Materiel0Mobilitet0. !"en"indføring"i"forholdet"mellem"individ,"fysisk"indretning"og"det"senmoderne"samfund" !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Transkript

1 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Grp.3 KatrineSecher;5223, IsabellaSokoler;49379, AmalieKarolineBechJørgensen;49576, SineCeciliePeerstrupKowalczyk;49586 VejlederCharlotteGrum MaterielMobilitet "en"indføring"i"forholdet"mellem"individ,"fysisk"indretning"og"det"senmoderne"samfund" HumanistiskTeknologiskBachelor 3.semester Efterår213

2 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Humanistisk+TeknologiskBachelor RoskildeUniversitet Universitetsvej1,Postboks26 4Roskilde 3.semester Efterår213 Antalanslaginkl.mellemrum Forsidebillede Jørgensen,A.Sep.21)KongensNytorvSt.

3 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Resume Detteprojektkredseromrelationenmellemindivid, samfundogmaterialitet.herunderdetsandsynlige forholdmellemenstigningistressramtedanskereogden materielleudformningafdetsenmodernesamfundskrav omfleksibilitetogmobilitet.dettevedeninddragelseaf teoretiskevinklerindenforsociologi,filosofiog materialitetsstudier,præsenteretgennemanthony Giddens,ZygmuntBauman,HenriLefebvresamtDag Østerberg.Detteoretiskeperspektivsuppleresmedcases ommobilitetsfremmendeogikkemobilitetsfremmende byrum. Abstract Thisprojectrevolvesaroundtherelationshipbetweenthe individual,societyandmateriality.thisincludesthe possibleconditionsbetweenanincreaseindanesaffected bystressandthematerielshapingofthelatemodernity's requirementsofflexibilityandmobility.this,byan involvementoftheoreticalanglesbeforesociology, philosophyandmaterialstudies,presentedthrough AnthonyGiddens,ZygmuntBauman,HenriLefebvreand DagØsterberg.Thetheoreticalperspectiveissupplied withcasesaboutmobilityenhancingandnonmobility enhancing

4 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning s Problemfelt s Motivation s Problemformulering s Arbejdsspørgsmål s Afgrænsning s Semesterbinding s.4 1.8Metodologi s.5 2.1Videnskabsteoretiskeovervejelser s.5 2.2Argumentationforteorivalg s $Refleksion$over$teorivalg$ $ $ $ s.$6$ 2.3Hermeneutik s.6 2.4Argumentationfordenvalgteempiri s $Refleksion$over$valg$af$cases$ $ $ $ s.$7$ 3.1Teoretiskeovervejelser s.7 3.2Modernitet,refleksivitetogselvidentitet;AnthonyGiddens s $Højmodernitet$og$refleksivitet$ $ $ s.$7$ $ 3.2.2$Ontologisk$sikkerhed$og$selvidentitet$ $ $ s.$8$ 3.3Flydendemodernitet;ZygmuntBauman s $Fluiditet$og$sociale$livsvilkår$ $ $ $ s.$9$ $ 3.3.2$Det$individualiserede$byrum$ $ $ $ s.$1$ 3.4Densocialeproduktionafrumlighed;HenriLefebvre s $Det$dialektiske$forhold$ $ $ $ s.$11$ $ 3.4.2$Den$begrebslige$triade$ $ $ $ s.$11$ $ 3.4.3$Det$dynamiske$rum$ $ $ $ s.$12$ 3.5Byrummetsomsociomaterielthandlingsfelt;DagØsterberg s $Frihed$og$lykket$virksomhed$ $ $ $ s.$13$ 3.5.2$Fællesskab$og$gensidig$afmagt$ $ $ s.$13$ 3.6Opsamling s Cases s Mobilitetsfremmenderum s $Kgs.$Nytorv$metrostation,$København$K$ $ $ s.$16$ 4.2.2$Øster$Allé,$København$Ø$ $ $ $ s.$17$ 4.3Ikkemobilitetsfremmenderum s.18 $ 4.3.1$Sønder$Boulevard,$København$V$ $ $ s.$18$ $ 4.3.2$Strøget,$København$K$ $ $ $ s.$2$ 1

5 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 4.4Opsamling s Diskussion s Byrum;frihedellerfunktion s Metodekritik s Konklusion s Perspektivering s Litteraturliste s Bilag s DagØsterberg s SineKowalczyk s.36 2

6 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 1.1 Indledning Detkannæppeværegåetnogensnæseforbi,atDanmarks hovedstadsåvelsomrestenaflandethargennemleveten forandringsprocesprægetafstigendehastighedog bevægelse.desudenerdersketenstigningietableringen afmobilitetsfremmendebyrum,herundereksempelvis metroensopståenogudbredelse.dissetendenserer imidlertidblevetpræsenteretgennembetegnelsendet$ senmoderne$samfund$giddens,1991).netopnuværende samfundstendenser,individetslivsbetingelserherunder samtdenfysiskeindretningafbyrumrepræsenterer følgendeprojektsgenstandsfelt. 1.2Problemfelt Ifølge Statens$Institut$for$folkesundhed er der gennem en 5årig periode mellem 25 og 21 sket en stigning i antallet af stressramte danskere, se figur1. Yderligere Figur1.$Statens$institut$for$folkesundhed,$21,$6)$ præsenterer Stressforeningen, at ca. 35. danskere lider af en eller anden form for angst, en potentiel konsekvens af varig stressbelastning Stressforeningen, Angst$og$Stress,$ukendt). Stresssynesimidlertidsåalvorligt,atWorldHealth OrganizationWHO)hævder,atstressiår22vilvære enaf de$væsentligste$kilder$til$sygdom $Stressforeningen, Stress$i$tal,$ukendt).Stressforeningenunderstreger desuden, at$stress$først$og$fremmest$hænger$sammen$med$ vores$oplevelser$og$fortolkninger$af$de$ting,$der$sker$ omkring$os $Stressforeningen,Om$stress,$29).Seti denneoptiksynesdetvæsentligtatundersøge,hvorvidt stresserforbundenmednuværendesamfundsmæssige tendensersamtdenfysiskeindretningafbyensoffentlige rum. 3

7 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe Motivation Iforbindelsemedintroducerendestudieraf planlægningsteoretisketilgangeerviofteblevet bekendtgjortmedsamfundsmæssigetendensers afspejlingitilrettelæggelsenafbyplanlægning.modsat hertilharmaterialersagens,dialektikmellemmaterialitet ogindividsåvelsomenkontinuitetmellemindivid, samfundogfysiskindretningsyntesforbeholdenog ligeledesikkeumiddelbarttænktindideredesignsaf byrum,somfortidenfinderstedistortantal.desuden synesdetrelevantatundersøge,hvorvidtdenstigende etableringafmobilitetslandskaberharkonsekvenserfor individet,isærfordidissetilrettelæggesogudformesi strømlinetdesignstiltrodsfor,atstorprofilerindenfor byplanlægning,herunderjangehlgehl,21),desenere årharfremlagtfordelevedinddragelseafsansning.dette projektersåledesetudtrykforenundren,hvorfor relationenmellemindivid,samfundogmaterialitet forsøgesbetragtetgennemkoblingafbredtfavnende teorierfrasociologi,filosofisamtmaterialitetsstudier. 1.4Problemformulering Statistikker$viser$en$stigning$i$antallet$af$stressramte$ danskere.$hvorvidt$kan$det$sandsynliggøres,$at$der$findes$ en$sammenhæng$mellem$denne$stigning$og$den$materielle$ udformning$af$det$senmoderne$samfunds$krav$om$ fleksibilitet$og$mobilitet?$$ 1.5Arbejdsspørgsmål Hvordan$påvirkes$individet$af$det$moderne$ samfunds$strukturer?$$ Hvorvidt$afslører$den$fysiske$indretning$og$ rumlige$organisering$af$et$samfund$ modernitetens$tendenser?$$ Findes/kan$der$argumenteres$for$et$gensidigt$ forhold$mellem$menneske$og$materialitet?$ 1.6Afgrænsning Iforbindelsemeddetteprojektsafgrænsningmåvores benyttelseafbegrebetmodernitetsomgenerel formuleringfornuværendesamfundstendensernævnes. Vierbevidsteom,atmodernitetenstidsperiodestrækker sigfraindustrialiseringentilidag,ogatdenneafflere sociologerbetegnessomopdeltafforskelligetyperaf modernitet,herundereksempelvisfast$modernitetog postmodernitetsomforudgåendeforflydende$modernitet ogdet$senmoderne$samfund. Yderligereharviforetagetenafgrænsningvedatudforme projektetvedenteoretisktilgangudendissideret tilknyttetfeltarbejde.stressopsættesiprojektetsom problemfelt,hvortilenafgrænsningertilknyttet,idetdet fysiologiskeaspektogstressbelastningensvidere konsekvenserikkepåpeges.iforbindelsemedudvalgaf casesharviafgrænsetostilatfokuserepåkøbenhavn,da viserenfordeli,viaselvsyn,atkunneforholdeostil byrummenesindretningogudtryk. 1.7Semesterbinding Idetteprojektinddragesdensemesterbundnedimension Subjektivitet,$teknologi$og$samfund$oghertilyderligere$ dimensionendesign$og$konstruktion.$ Subjektivitet,$teknologi$og$samfund$ Projektetudarbejdesmedfokuspå relationer$mellem$ teknologier,$mennesker[ ]$og$samfund $jf. studieordningens 8,stk.2),davinetopønskerat undersøge,hvorvidtderforegårengensidigpåvirkningaf individetogdetmodernesamfundsstrukturer,samt hvorvidtdenfysiskeindretningogrumligeorganisering afetbyrumafslørermodernitetens samfundsmæssige$ tendenser[ ]$og)$forandringer$i$hverdagsliv$herunder$[ ]$ byliv. $jf.studieordningens 8,stk.2).Indenfordenne dimensionstuderesgenstandsfeltet især$med$teorier$[ ]$ og$begreber$inden$for$humanvidenskab. $jf. studieordningens 8,stk.2),hvorforvoressociologiog filosofiteoretiskeindgangsvinkelsynesatopfyldenetop dennedimension. Design$og$konstruktion$ Ligeledeskredserviom$ udvikling$[ ]$af$systemer$og$ artefakter $jf.$studieordningens$ 8,$stk.$2),herunder design$af$hele$eller$dele$af$systemer$og$artefakter$som$fx$

8 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 en$byplan $jf.studieordningens 8,stk.2).$Dimensionen omfatterendvidere$ egenskaber$ved$systemer$og$ artefakter,$som$virker$ved$at$påvirke$kognitive$processer$ hos$brugere. jf.studieordningens 8,stk.2),hvorfor denneefterkommes,idetvibeskæftigerosmed 1.8Metodologi Projektetsindholdmåsessomudførtefterfølgende strukturering. sandsynliggørelsenafensammenhængmellemen stigningiantalletafstressramtedanskereogden materielleudformningafdetsenmodernesamfundskrav omfleksibilitetogmobilitet. Figur2.$Egen$konstruktion)$ 2.1Videnskabsteoretiskeovervejelser Ifølgendeafsnitpræsenteresargumentationogrefleksion overteoriogempirivalg.yderligerefindesen kortlæggelseafprojektetsvidenskabsteoretisketilgang, hermeneutik. 2.2Argumentationforteorivalg Idetteprojektarbejdesudfrafireudvalgteteoretikeres præsentationerafrelationenmellemindivid,samfundog materialitet.disseervalgtmeddetformålatkunne sandsynligøreetgensidigtpåvirkendeforholdmellem stressogdenfysiskeindretningafetsamfundsoffentlige byrum.idenneforbindelsesynesdetvæsentligtat inddrageteoretikerefraforskelligefagområder,idetet flernuanceretudtrykhervedkanskabes. 5

9 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe $Refleksion$over$teorivalg Iforbindelsemedkoblingenmellemindividetsvilkårog byrumsfysiskeorganiseringidetsenmodernesamfund synesdetoplagtatarbejdemedteori,derindbefatter relationermellemmenneske,materialitetogsamfund. Herforerprojektetstilknyttedeteoretikereallevalgtud fradennetriade.yderligerehardisseteoretikere ligeledesetfokuspåvæsentlighedeniengensidig sammentænkningaftriadenselementer.iforlængelse hertilstårsociologerneanthonygiddensogzygmunt Baumansomcentralestørrelserindenformodernitetens forandringerogkonsekvenser.hvorgiddens hovedsagligtbeskæftigersigmedmenneskesamfund relationen,bidragerbaumanligeledesmed materialitetensrelevansiforståelsenafmodernitetog dennesomfang.ogsåfilosofogbysociologhenri Lefebvresteoretiskeiagttagelseromkontinuitetmellem menneske,materialitetogsamfundsynesvæsentligi besvarelsenafdetteprojektsproblemstilling. AfslutningsvisinddragesDagØsterbergforatkortlægge dennesperspektivpådetdialektiskeforholdoggensidige kommunikationmellemmenneskeogmaterialitet. Figur3.$Egen$konstruktion)$ 2.3Hermeneutik Hermeneutikerenhumanistiskvidenskabsteoretisk tilgang,enfortolkningslære,kredsendeomindividets sansning,oplevelseroghandlinger.etmenneskemåi dennevidenskabsteorisessomerfaringssamlendehele livet.desudenforstårogfortolkerindividetden omkringliggendeverdengennemegneerfaringer,dader hervedskabesenforforståelse,sombestandigtrevideres Thurén,24,57).Idenneforbindelseforegårsåledesen vekselvirkningmellemdeloghelhed,en hermeneutisk spiral,hvorindividetserkendelsesniveaustadigudvides gennemerfaringogforforståelse.setidenneoptikvilen situationfortolkesforskelligtquaindividets egenoplevelse,hvorforenentydigopfattelseforekommer usandsynlig.netophervedforeliggerenambivalensiden hermeneutiskemetode,datolkningernes repræsentativitetvilkunnebetvivles.detskaldog pointeres,atforskelligeindfaldsvinkler,perspektiverog tolkningsmodellerikkealeneviludelukkehinanden, nærmeresupplerethurén,24,4357).iforbindelse meddetteprojektanvendesenhermeneutisk videnskabsteoretisketilgang,daikkealenevoreslæsning afudvalgteteoretiskeaspekter,menligeledesdisse teoretikeresiagttagelsermåsessomprægetafegen forforståelseogforventning. 2.4Argumentationfordenvalgteempiri Viharigruppenvalgtatfrembringefirecases,to mobilitetsfremmendeogtoikkemobilitetsfremmende. Detteharvigjortforatvisenoglekonkreteeksemplerpå byrum,hvormobilitetermulig. Idemobilitetsfremmendecaseserbyrummetbyggetop omkringønsketomatbyrummetskalfungeresom mobilitetsfremmende,altseropholdikkemuligt, hvorimoddererlagtoptilbevægelseoggennemfart. Deikkemobilitetsfremmendecaseserbyggetopsåledes, atbyrummetlæggeroptilophold,menudenathindre mobiliteten. Defirecasesskalværemedtilatanskueliggøreforskellen mellemdetotyperudformningafbyrum.såledesforat viseeksemplerpå,hvordanbyrumkansessomi sandsynligsammenhængmedmobilitetogstigningenaf stressramtedanskere $Refleksion$over$valg$af$cases$

10 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 7 Mobilitetsfremmendebyrum Kongens$Nytorv$metrostation,$København$K$$ KongensNytorvmetrostationblevvalgtsometafdeto cases,derskalviseetmobilitetsfremmendebyrum.vi valgtedette,fordidetsombyrumudelukkendeer designetsomstation,hvorforalledeimplicerede elementerharsammegrundlæggendefunktion;at fremmemobilitetenibyrummet. $ Øster$Allé,$København$Ø$ DetandetvalgafetmobilitetsfremmendebyrumerØster Allé.Detteervalgt,daØsterAlléshverdagsfunktion primærtergennemgangtildeomkringliggendeområder. Nogleafalléenselementererikkemobilitetsfremmende, mengrundetderesplacering,benyttesdeikkesåledes. $ Ikkemobilitetsfremmendebyrum Sønder$Boulevard,$København$V$ VivalgteSønderBoulevardsomdetførsteikke mobilitetsfremmendebyrum,dadenpåtrodsafde mobilitetsfremmendeelementeribyrummetbliver benyttettilopholdogharadskilligeelementerog artefakter,dererikkemobilitetsfremmende.sønder Boulevarderdermedeteksempelpåetbyrum,hvorder påtrodsafmobilitetenibyrummetikkeerdomineretaf dette. $ Strøget,$København$K$ StrøgeterentravldelafKøbenhavn,hvordetvalgte udsnittildennecaseerdet,dereratfindemellem AmagertorvogGammel/Nytorv.Detteereteksempelpå etikkemobilitetsfremmendebyrum,grundetdets indbyggedeelementersfunktioner,dettepåtrodsafderes placering.$ 3.1Teoretiskeovervejelser Somnævntunderpunktet refleksionoverteorivalg inddragesanthonygiddens,zygmuntbauman,henri LefebvresamtDagØsterbergiforbindelsemed sandsynliggørelsenafforholdetmellemstressogdet senmodernesamfundsfysiskeorganisering.underdette afsnitvildeforskelligeteoretikeresiagttagelser præsenteres. 3.2Modernitet,refleksivitetogselvidentitet;Anthony Giddens AnthonyGiddens,britisksociologfødt8.januar1938, præsentererbegrebetdetsenmoderne$samfund;en betegnelsefornuværendesamfund,eksempelvis dækkendeovertematikkersomglobalisering, aftraditionalisering,institutionelrefleksivitetsamt selvidentitetgiddens,1991/1996).idetfølgendevil foreliggeenpræsentationafelementeraf senmodernitetensforandringerisamfundsmæssige institutioner,såvelsomdissessamspilmedhverdagsliv ogselvidentitet $Højmodernitet$og$refleksivitet$ Modernitetenmå,ifølgeGiddens,sessomprægetafen institutionel$refleksivitet,hvilkenunderminerer traditionellevanerogskikkegiddens,1991/1996,32). Moderneinstitutionererunderglobalpåvirkning,hvilket ikkealeneskaberekstensionelle,menligeledes intensionelleforandringer;globaltsamspilmedførerikke aleneændringerpåoverordnedeinstitutionersniveau, menhariligesåhøjgradindvirkningpåhverdagslivog selvidentitet.somkonsekvensherafbliverselvetet refleksivtprojekt,enstadigrevideretbiografipå baggrundafsocialeogpsykologiske informationsstrømmegiddens,1991/1996,26). GrundlæggendeanserGiddensdenmoderneepokesom karakteriseretvedenekstremdynamik. Ikke$alene$er$den$ sociale$forandrings$hastighed$langt$højere,$dens$omfang$og$ den$dybde,$hvormed$den$påvirker$tidligere$eksisterende$ sociale$praksisser$og$adfærdsformer,$er$også$langt$større. $ Giddens,1991/1996,27).Forbundetmeddenne dynamikopstillergiddenstrehovedelementer,somer karakteristiskeforsocialebetingelserunder senmoderniteten;adskillelsen$af$tid$og$rum,$ udlejringsmekanismer,$institutionel$refleksivitet.

11 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 8 Adskillelsen$af$tid$og$rum:$Betingelsen$for$artikulationen$ af$sociale$relationer$på$tværs$af$store$tidarumaafstande$op$ til$og$med$globale$systemer. $Giddens,1991/1996,32).$$ Adskillelsenaftidogrumindebærer,ifølgeGiddens,en tømningafdissesdimensioner,forståetsåledes,attiden standardiseresogrummetløsrivesfra tilstedeværelse. Reorganiseringogrekombinationaftidogrum tilvejebringernetopsenmodernitetensdynamiskekrav påetsåvelekstensioneltsomintensioneltniveau.uden genintegrationafadskilttidogrumforekommerdet umuligtatforstillesigdenorganisering,som modernitetenmåseskarakteriseretvedgiddens, 1991/1996,29).Yderligereerenkonsekvensaf adskillelsenaftidogrumensorteringefter begivenhedsmæssig væsentlighed.fjernebegivenheder vilsåledesbliveendelafhverdagsbevidstheden; begivenhedmåsessomdominerendeoversted,hvorfor denærebevægelserofteviltilsidesættesfordefjerne Giddens,1991/1996,39). Udlejringsmekanismer:$Består$af$symbolske$tegn$og$ ekspertsystemertilsammen$ $abstrakte$systemer).$ Udlejringsmekanismer$løsriver$interaktionen$fra$stedets$ særtræk. $Giddens,1991/1996,32).$ Tidenogrummetstømningsamtgenintegreringmåses somdikterendeforudlejringenafsocialeinstitutioner Giddens,1991/1996,29).Giddensdefinererudlejring somenproces,hvor [ ]sociale$relationer$ løftes$ud $af$ lokale$sammenhænge$og$reartikuleres$på$tværs$af$ uafgrænsede$tidarumaområder. $Giddens,1991/1996, 3).$Ovennævntesymbolske$tegnerdefineretved standardiseretudvekslingsmediermedgyldighedpå tværsafkontekster,pengekaneksempelvissessomet sådansymbolsktegn.ekspertsystemerpræsenteretved såvellæge,terapeutsomteknologiskekspertise)sætter ligeledestidogrumiparentes,idetdisseanvender tekniskviden,somhargyldighedsværdiuafhængigtafde praktikereogklienter,somgørbrugafdem.afgørende forbeggeabstraktesystemerertillid,særligtrelaterettil fraværetitidogrumsamtuvidenhed.netoptillid på forskelligeniveauerogafforskelligart erbestemmende forenbredvifteafdepersonligevalgogbeslutninger, somtagesiforbindelsemedhverdagsaktiviteter. Beslutningenomtillidmå,ifølgeGiddens,ikkealtidanses sombevidst,mensnareresomengenerelmental indstillingformetvedsammenhængenmellemtillidog personlighedsudviklinggiddens,1991/1996,31).den tillidsfuldeindstillingtilspecifikkesystemer,somsesi senmoderniteten,erdirekteforbundetmedindividets psykologiskefølelseaf$ontologisk$sikkerhed$nærmere heromiafsnittet 3.2.2Ontologisksikkerhedog selvidentitet ). Institutionel$refleksivitet:$Den$regelmæssige$brug$af$viden$ om$det$sociale$livs$vilkår$som$et$konstituerende$element$i$ dette$livs$organisering$og$forandring. $Giddens, 1991/1996,32). Netopmodernitetenstredjeunderliggendeelementpeger påenførnævntiboende$refleksivitet.nyvidenog informationinddragesvanemæssigtihandlingsmiljøer, hvorveddissereorganiseresgiddens,1991/1996,278). Videnmåiforbindelsemednyeresultateraltidsessom åbenforrevisionellerforkastelse,hvorformodernitetens refleksivitetmåsigesathæmmeentilsyneladende fornuft; [ ]$modernitetens$refleksivitet$underminerer$ faktisk$den$sikre$viden,$selv$på$naturvidenskabens$mest$ centrale$områder.$videnskab$afhænger$ikke$af$induktiv$ akkumulation$af$beviser,$men$af$tvivlens$metodologiske$ princip. Giddens,1991/1996,33).Ensynliggørelseaf netopdennekoblingmellemsenmodernitetsrefleksivitet oggennemtrængendetvivlvil,ifølgegiddens,være eksistentielt$foruroligendeforindividetgiddens, 1991/1996,33) $Ontologisk$sikkerhed$og$selvidentitet$ Setiovenfornævnteperspektivermodernitetens vidensområdeprægetafenkonstantmuligomstilling, hvilketformulererkravompersonligomstillingsparathed hossamfundetsindivider.hervedopstår,ifølgegiddens, etparadoksmellemtillidogrisikogiddens,1991/1996, 4145).Iforbindelsemedvidensområdetdannes,gennem tillid,enontologisk$sikkerhed;følelsenafbegivenheders ordenogkontinuitetsomafskærmningsmekanismefra eksistentielangst; Tillid$til$virkelighedens$eksistentielle$

12 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 9 forankring$hviler$i$emotionelle$og$til$en$vis$grad$også$i$ kognitiv$henseende$på$tiltro$til$andre$personers$ pålidelighed$ $en$tiltro,$som$skabes$i$spædbarnets$tidligste$ erfaringer. $Giddens,1991/1996,52).Iet mulighedssamfundernetopdetteetvigtigtudgangspunkt foratkunnenavigereiabstrakte$systemerogligeledes etablereopfattelsenafsitselv,dadetikkesessomen mulighedforindividetattydedebagvedliggende argumenterforekspertsystemernesviden.hertilmå individetdogselvforetageenløbenderisikovurderingaf kommendebegivenheder,dadetstadigkonfronteresmed nyevidenskabeligeresultater.somresultataf aftraditionaliseringfremstårvalgmulighederne,ifølge Giddens,uendelige,hvorforrefleksivitetsynesnødvendig foratopretholdeenkontinuerligselvbiografiien fragmenterethverdagprægetafforskelligesociale forbindelserpåtværsafdentraditionelleforståelseaftid ogrumgiddens,1991/1996,4956). Giddenspåpegersåledesensammenhængmellem dannelsenafindividetsselvidentitetogdetsenmoderne samfundsstrukturerprægetafmobilitetogfleksibilitet Giddens,1991/1996,2148).Hertilståreksistentiel angstsommuligrisiko.etsamfundsoverordnedeforhold synes,ifølgegiddens,ikkeatkunneadskillesfraindividet, hvorforensamfundsmæssigreorganiseringvilhave konsekvenserforindividetsselvopfattelsegiddens, 1991/1996,2148). 3.3Flydendemodernitet;ZygmuntBauman DenpolskengelskesociologZygmuntBauman,f.1925, kredserisitarbejdeomproblematikker,deromfatter forskydningiopfattelsenafblandtandetfrigørelse, opløsningaftidogrum,udliciteringogglobaliseringsamt disseskonsekvenserforindividetbauman,2/26). Baumanersærligtkendtforsinintroduktionafbegrebet omflydende$modernitet;enbetegnelsefordetmoderne samfundsformogstrukturerbauman,2/26,9). $ $ 3.3.1$Fluiditet$og$sociale$livsvilkår$ Baumanbetegnersomnævntsamfundetsnuværende stadiesomflydende$modernitet,herundermetaforenom fluiditet$bauman,2/26,7).fluiditeteren egenskabhosgasserogvæsker,sommedførerdennes forandrendeogsammensmeltendekarakter.netop væskerergivetvedderesformmæssigeforandring, strukturellemidlertidighedmodsatfastestoffers formbarebinding; Væsker$besidder$denne$særlige$ egenskab,$fordi$ deres$molekyler$kun$har$en$yderst$ begrænset$sammenhængskraft,$hvorimod$ faste$stoffers$ mangeartede$egenskaber$er$et$direkte$resultat$af$en$ binding,$der$sammenknytter$alle$det$faste$stofs$atomer,$og$ af$de$strukturer,$atomerne$er$ordnet$i. $Bauman, 2/26,7).Setidenneoptikermodernitetens mønstreikkelængereformbareogselvindlysende,dade erblevetfortalrigeogmodsigendebauman,2/26, 15).Hertilmådissemønstresigesathaveændret karakter,forståetsåledes,atdeerblevetomkategoriseret tilendelafdenindividuellefortællingognavigation.i forbindelsemeddenflydende$modernitetskonstante forandringarbejderbaumanmeddisseskonsekvenserfor individetsafhængighedsoginteraktionsmønstre Bauman,2/26,15).HerunderbeskæftigerBauman sigmedadskillelsen$af$den$tidsa$og$rumlige$dimensionsamt individualisering$og$egenansvar$bauman,2/26). $ Adskillelsen$af$den$tidsa$og$rumlige$dimension. Underdenflydendemodernitetændresbetydningenaf dentidsogrumligedimension.ikkealenekandissenu ansessomadskilteitraditionelforstand,deterligeledes Baumanspåstand,atrumikkelængerebesidderenvigtig rolleiforholdtilbegivenheder,hvorfordenikkeindgår somlediindividetsværdivurderingbauman, 2/26,154).Somresultatherafsynesbegrebet øjeblikkelig$tidopstået.øjeblikkelighederkendetegnet vedhastighed,hurtigebevægelserogkortetidsrum. Baumanserdenneformfortidsomværendeenligegyldig tid.deterentid,hvorindividetkunerstyretaflysttilat fåsineumiddelbarebehovstillet,hvorefterindividet taberinteresseoghastigtervideretilnæstebehov Bauman,2/26,155).Individetersåledeskonstant søgende,hvilketbaumanpåpegersomafafgørende

13 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 1 relevansfordetkollektiveforhold; Tidens$nye$ øjeblikkelighed$ændrer$på$afgørende$vis$betingelserne$for$ den$menneskelige$sameksistens$ $og$især$den$måde,$hvorpå$ mennesker$varetager$eller$undlader$at$varetage)$deres$ kollektive$anliggender,$eller$rettere$den$måde,$hvorpå$de$ gør$eller$ikke$gør)$visse$anliggender$til$kollektive$ problemstillinger. $Bauman,2/26,165).Dennye fortolkningaftidsbegrebetmedvirker,ifølgebauman, såledestilenstadigprivatiseringafforståelsenafdet kollektiveforhold. Individualisering$og$egenansvar IfølgeBaumankanindividualiseringenbetegnessomdet modernesamfundskendetegn,detteprægetafstadig revurdering,somafindividetbestandigtmåudførespåny Bauman,2/26,1516).SåledeshævderBauman,at detmodernesamfundeksistererikraftafsinkonstante individualiseringsaktivitetogdennesskabtenydannelse. Dengennemgribendeindividualiseringmåikkealeneses somskabtaf,menligeledessometgrundvilkårfordet modernemenneske.ikkealeneermodernitetens overordnedeformerogstruktureristadigforandring udenstabileorienteringspunkter,tilhørsforholdog socialefundamentererligeledesflygtige.netopdenne flygtighedsamtfraværafnormerskaberenusikkerhed forindividetbauman,2/26,15); Den$systemiske$ strukturs$fjernhed$parret$med$den$ustrukturerede$og$ flydende$tilstand,$som$livspolitikkernes$umiddelbare$ omgivelser$befinder$sig$i,$har$i$bund$og$grund$ændret$disse$ menneskelige$livsa)betingelser$og$fordrer$en$nytænkning$ af$de$begreber,$som$engang$dannede$ramme$om$deres$ fortællinger. $Bauman,2/26,16).Individeter fuldtudansvarligforatvævesineegnemønstresamt bæreansvaretforsinesucceserogfiaskoerbauman, 2/26,15) $Det$individualiserede$og$privatiserede$byrum$ Baumanpræsentererbyensrumsomenkomprimeret afbildningpåognøjeafspejlingafsamfundetsgenerelle forandring;$ Byen$og$sociale$forandringer$er$næsten$ synonyme$med$hinanden.$forandring$er$bylivets$ karaktertræk $Bauman22,62).Herunderpåpeger Bauman,ifølgeJacobsen,enkoblingmellemindividets følelsesliv,socialerelationerogdenfysiskeindretningog rumligeorganiseringafetsamfundjacobsen,25). IndenfordennekoblingarbejderBaumanmedcentrale tematikkersomovergangen$fra$fællesskab$til$netværk samtforbrugersamfund$og$ikkeasteder.idetfølgende introduceresbaumanshovedpointerindenfordisse punkter. Overgangen$fra$fællesskab$til$netværk$ IforbindelsemedflydendemodernitetpåpegerBauman enovergangfrafællesskabtilnetværk$khallashog Sörensson,27).Overgangenmellemdissedefineres vedafvigelsenfraenfælleskonsensustilen individualiseretviljeshandling.fællesskabstår,ifølge Bauman,somudtryktvedsamhørighedogfælles grundvilkår,hvortilnetværkopstårgennemetindivids bevidstevalg; Vores$netværksvalg$er$altså$taget$med$ udgangspunkt$i$at$ville$forbedre$vores$egen$situation$og$ dermed$blottet$for$moralske$overvejelser,$mens$deltagelse$i$ fællesskab$er$præget$af$et$dybt$etisk$menneskesyn[ ]$ Netværk$er$konsekvensen$af$den$individuelle$identitet$og$de$ personlige$valg,$som$individet$foretager,$mens$fællesskabet$ er$identitetsskabende$sociale$strukturer. $Bauman,27). Netværkerfunktionelleogbaseretpåvurderinger, hvorfordissesynesprægetafmodernitetens forbrugermentalitet.baumaner,ifølgejacobsen,fortaler forfællesskabetsgenindførelseogherunderdetåbne, offentligeoginkluderenderum,somindbyderog faciliterertilsocialtnærværogmenneskeligtsamvær. Hansbetænkelighedbestårmodsatførnævnteien transformeringfraoffentligetilprivatebyrum,hvor arenaernesfysiskeindretningdomineresaf afstandsskaben,eksklusionogminimeringaf menneskeligkontaktjacobsen,25).fællesskabets rammersikrer,ifølgebauman,individetsbeskyttelse, såvelsomindividetsbeskyttelseafandre,hvorforderer taleomengensidigmedmenneskeligsikringogrelation, hvilkenimidlertidmåsessomumuliginetværket KhallashogSörensson,27).$ Forbrugersamfund$og$ikkeasteder Iforlængelseafovergangenfrafællesskabtilnetværk

14 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 11 påpegerbaumanmedinspirationframarcaugé1995) enstigningiikkeastedersomkonsekvensaf forbrugersamfundet.ikkeastedererrepræsenteretved mobilitetslandskaberudennævneværdigtsocialtindhold; forudsigeligt,gennemkontrolleretogstærktdikterende design,eksempelvisparkeringspladser,transithaller, offentligetransportmidlersamtvejnet.konsekvenserne afdisserumlighedersstigendeaktualiseringskaber,ifølge Bauman,flygtigmenneskeligkontakt.Funktionaliteten ståroversocialeforholdforatsikreenkonstant mobilitet,enuforstyrretforbrugerismebauman 1993:155). Baumanfastslårhervedensammenhængmellemden flydendemodernitet,denfysiskeindretningafoffentligt byrumsamtindividetogdettessocialevilkår.hertilpeger Baumanpåprivatiseringenogfremmedgørelsenaf byrummetsomresultatafdenstigendeindividualisering ognetværksdannelse. 3.4Densocialeproduktionafrumlighed;Henri Lefebvre FilosofogbysociologHenriLefebvre )skelner mellembyenogdeturbanesåledes,atbyenfremstårsom enhistoriskkonstruktion,etmaterieltrum,hvortildet urbaneerpræsenteretvedetfeltforoplevelseogerfaring JuulogFrost,29,28).Larsenhævder,atLefebvre antageretrumforværendesocialt,beståendeaf menneskenessituerethed;enrækkesocialepraksisserog processerlarsen,212,151).såledesmåbyensrum ansessometikkestatisk,flydendefænomendefineretaf dendynamiskesamtidighedafhændelser.idenne forbindelsetagerlefebvreafstandfraden$dobbelte$ illusionogopstillerhertilenbegrebslig$triadefor produktion$af$social$rumlighed. $Lefebvre,1991,27). Ligeledesmådetpåpeges,atsamfundet,ifølgeLefebvre, harentendenstilatsegmenterebyensrumiadskilte virker,hvilketikkeunderstøtterdenprocessuelleheldhed idensocialerumlighedjuulogfrost,29,2831) $Det$dialektiske$forhold$$ Lefebvredistancerersigsomnævntfraden$dobbelte$ illusion,præsenteretvedatreducererummettil dikotomienmellemtransparent$illusionogrealistisk$ illusion.$ If$it$is$true$that$social)$space$is$a$social)$product,$how$is$ this$fact$concealed?$the$answer$is:$by$a$double$illusion,$ each$side$of$which$refers$back$to$the$other,$reinforces$the$ other,$and$hides$behind$the$other.$these$two$aspects$are$the$ illusion$of$transparency$on$the$one$hand$and$the$illusion$of$ opacity,$or$ realistic $illusion,$on$the$other. $Lefebvre, 1991,27).$ Transparent$illusion$bestårafenantagelseafrummetsom immaterielt,dannetviatankeogtale,udmærketveddets fraværafpraksis.hertilpræsenteresrummetved realistisk$illusionalenesomfysiskkonstruktion.lefebvre kategoriseringafdendobbelteillusioner,somtidligere nævnt,enafstandstagenfraensegregering,dervil reducereetpågældenderumvedentenfysiskeller mentalt.rummetmåsessomsocialt,enprocesaf relationermellemrummetselementer,hvilkevil tydeliggøresidetfølgende $Den$begrebslige$triade$ Følgendeafsniterciteretfraentidligereeksamensopgave afenafgruppensdeltagere.denneopgaveervedlagtsom bilag2.$ To$make$things$even$more$complicated,$social$space$also$ contains$specific$representations$of$this$double$or$triple$ interaction$between$the$social$relations$of$production$and$ reproduction $Lefebvre,1991,32). $ $

15 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 12 Figur4.$Egen$konstruktion,$inspireret$af$Larsens$Larsen,$ 212,$153))$ Den$begrebslige$triades$delelementer$indbefatter$et$ personligt/kropsligt$såvel$som$et$samfundsmæssigt$niveau.$$ Det$erfarede$rum/rumlig$praksis$udgør$fysiske$realiteter.$ Her$er$tale$om$menneskets$fysiske$krop,$det$personliges$ mulighed$for$mobilitet,$samt$på$samfundsmæssigt$niveau$ en$forlængelse$af$denne,$forstået$som$veje,$jernbaner,$huse,$ kloaksystemer,$fly;$den$infrastruktur,$som$forbinder$ aktivitet$og$funktion$samt$sikrer$kontinuitet$og$ sammenhæng$i$et$samfund$larsen,212,153).den$ rumlige$praksis$kan$således$henstilles$med$en$scene,$hvorpå$ det$sociale$rum$vil$udspille$sig.$ Det$begrebne$rum/rummets$repræsentationer$udgør$ menneskets$rationelle$erkendelse$og$normer$samt$de$ samfundsmæssigt$formulerede$meningsrammer;$sprog,$tal,$ tegn,$kort.$hverdagens$konstruerede$rytmer$findes$ligeledes$ under$denne$kategori,$hvorfor$der$under$rummets$ repræsentationer$således$kan$siges$at$foregå$en$etableret$ forbindelse$mellem$borger$og$fysisk$indretning.$$ Det$levede$rum/repræsentationernes$rum$dækker$ subjektive$forestillinger$om$sociale$relationer.$her$er$tale$ om$menneskets$umiddelbare$affektive$oplevelse$og$ handling$samt$socialt$udviklede$arenaer$larsen,212, 153).$Repræsentationernes$rum$er$således$bestemt$af$ sanselige$og$førasproglige,$førarefleksive$fornemmelser,$ hvilke$kan$vise$sig$at$påvirke$stemning$og$oplevelse$af$ specifikke$rum.$i$denne$forbindelse$er$det$væsentligt$at$ have$for$øje,$at$et$steds$mening$afhænger$af$hvert$enkeltes$ forestilling,$hvilken$er$bundet$til$reference,$historie,$kultur$ m.m..$og$vil$med$denne$optik$ofte$være$forskelligt$fra$ øjnene,$som$ser. $Kowalczyk,213,11) $Det$dynamiske$rum$ Detpræskriptiveudgangspunktstår,ifølgeLefebvre, ideeltsetsomenbalancemellemdelelementerneiden socialerumlighedlefebvre,1991,3334).etdynamisk rumvildannes,hviselementernebestandigtproduceres ogreproduceresgennemhinanden,hvorforenspecifik artikulationafdensocialerumlighedmåsesafhængigtaf rummet.såledesvildensocialerumligheddanne flerfacetteretidentitetspålæggelse,gensidig konstituering.erkendelsevilhervedopståviaafprøvning vedkropsliginvolvering,praksisafprøvning.larsen hævder,atenideelrumlighed,ifølgelefebvre,må betragtessomprocessuel,enbalancemellemdenlevede$ tilegnelseogdenrationelle$beherskelse$samtetudtrykfor stedsspecifikkekarakteristikalarsen,212,154).$ The$space$of$a$social)$order$is$hidden$in$the$order$of$ space. Lefebvre,1991,289).$ Lefebvrekritiserer,ifølgeLarsen,imidlertiddennutidige socialerumlighed,idethanantagerrepræsentationernes$ rumforværendeunderrepræsenteret;moderne planlægningsynesdikteretafbeherskede$rumlighed, hvorforderdannesetproduceretproduktlarsen,212, ).Hervedafstemmesdet$levedeblotsamfundets fornuftsbestemteogabstrakteregelsæt.prægesdisse kodekserikkenetopafrepræsentationernes$rumlighed,vil enkonsekvensherafformegentligværeenreproduktion afstatusquo.tilforskelherfrafremhæverlefebvre, ifølgelarsen,dentilegnede$rumlighed,detskabteværk, hvilketkansesforestilletvedkreativitetprægetaf diversitetlarsen,212,152154). Larsenhævder,atmodernebyplanlægningog politik overordnetsetsynesbestemtafenpolitiskdualisme

16 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 13 præsenteretvedvækstogvelfærdsorienteringlarsen, 213,1).Skalplanlægningikkeblotangivedet markedsdrevnesamfundviaforskelligefacadersynesdet væsentligtatsøgeentredjedimension,hvordensvært etablerededualismesamtdobbelteillusion)opløses. Lefebvresergennemdenbegrebsligetriadesåledesen kontinuitetmellemmenneske,materialitetogsamfund. Dissesynesuadskillelige,hvorfordetikkeermuligtat behandleetelementisoleretfraetandet.$ 3.5Byrummetsomsociomaterielthandlingsfelt;Dag Østerberg DagØsterberg,norsksociolog,f.1938,behandler modernitetenskulturogsamfund,herunderdetsocio materiellehandlingsfelt;mennesketshandlingogde materiellestrukturersgensidigepåvirkningafhinanden; De$materielle$strukturer$er$ikke$rett$og$slett$naturgitte$og$ fysiske.$de$er$socioamaterielle,$det$vil$si$de$har$en$sosial$ betydning$som$formidles$gjennom$materialitet.$det$ innebærer$at$de$materielle$strukturer$er$deltagere$i$ samfunnslivet$ $ikke$rett$og$slett$bakgrunn,$vilkår$og$ ramme.$de$deltar$på$sin$særegne$vis$i$samfunnslivet. $ Østerberg,1998,2).Idenneforbindelseantager Østerbergvæsentlighedeni,atinddragemodernitetens karakteriserendeperspektivvedrørendemenneskets ønskeomfrihed,detteiforholdtilsåvelandreindivider, sommaterielleomgivelser $Frihed$og$lykket$virksomhed$ IetvelfungerendebyrumanserØsterbergdetforaf centralbetydning,atdefysiskerammerikkebegrænser mennesketshandlingogfrihed,menherimodindbydertil brug;bidragertillykketvirksomhed,såledesat mennesketikketyngesafsineomgivelser; Når$ virksomheten$lykkes,$merker$vi$ikke$kroppen$på$annen$ måte$enn$som$underlag$eller$substrat$for$vår$handling$og$ frihet.$når$den$derimot$ikke$lykkes,$merker$vi$kroppen$som$ del$av$den$almene$materialitet $Østerberg,1998,3). Mennesketsfrihedbeståraltsåimulighedenforfrivilligt atkunnedeltageidesocialeogmaterielleomgivelser; mennesketskalansessometfrithandlendevæsenien hversituation.hermedmåindividetshandlingogde materielleomgivelsernetopsammentænkes,hvorfordet ogsåmåsessommuligtatsikreenlykketvirksomhed gennemaktivorganiseringafbyensrum;"de$materielle$ omgivelser$er$en$side$ved$vår$situasjon;$vi$er$ikke$frie$ved$å$ tenke$dem$bort,$fantasere$eller$se$bort$fra$dem,$men$ved$å$ bruke$dem,$la$dem$danne$grunnlaget$for$lykket$virksomhet,$ uttrykke$os$gjennom$dem$og$så$videre."$østerberg,1998, 1).Østerbergantager,atmennesketforholdersig forskelligttildesocialeomgivelser,hvorforikkealle ønskeratdeltageisammegrad.hvisdematerielle strukturertvingermenneskettildeltagelseiet fællesskab,vilfrihedsfornemmelsenkrænkes.herforskal demateriellestrukturerfacilitereet"fellesskaputen tvang."østerberg,1998,5);byrummetskalblotindbyde tilindividetstilstedeværelseogsåledesikkekræveen bestemtsocialhandling. Mennesketvilkonstantståfysiskoverforenmaterialitet, hvilkenvedkonfrontationkankrænkesåvelsom forstærkemennesketsfrihedsfornemmelse.detteveden henholdsviskompliceringellerhjælptillykket virksomhed.forattilvejebringedette,påpegerøsterberg såledesvigtighedeni,atmaterielleomgivelser"[]$ befordrer$og$kaller$på$gjensidig$kommunikasjon$i$stedet$for$ envejskommunikasjon$[ ] $Østerberg,1998,3).Herved børdetmateriellebyrumaltsåskabemulighedsrumog ikkedirektedikteretilbrug.iforlængelsehertilantager Østerbergenhverstressetsituationibyrummetsomet udtrykformanglendesociomaterieltilgang; Alle$former$ for$stress$er$på$samme$måde$former$for$tyngde$og$en$tynget$ tilværelse.$tyngde$kalder$på$aflastning$og$lethed.$den$frie$ tilværelse$er$let$i$enhver$forstand:$a$let$fordi$den$er$uden$ tyngende$bekymring,$let$fordi$det$socioamaterielle$felt$ikke$ fremkalder$ stressasituationer [ ] $Østerberg,26, 144).$ 3.5.2$Fællesskab$og$gensidig$afmagt Materiellestrukturerhar,ifølgeØsterberg,ensocial betydning;etpågældendemiljøssocialeorganiseringkan aflæsesherudfra.dematerielleomgivelserertilknyttet enhierarkiskstruktur,derdiktererbrugenafbyrummet, hvorforrummetsorganiseringkanbidragetilkrænkelse

17 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 14 afmennesketsfrihed.samfundetsmateriellestrukturer kanaltsåskabeafmagt,idetdemateriellestrukturer oftesteretresultatafenoverordnetmagtsbeslutning Østerberg,1998,23).Deternetopidissekortlagte arenaer,atdensocialekollektiveindretningskalgebærde sig.mennesketbefindersigmuligvisietserielt,kropsligt kollektiv,hvilketdogundertidenmåansessomflygtigt, hvorforindividetkanopleveenfastholdelseafafmagttil trodsforetstedmæssigt,ligeværdigtfællesskab; De$store$ tætsteder$er$kendetegnet$ved$kollektive$indretninger$og$ apparater.$denne$kollektive$materialitet$er$grundlæggende$ seriel$[ ]$mennesket)$viser$hen$til$andre$og$atter$andre$og$ har$ikke$fællesskabet,$men$den$gensidige$afmagt$som$ grundlag.$[ ]$De$viser$hen$til$fremmedgørelse$og$andena væren. $Østerberg,26,148152). Påtrodsaffølelsenafgensidigafmagt,søgerindividettil stadighedsocialefællesskaberihåbom,atdissevilhave enaflastendebetydning;atmennesketvilfritages eneansvar$for$situationen$østerberg,1998,5); I$den$ overindividuelle$tilværelse$lader$vi$det$socioamaterielle$felt$ leve$gennem$og$for$os,$og$vi$befries$for$en$stund$fra$vores$ individuelle,$tyngede$tilværelse. $Østerberg,26,147). Østerbergpåstårsåledes,atindividetidetmoderne samfundsøgeraflastningfradenmassive individualisering,ikkemindstidenkollektiveindretning, hvorformaterialitetogmennesketshandlingmåsesi sammenhæng,hvisenfritilværelseskalkunneopstå.$ 3.6Opsamling DetnuværendesamfundangivesafGiddensogBauman somhhv.dynamisk;prægetafrefleksivitetgiddens, 1991/1996,27)ogflydende;prægetafkonstant individualiseringsaktivitetognydannelsebauman, 2/26,1516).Idenneforbindelseserbeggedisse sociologerenopløsningaftraditioner,rutinerogsociale fællesskaber,hvilketsætternyekravtilindividets livspolitikbauman,2/26,16oggiddens, 1991/1996,32).Adskillelsenaftidogrummedfører imidlertidligeledeskravtilindividet.dettekravbeståri enfleksibelvekslenmellemlokalogglobalorientering Giddens,1991/1996,39ogBauman,2/26,154), hvilketsynesatudvidearenaenforetindividsmulige orienteringspunkter.netopindividualiseringbetegnesaf BaumanogGiddenssometmarkantkendetegnvedvores tidssamfundsmæssigestrukturer,enopløsningafsociale fællesskaberbauman,2/26,15oggiddens, 1991/1996,27).Dissefællesskabertransformeres,ifølge Bauman,tilnetværkrepræsenteretvedpersonligevalg udensocialeogmoralskeovervejelserkhallashog Sörensson,27).GiddensogBaumanhævderdesuden begge,atmodernitetenpåkræverindividettotal egenansvargiddens,1991/1996,2148ogbauman, 2/26,15),ogatnetopdettekanmedvirketilfiasko Bauman,2/26,15)ogeksistentielangstGiddens, 1991/1996,33).Baumanantagerogsåengensidig påvirkningmellembyensfysiskeindretningog samfundetsrumligeorganiseringsamtindividets livspolitikjacobsen,25).endviderehævderbauman, atdenprivatiseringafbyrummet;dentotalitære indretning,somforegårviaikkestedermedfører reduceringafsocialkontaktjacobsen,25). VedatkortlæggeGiddensogBaumansnuancerindenfor samfundetsnuværendestadiesynesviatkunnepåviseen sandsynligsammenhængmellemindividetspåvirkningaf modernitetogenstigningafstresssomkonsekvensaf risiciogeksistentielangst.denkonstantefleksibilitet mellemnærlokal)ogfjernglobal)ordengiddens, 1991/1996,39),opløsningenafsociale orienteringspunkerbauman,2/26,15)samt kravetomindividualitetoghertilknyttetegenansvar Bauman,2/26,15ogGiddens,1991,1996,2148) umuliggørstabilitetogforudsigelighed,hvorfordet forekommerossandsynligt,atseenkoblingtilstress opståen,idet stress$opstår)$når$der$er$ubalance$mellem$ de$krav,$forventninger$eller$belastninger$a$som$ omgivelserne$stiller$til$os$eller$som$vi$stiller$til$os$selv. $ Stressforeningen).OgsåBaumanspåstandom afspejlingenafmodernitetenstendenseribyensfysiske indretningsamtindividetspåvirkningafdennebauman, 2/26,62)synescentral,davihervedhenførestil væsentlighedenisammentænkningenaf samfundsmæssigetendenser,individsamtbyrums fysiskeorganisering.

18 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 15 HvorBaumananserrelationenmellemsamfund,individ ogmaterialitetsometdialektiskforholdbauman,22, 62),fastslårLefebvreforholdetsomenkontinuitet; materialitet,individogsamfunderindlejretihinanden, hvorforenisoleringafdeforskelligemåsesumulig Lefebvre,1991,3334).Idenneoptikforekommerdet usandsynligt,atindividetikkeerigensidigpåvirkningaf byensplanlagterumlighed,hvorforviserenproblematik veddenstigendeetableringafikkestederog mobilitetsfremmendebyrum,dadetervorespåstand,at individetidennesammenhængblotvilblivepådraget yderligeremobilitet,herunderprivatiseringog reduceringafsocialkontaktjacobsen,25).ligesom BaumanhævderØsterbergdetdialektiskeforholdmellem individetshandlingogdematerielleomgivelser Østerberg,1998,2).HerunderfremhæverØsterberg,at materiellestrukturerkanskabeafmagtsfølelse,hvisdisse dikterertilbestemtbrugøsterberg,1998,23).den individualiseredetilværelsesommodernitetentilbyder resulterer,ifølgeøsterberg,iindividetssøgenefter aflastning;sociomateriellehandlingsfelter,dadisse faciliterermidlertidigtfrigørelseafeneansvarøsterberg, 1998,5).Dennefrigørelseskaldogsessomflygtig,da kollektivmaterialiteterseriel,hvorfordetsociale grundlagidennesammenhængikkeerfællesskab,men gensidigafmagtøsterberg,26,148152).byensrum bør,ifølgeøsterberg,indbydetilindividets tilstedeværelseforatmedvirketillykketvirksomhed, herunderaflastningøsterberg,1998,1).yderligere anserøsterbergallestressedesituationeribyrummet sometudtrykformangelpåsociomaterialitet; sammentænkningafindividetshandlingogomgivende materialitetøsterberg,26,144).inddragelseaf Østerbergsvinklersynesrelevantivoresproblemstilling, dadeikkealeneunderbyggerenkelteafbaumans påstande,herunder,ifølgejacobsen,afmagtsfølelseved individualiseredeogprivatiseredebyrumjacobsen, 25)samtentyngettilværelsevedopløsningaf fællesskab,menligeledesinddragerstresssom konsekvensafikkeatsammentænkematerialitet,individ ogsamfundøsterberg,26,144). Figur5.$Konstrueret$ud$fra$Sørensen$og$Bille$Sørensen$og$ Bille,$212,$24))$ GiddensogBaumansåvelsomLefebvreogØsterberg arbejderindenforindividogsamfund.herunder beskæftigerdetresidstnævntesigyderligeremed forbindelsenmellemindividogmaterialitetogtageri denneforbindelsealletreafstandfraetdualistiskforhold prægetafdiskontinuitetoglineærrelation.omvendt præsentererbaumanogøsterbergendialektisk forestillingprægetafenreciprokrelation,hvorlefebvre placerersigvedenforståelseafindivid materialitetsrelationensomprægetafkontinuitetog gensidigindlejring. Medafsætiudvalgteteoretisketilgangefindessåledesen gensidigpåvirkningmellemindivid,samfundog materialitet,hvorfordetsyneshensigtsmæssigtat inddragemodernitetenskravtilindivideti byplanlægning,istedetforblotatunderstøtteogfremme mobileogfleksibletendenseridenfysiskeindretning,da viserensammenhængmellemindividetsustabile livspolitikogrisikoforstress. 4.1Cases Etbyrumerdenfysiskeorganiseringafetstedogde fysiskeelementerstyperogplaceringibyrummet.

19 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 4.2Mobilitetsfremmenderum Mobilitetsfremmende$byrumerbyrumderlæggeroptil mobilitetgennemderesdesign;demuliggørogindbyder ikketillængerevarendeophold $Kgs.$Nytorv$metrostation,$København$K$ KongensNytorvmetrostationerplacereticentrumaf KøbenhavnmedgåafstandtilnogleafKøbenhavnsstørste særværdigheder,såsomnyhavn,detkongeligeteaterog Strøget.Medtravleveje,flerebuslinjer,mangecyklister, metrostationenogenmassefodgængereerkongens NytorvetafKøbenhavnstrafikaleknudepunkter. Metrostationeneretmobilitetsfremmendebyrum,daden erdesignetsåledes,atdenprimærefokuserpåmobilitet $$$$$Figur7,$)$ oghurtigbevægelse.dettegælderbådepladsenmed nedgangentilmetrostationensplatformognedepåselve Cykelstativernesplaceringgørsamtidigogså,atdeikke perronen. hindrerderejsendederskaltilogframetroen. Figur6viserKongensNytorvmetrostationspladsmed Udovercykelstativerne,erpladsenovermetroen denselementerogderesforskelligeplaceringer.alle udsmykketmedstoreglasvinduerdersørgerfornaturlig elementerneermobilitetsfremmendedadeallemuliggør belysningnedepåmetroperronen.disseerplaceret eneffektivbevægelseogikkeindbydertilopholdaf således,atdeerletteatkommeomkringogikke længerevarighed.etafdisseelementerercykelstativerne forstyrrerbevægelseslinjerneforderejsendemellembus, dergivercyklisternemulighedfor,atcyklehelttil metroogomkringliggendebygninger. stationenogdermedgavnemobiliteten.dettegør,at cyklistenhurtigerekankommefremogtilbage. Figur6,$)$ 16

20 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 17 Enenkeltelevatorsikrergangbesværedeogrejsendemed baggageellerbarnevognemulighedenforlettereat kommetilatrejsemedmetroen.densplaceringerlangs trappernetilmetrostationensperronerogforstyrrer dermedhellerikkederejsendesbevægelseslinjer. Dererpåpladsenintetderindbydertillængerevarende ophold,dettekunneværebænkeetc.. Detsammegældernårmanbevægersignedtilselve metrostationenogperronen.metrostationenerudstyret medflererulletrapperforhurtigeretransport,samtidig medatdebestemmerfolksbevægelsesretning.udover rulletrapperneerderpå1sali metrokomplekset kun billet,klippekortogrejsekortautomater,samtet avisstativellerto.alleautomaterneerplaceretlangs væggeogrækværksådeikkeforstyrrerderejsendes bevægelseslinjer. Nedepåselveperronenerderhelleringenelementer tilstedesomikkeermobilitetsfremmende.elevatorenog rulletrapperneførerdirektenedtilperronen.forat opfordrepassagerenetilhurtigtatståpåmetroener dørenekunåbentmegetkorttid,hvilketogsåfremmer mobiliteten. Dereringenmulighederforatsiddenedpåperronen,der erdogen ståbænk somdeventendekanlænesigop imod. $ 4.2.2$Øster$Allé,$København$Ø$ ØsterAlléerbeliggendepåØsterbroiKøbenhavn.I hverdagenbrugesdenprimærttilgennemkørselfra NørreAllétilTrianglenogBlegdamsvej.Langsalléen liggerfælledparken,parken,østerbroposthusogdiverse Ambassader.Dererenkeltebeboelseriområdet,mende erisoleretfraøsterallévedhjælpafhegnogblindeveje. Defåmenneskerderbefindersigidettebyrumerfolkder skalindtil,entenambassaderneogboligerne,ellerskal krydseøsteralléforatkommeindifælledparken.deter sjældentatbyrummetbliverbrugttilandetend gennemgangogparkering. ØsterAllésombyrumerdomineretafdentrafikeredevej, cykelstierneogdemangeparkeringspladser.byrummet erdesignetsåledesatdererpladstilgennemkørselenaf flerebusser,samttilparkering,daderskalværepladstil destorearrangementerderfinderstedindeiparkenog Fælledparken.Udoveralpladsentildemange transportmidlersesderogsåfåbænkeudforparken.de pegeralleudmodvejenogharderforikkeensærlig spændendeudsigt.disseerdeenesteikke mobilitetsfremmendeelementeribyrummet,udoverde seksfodgængerovergangedererspredtjævntudoverden lidt1kilometerlangeallé.påtrodsafdissekrydser flowetdogrelativtkonstantpåalléen. Figur8)$

21 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 Demangeparkeringspladserlangsalléener mobilitetsfremmendedadegiverfolketstedatparkere medkortafstandtiløsterbroognørrebro. Parkeringspladserneerplaceretsåledes,atdeliggerlangs medvejenmedpladstilbilerpåbeggesiderafensmal gennemkørselsvej.mankankøreindepå parkeringspladsenlangsvejenudenatforstyrretrafikken påselveøsterallé. Idenenesideafvejenerderplaceretencykelstioget fortov,modsatdenandensidehvorcykelstienligger mellemvejenogparkeringspladsen,ogfortovetliggerpå denandensideafparkeringspladsen,såledesat Figur$9)$ biltrafikkensflowbliverforstyrretsålidtsommuligt. SombyrumerØsterAllémobilitetsfremmende,dader primærterfokuspåpassagefremforopholdibyrummet. $ $ 4.3IkkeYmobilitetsfremmenderum Ikkeamobilitetsfremmende$byrumerbyrumdererdesignet såledesatdemuliggøroglæggeroptilophold,menuden athindremulighedenformobilitet $Sønder$Boulevard,$København$V$ Denca.1,3kmlangeSønderBoulevardstrækkersig mellemhalmtorvetogvesterfælledvej.byrummeter Figur$1)$ placeretmidtimellemflerestationer,såsomenghave station,dybbølstationoghovedbanegården. Figur$11)$ 18

22 HumanistiskTeknologiskBachelor3.semesterMaterielMobilitetGruppe3 $ $ Meddemangeboligerderliggeribyrummeterfokuspå beboerneogderesbrugafbyrummet,selvomderogsåer pladstildemangedergårigennembyrummetdagligt.på boulevardenerderendeltrafikderkørerigennem,men pågrundafforskelligefartdæmpendetiltagerderes færdselbegrænset. SønderBoulevardfungerersometikke mobilitetsfremmendebyrum,dadetikkelæggeroptil mobilitet,mentværtimodopfordreroginviteretilophold. Demangeforskelligezoner,byrummeterdeltopi,giver mulighedforatdemangebeboereiområdetkanbruge Figur$12)$ byrummetogslåsignedforenstund. DererDererforskelligezoneribyrummetderer designettilforeksempelbørnefamilier,unge,gamle, udsatteetc.zonerneerrepræsenteretsåledesatderer legepladser,boldnet,græsplæner,bænke.beplantning dergøratmankanseforskelpådeforskelligezoner. Placeringenafdeforskelligeelementergør,atfolkikke barekangådenhurtigsterutemenmåfølgestierne. Langsstierneerderplaceretbænkedergørdetmuligtat stoppeogsættesig.inogleafzonerneerdersmåstender indbydertil,entenatkunneblivebrugttilatsiddepå, ellerforbarnligesjæleatklatrerundtpå.andrezonerhar lidtforskelligeniveauerlavetafforeksempeltræder indbydertilatsidde. Figur$13)$ Dererogsåzonerhvorbeplantningenvokservildtog dermedikkegørdetmuligtatsættesig,mengræsplæne vedsidenafkanbrugestilophold. Figur14) Figur15) 19