Med venlig hilsen Lotte Garbers Formand for Dansk Forfatterforening

7 Side 7 Bilag 1 Strukturen i kunststøtteudvalgets forslag til et kunstinstitut sammenlignet med Det Danske Filminstitut Bestyrelsesformanden Bestyrelsen Ansættelsesudvalg til udpegning af fagudvalg/konsulenter Medlemmer af fagudvalg/konsulenter Kunsttøtteudvalgets forslag Kulturministeren udpeger bestyrelsens formand; bestyrelsen konstituterer næstformanden af sin egen midte 7 medlemmer med indsigt i kunst og solide ledelsesmæssige kompetencer. 5 medlemmer udpeges efter opslag af et ansættelsesudvalg bestående af formanden samt repræsentanter fra bredt funderede kunstneriske interesseorganisationer, rektorer for de kunstneriske uddannelser, danske universiteter og andre kunstsagkyndige. 1 medlem repræsenterer medarbejderne. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen og kan ikke genbeskikkes. Der sker rullende udskiftning, således at hhv. 3 og 4 medlemmer udskiftes hvert andet år. Bestyrelsen træffer beslutning om karakter og sammensætning af ansættelsesudvalgene samt om antallet af ansættelsesudvalg. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indgå i ansættelsesudvalgene. Der er foreslået to modeller: en med fem udvalg og en med otte udvalg (to for hver af kunstarterne litteratur, billedkunst og musik). Udvalgsmedlemmerne ansættes efter opslag og sidder i en periode på 4 år. De kan ikke genbeskikkes, og alle medlemmer udskiftes samtidig. Filminstituttets praksis Blandt bestyrelsens medlemmer udpeger kulturministeren formand og næstformand 7 medlemmer. 3 medlemmer udpeges af kulturministeren og skal repræsentere kulturel, mediemæssig og ledelsesmæssig indsigt. Rådet for Spillefilm, Rådet for Kort og Dokumentarfilm og Museumsrådet udpeger hver 1 medlem til bestyrelsen. Medarbejderne ved instituttet kan vælge 1 medlem til bestyrelsen. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film eller have filmfaglige tillidsposter. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen og umiddelbar genbeskikkelse kan ske én gang. Rådet for Spillefilm, Rådet for Kort og Dokumentarfilm og Museumsrådet indstiller filmkonsulenter inden for hver deres område til godkendelse i bestyrelsen. Hvert af disse råd består af 5 medlemmer udpeget for en periode af 4 år typisk 3 repræsentanter for filmbranchen og 2 medlemmer med mediemæssig og kulturel indsigt udpeget af et kontaktudvalg, der repræsenterer brugere og publikum. (For Museumsrådet er proceduren lidt anderledes.) Rådene vælger selv formand og næstformand. Medlemmerne af rådene må ikke selv være ansat som filmkonsulenter. Filmkonsulenter ansættes for en toårig periode efter opslag. Genansættelse kan finde sted uden genopslag, dog således at den samlede ansættelse ikke må overstige fem år. Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film eller have filmfaglige tillidsposter.