- et industrielt eventyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- et industrielt eventyr"

Transkript

1 - et industrielt eventyr

2 Det er nok rigtigst indledningsvis at forklare, hvad en fremkaldemaskine er, for uden en sådan ville der ikke være noget at berette: En fremkaldemaskine er et apparat - eller en maskine - der automatisk udfører den behandling af grafiske film, som tidligere foregik ved neddypning i skåle; først i et fremkaldebad, dernæst i et fixerbad med efterfølgende skylning i vand og endelig en tørring i et varmeskab. Maskinen indeholder derfor de tre bade og en tørresektion. Filmen føres igennem maskinen af et antal valser. De store krav til nøjagtighed i processen gør en konstant kontrol og styring af hastigheder, temperaturer, væskeniveauer og kemisk stabilitet nødvendig; en styring, som i begyndelsen blev udført af en primitiv elektronik, som senere blev udviklet til egentlige, små computere. Det hører endelig med til billedet, at der er tale om film til brug ved reproduktion i den grafiske industri og ikke til amatørers eller fagfotografers film og billeder.

3 Glunz & Jensen A/S Ringsted et industrielt eventyr

4 Bogen er sat med Times New Roman Sats og reproduktion: Grafisk Center Roskilde ApS Tryk: Malchow Bogtryk/Offset ApS, Ringsted Copyright Glunz & Jensen A/S, Ringsted, 1998 Redaktion: Allan Andersen Peter Glunz Jesper S. Langballe Holger Marum ISBN:

5 FORORD GLUNZ & JENSEN A/S blev stiftet den 16. april 1973 og har siden gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling. Med en årsomsætning på mere end 600 mio. kr. er virksomheden klart verdens største producent af filmfremkaldemaskiner til den grafiske branche. Eksporten overstiger 98% af omsætningen. Stifterne Peter Glunz og Bjarne Jensen er af sind to vidt forskellige mennesker, og man kan undre sig over, at deres samarbejde kunne skabe det industrieventyr, som tilfældet har været. Begge havde en håndværksmæssig uddannelse og absolut ingen uddannelse i eller erfaring med virksomhedsledelse. Men mening om og holdning til virksomhedsledelse havde de så sandelig. Endda stærke meninger og holdninger, der viste sig både nyttige og varige. En ikke uvæsentlig del af ledelsesprincipperne var hentet i spejderbevægelsen, og det betød blandt andet, at medarbejderne blev sat i centrum. Kunne medarbejderne ikke trives, kunne virksomheden det heller ikke. Peter Glunz og Bjarne Jensen er begge uhyre kreative, men deres indbyrdes respekt har sørget for at holde virksomheden på sporet. De har inden for udvikling, produktion, kunderelationer og ledelse skabt forhold, der var unikke. De er med fuld ret blevet hædret og beundret for deres virke. Af årsager, der fremgår af denne bog, har andre overtaget ledelsen og den fortsatte udvikling af GLUNZ & JENSEN. De har overtaget en meget sund og levende virksomhed. De har magtet at fortsætte udviklingen og indtjeningen, selv om det er sket med ledelsesfilosofier, der ikke minder om stifternes naturskabte filosofier. Som medarbejder, leverandør, kunde og aktionær kan man med stolthed se tilbage på 25 eventyrlige år og med fortrøstning se fremtiden i møde. GLUNZ & JENSEN er en kernesund virksomhed og parat til den udvikling fremtiden vil kræve. Gorm Ladefoged

6

7 INDUSTRIEVENTYRET Glunz & Jensen har fødselsdag samme dato som Dronning Margrethe II, den 16 april, og stiftelsesåret for det oprindelige Glunz & Jensen A/S var Siden opstod i 1979 Glunz & Jensen International A/S og i 1986 Glunz & Jensen International A/S af Dette sidste selskab blev i 1990 introduceret på Københavns Fondsbørs, Børs 1, og ændrede i 1993 sit navn til Glunz & Jensen A/S. Med hensyn til navn, var man således tilbage, hvor man begyndte. Virksomheden blev på et tidligt tidspunkt karakteriseret som et industrieventyr af den lokale avis, Dagbladet, hvis lokalredaktør, Marx Reffstrup, viste firmaet stor bevågenhed. Han forsømte sjældent en lejlighed til at berømme den udvikling, der tegnede sig omkring de to grundlæggere, Peter Glunz og Bjarne Jensen, allerede fra de første år. Bjarne Jensen Peter Glunz Også den grafiske fagpresse i hele Europa interesserede sig tidligt for foretagendet, eller i hvert fald for dets produkter. Først meget senere blev selskabet en økonomisk faktor, der fik landsdækkende, danske dagblade til at interessere sig for det. Som alle gode eventyr begyndte det i al beskedenhed og til romantikkens fuldkommengørelse i et lejet udhus bag en villa i Ringsted. Villaen, der lå i Skolegade 24, tilhørte en af byens byggematadorer, Gunner Hansen, som et par år senere solgte ejendommen Haslevvej i Ringsted til Glunz & Jensen. Der har virksomheden fortsat sit hovedkvarter. 7

8 Verdens bedste fremkaldemaskine Der var medvind i starten 8 Det var ikke fra begyndelsen de to stifteres hensigt at skabe en stor industrivirksomhed, men de havde nogle gode ideer og frem for alt en ukuelig optimisme og selvtillid. De havde planer om at konstruere et elektronisk styret regenereringssystem til de kemiske bade til modernisering af eksisterende fremkaldemaskiner og at udvikle "verdens bedste fremkaldemaskine" til grafiske film. Produktions- og salgsrettigheder forestillede de sig at overlade til andre. Det skulle imidlertid gå helt anderledes, og årsagen skal findes i et af de mange små led i den rivende, teknologiske udvikling, der prægede den grafiske branche fra begyndelsen af 1960'erne. Nemlig fremkomsten af et nyt fotokemisk system, kaldet Rapid Access. Til forståelse af virksomhedens historie hører også, at man betragter de ydre vilkår, såvel de teknologiske som de politiske og samfundsøkonomiske. På det teknologiske område var den grafiske branche i årene omkring stiftelsen af Glunz & Jensen stadig præget af skiftet fra det traditionelle, århundredgamle højtryk, eller bogtryk, til offsettryk. Det stillede krav om øget kapacitet til fotografisk reproduktion i trykkerier og reproduktionsanstalter. Forenklet kan man sige, at hver trykside nu skulle reproduceres fotografisk. Hidtil havde man enten trykt direkte fra satsformen, eller for avisers vedkommende fra en form, der var reproduceret ved prægning af satsformen i matricepap og støbning i bly. Al sats og, som hidtil, alle illustrationer skulle fotograferes på film, som derefter skulle kopieres til trykplader. Det betød et stort behov for nye fotografiske materialer og for hurtigere, billigere processer - og dertil svarende fremkaldemaskiner. Økonomisk set red samfundet på en inflationsbølge med store værditilvækster i form af stigende priser på næsten alle områder, ikke mindst på fast ejendom. Noget tilsvarende prægede de lande, Danmark eksporterede til. Den danske inflationsrate var i lange perioder omkring 10% om året. Politisk kerede man sig ikke så meget om finansieringen. Vel optog Danmark store lån i udlandet. Men med den vækst, landet havde, var politikerne overbeviste om, at det sagtens kunne betales tilbage. Det var således både teknologisk og økonomisk set et heldigt tidspunkt at starte på. Peter Glunz' og Bjarne Jensens fælles baggrund for ideerne var skabt under deres ansættelse i udviklingsafdelingen i Hans Lüth A/S, som var en af de

9 første danske virksomheder, der byggede fremkaldemaskiner. Den legendariske Hans Lüth er med rette blevet betegnet som stamfader til den omfattende industri for pre-press udstyr, der blomstrede op i Danmark, som i mange år har været det land i verden, der bygger det største antal fremkaldemaskiner. Peter Glunz, som havde fået sin uddannelse som reprofotograf i den kendte Springer koncern i Hamborg , havde - bortset fra to års soldatertid i arbejdet der siden Hans Lüth som kvalitetskontrollør for reproduktion. Han havde dermed også ansvar for reproafdelingernes fremkaldemaskiner og havde godt kendskab til dem. Han var den første i Tyskland, der købte en lithmaskine, en LT 600 fra Lüth, som han forbedrede ved ombygning. De modifikationer, han indførte, nød Hans Lüth godt af hen ad vejen. Sidst i 60'erne drev Peter Glunz sammen med en partner en virksomhed, Glunz + Löding Offset Repro i Hamborg. Derigennem kom han i forbindelse Hans Lüth stod fadder til det hele Lüth s LT600 - lige før skrotning 9

10 med Manfred Ebert, den senere chef for Deltagraph GmbH, som da drev en reprovirksomhed til dybtryk, Centra Repro. De to fandt sammen forretningsmæssigt og købte sig ind i hinandens virksomheder. For en tredjedel af Glunz + Löding købte Peter Glunz og hans partner to tredjedele af Centra Repro. Peter Glunz tog nu som tredjedelsejer på sig at reorganisere Centra Repro bl.a. ved, i stedet for fremkaldelse i hånden, at indføre brug af fremkaldemaskiner. På et tidspunkt skulle han bruge en såkaldt halvtonemaskine, og en sådan byggede Hans Lüth. Imidlertid kunne den ikke tørre filmene hurtigt nok, og vanskelighederne med at få den til det, førte til de servicebesøg fra Danmark, som bragte Bjarne Jensen til Tyskland, hvor han altså mødte Peter Glunz. Peter Glunz på vej til danskhed 10 Vanskelighederne var større end forudset. Heller ikke Bjarne Jensen kunne løse problemerne, og efter nogle forgæves forsøg gav Peter Glunz op og besluttede, at nu skulle maskinen ud. Det blev anledningen til, at den impulsive Hans Lüth inviterede den lige så impulsive Peter Glunz til Danmark for at færdigudvikle maskinen. På en uges tid, mens Peter Glunz var indlogeret på Lindenborg Kro, lykkedes det ham og Bjarne Jensen at færdiggøre maskinens tørresektion, som var den første med teflonbelagte valser. Peter Glunz besluttede derefter at købe den. I hele ugen kørte de to i en SAAB, som de havde lånt af Jan Reimer, der også var Lüth-medarbejder. Da de skulle køre tørresektionen til Hamburg, viste det sig, at bagagerummet i SAAB en var lidt for lille. Det klarede Bjarne hurtigt. Uden at sige et ord og uden at fortrække en mine hentede han en mukkert, og kort efter var bagagerummet blevet udvidet så meget, at der var plads til tørresektionen. Manfred Ebert og Peter Glunz kunne nu selv klare paragrafferne, og Peter Glunz tog hjem for at konsolidere de to virksomheder i Hamborg. En opgave som den inkarnerede innovator formentlig fandt utroligt kedelig, og som gjorde ham til et let offer, da Hans Lüth kort efter opfordrede ham til at påtage sig ledelsen af udviklingsafdelingen i Danmark. Peter Glunz bad om et opsigelsesvarsel på kun én dag på grund af driften af de to virksomheder i Hamborg og fik et hus i Fugleparken 53 i Karlslunde stillet til rådighed. Hans Lüth skulle betale huslejen for Peter Glunz' lejlighed i Hamborg i et år. Beløbet blev senere i stedet brugt til udbetaling på huset, og således blev

11 Peter Glunz første gang husejer i Danmark. Dér boede han også, da han en halv snes år senere fik dansk statsborgerskab og kunne hejse det Dannebrog, som Bjarne Jensen forærede ham i dagens anledning. Måske var det ikke en tilfældighed, at han blev dansk. Hans far havde i 50'erne arbejdet på Berlingske Tidende som Linotype-maskinmontør for husmontøren Louis Wilhelmsen. Efter sin fars død besøgte Peter Glunz familien Wilhelmsen i julen Fru Wilhelmsen fortæller, at Peter Glunz, som da var ganske ung, hævdede, at han "ville være dansker", når han blev stor. Glunz & Jensen's historie er fyldt med anekdoter. En af dem fortæller, at Bjarne Jensen, der var uddannet som maskinarbejder og maskinist, i en periode arbejdede som tagtækker i nærheden af Store Merløse og på vejen kom forbi Hans Lüths fabrik lige nord for Ringsted. Det var efterår, og han frøs bravt om fingrene. På vej hjem ved fyraften gik han ind på virksomheden og forhørte sig, om der var et ledigt job. Det var der, og dermed var hans lykke i branchen gjort. Hvad det var, der fik Hans Lüth til at ansætte ham, kan man ikke vide. Han ansatte en gang en medarbejder, som ringede op og hævdede, at det var han nødt til, for hans navn var Lüthhans. Bjarne Jensen blev ansat som maskinarbejder i firmaet, men interesserede sig dybere for maskinernes virkemåde end blot det at skrue dem sammen. Bl.a. lavede han strømningsforsøg hjemme i badekarret, og hans indsigt førte ham i løbet af kort tid til udviklingsafdelingen. Peter Glunz var, sin tyske herkomst til trods, ikke systematiker. Han så lidt ned på enhver form for organisation og administration, men havde til gengæld en utrolig idérigdom og en fin forretningssans. Han var den begejstrede innovator, som skabte noget på meget kort tid. Men lige så hurtigt kunne han miste interessen for en opgave, når den var løst - og somme tider også før den egentlig var det. - Man kan konstruere en ny fremkaldemaskine hjemme på køkkenbordet på en lørdag eftermiddag, hævdede han. Det var vel en overdrivelse, men faktisk kunne udviklingsarbejdet udføres meget hurtigt, mens maskinerne endnu var af enkel konstruktion. Et godt eksempel er en anmodning fra Kodak om, at Glunz & Jensen En ny fremkaldemaskine på en eftermiddag skulle udvikle en såkaldt tabletop maskine, en bordmodel. Det var på et tids- 11

12 punkt, da Peter Glunz ikke længere deltog i det daglige arbejde i virksomheden, men gerne påtog sig specialopgaver. På kun 28 dage fra den første streg på tegnebordet, byggede han en prototype med helt ny elektronikstyring, Kodamatic 65, som kørte perfekt. Peter Glunz kaldte det selv en verdensrekord. Operationen lykkedes, men patienten døde. Glunz & Jensen fik af handelspolitiske grunde ikke ordren, da leverancerne i givet fald skulle gå igennem Glunz & Jensen's amerikanske samarbejdspartner, LogEtronics. Peter Glunz var i en lang årrække fortaler for det, han selv kaldte "antimarketing", og for at virksomheden skulle leve i stilhed. Produkterne skulle være af en kvalitet, så de kunne sælge sig selv. Presse og reklame var kun af det onde. Karakteristisk for ham er det også, at han i vidt omfang trak sig tilbage fra den daglige drift, da kravene til dokumentation, registrering og administration steg. Han tog et sabbatår. Men en tungtvejende grund til denne beslutning var dog også, at han følte dyb forurettelse over den måde, samfundet ramte ham på økonomisk ved både at indføre en formueskat på 2,2% og at diktere pris-, løn- og udbyttestop, som tvang ham til at optage et lån for at betale den nye skat. 12 Bjarne Jensen, en munter søn af naturen - midt i den - med kone og barn

13 Peter Glunz gik som regel stille med dørene, men har med garanti udtænkt og støbt mange af de kugler, den mere udadvendte Bjarne Jensen fyrede af med så stor succes. Både Bjarne Jensen og Peter Glunz var lyse af sind, muntre og optimistiske. De var joviale og havde let til venskaber, og de havde en positiv og tillidsfuld holdning til de medarbejdere, der efterhånden kom til. De nød også selv en utrolig tillid hos kunderne over hele verden, så de fleste forretningsforbindelser fik karakter af personlige venskaber. I det hele taget spillede tillid nok en større rolle i hele organisationens liv, end man den gang gjorde sig klart. Ingen af dem havde gjort sig mange tanker om, endsige studeret, ledelses- og organisationsteori. De gjorde det, de fandt naturligt. Naturens muntre sønner Bjarne Jensen satte sit stærke præg på virksomhedens første år i kraft af et meget enkelt syn på ledelse. I et interview i novembernummeret 1985 af Aktuel Grafisk Information i anledning af, at han og Peter Glunz blev tildelt bladets hæderspris, "Sætternissen", spurgte journalisten Gert Grøndahl, om det havde hæmmet ham, at han ikke havde haft tid til en managementuddannelse. - Jamen, sådan en har jeg da. Jeg er nemlig gammel spejder, og alt hvad der er værd at vide om management er sagt af Baden-Powell i "Scouting for Boys". Man skal starte med den lille, motiverede enhed, patruljen, og have en patruljefører, som er den bedste blandt ligemænd. Efterhånden som der dannes flere patruljer, udgør de en trop og så fremdeles. Det er let at overse, og det fungerer. Netop det syn på organisation var grunden til, at de enkelte produktionsafdelinger snart fungerede næsten som selvstændige virksomheder og senere blev etableret som egentlige selskaber Peter Glunz, som mange år senere interesserede sig meget for sociologi og menneskers forhold til organisation, beskrev Glunz & Jensen som et tillidshierarki, hvor hver leder gjorde op med sig selv, hvor mange og hvilke medarbejdere, han kunne have fuld tillid til. Derefter baserede han fuldt og helt sin ledelse på, at hans intentioner blev fulgt ned gennem hierarkiet efter Baden-Powel som organisationsteoretiker samme princip. 13

14 Glunz & Jensen's columbusæg var støbt i polyurethan 14 Der er ikke tvivl om, at den viste tillid blev besvaret af en ubrydelig loyalitet og en stærk autoritetsfølelse modsat vej i hierarkiet. Autoritet var ikke noget, man var udstyret med i kraft af sin stilling, men noget man så at sige blev tildelt nedefra. Det princip bar koncernens organisationsstruktur med mange små, autonome enheder præg af helt frem til først i 90'erne. Også Bjarne Jensens nære, næsten faderlige, forhold til medarbejderne kom til at betyde utroligt meget for ånden i virksomheden. De fleste var rede til at gå gennem ild og vand for ham. Hans politiske indstilling - han var overbevist og erklæret socialist - var også medvirkende til det kammeratlige forhold, der gennemsyrede huset. At han senere, da han efterhånden gled længere til højre i det politiske billede, gerne citerede: "Den, der ikke i sin ungdom er socialist, har ikke noget hjerte, og den, der ikke i en moden alder bliver konservativ, har ikke nogen forstand", er et udtryk for hans pragmatiske holdning til tilværelsen. Det var også i denne første periode, at Peter Glunz erklærede sig som tilhænger af oplyst enevælde med hyppige kongemord, når talen var om organisation. Udviklingen af såvel de automatiske regenereringssystemer som af den perfekte fremkaldemaskine til lithfilm blev lagt i mølpose et stykke tid, da det hollandske firma Dalco Inc., et datterselskab af Powers Chemco Inc., USA, havde udviklet nye materialer og ny kemi til behandling af grafiske film. Systemet blev kaldt Rapid Access og skulle erstatte den hidtidige lithproces, som var dyrere, langsommere og mere besværlig at arbejde med. Peter Glunz havde allerede et godt forhold til Dalco Inc., som han kendte gennem Dieter Klein, der var tysk importør af såvel Dalco's materialer som Hans Lüths maskiner. Et af Peter Glunz problemer med andre filmleverandører var, at han ikke fik ensartede film fra gang til gang. Gennem en repræsentant hos Dieter Klein, Claus Arndt, fik han Dalco til at indgå en aftale om at levere samme emulsionsnummer for alle filmformater. Der var behov for en ny, enkel og billig maskine til det nye system, men den amerikanske leder af Dalco, William (Bill) J. Streeter, kunne ikke formå Hans Lüth til at bygge den. Den første fremkaldemaskine til Rapid Acces var allerede bygget af Hans Lüth, der i sin store interesse for 2. verdenskrig havde kaldt den T34 efter en

15 Peter Glunz, Bjarne Jensen og Bill Streeter ved den første PowerMatic T65 berømt kampvogn. Men maskinen var for dyr, og han var efter sigende for stædig i materialevalg og produktionsmetoder til at ville høre på Peter Glunz' og Bjarne Jensens forslag til forenkling og billiggørelse. Bill Streeter overlod derfor udviklingen af den til Peter Glunz og Bjarne Jensen. Dette blev grundlaget for stiftelsen af selskabet Glunz & Jensen A/S. Bill Streeter stillede Peter Glunz og Bjarne Jensen en ordre i udsigt, hvis de inden en bestemt dato kunne konstruere den ønskede fremkaldemaskine til omkring det halve af den pris, de gængse maskiner kostede. Bill Streeter blev i øvrigt en ven for livet, både for Peter Glunz og Bjarne Jensen personligt og for Glunz & Jensen som firma. I løbet af få måneder sidst på sommeren 1973 konstruerede Peter Glunz og Bjarne Jensen PowerMatic T-65. Den brød produktionsteknisk på mange måder med principperne for den tids fremkaldemaskiner og kostede mindre end en tredjedel af en tilsvarende, traditionel maskine. Man forlod det rustfri stål til tankene og sparede den dyre bearbejdning af valserne til fordel for støbning i polyurethan, et plastmateriale, som kvældede op i en støbeform og mangedoblede sit rumfang til en porøs masse, der imidlertid var massiv nok til formålet. Det var billigt, og der kunne "skydes" store emner. Således 15

16 støbte man hele "underparten" i ét stykke med kar til fremkalder, fixer og skyllevand og med plads til motorer, pumper osv. Alle udsparinger, kanaler og huller mv. indgik i støbeformen, så den efterfølgende bearbejdning kun bestod i en let afgratning. Det lyder enkelt, men ideen skulle jo fostres. Ideen om også at støbe valserne i polyurethan havde været berørt tidligt, men hos Tinby A/S i Søndersø, som støbte karrene, hævdede man, at det ikke ville være muligt at få de cylindriske emner ud af formen. Når det drejede sig om karrene, måtte man arbejde med en hældning af fladerne på tre grader for at få dem ud. Gennemskåret polyurethanvalse 16 Efter et besøg i virksomheden og på vej hjem til Karlslunde fra Søndersø Kro, faldt det Peter Glunz ind, at man netop havde diskuteret, at materialet havde en krympning på tre promille ved hærdning. Valserne måtte altså kunne tages ud af rørformen!

17 Resolut kørte han tilbage til fabrikken og forlangte, at der blev sat forsøg i gang. Han lånte nogle simple hydraulikrør hos en anden leverandør, Poul Lunde, Silwa, fyldte dem med polyurethan - og hokus pokus - valserne kunne tages ud. Det var lykkedes. Denne teknik skulle vise sig at blive det columbusæg, Glunz & Jensen's udvikling kom til at hvile på i mange år. For Tinby blev det også en god forretning, idet den samme slags valser siden blev leveret til alle Glunz & Jensen s konkurrenter. Kabinetterne blev fremstillet ved vakuumformning. En teknik, der også kom til at gælde for flere af de følgende maskiner, og som fik en konkurrent til, ikke ganske uden grund, at kalde dem "flimsy". Ideen om et automatisk regenereringssystem for fremkalde- og fixerbade blev kun delvis realiseret i den første PowerMatic T65. Der var altså ikke i første omgang tale om fuldautomatisering. 17

18 Arkitekten og strategen bag selskaberne købte kun ti procent 18 SELSKABET Sammen med en tredje dynamisk, ung mand i byen, advokaten Gorm Ladefoged, hvis ekspertise på det erhvervsretlige, organisatoriske og ikke mindst det strategiske område blev af stor værdi for de to iværksættere, stiftedes Glunz & Jensen A/S (reg. nr ) den 16. april 1973 med Peter Glunz og Bjarne Jensen som ejere af hver 45 procent og Gorm Ladefoged af de sidste 10. På god demokratisk vis havde Peter Glunz fået lov til at vælge revisor, som blev Bent Hybholt i Karlslunde, mens Bjarne Jensen udpegede advokaten, som altså blev Gorm Ladefoged, der godt endnu kan ærgre sig lidt over sin forsigtighed ved stiftelsen. Da der skulle mindst tre personer til at stifte et aktieselskab, var det ikke ualmindeligt, at den medvirkende advokat deltog i nye selskaber med en mindre andel. Det var da også det forslag Gorm Ladefoged stod overfor, da han fremførte, at en post på ti procent "vist nok var almindelig og vel også rimelig". Det blev der nikket bifaldende til, og så blev der en kort pause. - Ja, for du vil vel ikke have mere? spurgte Bjarne Jensen i en forventningsfuld tone. - Næee, tak, lød det, mens advokaten med bekymring tænkte på de mange andre små aktieposter, han havde erhvervet på samme måde. At hans forsigtighed senere ærgrede ham er forståeligt. Måske kunne han have fået en tredjedel. Han engagerede sig ikke desto mindre dybt i selskabet og kom gennem mange år til at sætte sit præg på dets udvikling. Fra stiftelsen i 1973 og til 1982, da Bjarne Jensen selv overtog posten, var han formand for bestyrelsen og initiativtager til det "sidestep" i 1979, der medførte oprettelsen af Glunz & Jensen International A/S. Og som formand for bestyrelsen i PBI-Holding, Ringsted A/S fra 1979 var han en af de drivende kræfter bag strukturændringen i 1986, da Glunz & Jensen International A/S af 1986 blev stiftet. Fra 1986 til 1991 var han, som formand for bestyrelserne i de produk-tionsselskaber, der blev etableret i årene efter 1978, garant for, at Peter Glunz' og Bjarne Jensens tanker om disse selskabers suverænitet levede videre uantastet, selv om de nu var datterselskaber af Glunz & Jensen. På det møde umiddelbart før etableringen af Glunz & Jensen International af 1986, da tre driftsledere fra datterselskaberne blev udnævnt til direktører, sagde

19 Bjarne Jensen, at konstruktionen skulle sikre, at der ikke blev "krummet et hår på deres hoveder". Imidlertid bygger man ikke et verdensfirma op alene på gode ideer. De måtte have en bredere finansiel platform, end deres egne, stærkt begrænsede midler udgjorde, også efter at Peter Glunz havde belånt sit hus i Karlslunde maksimalt, og Bjarne Jensen havde lånt penge af sin mor, Agnes. Man må vel sige, at heldet var med dem også i dette spørgsmål. Kort forinden havde Den Danske Landmandsbank, det var før den strøg "Landmanden" og blev til Den Danske Bank, åbnet en afdeling i Ringsted og betroet en energisk, ung mand, Erling Honoré, at skabe fodfæste for banken i området. En opgave han gik ind i med ildhu og megen charme. Blandt meget andet meldte han sig ind i alle de foreninger og selskaber, det var værd at være medlem af. Så mange, hævdes det, at han ikke altid havde det rigtige emblem i knaphullet ved møderne. Gorm Ladefoged havde truffet Erling Honoré i Junior Chamber og formidlede kontakten. Inden mødet hos Erling Honoré opfordrede Gorm Ladefoged Peter Glunz og Bjarne Jensen til at underbygge deres kreditansøgning med et budget. Da budgettet viste selvfinansiering allerede efter år 2, foreslog Gorm Ladefoged, at budgettet blev strakt lidt. Men Bjarne Jensen var sikker i sin sag og fastholdt sit budget. Erling Honoré studsede også over det gunstige budget og spurgte med et Banken havde sikkerhed i kulminerne på Svalbard Bjarne Jensen og Peter Glunz i

20 smil, om dette nu var velovervejet. Han blev dog overbevist om Glunz & Jensen's levedygtighed og stillede penge og finansiel ekspertise til rådighed. Samarbejdet med banken kom til at vare i mere end 17 år. De to unge eventyrere, Peter Glunz var født den 16. december 1942 og Bjarne Jensen den 15. maj 1943, altså henholdsvis kun 30 og 29 år, udtrykte deres holdning til de økonomiske forpligtelser med en bemærkning om, at hvis det gik galt, kunne de altid tage et år i kulminerne på Svalbard for at tjene pengene. Vel var de uden store midler, men de var selvbevidste, og det har næppe heller været uden interesse for Erling Honoré, at der forelå en kontrakt med Dalco om levering af 15 maskiner om måneden i de første tre måneder og mindst 240 i det første år. I første omgang fik selskabet en kassekredit på kr., som man nedbragte med kr. om måneden. Det var ikke nok til at tilfredsstille ønskerne om et passende stort produktionslager, som i gennemsnit helst skulle dække op til tre måneders produktion, og dermed give mulighed for at producere i større serier. I april 1974 blev der derfor udarbejdet en omfattende "Budgetplan " som grundlag for en ansøgning til Dansk Erhvervsfond om kreditgaranti. Planen beskrev omhyggeligt egen forventet kapitaldannelse og ekstra kapitalbehov ved fremstilling af henholdsvis 25 og 35 maskiner pr. måned og var underbygget med maskinkalkulationer og aktivitets- og produktionsplaner måned for måned; de gik helt op til 55 maskiner i årets sidste måned. Tilsyneladende var salget kun begrænset af muligheden for at bygge maskiner nok, idet man anfører: "En produktionsforøgelse vil udover at opfylde den aktuelle efterspørgsel have følgende fordele...". Kapitalbehovet ved 35 maskiner pr. måned opgøres til kr. Yderligere udvikling og produktion mener man at kunne finansiere selv og skriver: "Med kapitalbehovet dækket til nuværende produktion vil hele kapitaldannelsen af denne kunne bruges til finansiering af det nye projekt med bl.a. Firma Repromaschinen KG, hvilket igen skulle betyde, at yderligere låntagning i forbindelse med dette projekt skulle være unødvendig." Glunz & Jensen kunne godt selv 20 - Der var mange formaliteter og betingelser at opfylde for at opnå en sådan garanti, husker revisor Bent Hybholt, som havde sagt god for budgetplanen. For mange i forhold til selskabets temperament, tilføjer han diplomatisk, og ansøgningen blev opgivet.

21 Peter Glunz husker konfrontationen med medarbejdere hos kreditinstitutionen, som et udtryk for at man ikke ville være med. "Nå, der kommer udbryderne fra Lüth. Nu skal vi jo passe på ikke at konkurrere med os selv", hed det. Peter Glunz og Bjarne Jensen blev så vrede over forløbet, at de fremover nægtede at søge eller modtage nogen form for offentligt tilskud. De forfægtede siden det synspunkt, at alle tilskud fra det offentlige til det danske erhvervsliv var et onde, der burde afskaffes. Og det viste sig, at Glunz & Jensen godt kunne selv. Efter en omsætning i første år på 1,3 mio. kr. og et underskud på 8.000, som var fremkaldt af absolut maksimale afskrivninger - vi lavede jo skatteregnskaber den gang, forklarer Bent Hybholt - steg omsætningen i andet år til godt 4 mio. kr. med et overskud på , og i 1975/76 gik omsætningen op med næsten 100 procent til 8 mio. kr., mens overskuddet voksede til 1 mio. kr. Ved udgangen af dette tredje år, var balancen på 4,5 mio. kr. og egenkapitalen på 1,4 mio. kr. Generalforsamlingen efter det første regnskabsår blev holdt på Apotekergården. Alle - dvs. de tre stiftere og revisor - havde klædt sig pænt på, og alle formalia blev omhyggeligt overholdt. Efter generalforsamlingen holdt den lille, sluttede kreds middag med fuldt honnør. Da forret og hovedret var indtaget, spurgte Peter Glunz, som er kendt for at have en sød tand, om der var dessert. Bjarne Jensen svarede: "Det må du spørge Gorm om. Hvis vi skal have dessert, tager vi hul på Gorms andel af indskudskapitalen. Vores er røget". Generalforsamling med dessert Faktura nr. 1, dateret 14. september 1973, er udstedt til Dalco Inc., Zoestduinen, Holland og omfatter tre PowerMatic T65 til kr. pr. stk. Snart er der fakturaer til Dr. Ing. Kaj Höjring, Klein-Krotzenburg, Tyskland, som betalte DM for en maskine, og til flere andre Dalco-forhandlere i Tyskland. I 1975 dukker der fakturaer op til Societa Nebiolo i Milano og til Powers Chemco i USA, og fra begyndelsen af 1976 ses de første fakturaer på den nye maskine, MultiLine 65. F.eks. er serienummer 026 solgt til Chemcographic France den 7. april. Det var først lige op til og efter den store, internationale udstilling DRUPA '78 i Düsseldorf, at antallet af kunder begyndte at vokse Der stod Dalco på det hele i begyndelsen stærkt. Både til Glunz & Jensen's maskiner under egne navne og til "Private 21

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET Vintereksamen 2006/2007 Skriftlig prøve i: 25351 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Aktieselskabet Det gode brød A/S

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Aarhus Universitet Business and Social Sciences CAND. MERC.AUD./CAND. MERC. STUDERENDE. Vintereksamen Reeksamen

Aarhus Universitet Business and Social Sciences CAND. MERC.AUD./CAND. MERC. STUDERENDE. Vintereksamen Reeksamen CAND. MERC.AUD./CAND. MERC. STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Reeksamen Skriftlig prøve i: 4620620039 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Opgave Jens Jensen var i 1980 begyndt som selvstændig

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Til stede: Orla Zinck ( OZ ), Carsten Lebrecht (CL), Jeanette Møltov Jepsen (JMJ), Max Engelberth ( ME ) Dagsorden: 1. Siden sidst opfølgning på

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 7 - juli 2013 Helenenyt Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email: mgr@ok-helenesminde.dk

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Eksamensopgave cand.merc. og cand.merc.aud. vintereksamen 2006/ timer

Eksamensopgave cand.merc. og cand.merc.aud. vintereksamen 2006/ timer Eksamensopgave cand.merc. og cand.merc.aud. vintereksamen 2006/2007 3 timer Aktieselskabet Det gode brød A/S blev stiftet i 1995 af bagermester Kringle. Formålet var at producere godt brød efter gode danske

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Tivoliklubben ------------------ Side 2

Tivoliklubben ------------------ Side 2 Tivoliklubben Kystartilleriforeningens TIVOLIKLUB blev stiftet ved et møde i Tivoli den 12. juni 1925 og kan således i år fejre sit 85 års jubilæum. I den anledning udsendes dette lille festskrift til

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation Den tidlige historie 2 Oms 3,9b 00 erne 3 Finanskrisen i 2008 4 Organisation 5 Sanistål i udlandet 6 Tidslinje 7 1 Den tidlige historie Saniståls historie kan føres tilbage til

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Orkan: vejrfænomen med vindhastigheder over 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har ødelæggende virkning på alt, hvad den møder.

Orkan: vejrfænomen med vindhastigheder over 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har ødelæggende virkning på alt, hvad den møder. Orkanens Øje Orkan: vejrfænomen med vindhastigheder over 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har ødelæggende virkning på alt, hvad den møder. Huse lægges øde, træer knækker eller rives op med rode,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt REFERAT Ekstraordinær Generalforsamling, Foreningen Hus Forbi Torsdag den 14. Januar 2016 University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt Folk rejste sig og holdt et minuts

Læs mere

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6.

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6. Økonomi ECCO Sko A/S 2 Store tal i koncernregnskabet 3 Butiksregnskabet 4 Butiksdriften 5 Ejerforhold i detailledet 6 Fra ko til sko 7 damkjær & vesterager 1 ECCO Sko A/S ECCO er en familieejet virksomhed

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe. VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere