Møllerne i Vintersbølle og Nyrå d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møllerne i Vintersbølle og Nyrå d"

Transkript

1 Møllerne i Vintersbølle og Nyrå d Kulsbjerg på 107 m over havet er det højeste punkt i det gamle Præstø amts Bårse herred, hvor møllerne i Vintersbølle og Nyråd lå. Ved foden af Kulsbjerg bredte Kulsøen sig på 56 tdr. land i en højde af 62 m over havet og afvandedes gennem Fladbækken til Hulemose Møllesø på 11½ tdr. land, der ligger 35 m over havet. I Kulsøen kunne vandet holdes tilbage ved en dæmning og et stigbord, og søen tjente derfor som møllesøens reservoir. Men denne dobbelte situation, der sikrede vandforsyningen til møllen året rundt, gav visse administrative vanskeligheder. I forhold til Kulsø var møllen nemlig en græsmølle, fordi stigbordet skulle trækkes ved majdag, og søen udlægges til græsning helt til efteråret. Men i forhold til Hulemose sø var den imidlertid en hovedmølle, der måtte male hele året rundt, selvom Kulsøen var tømt. Der var to afløb fra Hulemose Møllesø: Bagløbet mod vest og Møllebækken mod øst. Mølleløbet drev 5 forskellige vandmøller, der igennem flere hundrede år malede egnens korn, valkede tøj, rev papirmasse og pressede olie fra raps og hørfrø, der blandt andet blev brugt til fremstilling af sæbe. Møllebækken og dens møller udgjorde således hovedhjørnestenen i Vordingborgområdets tidligste industri. I 1806 blev der endvidere opført en stor vindmølle på Tues banke i Nyråd. Oversigt over møllerne: 1. Hulemose Mølle (landevejsmøllen) 2. Havemøllen 3. Papirmøllen 4. Theisens papirværk 5. Blegen/ Køng Fabrik 6. Vindmøllen på Tues banke 1 Maleri, der viser Landevejsmøllen fra syd før 1882, hvor der blev installeret en vandturbine i stedet for det meget store møllehjul på 7,5 m. Bygningen var i to etager med udnyttet tagetage og formentlig opført af Jens Lind i begyndelsen af 1800-tallet. Kornet blev fra vejsidens perron (billede 2-3) kørt ind i tagetagen hvorfra det kom i kværnene der stod på det underliggende kværnloft (billede 4). På det nederste loft har pillekværnen/gruben stået. Gavlen med vandhjulet mod vest var delvist bræddebeklædt. Møllehuset blev senere hvidkalket. S i d e 1 17

2 1. Hulemose Mølle Der er i dag ingen spor af møllen. Den nuværende vejføring går henover stedet, hvor møllehuset lå, men Hulemosebækkens fald fra Hulemosesøen ses tydeligt. Krongods Møllen var oprindeligt del af Vordingborg len og er sikkert anlagt som Vordingborg slots mølle. Den havde med de ca. 8 m en af de største faldhøjder på Sjælland. Møllebækkens vandmængde og fald nedenfor den første mølle gav plads til yderligere 2 møller på samme ejendom og yderligere et par møller længere nede mod Storstrømmen, hvor Møllebækken løber ud ved Blegen i Vinterbølle skov. Møllegården ved Hulemosemøllen er yngre. Måske blev den lagt til møllefæstet, da slottet tabte sin betydning som kongelig residens i løbet af 1600-tallet, og møllens omsætning (og dermed fæsterens indtægter) faldt. En af de få skriftlige kilder til møllens tidlige historie beretter, at møller Mortin Nielsen i 1513 var fæster af møllen og betalte 6 pund mel i landgilde (skat). 1638: Niels Hansen var fæster både af møllen og møllegården. Ca : Jens Nielsen fæstede møllen og møllegården. Han opførte en ny mølle ved Hulemosemøllens bagflod, der blev ødelagt af en vandflod før Det kan være en forgænger for Havemøllen (nr. 2) : Christen Sørensen (gift med formandens enke) fæstede de to møller og møllegården, der efterhånden forfaldt : Ernst Ditløf Gærber, husfoged på Vordingborg slot fæstede Hulemose og satte møllen og gården i stand. Ejendommen blev i Gærbers tid drevet af Eyler Nielsen. Gærber forberedte opførelsen af den nederste mølle (nr. 3 - stampemøllen), men først hans eftermand fik den færdiggjort : Johan Henrik Cronberg fæstede møllen, der var en del af rytterdistriktet. Gården var veldrevet og Cronberg etablerede stampemøllen som valkemølle 1734: På grund af kraftigt tøbrud den 3. maj sprængtes dæmningen ved Kulsøen. Vandfloden fyldte møllesøen i Hulemosen, mølledæmningen ved landevejen brød sammen og møllen (nr. 1) blev ødelagt. Den mellemste mølle (nr. 2) blev bygget kort efter ulykken som hjælpemølle for den ødelagte kornmølle der først senere kommer i gang igen med hjælp fra Christian : Johan Christian Cronberg (søn) blev forgældet, og møllerne forfaldt. S i d e 2 17

3 Krongodset (ryttergodset) solgt til private: : Jacob Wimmer (teglmester ved ryttergodsets teglværk ved Vordingborg) købte møllegården, landevejsmøllen (nr. 1) den mellemste mølle (kaldet nederste melmølle - nr. 2) og den nederste mølle (kaldet stampehuset nr. 3) : Johan Peter Schade (svigersøn). Stemmemålet for Kulsø blev sat i 1793 og Schade søgte på grund af reduktionen i Kulsøens vandmængde bevilling til at etablere en vindmølle på Tuesbanke (nr. 6) for at supplere vandmøllerne, men døde før den blev opført : Friderich Johan Holm (gift med formandens enke) : Christian Larsen Bastland købte møllegården, Tues banke, landevejsmøllen på 11 fag i to stokværk, den mellemste mølle på 4 fag og to stokværk, den nederste mølle (stampehuset) samt et par fæstehuse. 1806: Vindmøllen opførtes som kornmølle på Tuesbanke samme år, som Bastland fik fornyet Schades bevilling, og kornvandmøllerne nedlægges : Skibskaptajn Jens Lind købte vandmøllerne (ikke vindmøllen) af Bastland, og han indrettede landevejsmøllen (nr. 1) til en oliemølle og opførte et sæbeværk i tilslutning hertil, stampeværk og papirfabrik ved den nederste mølle (nr. 3), samt stampe- og grynmølle (grubeværk) i havemøllen (nr.2) i Det tog ham 3 år at opføre en halv snes huse til disse formål, og ved hans død i 1821 var der en stor gæld bl.a. til staten : Jens Linds enke arver værkerne, og sønnen, Jens Peter Lind, forpagtede dem og opførte en vinddrevet kludemølle (hvor klude blev sønderdelt til papirfremstilling) ved Kulsødæmningen. Familien gik konkurs 1828, og staten overtog værkerne, der fortsat var i drift forpagtedes papirværket (nr. 3) af Harry Wenniche, der 1833 fik sit eget privilegium til papirfremstilling, som han udnyttede som fabrikant i den lille vandmølle på Nyråd mark (Theisens Papirværk) : Jørgen Thorsen Obel købte værkerne, men da staten fritog bl.a. hampeolie for indførelsestold, gik oliemøllens (landevejsmøllens) produktion tilbage. Obel havde imidlertid ikke i den mellemste mølle (nr. 2), der på det tidspunkt var indrettet til stampeværk og grynmølle (grubeværk). Den blev solgt af staten på auktion 1831 til grosserer Anders Nielsen, der i 1837 videresolgte den til Obel, der indrettede den til papirfabrikation. 1840: blev der indgået et såkaldt Kulsøforlig mellem lodsejerne og ejeren af Kulsø mose, der bestemte, at der skal være vand i Kulsøen fra 15. september til 30. april. Fra 1. maj til 15. juni skulle vandet lukkes ud af Kulsøen, således at den fik den laveste vandstand den 15. juni. Hovedgrøften kunne så oprenses, og det vandfrie areal udnyttes til græsning. S i d e 3 17

4 1848: nedbrændte den nederste mølle totalt, men genopførtes dog uden at komme i drift. Dens stuehus kom langt senere til at hedde Vennekehuset. 1849: møllegården brændte den 15. maj, og Obel-familien omkom. Gården genopførtes af arvingerne, der drev værkerne videre. 2. og 3.: fotografier der viser møllen fra vejsiden fra henholdsvis nordøst og nordvest omkring Perronen fører ind til en kvist i tagetagen hvor mølleren har toldet kornet med toldkoppen af kobber. Det var hans betaling. Herfra blev kornet styrtet ned i de kværne på det underliggende kværnloft, der var indstillet efter kornsort og melprodukt. Siden blev melet efterbehandlet i forskellige sigter. På nederste loft stod grubekværnen, der fremstillede gryn. Den kørte så hurtigt at stenene kunne springe. Den var derfor lidt farlig at være i nærheden af : Jørgen Henrik Ravn (fra Svendborg) overtog ejendommen og istandsatte de to vandmøller (nr. 1 og 2) der blev bygget om til kornmøller. Han forsynede dem med nye maskiner og kværne samt nyt vandhjul af egetræ, fordi møllenæringen var frigivet i 1852 og vindmøllen (nr. 6) derfor ikke længere havde monopol på kornmaling. Vandhjulet på landevejsmøllen (nr. 1) var 12 alen (7,2 m) i diameter - havemøllens (nr. 2) 7½ alen (4,5 m). Der var stor søgning og møllerne måtte ofte gå i døgndrift. Den nederste mølle (nr. 3) var taget ud af drift : rørledning fra Hulmosesøen til Anstalten på Oringe blev anlagt og Jørgen Henrik Ravn blev 1869 vandmester. Mølledæmningen måtte forhøjes 1 alen for at rumme vand både til møllerne og til vandværket. Som erstatning for tabet af vand til møllerne modtog både Ravn (Hulemosen), Sandberg (Køng Fabrik) og Købmand Theisen (Theisens Papirværk) erstatning : Christian Johansen overtog ejendommen og erstattede de to møllers overfaldshjul med Francis-turbiner i 1882, men begge møllers kapacitet forringedes betydeligt, S i d e 4 17

5 og mølleriet led skade. Fra midten af 1890 erne forpagtede han mølleriet ud først til P. Petersen (Præsten) senere til Michelsen (Rosenfeldt mølle) og til sidst til Rasmussen, der supplerede trækkraften med et dampdrevet lokomobil blev Kallehavebanen anlagt (nedlagt i 1959), og jernbanedæmningen formindskede havemøllens dam med dæmningens bredde. Hulemosemøllens areal syd for dæmningen blev frasolgt, og det gamle stuehus (Venneckehuset) blev senere nedrevet, og hermed forsvandt de sidste rester af den nederste mølle (nr. 3) : Hans Tvede Lind købte møllen og gården. Rasmussen sluttede sin forpagtning af møllen i 1907 og afløstes af Jørgensen der forlod forpagtningen et år senere. Stigbordet i Kulsøen, der var ødelagt af ælde, blev ikke længere anvendt, så vandet løb, som det ville. En ny forpagter R.L. R. Trentemøller tiltrådte i 1909 og medbragte en petroleumsmotor som hjælpekraft i landevejsmøllen : Hans August Madelung købte ejendommen, og Trentemøller afgik som forpagter, og Madelung fik møllebygger Jensen som møller. Havemøllen blev opgivet og brugbart materiale (bl.a. grubeværket) flyttedes til landevejsmøllen men senere blev landevejsmøllen også opgivet : Johannes Jørgensen overtog ejendommen. 5. Fotografi der viser møllen fra vejsiden fra nordøst med karnap og beboelse omkring I baggrunden kvisten med perronen, hvor kornet blev kørt ind på loftet i tagetagen. Den hvidmalede bygnings gavl er opført i bindingsværk : Per Julius Palen, der havde tjent en formue under 1. verdenskrig, købte møllen, men gik fallit. Havemøllen styrtede sammen i : Jens Thorsen erhvervede ejendommen, og Fladebækken fra Kulsøen til Hulemosen rørlagdes : H.H. v. Rehling-Quistgaard erhvervede ejendommen, og i 1924 malede landevejsmøllens kværne for sidste gang, hvorefter møllens maskiner og inventar blev solgt. 1945: Landevejsmøllen blev nedrevet, mens E. Glückstadt ejede Hulemose-gården. 1953: Hulemosesøen blev udtørret, mens Prahl ejede Hulemosegården og blev til 14 tdr. land græseng. 1971: Hulemosesøen blev genetableret omkring 2014 blev områdets vandløb reguleret i forbindelse med et omfattende naturgenopretningsprojekt. S i d e 5 17

6 2. Havemøllen Der er nogle fundamenter tilbage af møllen. Møllen har sit navn efter den pragtfulde have eller park, der var anlagt på området bag Hulemosegården. Den ældste mølle på stedet var formentlig opført af fæsteren Jens Nielsen i midten af 1600tallet. Den blev ødelagt af en vandflod kort før 1700 men i 1734 blev den erstattet af en kornvandmølle, der havde sin egen dam ca. 150 m syd for landevejsmøllen. Den blev opført som erstatning for den øverste mølle (Landevejsmøllen, nr. 1), der sammen med dæmningen til Hulemosesøen brød sammen foråret Genopbygningen af Landevejsmøllen var 6. Fotografi fra ca. 1890, kort før jernbanedæmningen blev anlagt. Mølledammen ligger nord for huset, der var i to etager. Foran møllehuset ses stigbordet, som lukker vand ind i vandstuen, hvorfra det løb ned over det 4-5 meter store møllehjul inde i huset. Bag de store vinduer stod kværnene, mens undermøllen har indeholdt gearværk og grubeværk (grynmølle), der var farligt at have på kværnloftet, fordi stenen kunne springe. meget omfattende og tog mange år. I mellemtiden fungerede Havemøllen som kornvandmøllen på stedet. Begge møller var imidlertid i drift som kornmøller ved krongodsets salg i Efter igangsætningen af Nyråds vindmølle på Tues Banke i 1806 blev de to kornvandmøller bygget om. Havemøllen fik i 1817 stampeværk og grubeværk (grynkværn) i undermøllen. Stampeværket blev fra 1837 brugt til papirfabrikation. Efter at kornmølleriet blev givet frit med loven i 1852, byggedes Havemøllen (også kaldet: den anden kornmølle/den nederste melmølle) og landevejsmøllen om til kornvandmøller, og gav derfor vindmøllen solid konkurrence. Havemøllen fik et vandhjul, der var 7½ alen (4,5 m) i diameter. Da vandmængden i Møllebækken blev reduceret som følge af øget dræning af jorden på Kulsbjerg, erstattedes vandhjulene på de to øverste møller i 1882 med Francis-turbiner, der mod forventning havde mindre ydelse end vandhjulene, og mølleriet led skade. En vandturbine er et lukket rørsystem af stål med skovlhjul, der drives rundt af vandet. Den er billigere i anlæg og drift end et stort vandhjul af træ med møllerende og stigbord. En del af de tunge træhjul i undermøllen kunne også erstattes af remskiver og drivremme, og turbinen kunne trække en generator, der fremstillede jævnstrøm. Man overvejede efter 1900 at lade møllerne i Hulemosen producere strøm til Vintersbølle og Nyråd, men planerne blev opgivet. Havemøllen fik sit afgørende knæk i 1897, da Kalvehavebanens dæmning fyldte det meste af mølledammen. Mølles drift ophørte dog først i 1912, og dens grubeværk flyttedes til landevejsmøllen. Da man tog en stor del tømmer ud af møllen til genanvendelse andre steder, blev huset svækket og faldt sammen med et brag i S i d e 6 17

7 3. Papirmøllen (den nederste mølle) Der er ingen rester tilbage af denne mølle, men den lå efter sigende på det sted, hvor Hulemosebækken og bagløbet fra Hulemosesøen løb sammen. Møllen opførtes ca som en stampemølle med sin egen dam ca. 400 m syd for landevejsmøllen. Vandhjulet drev en vandret aksel med knaster, der efter tur løfter lodrette bjælker (stamper), der derefter faldt ned i et kar, hvor de sønderdelte klude til papirmasse, bragede/brød hør eller valkede vævede uldstoffer til vadmel med sæbevand i stampekarret. 7 Fotografi fra ca. 1880, der viser at Vennekehuset var indrettet til to familier med hver sin skorsten. Mølleværket blev først brugt til at valke uldtøj, men ca indrettede den nye ejer, Jens Lind, møllen til papirfabrikation. Linds tanke var at fremstille papir af halm, men forsøget mislykkedes. Lind var for tidligt ude. Han måtte derfor tilbage til at fremstille det kendte kludepapir, og fra 1826 til 1833 var forpagteren af papirmøllen Harry Wenneke på gården Hjortholm. Han producerede gråt kardus og makulaturpapir, der blev brugt til indpakning og mellemlæg nedbrændte møllen totalt, men blev genopført dog uden at komme i drift. Stuehuset blev indrettet til beboelse (for to familier), og at det er kendt som Vennekehuset, skyldes det formentlig at Wenneskes to døtre med familie har boet i huset. Den ældste af døtrene var den første leder af Nyråd Asyl (børnehave). Efter anlæggelsen af Kalvehavebanen 1897 blev området frasolgt Hulemosegården og huset senere nedrevet. S i d e 7 17

8 4. Theisens papirværk i Vintersbølle Møllebygningen, der står alene tilbage, efter stuehuset nedbrændte i 2007 er desværre nu svært skadet af hærværk. I efteråret 2015 blev møllen en selvejende institution og en gruppe frivillige hjælper med at skaffe midler og arbejdskraft med henblik på at restaurere og bevare bygningen. Omkring 1800 ejede Køng fabriks blegemester møllen, der var indrettet som hørmølle (stampemølle). I 1828 blev den købt af skibskaptajn A.A.Raubjerg, der i 1833 forpagtede den ud til papirmester Harry Wennicke, der lod den indrette til papirværk, der fremstillede papir af klude på traditionel vis. 8 En halv kilometer fra bagmøllen lå en mølle til papirproduktion., Theisens Papirværk, 2005 Værket blev indrettet med 2 såkaldte hollændere (forklaring følger nedenfor). Wennicke producerede både karduspapir og makulaturpapir af linneds- og hvergarnsklude og boede sammen med sin familie i møllens stuehus. Man har sikkert også anvendt gammelt tovværk og fiskegarn i parifabrikationen, fordi der var stor mangel på klude. Stuehuset nedbrændte i Den almindelige Brandforsikingsprotokol viser at møllen bestod af to bygninger. Et forhus (stuehus), selve værket med to såkaldte hollændere, der blev brugt til fremstillingen af papir, og en tredje bygning, der formentlig har rummet en hestegang. Stampeværker brugtes ikke længere i de papirmøller, hvor man havde opstillet hollændere, der var mere effektive. En hollænder er et stort kar af træ med faste og roterende knive drevet af møllens vandhjul. Her findeles kludene til papirmasse opløst i vand. På loftet over møllen og stuehuset blev papiret tørret. Produktionsindberetningerne fortæller, at arbejdsstyrken på værket udgjordes af Wennicke selv, 1 svend, 1 dreng og 1 daglejer, hvortil kommer 2 kludesamlere. De sidste fik hver udstedt et kludepas, som de skulle vise, når de indsamlede klude og måske også gammelt tovværk til papirfabrikationen. Wennickes indberetninger til Staten nævner, at værket i det første år producerede 12 ris karduspapir og 434 ris makulaturpapir, og det er meget imponerende, når man ved, at 1 ris er 500 ark. Der var forbrugt 526 lispund grove hvergarns- og linnedsklude, eller godt 4 tons! S i d e 8 17

9 Kludepapir På det tidspunkt fremstillede man i Danmark stort set kun papir af gamle klude. Det papir, man producerede i Nyråd og på Hulemoseværkerne var ikke fint, bleget skrivepapir, men som nævnt kardus og makulaturpapir, såkaldt pakpapir. Det blev af virksomheder, forretninger og handelshuse bl.a. brugt til indpakning af varer og produkter. Processen begyndte med, at kludene blev renset og tørret og skåret i småstykker, skyllet og formalet i hollænderen til en vælling, der kaldtes halvtøj. Den videre forarbejdning af massen til det finere papir skulle foregå i den såkaldte heltøjshollænder, hvor den blegede masse fik tilført fyldstoffer og farver. Men denne arbejdsgang blev åbenbart ikke anvendt i Nyråd, selvom værket i begyndelsen var udstyret med to hollændere. Man har sikkert allerede fra starten forberedt en udvidelse af produktionen til også at omfatte finere papir. Papirmassen ledtes fra hollænderen over i bøtten, et firkantet opvarmet kar af træ. Her stod de to, der dannede papiret, nemlig formeren og guskeren. Formeren havde en firkantet træramme med et fint metaltrådsnet (formen) og øste den våde papirmasse op på nettet. Guskeren lagde det våde papir fra nettet på et lag filt ovenpå de tidligere ark, der efterhånden udgjorde en stabel (post). Stabelen blev derefter presset, indtil vandet var løbet så meget af, at arkene kunne fjernes fra filten med hænderne og hænges til tørring. Man kunne fremstille ark i timen ved bøtten, og man regnede i gamle dage med, at tre poster på hver 181 ark gav 500 brugelige ark ulimet papir - et ris. Jydevænget Papirværk Købmand Frederik Theisen overtog Raubjergs værk i 1835, der kaldtes Jydevænget Papirværk. Værket producerede frem til 1846 ca. 500 ris makulaturpapir årligt af lispund klude, mens produktionen af karduspapir øjensynligt ikke videreførtes efter Det kan skyldes at Wennicke trådte tilbage som forpagter i 1838, men han fortsatte som papirmester og drev værket bl.a. sammen med sin søn Arnoldus. Værket beskæftigede i gennemsnit 4 medarbejdere (1 mester, 1 svend, 1 dreng og 1 daglejer), og råmaterialerne blev indsamlet af 4-6 kludesamlere. S i d e 9 17

10 Branden 1846 Papirværkets møllehus nedbrændte i juli 1846, og en hollænder gik tabt. Efter genopbygningen i 1847 havde værket derfor kun en hollænder. Det svarede faktisk til behovet, fordi man i resten af værkets levetid kun producerede makulaturpapir. Oplysningerne om værkets produktion bliver imidlertid beskedne efter branden, fordi indberetningerne bliver mere kortfattede. Man får kun at vide, at 3 medarbejdere producerede 1200 ris makulaturpapir årligt, og i 1850, produceredes kun 800 ris eller 4000 ark makulaturpapir. Harry Wennicke døde 1847 og hans enke, Rosine Lovise Stochter, forpagtede papirværket. Få år senere var Rosine Stochter flyttet til Vordingborg, og værket ombyggedes 1876 til kornmølle, der formentlig nedlagdes Vennekehuset Sandsynligvis har Harry Wenneckes to døtre bosat sig i Hulemosens nederste mølles stuehus (mølle nr. 3), fordi det omtales i de ældste kilder som Vennekehuset. Det lå syd for Kalvehavebanens dæmning og er for længst nedrevet. Senere har man imidlertid ment at Vennekehuset var forhuset til Theisens papirværk. Men det kan ikke være rigtigt fordi sidstnævnte kun var til en familie, mens Vennekehuset efter et bevaret fotografi fra ca var indrettet til to. Afslutning Vi ved således ikke helt, hvad der skete med papirværket, efter Loven om den frie møllenæring trådte i kraft i Den gav enhver ret til at etablere industrier, hvor som helst uden tilladelse fra staten, og det gav en form for konkurrence, som tidligere værker ikke kendte, fordi man var beskyttet af privilegier, der fungerede som monopoler. Men på sigt løb den tekniske udvikling fra de gamle små kludeværker, og det voksende papirforbrug blev imødekommet af moderne fabrikker med store maskiner, der også udnyttede andre materialer end klude nemlig halm og mekanisk træmasse (træslib). Papiret blev bedre, billigere og mere udbredt end nogen sinde før. S i d e 10 17

11 5. Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg. På Øbjerggård videreførte Niels Ryberg i 1780 den linnedfabrik (Køng Fabrik), som han havde påbegyndt ved Almindeligt Hospital i København 10 år tidligere. På Vintersbølles sydvestlige eng ned mod Storstrømmen havde den lokale befolkning i generationer vasket og bleget linned. Her fik Køng Fabrik nu også bleget det grovere hørlærred, mens fabrikkens finere varer blev bleget på et moderne blegeri i Haderslev. Det var lidt langt væk, så omkring 1795 byggede Niels Ryberg derfor sit eget moderne blegeri i Vintersbølle og ansatte en skotsk blegemester, Charles Burd, til at lede virksomheden, der blev udbygget med flere huse. Der blev også opført en ny mølledæmning og en vandmølle, hvis hjul bl.a. trak en vaskemaskine og en rullemaskine. Det hele blev finansieret af et statslån på rdl det samme som det havde kostet at købe Øbjerggård gods i Køng. Burd ejede også i en periode omkring 1800 den hørmølle i Jydevænget som senere ombygges til papirfabrikation (Theisens Papirværk). Da en senere ejer af fabrikken, Ole Ferdinand Olsen, flyttede i Køng Fabrik til Blegen i Vintersbølle og dermed samlede virksomheden på eet sted, måtte man opføre endnu en lang række bygninger til væveværksteder, garnmagasiner, tørrelade, efterbehandlings- og rullestue og meget andet. I alt henved 10 nye bygninger, således at hele anlægget omfattede ca. 15 større huse, hvortil kom boliger for væverne, hvoraf kun Beværterhuset er bevaret til vore dage. 10 Bemærk skorstenen på vaskehuset. Man har kogt det vævede linned i forbindelse med blegeprocessen. På blegeengen i baggrunden er der udspændt linned til blegning. Bemærk skorstenen på vaskehuset. Man har kogt det vævede linned i forbindelse med blegeprocessen. På blegeengen i baggrunden er der udspændt linned til blegning. Fabrikken oplevede en gylden tid, indtil den sidst i 1800tallet blev overhalet indenom af de nye maskinvæve. Den lukkede i 1906 og flyttede stærkt reduceret til Amager. Allerede fra 1891 blev nogle af bygningerne forsøgt anvendt som sommerpensionat med plads til ca. 25 gæster og fra 1915 som rekonvalescenthjem, men da det ikke kunne løbe rundt, besluttede man i 1924 at fjerne alle bygninger. Der er kun bevaret et lille hvidkalket udhus fra fabrikkens tid. Det ligger tæt ved den hvide villa, der ca er opført på soklen til Blegemesterens hus fra ca Mølledæmningen er siden gennembrudt og dammen tømt for vand. Soklerne af kløvede kampesten til vandmøllen, vaskehuset og det engelske værksted er endnu synlige bag resterne af mølledæmningen. S i d e 11 17

12 11 Her ses Rybergs Blegeri fra sydvest. Til venstre ses vaskehuset med skorsten og møllen med vandhjulet anes bag den fjerne gavl. På bakken ligger Blegemesterens bolig og ved gavlen ses en del af det mægtige tørrehus i to etager 12 og 13 To af de sidste billeder af bygningerne på Blegen. Til venstre ses mølledæmningen med et rækværk, vandhjulet og møllebygningen med det skæve tag. På det venstre billede ses det engelske værksted, lidt af det nye danske værksted og i baggrunden til venstre det røde hus og taget af Blegemesterens bolig (sommerpensionatet). Mange bygninger er nedrevet på dette tidspunkt hvor forfaldet er synligt. Få år senere i 1924 blev de sidste bygninger fjernet. S i d e 12 17

13 14 Fabrikken 1875 (Christian Olsens skydebroderskive) med linned på bleg i forgrunden, gamle og nye tørrelade til venstre. I midten møllen og vaskehuset (med høj skorsten), det engelske værksted (bindingsværk) og den gamle værksteds- og staldbygning. I baggrunden fra venstre det røde hus, Blegemesterens hus og det gamle danske værksted (oprindeligt tørrehus). Bag gavlen til højre ses det lille udhus, der er der endnu. S i d e 13 17

14 Skitse tegnet efter matrikelkort 1805 over det rybergske (engelske) handelsblegeri i Vintersbølle. Bygningerne er markeret med sort, mens bækken og mølledammen er markeret med blåt. 1: Blegemesterens stuehus, 2: det gamle tørrehus i to etager der senere blev det ældste danske værksted, 3: vaskehuset bag mølledæmningen. Det havde oprindeligt vandhjul i gavlen mod øst der trak vaskemaskine og rulle, 4: en yngre møllebygning der kan være opført efter 1825 og ses på tegningen fra ca Da man eksperimenterede med blegemetoderne i Vintersbølle helt fra grundlæggelsen i 1800 og udviklede nye teknikker, ændredes bygningerne og deres indretning løbende helt frem til Oversigt over en del af Blegens bygninger efter flytningen af fabrikken fra Køng i 1851 indtil : Blegemesterens bolig fra 1800, 3-4: vandmølle og vaskehus (ombygget ca. 1880), 5: det store gamle tørrehus fra 1800 der ombygges til Det gamle danske væveværksted der senere flyttedes til 16, 8: Det røde hus der var direktør Sandbergs bolig, 9: Det engelske værksted, 10: den gamle tørrelade der lignede et tårn, 11: Stald og værksted der senere blev erstattet af 16: Det nye danske værksted, 13: den nye tørrelade, 14: huset for den nye store rulle fra 1880, 15: Familiens Apels bolig der efterhånden blev kendt som Beværterhuset. 17: Veranda (og spisesal) bygget til brug for sommerpensionatet der blev påbegyndt 1891, mens der endnu var væveri på fabrikken. Pensionatet indrettedes i blegemesterens gamle bolig. S i d e 14 17

15 6. Vindmøllen på Tues Banke Kun møllens stuehus er bevaret til vore dage. Den er nu indrettet til præstegård for en af præsterne ved Vordingborg kirke. Ved siden af den er ca opført en konfirmandstue, hvis buede form giver mindelser om den statelige vindmølle. Da der i sin tid på grund af øget dræning i Kulsbjergområdet manglede vand til Hulemosegårdens to kornmøller (nr. 1 og 2), søgte Johan Peter Schade i 1796 kgl. bevilling til at opføre en vindmølle på Tues Banke til korn- og melformaling. Bevillingen kom i 1799 (kort efter Schades død) med den betingelse, at kornvandmøllerne skulle nedlægges. Dog måtte han til eget brug beholde én kværn i vandmøllen til grube og perlegryns-maling. Da en senere ejer af møllerne, Christian Bastland, fik fornyet bevillingen i 1806, opførte han en mægtig vindmølle der med sine 25 m var én af de største på Sjælland. Vingefanget var 36 alen = 22 m. Møllen der havde 4 kværne og et grubeværk (pilleeller grynkværn) var bygget som en såkaldt gallerihollænder. Ovenpå den murede underdel med køreport, der bar rundgangen (galleriet,) var der sat en overdel af træ, og øverst oppe var hatten med vingerne. Mølleren brugte galleriet til at sætte sejl på vingerne og dreje hatten med vingerne ind i eller ud af vinden. Til galleriet var også fæstnet persen, et reb til møllevingernes bremse, der sad omkring et stort træhjul i hatten. S i d e 15 17

16 Da Bastland i 1808 solgte vandmøllerne til Jens Lind, beholdt han vindmøllen, som han i 1809 solgte til Hans Petersen. Den kom aldrig tilbage til Hulemosegård. Efter Loven om den frie møllenæring trådte i kraft, ombyggedes Hulemosevandmøllerne i 1857 atter til kornmaling, så vindmøllen fik konkurrence. Senere blev vingerne erstattet af en motor, der trak mølleværket med kværnene indtil , hvor møllen blev nedrevet. Et grubeværk eller pillekværn (grynværk) stod som navnet siger dybest nede i møllen og så langt væk fra de øvrige kværne som muligt, fordi kværnens kraftige kværnsten af sandsten kørte så hurtigt rundt, at den nogle gange sprængtes. En mølle indeholdt ikke kun kværne, men der var også hejseværker, der hejste kornsækkene op på et af de øverste lofter, hvorfra man kunne hælde kornet ned i kværnene, der var indstillet til forskellige kornsorter og meltyper. Herefter skulle melet gennem én eller flere sigter inden det kunne afleveres til kunden. Mølleren havde en toldkop af kobber, som han brugte til at tage den del af kornet fra sækkene, som udgjorde hans betaling. Artiklen er redigeret og sidst opdateret Per Ole Schovsbo, d. 12. oktober 2016 S i d e 16 17

17 Litteratur: Tak til: Lederen af Papirmuseet i Silkeborg Bent Schmidt Nielsen for faglig assistance og til Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg lokalhistoriske Arkiv for hjælp og vejledning. Trykte kilder: Lütgen, O.D. 1839: Præstø Amt s. 69 og Munk, Holger : Wordingborg Rytterdistriks Vandmøller Historisk Samfund for Præstø Amt bd. 3 s Nielsen, Axel 1944: Industriens Historie i Danmark. Bd. III,2 s Pedersen, Peder 1998: Noter vedrørende papirfabrikker på Hulemose værker og Nyråd grund ved Vordingborg i første halvdel af 1800-tallet. Nordisk Papperhistorisk Tidsskrift 2/98 s Silkeborg. Rawert, O. J. 1850: Kongeriget Danmarks industrielle Forhold s. 639, 781. Rehling-Quistgaard, P. Chr. von (1963: Hulemose. Historisk Samfund for Præstø Amt s (forf. døde 1953 artiklen er udgivet posthumt efter efterladt manuskript der slutter 1924). Utrykte kilder: Ravn, Gartner (u.å.): Beretning om Hulemose sø. Vordingborg Lokalarkiv A75/59. Theisen, Jørgen (ca. 1945): Foredrag om Hulemose. Vordingborg Lokalarkiv A2102/4. Afskrift af Rehling-Quistgaard Folketællingerne og Den Almindelige Brandforsikring, Vordingborg købstad og landsogn, Bårse herred, Præstø amt. Statens Arkiver. Hjemmeside for Køng Museums støtteforening S i d e 17 17

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Møllerne i Vintersbølle og Nyråd

Møllerne i Vintersbølle og Nyråd LOKALHISTORISK FORENING FOR VINTERSBØLLE/NYRÅD http://www.vinterhistorie.dk/ Møllerne i Vintersbølle og Nyråd Af Per Ole Schovsbo Kulsbjerg på 107 m over havet er det højeste punkt i det gamle Præstø amts

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Kulturarvskortlægning Nyråd

Kulturarvskortlægning Nyråd Kulturarvskortlægning Nyråd - vandet og skoven - hovedgaden og købstaden Efterår 2012 Kortlægning og redigering: Tidslinje i samarbejde med: Rosa Philippine Schollain Birckner, arkitekt Berit Christensen,

Læs mere

Købmandsgården. Nyråd Hovedgade er præget af store markante bygningsværker som købmandsgården. 1880, bryggeriet fra 1930.

Købmandsgården. Nyråd Hovedgade er præget af store markante bygningsværker som købmandsgården. 1880, bryggeriet fra 1930. Nyråd lokalområde 98 Kulturmiljøer Udover de her nævnte kulturmiljøer, henvises også til kulturmiljøet Herregårdslandskab om Vordingborg i bind 2 for Vordingborg, delvist beliggende i Nyråd lokalområde.

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 301-12 Kongens Møller Beskrivelse Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Langs Halleby Å og afløbet fra Skarresø har ligget 5 vandmøller, alle formentlig med

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RUDKØBING BYMØLLE LANGELAND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 02.09.2015 Mia Kroer Ræbild 2013-7.82.07/482-0001 Kommune: Adresse: Betegnelse: Fredningsår:

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden

Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden Matr.nr. (1808) Status (1808) Matr.nr. 54/54-a, Vester Egede (Senere 16-h og 54) Fæstehuse under gården Christianslund med

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Møllerne i Marselisborgskovene

Møllerne i Marselisborgskovene Uddrag af foredrag af Børge Møller Madsen Møllerne i Marselisborgskovene langs Skambækken Varnabækken Nutidig kort over Skambækken Der har i Århusskovene gennem mange hundrede år været drevet betydelig

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Og så blev der ryddet op! Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Og så blev der ryddet op! Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Og så blev der ryddet op! Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Det Hvide Palæ i sommeren 1995 læg især mærke til tujaerne ved hovedindgangen i midt i gårdspladsen. Randbøldal. I 1995 holdt den daværende

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE

GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R GREJS DAMPMØLLE VEJLE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25. juni 2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: Kommune: Vejle Kommune Adresse: Grejs Bakke 13, 7100 Vejle

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke. Historie. Møllen og dens ændring gennem tiderne Og om dens fremtid. Svanemøllen 1947

SVANEMØLLEN Svaneke. Historie. Møllen og dens ændring gennem tiderne Og om dens fremtid. Svanemøllen 1947 SVANEMØLLEN Svaneke Svanemøllen 1947 Historie Møllen og dens ændring gennem tiderne Og om dens fremtid. NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Svanemøllen 2009 Indledning. Bornholm har skønsmæssigt haft hen ved 30 hollandske

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

LOKALHISTORISK KALENDER

LOKALHISTORISK KALENDER 2006 RY Danmarks Søhøjland LOKALHISTORISK KALENDER Kalenderen er udgivet af Egnsarkivet for Ry Kommune Pris kr. 35,- Skanderborgvej o. 1910 Skanderborgvej var også omkring år 1900 hovedfærdselsåren i Ry.

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Harry Hansens billeder fra Klitterne i Frederikshåb Plantage er mange, og de skattes højt af dem, som er så heldige at eje et

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Vandmøllernes udvikling. Du kommer videre til næste billede ved at trykke på en vilkårlig tast

Vandmøllernes udvikling. Du kommer videre til næste billede ved at trykke på en vilkårlig tast Vandmøllernes udvikling Du kommer videre til næste billede ved at trykke på en vilkårlig tast Skvatmøllen De første møller her i landet var vandmøller, de kom hertil omkring år 800. Det har antageligt

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Katrinedal inden branden 1898. Bemærk møllen i baggrunden. Den brændte ca. 1900 Det forholdsvis nybyggede Katrinedal, ca. 1910.

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008 Side 108 Kristinedalsvej Kristinedalsvej 2 Kristinedalsvej 2 Foto marts 2007 Dette hus er bygget i 1939 af vognmand Osvald Jensen. Garagerne blev bygget først, og her boede Osvald Jensen indtil han flyttede

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere