Ledige kommer i arbejde, når der er job at få
|
|
- Clara Lauritsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig i arbejde. I dag er det kun 35 procent af de langtidsledige, der er kommet i arbejde efter et år. Analysen viser også, at selvom yngre langtidsledige generelt har nemmere ved at komme i arbejde end langtidsledige over år, så er det blevet lettere for de lidt ældre langtidsledige at komme i arbejde. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient.oecon. Troels Lund Jensen 23. marts 15 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt lediges overgang til beskæftigelse siden Analysen viser, at lediges chancer for at komme i beskæftigelse både afhænger af, hvor længe man har været ledig, men i høj grad også af udviklingen i den samlede beskæftigelse i samfundet. De nyeste tal viser, at 35 procent eller godt hver tredje langtidsledig fandt beskæftigelse i slutningen af 12. I 07, dvs. før den økonomiske krise, overgik 47 procent - eller næsten hver anden langtidsledig til beskæftigelse. I 08-09, hvor den samlede beskæftigelse faldt med over personer, faldt andelen af langtidsledige, der kom i job, med over procentpoint til et niveau under procent. Langtidsledige over år har sværere ved at finde beskæftigelse end yngre langtidsledige. Forskellen mellem ældre langtidsledige og yngre er dog mindsket, idet ældre langtidsledige har fået lettere ved at finde beskæftigelse end tidligere. Langtidsledige over år er således tæt på at være på før-krise niveauet. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Langtidsledige kommer i arbejde, når der er jobs at få I denne analyse har AE undersøgt overgange fra ledighed til beskæftigelse for ledige set i forhold til, hvor længe man har gået ledig. Hvert år har vi ud fra RAS-opgørelsen undersøgt, hvor mange ledige der er kommet i beskæftigelse fra 1994 til Af figur 1 kan man se, hvor mange ledige der er kommet i job efter et år. De ledige er opdelt efter, hvor længe de har været ledige. Andelen af langtidsledige dvs. personer, der havde været ledige i over 80 procent af det seneste år som er kommet i arbejde efter et år, er langt mindre end for de øvrige grupper. Med andre ord falder mulighederne for at finde et job, jo længere tid man har været væk fra arbejdsmarkedet. I boks 1 er redegjort nærmere for metoden. Det ses også, at chancerne for at komme i beskæftigelse svinger meget over tid. I slutningen af 1990 erne samt midten af 00 erne var der flere, der kom i beskæftigelse end i begyndelsen af 00 erne og i 09-. Figur 1. Andel ledige i beskæftigelse efter et år fordelt på ledighed inden for seneste år,0,0,0,0,0,0,0 0,0,0,0,0,0,0,0,0 0,0 op til % %-80% over 80% Anm: Andelen af de ledige, der bliver beskæftigede i RAS-opgørelsen, dvs. ultimo november det pågældende år. Årstallet angiver året for beskæftigelse. Se boks 1 for metode og definitioner. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks DREAM-register og RAS. Sætter man overgangen til beskæftigelse op imod den samlede beskæftigelse, er det tydeligt at se, at flere langtidsledige kommer i job, når beskæftigelsen er stigende. Det ses på figur 2. En del af forklaringen på, at flere langtidsledige kommer i job, er, at den samlende beskæftigelse har rettet sig efter det voldsomme fald fra 08-. Da beskæftigelsen faldt kraftigt i 08 og 09, kom der væsentlig flere ledige, og dermed blev konkurrencen om jobbene skærpet. Siden er tilgangen til langtidsledighed aftaget. Dermed er konkurrencen om de jobåbninger, der kommer, aftaget 1 Nyeste RAS-opgørelse vedr. november 12. Derfor er det ikke muligt at lave nyere tal. Tal fra 13 ville kun dække lønmodtagere og ikke selvstændige, og ville derfor ikke give et fuldt dækkende billede. 2
3 en smule i forhold til tidligere. At afgangen til beskæftigelse for langtidsledige er steget siden er med andre ord en forventelig konjunkturmæssig tendens. Det skal desuden bemærkes, at vendingen i, hvor flere langtidsledige kommer i job, ikke kan tolkes i relation til dagpengereformen. Langtidslediges afgang til beskæftigelse er indtruffet, inden den voldsomme stigning i udfaldet af dagpengesystemet. Figur 2. Andelen af langtidsledige, der overgår til beskæftigelse og samlet beskæftigelse Mio. pers. 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 Beskæftigelse (højre) over 80% Anm: Andelen af de ledige, der bliver beskæftigede i RAS-opgørelsen, dvs. ultimo november det pågældende år. Årstallet angiver året for beskæftigelse. Beskæftigelse er opgjort i 4.kvartal i året. Se boks 1 for metode og definitioner. Langtidsledige er dem, der har været ledige i mindst 80 % af det seneste år, dvs. ca. 9,6 måneder. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks DREAM-register og RAS. Ældre langtidsledige har sværest ved at komme i job, men de har fået det lettere Figur 3 viser andelen af langtidsledige, der overgår til beskæftigelse, fordelt på alder. For langtidsledige op til år, er det typisk lettere at komme i beskæftigelse end for langtidsledige over år. De seneste tal viser, at 27 procent af de langtidsledige over år i 12 fandt arbejde, mens andelen lå på omkring procent for langtidsledige på op til år. Selvom overgangen til beskæftigelse generelt svinger med konjunkturerne, så har udsvingene været noget mindre for de langtidsledige over år. Derudover er forskellen mellem aldersgrupperne indsnævret, jf. tabel 1. I 1995 var overgangen til beskæftigelse over 3 gange større for unge langtidsledige end ældre langtidsledige. De seneste tal viser, at forskellen er nede på 1,5 gang. 3
4 Figur 3. Andel langtidsledige, der kommer i beskæftigelse fordelt på alder. 0 0 Op til år 31- årige Over år Anm: Se boks 1 for metode og definitioner. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks DREAM og RAS. Tabel 1. Langtidslediges overgang til beskæftigelse mellem aldersgrupper Forhold mellem chancerne for overgang til beskæftigelse mellem aldersgrupperne Under år ifht. over år 3,5 1,9 1,6 1,5 31--årige ifht. over år 2,8 2,0 1,5 1,4 Anm: Tabellen viser forholdet mellem overgangen fra langtidsledighed til beskæftigelse for unge under år set i forhold til gruppen på mindst år. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks DREAM og RAS. Langtidsledige får job, når der er arbejde at få Analysen viser, hvor stor betydning den generelle beskæftigelsessituation har for langtidslediges muligheder for at komme i arbejde. AE har tidligere vist 2, at konkurrencen om jobbene er blevet hårdere, siden krisen satte ind. Før krisen, dvs. i 07-08, var der omkring 5 ledige pr. ledig stilling i Jobnet, mens der i dag er 14 arbejdsløse pr. stilling. At der nu er markant flere arbejdsløse pr. ledig stilling, end der var i både 04 og er et udtryk for, at arbejdsløse i dag ikke bare kan tage et job. Der er hård konkurrence om jobbene. Samtidig viser det sig, at der er markant færre ledige stillinger i dag end i 06, selvom arbejdsløsheden er omtrent den samme. Det, der er brug for, for at hjælpe langtidsledige i arbejde er dermed, at beskæftigelsen vokser. De seneste tal viser da også, at beskæftigelsen er steget. Siden foråret 13 er.000 flere kommet i arbejde, og flere indikatorer tyder på, at der i 15 også vil komme flere i arbejde. 2 Se publikationen Det betaler sig at arbejde se 4
5 Boks 1. Metode. I denne analyse har vi undersøgt i hvilket omfang bruttoledige, og i særdeleshed langtidsledige, kommer i beskæftigelse. Vi har undersøgt sammensætningen af bruttoledige i perioden fra 1994 til 12, og deres afgang til beskæftigelse. Vi har benyttet DREAM-databasen til at opgøre bruttoledige i den sidste uge i november hvert år fra 1994 til 12. Bruttoledige er her defineret som dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet arbejdsmarkedsparate. Vi har inddelt de bruttoledige i tre grupper, efter hvor stor en del af året, forud for opgørelsen, de har været ledige. Kort ledighedsperiode: under %, eller 21 uger af det foregående år. Mellemlang ledighedsperiode: mellem % og 80 %, eller 21 til 42 uger af det foregående år. Lang ledighedsperiode: over 80 % eller 42 uger af det foregående år svarende til 9,6 måneder. Har en person modtaget dagpenge eller arb.parat kontanthjælp i over 80 % af de foregående 52 uger, dvs. i 42 uger, definerer vi denne person som langtidsledig. Har en person f.eks. modtaget en af de ovennævnte overførselsindkomster i sidste uge i november 12, har vi opgjort antallet af uger, personen har modtaget en overførselsindkomst, i perioden december 11 til november 12. Modtager personen en af disse ydelser i over 42 uger, betegnes denne som langtidsledig. Der er korrigeret for ydelser, der ikke bliver givet i hele den pågældende uge. Vi har benyttet den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS) til at afgøre om de ledige bliver beskæftigede. RAS opgør personers primære stilling i november hvert år. Denne oplysning har vi benyttet til at afgøre, om de bruttoledige er i beskæftigelse et år efter vi har registreret ledighed. Den primære stilling vil være beskæftigelse, hvis der er registeret en indkomst i november, det pågældende år. Vi har i den forbindelse korrigeret for støttet beskæftigelse, såsom løntilskud og andre former for aktivering, hvor den primære stilling vil være beskæftigelse, men personen er i aktivering. Den seneste offentliggjorte RAS-opgørelse er vedr. ultimo 12. RAS-opgørelsen er eneste registerbaserede beskæftigelsesopgørelse, der medtager selvstændige. De bruttoledige, vi undersøger har vi opdelt yderligere i følgende og aldersgrupper: U.: Personer der er til og med år på opgørelsestidspunktet. -: Personer der er mellem 31 og år på opgørelsestidspunktet. O.: Personer der er over år på opgørelsestidspunktet. 5
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.
Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland
Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher
Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,
Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner
Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det
Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres
Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Indvandrere i Danmark
Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.
SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP
JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56
Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark
Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 214 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser
Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.
Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse
Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne
Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse
Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk:
Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Kenneth Lykke Sørensen og Jacob Nielsen Arendt. Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar
Kenneth Lykke Sørensen og Jacob Nielsen Arendt Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne Mindre
Indvandrere i Danmark
Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160
Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde
Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere
Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet
2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente
Mænd og kvinders arbejdstid
Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden
Danske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK
HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011
Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),