Materiel0Mobilitet0. !"en"indføring"i"forholdet"mellem"individ,"fysisk"indretning"og"det"senmoderne"samfund" !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Materiel0Mobilitet0. !"en"indføring"i"forholdet"mellem"individ,"fysisk"indretning"og"det"senmoderne"samfund" !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!"

Transkript

1 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Grp.3 KatrineSecher;5223, IsabellaSokoler;49379, AmalieKarolineBechJørgensen;49576, SineCeciliePeerstrupKowalczyk;49586 VejlederCharlotteGrum MaterielMobilitet "en"indføring"i"forholdet"mellem"individ,"fysisk"indretning"og"det"senmoderne"samfund" HumanistiskTeknologiskBachelor 3.semester Efterår213

2 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Humanistisk+TeknologiskBachelor RoskildeUniversitet Universitetsvej1,Postboks26 4Roskilde 3.semester Efterår213 Antalanslaginkl.mellemrum Forsidebillede Jørgensen,A.Sep.21)KongensNytorvSt.

3 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Resume Detteprojektkredseromrelationenmellemindivid, samfundogmaterialitet.herunderdetsandsynlige forholdmellemenstigningistressramtedanskereogden materielleudformningafdetsenmodernesamfundskrav omfleksibilitetogmobilitet.dettevedeninddragelseaf teoretiskevinklerindenforsociologi,filosofiog materialitetsstudier,præsenteretgennemanthony Giddens,ZygmuntBauman,HenriLefebvresamtDag Østerberg.Detteoretiskeperspektivsuppleresmedcases ommobilitetsfremmendeogikkemobilitetsfremmende byrum. Abstract Thisprojectrevolvesaroundtherelationshipbetweenthe individual,societyandmateriality.thisincludesthe possibleconditionsbetweenanincreaseindanesaffected bystressandthematerielshapingofthelatemodernity's requirementsofflexibilityandmobility.this,byan involvementoftheoreticalanglesbeforesociology, philosophyandmaterialstudies,presentedthrough AnthonyGiddens,ZygmuntBauman,HenriLefebvreand DagØsterberg.Thetheoreticalperspectiveissupplied withcasesaboutmobilityenhancingandnonmobility enhancing

4 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning s Problemfelt s Motivation s Problemformulering s Arbejdsspørgsmål s Afgrænsning s Semesterbinding s.4 1.8Metodologi s.5 2.1Videnskabsteoretiskeovervejelser s.5 2.2Argumentationforteorivalg s $Refleksion$over$teorivalg$ $ $ $ s.$6$ 2.3Hermeneutik s.6 2.4Argumentationfordenvalgteempiri s $Refleksion$over$valg$af$cases$ $ $ $ s.$7$ 3.1Teoretiskeovervejelser s.7 3.2Modernitet,refleksivitetogselvidentitet;AnthonyGiddens s $Højmodernitet$og$refleksivitet$ $ $ s.$7$ $ 3.2.2$Ontologisk$sikkerhed$og$selvidentitet$ $ $ s.$8$ 3.3Flydendemodernitet;ZygmuntBauman s $Fluiditet$og$sociale$livsvilkår$ $ $ $ s.$9$ $ 3.3.2$Det$individualiserede$byrum$ $ $ $ s.$1$ 3.4Densocialeproduktionafrumlighed;HenriLefebvre s $Det$dialektiske$forhold$ $ $ $ s.$11$ $ 3.4.2$Den$begrebslige$triade$ $ $ $ s.$11$ $ 3.4.3$Det$dynamiske$rum$ $ $ $ s.$12$ 3.5Byrummetsomsociomaterielthandlingsfelt;DagØsterberg s $Frihed$og$lykket$virksomhed$ $ $ $ s.$13$ 3.5.2$Fællesskab$og$gensidig$afmagt$ $ $ s.$13$ 3.6Opsamling s Cases s Mobilitetsfremmenderum s $Kgs.$Nytorv$metrostation,$København$K$ $ $ s.$16$ 4.2.2$Øster$Allé,$København$Ø$ $ $ $ s.$17$ 4.3Ikkemobilitetsfremmenderum s.18 $ 4.3.1$Sønder$Boulevard,$København$V$ $ $ s.$18$ $ 4.3.2$Strøget,$København$K$ $ $ $ s.$2$ 1

5 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 4.4Opsamling s Diskussion s Byrum;frihedellerfunktion s Metodekritik s Konklusion s Perspektivering s Litteraturliste s Bilag s DagØsterberg s SineKowalczyk s.36 2

6 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 1.1 Indledning Detkannæppeværegåetnogensnæseforbi,atDanmarks hovedstadsåvelsomrestenaflandethargennemleveten forandringsprocesprægetafstigendehastighedog bevægelse.desudenerdersketenstigningietableringen afmobilitetsfremmendebyrum,herundereksempelvis metroensopståenogudbredelse.dissetendenserer imidlertidblevetpræsenteretgennembetegnelsendet$ senmoderne$samfund$giddens,1991).netopnuværende samfundstendenser,individetslivsbetingelserherunder samtdenfysiskeindretningafbyrumrepræsenterer følgendeprojektsgenstandsfelt. 1.2Problemfelt Ifølge Statens$Institut$for$folkesundhed er der gennem en 5årig periode mellem 25 og 21 sket en stigning i antallet af stressramte danskere, se figur1. Yderligere Figur1.$Statens$institut$for$folkesundhed,$21,$6)$ præsenterer Stressforeningen, at ca. 35. danskere lider af en eller anden form for angst, en potentiel konsekvens af varig stressbelastning Stressforeningen, Angst$og$Stress,$ukendt). Stresssynesimidlertidsåalvorligt,atWorldHealth OrganizationWHO)hævder,atstressiår22vilvære enaf de$væsentligste$kilder$til$sygdom $Stressforeningen, Stress$i$tal,$ukendt).Stressforeningenunderstreger desuden, at$stress$først$og$fremmest$hænger$sammen$med$ vores$oplevelser$og$fortolkninger$af$de$ting,$der$sker$ omkring$os $Stressforeningen,Om$stress,$29).Seti denneoptiksynesdetvæsentligtatundersøge,hvorvidt stresserforbundenmednuværendesamfundsmæssige tendensersamtdenfysiskeindretningafbyensoffentlige rum. 3

7 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe Motivation Iforbindelsemedintroducerendestudieraf planlægningsteoretisketilgangeerviofteblevet bekendtgjortmedsamfundsmæssigetendensers afspejlingitilrettelæggelsenafbyplanlægning.modsat hertilharmaterialersagens,dialektikmellemmaterialitet ogindividsåvelsomenkontinuitetmellemindivid, samfundogfysiskindretningsyntesforbeholdenog ligeledesikkeumiddelbarttænktindideredesignsaf byrum,somfortidenfinderstedistortantal.desuden synesdetrelevantatundersøge,hvorvidtdenstigende etableringafmobilitetslandskaberharkonsekvenserfor individet,isærfordidissetilrettelæggesogudformesi strømlinetdesignstiltrodsfor,atstorprofilerindenfor byplanlægning,herunderjangehlgehl,21),desenere årharfremlagtfordelevedinddragelseafsansning.dette projektersåledesetudtrykforenundren,hvorfor relationenmellemindivid,samfundogmaterialitet forsøgesbetragtetgennemkoblingafbredtfavnende teorierfrasociologi,filosofisamtmaterialitetsstudier. 1.4Problemformulering Statistikker$viser$en$stigning$i$antallet$af$stressramte$ danskere.$hvorvidt$kan$det$sandsynliggøres,$at$der$findes$ en$sammenhæng$mellem$denne$stigning$og$den$materielle$ udformning$af$det$senmoderne$samfunds$krav$om$ fleksibilitet$og$mobilitet?$$ 1.5Arbejdsspørgsmål Hvordan$påvirkes$individet$af$det$moderne$ samfunds$strukturer?$$ Hvorvidt$afslører$den$fysiske$indretning$og$ rumlige$organisering$af$et$samfund$ modernitetens$tendenser?$$ Findes/kan$der$argumenteres$for$et$gensidigt$ forhold$mellem$menneske$og$materialitet?$ 1.6Afgrænsning Iforbindelsemeddetteprojektsafgrænsningmåvores benyttelseafbegrebetmodernitetsomgenerel formuleringfornuværendesamfundstendensernævnes. Vierbevidsteom,atmodernitetenstidsperiodestrækker sigfraindustrialiseringentilidag,ogatdenneafflere sociologerbetegnessomopdeltafforskelligetyperaf modernitet,herundereksempelvisfast$modernitetog postmodernitetsomforudgåendeforflydende$modernitet ogdet$senmoderne$samfund. Yderligereharviforetagetenafgrænsningvedatudforme projektetvedenteoretisktilgangudendissideret tilknyttetfeltarbejde.stressopsættesiprojektetsom problemfelt,hvortilenafgrænsningertilknyttet,idetdet fysiologiskeaspektogstressbelastningensvidere konsekvenserikkepåpeges.iforbindelsemedudvalgaf casesharviafgrænsetostilatfokuserepåkøbenhavn,da viserenfordeli,viaselvsyn,atkunneforholdeostil byrummenesindretningogudtryk. 1.7Semesterbinding Idetteprojektinddragesdensemesterbundnedimension Subjektivitet,$teknologi$og$samfund$oghertilyderligere$ dimensionendesign$og$konstruktion.$ Subjektivitet,$teknologi$og$samfund$ Projektetudarbejdesmedfokuspå relationer$mellem$ teknologier,$mennesker[ ]$og$samfund $jf. studieordningens 8,stk.2),davinetopønskerat undersøge,hvorvidtderforegårengensidigpåvirkningaf individetogdetmodernesamfundsstrukturer,samt hvorvidtdenfysiskeindretningogrumligeorganisering afetbyrumafslørermodernitetens samfundsmæssige$ tendenser[ ]$og)$forandringer$i$hverdagsliv$herunder$[ ]$ byliv. $jf.studieordningens 8,stk.2).Indenfordenne dimensionstuderesgenstandsfeltet især$med$teorier$[ ]$ og$begreber$inden$for$humanvidenskab. $jf. studieordningens 8,stk.2),hvorforvoressociologiog filosofiteoretiskeindgangsvinkelsynesatopfyldenetop dennedimension. Design$og$konstruktion$ Ligeledeskredserviom$ udvikling$[ ]$af$systemer$og$ artefakter $jf.$studieordningens$ 8,$stk.$2),herunder design$af$hele$eller$dele$af$systemer$og$artefakter$som$fx$

8 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 en$byplan $jf.studieordningens 8,stk.2).$Dimensionen omfatterendvidere$ egenskaber$ved$systemer$og$ artefakter,$som$virker$ved$at$påvirke$kognitive$processer$ hos$brugere. jf.studieordningens 8,stk.2),hvorfor denneefterkommes,idetvibeskæftigerosmed 1.8Metodologi Projektetsindholdmåsessomudførtefterfølgende strukturering. sandsynliggørelsenafensammenhængmellemen stigningiantalletafstressramtedanskereogden materielleudformningafdetsenmodernesamfundskrav omfleksibilitetogmobilitet. Figur2.$Egen$konstruktion)$ 2.1Videnskabsteoretiskeovervejelser Ifølgendeafsnitpræsenteresargumentationogrefleksion overteoriogempirivalg.yderligerefindesen kortlæggelseafprojektetsvidenskabsteoretisketilgang, hermeneutik. 2.2Argumentationforteorivalg Idetteprojektarbejdesudfrafireudvalgteteoretikeres præsentationerafrelationenmellemindivid,samfundog materialitet.disseervalgtmeddetformålatkunne sandsynligøreetgensidigtpåvirkendeforholdmellem stressogdenfysiskeindretningafetsamfundsoffentlige byrum.idenneforbindelsesynesdetvæsentligtat inddrageteoretikerefraforskelligefagområder,idetet flernuanceretudtrykhervedkanskabes. 5

9 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe $Refleksion$over$teorivalg Iforbindelsemedkoblingenmellemindividetsvilkårog byrumsfysiskeorganiseringidetsenmodernesamfund synesdetoplagtatarbejdemedteori,derindbefatter relationermellemmenneske,materialitetogsamfund. Herforerprojektetstilknyttedeteoretikereallevalgtud fradennetriade.yderligerehardisseteoretikere ligeledesetfokuspåvæsentlighedeniengensidig sammentænkningaftriadenselementer.iforlængelse hertilstårsociologerneanthonygiddensogzygmunt Baumansomcentralestørrelserindenformodernitetens forandringerogkonsekvenser.hvorgiddens hovedsagligtbeskæftigersigmedmenneskesamfund relationen,bidragerbaumanligeledesmed materialitetensrelevansiforståelsenafmodernitetog dennesomfang.ogsåfilosofogbysociologhenri Lefebvresteoretiskeiagttagelseromkontinuitetmellem menneske,materialitetogsamfundsynesvæsentligi besvarelsenafdetteprojektsproblemstilling. AfslutningsvisinddragesDagØsterbergforatkortlægge dennesperspektivpådetdialektiskeforholdoggensidige kommunikationmellemmenneskeogmaterialitet. Figur3.$Egen$konstruktion)$ 2.3Hermeneutik Hermeneutikerenhumanistiskvidenskabsteoretisk tilgang,enfortolkningslære,kredsendeomindividets sansning,oplevelseroghandlinger.etmenneskemåi dennevidenskabsteorisessomerfaringssamlendehele livet.desudenforstårogfortolkerindividetden omkringliggendeverdengennemegneerfaringer,dader hervedskabesenforforståelse,sombestandigtrevideres Thurén,24,57).Idenneforbindelseforegårsåledesen vekselvirkningmellemdeloghelhed,en hermeneutisk spiral,hvorindividetserkendelsesniveaustadigudvides gennemerfaringogforforståelse.setidenneoptikvilen situationfortolkesforskelligtquaindividets egenoplevelse,hvorforenentydigopfattelseforekommer usandsynlig.netophervedforeliggerenambivalensiden hermeneutiskemetode,datolkningernes repræsentativitetvilkunnebetvivles.detskaldog pointeres,atforskelligeindfaldsvinkler,perspektiverog tolkningsmodellerikkealeneviludelukkehinanden, nærmeresupplerethurén,24,4357).iforbindelse meddetteprojektanvendesenhermeneutisk videnskabsteoretisketilgang,daikkealenevoreslæsning afudvalgteteoretiskeaspekter,menligeledesdisse teoretikeresiagttagelsermåsessomprægetafegen forforståelseogforventning. 2.4Argumentationfordenvalgteempiri Viharigruppenvalgtatfrembringefirecases,to mobilitetsfremmendeogtoikkemobilitetsfremmende. Detteharvigjortforatvisenoglekonkreteeksemplerpå byrum,hvormobilitetermulig. Idemobilitetsfremmendecaseserbyrummetbyggetop omkringønsketomatbyrummetskalfungeresom mobilitetsfremmende,altseropholdikkemuligt, hvorimoddererlagtoptilbevægelseoggennemfart. Deikkemobilitetsfremmendecaseserbyggetopsåledes, atbyrummetlæggeroptilophold,menudenathindre mobiliteten. Defirecasesskalværemedtilatanskueliggøreforskellen mellemdetotyperudformningafbyrum.såledesforat viseeksemplerpå,hvordanbyrumkansessomi sandsynligsammenhængmedmobilitetogstigningenaf stressramtedanskere $Refleksion$over$valg$af$cases$

10 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 7 Mobilitetsfremmendebyrum Kongens$Nytorv$metrostation,$København$K$$ KongensNytorvmetrostationblevvalgtsometafdeto cases,derskalviseetmobilitetsfremmendebyrum.vi valgtedette,fordidetsombyrumudelukkendeer designetsomstation,hvorforalledeimplicerede elementerharsammegrundlæggendefunktion;at fremmemobilitetenibyrummet. $ Øster$Allé,$København$Ø$ DetandetvalgafetmobilitetsfremmendebyrumerØster Allé.Detteervalgt,daØsterAlléshverdagsfunktion primærtergennemgangtildeomkringliggendeområder. Nogleafalléenselementererikkemobilitetsfremmende, mengrundetderesplacering,benyttesdeikkesåledes. $ Ikkemobilitetsfremmendebyrum Sønder$Boulevard,$København$V$ VivalgteSønderBoulevardsomdetførsteikke mobilitetsfremmendebyrum,dadenpåtrodsafde mobilitetsfremmendeelementeribyrummetbliver benyttettilopholdogharadskilligeelementerog artefakter,dererikkemobilitetsfremmende.sønder Boulevarderdermedeteksempelpåetbyrum,hvorder påtrodsafmobilitetenibyrummetikkeerdomineretaf dette. $ Strøget,$København$K$ StrøgeterentravldelafKøbenhavn,hvordetvalgte udsnittildennecaseerdet,dereratfindemellem AmagertorvogGammel/Nytorv.Detteereteksempelpå etikkemobilitetsfremmendebyrum,grundetdets indbyggedeelementersfunktioner,dettepåtrodsafderes placering.$ 3.1Teoretiskeovervejelser Somnævntunderpunktet refleksionoverteorivalg inddragesanthonygiddens,zygmuntbauman,henri LefebvresamtDagØsterbergiforbindelsemed sandsynliggørelsenafforholdetmellemstressogdet senmodernesamfundsfysiskeorganisering.underdette afsnitvildeforskelligeteoretikeresiagttagelser præsenteres. 3.2Modernitet,refleksivitetogselvidentitet;Anthony Giddens AnthonyGiddens,britisksociologfødt8.januar1938, præsentererbegrebetdetsenmoderne$samfund;en betegnelsefornuværendesamfund,eksempelvis dækkendeovertematikkersomglobalisering, aftraditionalisering,institutionelrefleksivitetsamt selvidentitetgiddens,1991/1996).idetfølgendevil foreliggeenpræsentationafelementeraf senmodernitetensforandringerisamfundsmæssige institutioner,såvelsomdissessamspilmedhverdagsliv ogselvidentitet $Højmodernitet$og$refleksivitet$ Modernitetenmå,ifølgeGiddens,sessomprægetafen institutionel$refleksivitet,hvilkenunderminerer traditionellevanerogskikkegiddens,1991/1996,32). Moderneinstitutionererunderglobalpåvirkning,hvilket ikkealeneskaberekstensionelle,menligeledes intensionelleforandringer;globaltsamspilmedførerikke aleneændringerpåoverordnedeinstitutionersniveau, menhariligesåhøjgradindvirkningpåhverdagslivog selvidentitet.somkonsekvensherafbliverselvetet refleksivtprojekt,enstadigrevideretbiografipå baggrundafsocialeogpsykologiske informationsstrømmegiddens,1991/1996,26). GrundlæggendeanserGiddensdenmoderneepokesom karakteriseretvedenekstremdynamik. Ikke$alene$er$den$ sociale$forandrings$hastighed$langt$højere,$dens$omfang$og$ den$dybde,$hvormed$den$påvirker$tidligere$eksisterende$ sociale$praksisser$og$adfærdsformer,$er$også$langt$større. $ Giddens,1991/1996,27).Forbundetmeddenne dynamikopstillergiddenstrehovedelementer,somer karakteristiskeforsocialebetingelserunder senmoderniteten;adskillelsen$af$tid$og$rum,$ udlejringsmekanismer,$institutionel$refleksivitet.

11 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 8 Adskillelsen$af$tid$og$rum:$Betingelsen$for$artikulationen$ af$sociale$relationer$på$tværs$af$store$tidarumaafstande$op$ til$og$med$globale$systemer. $Giddens,1991/1996,32).$$ Adskillelsenaftidogrumindebærer,ifølgeGiddens,en tømningafdissesdimensioner,forståetsåledes,attiden standardiseresogrummetløsrivesfra tilstedeværelse. Reorganiseringogrekombinationaftidogrum tilvejebringernetopsenmodernitetensdynamiskekrav påetsåvelekstensioneltsomintensioneltniveau.uden genintegrationafadskilttidogrumforekommerdet umuligtatforstillesigdenorganisering,som modernitetenmåseskarakteriseretvedgiddens, 1991/1996,29).Yderligereerenkonsekvensaf adskillelsenaftidogrumensorteringefter begivenhedsmæssig væsentlighed.fjernebegivenheder vilsåledesbliveendelafhverdagsbevidstheden; begivenhedmåsessomdominerendeoversted,hvorfor denærebevægelserofteviltilsidesættesfordefjerne Giddens,1991/1996,39). Udlejringsmekanismer:$Består$af$symbolske$tegn$og$ ekspertsystemertilsammen$ $abstrakte$systemer).$ Udlejringsmekanismer$løsriver$interaktionen$fra$stedets$ særtræk. $Giddens,1991/1996,32).$ Tidenogrummetstømningsamtgenintegreringmåses somdikterendeforudlejringenafsocialeinstitutioner Giddens,1991/1996,29).Giddensdefinererudlejring somenproces,hvor [ ]sociale$relationer$ løftes$ud $af$ lokale$sammenhænge$og$reartikuleres$på$tværs$af$ uafgrænsede$tidarumaområder. $Giddens,1991/1996, 3).$Ovennævntesymbolske$tegnerdefineretved standardiseretudvekslingsmediermedgyldighedpå tværsafkontekster,pengekaneksempelvissessomet sådansymbolsktegn.ekspertsystemerpræsenteretved såvellæge,terapeutsomteknologiskekspertise)sætter ligeledestidogrumiparentes,idetdisseanvender tekniskviden,somhargyldighedsværdiuafhængigtafde praktikereogklienter,somgørbrugafdem.afgørende forbeggeabstraktesystemerertillid,særligtrelaterettil fraværetitidogrumsamtuvidenhed.netoptillid på forskelligeniveauerogafforskelligart erbestemmende forenbredvifteafdepersonligevalgogbeslutninger, somtagesiforbindelsemedhverdagsaktiviteter. Beslutningenomtillidmå,ifølgeGiddens,ikkealtidanses sombevidst,mensnareresomengenerelmental indstillingformetvedsammenhængenmellemtillidog personlighedsudviklinggiddens,1991/1996,31).den tillidsfuldeindstillingtilspecifikkesystemer,somsesi senmoderniteten,erdirekteforbundetmedindividets psykologiskefølelseaf$ontologisk$sikkerhed$nærmere heromiafsnittet 3.2.2Ontologisksikkerhedog selvidentitet ). Institutionel$refleksivitet:$Den$regelmæssige$brug$af$viden$ om$det$sociale$livs$vilkår$som$et$konstituerende$element$i$ dette$livs$organisering$og$forandring. $Giddens, 1991/1996,32). Netopmodernitetenstredjeunderliggendeelementpeger påenførnævntiboende$refleksivitet.nyvidenog informationinddragesvanemæssigtihandlingsmiljøer, hvorveddissereorganiseresgiddens,1991/1996,278). Videnmåiforbindelsemednyeresultateraltidsessom åbenforrevisionellerforkastelse,hvorformodernitetens refleksivitetmåsigesathæmmeentilsyneladende fornuft; [ ]$modernitetens$refleksivitet$underminerer$ faktisk$den$sikre$viden,$selv$på$naturvidenskabens$mest$ centrale$områder.$videnskab$afhænger$ikke$af$induktiv$ akkumulation$af$beviser,$men$af$tvivlens$metodologiske$ princip. Giddens,1991/1996,33).Ensynliggørelseaf netopdennekoblingmellemsenmodernitetsrefleksivitet oggennemtrængendetvivlvil,ifølgegiddens,være eksistentielt$foruroligendeforindividetgiddens, 1991/1996,33) $Ontologisk$sikkerhed$og$selvidentitet$ Setiovenfornævnteperspektivermodernitetens vidensområdeprægetafenkonstantmuligomstilling, hvilketformulererkravompersonligomstillingsparathed hossamfundetsindivider.hervedopstår,ifølgegiddens, etparadoksmellemtillidogrisikogiddens,1991/1996, 4145).Iforbindelsemedvidensområdetdannes,gennem tillid,enontologisk$sikkerhed;følelsenafbegivenheders ordenogkontinuitetsomafskærmningsmekanismefra eksistentielangst; Tillid$til$virkelighedens$eksistentielle$

12 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 9 forankring$hviler$i$emotionelle$og$til$en$vis$grad$også$i$ kognitiv$henseende$på$tiltro$til$andre$personers$ pålidelighed$ $en$tiltro,$som$skabes$i$spædbarnets$tidligste$ erfaringer. $Giddens,1991/1996,52).Iet mulighedssamfundernetopdetteetvigtigtudgangspunkt foratkunnenavigereiabstrakte$systemerogligeledes etablereopfattelsenafsitselv,dadetikkesessomen mulighedforindividetattydedebagvedliggende argumenterforekspertsystemernesviden.hertilmå individetdogselvforetageenløbenderisikovurderingaf kommendebegivenheder,dadetstadigkonfronteresmed nyevidenskabeligeresultater.somresultataf aftraditionaliseringfremstårvalgmulighederne,ifølge Giddens,uendelige,hvorforrefleksivitetsynesnødvendig foratopretholdeenkontinuerligselvbiografiien fragmenterethverdagprægetafforskelligesociale forbindelserpåtværsafdentraditionelleforståelseaftid ogrumgiddens,1991/1996,4956). Giddenspåpegersåledesensammenhængmellem dannelsenafindividetsselvidentitetogdetsenmoderne samfundsstrukturerprægetafmobilitetogfleksibilitet Giddens,1991/1996,2148).Hertilståreksistentiel angstsommuligrisiko.etsamfundsoverordnedeforhold synes,ifølgegiddens,ikkeatkunneadskillesfraindividet, hvorforensamfundsmæssigreorganiseringvilhave konsekvenserforindividetsselvopfattelsegiddens, 1991/1996,2148). 3.3Flydendemodernitet;ZygmuntBauman DenpolskengelskesociologZygmuntBauman,f.1925, kredserisitarbejdeomproblematikker,deromfatter forskydningiopfattelsenafblandtandetfrigørelse, opløsningaftidogrum,udliciteringogglobaliseringsamt disseskonsekvenserforindividetbauman,2/26). Baumanersærligtkendtforsinintroduktionafbegrebet omflydende$modernitet;enbetegnelsefordetmoderne samfundsformogstrukturerbauman,2/26,9). $ $ 3.3.1$Fluiditet$og$sociale$livsvilkår$ Baumanbetegnersomnævntsamfundetsnuværende stadiesomflydende$modernitet,herundermetaforenom fluiditet$bauman,2/26,7).fluiditeteren egenskabhosgasserogvæsker,sommedførerdennes forandrendeogsammensmeltendekarakter.netop væskerergivetvedderesformmæssigeforandring, strukturellemidlertidighedmodsatfastestoffers formbarebinding; Væsker$besidder$denne$særlige$ egenskab,$fordi$ deres$molekyler$kun$har$en$yderst$ begrænset$sammenhængskraft,$hvorimod$ faste$stoffers$ mangeartede$egenskaber$er$et$direkte$resultat$af$en$ binding,$der$sammenknytter$alle$det$faste$stofs$atomer,$og$ af$de$strukturer,$atomerne$er$ordnet$i. $Bauman, 2/26,7).Setidenneoptikermodernitetens mønstreikkelængereformbareogselvindlysende,dade erblevetfortalrigeogmodsigendebauman,2/26, 15).Hertilmådissemønstresigesathaveændret karakter,forståetsåledes,atdeerblevetomkategoriseret tilendelafdenindividuellefortællingognavigation.i forbindelsemeddenflydende$modernitetskonstante forandringarbejderbaumanmeddisseskonsekvenserfor individetsafhængighedsoginteraktionsmønstre Bauman,2/26,15).HerunderbeskæftigerBauman sigmedadskillelsen$af$den$tidsa$og$rumlige$dimensionsamt individualisering$og$egenansvar$bauman,2/26). $ Adskillelsen$af$den$tidsa$og$rumlige$dimension. Underdenflydendemodernitetændresbetydningenaf dentidsogrumligedimension.ikkealenekandissenu ansessomadskilteitraditionelforstand,deterligeledes Baumanspåstand,atrumikkelængerebesidderenvigtig rolleiforholdtilbegivenheder,hvorfordenikkeindgår somlediindividetsværdivurderingbauman, 2/26,154).Somresultatherafsynesbegrebet øjeblikkelig$tidopstået.øjeblikkelighederkendetegnet vedhastighed,hurtigebevægelserogkortetidsrum. Baumanserdenneformfortidsomværendeenligegyldig tid.deterentid,hvorindividetkunerstyretaflysttilat fåsineumiddelbarebehovstillet,hvorefterindividet taberinteresseoghastigtervideretilnæstebehov Bauman,2/26,155).Individetersåledeskonstant søgende,hvilketbaumanpåpegersomafafgørende

13 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 1 relevansfordetkollektiveforhold; Tidens$nye$ øjeblikkelighed$ændrer$på$afgørende$vis$betingelserne$for$ den$menneskelige$sameksistens$ $og$især$den$måde,$hvorpå$ mennesker$varetager$eller$undlader$at$varetage)$deres$ kollektive$anliggender,$eller$rettere$den$måde,$hvorpå$de$ gør$eller$ikke$gør)$visse$anliggender$til$kollektive$ problemstillinger. $Bauman,2/26,165).Dennye fortolkningaftidsbegrebetmedvirker,ifølgebauman, såledestilenstadigprivatiseringafforståelsenafdet kollektiveforhold. Individualisering$og$egenansvar IfølgeBaumankanindividualiseringenbetegnessomdet modernesamfundskendetegn,detteprægetafstadig revurdering,somafindividetbestandigtmåudførespåny Bauman,2/26,1516).SåledeshævderBauman,at detmodernesamfundeksistererikraftafsinkonstante individualiseringsaktivitetogdennesskabtenydannelse. Dengennemgribendeindividualiseringmåikkealeneses somskabtaf,menligeledessometgrundvilkårfordet modernemenneske.ikkealeneermodernitetens overordnedeformerogstruktureristadigforandring udenstabileorienteringspunkter,tilhørsforholdog socialefundamentererligeledesflygtige.netopdenne flygtighedsamtfraværafnormerskaberenusikkerhed forindividetbauman,2/26,15); Den$systemiske$ strukturs$fjernhed$parret$med$den$ustrukturerede$og$ flydende$tilstand,$som$livspolitikkernes$umiddelbare$ omgivelser$befinder$sig$i,$har$i$bund$og$grund$ændret$disse$ menneskelige$livsa)betingelser$og$fordrer$en$nytænkning$ af$de$begreber,$som$engang$dannede$ramme$om$deres$ fortællinger. $Bauman,2/26,16).Individeter fuldtudansvarligforatvævesineegnemønstresamt bæreansvaretforsinesucceserogfiaskoerbauman, 2/26,15) $Det$individualiserede$og$privatiserede$byrum$ Baumanpræsentererbyensrumsomenkomprimeret afbildningpåognøjeafspejlingafsamfundetsgenerelle forandring;$ Byen$og$sociale$forandringer$er$næsten$ synonyme$med$hinanden.$forandring$er$bylivets$ karaktertræk $Bauman22,62).Herunderpåpeger Bauman,ifølgeJacobsen,enkoblingmellemindividets følelsesliv,socialerelationerogdenfysiskeindretningog rumligeorganiseringafetsamfundjacobsen,25). IndenfordennekoblingarbejderBaumanmedcentrale tematikkersomovergangen$fra$fællesskab$til$netværk samtforbrugersamfund$og$ikkeasteder.idetfølgende introduceresbaumanshovedpointerindenfordisse punkter. Overgangen$fra$fællesskab$til$netværk$ IforbindelsemedflydendemodernitetpåpegerBauman enovergangfrafællesskabtilnetværk$khallashog Sörensson,27).Overgangenmellemdissedefineres vedafvigelsenfraenfælleskonsensustilen individualiseretviljeshandling.fællesskabstår,ifølge Bauman,somudtryktvedsamhørighedogfælles grundvilkår,hvortilnetværkopstårgennemetindivids bevidstevalg; Vores$netværksvalg$er$altså$taget$med$ udgangspunkt$i$at$ville$forbedre$vores$egen$situation$og$ dermed$blottet$for$moralske$overvejelser,$mens$deltagelse$i$ fællesskab$er$præget$af$et$dybt$etisk$menneskesyn[ ]$ Netværk$er$konsekvensen$af$den$individuelle$identitet$og$de$ personlige$valg,$som$individet$foretager,$mens$fællesskabet$ er$identitetsskabende$sociale$strukturer. $Bauman,27). Netværkerfunktionelleogbaseretpåvurderinger, hvorfordissesynesprægetafmodernitetens forbrugermentalitet.baumaner,ifølgejacobsen,fortaler forfællesskabetsgenindførelseogherunderdetåbne, offentligeoginkluderenderum,somindbyderog faciliterertilsocialtnærværogmenneskeligtsamvær. Hansbetænkelighedbestårmodsatførnævnteien transformeringfraoffentligetilprivatebyrum,hvor arenaernesfysiskeindretningdomineresaf afstandsskaben,eksklusionogminimeringaf menneskeligkontaktjacobsen,25).fællesskabets rammersikrer,ifølgebauman,individetsbeskyttelse, såvelsomindividetsbeskyttelseafandre,hvorforderer taleomengensidigmedmenneskeligsikringogrelation, hvilkenimidlertidmåsessomumuliginetværket KhallashogSörensson,27).$ Forbrugersamfund$og$ikkeasteder Iforlængelseafovergangenfrafællesskabtilnetværk

14 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 11 påpegerbaumanmedinspirationframarcaugé1995) enstigningiikkeastedersomkonsekvensaf forbrugersamfundet.ikkeastedererrepræsenteretved mobilitetslandskaberudennævneværdigtsocialtindhold; forudsigeligt,gennemkontrolleretogstærktdikterende design,eksempelvisparkeringspladser,transithaller, offentligetransportmidlersamtvejnet.konsekvenserne afdisserumlighedersstigendeaktualiseringskaber,ifølge Bauman,flygtigmenneskeligkontakt.Funktionaliteten ståroversocialeforholdforatsikreenkonstant mobilitet,enuforstyrretforbrugerismebauman 1993:155). Baumanfastslårhervedensammenhængmellemden flydendemodernitet,denfysiskeindretningafoffentligt byrumsamtindividetogdettessocialevilkår.hertilpeger Baumanpåprivatiseringenogfremmedgørelsenaf byrummetsomresultatafdenstigendeindividualisering ognetværksdannelse. 3.4Densocialeproduktionafrumlighed;Henri Lefebvre FilosofogbysociologHenriLefebvre )skelner mellembyenogdeturbanesåledes,atbyenfremstårsom enhistoriskkonstruktion,etmaterieltrum,hvortildet urbaneerpræsenteretvedetfeltforoplevelseogerfaring JuulogFrost,29,28).Larsenhævder,atLefebvre antageretrumforværendesocialt,beståendeaf menneskenessituerethed;enrækkesocialepraksisserog processerlarsen,212,151).såledesmåbyensrum ansessometikkestatisk,flydendefænomendefineretaf dendynamiskesamtidighedafhændelser.idenne forbindelsetagerlefebvreafstandfraden$dobbelte$ illusionogopstillerhertilenbegrebslig$triadefor produktion$af$social$rumlighed. $Lefebvre,1991,27). Ligeledesmådetpåpeges,atsamfundet,ifølgeLefebvre, harentendenstilatsegmenterebyensrumiadskilte virker,hvilketikkeunderstøtterdenprocessuelleheldhed idensocialerumlighedjuulogfrost,29,2831) $Det$dialektiske$forhold$$ Lefebvredistancerersigsomnævntfraden$dobbelte$ illusion,præsenteretvedatreducererummettil dikotomienmellemtransparent$illusionogrealistisk$ illusion.$ If$it$is$true$that$social)$space$is$a$social)$product,$how$is$ this$fact$concealed?$the$answer$is:$by$a$double$illusion,$ each$side$of$which$refers$back$to$the$other,$reinforces$the$ other,$and$hides$behind$the$other.$these$two$aspects$are$the$ illusion$of$transparency$on$the$one$hand$and$the$illusion$of$ opacity,$or$ realistic $illusion,$on$the$other. $Lefebvre, 1991,27).$ Transparent$illusion$bestårafenantagelseafrummetsom immaterielt,dannetviatankeogtale,udmærketveddets fraværafpraksis.hertilpræsenteresrummetved realistisk$illusionalenesomfysiskkonstruktion.lefebvre kategoriseringafdendobbelteillusioner,somtidligere nævnt,enafstandstagenfraensegregering,dervil reducereetpågældenderumvedentenfysiskeller mentalt.rummetmåsessomsocialt,enprocesaf relationermellemrummetselementer,hvilkevil tydeliggøresidetfølgende $Den$begrebslige$triade$ Følgendeafsniterciteretfraentidligereeksamensopgave afenafgruppensdeltagere.denneopgaveervedlagtsom bilag2.$ To$make$things$even$more$complicated,$social$space$also$ contains$specific$representations$of$this$double$or$triple$ interaction$between$the$social$relations$of$production$and$ reproduction $Lefebvre,1991,32). $ $

15 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 12 Figur4.$Egen$konstruktion,$inspireret$af$Larsens$Larsen,$ 212,$153))$ Den$begrebslige$triades$delelementer$indbefatter$et$ personligt/kropsligt$såvel$som$et$samfundsmæssigt$niveau.$$ Det$erfarede$rum/rumlig$praksis$udgør$fysiske$realiteter.$ Her$er$tale$om$menneskets$fysiske$krop,$det$personliges$ mulighed$for$mobilitet,$samt$på$samfundsmæssigt$niveau$ en$forlængelse$af$denne,$forstået$som$veje,$jernbaner,$huse,$ kloaksystemer,$fly;$den$infrastruktur,$som$forbinder$ aktivitet$og$funktion$samt$sikrer$kontinuitet$og$ sammenhæng$i$et$samfund$larsen,212,153).den$ rumlige$praksis$kan$således$henstilles$med$en$scene,$hvorpå$ det$sociale$rum$vil$udspille$sig.$ Det$begrebne$rum/rummets$repræsentationer$udgør$ menneskets$rationelle$erkendelse$og$normer$samt$de$ samfundsmæssigt$formulerede$meningsrammer;$sprog,$tal,$ tegn,$kort.$hverdagens$konstruerede$rytmer$findes$ligeledes$ under$denne$kategori,$hvorfor$der$under$rummets$ repræsentationer$således$kan$siges$at$foregå$en$etableret$ forbindelse$mellem$borger$og$fysisk$indretning.$$ Det$levede$rum/repræsentationernes$rum$dækker$ subjektive$forestillinger$om$sociale$relationer.$her$er$tale$ om$menneskets$umiddelbare$affektive$oplevelse$og$ handling$samt$socialt$udviklede$arenaer$larsen,212, 153).$Repræsentationernes$rum$er$således$bestemt$af$ sanselige$og$førasproglige,$førarefleksive$fornemmelser,$ hvilke$kan$vise$sig$at$påvirke$stemning$og$oplevelse$af$ specifikke$rum.$i$denne$forbindelse$er$det$væsentligt$at$ have$for$øje,$at$et$steds$mening$afhænger$af$hvert$enkeltes$ forestilling,$hvilken$er$bundet$til$reference,$historie,$kultur$ m.m..$og$vil$med$denne$optik$ofte$være$forskelligt$fra$ øjnene,$som$ser. $Kowalczyk,213,11) $Det$dynamiske$rum$ Detpræskriptiveudgangspunktstår,ifølgeLefebvre, ideeltsetsomenbalancemellemdelelementerneiden socialerumlighedlefebvre,1991,3334).etdynamisk rumvildannes,hviselementernebestandigtproduceres ogreproduceresgennemhinanden,hvorforenspecifik artikulationafdensocialerumlighedmåsesafhængigtaf rummet.såledesvildensocialerumligheddanne flerfacetteretidentitetspålæggelse,gensidig konstituering.erkendelsevilhervedopståviaafprøvning vedkropsliginvolvering,praksisafprøvning.larsen hævder,atenideelrumlighed,ifølgelefebvre,må betragtessomprocessuel,enbalancemellemdenlevede$ tilegnelseogdenrationelle$beherskelse$samtetudtrykfor stedsspecifikkekarakteristikalarsen,212,154).$ The$space$of$a$social)$order$is$hidden$in$the$order$of$ space. Lefebvre,1991,289).$ Lefebvrekritiserer,ifølgeLarsen,imidlertiddennutidige socialerumlighed,idethanantagerrepræsentationernes$ rumforværendeunderrepræsenteret;moderne planlægningsynesdikteretafbeherskede$rumlighed, hvorforderdannesetproduceretproduktlarsen,212, ).Hervedafstemmesdet$levedeblotsamfundets fornuftsbestemteogabstrakteregelsæt.prægesdisse kodekserikkenetopafrepræsentationernes$rumlighed,vil enkonsekvensherafformegentligværeenreproduktion afstatusquo.tilforskelherfrafremhæverlefebvre, ifølgelarsen,dentilegnede$rumlighed,detskabteværk, hvilketkansesforestilletvedkreativitetprægetaf diversitetlarsen,212,152154). Larsenhævder,atmodernebyplanlægningog politik overordnetsetsynesbestemtafenpolitiskdualisme

16 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 13 præsenteretvedvækstogvelfærdsorienteringlarsen, 213,1).Skalplanlægningikkeblotangivedet markedsdrevnesamfundviaforskelligefacadersynesdet væsentligtatsøgeentredjedimension,hvordensvært etablerededualismesamtdobbelteillusion)opløses. Lefebvresergennemdenbegrebsligetriadesåledesen kontinuitetmellemmenneske,materialitetogsamfund. Dissesynesuadskillelige,hvorfordetikkeermuligtat behandleetelementisoleretfraetandet.$ 3.5Byrummetsomsociomaterielthandlingsfelt;Dag Østerberg DagØsterberg,norsksociolog,f.1938,behandler modernitetenskulturogsamfund,herunderdetsocio materiellehandlingsfelt;mennesketshandlingogde materiellestrukturersgensidigepåvirkningafhinanden; De$materielle$strukturer$er$ikke$rett$og$slett$naturgitte$og$ fysiske.$de$er$socioamaterielle,$det$vil$si$de$har$en$sosial$ betydning$som$formidles$gjennom$materialitet.$det$ innebærer$at$de$materielle$strukturer$er$deltagere$i$ samfunnslivet$ $ikke$rett$og$slett$bakgrunn,$vilkår$og$ ramme.$de$deltar$på$sin$særegne$vis$i$samfunnslivet. $ Østerberg,1998,2).Idenneforbindelseantager Østerbergvæsentlighedeni,atinddragemodernitetens karakteriserendeperspektivvedrørendemenneskets ønskeomfrihed,detteiforholdtilsåvelandreindivider, sommaterielleomgivelser $Frihed$og$lykket$virksomhed$ IetvelfungerendebyrumanserØsterbergdetforaf centralbetydning,atdefysiskerammerikkebegrænser mennesketshandlingogfrihed,menherimodindbydertil brug;bidragertillykketvirksomhed,såledesat mennesketikketyngesafsineomgivelser; Når$ virksomheten$lykkes,$merker$vi$ikke$kroppen$på$annen$ måte$enn$som$underlag$eller$substrat$for$vår$handling$og$ frihet.$når$den$derimot$ikke$lykkes,$merker$vi$kroppen$som$ del$av$den$almene$materialitet $Østerberg,1998,3). Mennesketsfrihedbeståraltsåimulighedenforfrivilligt atkunnedeltageidesocialeogmaterielleomgivelser; mennesketskalansessometfrithandlendevæsenien hversituation.hermedmåindividetshandlingogde materielleomgivelsernetopsammentænkes,hvorfordet ogsåmåsessommuligtatsikreenlykketvirksomhed gennemaktivorganiseringafbyensrum;"de$materielle$ omgivelser$er$en$side$ved$vår$situasjon;$vi$er$ikke$frie$ved$å$ tenke$dem$bort,$fantasere$eller$se$bort$fra$dem,$men$ved$å$ bruke$dem,$la$dem$danne$grunnlaget$for$lykket$virksomhet,$ uttrykke$os$gjennom$dem$og$så$videre."$østerberg,1998, 1).Østerbergantager,atmennesketforholdersig forskelligttildesocialeomgivelser,hvorforikkealle ønskeratdeltageisammegrad.hvisdematerielle strukturertvingermenneskettildeltagelseiet fællesskab,vilfrihedsfornemmelsenkrænkes.herforskal demateriellestrukturerfacilitereet"fellesskaputen tvang."østerberg,1998,5);byrummetskalblotindbyde tilindividetstilstedeværelseogsåledesikkekræveen bestemtsocialhandling. Mennesketvilkonstantståfysiskoverforenmaterialitet, hvilkenvedkonfrontationkankrænkesåvelsom forstærkemennesketsfrihedsfornemmelse.detteveden henholdsviskompliceringellerhjælptillykket virksomhed.forattilvejebringedette,påpegerøsterberg såledesvigtighedeni,atmaterielleomgivelser"[]$ befordrer$og$kaller$på$gjensidig$kommunikasjon$i$stedet$for$ envejskommunikasjon$[ ] $Østerberg,1998,3).Herved børdetmateriellebyrumaltsåskabemulighedsrumog ikkedirektedikteretilbrug.iforlængelsehertilantager Østerbergenhverstressetsituationibyrummetsomet udtrykformanglendesociomaterieltilgang; Alle$former$ for$stress$er$på$samme$måde$former$for$tyngde$og$en$tynget$ tilværelse.$tyngde$kalder$på$aflastning$og$lethed.$den$frie$ tilværelse$er$let$i$enhver$forstand:$a$let$fordi$den$er$uden$ tyngende$bekymring,$let$fordi$det$socioamaterielle$felt$ikke$ fremkalder$ stressasituationer [ ] $Østerberg,26, 144).$ 3.5.2$Fællesskab$og$gensidig$afmagt Materiellestrukturerhar,ifølgeØsterberg,ensocial betydning;etpågældendemiljøssocialeorganiseringkan aflæsesherudfra.dematerielleomgivelserertilknyttet enhierarkiskstruktur,derdiktererbrugenafbyrummet, hvorforrummetsorganiseringkanbidragetilkrænkelse

17 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 14 afmennesketsfrihed.samfundetsmateriellestrukturer kanaltsåskabeafmagt,idetdemateriellestrukturer oftesteretresultatafenoverordnetmagtsbeslutning Østerberg,1998,23).Deternetopidissekortlagte arenaer,atdensocialekollektiveindretningskalgebærde sig.mennesketbefindersigmuligvisietserielt,kropsligt kollektiv,hvilketdogundertidenmåansessomflygtigt, hvorforindividetkanopleveenfastholdelseafafmagttil trodsforetstedmæssigt,ligeværdigtfællesskab; De$store$ tætsteder$er$kendetegnet$ved$kollektive$indretninger$og$ apparater.$denne$kollektive$materialitet$er$grundlæggende$ seriel$[ ]$mennesket)$viser$hen$til$andre$og$atter$andre$og$ har$ikke$fællesskabet,$men$den$gensidige$afmagt$som$ grundlag.$[ ]$De$viser$hen$til$fremmedgørelse$og$andena væren. $Østerberg,26,148152). Påtrodsaffølelsenafgensidigafmagt,søgerindividettil stadighedsocialefællesskaberihåbom,atdissevilhave enaflastendebetydning;atmennesketvilfritages eneansvar$for$situationen$østerberg,1998,5); I$den$ overindividuelle$tilværelse$lader$vi$det$socioamaterielle$felt$ leve$gennem$og$for$os,$og$vi$befries$for$en$stund$fra$vores$ individuelle,$tyngede$tilværelse. $Østerberg,26,147). Østerbergpåstårsåledes,atindividetidetmoderne samfundsøgeraflastningfradenmassive individualisering,ikkemindstidenkollektiveindretning, hvorformaterialitetogmennesketshandlingmåsesi sammenhæng,hvisenfritilværelseskalkunneopstå.$ 3.6Opsamling DetnuværendesamfundangivesafGiddensogBauman somhhv.dynamisk;prægetafrefleksivitetgiddens, 1991/1996,27)ogflydende;prægetafkonstant individualiseringsaktivitetognydannelsebauman, 2/26,1516).Idenneforbindelseserbeggedisse sociologerenopløsningaftraditioner,rutinerogsociale fællesskaber,hvilketsætternyekravtilindividets livspolitikbauman,2/26,16oggiddens, 1991/1996,32).Adskillelsenaftidogrummedfører imidlertidligeledeskravtilindividet.dettekravbeståri enfleksibelvekslenmellemlokalogglobalorientering Giddens,1991/1996,39ogBauman,2/26,154), hvilketsynesatudvidearenaenforetindividsmulige orienteringspunkter.netopindividualiseringbetegnesaf BaumanogGiddenssometmarkantkendetegnvedvores tidssamfundsmæssigestrukturer,enopløsningafsociale fællesskaberbauman,2/26,15oggiddens, 1991/1996,27).Dissefællesskabertransformeres,ifølge Bauman,tilnetværkrepræsenteretvedpersonligevalg udensocialeogmoralskeovervejelserkhallashog Sörensson,27).GiddensogBaumanhævderdesuden begge,atmodernitetenpåkræverindividettotal egenansvargiddens,1991/1996,2148ogbauman, 2/26,15),ogatnetopdettekanmedvirketilfiasko Bauman,2/26,15)ogeksistentielangstGiddens, 1991/1996,33).Baumanantagerogsåengensidig påvirkningmellembyensfysiskeindretningog samfundetsrumligeorganiseringsamtindividets livspolitikjacobsen,25).endviderehævderbauman, atdenprivatiseringafbyrummet;dentotalitære indretning,somforegårviaikkestedermedfører reduceringafsocialkontaktjacobsen,25). VedatkortlæggeGiddensogBaumansnuancerindenfor samfundetsnuværendestadiesynesviatkunnepåviseen sandsynligsammenhængmellemindividetspåvirkningaf modernitetogenstigningafstresssomkonsekvensaf risiciogeksistentielangst.denkonstantefleksibilitet mellemnærlokal)ogfjernglobal)ordengiddens, 1991/1996,39),opløsningenafsociale orienteringspunkerbauman,2/26,15)samt kravetomindividualitetoghertilknyttetegenansvar Bauman,2/26,15ogGiddens,1991,1996,2148) umuliggørstabilitetogforudsigelighed,hvorfordet forekommerossandsynligt,atseenkoblingtilstress opståen,idet stress$opstår)$når$der$er$ubalance$mellem$ de$krav,$forventninger$eller$belastninger$a$som$ omgivelserne$stiller$til$os$eller$som$vi$stiller$til$os$selv. $ Stressforeningen).OgsåBaumanspåstandom afspejlingenafmodernitetenstendenseribyensfysiske indretningsamtindividetspåvirkningafdennebauman, 2/26,62)synescentral,davihervedhenførestil væsentlighedenisammentænkningenaf samfundsmæssigetendenser,individsamtbyrums fysiskeorganisering.

18 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 15 HvorBaumananserrelationenmellemsamfund,individ ogmaterialitetsometdialektiskforholdbauman,22, 62),fastslårLefebvreforholdetsomenkontinuitet; materialitet,individogsamfunderindlejretihinanden, hvorforenisoleringafdeforskelligemåsesumulig Lefebvre,1991,3334).Idenneoptikforekommerdet usandsynligt,atindividetikkeerigensidigpåvirkningaf byensplanlagterumlighed,hvorforviserenproblematik veddenstigendeetableringafikkestederog mobilitetsfremmendebyrum,dadetervorespåstand,at individetidennesammenhængblotvilblivepådraget yderligeremobilitet,herunderprivatiseringog reduceringafsocialkontaktjacobsen,25).ligesom BaumanhævderØsterbergdetdialektiskeforholdmellem individetshandlingogdematerielleomgivelser Østerberg,1998,2).HerunderfremhæverØsterberg,at materiellestrukturerkanskabeafmagtsfølelse,hvisdisse dikterertilbestemtbrugøsterberg,1998,23).den individualiseredetilværelsesommodernitetentilbyder resulterer,ifølgeøsterberg,iindividetssøgenefter aflastning;sociomateriellehandlingsfelter,dadisse faciliterermidlertidigtfrigørelseafeneansvarøsterberg, 1998,5).Dennefrigørelseskaldogsessomflygtig,da kollektivmaterialiteterseriel,hvorfordetsociale grundlagidennesammenhængikkeerfællesskab,men gensidigafmagtøsterberg,26,148152).byensrum bør,ifølgeøsterberg,indbydetilindividets tilstedeværelseforatmedvirketillykketvirksomhed, herunderaflastningøsterberg,1998,1).yderligere anserøsterbergallestressedesituationeribyrummet sometudtrykformangelpåsociomaterialitet; sammentænkningafindividetshandlingogomgivende materialitetøsterberg,26,144).inddragelseaf Østerbergsvinklersynesrelevantivoresproblemstilling, dadeikkealeneunderbyggerenkelteafbaumans påstande,herunder,ifølgejacobsen,afmagtsfølelseved individualiseredeogprivatiseredebyrumjacobsen, 25)samtentyngettilværelsevedopløsningaf fællesskab,menligeledesinddragerstresssom konsekvensafikkeatsammentænkematerialitet,individ ogsamfundøsterberg,26,144). Figur5.$Konstrueret$ud$fra$Sørensen$og$Bille$Sørensen$og$ Bille,$212,$24))$ GiddensogBaumansåvelsomLefebvreogØsterberg arbejderindenforindividogsamfund.herunder beskæftigerdetresidstnævntesigyderligeremed forbindelsenmellemindividogmaterialitetogtageri denneforbindelsealletreafstandfraetdualistiskforhold prægetafdiskontinuitetoglineærrelation.omvendt præsentererbaumanogøsterbergendialektisk forestillingprægetafenreciprokrelation,hvorlefebvre placerersigvedenforståelseafindivid materialitetsrelationensomprægetafkontinuitetog gensidigindlejring. Medafsætiudvalgteteoretisketilgangefindessåledesen gensidigpåvirkningmellemindivid,samfundog materialitet,hvorfordetsyneshensigtsmæssigtat inddragemodernitetenskravtilindivideti byplanlægning,istedetforblotatunderstøtteogfremme mobileogfleksibletendenseridenfysiskeindretning,da viserensammenhængmellemindividetsustabile livspolitikogrisikoforstress. 4.1Cases Etbyrumerdenfysiskeorganiseringafetstedogde fysiskeelementerstyperogplaceringibyrummet.

19 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 4.2Mobilitetsfremmenderum Mobilitetsfremmende$byrumerbyrumderlæggeroptil mobilitetgennemderesdesign;demuliggørogindbyder ikketillængerevarendeophold $Kgs.$Nytorv$metrostation,$København$K$ KongensNytorvmetrostationerplacereticentrumaf KøbenhavnmedgåafstandtilnogleafKøbenhavnsstørste særværdigheder,såsomnyhavn,detkongeligeteaterog Strøget.Medtravleveje,flerebuslinjer,mangecyklister, metrostationenogenmassefodgængereerkongens NytorvetafKøbenhavnstrafikaleknudepunkter. Metrostationeneretmobilitetsfremmendebyrum,daden erdesignetsåledes,atdenprimærefokuserpåmobilitet $$$$$Figur7,$)$ oghurtigbevægelse.dettegælderbådepladsenmed nedgangentilmetrostationensplatformognedepåselve Cykelstativernesplaceringgørsamtidigogså,atdeikke perronen. hindrerderejsendederskaltilogframetroen. Figur6viserKongensNytorvmetrostationspladsmed Udovercykelstativerne,erpladsenovermetroen denselementerogderesforskelligeplaceringer.alle udsmykketmedstoreglasvinduerdersørgerfornaturlig elementerneermobilitetsfremmendedadeallemuliggør belysningnedepåmetroperronen.disseerplaceret eneffektivbevægelseogikkeindbydertilopholdaf således,atdeerletteatkommeomkringogikke længerevarighed.etafdisseelementerercykelstativerne forstyrrerbevægelseslinjerneforderejsendemellembus, dergivercyklisternemulighedfor,atcyklehelttil metroogomkringliggendebygninger. stationenogdermedgavnemobiliteten.dettegør,at cyklistenhurtigerekankommefremogtilbage. Figur6,$)$ 16

20 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 17 Enenkeltelevatorsikrergangbesværedeogrejsendemed baggageellerbarnevognemulighedenforlettereat kommetilatrejsemedmetroen.densplaceringerlangs trappernetilmetrostationensperronerogforstyrrer dermedhellerikkederejsendesbevægelseslinjer. Dererpåpladsenintetderindbydertillængerevarende ophold,dettekunneværebænkeetc.. Detsammegældernårmanbevægersignedtilselve metrostationenogperronen.metrostationenerudstyret medflererulletrapperforhurtigeretransport,samtidig medatdebestemmerfolksbevægelsesretning.udover rulletrapperneerderpå1sali metrokomplekset kun billet,klippekortogrejsekortautomater,samtet avisstativellerto.alleautomaterneerplaceretlangs væggeogrækværksådeikkeforstyrrerderejsendes bevægelseslinjer. Nedepåselveperronenerderhelleringenelementer tilstedesomikkeermobilitetsfremmende.elevatorenog rulletrapperneførerdirektenedtilperronen.forat opfordrepassagerenetilhurtigtatståpåmetroener dørenekunåbentmegetkorttid,hvilketogsåfremmer mobiliteten. Dereringenmulighederforatsiddenedpåperronen,der erdogen ståbænk somdeventendekanlænesigop imod. $ 4.2.2$Øster$Allé,$København$Ø$ ØsterAlléerbeliggendepåØsterbroiKøbenhavn.I hverdagenbrugesdenprimærttilgennemkørselfra NørreAllétilTrianglenogBlegdamsvej.Langsalléen liggerfælledparken,parken,østerbroposthusogdiverse Ambassader.Dererenkeltebeboelseriområdet,mende erisoleretfraøsterallévedhjælpafhegnogblindeveje. Defåmenneskerderbefindersigidettebyrumerfolkder skalindtil,entenambassaderneogboligerne,ellerskal krydseøsteralléforatkommeindifælledparken.deter sjældentatbyrummetbliverbrugttilandetend gennemgangogparkering. ØsterAllésombyrumerdomineretafdentrafikeredevej, cykelstierneogdemangeparkeringspladser.byrummet erdesignetsåledesatdererpladstilgennemkørselenaf flerebusser,samttilparkering,daderskalværepladstil destorearrangementerderfinderstedindeiparkenog Fælledparken.Udoveralpladsentildemange transportmidlersesderogsåfåbænkeudforparken.de pegeralleudmodvejenogharderforikkeensærlig spændendeudsigt.disseerdeenesteikke mobilitetsfremmendeelementeribyrummet,udoverde seksfodgængerovergangedererspredtjævntudoverden lidt1kilometerlangeallé.påtrodsafdissekrydser flowetdogrelativtkonstantpåalléen. Figur8)$

21 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Demangeparkeringspladserlangsalléener mobilitetsfremmendedadegiverfolketstedatparkere medkortafstandtiløsterbroognørrebro. Parkeringspladserneerplaceretsåledes,atdeliggerlangs medvejenmedpladstilbilerpåbeggesiderafensmal gennemkørselsvej.mankankøreindepå parkeringspladsenlangsvejenudenatforstyrretrafikken påselveøsterallé. Idenenesideafvejenerderplaceretencykelstioget fortov,modsatdenandensidehvorcykelstienligger mellemvejenogparkeringspladsen,ogfortovetliggerpå denandensideafparkeringspladsen,såledesat Figur$9)$ biltrafikkensflowbliverforstyrretsålidtsommuligt. SombyrumerØsterAllémobilitetsfremmende,dader primærterfokuspåpassagefremforopholdibyrummet. $ $ 4.3IkkeYmobilitetsfremmenderum Ikkeamobilitetsfremmende$byrumerbyrumdererdesignet såledesatdemuliggøroglæggeroptilophold,menuden athindremulighedenformobilitet $Sønder$Boulevard,$København$V$ Denca.1,3kmlangeSønderBoulevardstrækkersig mellemhalmtorvetogvesterfælledvej.byrummeter Figur$1)$ placeretmidtimellemflerestationer,såsomenghave station,dybbølstationoghovedbanegården. Figur$11)$ 18

22 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 $ $ Meddemangeboligerderliggeribyrummeterfokuspå beboerneogderesbrugafbyrummet,selvomderogsåer pladstildemangedergårigennembyrummetdagligt.på boulevardenerderendeltrafikderkørerigennem,men pågrundafforskelligefartdæmpendetiltagerderes færdselbegrænset. SønderBoulevardfungerersometikke mobilitetsfremmendebyrum,dadetikkelæggeroptil mobilitet,mentværtimodopfordreroginviteretilophold. Demangeforskelligezoner,byrummeterdeltopi,giver mulighedforatdemangebeboereiområdetkanbruge Figur$12)$ byrummetogslåsignedforenstund. DererDererforskelligezoneribyrummetderer designettilforeksempelbørnefamilier,unge,gamle, udsatteetc.zonerneerrepræsenteretsåledesatderer legepladser,boldnet,græsplæner,bænke.beplantning dergøratmankanseforskelpådeforskelligezoner. Placeringenafdeforskelligeelementergør,atfolkikke barekangådenhurtigsterutemenmåfølgestierne. Langsstierneerderplaceretbænkedergørdetmuligtat stoppeogsættesig.inogleafzonerneerdersmåstender indbydertil,entenatkunneblivebrugttilatsiddepå, ellerforbarnligesjæleatklatrerundtpå.andrezonerhar lidtforskelligeniveauerlavetafforeksempeltræder indbydertilatsidde. Figur$13)$ Dererogsåzonerhvorbeplantningenvokservildtog dermedikkegørdetmuligtatsættesig,mengræsplæne vedsidenafkanbrugestilophold. Figur14) Figur15) 19

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Crowdfunding+af+ computerspil+

Crowdfunding+af+ computerspil+ !!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!

Læs mere

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%

Læs mere

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF&

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Sted:BJMFslokaleriValby Tid:Mandag.20aprilklokken14.00 Tilstede:Josefine,SofiaogMarie Interviewer(I):Josefine Interviewperson(IP):ThomasAbildgaardBentsen

Læs mere

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.

Læs mere

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT!

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT! OPFATTELSERAF EMPOWERMENTVIASUNDHEDS3IT "en"teknoantropologisk"undersøgelse"af"borgeres"udbytte"af" adgang"til"personlige"sundhedsdata"via"sundhed.dk" " " " Teknoantropologisk.kandidatspeciale.fra.Aalborg.Universitet.

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé(

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé( Abstract DetteprojektomhandlertoafJamieOliversmadprogrammermedhenblikpåat analysereogfortolkehansmaskulinitetidisse.voresanalysestrategiharvi konstrueretaffilmanalytiskebegreberogifortolkningenanvenderviraewynw.

Læs mere

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16 Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen

Læs mere

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek! Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

MaxBank En analyse af arkitektur og ledelsesrationalitet i moderne bankpraksis

MaxBank En analyse af arkitektur og ledelsesrationalitet i moderne bankpraksis Kandidatafhandling MaxBank Enanalyseafarkitekturogledelsesrationalitetimoderne bankpraksis Afhandlingensengelsketitel: MaxBank Ananalysisoforganizationalarchitectureinperspectiveofcontemporary managementrationality.

Læs mere

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design FÆLLESMODUL EKSAMEN Cathrine Egelund Christensen Communication Design Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 4 Problemstillinger 4 Metode og teori 5 Afgrænsning 5 ANALYSE & FORTOLKNING 6 Delkonklusion

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Afgrænsninger i byrummet

Afgrænsninger i byrummet Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 Grp. 11 Laura Andrea Friis-Rasmussen, Katrine Kimmie Fogde Kjærulf, Katrine Secher, Sine Cecilie Peerstrup Kowalczyk Line

Læs mere

Cecilie 21632821. Trine 30292562. Rikke 28292189 8-16 11-17 17-21.15 17-21.15 8-16 11-17 17-21.15 17-21.15 10-17.30 12-17.30 10-17-30 12-17.

Cecilie 21632821. Trine 30292562. Rikke 28292189 8-16 11-17 17-21.15 17-21.15 8-16 11-17 17-21.15 17-21.15 10-17.30 12-17.30 10-17-30 12-17. Uge 17 26/4 27/4 28/4 29/4 30/4 1/5 2/5 10-17-30 12-17.30 Uge 18 3/5 4/5 5/5 6/5 7/5 8/5 9/5 Uge 19 10/5 11/5 12/5 13/5 14/5 15/5 9/5 Uge 20 17/5 18/5 19/5 20/5 21/5 22/5 23/5 Uge 21 24/5 25/5 26/5 27/5

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Politik i kommunen Synopsis xxxxxxxxxxxxxxxxx Sankt Josefs Skole 18 maj 2009

Politik i kommunen Synopsis xxxxxxxxxxxxxxxxx Sankt Josefs Skole 18 maj 2009 Politik i kommunen Synopsis xxxxxxxxxxxxxxxxx Sankt Josefs Skole 18 maj 2009 Indholdsfortegnelse Problemstilling side 3 Problemformulering side 3 Analyse side 4-8 Aktivering af borgere i Ny Næstved kommune

Læs mere

Fremtidig!positionering!af! Rema!1000!

Fremtidig!positionering!af! Rema!1000! Fremtidigpositioneringaf Rema1000 InstitutforMarketingogOrganisation Bachelorafhandling Forfatter:ChrisSecherChristensen HAAAlmen6.semester Studienr.:201208006 Vejleder:MargitNsofor Antalanslageksklusivmellemrum:107.161

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?... Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

Argumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation

Argumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation Semester Forslag til konkrete tiltag/opgaver Kompetence Teamets noter 1. semester Introduktion til skriveprocessens enkelte faser Tilegnelse af basale skrivefærdigheder som fx afsnitsinddeling og praktiske

Læs mere

Ulrik Stylsvig Madsen

Ulrik Stylsvig Madsen Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

- it s a trap! 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1

- it s a trap! 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1 PlayTesting irl. - it s a trap vejleder: anders drachen 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1 Gametesting IRL. - it s a trap Aalborg Universitet København 19/12-2011 Tegn: 126957 Sider:61 Vejleder:

Læs mere

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- -!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-

Læs mere

Kampagneoptimering!for!

Kampagneoptimering!for! Kampagneoptimeringfor Udarbejdet)af:) CamillaSandgreenMortensen MartinTrabergBennetzen MieBirkholmWiuff NadiaJakobsen Vejleder:) NorbertWildermuth Roskilde)Universitet) )Kommunikation) )Forår)2014) 0 Abstract

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsplanlægning og didaktik

Undervisningsplanlægning og didaktik Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Studieordning, 1.1. 2015 Vejledning for modulet Undervisningsplanlægning og didaktik Et obligatorisk modul fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Februar 2015-1

Læs mere

Pædagogik og relationsarbejde

Pædagogik og relationsarbejde PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogik og relationsarbejde Vejen Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde April 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Feltstudier: Røntgenafdeling

Feltstudier: Røntgenafdeling Feltstudier: Røntgenafdeling Metode: 1. Besøg: opleve afdelingen uden forstudier. 2. Besøg: Undersøgelse af identificerede problemområder skiftevis ude på afdelingen og via diskussion i mødelokalet. Observationer:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution UCH Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi B Karin Peters

Læs mere

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER! Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Københavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab

Københavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab Jungstypeteorisområdgivningsværktøj Kundeoptimeretrådgivning Specialeiforbindelsemedforstkandidatstudiet Udarbejdetaf:RuneBøgeskovTørnkvistNielsenSBK 07016 Dato: 31.August2009 Vejleder: ToveEnggrobBoon

Læs mere

Blågårds(Plads(1( Vejleder!John!Pløger!

Blågårds(Plads(1( Vejleder!John!Pløger! Blågårds(Plads( 1.semesterHUM,TEKhus8.1Gruppe8Af:AmalieJørgensen,LeaCecilia Slaarup,AndreaDuelund,DanielClausen,MatthiasTerneyArason&Lars EnggaardChristensen VejlederJohnPløger Billede(1(.(Blågårds(Plads(

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen Introduktion Denne introduktion til rapporten har til formål at introducere rapportens struktur, med en kort angivelse af indholdet af hvert kapitel. I introduktion gives der også en læsevejledning til

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen?

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen? Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen? ANALYSE AF HVILKE TEORIER, PRIMÆRT SYGEPLEJETEORIER, DE STUDERENDE

Læs mere

Medarbejdere og Medborgerskab

Medarbejdere og Medborgerskab MedarbejdereogMedborgerskab EtspecialeommedarbejdernesstrategiskerolleiDanfoss samfundsansvarligeprofil. AalborgUniversitet August2011 Kommunikation Af CamillaStigaard Anslag:168045 Sidetal:70,02 Noteverythingthatcanbecountedcounts,and

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Fagdidaktik og klasseledelse

Fagdidaktik og klasseledelse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fagdidaktik og klasseledelse Fredericia Periode 5 Et fælles valgfrit modul fra Pædagogisk diplomuddannelse (PD) Maj 2015-1

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog

Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Malene Freudendal-Pedersen ENSPAC, Roskilde Universitet At forstå for at forandre The mobilities turn

Læs mere