& Varmeplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "& Varmeplan"

Transkript

1 STEVNS KOMMUNE Strategisk Energi & Varmeplan Stevns Kommunes strategisk energi- & varmeplan gældende for perioden Planerne sætter fokus på Stevns Kommunes tidligere og kommende arbejde for, at mindske CO 2 -udledningen i kommunen. Billede fra Stevns Dag 2015 Teknik & Miljø

2 Forord Den strategiske energi- og varmeplan for Stevns Kommune vil prioritere indsatsen på energiområdet og definere rammerne på varmeområdet de kommende år. Skal energiforbruget i fremtiden nedbringes væsentligt, er det altafgørende, at der ydes en aktiv indsats fra flere kanter. Klimaets fremtid er afhængig af, at vi sammen og hver især reducerer vores energiforbrug. Stevns Kommune vil gerne gøre en indsats for at inddrage kommunens borgere og lokale virksomheder i klimaarbejdet. Der ligger et stort energibesparelsespotentiale, især i den eksisterende bygningsmasse, og det potentiale vil Stevns Kommune gerne være med til at realisere. Det væsentligste er, at klima- og energiløsninger bliver indtænkt i alle Stevns Kommunes projekter, samt at inddragelsen af erhvervslivet indtænkes i udviklingen af en bæredygtig kommune. Den bæredygtige udvikling begynder i det lokale ved at involvere borgerne og erhvervslivet i arbejdet. Udviklingen skal ske på både sociale, økonomiske og energimæssige områder, så indsatsen bliver helhedsorienteret. Gennem en helhedsorienteret indsats kan vi løse de miljøproblemer, som vi står overfor i dag, og som kræver, at vi tænker miljøet ind i vores livsstil og vaner her og nu. Den strategiske energiplan vil fokusere direkte på den miljø- og energimæssige indsats. Indsatsen skal styrke hele værdikæden i Stevns Kommune; borgerne, erhvervslivet og kommunen, ved at nedsætte energiforbruget og øge fokus på vedvarende energi. Via dette fokus ønsker vi at styrke lokalområderne, turismen og lokale virksomheder. De forskellige tiltag i planen er rettet mod forskellige led i værdikæden. 2

3 Indholdsfortegnelse Opbygning af den strategiske energi- og varmeplan 4 Del 1 Rammerne for den strategiske energiplan 5 Hvad er en strategisk energiplan? 5 Formålet med energiplanen og Stevns Kommunes målsætning 5 Status 7 CO 2 -status for Stevns Kommune som samlet enhed 8 CO 2 -status for Stevns Kommune som institution 9 Del 2 Indsatser Reduktionspotentiale 11 Konkrete indsatsområder 12 Målbare initiativer 12 VE-park Varpelev 12 Energibesparelser i kommunen som institution 13 Gadebelysning 13 Ikke målbare initiativer 13 Investering i fossile brændstoffer 13 Opdatering af BBR 14 Oplysningskampagne til sommerhusejere 14 Holtug Energilandsby 14 Cafémøder om energi 14 Forsat understøttelse af grøntrafik 15 Affaldsplan 15 Samlet oversigt over indsatser frem mod Del 3 Varmeplan 18 Kommunens rolle som varmeplansmyndighed 18 Naturgasområder & tilslutningspligt 19 Ejendomme fritaget for tilslutningspligt 19 Områder der er individuelt forsynede 20 Jordvarme på Stevns 20 Varmemiddelskatalog 21 Luft til vand varmepumpe 22 Jordvarmepumpe 22 Træpillefyr 23 Luft til luft varmepumpe 23 3

4 Opbygning af den strategiske energi- og varmeplan Den strategiske energi- og varmeplan er opdelt i tre dele: - Del 1: Rammerne for den strategiske energiplan - Del 2: Strategisk Energiplan for perioden Del 3: Varmeplan. Del 1 beskriver de overordnede rammer for den strategiske energiplan; visionen, konkrete mål og den fremtidige strategi. Derudover beskrives status for energiforsyningen i kommunen og de indtil videre opnåede besparelser både for kommunen som helhed og for Stevns Kommune som institution. Del 2 beskriver det overordnede reduktionspotentiale og de konkrete målbare, og ikke målbare, indsatser frem mod den strategiske energiplans afslutning i Del 3 varmeplanen, er en separat del af den strategiske energi- og varmeplan. Denne varmeplan indeholder de centrale regler for områder med naturgasforsyning, heriblandt tilslutningspligt og regler for jordvarmeetablering i Stevns Kommune. Derudover indeholder del 3 et varmemiddelskatalog, til inspiration for borgere der overvejer at ændre opvarmningskilde i deres hus. 4

5 Del 1 Rammerne for den strategiske energiplan Hvad er en strategisk energiplan? Kommunernes Strategiske Energiplanlægning (SEP) er et planlægningsværktøj, der har til formål at ligge til grund for prioriteringen af kommunernes energibesparelsesindsats og deres overordnede planlægning af energisystemet de kommende år. SEP forsøger derved at fremme omstillingen til et mere fleksibelt og robust energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. Et fleksibelt og robust energisystem skal forstås som et system med lang holdbarhed, der kan holde til forandring i det politiske og teknologiske landskab, således at optimeringer ikke bliver forældet kort tid efter en implementering og skal laves om. Generelt kan det siges om SEP i kommunerne, at det handler om at tænke langsigtet ved, som kommune, at kunne bidrage til en langvarig udvikling hen mod de kommunale og nationale klima- og energimålsætninger. En central del af energiplanlægning er robusthed, hvor der tages højde for mulige fremtidige udviklinger. SEP udgør derved en langsigtet holistisk planlægning, der som udgangspunkt omfatter alle former for energiforbrug og energiforsyning inden for en given kommunes geografiske område. Formålet med energiplanen og Stevns Kommunes målsætning Formålet med Stevns Kommunes Strategiske Energiplan er netop at fokusere kommunens fremtidige tiltag for at mindske energiforbruget og for at styrke indsatsen over for vedvarende energi. Den strategiske energiplan vil være med til at definere rammerne for arbejdet med at sænke kommunens CO 2 -udledning. Med udarbejdelsen af den strategiske energiplan giver vi et præcist overblik over de forskellige indsatser, som kommunen vil satse på i de kommende år. Vi vil både arbejde på konkrete projekter med målbare resultater og på projekter, der har en længere informerende karakter. Stevns Kommune har et større potentiale for biomasse, herunder gylle, halm og træ, end vi udnytter i dag. Derfor vil vi arbejde for, at vi bruger de lokale ressourcer til produktion af energi og varme til både borgerne og virksomhederne i kommunen. Flere af indsatområderne i planen vil have fokus på videreformidling af information, der kan skabe bedre rammer for energibesparelser ude hos borgerne. Det er nødvendigt for strategisk arbejde at have en målsætning eller en vision at arbejde hen imod, og målsætningen i sig selv er derved helt central i forhold til at udvælge, hvilke indsatser eller områder, der skal forbedres for at kunne fremme en omstilling af energiforbruget i Stevns Kommune. I 2012 blev der i Folketinget indgået et energiforlig, hvor Folketinget satte mål for at udfase fossile brændsler i energisystemet. Målet er, at der skal være 100 % vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i I 2050 skal transportsektoren også være drevet 100 % af vedvarende energikilder. Dermed vil hele Danmarks energiforsyning være omstillet til vedvarende energi. Som en af Danmarks kommuner vil Stevns Kommune også sikre, at vores klima- og energiindsats er med til at efterleve opfyldelsen af Danmarks klimamålsætninger. Ved udarbejdelsen af Stevns Kommunes klimahandleplan blev den overordnede intention om at kommunen i 2050 skal være CO 2 -neutral vedtaget. Denne målsætning gælder for hele kommunen og ikke kun for de kommunale aktiviteter. Med den strategiske energiplan vil vi opsætte en delmålsætning, der kan vise vejen mod opnåelsen den endelige slutmålsætning. 5

6 Med afsæt i en genberegning af det originale CO 2 -regnskab for Stevns Kommune vil vi inden udgangen af 2020 sætte et reduktionsmål på 30 % i 2020 i forhold til basisåret Dette mål skal ses i forhold til den allerede opnåede reduktion på 17,9 %. Konkret er målet derved en samlet reduktion af den CO 2 - ækvivalente udledning på ton. Ikke alle indsatser kan igangsættes samtidig og på trods af, at der nævnes mange indsatser i planen, er flere af dem langsigtede, og effekten af nogle af dem forventes derfor ikke at kunne måles før efter år Kommunen ønsker med planen at opnå sine reduktionsmål inden år 2020, men der kan være indsatser, som ikke kan gennemføres før efter

7 Status Stevns Kommune har siden 2009 haft fokus på klima og energi. Kommunalbestyrelsen godkendte i 2009 en strategi, hvor det bl.a. beskrives, hvordan Stevns Kommune, i lighed med andre kommuner, på sigt ønsker at blive en CO 2 -neutral kommune. Med afsæt i strategien blev der udarbejdet en klimahandleplan for perioden Denne handleplan havde primært fokus på, - Indsamling af data - Derpå forarbejdning af dette materiale - Indsamle viden om energiteknologi og besparelsesmetoder - Oparbejde kompetence og viden i forvaltningen I 2012 blev der udarbejdet en ny klimahandleplan gældende for perioden Af de indsamlede data fremgik det blandt andet, at Stevns Kommunes udledning af CO 2 udgjorde 1,24 % af den samlede udledning for hele kommunen. Et tal der grundet tilføjelsen af Stevnsbadet og tjenestekørsel til CO 2 -regnskabet, er steget til 1,34 % i Kommunens udledning som institution er i det større perspektiv lille, og derfor har hovedparten af de 25 ambitiøse initiativer i klimahandleplanen været målrettet borgerne, som fx udarbejdelse af materiale omkring energirenovering af kridtstenshuse, etablering af energilandsbyer, etablering af ladestandere til elbiler, etablering af en energipark ved Varpelev mv. Den deciderede CO 2 - reducerende effekt af flere af disse tiltag er ikke målbar. En mere nøjagtig beskrivelse af de konkrete initiativer og deres individuelle resultater kan læses i kommunes årlige klima- & energistatus. Stevns Kommune som institution 1,34% Stevns Kommune som samlet enhed 98,66% Figur 1 - Stevns Kommune som institutions andel af CO 2 -udledningen, i forhold til Stevns Kommune som helhed i I en strategisk energiplan er der større fokus på konkrete, målbare initiativer, hvorved det kan dokumenteres, at kommunen bidrager væsentlig til opfyldelse af såvel de internationale som de nationale målsætninger for udledningen af CO 2 og energiforbruget. 7

8 CO 2-status for Stevns Kommune som samlet enhed Stevns Kommune indgik i 2011 i et samarbejde med RUC og de andre kommuner i Region Sjælland om kortlægning af CO 2 -udledning for Stevns Kommune i Som et led i den strategiske energiplans tilblivelse er 2008-tallene blevet genberegnet med afsæt i genberegnede nationaltal fra Nationalt Center for Miljø og Energi. Den opdaterede udledning fra 2008 er ton CO 2 e CO2-udledning Stevns Kommune som helhed 2008 & Tons CO Figur 2 - CO 2 -udledningen for Stevns Kommune som helhed & tons CO 2 / år. Resultatet af CO 2 -beregningerne fra 2015 er en udledning på tons CO 2 e. Besparelsen opnået mellem 2008 og 2015 er på ton CO 2 e eller omkring 18 % af den samlede udledning. Den største besparelse er opnået inden for elektricitetsektoren, hvor forbruget er faldet med næsten 14 %, og samtidigt er udledningen per kwh mere end halveret. Det store fald i udledningen per kwh skyldes en langt større mængde vedvarende energi i det danske elnet. 8

9 CO 2 -udledning for Stevns Kommune som helhed, fordelt på brancher 2008 & Elektricitet Varme Transport Landbrug Affaldsdeponi Figur 3 - CO 2 -udledningen for Stevns Kommune fordelt på brancher & tons CO 2 / år. Brancheinddelingen Industri er ikke medtaget på grafen, da den udgør en forsvindende lille del af det totale regnskab. Udledningen fra forbruget til opvarmning er i perioden blevet reduceret med 8 % en ændring der er forårsaget af en løbende udskiftning af olie- og naturgasfyr til CO 2 -neutrale varmekilder, såsom træpillefyr. I de øvrige kategorier er der opnået en mindre besparelse på ton CO 2 e i alt, svarende til 2,3 %. Stevns Kommune er med den opnåede reduktion allerede over halvvejs mod målet om en 30 % reduktion i CO 2-status for Stevns Kommune som institution Som beskrevet tidligere kom kommunen i 2009 med i Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneaftale. Aftalen betyder, at kommunen som institution skal sænke sin egen CO 2 -udledning med 2 % årligt. Den nuværende aftale udløb i slutningen af 2015 og vil som et led i den strategiske energiplan blive fornyet med en tilsvarende årlig målsætning. Resultaterne for CO 2 -regnskaberne kan ses på Figur 4: 9

10 CO 2 -regnskab Stevns Kommunes som institution Tons/år Tjenestekørsel Ny Svømmehal CO2 tons/år Figur 4 - viser udviklingen i kommunens CO 2 -udledning mellem Faste og graddagskorrigerede emissionstal. Som det kan ses på Figur 4, har CO 2 -udledningen været støt faldende gennem hele perioden med undtagelse af tilføjelsen af Stevnsbadet i For at kunne sammenligne mellem forskellige års CO 2 - regnskaber og for at kunne synliggøre opnåede besparelser ved udførte energirenoveringer, udskiftning af varmekilde, etc. benytter figuren faste og graddagskorrigerede emissionstal. Ved brug af variable emissionstal, der tager højde for den stigende mængde vedvarende energi i det danske elnet, var udledningen i 2015 på 2.650,58 ton CO 2 e. Stevns Kommunes målsætning om en årlig reduktion på 2 % i de kommunale bygninger er indfriet alle årene med undtagelse af 2014, hvor reduktionen lå på 1,4 %. De årlige CO 2 -regnskaber for kommunen som institution kan findes på Stevns Kommunes hjemmeside: Stevns.dk under Bolig & Byggeri > Klimaprojekter. 10

11 Del 2 Indsatser Reduktionspotentiale Stevns Kommune som helhed har i perioden opnået en reduktion på omkring 18 % af den samlede CO 2 -udledning med en målsætning på en 30 % reduktion inden For at vi kan leve op til vores målsætning, kræves yderligere en reduktion på omkring ton CO 2 e, i forhold til startåret I Stevns Kommune er der et større potentiale for anvendelsen af biobrændsel. På nuværende tidspunkt bliver biobrændsel kun anvendt i en begrænset mængde til opvarmning, eksempelvis ved et mindre lokalt gårdanlæg ved Klippinge. Stevns Kommune har et samlet gylle-potentiale på omkring ton, og et halm-potentiale på omkring ton, svarende til omkring MWh. Derudover er der et brænde- og træflis potentiale på omkring MWh. En øget brug af disse brændselstyper vil kunne nedsætte kommunens CO 2 -udledning betydeligt. 80 % af det samlede energiforbrug i Danmark er baseret på fossile brændsler, der leveres af et begrænset antal lande på verdensmarkedet, hvilket medfører en stor afhængighed. Desuden er olie en knap ressource, og oliepriserne forventes at stige frem mod Der er derfor god grund til at lægge energisystemet om af hensyn til energipriser og forsyningssikkerhed. En fremtidig udfasning af oliefyrene til mere pris- og klimavenlige varmekilder bør være en central brik i spillet om at nedbringe CO 2 -udledningen for kommunen som helhed. Netop energiforbruget til opvarmning i kommunen er et at de områder hvor der findes det største potentiale for at nedbringe kommunens overordnede CO 2 -udledning. Manglen på fælles varmeforsyninger betyder dog, at kommunen skal nå ud til den enkelte borger i forsøget på at sænke det overordnede energiforbrug. Stevns Kommune havde i første kvartal af 2015 et indbyggertal på indbyggere, fordelt på 250,08 km 2, hvilket gør kommunen til en af Danmarks mindre kommuner målt på befolkningstæthed, med omkring 87 indbyggere pr. kvadratkilometer. Den store befolkningsspredning i Stevns Kommune har formentligt haft en indflydelse på kommunens nuværende opbygning og fordeling af energikilder. Da der i kommunen som helhed ikke eksisterer nogle større fjernvarmeanlæg, er varmekilderne hovedsageligt fordelt på individuelle oliefyr, naturgasfyr, træpillefyr samt en mindre andel af traditionel el-opvarmning. Dette gælder både for kommunens egne ejendomme, men også for de private husholdninger i kommunen. Ifølge BBR er det boliger i kommunen, eller omkring 30 procent af kommunens totale boligmasse, der opvarmes med oliefyr. Olieopvarmning udgør ligeledes i følge BBR ca. 39 % af det beregnede varmebehov i Stevns Kommune og er dermed den primære varmekilde i kommunen. Stevns Kommune har et godt udgangspunkt for at nå målsætningen med de konkrete indsatsområder, der er beskrevet i næste afsnit. Hovedsageligt vil besparelserne komme fra varmeområdet, hvor langt det største besparelsespotentiale befinder sig. Af de konkrete indsatsområder forventes en besparelse i størrelsesordnen ton CO 2 e, langt størstedelen af denne besparelse skal findes i projektet: VE-park Varpelev, der tager udgangspunkt i benyttelsen af Stevns lokale biobrændselsressourcer. Når projektet er færdigt, forventes det at besparelserne kan opfylde kommunes CO 2 -målsætning. Resultatet af den strategiske energiplan skal være det nye udgangspunkt, for det videre arbejde mod den langsigtede plan om en CO 2 -neutral kommune. Der er i dag en løbende teknologiudvikling inden for 11

12 energiområdet. Efter 2020 er det derfor sandsynligt, at vi kan se nye og mere relevante indsatsmuligheder. Det er derfor nødvendigt at reevaluere indsatserne løbende, så det er muligt at tilpasse indsatsen i takt med udviklingen, eller hvis der er ændringer i afgiftssystemet. Som beskrevet tidligere kan ikke alle indsatser igangsættes samtidig, da flere af dem er langsigtede, og effekten af nogle af dem forventes ikke at kunne måles før efter år Kommunen ønsker med planen at opnå sine reduktionsmål inden år 2020, men der kan være indsatser, som ikke kan gennemføres før efter Konkrete indsatsområder Det følgende afsnit beskriver de forskellige indsatsområder i den strategiske energiplan. Områderne er opdelt i målbare og ikke-målbare initiativer. De målbare er initiativer, hvor vi kan beregne en direkte CO 2 - reducerende effekt. De ikke-målbare initiativer er hovedsageligt informationskampagner, borgermøder og i mindre grad understøttelsen af grønteknologi, der skal bidrage til en grøn omstilling. Den direkte effekt af disse er svær at beregne og vil kun løbende kunne ses i CO 2 -regnskaberne. En samlet oversigt over indsatserne findes på side 16. Målbare initiativer VE-park Varpelev Roskilde Universitet har blandt andet gennemført en omfattende kortlægning af alle de nuværende varmekilder i Stevns Kommune. Med udgangspunkt i denne kortlægning er det nu muligt at vurdere, hvorledes fossile brændsler bedst muligt kan erstattes med vedvarende energi i de forskellige nærområder. Stevns Kommune har modtaget et forslag til en Vedvarende Energi-park i området mellem Hårlev og Varpelev, der gennem opførelse af bioenergianlæg, kan levere vedvarende energi til bl.a. Hårlev by. Hvis forslaget gennemføres, vil det blandt andet have følgende effekter: - Cirka 200 midlertidige job igennem de næste 5 år efterfulgt af permanente job - En reduktion på 21 % af Stevns Kommunes samlede drivhusgasudledninger - At 17 % af det samlede energiforbrug i Stevns Kommune dækkes af nye vedvarende energianlæg - En omstilling, der sikrer, at indtægterne fra energiproduktion fremover især tilfalder lokalsamfundet i stedet for som nu, hvor de tilfalder staten (via afgifter på fossile brændsler) eller energiselskaber, der er hjemmehørende uden for kommunen. - Et vigtigt led i forslaget går ud på at styrke samspillet mellem borgere, landbrug og energiselskaber bl.a. ved at oprette en række andelsselskaber, der både giver borgerne et direkte medejerskab til de kommende anlæg og sikrer, at de lokale boligejere dermed kan opnå væsentlige besparelser på deres varmeregninger. Omstilling til vedvarende energi vil medføre mange andre fordele end reduktion af drivhusgasser. F.eks. vil opførelse af et biogasanlæg både mindske landbrugets miljøpåvirkning og skabe nye indtægtsmuligheder for landbruget og lokale transportører. Derudover vil opførelse af et biogasanlæg give midlertidig beskæftigelse til cirka 100 håndværkere, hvoraf de fleste opgaver traditionelt tilfalder lokale håndværkere. Der er gode forudsætninger for opførelse af et biogasanlæg i Stevns Kommune både fordi de nødvendige råvarer er til stede, og fordi en indledende forespørgsel hos lokale landmænd og Gjorslev Gods viser, at der 12

13 er stor lokal interesse for biogas. Dertil kommer, at der allerede findes en del af de nødvendige tekniske installationer i området nær Varpelev, f.eks. findes der allerede to naturgasgeneratorer på gartneriet Østervang Tomater. Generatorerne og øvrige installationer kan indgå i et kommende biogasanlæg og dermed reducere de samlede anlægsomkostninger. Projektet er allerede påbegyndt og er på vej ind i næste fase, hvor projektledelse, konsulenter, tilladelser, borgere mv. skal inddrages. Den totale besparelse forventes at være omkring ton CO 2 e. Energibesparelser i kommunen som institution Som beskrevet tidligere har Stevns Kommune, ligesom 71 andre af Danmarks kommuner, valgt at tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforenings (DN) projekt: klimakommuner. Klimakommuner er en aftale mellem de individuelle kommuner og DN om at nedsætte kommunens CO 2 -udledning, og gennem tilslutningen har Stevns Kommune forpligtet sig til at mindske CO 2 -udledningen for kommunen som institution, med en målsætning på 2 % om året frem mod Siden 2009 har Stevns Kommune løbende arbejdet på at udskifte oliefyr, udskifte belysning til mere energibesparende LED-pærer, installere solceller og forbedre isoleringen i kommunens bygninger. De til dato udførte projekter har ikke kun medført energibesparelser i bygningerne, men også givet et bedre indeklima for medarbejdere og brugere af bygningerne. Stevns Kommunes vil forsat være en klimakommune, og vil forpligte sig til en ny tilsvarende årlig målsætning frem mod den strategiske energiplans slutår Vi arbejder løbende på at skifte vores belysning ud, lave projekter om god isolering og skiftet dyre energikilder ud med billigere og grønne løsninger i de kommunale bygninger. Stevns Kommune skal i 2017 have udarbejdet nye energimærker til kommunens bygninger. Her vil vi lægge en ekstra indsats for at understøtte udarbejdelsen af energimærker der ikke bare lever op til lovkravene, men giver et ekstra solidt fundament for etableringen af fremtidige energibesparelser i kommunens bygninger. Den totale besparelse forventes minimum at være på 200 ton CO 2 (variable emissioner). De årlige CO 2 - regnskaber kan findes på Stevns Kommunes hjemmeside: Stevns.dk under Bolig & Byggeri > Klimaprojekter. Gadebelysning Gadebelysningen på Stevns svarer til omkring en fjerdedel af Stevns Kommunes eget elforbrug og derfor arbejder vi løbende på, at udskifte de ældre gadelamper til energibesparende LED-pærer. Med udskiftningen af gadelamperne sparer vi både penge og miljøet. I 2016 forventes en besparelse på kwh i forhold til 2015, og i 2017 forventes en yderligere besparelse på kwh. Ikke målbare initiativer Investering i fossile brændstoffer Stevns kommunalbestyrelse har på sit møde den 28. april 2016 truffet en beslutning om ikke at investere i fossile brændstoffer, herunder investeringer i selskaber, som har aktier, andel i eller producerer fossile brændstoffer. Det kunne før beslutningen ikke udelukkes, at der blev investeret i fossile brændsler. 13

14 Opdatering af BBR Vores viden omkring varmekilderne i de stevnske husstande, er baseret på oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Desværre er disse data både mangelfulde og fejlbehæftede, hvilket forværrer vores muligheder for at lave de mest effektive tiltag med bæredygtige varmeløsninger. Stevns Kommune vil sørge for at informere borgerne omkring deres pligt til at opdaterer BBR, med fokus på netop deres varmekilder. Oplysningskampagne til sommerhusejere Omkring 70 % af sommerhusene på Stevns er i dag registreret i BBR med traditionelle elpaneler/elradiatorer som varmekilde. Radiatorerne er billige i anskaffelse, men opvarmning med elradiatorer er den dyreste måde, du kan opvarme dit hus på. Ligeledes er ældre radiatorer med mekaniske termostater ikke præcise til at holde en konstant indetemperatur, hvilket giver en dårligere komfort. Alternative varmekilder, såsom luft til luft varmepumper, har flere fordele i forhold til elradiatorer. De kan reducere varmeforbruget med op til 50 % og kan hjælpe med at holde sommerhusene ventileret. Det forventes, at der er et større potentiale til energibesparelser i kommunens sommerhuse, ved at udskifte varmekilder. Derfor vil vi arbejde på en oplysningskampagne til sommerhusejerne, der kan informere om både de økonomiske, komfortmæssige og energimæssige fordele ved at udskifte elradiatorer. Oplysningskampagnen vil dog ikke kun fokusere på udskiftning af varmekilde, men også miljøet. Sommerhuse har ofte skiftende beboere bl.a. grundet udlejning. Derfor vil vi med kampagnen også fokusere på, at gøre opmærksom på kommunens affaldssortering. Holtug Energilandsby Siden 2013 har landsbyen Holtug på Stevns været energilandsby. Energilandsbyen gør en indsats for at mindske energiforbruget og/eller øge andelen af vedvarende energi. Derudover kan de lokale energitiltag være med til at gøre lokalområdet til et mere attraktivt sted at bosætte sig. På Stevns har vi især mange ældre huse i landsbyerne. Det giver potentiale for energibesparelser i bygninger, som både er til gavn for klimaet og for dig. Du vil kunne spare penge på el og/eller varme, opnå et bedre indeklima og så kan de lokale energitiltag være med til at gøre lokalområdet til et mere attraktivt sted at bosætte sig. I Holtug har de haft succes som energilandsby med mange tiltag. Senest har Holtug, som den eneste mindre landsby på Stevns, fået opsat kuber til indsamling af metal og plastik til genbrug. Holtug vil forsat være et foregangseksempel for andre mindre lokalsamfund på Stevns. Med energilandsbyen er der muligheder for at styrke lokalsamfundet gennem det fælles fokus på vedvarende energi, og Stevns Kommune vil forsætte det nære samarbejde med byens borgere for sparring og vidensdeling. Cafémøder om energi Stevns Kommune kan langt fra nå det endelige slutmål om en CO 2 -neutral kommune alene. Langt størstedelen af energiforbruget i kommunen bliver brugt af kommunes borgere. Derfor er det centralt, at vi ikke kun kigger på den kommunale indsats, men også inddrager kommunens borgere i arbejdet mod CO 2 - neutralitet. 14

15 Cafemødernes formål er at understøtte borgene i arbejdet med grønne energitiltag, samt tiltag, der vil reducere deres behov for opvarmning. Møderne skal vejlede borgerne omkring potentielle energiforbedringer og andre grønne tiltag, herunder Isolering af boliger, herunder kridtstenshuse, udskiftning af oliefyr til fordel for andre varmekilder og affaldshåndtering. Møderne har ikke kun fokus på de energi- og miljømæssige forbedringer, men også på de indirekte effekter afledt af energiforbedringer, såsom økonomiske fordele og bedre indeklima. Et eksempel kunne være oplysning om mulighederne for at søge tilskud til energiforbedringer gennem enten BoligJobordning eller gennem energiselskabernes energispareforpligtelser. Forsat understøttelse af grøntrafik Transport udgør en af de største belastninger for miljøet, og privatkørsel er stadig stigende. Opgørelse fra 2015 over Stevns Kommunes samlede CO 2 -udledninger viser, at hele 35 % kommer fra transport. Derfor har Stevns Kommune allerede opsat to ladestandere til elbiler i kommunen, ved henholdsvis Sundhedsog Frivillighedscentret i Hårlev og på torvet i Store Heddinge. En tredje ladestandere vil i løbet af 2016 stå klar ved Multihuset i Rødvig. Opsætningen af ladestandere er sket for at gøre det lettere og mere attraktivt for borgerne i Stevns Kommune at vælge den miljøvenlige elbil frem for en almindelig bil og samtidig for at understøtte turister og besøgende, der kører i elbil. Elbiler støjer og forurener mindre og har potentiale til at køre på ren vedvarende energi i stedet for benzin eller diesel, og det vil være en stor gevinst for miljøet, hvis flere gik over til at køre i elbil. Stevns Kommune arbejder også på at gøre det mere attraktivt at cykle i kommunen ved at forbedre den allerede eksisterende infrastruktur med flere og bedre cykelstier. VI vil forbinde kommunens by- og landområder med gode cykelstier. Forbedringen af infrastrukturen skal skabe rammerne for en sikker cykeltur mellem by og land, og i det hele taget gøre det mere attraktivt at cykle. Affaldsplan EU s Affaldsdirektiv og Regeringens nye Ressourcestrategi Danmark uden affald, lægger begge op til øget ressourceeffektivitet og øget genanvendelse. Ressourcestrategiens mål er, at procenten af genanvendelse på en række materialetyper i husholdningsaffaldet er på 50 % i 2022, hvilket betyder, at der skal ske mere end en fordobling af genanvendelse af disse materialer. Genanvendelse er godt for miljøet, jo mere genanvendelse, desto mindre CO 2 -udledning og forurening med farlige partikler. Stevns Kommune arbejder løbende på at forbedre affaldshåndteringen i kommunen. I maj 2016 er der blevet opsat kuber til metal- og plastikindsamling, der skal supplere de allerede eksisterende glaskuber. Kuberne er opsat i Strøby Egede, Hårlev, Store Heddinge, Rødvig og i energilandsbyen Holtug (De præcise placeringer kan læses på kommunens hjemmeside: Stevns.dk under Affald & Miljø). 15

16 Samlet oversigt over indsatser frem mod 2020 Indsatser frem mod Beregnet reduktion i ton CO 2 -ækvivalenter Målbare indsatser Energibesparelser i kommunen som institution Energibesparelser i kommunens egne bygninger på 200 min. 2 % årligt Forbedring af vidensgrundlaget gennem energimærkeordningen VE-park Varpelev Fase 2 Etablering af en VE-park omkring tomatgartneriet Østervang i Varpelev og Hårlev by. Gadebelysning Udskiftning af ældre lyskilder til LED-belysning Ikke målbare indsatser Understøttelse af grøntrafik Forsat understøttelse af cyklisme, gennem forbedret infrastruktur Understøttelse af elbiler, ved at etablere ladestandere. Holtug energilandsby Forsættelse af energilandsbyen Information & data Oplysningskampagne til sommerhusejere Affaldshåndtering Cafémøder om energi Opdatering af BBR Nej tak til investeringer i fossile brændsler CO 2 -reduktionsmål Allerede opnået CO 2 reduktion Reduktion fra de nye indsatser CO 2 reduktion Tabel 1 - Samlet oversigt over indsatser frem mod ton ton min ton 16

17 17

18 Del 3 Varmeplan Efter 1990 blev de lovpligtige kommunale varmeplaner afskaffet, der tidligere blev benyttet til at udrulle naturgas i Stevns Kommune. Dette betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen i dag ikke med hjemmel i varmeforsyningsloven kan godkende bindende varmeplaner, men Kommunalbestyrelsen kan pålægge hele eller en del af kommunen tilslutnings- eller forblivelsespligt til enten individuel naturgasforsyning eller fjernvarme. Kommunens varmeplanlægning har efterfølgende haft en mere projektorienteret tilgang, der har fokuseret på varmeprojektsforslag i kommunens områder - primært indenfor naturgas. Indsatserne beskrevet i den strategiske energiplan skal være med til, at sikre en mere helhedspræget planlægning og en stigende grad af kommunal påvirkning på varmeplanlægningen. Denne varmeplan indeholder de centrale regler for områder med naturgasforsyning, heriblandt tilslutningspligt. Varmeplanen inkluderer derudover en beskrivelse af områder med særlige drikkevandsinteresser, der har indflydelse på processen med at godkende jordvarmepumper. Til sidst i varmeplansafsnittet, har vi valgt at inkluderer et varmemiddelskatalog, som inspiration til borgere der ønsker at skifte varmekilde i deres hus. Varmemiddelskataloget er en ikke-udtømmende liste over varmekilder, men udarbejdet til at inspirere. Kommunens rolle som varmeplansmyndighed Kommune er den overordnede varmeplanmyndighed. Kommunalbestyrelsen kan initiere konkrete varmeprojekter. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde visse projektforslag. Kommunalbestyrelsen kan pålægge, at et projekt gennemføres inden en vis frist og kan i yderste tilfælde overtage virksomheden, hvis virksomheden ikke mener at kunne nå fristen. Kommunalbestyrelsen kan pålægge tilslutningspligt til den kollektive forsyning. Der kan dog ikke pålægges tilslutningspligt til visse bygninger, f.eks. lavenergibygninger. Kommunalbestyrelsen kan forbyde opvarmningssystemer, der er inkompatibel med den kollektive varmeforsyning, der er planlagt i området. Vedvarende energianlæg må dog ikke forbydes. 18

19 Naturgasområder & tilslutningspligt Naturgasnettet i Stevns Kommune er forsynet af to forskellige energiselskaber; HMN Naturgas, der forsyner områder der tidligere var Vallø Kommune og DONG Energy, der forsyner gammel Stevns Kommune. Nedenstående kort viser naturgasområderne på Stevns: Figur 5 - Naturgasområder i Stevns Kommune I naturgasområderne skal ny bebyggelse tilsluttes naturgasnettet inden ibrugtagning. Der kan dog meddeles dispensation for tilslutningspligten, som beskrevet i efterfølgende afsnit. Der er kun tilslutningspligt for eksisterende udbyggede områder, såfremt dette står i den respektive lokalplan for området og der er ikke aftagepligt. Oplysninger om områdeafgrænsninger kan findes på plansystem.dk Ejendomme fritaget for tilslutningspligt Visse ejendomme er fritaget fra tilslutningspligt. Det gælder ejendomme: 19

20 hvor over 50 % af en bygnings varmebehov dækkes fra et vedvarende energianlæg eller overskudsanlæg (det er dog en forudsætning for at blive fritaget, at bygningen var indrettet med for eksempel et træpillefyr med den nødvendige kapacitet på det tidspunkt, tilslutnings- eller forblivelsespligten blev pålagt). bygninger der ikke er beregnet til at blive opvarmet hele året. lavenergibygninger, bygninger, hvor det kan dokumenteres, at de på tidspunkt for deres opførelse eller ombygning opfylder de gældende klassificeringskrav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet. hvor omstillingen på grund af nødvendige større installations- eller bygningsmæssige ændringer bliver uforholdsmæssig dyr. Det vil det for eksempel kunne være for huse, hvor der er installeret elradiatorer. der skal nedrives inden for et kortere årrække. Kommunalbestyrelsen vurderer, om en ejendom er berettiget til at blive fritaget for tilslutningspligten. Folkepensionister har krav på dispensation fra at blive tilsluttet til den kollektive forsyning, hvis de er folkepensionister på tilslutningstidspunktet. Områder der er individuelt forsynede Valget af opvarmningsform i områderne der ikke forsynes med naturgas, er op til ejendommes ejer. Der skal dog gøres opmærksom på, at det ikke at tilladt for nybyggeri at benytte elvarme (traditionelle elpaneler), som primær opvarmningsform. Jordvarme på Stevns I kommunen er der ofte gode muligheder for, at få tilladelse til, at etablere horisontale jordvarmeanlæg eller jordvarmespiraler der ikke installeres dybere end 5 meter. De dybe horisontale jordvarmeanlæg kan der sjældent gives tilladelse til. Der er særlige regler for etablering af jordvarmeanlæg, da det skal sikres, at der ved etablering af jordvarmeanlægget ikke sker en forurening af jorden eller grundvandet. Da størstedelen af Stevns Kommune er omfattet af Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), skal du ansøge om tilladelse hos Stevns Kommune, inden du etablerer, sløjfer eller nedlægger dit jordvarmeanlæg (se evt. figur 6). Hvis specifikke betingelser er opfyldt uden for OSD-, NFI- (nitrat følsomt) og indvindingsområder, skal der ske en anmeldelse til kommunen, og hvis Stevns Kommune ikke har nogle bemærkninger kan anlægget etableres uden særskilt tilladelse. Dog må der ikke etableres jordvarmeanlæg indenfor en konsekvens afstand på pt. 50 m til vandboringer. Man skal være opmærksom på, at der også kan være andre papirer, du skal have i orden, når du skal have jordvarme. Det kan for eksempel være en byggetilladelse, eller dispensation for tilslutning til kollektiv varme. Der gælder særlige forhold, hvis grunden er kortlagt ifølge lov om jordforurening, da du så skal have en separat tilladelse, før du må begynde arbejdet. Du kan læse mere om Jordvarmeanlæg i Stevns Kommune på kommunens hjemmeside: Stevns.dk Under Bolig & Byggeri > Energi & Varme. 20

21 Figur 6 OSD-, OD- og nitratfølsommeområder, såvel som indvindingsoplande i Stevns Kommune. Det er muligt at finde kort over OSD, OD og NFI områder på: Miljoeportalen.dk under Arealinformation. Varmemiddelskatalog Som supplement og understøttelse for den strategiske energiplan og den sammenhængende varmeplan, har vi valgt at lave et varmemiddelskatalog. Varmemiddelskataloget skal understøtte vision om en sammenhængende, grøn og CO 2 -neutral kommune. Varmemiddelskataloget er tiltænkt alle kommunes borgere der påtænker at skifte varmekilde i den nærmere fremtid, både beboere villaområder, landsbysamfund og sommerhusområderne. Mange vil i den kommende tid, blive stillet overfor den udfordring, at olie- og naturgasfyret skal udskiftes med vedvarende energikilder. Varmemiddelskataloget er 21

22 en ikke-udtømmende liste over varmekilder, men tiltænkt til at inspirere. Det er f.eks. muligt at supplere varme- og elproduktionen i et hus, med solenergianlæg i form af enten solceller eller solvarme. Luft til vand varmepumpe En luft til vand varmepumpe udnytter varmeenergien i udeluften til at producere varme og varmt vand i huset, og kan således fungere som den eneste varmekilde i boligen. Varmepumpen virker hele året og udnytter udeluftens naturlige varme, ved at omdanne varmen fra luften til varmtvand. Systemet består af en ude og en inde del, henholdsvis en ventilator der trækker luften forbi varmepumpen, og selve varmepumpen. For at cirkulere varmen rundt i boligen benyttes et vandbårent varmesystem, i form af enten radiatorer eller gulvvarme. Fordele: - Levere både rumvarme og varmt brugsvand - Minimal vedligeholdelse - Mindre pladskrævende end andre løsninger som eks. Jordvarme, og kræver ikke at man skal grave haven op - Stor besparelse på den løbende varmeudgift. Ulemper: - Ventilatoren/kompressor støjer - Kræver eksisterende vandbårent radiatorsystem, eller ny installation heraf - Mindre effektivitet end jordvarmepumper - For en maksimal komfort og udnyttelse af pumpen, skal huset være velisoleret Jordvarmepumpe OBS. læs også afsnittet Jordvarme på Stevns Et jordvarmeanlæg udnytter varmeenergien i jorden til at producere varme og varmt vand i huset, og kan således fungere som den eneste varmekilde i boligen. Varmepumpen virker hele året og udnytter den oplageret solenergi, der er bundet i jorden til. Da varmepumpen udnytter varmen i jorden, er den ikke så påvirket af vejret som luft til vand-varmepumpen, og opnår derved en højere effektivitet. Ligesom luft til vand-varmepumperne benytter jordvarmepumpen enten radiatorer eller gulvvarme til varmefordeling i husstanden. En jordvarme pumpe kræver ingen særlig vedligeholdelse og genererer ingen støj. Opsamlingen af varmen fra jorden, kræver dog at der graves mange meter slange ned, hvilket kræver en større have. Fordele: - Meget høj effektivitet året rundt - Lavere varmeregning grundet den høje effektivitet - Levere både rumvarme og varmt brugsvand - Støjer ikke Ulemper: - Anskaffelsesomkostningerne er høje - Kræver et større jordareal til nedgravning af slanger (mindre ved anskaffelse af spiraler) - Kræver eksisterende vandbårent radiatorsystem, eller ny installation heraf 22

23 - Der skal udføres årligt eftersyn af jordvarmeanlæg Træpillefyr I et pillefyr fyres med træpiller i stedet for olie, gas eller brænde. Træpillerne er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Pillefyret opvarmer radiatorer og varmtvandsbeholder på samme måde som et olie- eller naturgasfyr. Et træpillefyr kræver udover selve fyret, også plads til opbevaring af træpiller. I modsætning til de øvrige varmemidler i kataloget, kræver et pillefyr et større serviceniveau i form af påfyldning af piller, og tømning af aske. Der er dog stor forskel på hvor ofte dette skal udføres, alt efter fyrets type og funktioner. Fordele: - Billig i drift og vedligehold - Billigere anskaffelsesomkostninger i forhold til jord- og luft til vandvarmepumperne. - Træpiller betragtes som CO 2 -neutrale - Hvis du vælger et nyt fuldautomatisk pillefyr, er varmekomforten at sammenligne med olie- og gasfyring. Ulemper: - Kræver særskilt plads til opbevaring af træpiller - Kræver mere service end de andre varmekilder, ved påfyldning træpiller og rensning af fyret - Kræver eksisterende vandbårent radiatorsystem, eller ny installation heraf - Fyret kan bevirke til støjgener, om end ikke større end ved traditionel olie- eller naturgasfyr Luft til luft varmepumpe Luft til luft-varmepumpen udnytter, ligesom luft til vand varmepumpe, udeluften til at producere varme i huset. I modsætning til luft til vand varmepumpen, kan denne løsning ikke varme dit brugsvand op. Luft til luft-varmepumpen er især en god løsning i mange sommerhuse, da den er billig i anskaffelse og ikke kræver et vandbårent radiatorsystem. Desuden kan den cirkulerer frisk luft udefra ind i boligen, og give bedre indeklima i de ofte tomme sommerhuse. Luft til luft-varmepumpen kan også benyttes som supplement til opvarmningen i helårshuse. Pumpen egner sig dog bedst til store, sammenhængende rum. Fordele: - Billig at installere - Langt højere effektivitet end ved elradiatorer, og derved kan der opnås betydelige besparelser på varmeregningen - Giver bedre indeklima ved at cirkulere luft rund i huset. - Kræver ingen tidligere varmeinstallationer Ulemper: - Kan ikke levere varmt vand og skal evt. suppleres med en varmtvandsbeholder - Er kun effektiv i et rum - Er mindre effektiv i måneder hvor behovet for opvarmning er størst - Indedelen af varmepumpen støjer ved brug 23

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen. Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg UDKAST Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15, 26 a, nr. 1, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf.

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15, 26 a, nr. 1 og 2, og

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 328 Offentligt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15,

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klage over Næstved Kommunes afgørelse af 6. april 2011 om afslag på dispensation fra forblivelsespligt til Næstved Varmeværk A.m.b.A.

Klage over Næstved Kommunes afgørelse af 6. april 2011 om afslag på dispensation fra forblivelsespligt til Næstved Varmeværk A.m.b.A. [XXX] Afgørelsen offentliggøres I anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Klage over

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 581 af 22/06/2000 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører

Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 581 af 22/06/2000 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 581 af 22/06/2000 (Gældende) LBK Nr. 772 af 24/07/2000 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

VE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie

VE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie VE park ved Varpelev Acadresag 14/1269 - BirNie Resumé Stevns Kommune deltager i det regionale bioenergisamarbejde, Bioenergi Sjælland. Projektet styres af Energiklyngecenter Sjælland og har deltages af

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Disposition Oversigt over regulering og myndigheder Definitioner, retsvirkninger

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: Anonymiseret Sendes pr. e-mail til [XXX] og ikke også pr. brevpost Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg 1)

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg 1) BEK nr 904 af 24/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2016-6909

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Projektforslag Tilslutnings- og forblivelsespligt til Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Projektforslag Tilslutnings- og forblivelsespligt til Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Marts 2013 Projektforslag Tilslutnings- og forblivelsespligt til Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers Projektforslag for tilslutnings-

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015

Strategisk Energiplan 2015 Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. 2. dec. til d. 27. januar 2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Målsætninger...

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere