STRATEGISK PÆDAGOGISK LEDERSKAB I SKOLEN Læseplan

Transkript

1 Version september 2014 Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Undervisere: Professor Poul Erik Mouritzen, adjungeret professor Jørgen Søndergaard, Institut for Statskundskab, SDU Eksterne lektorer: Cand. psyk. Thomas Lundby og cand. psyk. Morten Henriksen, Impaq. STRATEGISK PÆDAGOGISK LEDERSKAB I SKOLEN Læseplan I nærværende læseplan angives alene med nogle stikord, hvad der vil blive lagt vægt på i de enkelte moduler samt det tilhørende læsestof tilknyttet de gennemgående bøger. Ca. 14 dage forud for hvert modul vil I få fremsendt en detaljeret plan over aktiviteterne i modulet og supplerende litteratur. INDHOLD OG MÅL Forløbet omfatter tre temaer, der tilsammen udgør grundforudsætningerne for et vellykket og effektivt strategisk pædagogisk lederskab: Skolen i organisatorisk perspektiv, hvor der fokuseres på, hvordan man gennem forskellige synsvinkler kan analysere og forstå sine omgivelser både de nære i form af skolens medarbejdere og elever og de øvrige aktører på lidt mere afstand fra skolens dagligdag; Viden om elevers læring, hvor der er fokus på de centrale elementer i skolens praksis, hvor der er evidens for gode resultater på elevernes læring samt ledelsens forskellige muligheder for at påvirke elevernes læring i skolen gennem udvikling af skolens organisation, arbejdsformer og kultur. Det personlige lederskab, hvor der er fokus på at forstå sig selv i lederrollen - betydningen af personlige værdier, motivation, sociale kompetencer, håndtering af magt og autoritetsrelationer, samt evne til at reflektere over og udvikle sit personlige lederskab. Målet er, at deltagerne får inspiration, viden og værktøjer til at: lede en strategisk pædagogisk udviklingsproces, der kontinuerligt skaber bedre undervisning og øget læring for eleverne. formulere deres egen vision for eleverne i deres skole og sætte konkrete mål for, hvad de ønsker at opnå i forhold til elevernes læring på både kortere og længere sigt. analysere egen organisation og beslutningssituation fra forskellige synsvinkler samt skabe overblik til at arbejde systematisk med styrker og svagheder i organisationen forstå sin rolle i og deltage i samspillet med den samlede forvaltning på skoleområdet udarbejde og gennemføre en konkret plan for, hvordan de vil udvikle deres organisations kompetencer, funktionalitet og kultur, der er tilpasset til den konkrete situation og til de særlige forhold og behov, som gør sig gældende på skolen

2 udvikle, kvalitetssikre og evaluere undervisning, læring og trivsel på skolen få de forskellige aktører i og uden for skolen engageret til at være aktive deltagere i skolens udvikling reflektere over og udvikle deres personlige lederskab og derigennem mere mod på rollen som strategisk pædagogisk leder LITTERATUR De tre hovedbøger er: Lee. G. Bolman & Terrence E. Deal, Reframing Organizations. Artistry, Choice and Leadership. 5. udgave. Jossey-Bass, Viviane Robinson, Student-Centered Leadership. Jossey-Bass Leadership Library in Education, John Kotter, Leading Change, Harvard Business Review Press, (bogen findes på dansk i en tidligere udgave fra 1999). Bøgerne er bestilt hjem i boghandelen på SDU, hvorfra I kan bestille dem til hurtig levering. Se FMOLs hjemmeside, Læseplaner, Efterår 2014, nederst på den side er der en henvisning til Litteratur. De der har lyst til at læse andet/mere kan fx læse: Lee. G. Bolman & Terrence E. Deal, Reframing the Path to School Leadership: A Guide for Teachers and Principals, Paperback, Corwin Press second edition. Bogen bygger på den lærebog, vi anvender, men her skrevet med fokus på skoler, hvor temaerne udfoldes gennem samtaler mellem skoledere og lærere. Poul Tough, Whatever it Takes, Mariner Books. Bogen er skrevet af en journalist fra New York Times, der fortæller historien om Harlem Children Zone (HCZ). HCZ omfatter bl.a. 2 skoler, børnehaver mm. i et af de mest belastede områder i Harlem. Det er beretningen om en mand med en næsten ufattelig tro på, at børn i Harlem kan få lige så gode uddannelsesmuligheder som alle andre børn og hans arbejde med at skabe børnehaver og skoler, der lever op til denne tro. Bogen giver et meget konkret perspektiv på skolens muligheder for at overvinde den negative sociale arvs betydning for eleverne. De to sidstnævnte bøger er ikke bestilt hjem til boghandelen og må derfor bestilles individuelt. 2

3 INTRODUKTION TIL FAGET Mandag den 18. august kl i lokale U99 Det vigtigste formål med introduktionen til faget er at få afstemt vore forventninger til hinanden. Vi vil fortælle Jer om læringsmålene for faget og de forskellige pædagogiske metoder vi vil anvende for at realisere disse. Vi vil derudover gennem nogle cases introducere Jer til casemetoden, som vi kommer til at anvende systematisk gennem hele forløbet. Endelig vil I møde en skoleleder, der har afsluttet den fleksible master i offentlig ledelse og hvis afsluttende afhandling indeholdt nogle spændende overvejelser om, hvordan man integrerer universitetets teori med sin egen praksis på hjemmefronten. Efter en kort indledning byder vi på en frokost, hvor I for første gang vil møde de andre deltagere på Jeres hold. Reframing Organizations. Kapitel 1 og 2. Skolerådets beretning fra 2012, side : ng/2012/skolerådets%20beretning%202012%20low%20til%20web.ashx MODUL I Torsdag 4. september kl lørdag 6. september kl Hotel Koldingfjord ( På dette første modul vil vi introducere og diskutere, hvad vi forstår ved strategisk pædagogisk ledelse, og den viden vi har om, hvor stor betydning det kan have for elevernes læring. Det følges op af arbejde i grupperne udgangspunkt i den SWOT analyse og den korte beskrivelse af Jeres skole, som I har udarbejdet og udvekslet på forhånd. Der afsættes ca. tre kvarter til hver deltager. Dernæst skal vi arbejde med det såkaldte Strukturperspektiv, det første af fire perspektiver, som er omfattet af bogen Reframing Organizations. Perspektivet fokuserer på, hvordan man fordeler arbejdet på en skole. Det kan lyde forholdsvis banalt, men der er mange faldgruber i arbejdsdelingen og der er formentlig også megen inspiration at hente fra hinanden. En særlig form for arbejdsdeling er anvendelsen af teams, og naturligvis hvordan man som leder kan få teams til at arbejde effektivt. Vi vil introducere begrebet professionelle læringsfællesskaber, som karakteriserer en særlig samarbejdsform i teams. Et andet aspekt af det strukturelle perspektiv handler om kontrol og delegation fra lederen til mellemledere og menige medarbejdere. Endelig vil vi beskæftige os med forskning i, hvordan ledelsen kan påvirke elevers læring. Formålet er at få en forståelse af de kanaler gennem hvilke ledelse kan have betydning for elevers udbytte af skolegangen. Dernæst ser vi på, hvordan ledelsen kan sætte retning for udvikling af skolen, herunder udnytte den evidens der findes om elevers læring, samt følge med i udviklingen i elevernes læring. Reframing Organizations. Kapitel 3 5 (s kan læses ekstensivt). Læs derudover s Student-Centered Leadership. Kapitel 1-3. Skolerådets beretning 2013, side (ligger på Blackboard) Interview with Richard Elmore, Leading the instructional core. (ligger på Blackboard) Suppl. Boudett, Kathryn Parker & Elizabeth City. Meeting Wise. Making the Most of Collaborative Time for Educators, Harvard Education Press,

4 MODUL II Fredag 24. oktober kl lørdag 25. oktober kl Modul II handler bl.a. om hvordan organisation og individ er tilpasset hverandre. Man taler meget om fittet mellem menneske og organisation. De store forandringer, der sker med folkeskolen i disse år kan anskues som ændringer i organisationen, der i første omgang skaber et misfit mellem lærere og deres arbejdsplads. Lederens opgave bliver i den forbindelse at genskabe fittet men under en helt ny orden. I den forbindelse er det vigtigt at forstå hvad der motiverer og demotiverer individer i en organisation, herunder hvilke incitamenter man kan/bør tage i anvendelse under hvilke omstændigheder. Fra forskningen om ledelse og elevers læring vil vi kigge nærmere på skolen som lærende organisation for lærerne (og de øvrige ansatte). Hvad er de centrale elementer i en lærende organisation og hvordan ses det i kulturen og den daglige praksis om skolen er en lærende organisation eller ej. Og så naturligvis: Hvad skal ledelsen gøre, hvis den vil skabe/styrke en lærende organisation, herunder hvordan man kan arbejde med skolens lærerteams? Desuden vil vi se nærmere på hvordan man kan arbejde effektivt med at sikre kvaliteten af undervisningen. Reframing Organizations. Kapitel 6 8. Student-Centered Leadership. Kapitel 5-6 Vivien Troen og Katherine C. Boles, The Power of Teacher Teams, kapitel 3 og 4 (fremsendes) Ontario Capacity Building Series: Professional Learning Communities: A Model for Ontario Schools. Boudett, Kathryn Parker & Elizabeth City. Meeting Wise. Making the Most of Collaborative Time for Educators, Harvard Education Press, 2014 (kapitel 2, 5 og 6). Suppl. Boudett, Kathryn Parker & Elizabeth City. Meeting Wise. Making the Most of Collaborative Time for Educators, Harvard Education Press, (resten af bogen) MODUL III Fredag 14. november kl lørdag 15. november kl Det tredje perspektiv, som dyrkes i Reframing Organizations, er de politiske. I stort set alle organisationer, offentlige som private, er der knaphed på ressourcer og uenighed om, hvad der er væsentligt. Med andre ord, der er interesseforskelle. En central, men ofte overset ledelsesopgave, er at lede politiske processer, altså nogle forløb, der kan lede frem til, at man indgår holdbare kompromisser mellem delvis modsatrettede interesser. Men bare det at forstå, hvad det er for interesser, der omgiver os, kan være svært. Vi skal i dette modul arbejde med interessentanalyser, konfliktløsning, og forhandlinger. Derudover skal I på det mere personlige plan reflektere over, hvordan Jeres tilbøjeligheder er, når I står overfor konflikter. Buser I fremad med egne interesser og kører de andres over eller vajer I som siv i vinden afhængig af, hvem I står overfor i øjeblikket. Desuden vil vi beskæftige os med forskningen om, betydningen af, at ledelsen anvender skolens ressourcer strategisk, og hvad det indebærer. Reframing Organizations. Kapitel 9 11 (siderne kan læses ekstensivt). Student-Centered Leadership. Kapitel 4 Fisher, Roger & William Ury. Getting to Yes. Negotiating an agreement without giving in. Random House, 2012, (findes på dansk i en udgave fra 1995, Få ja når du forhandler ) 4

5 NETVÆRKSMØDER Mellem modul III og modul IV afsætter hver gruppe en hel dag til møde i gruppen MODUL IV Torsdag 4. december kl fredag 5. december kl I dette modul skal vi beskæftige os med det sidste at de fire perspektiver hos Bolman & Deal. Hvor det strukturelle perspektiv anskuer organisationen som en maskine, anskuer det symbolske perspektiv organisationen som et teater eller et tempel. Det afgørende ud fra den synsvinkel er ikke hvad der sker, men hvad det betyder for deltagerne. En folkeskole er også et kulturelt system fyldt med ritualer, ceremonier, myter og helte og heltinder (og skurke). En del af arbejdet i grupperne vil på dette modul bestå i, at I skal give hinanden feedback på et første udkast til den case, som skal udvikles frem mod det næste modul i januar. Et andet tema i dette modul handler om skabe sig ledelsesrum til strategisk pædagogisk ledelse. I vil blive udfordret til at svare på spørgsmålene: Hvad skal jeg gøre mere af og hvad skal jeg gøre mindre af? Desuden vil vi beskæftige os med undervisningsmiljøets betydning og hvordan ledelsen kan bidrage til at skabe et undervisningsmiljø, der har positiv effekt på elevers læring og trivsel. Endelig vil I have Jeres første møde med Thomas og Morten, som vil introducere Jer til testen og den efterfølgende personlige samtale. Reframing Organizations. Kapitel Student-Centered Leadership. Kapitel 7 Ben Levin, How to change 5000 Schools, kap. 8 og 9. (Udleveres) TEST OG PERSONLIG SAMTALE Den 29. december åbnes der på nettet for udfyldelse af personlig test. Skal være udfyldt senest den 5. januar. De personlige samtaler med Thomas eller Morten vil primært finde sted i uge 6, dvs. fra den 2. til den 6. februar. INDIVIDUEL VEJLEDNING Individuel vejledning vedrørende egen case vil primært finde sted den januar. Vejledningen vil foregå pr. telefon idet der afsættes i størrelsesordenen en halv time pr. person. Nogle dage forinden skal I fremsende et første udkast på maks. tre sider. Denne vejledning forestås af Poul Erik Mouritzen eller Jørgen Søndergaard. 5

6 MODUL V Onsdag 21. januar kl lørdag 24. januar kl Hotel Koldingfjord Fellinger, Åsa-Mia. Svære medarbejdersamtaler. Bliv en bedre chef. Jyllands-Postens Forlag (kapitel 3 om Den professionelle samtale - (udleveres). Supplerende litt: Svære medarbejdersamtaler (bogen må lånes, da den er udsolgt fra forlaget) AFLEVERING AF OPGAVER Lørdag 31. januar kl Sidste frist for aflevering af opgaver MODUL VI Torsdag 26. marts kl lørdag 28. marts kl Hotel Koldingfjord 6