17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

Save this PDF as:

WORD PNG TXT JPG

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016"

Silje Astrup
1 år siden
Visninger:

Transkript

1 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud Mark 2, Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730: Vi pløjed og vi såede 728: Du gav mig, O herre Der findes en leg, som kan leges i sne og i sand. Den går i al sin enkelthed ud på, at der er en der går forrest og træder fodspor, mens de andre går bagefter og træder i de samme fodspor. Legen bliver sjovere, men også sværere, hvis den, der går forrest, tager store skridt eller skæve skridt eller går nogle vanskelige steder hen. Teknikken med at gå i hinandens fodspor kan også bruges, hvis man skal gå i løst sne på ufremkommelige steder. Så går den stærkeste eller den med længst ben forrest og træder en sti for de andre, på den måde hjælper den der går forrest, de der kommer bagefter ved at træde en form for sti for dem. Det kan være en stor hjælp at have nogle fodspor at træde i. 1

2 I overført betydning gør vi det vel også i forhold til vores forældre og forfædre og mødre. De skridt de har trådt, kan vi træde videre i. Der er traditioner, der er givet videre, der er kampe som er kæmpet, som vi kan nyde godt af. Selvfølgelig tager vi også andre skridt end dem, for hele landskabet har ændret sig, og derfor skal vejen tilpasses den nye situation. Jesus går hen til Levis toldbod i byen Kapernaum og siger følg mig. Det mest overraskende ved det er, at Levi rejser sig op og følger Jesus. Med Jesus over for sig, giver Levi slip på den tolder-karriere, som han har opbygget. Han opgiver alt for at rejse rundt sammen med Jesus. Vi ved ikke præcist, hvad der sker for Levi, når Jesus står over for ham og siger følg mig. Måske er det første gang, der er nogen, der har inviteret Levi til at følges med sig. Måske er det første gang i lang tid, at Levi er blevet inviteret til noget som helst. Han var jo ikke nogen populær mand i samfundet, som medarbejder for besættelsesmagten. Måske er Levi træt af det han laver, træt af at leve af at udnytte andre og vil gerne prøve noget nyt. Eller måske fornemmer Levi bare, at det er en mere end almindelig mand, der står foran ham og inviterer ham til at følges. Det er ikke altid at villigheden til at træde i andres fodspor er så stor. Vi vil gerne finde vores egen vej. Vi vil forme vores eget liv. Vi vil ikke efterligne, eller være en kopi og frem for alt ikke en dårlig kopi. Vi vil selv bestemme og styre. For det 2

3 betyder, at vi selv kan tage æren for de succeser, vi oplever. Det er os, der har skabt dem. Problemet med det er, at det også betyder, at vi selv kommer til at stå ned fiaskoerne og de kan ind imellem være tunge at bære. De syge har brug for læge ikke de raske. Selvfølgelig har de raske ikke brug for læge. Det er logisk nok. Den logik kæder Jesus sammen med, at han selv er kommet for at kalde syndere, altså os der har klodset i vores liv, os der har ødelagt noget, måske både for os selv og for andre. De retfærdige har ikke brug for at blive kaldt på. De kender selv vejen. Jesus er kommet til os, som har brug for at få helet det, der er brudt i i stykker vores liv. Der sker noget for Levi, da Jesus står over for ham. Over for Jesus tør han se hele sit liv. Det liv som på nogen måder var vellykket- han var en rig mand -, men som så sandelig også havde sine omkostninger og bagsider og brudte relationer. Over for Jesus tør han se sit liv, fordi der dér ikke var fordømmelse, men tilgivelse. Der blev ikke holdt dom og regnskab, men der blev rakt en hånd frem. Det gav Levi mod og lyst til at rejse sig og vælge en ny vej. Han lægger det gamle liv bag sig, og kigger fremad mod den nye vej, der ligger foran ham. En vej i følgeskab med Jesus. I det at følge Jesus ligger to ting, nemlig både at følges og at efterfølge eller følge efter. At følges med Jesus er en invitation, vi får, muligheden for at leve vores liv i 3

4 føleskab med ham. At følges med Jesus er som at træde i de fodspor, han har lavet i sneen til os, så det er nemmere at gå. Det er at livet får en retning og et indhold. Han har vist, at retningen er mod vores medmennesker og indholdet er at vise Guds kærlighed i verden. At efterfølge Jesus er også en fordring, der bliver stillet til os. En fordring der kræver af os, at vi også skal træde i de skæve fodspor og gå på de vanskelige steder. Jesus træder ikke altid lige sådan som traditionen foreskriver det. Han kræver ikke overholdelse af faste, for der skal festes, mens tid er. Og sådan er det med kristendommen: det er ikke de faste normer og traditioner, der skal være afgørende for, hvordan vi lever med hinanden. Ind imellem kan efterfølgelse kræve, at vi tager nogle skridt, som er svære at tage og som ikke får så meget bifald som da Jesus valgte at spise og fejre med dem, som blev kaldt det dårlige selskab. Jesus har en dristighed som er drevet af han syn på mennesker. Han ser altid ind til mennesket, igennem de sociale domme og selvskabte grænser, der kan hvile over et menneske. Jesus viste os, at der er en vej, som vi ikke kan sige os selv, som vi ikke kan finde selv, men som dukker op efter hånden som vi går den, når vi træder i hans fodspor. For vi kender ikke vejen, men vi kender ham, som vi følger efter. Det er der, troen og lysten til at følge efter ligger. Ikke i at vi ved, hvilken vej det 4

5 går eller hvor vi skal hen. Men vi kender ham, som inviterer os til at følges. Måske er det dansetrin, som Jesu fodspor viser os. For vi får også opfordringen til at feste. Vi skal fejre alt det som vi har fået givet. Vi skal fejre at Guds verden er kommet ind i vores verden. Vi skal fejre den smukke og gavmilde jord, vi får lov at leve på. Vi skal taget vores liv for givet netop som noget, der er givet til os. Det allervigtigste i en høstgudstjeneste er at blive mindet om, at det vigtigste her i livet får vi givet. Og vi bliver mindet om, at vi har én at rette vores tak til. Vi skal takke for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet, som vi sang det for lidt siden. Glæden over at jorden igen har givet os i rigt mål, taknemmeligheden over det ord, som Gud gang på gang kan rejse os op med og erkendelsen af at vi netop lever af de to: Af brødet og af ordet. Det ene giver næring til livet, til kroppen og til al vores aktivitet. Det andet giver næring til det liv, som ikke kun vil overleve, men som vil leve i fællesskab med hinanden og med Gud. Billedet med ny vin på gamle sække handler netop om at det ydre og det indre skal hænge sammen. Derfor fejrer vi høstgudstjeneste og fejrer at Gud giver os både afgrøder, sit ord og livet. Alle gode gaver, som Gud fylder vores liv med hver dag, velsignelserne, som han lader flyde 5

6 over os. Vi takker for en god høst og fordi han ved sin ånd altid følger os med tro, håb og kærlighed. Amen. 6

7 Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Herre, vis mig din vej, og giv mig mod til at gå den. Giv mig kærlighed nok til dagen i dag, og giv mig tro, så jeg ikke bekymrer mig om alt det, som hører de kommende dag til. Tak for livet, for gode vilkår og for dine ord til os. Det hele gør vores liv til at leve. Lad os altid vide, at vi lever af alt det, som vi bliver givet. Når vi ser os om i verden, ser vi stor skønhed og glæde, men vi ser også sult, nød, fattigdom hjælp os til at hjælpe med at lindre nøden hvor vi kan. Giv du håb og trøst. Vær med alle som kæmper med sygdom og smerter på legeme og sjæl. Giv nye kræfter når vi er trætte og håb når vi er mismodige. Vi beder dig for alle som er ofre for vold og terror. Vis os vejen til at stoppe for at religion bliver brugt til at ødelægge og stjæle liv. Vi beder for alle, som er på flugt, alle som mangler deres sted i verden, at de må finde et hjem. Vi beder for kirken her hos os og ud over hele verden. Lad døren til din kirke være vid og åben. Vær med dronning, regering og folketing, og giv dem visdom til at træffe gode beslutninger for vores folk og vores verden. Hjælp os til at være gode forbilleder for vores børn og unge og til at være tålmodige og taknemmelige hjælpere for de gamle og svage. At leve dig nær er vores lykke, og vi sætter alt vores håb til dig, du himmelske Gud som er vores far hver dag og til alle tider. Amen. Evt. Fadervor Lad os med apostelen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen. 7

8 Næste søndag: Kollekt: Folkekirkens nødhjælp. GV onsdag kl i præstegården. Næste søndag: i Vonsbæk. Familiegudstjeneste. Høstmarked. Lysglobe: Vi har fået en lysglobe på prøve. Lys har altid været et stærkt symbol i kirken. Det er ofte tænkt som et symbol på Guds nærvær. Lysgloben er mangfoldig i sin symbolik. I midten er et stort lys og på toppen er et kors. Begge dele er symbol på Kristus, som centrum i verdens liv. Han sagde om sig selv: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys" (Joh. 8,12). I en krans rundt om globen som en slags ækvator er der plads til 30 små lys. Når man tænder et lille lys ved det store, så bliver det symbol på, at vi må hente lys fra Kristus. At lysene når hele vejen rundt, kan tages som symbol for, at Kristus omspænder hele verden med sin kærlighed. Man kan tænde lys i globen som en bøn, tænde lys for en, man tænker på, tænde lys for en glæde eller en sorg. Nede ved lysgloben ligger der en kasse med lys. Der er også mulighed for at lægge en mønt som betaling for lysene. Og så ligger der nogle små sedler med en bøn på, som man evt. kan 8

9 bruge, hvis man har brug for nogle ord, at lægge sin bøn ind i. Kirkekaffe: Æblekage i våbenhuset! 9

Relaterede dokumenter

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,