Resocialisering af langtidsindsatte klienter

Transkript

1 Resocialisering af langtidsindsatte klienter - udslusningsmulighederne og socialrådgiverens betydning Resocialization of long-term imprisoned clients Sabrina Helsgaard Svensson Camilla Marie Daugaard Jensen Hold 2212 Modul 14 Bachelor projekt University College Lillebælt Socialrådgiveruddannelsen 26. maj 2015 Vejleder: Peter Bundesen Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum

2 2 Resume På baggrund af en fælles interesse for socialt arbejde i kriminalforsorgen omhandler dette projekt en analyse af hvorvidt socialrådgiveren og udslusningsmulighederne fremmer klienternes resocialisering og om muligheden for at forbedre udslusningsmulighederne med henblik på at mindske recidivrisikoen. Målgruppen er langtidsindsatte klienter som har startet afsoning i lukket fængsel og som især er i risiko for prisionisering, kriminalisering og institutionalisering. Vi har gennem projektet fokuseret på at sammenligne udslusning på kriminalforsorgens pensioner kontra udstationering 1 i egen bolig med back-door fodlænke, med det formål at finde forbedringsmuligheder. Vi har ved indsamling af data til anvendelse i analysen, bevæget os inden for den forstående forskningstype da vi ønsker at afdække informanternes meninger og erfaringer. Vi har brugt det kvalitative interview med en hermeneutisk/fænomenologisk inspireret interviewguide, til indsamling af data. Vi har haft fem ustrukturerede interviews, hvoraf tre interviews var med socialrådgivere inden for kriminalforsorgens regi og to interviews med langtidsindsatte klienter som efter afsoning i fængsel er blevet udsluset. Vi har under analysen opstillet fordele og ulemper ved kriminalforsorgens pensioner og backdoor ordningen i et skema med inddragelse af informanternes holdninger og meninger. Vi har anvendt informationerne til at påpege forbedringsmuligheder. Derudover har vi anvendt Jens Guldagers helhedssynsmodel til at analysere på i hvilken grad socialrådgiveren bidrager til at fremme resocialiseringen. Resultatet af vores undersøgelse viser at socialrådgiveren i kriminalforsorgen spiller en vigtig rolle i klientens resocialisering, både under afsoning og udslusningen, fordi hun ser helhedsorienteret på klientens situation. Derudover viser resultaterne at mange af de initiativer der bliver igangsat styrker klientens kapitaler ex gennem beskæftigelse og uddannelse. Med tiden får klienten mere og mere frihed gennem udgang og frigang. Nogle klienter bliver udsluset efter afsoning i fængslet. Friheden har stor betydning for klientens personlige og sociale udvikling. Vi har gennem undersøgelsen set en fordel i en kombination mellem kriminalforsorgens pensioner efterfulgt af back-door ordningen. I den forbindelse opfordrer vi kriminalforsorgen til at anvende denne kombination i højere grad. (Camilla) 1 Udslusning

3 3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Projektbeskrivelse... 5 Baggrund... 5 Afgrænsning... 5 Målgruppe... 5 Perspektiv... 5 Problemstilling... 6 Problemformulering... 6 Metodeafsnit... 7 Videnskabsteoretisk positionering... 7 Empiri... 9 Primær empiri... 9 Det kvalitative interview Sekundær empiri Metode refleksioner Kriminalforsorgens organisering Socialrådgiverens rolle i kriminalforsorgen Cases Straf og resocialisering Hvad er straf? Straffens formål Negative konsekvenser af straf Resocialiseringsprocessen Recidiv Opsamling Udslusningsmuligheder Udgang Kriminalforsorgens pensioner Back-door ordningen Opsamling Kriminalforsorgens pensioner vs. back-door ordningen Fordele og ulemper Kriminalforsorgens pensioner Back-door ordningen Udslusningsmulighedernes betydning for klientens resocialisering Udviklingsmuligheder Socialrådgiverens rolle i klientens resocialisering Jens Guldagers model Kasse 1 - Livsvilkår Kasse 2 - Risikovurdering Kasse 3 - Modstandskraft eller mangel på samme Kasse 4 - Socialrådgiverens metoder i praksis Kasse 5 - Socialrådgiverens råderum og syn i praksis Kasse 6 - Samfundets pres Konklusion Referenceliste... 54

4 4 Indledning Opgørelser om recidivrisiko 2 fra øvrige lande viser, at der er større risiko for at begå ny kriminalitet hvis man tidligere har begået en kriminel handling. I tal fra Danmarks Statistik fremhæves en tydelig sammenhæng mellem antallet af tidligere domme og risikoen for at begå ny kriminalitet. I 2009 begik 14% førstegangs afsonere ny kriminalitet efter løsladelse, personer der havde 10 eller flere domme bag sig lå procentdelen derimod på 89% (Danmarks Statistik, 2013, s ). For at forbedre den kriminalpræventive effekt blev Regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative i november 2012 enige om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi Aftalen sigter efter færre gengangere i fængslerne, færre ofre for kriminalitet og mere tryghed. De samlede økonomiske rammer for Kriminalforsorgen fastsættes med aftalen til ca mio. kr. i hele flerårsaftale perioden. Pengene skal bl.a. bruges til flere pladser i fængslerne, færre gengangere i fængslerne, samt øget brug af samfundstjeneste og fodlænke. Herunder påpeges bl.a. et ønske om at indføre mulighed for udslusning i fodlænke (Justitsministeriet, 2012, s. 1-2, 14). For at gennemføre elementerne i Kriminalforsorgens flerårsaftale kræves en ændring af straffeloven og straffuldbyrdelsesloven. Derfor blev der i januar 2013 fremsat et lovforslag af daværende Justitsminister Morten Bødskov. Lovforslaget sigter på at imødegå en række af de udfordringer som Kriminalforsorgen har oplevet i stigende grad gennem de senere år. Herunder udfordringer vedrørende recidivforebyggelse. Med lovforslaget åbnes bl.a. op for muligheden for at indsatte som et led i udslusningen kan få lov til at afsone den sidste del af deres dom med fodlænke i hjemmet (Lovforslag nr , skriftlig fremsættelse). Lovforslaget trådte i kraft 1. juli 2013 hvilket bl.a. resulterede i at det nu er muligt at blive udstationeret til egen bolig med fodlænke. Ud fra ovennævnte faktuelle oplysninger ønsker vi gennem projektet at se på mulighederne for at forebygge recidivrisikoen ved at sikre en bedre resocialisering. Vores fokus vil ligge i udslusningsperioden, da vi mener overgangen fra afsoner til borger er yderst afgørende. I den forbindelse ønsker vi at sammenligne udslusning til en af kriminalforsorgens pensioner med udstationering til egen bolig med fodlænke. Vi vil se på om de to udslusningsmuligheder kan forbedres, for at undgå tilbagefald til kriminalitet for langtidsafsonere. (Sabrina) 2 Risiko for tilbagefald til kriminalitet

5 5 Projektbeskrivelse (fælles) Baggrund Baggrunden for vores emnevalg er en artikel på Fængslende historier, som er en internetside der giver et indblik i en lukket verden. Her har tidligere indsatte mulighed for åbent og ærligt at berette om deres oplevelser med det danske fængselssystem (Fængslende historier u.å.). Artiklen blev skrevet i oktober 2014 og hedder Kan fodlænken bruges som udslusning? Artiklen påpeger anvendelse af fodlænke som et alternativ til udslusning i stedet for kriminalforsorgens pensioner. Dette begrundes med at når man har afsonet i mange år og har været placeret i en passiv rolle i forhold til egen situation, kan det for nogle, være svært at komme op i gear igen, når man efter afsoning står på egne ben som et frit menneske (Fængslende historier, 2014). Vi finder denne problemstilling yderst interessant at se nærmere på, da vi tror på at denne indsatsen med fodlænke som udslusning vil kunne gøre en forskel og give en bedre løsladelse for nogle klienter. Afgrænsning Vi vil gennem projektet fokusere på at sammenligne udslusning på kriminalforsorgens pensioner med udslusning i egen bolig med fodlænke som også kaldes back-door ordningen. Vi vil ligeledes se på anvendelsen af back-door fodlænke som et supplement til pensionerne, for at hjælpe den hårdeste kerne af klienter til et liv uden kriminalitet. Vi har valgt at vi igennem projektet anvender ordet klienter om målgruppen, bl.a. fordi at de på kriminalforsorgen hjemmeside omtaler de indsatte som klienter. Derudover begrunder Anne at de i kriminalforsorgen i frihed (herefter KiF) omtales som klienter, for som hun siger fanger er et ekstremt negativt ladet ord klient er sådan det mest neutrale (bilag 4, s. 29, linje 218). Målgruppe Målgruppen for dette projekt er langtidsdømte klienter, med en dom på minimum fem år. Når man idømmes en dom på fem år eller mere, starter afsoningen typisk i et lukket fængsel (Smith, 2012, s. 48). Risikoen for at klienten bliver udsat for negative konsekvenser af afsoning i fængsel, er større jo længere tid klienten afsoner, da han løbende præges af fængselskulturen (Clausen, 2013, s.249). Perspektiv Vi har valgt at projektet skal belyses ud fra socialrådgiverens synspunkt. Det har vi valgt, fordi vi ønsker at se det ud fra vores egen faglige baggrund og fordi socialrådgiveren spiller

6 6 en stor rolle i klientens proces fra afsoner til borger. Udslusningsmulighederne giver socialrådgiveren et større handlemæssigt råderum, idet socialrådgiveren har mulighed for at samarbejde med andre institutioner. På den måde bidrager socialrådgiveren til en god løsladelse og giver klienten et godt grundlag for at blive inkluderet i samfundet igen. På baggrund af dette vil en større del af analysen omhandle socialrådgiverens rolle i klientens resocialisering. Problemstilling Vi har tidligere påpeget at klienter med tidligere domme er i større risiko for at falde tilbage til kriminalitet. På den baggrund lyder vores problemstilling: Kan resocialiseringsprocessen forbedres og derved formindske risikoen for recidiv? Problemformulering 1. Hvordan bruges udslusning som en metode til at forbedre resocialiseringen og dermed formindske recidivrisikoen? a) Hvordan bidrager socialrådgiveren til at fremme resocialisering for langtidsindsatte klienter? Vi vil undersøge hvordan socialrådgivere i kriminalforsorgen samarbejder med klienten, i forhold til at styrke den enkelte klients personlige ressourcer og kompetencer. Derudover at forberede klienten mentalt på løsladelse så han kan identificere sig med en tilværelse uden kriminalitet, med henblik på at ruste ham til at møde verden uden for murene. b) Hvad er formålet med udslusning og hvordan foregår det på nuværende tidspunkt? Med dette punkt ønsker vi at redegøre for formålet med udslusning og hvordan den nuværende udslusning foregår, inden/når en klient bliver løsladt. Vores fokus vil ligge ved udslusning via kriminalforsorgens pensioner og udslusning via back-door ordningen. Herunder vil vi se på hvilken betydning mulighed for uddannelse, arbejde og daglige pligter i fængslet, er med til at forbedre klientens ressourcer og kompetencer. c) I hvilket omfang virker kriminalforsorgens pensioner og back-door ordningen til at fremme klientens resocialisering? Under dette punkt vil vi undersøge fordele og ulemper ved henholdsvis udslusning på pensioner og udslusning via back-door ordningen. Vi vil efterfølgende analysere på, hvorvidt de nuværende udslusningsmuligheder har en påvirkning i klientens resocialisering.

7 7 d) Kan de to udslusningsmuligheder forbedres og dermed sikre bedre resocialisering af langtidsindsatte kriminelle? Herunder vil vi se på i hvilket omfang fodlænken anvendes som back-door, vi vil endvidere se på de krav der forudsættes for, at man hhv. kan få tilladelse til udslusning i egen bolig med fodlænke. Vi vil ligeledes se på de krav der er forbundet med udslusning til kriminalforsorgens pensioner. Derudover ønsker vi at undersøge om der er nødvendighed for at forbedre de to udslusningsmuligheder og hvad forbedringsmulighederne evt. kunne være. Metodeafsnit Videnskabsteoretisk positionering Vi vil med dette afsnit beskrive hvilket videnskab teoretisk perspektiv vi har arbejdet ud fra. Det videnskabsteoretiske perspektiv er bl.a. med til at definere hvilken problemstilling og hvilke forskningsspørgsmål der kan være interessante og relevante at undersøge. Ét er at rejse de spørgsmål vi gerne vil have besvaret, men noget andet er hvilken metode vi bruger til at finde svarene. Når vi ser på verden og undres og vi ønsker at forstå eller forklare fænomener og relationen mellem dem, er den måde vi ser på styret af et eller flere videnskabsteoretiske perspektiver (Egholm, 2014, s. 17). I hermeneutikken er udgangspunktet at fortolke og forstå fremfor at forklare som positivismen gør. Strategien er at tage udgangspunkt i de fordomme og forforståelser, som man allerede har set i forhold til de fænomener, man studerer/ønsker at studere, for at skabe en bedre og dybere fortolkning. Udgangspunktet i fordomme og forforståelser fører til at hermeneutikken ikke anser videnskab for værdifri. Hermeneutikken antager at de meninger og betydninger der studeres, findes i virkeligheden og det er vores opgave som forsker at erkende dem. (Egholm, 2014, s ). Fænomenologi er et skridt dybere end hermeneutik, hvor man søger at forstå det bevidsthedsindhold, som opleves af det andet menneske. Fænomenologien forsøger altså at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden. Derfor skal analysandens oplevelser og erfaringer italesættes og det er forskerens opgave at forsøge at nærme sig en forståelse fremfor at forklare erfaringerne. Tanken er gennem kvalitative undersøgelser, at forstå strukturen og sammenhængen i klientens levede verden (Birkler, 2014, s. 103 & 110).

8 8 Fænomenologien er mere end bare en metodisk tilgang. Den bygger på en filosofisk tilgang der både ligner og adskiller sig fra hermeneutikken. De har begge til formål, at forstå menneskelig handling og erfaring. Fænomenologien er interesseret i at kunne beskrive og forstå fænomener og praksisser, hvorimod hermeneutikken er interesseret i at kunne beskrive og forstå fortolkning. Perspektivet i det fænomenologiske fokuserer på, hvordan verden, herunder begivenheder og fænomener, fremstår for det enkelte individ uden at forskerens forforståelse af fænomenet spiller ind på forståelsen (Engholm, 2014, s. 104). (Ovenstående Camila) Vi ser kritisk på den mest anvendte udslusningsmetode som er kriminalforsorgens pensioner. Vi er kritiske i forhold til de krav der generelt stilles til klienterne, for at få tilladelse til udslusning på en pension eller via back-door ordningen. Kravene til udslusning henvender sig til de mest velfungerende langtidsindsatte kriminelle, hvilket har den betydning at den hårdeste kerne og de mindst velfungerende klienter sidder tilbage i fængslerne. Efter endt afsoning står de på egne ben som et frit menneske i samfundet, uden nogen redskaber eller værktøjer til at blive inkluderet og resocialiseret. Vi er derfor kritiske i forhold til de krav der stilles til klienterne. Vi ønsker at udvide kravene, eller finde alternativer til udslusning, så det også henvender sig til de mindst velfungerende klienter, med det formål at undgå recidivrisiko. Vi vil senere i projektet komme ind på de krav der stilles til klienterne for tilladelse til udslusning. Vi har til analyse af problemstillingen haft fem interviews. Disse vil blive præsenteret senere. Vores interviewguides og gennemførelsen af interviewene bærer præg af en hermeneutisk og fænomenologisk forståelse, da formålet med vores interviews generelt set er at få informanternes meninger og erfaringer italesat. Den hermeneutiske tilgang ses f.eks. i det ene interview vi har haft med en klient, hvor vi spørger har der været nogen negative konsekvenser forbundet med din afsoning? (bilag 3, s. 18, linje 74) og hvordan har du oplevet den overgang fra du blev løsladt? (bilag 3, s. 21, linje 132). Her ønsker vi at forstå klienternes erfaringer, med det formål at fortolke deres oplevelse af livet som indsat og konsekvenser heraf. Den fænomenologiske tilgang ses f.eks. da vi efterfølgende spørger hvad med dig sådan personligt, har der været nogen negative konsekvenser der? (bilag 3, s. 19 linje 94) og herefter hvordan har det påvirket dig at du har haft en lidt skizofren verden, som du selv kalder det? (bilag 3, s. 21 linje 138). Vi går her et skridt dybere da vi ønsker at forstå det bevidsthedsindhold som informanten oplevede i situationen. (Ovenstående Sabrina)

9 9 Empiri Formålet med de følgende empiri afsnit, er at præsentere vores valgte metode til indsamling af data, at præsentere de fem personer vi har interviewet, samt de overvejelser vi har haft i forbindelse med valg af interviewpersoner og indsamling af data. Vi vil ligeledes beskrive de refleksioner vi har haft inden bearbejdning af data. Efterfølgende vil vi beskrive den sekundære empiri vi har udvalgt til at belyse vores problemformulering. (Sabrina) Primær empiri Metodevalg Under indsamling af data vil vi primært bevæge os i den forstående forskningstype, fordi vi søger at afdække fagprofessionelles mening, vurdering, motiv og intention i specifikke kontekster (Laens, Olsen & Rieper, 2011, s ). Til indsamling af primær empiri har vi derfor valgt at bruge den kvalitative metode. Den kvalitative metode er eksplikativ, hvilket betyder at den er undersøgende eller udforskende. Kendetegnet ved eksplikative projekter er, at man som forsker typisk ikke har en særlig forudgående indsigt i undersøgelsesfeltet. Som forsker i feltet har man en teoretisk og måske erfaringsmæssig ide om hvad man vil møde. Men man ved ikke hvordan undersøgelsen vil forløbe og hvilke iagttagelser man gør sig undervejs. Man er derfor nødt til at vælge en undersøgelsesmetode som er fleksibel over for nuancer og individuelle situationer. Eksplikative metoder er derfor også åbne over for nye og overraskende informationer (Harboe, 2006, s ). Desuden er de kvalitative metoder elaborative hvilket betyder omhyggeligt udarbejdede og teoriudviklende. Elaborative undersøgelser ændrer og udvikler teorier og antagelser undervejs i undersøgelsesforløbet. Vi vil anvende den kvalitative metode, fordi det primære i kvalitative undersøgelser er at samle livsnære og nuancerede informationer og tolke disse i forhold til deres kontekst. Vi vil indsamle vores kvalitative data gennem interviews, fordi vi vurderer, at vi kan få de bedste resultater ud af at interviewe fagprofessionelle og klienter (Harboe, 2006, s ). (Sabrina) Præsentation af informanter Formålet med dette afsnit er at præsentere de personer vi har interviewet, vi vil løbende inddrage citater fra de forskellige interviews gennem projektet. Her er et overblik over følgende informanter:

10 10 Interview 1 - Maria, socialrådgiver på en af kriminalforsorgens pensioner Vi har besøgt en af kriminalforsorgens pensioner, hvor vi interviewede en medarbejder som også har ledermæssige arbejdsopgaver. Maria er uddannet socialrådgiver i Hun har samlet set arbejdet i kriminalforsorgen i 12 år, 8 år i et lukket fængsel og 4 år på pensionen. Formålet med at interviewe Maria, var at få et bredt kendskab til udslusning på pensioner, herunder arbejdsmetoder, formål samt fordele og ulemper. Derudover ønskede vi hendes faglige holdning til udslusning på pensioner og med back-door ordningen. Formålet var ligeledes at drage kendskab til hendes erfaring med udslusning via fodlænke. Vi har optaget interviewet og efterfølgende transskriberet det, transskriberingen er vedlagt som bilag 1. Interview 2 - Bo, beboer på en af kriminalforsorgens pensioner Vi havde på forhånd efterspurgt Maria om muligheden for at interviewe en beboer på pensionen. Med vores målgruppe i baghovedet ønskede vi at interviewe en beboer som var idømt en længere fængselsdom. Vi vidste på forhånd ikke om det kunne lade sig gøre, men da vi kom til pensionen viste det sig at Maria havde fundet en mand med samlet 19 år i fængsel, som ville snakke med os. Formålet med at interviewe Bo, var at få en indsigt i hans oplevelse af at være på pensionen og om udslusningen har bidraget positivt eller negativt. Endvidere ønskede vi at høre hans personlige mening om udslusning med fodlænke og om det kunne have været en mulighed for ham. Vi havde ikke mulighed for at optage dette interview, da interviewet foregik under rundvisning på stedet. Vi har lavet et detaljeret resume som er vedlagt som bilag, se bilag 2. Interview 3 - Carsten, klient hos KiF Vi har været så heldige at opspore en tidligere langtidsindsat klient. Carsten har afsonet i arresthus, derefter lukket fængsel, åbent fængsel, en pension, åbent fængsel og til sidst blev han udstationeret til egen bopæl med fodlænke. Carsten var desuden i en kort periode på en pension, men da det ikke fungerede for ham, kom han tilbage til et åbent fængsel igen. Formålet med at interviewe Carsten var at få hans holdning og erfaring med udslusning via fodlænke samt fordele og ulemper forbundet herved. Derudover var formålet at få et indblik i hvilken rolle socialrådgiveren har haft i forhold til hans forløb fra afsoner til borger. Endelig ønskede vi at få indblik i og underbygge vores forforståelse omkring besværligheden ved at stå på egne ben igen efter en lang afsoning i fængsel. Vi har optaget og transskriberet dette interview som er vedlagt som bilag, se bilag 3. (Ovenstående Camilla)

11 11 Interview 4 - Anne, socialrådgiver i KiF, Intensiv Overvågning (herefter IO) Desuden har vi kontaktet KiF, hvor vi fik kontakt til en medarbejder i IO. Anne er uddannet socialrådgiver og har arbejdet hos KiF i to år og efterfølgende i IO afdelingen i fem et halvt år. Formålet med at interviewe Anne, var at få hendes holdninger til back-door ordningen. Derudover at få kendskab til hvordan kriminalforsorgen er organiseret, samt henholdsvis Kif og/eller IO afdelingernes arbejdsopgaver med klienter der afsoner med back-door fodlænke. Vi har optaget og transskriberet interviewet som er vedlagt som bilag, se bilag 4. Interview 5 - Jytte, socialrådgiver i åbent fængsel Jytte blev uddannet som socialrådgiver i Hun har arbejdet hos kriminalforsorgen indtil nu, hun påbegyndte sin karriere hos et lukket fængsel, hvor hun var i et halvt år, men på grund af fængselskulturen og arbejdsmetoderne, skiftede hun arbejdsplads til en åben afdeling i et andet fængsel. Vi besøgte Jytte på hendes arbejdsplads i det åbne fængsel, hvor hun har arbejdet i ti år. Formålet med at interviewe Jytte, var at få information om hvordan hun som socialrådgiver bidrager til at fremme resocialisering for klienterne. At få viden om hvordan klienterne bliver rustet til at stå på egne ben igen efter afsoning i fængsel - herunder krav til udslusning, formålet med udslusningen og hendes erfaringer med brug af udslusning til langtidsindsatte kriminelle. Dette interview er optaget og transskriberet og vedlagt som bilag 5. (Ovenstående Sabrina) Det kvalitative interview Vi vil med de næste afsnit redegøre for de refleksioner og overvejelser vi har haft i forbindelse med forberedelserne til de forskellige interviews. Udvælgelse af informanter Da målet for vores undersøgelse var at få mest mulig viden inden for bestemte områder, har vi brugt ikke-tilfældig udvælgelse af enheder. Da vi skulle finde personer at interviewe, brugte vi blandt andet udvælgelse ved selvselektion, hvilket betyder at enhederne selv bestemmer, hvem der vil være med i undersøgelsen. Vi kontaktede en pension hvor der var en som meldte sig frivilligt, hun spurgte på samme måde klienterne på pensionen om der var en der havde lyst til at stille op til interview. Vi gjorde det samme da vi kontaktede IO afdelingen i kriminalforsorgen og da vi kontaktede det åbne fængsel. Vi har også haft en skønsmæssig udvælgelse af enheder, som betyder at vi selv har udvalgt en person til at repræsentere undersøgelsen, det gjorde vi i det 3. interview med Carsten som afsonede sidste del af sin dom med back-door fodlænke (Larsen, 2010, s. 91). (Camilla)

12 12 Indsamling af data Vi har brugt det kvalitative interview til at indsamle data med, da vi ønskede at informanterne selv formulerede deres svar. Det kvalitative interview kan være mere eller mindre strukturere. Vi valgte at ustrukturere vores interviews, ved at udarbejde forskellige interviewguides til hvert interview. I interviewguiderne lavede vi en liste med færdige spørgsmål og stikord, som vi brugte som vejledning under interviewene. Informanterne fik under interviewene lov til at tale frit i forhold til de spørgsmål vi stillede. Undervejs stillede vi opfølgende spørgsmål for at styre samtalen mod det vi var interesserede i og for at få uddybende svar. Vi brugte ligeledes vores interviewguides som en tjekliste for at sikre at alle spørgsmål og emner var dækket ind, inden interviewet blev afsluttet (Larsen, 2010, s. 98). Derudover var to af vores interviews både ustruktureret og dybdegående, det var derfor mere intense interviews (interview 3 og 5). Her var vi interesseret i en dybere forståelse af klientens/socialrådgiverens erfaringer og oplevelser. Vi havde desuden særligt fokus på at give informanterne plads til at bruge egne ord til at beskrive sine oplevelser og erfaringer (Larsen, 2010, s. 99). Under udarbejdelsen af interviewguides har vi nøje gennemtænkt hvad vi ville spørge om. Vi har i alle vores interviews, startet med at stille baggrundsspørgsmål, som f.eks. uddannelse og alder. Det har vi valgt at gøre for at give en blød åbning af interviewet. Vi har ligeledes været opmærksomme på at stille klare og tydelige spørgsmål, samt undgået at spørge om flere ting på en gang. Vi har desuden undgået at anvende fagudtryk og fremmedord for at sikre, at informanterne var fortrolige med ordene (Larsen, 2010, s. 101). Vi har valgt at inddele interviewguiden til det dybdegående interview med Carsten i emner, for at indlede hver del med at forklare hvad vi nu skal snakke om, med det formål at gøre det lettere for ham at omstille sig og give gode svar når nogen af spørgsmålene blev mere personligt rettede. Vi har så vidt muligt prøvet at undgå og stille ledende spørgsmål, for ikke at påvirke det svar informanterne vælger at give (Larsen, 2010, s. 101). Vi har valgt at optage de af vores interview som var muligt med henblik på dokumentation og senere analyse. Formålet med at optage interviewene var at vi altid har mulighed for at vende tilbage og lytte optagelserne på ny. Informantens ord, tonefald og lignende optages derved i permanent form. Vi har fravalgt at videofilme vores interviews, da vores væsentligste interesse gælder indholdet i det der bliver sagt, og ikke så meget det interpersonelle samspil mellem parterne i interviewet. Et af vores fire interviews (interview 2), har vi ikke haft mulighed for at optage, da vi blev vist rundt af informanten, mens interviewet foregik. Vi er op-

13 13 mærksomme på at denne form for registrering af interview har åbenlyse begrænsninger, da dokumentationen er afhængig af vores hukommelse. Vi har straks efter interviewet udarbejdet et referat og skrevet hovedaspekterne ned (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 201). (Sabrina) Bearbejdning af data Vi har efter udførelsen af interviewene transskriberet de fire optagede interviews, for at gøre dem mere egnet til nærmere analyse. Vi har inden transskriptionen truffet nogle formelle valg omkring de mundtlige dimensioner. Dette har vi gjort, da transskription fra lydoptagelse til tekst ofte er forbundet med tekniske og fortolkningsmæssige problemer. Vi har valgt at medtage informanternes udtalelser som øh, jamen og mmh fordi vi gerne vil fremhæve at informanterne reflekterer over spørgsmålet inden de svarer. Vi har i transskriberingen valgt at fravælge forskernes udtalelser som f.eks. ja, okay og mmh når udtalelserne afbryder informantens fortælling. Vi har valgt at medtage kommentarerne, i de tilfælde hvor de kommer når informanterne har afsluttet en sætning. Det har vi valgt at gøre fordi det skaber mere sammenhæng i teksten når den ikke afbrydes. Teksten bliver derved mere læsevenlig og mindre forstyrrende. Vi har derudover valgt ikke at medtage lange pauser, betoninger og følelsesudtryk - dog er der få steder hvor latter er blevet angivet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 203). Vi har efter alle fem interviews udfyldt feltarbejdsaftaler. Her har vi aftalt med informanterne at de fremstår anonyme, at vi må optage interviewet og anvende citater og at projektet desuden offentliggøres på UC Viden. Vi har ligeledes aftalt, med dem der ønskede det, at de vil få transskriberingen fremsendt til godkendelse. En enkelt informant har ønsket at læse projektet efter aflevering. (Camilla) Sekundær empiri Formålet med dette afsnit er at præsentere den sekundære empiri vi har udvalgt til anvendelse i projektet. Vi har brugt følgende sekundær empiri: Flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi Flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi, som også er nævnt i indledningen, bygger på konsekvens over for kriminalitet. Men samtidig skal dem der har et reelt ønske om at komme ud af kriminalitet have en hjælpende hånd. Der skal derfor være klare og hurtige konsekvenser over for lovovertrædere, men det skal gå hånd i hånd med effektiv forebyggelse og en målrettet indsats for et liv uden kriminalitet efter endt afsoning. Aftalen skal være med til at sikre at kriminalforsorgen får bedre muligheder til at håndtere de senere års udviklinger, som f.eks. gengangere i fængslerne, udfordringer på sikkerheden via pladsmangel og rocker og

14 14 bandegrupperinger. Indsatsen for et liv uden kriminalitet skal forstærkes (Justitsministeriet, 2012, s. 1). Til aftalen er desuden udarbejdet et særskilt bilag; Alternativer til frihedsstraf og tidligere udslusning. Denne indeholder aftaler om udvidet brug af personundersøgelser, justeringer af fodlænkeordningen, udvidelse af fodlænkeordningen, udslusning i fodlænke samt tidligere udslusning for udvalgte grupper (Justitsministeriet, u.å. Bilag 1). Klientundersøgelsen delrapport om langtidsafsonere Rapporten omfatter klienter som er idømt en fængselsstraf på 8 år eller derover, eller klienter som er idømt en straf på ubestemt tid. Rapporten belyser bl.a. baggrundsfaktorer, anbringelse i barndommen, bopæl, uddannelse og psykiske lidelser. Datagrundlaget i rapporten er basseret på registerdata fra Danmarks Statistik og kriminalforsorgens klientsystem. Rapporten er lavet på baggrund af informationer om 353 langtidsafsonere (Clausen, 2014, s. 2-3). (Sabrina) Metode refleksioner (fælles) Vi har gennem projektet ændret vores fokus. Inden vi fik lavet en uddybende litteratursøgning, vidste vi ikke at udslusning med fodlænke var en mulighed. I starten ville vi sætte fokus på brug af fodlænke som et alternativ til udslusning i stedet for pensionerne. Men da vi fandt frem til at det allerede var iværksat, ønskede vi i stedet at undersøge anvendelsen af fodlænke som back-door. Herunder hvor ofte der er givet tilladelse og hvilke klienter der er i målgruppen. Vi har gjort os nogle overvejelser i forhold til dataindsamling. Vi vurderede i starten at det var mest hensigtsmæssigt at anvende interview som metode til indsamling af data. Vi har efterfølgende gjort os nogle overvejelser ift. at kombinere observation med interviews til indsamling. I en feltundersøgelse har man mulighed for, at observere de fænomener man ønsker at fokusere på i deres naturlige sociale sammenhæng. Hvis vi havde valgt at indsamle data gennem observation, skulle det have været gennem deltagende observation. Som observatører ville vi have valgt, at gå ind i organisationen eller miljøet og herefter forholde os passivt observerende - dette ved udelukkende at beskrive det der sker (Larsen, 2010, s ). På den måde ville vi måske have fået en større forståelse for fængselskulturen, socialrådgiverens arbejdsmetoder og klienternes reaktioner herpå. Hvis vi havde valgt at anvende den kvantitative metode og indsamle informationerne gennem spørgeskemaer, kunne vi ikke tilpasse spørgsmålene undervejs, hvis vi for eksempel blev

15 15 overraskede over informationernes svar (Harboe, 2006, s ). Hvis vi derimod havde valgt at benytte spørgeskemaer, eller en meget struktureret interviewguide, havde vi højst sandsynlig haft lettere ved at lave en sammenligning af de to udslusningsmuligheder. Vi har nu redegjort for vores refleksioner og overvejelser i forbindelse med forarbejdet til indsamling af data til anvendelse i projektets analyse. Vi vil efter en præsentering af kriminalforsorgens organisering og socialrådgiverens arbejdsopgaver i kriminalforsorgen, påbegynde inddragelse af citater fra interviewene og diskutere det med relevant teori, med henblik på at besvare vores problemformulering. Kriminalforsorgens organisering Formålet med dette afsnit er at give læseren et overblik over kriminalforsorgens organisering og i hovedtræk forklare de forskellige instansers arbejdsopgaver. Vi har indsat figuren til højre for at illustrere organiseringen, billedet er hentet på kriminalforsorgens hjemmeside (kriminalforsorgen, u.å. forside, fakta om os, struktur). I Danmark ønsker man alternativer til fængselsstraffe. Det afspejler sig i at kriminalforsorgen har forskellige institutioner og afdelinger. Institutionerne rækker sig fra lukkede fængsler med mange sikkerhedsforanstaltninger, til pensioner og afdelinger, hvor afsoningen foregår under mere frie forhold. Disse forhold baserer sig på balance mellem tillid og kontrol (kriminalforsorgen, u.å. institutioner). Justitsministeriet varetager blandt andet opgaver vedrørende politi- og anklagemyndighed samt retsvæsen og kriminalforsorg (Justitsministeriet u.å. ministeriet). Direktoratet styrer kriminalforsorgens overordnede politik og strategi. Deres arbejdsopgaver er blandt andet planlægning og udvikling indenfor behandling af indsatte, HR og organisation. At bygge nye fængsler og øvrige anlægsopgaver. Udarbejde love og regler. Overordnet

16 16 sikkerhed. Konkret sagsbehandling blandt andet af sager om benådning og klagesager (kriminalforsorgen u.å. institutioner, Direktoratet for kriminalforsorgen). Kriminalforsorgens opgave er at sikre, at domstolenes domme bliver ført ud i livet. Dette gøres på den bedst mulige måde, med hensyn til samfundets sikkerhed og med hensyn til den dømtes rettigheder og senere muligheder. Kriminalforsorgen har ligeledes ansvaret for landets arrester og fængsler (kriminalforsorgen, u.å. fakta om os). Kriminalforsorgen har 5 lukkede fængsler og 8 åbne fængsler samt 36 arresthuse. Dømte personer bliver som hovedregel anbragt i et åbent fængsel for at afsone deres dom. Men kriminalitetens art, straffens længde og/eller hvis det vurderes at der er risiko for undvigelse, betyder det at nogle skal afsone deres dom i et lukket fængsel. Endvidere skal indsatte der misbruger deres frihed i et åbent fængsel placeres i et lukket fængsel (kriminalforsorgen u.å. institutioner, fængsler). I arresthusene sidder især varetægtsfængslende der endnu ikke har fået deres dom pga. efterforskning eller behandling. Desuden benyttes arresthusene i et vist omfang til afsoning af kortere straffe (kriminalforsorgen u.å. institutioner, arresthuse). KiF har 13 afdelinger og otte lokalkontorer, hver politikreds har en afdeling. KiFs hovedopgaver er at føre tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte, udarbejde personundersøgelser til brug for retten og foretage forsorgsarbejde for varetægtsfængslede (kriminalforsorgen, u.å. institutioner, KiF). KiF har desuden ansvaret for tilsyn med dømte der afsoner en dom med samfundstjeneste (kriminalforsorgen, u.å. institutioner, KiF, samfundstjeneste). Kif kommer også ind i billedet når nogen får et vilkår om tilsyn. Dette fastsættes af domstolene i forbindelse med betingede domme, prøveløsladelser og betingede benådninger. KiFs opgave er her at støtte og kontrollere klienten (kriminalforsorgen, u.å. institutioner, KiF, tilsyn). Desuden tager 8 af kriminalforsorgens afdelinger i frihed sig af fodlænkesagerne. Disse afdelinger kaldes Intensiv Overvågning (IO) afdelinger (kriminalforsorgen u.å. institutioner, KiF, fodlænke). (Camilla) Socialrådgiverens rolle i kriminalforsorgen Formålet med dette afsnit er at beskrive socialrådgiverens arbejdsopgaver i de forskellige afdelinger under kriminalforsorgen. Under afsoning Jytte fortæller at de har et modtagelsescenter i det åbne fængsel, hvor der sidder socialrådgivere som tager imod nye klienter. Adspurgt hvad hendes arbejdsopgaver er svarer hun, at hendes primære opgaver er at være den hovedansvarlige for alt sagsbehandling. Jytte ar-

17 17 bejder ud fra den motiverende samtale med en kognitiv tilgang. Herunder tilbyder kriminalforsorgen kognitivt færdighedsprogram og anger management programmer (bilag 5, s. 33). På pensionerne Maria er ikke ansat på pensionen som socialrådgiver, men har ledermæssige opgaver hvori hun inddrager hendes faglige viden fra hendes uddannelse som socialrådgiver. Hendes faglige viden kommer blandt andet i spil når hun har samtaler under behandling med klienter - hvor der afholdes behandlingskonferencer som hun er en del af. Derudover kommer hendes faglighed i spil når hun afholder visitationer til pensionen, da det er hende der afholder de første samtaler med kommende beboere. Hun vurderer om de er egnet/motiveret til afsone under mere frie forhold. Maria fortæller, at de baserer deres behandling af beboerne på tillid og relation. Når en klient bliver udsluset til en pension er det en del af vedkommendes handleplan og denne handleplan følger én gennem hele systemet. På pensionen bliver der udarbejdet en behandlingsjournal som bliver ført under psykolog samtaler og samtaleforløb. Miljøterapi og relations pædagogik herunder tillidsdannelse er metoderne som de anvender på pensionen (bilag 1, s. 2). Ved kriminalforsorgen i frihed Anne som er ansat ved KiF har primært til opgave at vurdere om klienterne er egnet til at have fodlænke på både til almindelig fodlænkeafsoning og back-door ordningen. Herefter er hendes arbejde at føre tilsyn og kontrol med klienten. Dette indebærer tilsynssamtaler, støtte og medvirken ifm. at der skal tages urinprøve samt alkoholtest under kontrolbesøg. Som socialrådgiver i KiF har man metodefrihed, Anne påpeger dog at de bestræber sig på at arbejde kognitivt med klienterne og med en anerkendende tilgang (bilag 4, 23). (Sabrina) Cases Vi har formuleret to cases ud fra de interviews vi har haft med klienterne Carsten og Bo, som vi løbende vil inddrage eksempler fra. Carsten er 36 år. Han studerer international virksomhedsøkonomi på 4. semester og har ved siden af studiet, et studiejob på et markedsføringsbureau. Carsten har en dom på 10 år og 6 måneder. Han har afsonet i 8 år og 10 måneder i arrester, Statsfængslet Østjylland, Sønder Omme Statsfængsel, Søbysøgård Statsfængsel og Kontraktpensionen Fyn. Desuden blev han i den sidste del af afsoningen udstationeret i eget hjem med fodlænke i 6 måneder. Ved siden af studiet og studiejobbet går Carsten også i tilsyn hos KiF en gang om måneden, hvilket han skal fortsætte med indtil august næste år. Carsten har under afsoning taget Hf og påbegyndt sin uddannelse som international virksomhedsøkonom. Carsten påpeger flere

18 18 negative konsekvenser af sin straf. Han har blandt andet mistet kontakten med sin far og han har fået en gæld på kr. i sagsomkostninger. Det har desuden taget på ham psykisk i det han følte han levede i en skizofren verden. Han følte sig nødsaget til at opretholde en kriminel ideologi overfor de andre indsatte, mens han under besøgstid og på udgang lod paraderne falde. Carsten påpeger også at hans lange dom har medvirket til at han i dag er kriminalitetsfri. (Sabrina) Bo er 40 år og far til tre børn. Han afsoner på nuværende tidspunkt den sidste del af sin dom på en af kriminalforsorgens pensioner. Han har været på pensionen i fem måneder og om to måneder bliver han løsladt. Bo har haft en barndom, hvor han er vokset op med en gangsterfar og han var en af de største narkopushere i Danmark. Han har i en periode af sit liv boet på børnehjem, hvor han startede med at ryge tjald samt påbegyndte sin kriminelle løbebane med småkriminalitet som f.eks. tyveri. Bo har sammenlagt siddet inde i 19 år af sit liv, begår han ny kriminalitet får han en forvaringsdom. Den kriminalitet Bo gennem tiden er blevet dømt for er blandt andet voldsdomme. På et tidspunkt stak han en mand ned som nær havde kostet offeret livet. Bo har ligeledes haft et sideløbende misbrug af kokain. Hans seneste dom på 2 ½ år blev afsonet i Nyborg Statsfængsel hvor han gennem behandling fik terapi, herunder bearbejdning af barndommen samt vredeshåndtering. I dag er Bo clean på tredje år. Bo er for nylig blevet ansat som vicevært på en skole, men han drømmer om et job som kontaktperson eller lignende for unge kriminelle. Han har endnu ikke fundet en lejlighed og han har derfor fået lov til at blive på pensionen indtil han har fundet en bolig. (Camilla) Straf og resocialisering Vi vil gennem dette afsnit diskutere det dilemma som kriminalforsorgen arbejder under. Det er kriminalforsorgens hovedopgave at sikre gennemførelsen af frihedsberøvelse, men samtidig skal de tage højde for at straffen ikke forværrer klientens situation. Dilemmaet er derfor at man på den ene side ønsker at straffe, men på den anden side vil man gerne resocialisere. Gennem de følgende afsnit vil vi redegøre for hvad straf er, diskutere formålet med straffen og de negative konsekvenser heraf. Vi vil herunder inddrage eksempler fra vores interviews på de negative konsekvenser. Hvad er straf? De almindelige straffe er fængsel og bøde (Straffeloven, 31). Domstole og politi kan gennem anholdelse, varetægtsfængsling eller fængselsdom, frihedsberøve den enkelte borger (kriminalforsorgen, u.å. frihedsberøvelse). Frihedsberøvelsen er selve straffen i det danske

19 19 retssystem - dog mister klienterne ikke sine almindelige borgerrettigheder så som stemmeret og ytringsfrihed. Via idømmelse af fængselsstraf bliver man berøvet sin bevægelsesfrihed. I fængslet er man underkastet dets system og regler og selv i åbne fængsler med de mest frie forhold er der begrænsninger i den indsattes handlefrihed (kriminalforsorgen, u.å. frihedsberøvelse, fængselsstraf). Afsoning af en fængselsstraf kan være i arresthus, i åbent eller lukket fængsel. Forskellen er at i arresthuset og det lukkede fængsel låses de indsatte inde, det er derfor fysisk umuligt at forlade stedet. I et åbent fængsel er der ingen låste døre eller mure og de indsatte har derfor mulighed for at forlade stedet. Reglerne for lukkede fængsler og arresthuse er på mange måder mere restriktive end i åbne fængsler. Arresthuse anvendes dels til varetægtsfængsling og dels til afsoning af korte straffe (Smith, 2012, s ). Vi har nu beskrevet hvad straf er og hvordan lovovertrædere straffes, vi vil i det følgende se på hvad formålet med at straffe er. (Ovenstående Camilla) Straffens formål Formålet med straf kan være rettet mod lovovertræderen og mod andre. Susanne Clausen (2013, s. 236) definerer 4 forskellige formål, som forklarer hvorfor vi straffer. 1. Give lovovertræderen mulighed for at sone sin straf - hvilket betyder at den dømte betaler sin straf til samfundet ex. ved at sidde i fængsel, udføre samfundstjeneste og betale bøder. 2. Individuelprævention som kort sagt går ud på at man fremadrettet prøver at hindre lovovertræderen til at begå ny kriminalitet ved hjælp af uskadeliggørelse, helbredelse og/eller afskrækkelse. 3. Straffe lovovertrædere for at hævne eller gengælde kriminaliteten, dette gør man for at undgå at ofre og deres pårørende yder selvtægt. Retssamfundet er sat i værk, for at sikre retssikkerheden og at der er lighed for loven. 4. Almenprævention, som betyder at man fremadrettet ønsker at forhindre andre i at begå kriminalitet, dette kan ske ved hjælp af afskrækkelse, moraldannelse og vanedannelse. Bo var genganger i fængslerne og primært dømt for vold. Han fortæller under interviewet at han har siddet inde flere gange forskellige steder, men at det først var sidste gang han afsonede, at han ændrede kurs. De første gange Bo har afsonet, er det det første formål som er blevet anvendt til at ændre hans kriminelle adfærd. Det har vist sig at det ikke har været nok til at hjælpe ham. Det andet formål med at straffe har derimod haft en positiv effekt på hans

20 20 resocialisering, hvor man har sat ind med behandling gennem terapi herunder bearbejdning af barndommen, samt vredeshåndtering. Vi formoder at formålet med at straffe har haft en positiv effekt i dette tilfælde, da Bo har ændret sin adfærd. Han er efter afsoning blevet udsluset til en pension som også bidrager til resocialisering. Ifølge Bo er det en kombination af diverse indsatser og en bagtanke om at hvis han begår kriminalitet igen får han en forvaringsdom. Bo mener selv at han er færdig med kriminalitet (bilag 2, s. 13). (Ovenstående Sabrina) Negative konsekvenser af straf Når klienterne bliver dømt og dermed bliver berøvet deres bevægelsesfrihed kan det have nogen negative konsekvenser, fordi de bliver fjernet fra deres nærmiljø og placeret i et fremmed miljø med andre lovovertrædere. I dette afsnit vil vi derfor påpege de negative konsekvenser som kan være forbundet med afsoning i fængsel og komme med eksempler fra de gennemførte interviews. Stressniveauet er altid højt og man er altid sådan lidt på vagt og aldrig kunne føle sig helt alene Inden der bliver sagt godnat og man bliver låst inde så er der alle mulige indsatte Jeg vil tro stressniveauet har været ekstremt højt i alle de år og der er det sku en blød landing at kunne komme hjem, en ting er at komme ud på en pension, men der er stadig personale man skal forholde sig til og andre som er på vej ud os Med en lang dom som min så går man og har rigtig meget tid med sig selv og der kunne jeg rigtig godt lide det her med at man bare kom hjem og det gav mig en ro (bilag 3, s. 21, linje 171). Carsten fortæller i ovenstående citat om følelsen under afsoning i fængslet, om hans ophold på pensionen og da han endelig kom hjem via udstationering med back-door. Der er ingen tvivl om at fængselsstraf har negative konsekvenser for den dømte. Flere undersøgelser viser at mange risikerer at få forværret deres personlige og socioøkonomiske situation mens de afsoner deres fængselsdom. Fordi fængselsopholdet forøger risikoen for at den dømte rammes af skilsmisse, arbejdsløshed, forøget gæld m.v. (Clausen, 2013, s ). Nogen dømte bliver også ramt af prisonisering, som er en særlig form for socialisering som alle indsatte gennemgår under afsoning i fængsel. Prisonisering er tilstedeværelsen af en række holdninger, normer og adfærd blandt de indsatte, hvor klienterne bliver trænet af indsatte som har afsonet mange gange og derfor er eksperter i at fungere i fængselsmiljøet (Minke, 2012, side 13).

21 21 Ligeledes har den indsatte en risiko for at blive kriminaliseret og derved få en kriminel prægning, da størstedelen af afsoningen foregår sammen med andre kriminelle. Dette kan resultere i, at klienten bliver mere kriminel af at sidde i fængsel, end han var inden han startede afsoning (Clausen, 2013, s ). Endvidere er klienter som afsoner i lang tid i risiko for at blive institutionaliseret i og med at de når at vænne sig så meget til institutionslivet at de blive uselvstændige og passive. Alle disse faktorer kan gøre det vanskeligt for klienten at få et liv uden kriminalitet efter endt afsoning (Clausen, 2013, s ). Herunder følger forskellige eksempler på negative konsekvenser som er taget fra vores gennemførte interviews. Carsten fortæller om en af de konsekvenser afsoning i fængsel har haft for ham socialt: Familiemæssigt, altså da jeg i sin tid røg, ind der stopper kontakten med min far og jeg stort set. Alt kontakt foregår gennem min mor. Når hun er og besøge mig, så holder han ude på parkeringspladsen og venter (bilag 3, s. 16, linje 87). Jytte påpeger at klienterne kan blive præget til at begå mere kriminalitet for at afbetale deres gæld: Der sidder jo for hærdet kriminelle her der har været, altså rutineret i at afsone Der sker så meget afpresning og der sker så meget trusler og sidder de herinde og ryger noget hash og kommer til og skylde nogen forkerte mennesker nogen penge så kommer de også til at blive tvunget til at lave noget ny kriminalitet når de kommer ud fordi det skal de gøre for at skaffe penge til den gæld som vokser med mere renter som banken jo ikke kan kende (bilag 5, s. 36, linje 112). Carsten giver følgende eksempel på kriminalisering: Men altså det nok heller ikke [herinde], med mindre man har tænkt sig at fortsætte, så det nok heller ikke lige dér man skal finde dem [vennerne]. Jamen altså fordi hvis man ønsker det, så de tricks man ikke kunne da man kom ind, dem kan man når man går derfra hvis man selv opsøger det (bilag 3, s. 18, linje 129). Carsten fortsætter og kommer her med et eksempel på prisonisering:

22 22 Det har også været en balancegang nogle gange mellem ikke at skulle virke arrogant for det heller ikke populært så det er det jeg mener med at man skal leve sit liv der hvor man er, der er nogle ting man ikke kan komme udenom at tage stilling til (bilag 3, s. 19, linje 131). Jytte kommer desuden med et eksempel på institutionalisering: For langtidsafsonere [kan det være] rigtig svært at komme ud, altså verden har forandret sig hvis de har siddet med en 11 års dom fra de kom ind til nu (bilag 5, s. 37, linje 141). Hun fortæller videre: Det kan være angstprovokerende for dem når de er vant til så meget struktur på deres hverdag som man får i fængslet. Nu er klokken 8 nu står du op, nu går du på arbejde, nu kommer du hjem og spiser, nu melder du dig, nu bliver du kørt ind til toget, nu tar' du toget (bilag 5, s. 37, linje 143). Ovenstående er et eksempel på klienter der bliver passive, fordi de er vant til at følge stramme procedurer. Der kan derved opstå angst når de skal til at stå på egne ben igen. (Sabrina) Resocialiseringsprocessen Vi har nu i det foregående beskrevet den første del af dilemmaet, og vi vil i det følgende beskrive den anden del af dilemmaet nemlig resocialiseringsprocessen. Fordi kriminalforsorgens opgave ikke kun er at straffe lovovertrædere, det er også at hjælpe klienterne hen imod et liv uden kriminalitet (Vejl. nr. 9214, 2015, nr. 3). Gennem tiden er man blevet opmærksom på de negative konsekvenser af straf i fængsel, derfor er kriminalforsorgens opgave også at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet (Greve og Vestergaard, 2002, s. 61). I Straffuldbyrdelsesloven er der derfor også fastsat regler om at der skal udarbejdes en plan over straffuldbyrdelsen. Socialrådgiverens arbejde er derfor i samarbejde med klienten at tilrettelægge en handleplan med henblik på at styrke og forbedre klientens muligheder for at leve et liv uden kriminalitet efter løsladelse (Vejl. nr. 9214, 2015, nr. 3). Der skal endvidere lægges en plan for tilsynsperioden og tiden derefter som et led i handleplanen (Vejl. nr. 9214, 2015, nr. 4). Vi vil senere i projektet komme ind på handleplanens betydning i socialrådgiverens arbejde med klienterne.