2016 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2016 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution"

Transkript

1 KØN STATUS

2 KØN STATUS Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Rapporten behandler emner om introduktion til menneskeretten, gennemførelse af menneskeretten, asyl, børn, databeskyttelse, etnisk oprindelse, familieliv, forvaltningens kontrol, frihedsberøvelse, handicap, køn, magtanvendelse, religion, retfærdig rettergang, retten til bolig, statsborgerskab, uddannelse, udvisning og udlevering, uregistrerede migranter, væbnet konflikt, ytringsfrihed og ældre. Rapporten kan læses i sin fulde længde på instituttets hjemmeside, Der findes også et sammendrag af rapporten, i trykt form og på hjemmesiden. Rapporten vil løbende blive udbygget, og instituttet modtager gerne kommentarer på ISBN: EAN: ISSN: Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K 1403 København K Telefon Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er. Læs mere om tilgængelighed på 2

3 INDHOLD 1 OVERBLIK INDHOLD OG AFGRÆNSNING 6 2 DEN INTERNATIONALE RAMME REGLERNE OM KØNSDISKRIMINATION HAR FLERE KILDER 8 3 DEN NATIONALE RAMME DANSK REGULERING OM LIGESTILLING OG DISKRIMINATION 12 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING 15 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK HÅNDHÆVELSE AF LIGELØNSPRINCIPPET DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER DET KØNSOPDELTE UDDANNELSESVALG DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER KØNSMAINSTREAMING DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER LIGE ADGANG TIL VARER OG TJENESTEYDELSER FOR BEGGE KØN DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER FORÆLDRE, BØRN OG LIGESTILLING DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER VOLD I NÆRE RELATIONER DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD 56 3

4 5.6.3 ANBEFALINGER 60 SLUTNOTER 62 4

5 FORKORTELSER ECOSOC EMD EMRK EU FN ICCPR ILO KL KTO TEU TEUF UU VISO ØSKR FN s Økonomiske og Sociale Råd Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Union De Forenede Nationer FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder Den Internationale Arbejdsorganisation Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Traktaten om den Europæiske Union Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde Ungdommens Uddannelsesvejledning Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder 5

6 KAPITEL 1 1 OVERBLIK 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING Det kan konstateres, at ligestillingen mellem kvinder og mænd forbedres dag for dag. Kvinder og mænd får flere og bedre muligheder for at vælge den uddannelse og det arbejde, de brænder for, og leve det liv, de ønsker. Men der er vigtige ligestillingsområder, hvor udviklingen er gået i stå, eller hvor den endda går den forkerte vej. Det danske uddannelsessystem er fortsat meget kønsopdelt. Det er stadig piger og kvinder, der udgør flertallet inden for uddannelserne i omsorg, sundhed, kontor og humaniora, mens drenge og mænd dominerer inden for håndværk, teknik, it og naturvidenskab. Det opdelte uddannelsessystem afspejles i arbejdsmarkedet. Danmark har i dag et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, samtidig med at vi har en af de største andele af kvinder på arbejdsmarkedet. Visse sektorer og fag er stadig stærkt domineret af det ene køn, ligesom en stribe jobfunktioner og placering i arbejdspladsens hierarki knytter sig til køn. Det kønsopdelte arbejdsmarked er en af forklaringerne på, hvorfor mænd og kvinder ikke tjener det samme. Men det forklarer ikke hele billedet. Selv når man tager højde for anciennitet, uddannelse, titel med videre, er der en uforklarlig lønforskel på op til syv procent i mændenes favør, og det kan være tegn på diskrimination. De danske regler om beskyttelse mod kønsdiskrimination og fremme af ligestilling dækker bredt i det danske samfund og har i særlig grad betydning på arbejdsmarkedet. Borgere, myndigheder, lønmodtagere, arbejdsgivere, uddannelsessøgende, patienter, leverandører og forbrugere med flere er omfattet af reglerne og har som følge heraf rettigheder og pligter. Målet om ligestilling mellem kvinder og mænd favner således bredt og rummer mennesker med vidt forskellige livsbetingelser, behov, ønsker og adfærd. Der kan derfor peges på ligestillingsaspekter i stort set ethvert samfundsmæssigt 6

7 forhold, og der kan være flere forskellige bud på, hvordan de skal håndteres af samfundet. Samfundets centrale ligestillingsudfordringer bliver løbende udpeget af politikere, debattører, ligestillings- og kønsforskere samt de relevante myndigheder og organisationer på området, herunder Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Denne delrapport behandler nogle af de væsentlige udfordringer på kønsligestillingsområdet i Disse udfordringer er centreret omkring emner som håndhævelse af ligelønsprincippet, det kønsopdelte uddannelsesvalg, kønsmainstreaming, lige adgang til varer og tjenesteydelser for begge køn, forældre, børn og ligestilling og vold i nære relationer. Institut for Menneskerettigheder blev i 2011 udpeget som nationalt ligebehandlingsorgan for køn. Instituttet er i medfør af mandatet forpligtet til at fremme, evaluere, overvåge og støtte ligebehandling af mænd og kvinder uden forskelsbehandling på grund af køn. Fra 1. januar 2016 har Institut for Menneskerettigheder fået mandat til at kunne indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet, efter at nævnet fra samme dato kun kan behandle sager fra personer, der har en individuel, aktuel og konkret interesse i sagerne. 1 I andre delrapporter behandles relaterede emner. Revision af ligebehandlingslovgivningen (se delrapporten om gennemførelse af menneskeretten), kvinder i fængsel (se delrapporten om frihedsberøvelse) og menneskehandel (se delrapporten om uregistrerede migranter). 7

8 CHAPTER 2 2 DEN INTERNATIONALE RAMME 2.1 REGLERNE OM KØNSDISK RIMINATION HAR FLERE KILDER Princippet om lighed og ikke-diskrimination er nedfældet i FN s Verdenserklæring fra I FN-systemet finder man endvidere beskyttelse mod kønsdiskrimination i FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR). Endvidere findes beskyttelse mod kvindediskrimination i FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (Kvindekonventionen). Denne opdeling mellem menneskerettigheder og kvinders rettigheder er manifesteret gennem blandt andet de to parallelle kommissioner: FN s tidligere Menneskerettighedskommission og FN s Kvindekommission. På FN s 4. kvindekonference i Beijing i 1995 blev det dog understreget, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder, og at menneskerettigheder er kvinders rettigheder. FN s globale perspektiv på kvindediskrimination tilfører ligestillingsarbejdet en stærk opmærksomhed på, at denne diskrimination kan ske på vidt forskellige måder, og at kvinder ikke er en homogen gruppe, som oplever diskrimination på samme måde. 2 ICCPR forpligter staterne til at sikre anerkendelse af konventionens borgerlige og politiske rettigheder uden forskelsbehandling af nogen slags, herunder på grund af køn. Konventionen bestemmer ligeledes, at alle skal være lige for loven, og at lovgivningen generelt skal forbyde enhver form for forskelsbehandling. Endelig indeholder ICCPR en artikel om mænds og kvinders lige ret til at nyde alle konventionens borgerlige og politiske rettigheder. ØSKR indeholder tilsvarende et krav om, at konventionens økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal kunne nydes uden forskelsbehandling på grund af køn. Kvindekonventionen sigter specifikt på kvinders situation med det formål at forbedre deres position på alle samfundsområder. Udgangspunktet for konventionen er de særlige problemer og behov, som kvinder, herunder særligt udsatte grupper af kvinder, har overalt i verden. 8

9 Konventionen kan få betydning som fortolkningsbidrag i forhold til for eksempel anvendelse af positiv særbehandling med sigte på at fremskynde faktisk ligestilling mellem kvinder og mænd eller i forhold til afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller. 3 FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) beskytter børn mod diskrimination på grund af køn i forbindelse med for eksempel konventionens rettigheder til uddannelse og sundhed. 4 Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) under FN har vedtaget en række konventioner vedrørende arbejdslivet og diskrimination på arbejdsmarkedet. Konvention nr. 111 forbyder diskrimination under henvisning til køn (og en række andre grunde) i arbejdslivet og omfatter både arbejdsvilkår, adgang til faglig oplæring, adgang til beskæftigelse og adgang til bestemte erhverv. 5 ILOkonvention nr. 100 om ligeløn definerer et princip om ligeløn for arbejde af samme værdi og påbyder staterne at fremme gennemførelsen af princippet i forbindelse med fastsættelse af løn til kvinder og mænd. 6 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) forbyder i artikel 14 diskrimination blandt andet på grund af køn i forbindelse med nydelsen af alle de rettigheder, som er sikret i EMRK, men artikel 14 udgør ikke et selvstændigt diskriminationsforbud. Europarådet har i 2011 vedtaget en konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). Den er den nyeste og beskyttelsesmæssigt mest vidtgående regionale konvention og kan tiltrædes af alle lande. Konventionens kerneområde er vold mod kvinder og piger. 7 EU s Lissabontraktat fastlægger ligestilling mellem kvinder og mænd samt forbud mod kønsdiskrimination som en opgave, en værdi og et grundlæggende princip. Reglerne er fastlagt i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (EU-chartret), i en række traktatbestemmelser og EU-direktiver. 8 EUreguleringen er nyere og langt mere omfattende end den øvrige menneskeretlige regulering af beskyttelse mod kønsdiskrimination. 9 EU-reglerne beskytter stort set kvinder og mænd ens, det vil sige, at både kvindediskrimination og mandediskrimination er forbudt. Til forskel herfra er det menneskeretlige værn mod kønsdiskrimination i for eksempel FN-regi meget forskelligt for kvinder og mænd, idet Kvindekonventionen ikke omfatter mænd. 10 9

10 EU-chartrets artikel 21 indeholder et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med chartrets øvrige rettigheder. EU-chartrets artikel 23 bestemmer desuden, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal sikres på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn, og at der kan opretholdes eller vedtages foranstaltninger, som giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele. EU-retsakter (direktiver med videre) og de nationale love, som gennemfører EU-retsakter, skal respektere EUchartrets bestemmelser. EU s forbud mod kønsdiskrimination tillader særbeskyttelse af kvinder, idet enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet eller barselsorlov altid er forbudt. EU s beskyttelse er baseret på EU-retlige, bindende definitioner af lønbegrebet, direkte og indirekte diskrimination, chikane, seksuel chikane og instruktion. Endvidere er der fastsat generelle bevisbyrderegler, viktimiseringsregler og regler om sanktioner samt pligt til at etablere nationale ligebehandlingsorganer. Beskyttelsen mod kønsdiskrimination er ikke begrænset til alene at omfatte forbud mod den type forskelsbehandling, som følger af, at en person tilhører det ene eller det andet køn. EU-Domstolen har fastlagt, at princippet om ligebehandling af mænd og kvinder også finder anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte. 11 Der findes endnu ingen EU-retspraksis om, hvorvidt kønsidentitet er omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling. 12 EU-Kommissionen fremkom i sin rapport om gennemførelse af direktivet om ligebehandling i forbindelse med mænds og kvinders adgang til varer og tjenesteydelser med bemærkninger, som tyder på, at også kønsidentitet vil kunne omfattes af beskyttelse mod forskelsbehandling. 13 De to centrale EU-direktiver om forbud mod forskelsbehandling af kvinder og mænd dækker arbejdslivet samt levering/modtagelse af varer og tjenesteydelser. Dermed er mange forskellige aktører fra forskellige sektorer i samfundet forpligtet til at overholde forbuddet mod forskelsbehandling af kvinder og mænd. Det store direktiv for arbejdslivet, også kaldet det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv, sikrer både lige muligheder for og lige behandling af kvinder og mænd. 14 Direktivet handler om beskæftigelse og erhverv, det vil sige løn og arbejdsvilkår, erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning samt om vilkårene for selvstændige erhverv. Direktivet tillader positive særforanstaltninger for at sikre fuld ligestilling i praksis på arbejdsmarkedet og indeholder også en regel om kønsmainstreaming. 10

11 Direktivet om varer og tjenesteydelser forpligter leverandører af varer og tjenesteydelser inden for både den offentlige sektor og den private sektor til at overholde forbuddet mod diskrimination af kvinder og mænd. 15 Der er yderligere to direktiver, som har betydning for ligestillingsområdet: forældreorlovsdirektivet, 16 som giver individuelle orlovsrettigheder til forældre og har til formål at gøre det lettere for mænd og kvinder at forene arbejdsliv og familieliv, samt direktivet om ligebehandling i forbindelse med selvstændigt erhverv

12 CHAPTER 3 3 DEN NATIONALE RAMME 3.1 DANSK REGULERING OM LIGESTILLING OG DISKRIMINATION Den danske lovgivning om diskrimination og ligestilling er i høj grad tilpasset EU s regler på området, og i mange konkrete retsafgørelser, især på det arbejdsretlige område, spiller EU-regler en afgørende rolle. De internationale forpligtelser er først og fremmest gennemført i lovgivning, men på arbejdsmarkedet har de kollektive overenskomster en stigende betydning. Hertil kommer lommer i reguleringen, som er udtryk for rent danske regler, hvilket for eksempel gør sig gældende for ligestillingsloven 18 og loven om Ligebehandlingsnævnet. 19 Ligestillingslovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og seksuel chikane. 20 Ligestillingsloven sikrer ligebehandling i forbindelse med dels den offentlige forvaltnings betjening og ydelser, dels adgang til og levering af varer og tjenesteydelser på det erhvervsmæssige område. Loven forpligter desuden offentlige myndigheder til at kønsmainstreame. Det vil sige at arbejde for ligestilling inden for deres område og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. 21 Loven giver mulighed for positiv særbehandling. 22 I 2012 blev ligestillingslovens regler om kønssammensætningen i offentlige bestyrelser ændret med det formål at få flere kvinder repræsenteret i de øverste ledelseslag samt på ledelsesniveauerne generelt. 23 Tilsvarende ændringer blev gennemført for store private virksomheder med videre. 24 Ligestillingsloven er især fortolket af Ligebehandlingsnævnet, 25 som har afgjort et stort antal sager for eksempel om lovligheden af konkret positiv særbehandling (for eksempel biblioteksaftener for kvinder, mandecentre, særlige åbningstider i svømmehaller, skolers sammensætning af elever i klasser), særlige adgangsregler og priser for det ene køn i forbindelse med for eksempel frisør eller diskoteksbesøg samt undtagelser fra ligebehandlingsprincippet (hoteletage reserveret for kvinder, amning i cafe). 26 Få sager indbringes for domstolene, 12

13 herunder har tre principielle sager været indbragt for landsretten i første instans. Sagerne vedrørte henholdsvis forskellige priser for kvinder og mænd ved køb af datingtjeneste, 27 et hotels indretning af en etage reserveret for kvinder 28 og forskellige frisørpriser til kvinder og mænd. 29 Ligebehandlingsloven 30 og ligelønsloven 31 er speciallove for ligebehandling af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet i Danmark. Lovene er i store træk resultat af gennemførelse af de tidligere nævnte EU-regler, og de indeholder derfor ensartede legale definitioner af forskelsbehandling samt ens regler om bevisbyrde og sanktioner med videre. Begge love har endvidere en bestemmelse om offentlige myndigheders pligt til kønsmainstreaming inden for lovens område. 32 Ligebehandlingsloven forpligter arbejdsgivere til at behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse og afskedigelse og i alle øvrige ansættelsesvilkår. Også alle, som varetager området for selvstændige erhverv og erhvervsuddannelser, er forpligtet. Ligebehandlingsloven er først og fremmest anvendt i et stort antal domstolssager om afskedigelse på grund af graviditet og barsel. Ligelønsloven har til formål at sikre, at arbejdsgivere betaler kvinder og mænd lige løn i forhold til alle lønelementer og -vilkår for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Loven indeholder også en eksklusiv dansk regel om arbejdsgivers pligt til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik. 33 Loven er primært fortolket i en række faglige voldgiftsafgørelser og i afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Loven om forsikring, pension og lignende finansielle ydelser sikrer ret til ligebehandling af kvinder og mænd dels på området for private forsikringsaftaler, for eksempel livsforsikringer, dels for arbejdsmarkedspensioner og lignende ordninger, der finansieres med bidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere eller selvstændige. 34 I Danmark er løn- og arbejdsforhold typisk fastsat ved individuelle kontrakter eller kollektive overenskomstaftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter. 35 EU tillader medlemsstaterne at overlade gennemførelse af direktiver, for eksempel om ligelønsprincippet, til arbejdsmarkedets parter. Dette fritager imidlertid ikke medlemsstaterne fra forpligtelsen til, ved egnede administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, at sikre, at alle arbejdstagere i fuld udstrækning kan nyde direktivernes beskyttelse. Ligestillingslovene er derfor generelt subsidiære i forhold til regulering ved kollektive overenskomster, forudsat at disse overenskomster lever op til et vist niveau. 13

14 De kollektive overenskomster, som regulerer løn- og arbejdsforhold, har således stor betydning for, hvordan princippet om ligebehandling og ligestilling i arbejdslivet gennemføres. Før 2010 indgik ligestillingsregler primært i samarbejdsreglerne i den private og offentlige sektor, og der var enkeltstående bestemmelser i overenskomster om håndhævelse af sager om ligeløn. 36 Ved overenskomstforhandlingerne i 2010 blev ligelønsloven indføjet på en række store private overenskomstområder, mens den endnu ikke er implementeret på det offentlige overenskomstområde. 37 Håndhævelsen af ligestillingslovene på arbejdsmarkedet er opdelt og afhænger af, om ligestillingskravet er baseret på lovgivning eller individuel kontrakt på den ene side eller kollektiv overenskomst på den anden side. Sager om lovgivning og kontrakter behandles ved domstolene eller ved Ligebehandlingsnævnet. Sidstnævnte træffer gratis juridisk bindende afgørelser vedrørende både kønsligestillings- og andre ligestillingslove. Sager vedrørende håndhævelse af en regel, som henhører under det fagretlige system, skal behandles ved en faglig voldgiftsret, Arbejdsretten eller eventuelt nævn nedsat af parterne, for eksempel Afskedigelsesnævnet på DA/LO-området eller ligelønsnævnet på DI/CO-industriområdet. Ligeløns- og ligebehandlingslovene har givet anledning til en omfattende praksis fra de arbejdsretlige instanser, domstolene og Ligebehandlingsnævnet. 14

15 KAPITEL 4 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING Selvom Danmark på mange områder ligger i den internationale top, hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder, røg Danmark i 2015 ud af top 10 i det årlige ligestillingsindeks fra World Economic Forum. Fra en 5. plads i 2014 til en 14. plads i Det skyldes blandt andet større ulighed i sundhed mellem mænd og kvinder og en lavere placering i forhold til magt og repræsentation, målt på ledere, lovgivere og højtplacerede embedsfolk. 38 I 2015 var det tydeligt at se, at ligestilling i stigende grad tager plads i debatspalterne, hvor blandt andet værdipolitiske emner som sexisme i nattelivet, tonen og debatformen på sociale medier og indsatsen over for vold og voldtægt blev debatteret. På trods af den livlige politiske debat var 2015 kendetegnet af konkret tilbagegang på ligestillingsområdet. Regeringen valgte at droppe en række igangværende indsatser for ligeløn, barsel til selvstændige og for flere kvindelige forskere, uden at disse initiativer er blevet erstattet af nye tiltag. Med afsæt i en bred politisk aftale fremsatte regeringen i 2015 forslag til ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. Loven blev vedtaget i december 2015 og trådte i kraft 1. januar Lovændringen skal være med til at sikre, at det kun er de personer, der selv har oplevet en krænkelse, der kan få deres klage behandlet ved Ligebehandlingsnævnet. Herved fokuseres nævnets arbejde til sager om oplevet diskrimination. For at det nye krav om, at en sag kun behandles, hvis den bygger på en oplevet krænkelse, ikke får den konsekvens, at principielle sager overses, får Institut for Menneskerettigheder fremover mulighed for at indbringe principielle sager og sager af offentlig interesse for nævnet. Siden 'Status er der sket forbedringer på følgende områder: Regeringen besluttede i oktober 2015 sammen med S, RV, SF og K at omprioritere indsatserne i den nationale handlingsplan til bekæmpelse af 15

16 vold i familien og i nære relationer. Omprioriteringen betyder 6,5 mio. kroner til projekter, der skal støtte og rådgive kvinder og mænd, der udsættes for stalking. Det er en vigtig indsats, da vi i Danmark har en betydelig udfordring i at beskytte især kvinder, som udsættes for psykisk vold i form af chikane, trusler, overvågning mv., som stalkingen udgør. 40 I januar 2016 præsenterede regeringen et nyt udspil, Respekt for voldtægtsofre, der har til formål at sætte klare rammer for politiets arbejde med voldtægtssager og sikre, at ofre for voldtægt mødes med værdighed. Udspillet indeholder flere initiativer, herunder at der udarbejdes centrale retningslinjer for modtagelse og behandling af anmeldelser om voldtægt, at politiet undervises i afhøringsteknik, at bistandsadvokaternes rolle styrkes ved at indføre særlige bistandsadvokatlister, og at politiet iværksætter en anmeldelseskampagne på voldtægtsområdet i løbet af Folketinget har i juni 2016 vedtaget et lovforslag, der skal skærpe straffen for voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved at den voksne udnytter sin fysiske eller psykiske overlegenhed; og for falsk anklage. Ændringerne træder i kraft den 1. juli Udviklingen på området har imidlertid også frembragt nye udfordringer og aktualiseret tidligere udfordringer på følgende områder: Regeringen har i 2015 valgt at rulle reglerne om kønsopdelt lønstatistik tilbage. Det betyder, at det fremover kun vil være virksomheder med mindst 35 ansatte, der skal benytte kønsopdelt lønstatistik. 42 Konsekvensen er, at på cirka færre virksomheder vil de ansatte fremover ikke kunne få indsigt i deres lønniveau med muligheden for at se lønforskelle og opdage ulovlig forskelsbehandling. I 2015 besluttede regeringen at droppe den nuværende ordning for barselsudligning for selvstændige erhvervsdrivende, som trådte i kraft 1. januar Uden barselsudligningen er der efter instituttets opfattelse stor risiko for, at det vil blive mindre attraktivt at være selvstændig, ligesom det vil kunne få negativ indflydelse på beslutning om familieforøgelse. Uddannelses- og Forskningsministeren stoppede i 2015 støtten til det såkaldte YDUN-program, som blev vedtaget i Programmet havde til formål at øge andelen af kvindelige forskere og gjorde det nemmere for kvindelige forskere at få midler til deres forskning. Danmark ligger under gennemsnittet i OECD, når det kommer til andelen af kvindelige forskere med 16

17 under 20 procent kvindelige professorer på trods af en overrepræsentation på Ph.d.-niveau. 44 Vigtige sager ved danske domstole i 2015: I en principiel sag afgjorde Højesteret i januar 2015, at virksomheder har pligt til at forlænge deres elevers uddannelsesaftaler, hvis eleven bliver gravid. 45 Frem til Højesterets dom har retspraksis på området været usikker. Som udgangspunkt vil lignende sager betyde et godtgørelseskrav på mindst seks måneders løn. Dommen skærper virksomheders forpligtelser i forhold til elever og fastslår, at en virksomhed i forhold til elever har pligt til at afklare, om en elevkontrakt skal forlænges. I september 2015 fandt Kolding Byret i en sag om frisørpriser, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, da en salon havde afslået at give en kvinde en herreklipning, også selvom kvinden havde fravalgt vask og hårprodukter. 46 FN s kvindekomité afgav i marts 2015 en række anbefalinger til Danmark inden for en bred vifte af områder, herunder ligestilling, vold mod kvinder, trafficking, uddannelse og arbejdsforhold, efter at Danmark var blevet eksamineret af komitéen i februar i Geneve

18 KAPITEL 5 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK 5.1 HÅNDHÆVELSE AF LIGELØNSPRINCIPPET I Danmark tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder. En del af dette løngab kan være udtryk for kønsdiskrimination. Dette afsnit sætter fokus på håndhævelse af ligelønsprincippet. Først beskrives nogle væsentlige barrierer for gennemførelse af individuelle sager om ligeløn: manglende gennemsigtighed i lønfastsættelsen, utilstrækkelig information om lønforskelle og risiko for repressalier. Derefter behandles de muligheder for kollektiv eller strukturel håndhævelse af ligelønsprincippet, som følger af offentlige myndigheders pligt til at kønsmainstreame inden for ligelønslovens område. Reel håndhævelse af ligelønsprincippet omfatter samfundsmæssige rammevilkår, som både understøtter individuelle retssager om ligeløn og fremmer ligeløn og derved forebygger, at sagerne opstår DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Der er inden for menneskeretten en lang tradition for at beskæftige sig med landenes kapacitetsopbygning med hensyn til håndhævelse og access to justice, det vil sige de beskyttede gruppers muligheder for at anvende menneskerettighederne. 49 Rettigheden i EMRK artikel 6 har gennem tiden givet grundlag for formulering af et grundlæggende princip om ret til effektiv adgang til domstolsprøvelse i EU-retten, ikke mindst når det gælder håndhævelse af diskriminationsreglerne. 50 FN s Kvindekomité har fokus på løngabet mellem kvinder og mænd på det danske arbejdsmarked. Efter eksamination af Danmark, på baggrund af landets 8. periodiske rapport, opfordrede komitéen i 2015 blandt andet til, at Danmark tilvejebringer klar vejledning om begrebet lige løn for arbejde af samme værdi, og at dataindsamlingen vedrørende køn og lønninger forbedres for at kunne måle fremskridt og udforme politikker på området

19 I EU-direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i arbejdslivet indebærer pligten til ligeløn, at for samme arbejde eller arbejde, som tillægges samme værdi, afskaffes enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til køn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. 52 Præamblen præciserer yderligere, at til vurdering af, om arbejdstagere varetager samme arbejde eller arbejde af samme værdi, bør det i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis fastslås, hvorvidt arbejdstagerne kan anses for at være i sammenlignelige situationer under hensyntagen til en række faktorer, blandt andet arbejdets art, faglig uddannelse og arbejdsvilkår. 53 Direktivet fastlægger i afsnit III en række artikler om håndhævelse. Kapitel 1 handler om retsmidler og håndhævelse, herunder klageadgang, erstatning eller godtgørelse og bevisbyrde. Kapitel 2 handler om ligebehandlingsorganer og social dialog. Kapitel 3 handler blandt andet om beskyttelse mod viktimisering, sanktioner, integration af kønsaspektet og formidling af oplysninger. EU-Kommissionen udtaler i sin rapport om gennemførelse af direktivet, at den praktiske gennemførelse af ligelønsprincippet udgør et problem. Kommissionen peger på følgende problematiske forhold: 1) manglende definition i lovgivningen af, hvad der skal forstås ved arbejde af samme værdi, 2) uigennemsigtig løndannelse og 3) processuelle vanskeligheder, såsom lange sagsforløb og mangel på effektive sanktioner. 54 Sammen med rapporten udsendte Kommissionen en række bilag om henholdsvis kønsneutral jobvurdering, retspraksis og god praksis. Efterfølgende formulerede Kommissionen et sæt anbefalinger om, hvordan medlemslandene kan forbedre løngennemsigtigheden, som anses for afgørende for en effektiv gennemførelse af ligelønsprincippet. 55 Disse anbefalinger præciserer Kommissionens generelle anbefalinger til arbejdsmarkedets parter om at udforske veje til at forbedre løngennemsigtigheden DANSKE FORHOLD I 2011 var bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd på hele arbejdsmarkedet 17 procent, beregnet på den standardberegnede timefortjeneste. 57 Standardberegnet timefortjeneste viser medarbejderens normale timeløn, det vil sige timefortjenesten for de timer, der er afregnet til normal sats. Den standardberegnede timefortjeneste er således ikke påvirket af kønsbetingede fraværsforskelle i forbindelse med for eksempel syge- og barselsfravær. Denne forskel har stort set ikke ændret sig i de seneste 10 år, på trods af, at der er sket store forandringer i kvindernes uddannelsesniveau og beskæftigelsesforhold. 58 En del af denne lønforskel kan være udtryk for kønsdiskrimination og kan dermed være i strid med forbuddet mod lønmæssig forskelsbehandling i ligelønsloven. 19

20 Der er ingen officielle registreringer af retssager på ligelønsområdet, men det er en almindelig opfattelse, at der er få sager. 59 Ligebehandlingsnævnet (og det tidligere Ligestillingsnævn) har inden for de seneste 15 år truffet afgørelse i 43 sager om ligeløn. 60 De nye ligelønsnævn, der blev oprettet i 2010, har endnu ikke afgjort nogen sager. I Danmark bliver lønforhold typisk fastsat ved individuel eller kollektiv aftale. De kollektive aftaler indeholder lønbestemmelser med kriterier, lønrammer og lønprincipper. De fastsætter også procesregler om, hvordan lønnen forhandles på virksomheden og om undersøgelser i forbindelse med krav om uligeløn. Aftalernes indhold har sammen med ligelønsloven stor betydning for, hvor gennemsigtig løndannelsen er. Individuel håndhævelse forudsætter gennemsigtighed og tryghed Gennemsigtighed i lønfastsættelsen er en afgørende forudsætning for, at reglerne om ligeløn kan anvendes. Om der er gennemsigtighed, afhænger som nævnt af både lønaftaler, lovgivning og forhandlingsregler. Den afhænger også af uformelle rutiner og adfærdsnormer på den enkelte arbejdsplads. Den reelle beskyttelse mod løndiskrimination forringes, hvis der er risiko for repressalier, når en ansat ønsker at undersøge lønforskelle eller rejse et krav om ligeløn. Ligelønsprincippet forudsætter sammenligning af tre lønrelaterede forhold: jobindhold, lønbegrundelser og løn. Det er afgørende at sikre gennemsigtighed i forhold til alle tre forhold: jobbet (hvilke opgaver udfører den ansatte?), lønbegrundelsen (hvad er virksomhedens lønpolitik, hvad honoreres?) og lønnen (hvilke lønforskelle eksisterer?). Gennemsigtighed i forhold til jobbet forudsætter for det første, at den ansatte har en klar jobbeskrivelse, og for det andet, at der er klarhed om, hvilke former for arbejde der kan betragtes som værende af samme værdi. Begrebet arbejde af samme værdi er imidlertid ikke defineret i ligelønsloven. 61 Fastlæggelsen af begrebet sker derfor igennem retspraksis, herunder EU-Domstolens afgørelser. 62 Gennemsigtighed i forbindelse med lønbegrundelsen betyder, at virksomhedens lønpolitik kan forklare lønforskelle mellem medarbejderne systematisk. I praksis anvender virksomhederne ofte lønsystemer, men systemerne er ikke tilpasset ligelønsloven. Danske lønninger bestemmes derfor ikke af en systematisk værdifastsættelse i relation til arbejdets værdi, men af faktorer som for eksempel forhandlingsstyrke, aftaleforhold, medlemskab af organisationer og konjunkturforhold. Samtidig viser forskning, at både mænd og kvinder har faste forestillinger om, hvad der er de rigtige opgaver for henholdsvis mænd og 20

21 kvinder, og begge køn forbinder de opgaver, som mænd udfører, med højere status og værdi end de opgaver, som kvinder udfører. 63 Gennemsigtighed i forbindelse med lønforskelle betyder, at de ansatte skal kunne identificere de lønforskelle, som berører dem. Nogle overenskomster har bestemmelser om adgang til kønsopdelte lønoplysninger, ligesom nogle forbund udarbejder ligelønsstatistikker med videre. 64 Ligelønsloven tilstræber en vis gennemsigtighed i forhold til lønforskelle mellem kvinder og mænd på virksomhedsniveau ved at pålægge arbejdsgivere pligt til at udarbejde enten en kønsopdelt lønstatistik eller en redegørelse om ligeløn. 65 Reglerne om kønsopdelt lønstatistik er siden vedtagelsen i 2001 blevet ændret flere gange. Efter en kritisk evaluering 66 i 2011 af virksomhedernes brug af ligelønsstatistikken blev reglerne styrket i Blandt forbedringerne var, at flere virksomheder blev omfattet af reglerne, idet grænsen for, hvornår en virksomhed skal følge reglerne, blev ændret fra 35 ansatte til 10 ansatte, og at de ansattes rettigheder om information og høring om statistikken blev styrket. Samtidig fik lønmodtagerne ret til at få oplyst den DISCO-kode, de er indberettet under i den kønsopdelte statistik. DISCO-koden beskriver medarbejderens arbejdsfunktion. Efter valget i 2015 har regeringen gennemført en tilbagerulning af reglerne, der indebærer, at det igen kun er virksomheder med 35 ansatte eller mere, der bliver forpligtet af reglerne. 68 Det er regeringens opfattelse, at reglerne udgør en for stor byrde for erhvervslivet. Institut for Menneskerettigheder finder, at lovforslaget fører til en unødvendig og væsentlig svækkelse af arbejde med ligeløn. Instituttet anbefalede blandt andet i sit høringssvar, at antallet af virksomheder, som er forpligtet, fastholdes på det nuværende niveau, og at de ansattes ret til information og høring styrkes. 69 Institut for Menneskerettigheder har undersøgt klageres erfaringer med at anvende ligelønslovens beskyttelse i praksis i rapporten Erfaringer fra ligelønssager en interviewundersøgelse af klagerens perspektiver. 70 Undersøgelsen viser, at klagerne oplever manglende gennemsigtighed. Endvidere indgår bekymring for repressalier fra arbejdsgiveren i mange af klagernes første overvejelser om, hvorvidt de vil rejse en sag. For nogle klagere har repressalier under sagen haft langvarige og alvorlige påvirkninger af deres arbejdsliv. Styrkelse af den strukturelle håndhævelse af ligelønsprincippet Retssager og individuel håndhævelse kan ikke stå alene, når det gælder fremme af ligeløn. De afgørende fremskridt forudsætter, at arbejdsgivere og 21

22 myndigheder bruger deres kompetence til at skabe gennemsigtige og lige lønforhold i samfundet. Her er de offentlige myndigheders pligt til at kønsmainstreame på ligelønslovens område central. 71 Den betyder, at myndighederne inden for deres område aktivt skal tage hensyn til målsætningen om ligeløn mellem mænd og kvinder i al planlægning og forvaltning, for eksempel ved udformning og gennemførelse af love, administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter, på de områder, som ligelønsloven dækker. Et væsentligt område er sikring af ligelønsprincippet i det offentlige aftalesystem. Denne opgave skal varetages på alle niveauer, fra den lokale lønforhandling i den lokale forvaltning til den øverste politiske ledelse, som fastlægger lønpolitikken. Et andet væsentligt område er det private aftalesystem, hvor de relevante myndigheder inden for deres ressort skal overvåge den lønfastsættelse, der sker på det private arbejdsmarked. Her må aktivering af den ikke-implementerede EU-forpligtelse til at tilskynde arbejdsmarkedets parter til dialog om fremme af ligebehandling med videre overvejes som et nyttigt element. 72 Ud over pligten til at mainstreame har beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren pligt til hvert tredje år at monitorere ligelønsområdet ved at udarbejde en redegørelse for indsatsen for at opnå ligeløn mellem mænd og kvinder. Der skal blandt andet redegøres for statistik, som synliggør omfanget af ligeløn, samt gennemførte og påtænkte initiativer på området. 73 Regeringen nedsatte i 2008 en Lønkommission, som blandt andet havde til opgave at undersøge, om der i forhold til ligelønsloven er problemer med ligeløn på det offentlige område. 74 Efter en omfattende analyse af løn-, ansættelses- og ledelsesstrukturer kom Lønkommissionen i 2010 med en opfordring til alle arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i stat, regioner og kommuner om at gennemføre serviceeftersyn af deres aftaleforhold, herunder i forhold til ligeløn. 75 Denne opfordring er blevet fulgt af flere overenskomstparter. Parterne på det kommunale område (KL og KTO) fulgte opfordringen i 2010 og stod blandt andet bag en SFI-rapport om lokal løn på kommunale arbejdspladser. 76 Rapporten viser eksempler på, at kommunernes ledelse og det kommunale overenskomst- og forhandlingssystem ikke understøtter sikring af ligeløn. I 2015 udformede overenskomstparterne på det regionale område, Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner, i fællesskab en vejledning om, hvordan ligestillingsaspektet kan inddrages i de lokale lønforhandlinger. 77 En del andre initiativer er taget på baggrund af kommissionens opfordring, men et samlet overblik og erfaringsopsamling er vanskeligt at få. 78 Der er efter instituttets opfattelse behov for, at ligelønsloven sikrer en kontinuerlig monitorering af gennemførelsen af ligeløn i Danmark. 22

23 En undersøgelse af forhandlingssystemet i det offentlige og ligelønnen anfører blandt andet, at de kvindedominerede forbund i forbindelse med Tjenestemandsreformen i 1969 typisk blev klassificeret og indplaceret på lavere løntrin end de store mandsdominerede forbund, og at det offentlige forhandlings- og aftalesystem ikke siden har været i stand til at ændre dette relative lønhierarki mellem de offentlige kvinde- og mandegrupper afgørende. 79 Flere undersøgelser sætter fokus på strukturelle forklaringer og kilder til ligelønsproblemet. En undersøgelse af lønafkastet ved at uddanne sig viser, at kvinder og mænd ikke får lige stort lønafkast af at uddanne sig. 80 En undersøgelse af lønforskelle mellem kvinder og mænd i industrien viser blandt andet, at mænds timeløn gennemgående er højere end kvinders, og at lønforskellen er størst inden for tekstil- og læderindustri, større på små arbejdspladser end på store, og når der er relativt mange kvindelige ansatte på arbejdspladsen. 81 Institut for Menneskerettigheder har undersøgt omfanget af oplevet diskrimination i forbindelse med graviditet og barsel procent af de adspurgte kvinder oplyste, at de ikke blev inviteret til lønforhandlinger, mens de var på barselsorlov. Det er slået fast i retspraksis, at det strider mod lovgivningen ikke at tilbyde medarbejdere lønsamtale under barselsfravær. 83 Institut for Menneskerettigheder finder, at der på grundlag af mainstreamingpligten og redegørelsespligten bør gennemføres en mere omfattende og systematisk monitorering af udviklingen af ligeløn i Danmark. Den bør omfatte overvågning af lønforskelle, gennemsigtighed i løndannelsen, overenskomstresultater, antal sager, problemer med repressalier, information om aktiviteter til fremme af ligeløn med videre ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme ligestillingen og menneskerettighederne - at: Beskæftigelsesministeriet præciserer ligelønslovens begreb om arbejde, der kan tillægges samme værdi, så det tydeligt fremgår, hvilke forhold der skal lægges til grund, når det skal vurderes, om forskelligt arbejde kan tillægges samme værdi. arbejdsmarkedets parter fremmer ligeløn og forbedrer gennemsigtigheden i løndannelsen gennem for eksempel vejledninger og undersøgelser. Et formål er at gøre det lettere at sammenligne forskelligt arbejde og vurdere, om der er tale om arbejde af samme værdi, når arbejdsgivere og ansatte forhandler løn på virksomheden. 23

24 Beskæftigelsesministeriet gennemfører en systematisk monitorering af udviklingen af ligeløn i Danmark i medfør af ligelønslovens mainstreamingforpligtelse og redegørelsespligt. regeringen tager initiativ til at tilbagerulle forringelsen af den kønsopdelte lønstatistik i ligelønsloven, sådan at virksomheder med mindst 10 og ikke som nu 35 ansatte igen bliver omfattet af reglerne, og mulighederne for at samarbejde om lønstatistikken styrkes. 5.2 DET KØNSOPDELTE UDDANNELSESVALG Det danske uddannelsessystem er fortsat præget af kønsopdeling, idet piger/kvinder antalsmæssigt dominerer visse uddannelsesområder, og drenge/mænd antalsmæssigt dominerer andre. I dette afsnit sættes der fokus på de unges kønsopdelte uddannelsesvalg og uddannelses- og erhvervsvejledningen, som har til formål at vejlede de unge i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Retten til uddannelse er beskyttet i en lang række internationale regelsæt. 84 Beskyttelsen drejer sig både om at fastlægge grundlæggende rettigheder om adgang til uddannelse, uddannelsens indhold med videre og at sikre, at disse rettigheder kan nydes uden diskrimination. Uddannelses- og erhvervsvejledning er specifikt reguleret i EU-direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Efter direktivet er adgangen til alle typer af og niveauer for erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse omfattet af forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling, både i den offentlige og private sektor. De forpligtede aktører er således alle, som driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed af denne karakter. 85 Uddannelsesområdet er derimod undtaget fra direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. 86 Kvindekonventionen kan i den forbindelse bruges som fortolkningsbidrag ved anvendelse og håndhævelse af ligestillingslovens pligter for dem, der har ansvaret for det danske uddannelses- og vejledningssystem. 87 Ligebehandling i forbindelse med uddannelse er omfattet af ligestillings- og ligebehandlingsloven. Ligestillingsloven forbyder kønsdiskrimination i folkeskolen og anden uddannelse, som ikke tager sigte på lønnet beskæftigelse

25 Ligebehandlingsloven, der retter sig mod arbejdsmarkedet, forbyder kønsdiskrimination i forbindelse med adgang til erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse. Ved erhvervsuddannelse forstås enhver uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse. 89 Dette omfatter ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Institutioner, der varetager erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse af unge, har dermed pligt til at give piger/kvinder og drenge/mænd ligeværdige ydelser og tilbud i enhver henseende, både når de vælger uddannelse, og når de er i et igangværende forløb på en uddannelsesinstitution. Formelt set er drenge/mænd og piger/kvinder altså sikret lige adgang og muligheder for deltagelse og integration i uddannelsessystemet, men reelt set eksisterer en række strukturelle, institutionelle og kønnede barrierer, som er med til at hindre piger/kvinder og drenge/mænd i at vælge bestemte uddannelser og dermed karriereforløb. Ud over forbud mod kønsdiskrimination indeholder begge love pligt for de offentlige myndigheder til at arbejde for ligestilling samt indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning (kønsmainstreaming) på de områder, som lovene omhandler DANSKE FORHOLD Danmark beskæftiger i dag en af de største andele af kvinder på arbejdsmarkedet. Ifølge Danmarks Statistik er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i Danmark en af de højeste i EU, og den er kun tre-fire procent lavere end mændenes beskæftigelsesfrekvens. 90 Ultimo november 2013 var beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 69,2 procent for kvinder og 72,8 procent for mænd. 91 Samtidig har vi i dag et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Det kommer til udtryk i kønsmæssige forskelle både på sektorog fagniveau samt i forhold til de enkelte jobfunktioner og kønnenes placering i de enkelte arbejdspladsers hierarki. 92 Eksempelvis arbejder kvinder oftere i deltidsstillinger end mænd. Det skyldes blandt andet, at kvinder arbejder inden for områder, hvor det er mere almindeligt med deltidsstillinger. Desuden viser tal, at det i familier med børn, til stadighed oftest er kvinden, der tager deltidsarbejde. 93 Kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked må ses i relation til det danske uddannelsessystem, som ligeledes er præget af en kønsopdeling. Dette kommer til udtryk ved, at piger/kvinder typisk dominerer uddannelses- og arbejdsområder inden for omsorg, sundhed, kontor og humaniora, mens drenge/mænd typisk dominerer inden for håndværk, teknik, it og naturvidenskab. Konsekvenserne af denne opdeling er uhensigtsmæssige. Arbejdsmarkedet bliver ufleksibelt, flaskehalse opstår, økonomisk ulighed cementeres, ligesom menneskelige ressourcer og talenter ikke udnyttes 25

26 optimalt. 94 Endvidere peger forskningen i retning af en fortsat fastholdelse af det kønsopdelte uddannelsessystem, idet ungdomsuddannelserne fordeler sig i to retninger: henholdsvis en akademisk/boglig studiekultur (de gymnasiale uddannelser, hvor pigerne er antalsmæssigt dominerende) og en praktisk orienteret studiekultur (erhvervsuddannelserne, hvor drengene er i flertal). 95 Samfundets dominerende kønsnormer om uddannelses- og arbejdsmæssige kvalifikationer indebærer en forestilling om, at bestemte evner og interesser ligger mere til drenge/mænd, mens andre ligger mere til piger/kvinder. Disse normer, der præger såvel unges fremtidsorienteringer samt den vejledning, de unge modtager, kommer til udtryk i de unges uddannelsesvalg, som dermed bliver kønsopdelt. Unge orienterer sig i vid udstrækning efter uddannelsesområder, hvor deres køn er markant i flertal, og hvor de menes at have særlige evner samt passe ind. Således bliver kønnet ikke synligt, tydeligt eller forkert med risiko for at udgøre et grundlag for eksklusion fra det sociale eller faglige fællesskab. 96 Med afsæt i den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, og alle unge skal have et liv med uddannelse og arbejde, blev uddannelses- og erhvervsvejledningen styrket med Vejledningsreformen i I denne sammenhæng overgik vejledningen af eleverne i folkeskolen til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvorefter uddannelsesvejledningen først og fremmest skal bidrage til, at unges uddannelsesvalg bliver til størst mulig gavn for den enkelte og samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. 98 Lovgrundlaget for vejledningsopgaven findes i bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (vejledningsloven) 99 samt i bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen). 100 UU tilbyder vejledning i studievalg for unge i klasse samt unge mellem 18 og 24 år, og med den reviderede vejledningsbekendtgørelse fra juni 2014 får UU mulighed for at give vejledning til unge op til 30 år, der har fået et uddannelsespålæg fra jobcentret. UU-vejlederne har desuden til opgave at opsøge unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. Tilrettelæggelse, indhold og prioritering af vejledningsindsatsen sker med vægt på elever der, uden en særlig vejledningsindsats, skønnes at have vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. 101 Vejledningen tilbydes som henholdsvis kollektiv og individuel vejledning og som e-vejledning. Loven og bekendtgørelsen sætter 26

27 rammerne for arbejdet med eleverne, men organiseringen og tilrettelæggelsen af de forskellige indsatser varierer fra kommune til kommune. Tidligere var fokus på at UU-vejlederen skulle have samtaler med alle elever fra 6. klasse til 10. klasse, men dagens vejledning har ændret sig til nu kun at fokusere på individuel vejledning til de Ikke uddannelsesparate og kollektiv vejledning til alle. Den kollektive vejledning udvikles og samarbejdet omkring de Ikke parate er i dag et fælles fokusområde for både skole og UUvejledningen. 102 Institut for Menneskerettigheder har i 2013 undersøgt, hvilken rolle de unges køn spiller i uddannelsesvejledningen. 103 Undersøgelsen viser, at vejlederne ikke er bevidste om, hvordan den unges køn påvirker deres vejledning. Dette betyder i praksis, at forskellige uddannelsesmuligheder typisk præsenteres afhængigt af, om der er tale om en pige/kvinde eller en dreng/mand. At vejledningen er behæftet med en række traditionelle opfattelser af køn, kommer til udtryk ved, at vejlederen ofte undlader at præsentere piger for uddannelser, der leder til et typisk mandefag og omvendt. Med andre ord lader vejlederne sig ubevidst styre af kønsnormer og stereotype forestillinger om sammenhængen mellem køn og uddannelse. Konsekvensen heraf er, at de unge bliver begrænset i deres uddannelsesvalg og dermed i deres udfoldelsesmuligheder i samfundslivet. 104 Det kønsopdelte arbejdsmarked skal altså forstås i lyset af de unges fortsatte kønstraditionelle og kønsopdelte uddannelsesvalg. Hvis denne kønsopdeling skal udjævnes, bør der igangsættes ligestillings- og uddannelsespolitiske initiativer, som kan udfordre og derigennem rykke ved de stereotype opfattelser af, hvad unge mænd og kvinder kan, må og bør. Derfor handler det om at udfordre de kulturelt dominerende kønsnormer og ikke mindst fastlåste forestillinger om bestemte koblinger mellem køn og kvalifikationer. 105 Her spiller den professionelle vejledning af unge i forhold til valg af uddannelse og arbejde en væsentlig rolle. De offentlige myndigheder, som varetager uddannelses- og erhvervsvejledningen (UU-centrene), bør være opmærksomme på, om deres vejledning kan være behæftet med kønsstereotyper, som påvirker de unges valg af uddannelse uhensigtsmæssigt. Sådanne skævheder i tilbud og serviceydelser på erhvervsuddannelsesområdet kan udgøre forskelsbehandling i forhold til unge kvinders og mænds lige integration, indflydelse og muligheder i alle samfundets funktioner og sfærer. Det er altså både samfundsmæssigt væsentligt og økonomisk ansvarligt at sætte fokus på unges kønsopdelte uddannelsesvalg, herunder hvordan kønnede normer og stereotyper påvirker unge, når de orienterer sig efter og senere vælger uddannelses- og arbejdsområde. Dette skal sikre, at unge ikke begrænses 27

Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet pjaicenter@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 4 6 K I P R @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S

Læs mere

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution KØN STATUS 2013 KØN STATUS 2013KØN Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og

Læs mere

1. OVERBLIK... 4 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 4 2. DEN INTERNATIONALE RAMME... 6 2.1 REGLERNE MOD KØNSDISKRIMINATION HAR FLERE KILDER...

1. OVERBLIK... 4 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 4 2. DEN INTERNATIONALE RAMME... 6 2.1 REGLERNE MOD KØNSDISKRIMINATION HAR FLERE KILDER... KØN STATUS 2012 KØN 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut for Menneskerettigheders

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk

Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 AHK@ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O

Læs mere

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) LBK nr 1678 af 19/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-967

Læs mere

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget.

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget. HK s BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL UDKAST TIL LOVFORSLAG OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 18. november 2013 Med henvisning til udkast til lovforslaget udsendt den 31. oktober fremsendes hermed HK s bemærkninger

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Finn Schwarz & Jens Jakob Hartmann Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Kapitel 1 Beskrivelse af regelsystemerne 13 1. Indledning og oversigt 13 2. Internationale og

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1) Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Bilag 40 Offentligt EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Overordnet arbejder EU ud fra det grundlæggende princip, at alle generelle aktioner

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Erhvervsstyrelsen annfen@erst.dk

Erhvervsstyrelsen annfen@erst.dk Erhvervsstyrelsen annfen@erst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK 8. AUGUST 2012 J.nr.: 540.10/27378/KIPR

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 464 Offentligt T A L E Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Læs mere

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål 5. juni 2012 EM 2012/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling

Læs mere

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget. Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Politik & Administration AAU Semesterprojekt 2010

Politik & Administration AAU Semesterprojekt 2010 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 Udvalgte ordførertaler fra 1. behandling af L 150 i folketinget 2 Kl.13:25 () Louise Schack Elholm(V): Med dette lovforslag implementeres Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm.

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 361 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt

Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt Folketinget Politisk Økonomisk Udvalg Christiansborg 1240 København K. Sekretariatet for Ligestilling og Familiepolitik Den

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet DSR, Kreds Nordjylland Tirsdag d. 8. maj 2012 Ligestilling en særlig dansk værdi? Beskæftigelse EU 2008 Euopean Commission,

Læs mere

Faktaark om lønkommissionen

Faktaark om lønkommissionen Faktaark om lønkommissionen Indhold: Side 2: Lønkommissionen om det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsmæssige skævheder Side 4: Lønkommissionen om løn og uddannelse Side 7: Lønkommissionen om arbejde af

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes

2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del Bilag 83 Offentligt 2020-samarbejdet Det danske ligelønsproblem og mulige løsninger Forud for sit foretræde for Folketingets Ligestillings- og Beskæftigelsesudvalg

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning Ministeriet for Ligestilling og Kirke er et lille departement med i alt 58 ansatte. Departementet er delt op i to ressortområder.

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Effektivisering af pligten til at aflevere lønoplysninger)

Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Effektivisering af pligten til at aflevere lønoplysninger) Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Effektivisering af pligten til at aflevere lønoplysninger) Fremsat den 11. november 2009 af HK/Danmark Forslag til Lov om ændring af lov

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) LBK nr 645 af 08/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2011-0006834 Senere ændringer til forskriften LOV nr

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det Page 1 of 5 Print og gem indberetningsskemaet Den endelige indberetning fremgår nedenstående side. For at kunne dokumentere indberetning af ligestillingsredegørelsen, bedes du gemme denne kvitteringsside

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

NYTTEINDSATS I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

NYTTEINDSATS I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV NYTTEINDSATS I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 21. SOCIALRETLIGE KONFERENCE 13.- 14. SEPTEMBER 2017 HOTEL NYBORG STRAND JESPER LINDHOLM, LEKTOR, PH.D. JURIDISK INSTITUT AAU JL@LAW.AAU.DK TAK FOR INVITATIONEN!

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 25. juni 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder,

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1) 2012/1 LSF 105 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 12. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1) Lovforslag nr. L 105 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1) Lovforslag nr. L 105 Folketinget Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2012-13 Fremsat den 12. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

Deltidsansættelse. Ved advokat Signe Juulskov Poulsen. Deltidsansættelse

Deltidsansættelse. Ved advokat Signe Juulskov Poulsen. Deltidsansættelse Deltidsansættelse Ved advokat Signe Juulskov Poulsen 34 Deltidsansættelse 1 35 Deltidsloven og EU-rammeaftalen Direktiv 1997/81 bygger på en EU-rammeaftale vedrørende deltidsarbejde, som har til formål

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere