En skrånings stabilitet kan undersøges med 4 forskellige typer af brudflader og to forskellige beregningsmetoder.

Transkript

1 Skråningsstabilitet

2 Anvendelsesområde Programmet beregner stabiliteten for skråninger i lagdelt jord med vilkårlig geometri. Det er videre muligt at tage hensyn til det differencetryk, der opstår ved spunsvægge med forskellig grundvandsniveauer på aktiv- og passivside. Belastningen på skråningen kan sammensættes af fladelaster og punktlaster. Beregningen kan udføres som c-analyse, c/fi-analyse eller ren fianalyse. En skrånings stabilitet kan undersøges med 4 forskellige typer af brudflader og to forskellige beregningsmetoder. 1. Cirkulære brudflader med lamelinddeling. Beregningsmetoden bygger på Bishops ligninger fra 1955, hvor sikkerhedskoefficienten (partialkoefficienten) befinder sig på begge sider af ligningssystemet. Dette medfører altså, at løsningen skal findes i en iterationsproces. 2. Brudflader formede som logaritmiske spiraler med lamelinddeling. Beregningen sker iht. Janbu, hvor sikkerhedskoefficienten (partialkoefficienten) befinder sig på begge sider af ligningssystemet. Dette medfører altså, at løsningen skal findes i en iterationsproces. 3. Brudflader formede som Bezierfunktioner med lamelinddeling. Beregningen sker iht. Janbu, hvor sikkerhedskoefficienten (partialkoefficienten) befinder sig på begge sider af ligningssystemet. Dette medfører altså, at løsningen skal findes i en iterationsproces. 4. Komplekse brudflader sammensatte av rette linier, cirkler og 2. grads funktioner. Også for disse typer af brudflader bruges lamelinddeling. I denne metode befinder sikkerhedskoefficienten (partialkoefficienten) sig på begge sider af ligningssystemet, hvilket medfører, at løsningen skal findes i en iterationsproces. Forudsætninger og begrænsninger Alle brudflader, der undersøges, skal skære tværsnitsektionen to steder. En skråning skal hælde fra venstre mod højre. Til beskrivelse af skråningsgeometri og lagdeling har man maksimalt 100 linier til rådighed. Til beskrivelse af grundvandsspejlet har man maksimalt 100 linier til rådighed. Man kan maksimalt indtaste 50 fladelaster. Man kan maksimalt indtaste 50 punktlaster. Ved spiralcylindriske glideflader bør kun et jordmateriale (friktions- eller blandet jord (friktion/kohæsion)) forekomme. Denne begrænsning er indført da spiralens åbningsvinkel er = jordlagets friktionsvinkel. Forekommer flere forskellige jordlag benyttes den første friktionsvinkel programmet finder i tabellen over jordlag. Med rutinen 'Automatisk søgning' kan man undersøge indtil 300 glideflader. Dog gemmes kun de 50 farligste glideflader. Variable fladelaster indenfor afstanden R*sin(phi) fra den vertikale linje, som går gennem brudfladens middelpunkt påvirker ikke sektionen. Grundvand i jordsektionen betyder kun at programmet benytter gamma_eff under grundvandsniveauet. Ved eventuelle vertikale spring i vandniveauet, beregnes altså intet tillægstryk. Forekommer tillægstryk pga. vandovertryk, skal dette indtastes i en separat rutine 1

3 Beregningsmetoder Sektionsinddeling Skråningens tværsnitsektion og lagdeling beskrives ved hjælp af polylinier. Hver linie beskrives med sine begyndelses- og slutkoordinater. X i-1 Glidyta P n+1 b ψ 2 V n+1 W ψ 1 X i P n V n α Sektionslinje Brudfladen med radius R inddeles på følgende måde. : For en given brudflade bestemmes skæringspunkterne med sektionslinierne (x1, y1),..., (xn, yn). Den del af tværsnitsektionen, der ligger mellem to på hinanden følgende skæringspunkter inddeles i vertikale lameller på følgende måde: hvis ( Xi Xi 1 ) < R inddeles ( i X i 1 ) hvis ( Xi Xi 1 ) > R inddeles ( i X i 1 ) ( X ) X i 5 vertikale lameller. X i min 40 vertikale lameller. X i i 1 Horisontal afstand mellem to på hinanden følgende skæringspunkter af brudflade og sektionslinie. 2

4 Cirkulære brudflader Beregningsmetoden er udførligt beskrevet i flere geotekniske lærebøger og i denne håndbog gives kun en kort gennemgang af de vigtigste forudsætninger. Beregningsmetoden bygger på Bishop formel fra I denne forekommer sikkerhedskoefficienten på begge sider af lighedstegnet. Løsningen skal altså findes i en iterationsproces. SF = + ( P n + 1 R ( W X) sin ψ 2 P n { c L + ( W cos α u L) tan φ) + [ sin ψ ) sin α 1 ] tan φ } ( V n + 1 V n ) cos α Hvis lameltykkelsen vælges meget lille, kan værdierne P n og P n + 1 samt V n og V n + 1 forsømmes og udtrykket forenkles som følger. Hvis = b sec α L og = R sin α X overgår udtrykket til den forenklede formel af Bishop. SF = ( c b + W (1 B) tan φ ) ( W sin α) sec α tan φ tan α SF W Lamellens vertikale tryk α Vinkel ifølge skitse c Kohæsionsjordens forskydningsstyrke b Lamelbredde W Effektiv tryk φ Friktionsvinkel SF Sikkerhedsfaktor sec 1/cos 3

5 Ikke cirkulære brudflader For logaritmisk spiralformede brudflader, Bezierbrudflader og komplekse brudflader sker en inddeling i lameller; men i stedet for momentligevægt, som for den cirkulære brudflade opstilles vertikale og horisontale ligevægtsligninger iht Nilmer Janbu. Beregningsmetoden er udførligt beskrevet i flere geotekniske lærebøger og i denne håndbog gives kun en kort gennemgang af de vigtigste forudsætninger. Problemet ved at beregne ikke cirkulære brudflader ligger i at det er vanskelig at finde en enkelt punkt for alle kraftkomponenter. Derfor er momentligevægtsmetoden som benyttes ved cirkulære brudflader ikke længere den mest optimale. Janbu vælger i stedet kraftligevægtsmetoden, hvor sikkerheden F beskrives med følgende formel: 1 Σ( c ' * x + ( G + V u * x) * tan( ϕ )) * n F = ( Σ( G + V ) * tan( α)) + H 2 nα cos ( α) * (1 + ' tan( ϕ * tan( α) ) F = ; α ; där Eftersom sikkerhedsfaktoren også i dette tilfælde befinder sig på begge sider af lighedstegnet, sker løsningen som en iterativ proces. Arbejdsgang inddata Skråningens geometri, jordlag og grundvandsspejl beskrives med sektionslinier (polylinier). Hver liniedel i en polylinie begynder og slutter i en knude. For at udnytte programmets faciliteter maksimalt foreslår vi følgende arbejdsgang: 1. Registrere først værdierne for de forskellige jordmaterialer. Gå til rutinen Geometri/laster og klikke på Jordmateriale. 2. Indtaste derefter xy-koordinaterne for alle knuder. Gå til rutinen Geometri/laster og klikke på Knudekoordinater.. 3. Forbinde derefter knuderne i grafisk mode. Klikke på det sorte stangikon for jordlinier og det blå stangikon for grundvandlinier. Glem ikke at indtaste jordmaterialenummer i denne forbindelse. 4. Eventuelle inddatafejl rettes enklest i grafisk mode: Højreklikker man på en knude, kan man ændre knudekoordinaterne. Højreklikker man på en sektionslinie, kan man ændre liniedata. Klikker man på fikspunktet, kan man flytte de ved at trække med muspilen. Klikker man på en søgeområdet, kan man flytte dette ved at trække med musepilen. 4

6 Hovedmenu og ikonerne I nedenstående skærmbillede vises programmets hovedmenu og en jordsektion. Ikonerne i menulisten er genveje til rutiner, som benyttes ofte. Rigtigt benyttet kan rutinerne bag ikonerne tilbyde tidsbesparelser under inddatafasen og ved redigeringen af sektionsdata. I hovedmenuens anden linie findes alle numeriske inddatarutiner og på tredje linie findes ikonerne, som i princip er genveje til de numerisk rutiner. I de efterfølgende afsnit beskrives først rutinerne i den øvre menuliste, derefter følger beskrivelsen af ikonerne. 5

7 Ikonernes betydning og funktion beskrives i det følgende. Ved at føre musepilen over ikonerne vises en hjælpetekst på skærmen, som kort forklarer den aktuelle ikons funktion Ved at klikke på Ikon nr. 1. åbnes en ny beregning. 2. åbnes en eksisterende beregning. 3. gemmes beregningen. Eftersom inddata ikke gemmes automatisk, anbefaler vi at man gemmer inddata efter hver ændring af inddata. 4. åbnes en menu, hvor man vælger udskriftens omfang, inden den sendes til printer eller PDF-fil 5. ændres billedet tilbage til normal størrelse. 6. kan man markere et rektangulært område, som man ønsker at forstørre. 7. kan man panorere billedet (flytte). 8. kan man slette markeret knude, linie osv. 9. åbnes et inddatavindue, hvor man kan ændre tegnearealets størrelse. 10. kan man definere knuderne grafisk. 11. kan man forbinde knuderne sektionslinjer grafisk. 12. kan man beskrive grundvandsspejlet grafisk. 13. kan man flytte en knude. 14. kan man indføje en knude på en sektionslinie eller vandlinie. 15. åbnes en inddatarutine, hvor man indtaster eventuelle punktlaster. 16. åbnes en inddatarutine, hvor man indtaster eventuelle fladelaster. 17. kan man modificere brudfladens forløb i grafisk mode. Ved automatisk søgning kan man flytte fikspunktet og søgeområdet grafisk med musepilen. 18. åbnes en inddatarutine, hvor man indtaster et søgeområde. 19. kan man efter en beregning bladre i resultatet hvis man har beregnet flere brudflader. 20. kan man efter en beregning bladre i resultatet hvis man har beregnet flere brudflader. 21. startes beregningen. 22. vises håndbogenmanualen til programmet. 6

8 Arkiv Klikker man på Arkiv åbnes nedenstående rullegardinsmenu. Rutinerne i denne beskrives i de efterfølgende afsnit: Ny For at åbne et nyt projekt klikker man på Ny, vælger mappe og indtaster et projektnavn. Åbne For at åbne et eksisterende projekt klikker man på Åbne, vælger den mappe, hvor det aktuelle projektet ligger og dobbeltklikker på den aktuelle fil. Gemme For at gemme et eksisterende projekt klikker man på Gemme og vælger den mappe, hvor det aktuelle projektet skal gemmes. Husk at gemme med kontinuerligt under inddata og korrektur af inddata, eftersom programmet ikke gemmer inddata automatisk. Gemme som For at gemme et eksisterende projekt under et andet navn klikker man på Gemme som og vælger den mappe, hvor det aktuelle projektet skal gemmes. Projektinformation Ved at klikke på Projektinformation åbnes et vindue, hvor man kan indtaste information vedrørende det aktuelle projekt. Denne information udskrives i forbindelse med resultatudskrifterne. Importere Ved at klikke på Importere åbnes et vindue, hvor man vælger det projekt eller den tekstfil, som skal importeres til det aktuelle projekt. Printerindstilling I denne rutine har man mulighed til at ændre valget af printer. F.eks. hvis man ønsker at printe ud til en PDF-fil. Udskrift Klikker man på Udskrift, åbnes et vindue, hvor man kan markere hvilke resultatgrupper, som skal printes ud. Seneste projekt Klikker man på denne rutine, vises de seneste beregninger. Afslutte Klikker man på Afslutte, lukkes programmet. Har man ændret i inddata, får man spørgsmålet, om man vil gemme, inden programmet lukkes. 7

9 Vise Klikker man på Vise, åbnes nedenstående rullegardinsmenu. Denne menus rutiner beskrives i de efterfølgende afsnit. Denne rutine benyttes frekvent under inddata for forskellige grafiske kontroller og før udskrifter på printer. Knudenummer Klikker man på Knudenummer, vises disse på skærmen og en eventuel efterfølgende udskrift. Klikker man på Knudenummer igen, fjernes nummereringen af knuderne fra skærmen. Linienummer Klikker man på Linienummer, vises disse på skærmen og en eventuel efterfølgende udskrift. Klikker man på Linjenummer igen, fjernes nummereringen af linierne fra skærmen. Laster Ved at klikke på Laster, vises alle indtastede laster på og i jordsektionen. Klikker man atter på Laster, fjernes lasterne fra skærmen. Cirkulære brudflader Ved at på Cirkulære brudflader, vises den første cirkulære brudfladen i tabellen på skærmen. Klikker man derefter på pilikonet kan man bladre i tabellen med brudflader. Klikker man atter på Cirkulære brudflader, fjernes brudfladerne fra skærmen. Vilkårlige brudflader Ved at klikke på Vilkårlige brudflader, vises den første vilkårlige brudflade i tabellen. Klikker man derefter på pilikonet kan man bladre i tabellen med brudflader. Klikker man atter på Vilkårlige brudflader, fjernes brudfladerne fra skærmen. Log.spiral brudflader Ved at klikke på Log.spiral brudflader, vises den første brudflade i tabellen på skærmen. Klikker man derefter på pilikonet kan man bladre i tabellen med brudflader. Klikker man atter på Log.spiral brudflader, fjernes brudfladerne fra skærmen. 8

10 System Klikker man på System åbnes nedenstående rullegardinsmenu. Rutinerne i rullegardinsmenuen beskrives i de efterfølgende afsnit. Systemdata Rutinen systemdata består af delrutinerna: Partialkoefficienter og Metodevalg. PARTIALKOEFFICIENTER Alle partialkoefficienter sættes af programmet til 1.0. Ændrer man disse iht. normens krav, skal jordkonstanterne indtastes med karakteristiske værdier. Ændrer man ikke partialkoefficienterne, skal jordkonstanterne indtastes med regningsmæssige værdier. For friktionsvinklen gælder: ϕ d = a tan(tan( ϕ k )) /( γ M * γ S * γ F ) For Kohæsionen gælder: cd = c k /( γ M * γ S * γ K ) γ = Kontrolklasse M γ = Sikkerhedsklasse S γ = Friktion F γ = Kohæsion K 9

11 METODEVALG Inden beregningen startes skal valg af brudfladetype og beregningstilstand vælges. Man kan vælge mellem nedenstående valg af brudfladeberegning: og følgende tilstand: Ved beregningstilstand ren c-analyse negligeres alle eventuelle indtastede friktionsvinkler. Vid beregningstilstand c/fi-analyse aktiveres forskydningsholdfasthederne for drænet kohæsion og alle indtastede friktionsvinkler. Ved ren fi-analyse er kun friktionsvinklerne aktive. Lamelinddelingen indtastes default = 20, ved meget store radier, kan man med fordel vælge en finere lamelinddeling t.ex. 40. Geometri/Laster Klikker man på Geometri/Laster åbnes nedenstående rullegardinsmenu. Dennes rutiner beskrives i de efterfølgende afsnit: For rutinerne i rullegardinsmenuen gælder følgende: Rutinen Jordmateriale har ingen genvejsikon og kan altså kun nås fra denne menu. Rutinen Knudekoordinater, som indeholder en inddatatabellen for knudekoordinaterne, kan kun åbnes fra denne menu. Genvejen via ikonen tillader kun at markere knuder enkeltvis grafisk på skærmen. Rutinen Sektionslinier, hvor inddata af sektionslinierne sker i tabelform, kan kun åbnes fra denne menu. Normalt vil man imidlertid benytte linieikonen til at forbinde knuderne med linier, eftersom denne måde er både enklere og mere oversigtligt. Rutinen Grundvandslinier, hvor inddata af grundvandslinierne sker i tabelform, kan kun åbnes fra denne menu. Normalt vil man imidlertid benytte linieikonen til at forbinde knuderne med linier, eftersom denne måde er både enklere og mere oversigtligt. Rutinen Punktlaster, hvor inddata af punktlasterne sker i tabelform, kan åbnes såvel fra denne menu, som via punktlastikonen. 10

12 Rutinen Fladelaster, hvor inddata af fladelasterne sker i tabelform, kan åbnes såvel fra denne menu, som via fladelastikonen Rutinen Vandovertryk (differencetryk) har ingen genvejsikon og kan kun åbnes fra denne menu. 11

13 Jordmateriale Den sektion, som skal undersøges kan indeholde flere forskellige jordlag. De forskellige jordlag kan indtastes i valgfri rækkefølge. For hvert jordlag indtastes følgende materialekonstanter: (Nr.) Et nummer, som identificerer jordlaget. (gam) Jordmaterialets egenvægt over grundvandsspejlet i kn/m3. (gam ) Jordmaterialets egenvægt under grundvandsspejlet i kn/m3. (frik) Jordmaterialets indre friktionsvinkel i grader. (c_dr) Lerens drænede forskydningsstyrke kn/m2 (c_od) Lerens udrænede forskydningsstyrke i kn/m2 (pvt) Exceptionelt porevandtryk i kn/m2 (betegnelse) I dette felt indtastes en kort tekst for den aktuelle jord. Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonerne nederst på skærmen. Man kan nu indføje, kopiere og slette rækker. Glem ikke at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!!!! 12

14 Knudekoordinater Beskrivelsen af sektionen og de forskellige jordlags begrænsningslinier samt et eventuelt grundvandsspejl. Sker ved hjælp av polylinier. En polylinie består af en eller flere lige linier, hvor både højre og venstre ende af polylinien skal ligge uden for enhver tænkelig brudfalde. Hver lige linie begynder og ender i en knude. Disse knuders koordinater skal indtastes i nedenstående rutine. For hver knude indtastes : (Nr.) Et nummer, som identificerer knuden. X-koordinaten relativt et frit valgt koordinatsystem. (m) Y-koordinaten relativt et frit valgt koordinatsystem. (m) Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonerne nederst på skærmen. Man kan nu indføje, kopiere og slette rækker. Husk at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine! 13

15 Sektionslinier I denne rutine indtastes sektionslinierne (polylinierne), som beskriver terrænoverfladen og begrænsningslinierne mellem de forskellige jordlag. Inden inddateringen kan begynde, skal alle knuder og jordmaterialer findes. Normalt vil man i stedet for denne rutine benytte den grafiske inddata af sektionslinierne. (Vælg det sorte linieikon i hovedmenuen). For en sektionslinie indtastes numrene for begyndelses- og endeknuderne, samt hvilket materiale, som ligger under den indtastede linie. Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonerne nederst på skærmen. Man kan nu indføje, kopiere og slette rækker. Husk at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine! 14

16 Grundvandslinier Et eventuelt grundvandsspejl beskrives ved hjælp av polylinier. Inden inddateringen kan begynde, skal alle knuder og jordmaterialer findes. Normalt vil man i stedet for denne rutine benytte den grafiske inddata af grundvandslinierne (Vælg det blå linieikon i hovedmenuen). For en grundvandslinie indtastes numrene for begyndelses- og endeknuderne, samt hvilket materiale, som ligger under den indtastede linie. Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonerne nederst på skærmen. Man kan nu indføje, kopiere og slette rækker. Husk at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine! 15

17 Punktlaster I nedenstående rutine indtastes punktlasterne. Rutinen kan åbnes såvel fra denne menu, som fra punktlastikonen i hovedmenuen. Programmet tillader kun punktlaster, som medfører en øgning af modholdende momenter! Punktlaster kan f.eks. opstå ved afskæring af pæle som skærer brudfladen eller forankringsstag fra en spunsvæg, hvor ankerpladen ligger udenfor brudfladen. Indvirkningen af punktlaster præsenteres separat og ligger udenfor iterationsberegningen af sikkerhedskoefficienten. +P - α + α -P + α - α +P -P Iht. figur gælder: 1. Hælder skråningen i positiv x-retning er stabiliserende punktlaster positive og fortegnet for retningsvinklen fås av figuren. 2. Hælder skråningen i negativ x-retning, er stabiliserende laster negative og fortegnet for retningsvinklen fås af figuren. En punktlasts virkningsmåde beskrives ved hjælp af en typekode (1,2,3 eller 4) iht. nedenfor: 1. Punktlasten er aktiv uafhængig af angrebspunktets placering. 2. Punktlasten er kun aktiv, hvis angrebspunktet ligger udenfor brudfladen f.eks. et forankringsstag fra en spunsvæg. 3. Punktlasten er kun aktiv, hvis angrebspunktet ligger indenfor brudfladen. 4. Tangentiel punktlast er altid aktiv og ligger på brudfladen (f.eks. afskæring af pæle). For hver punktlast indtastes følgende data: En typekode iht. Ovenfor (1,2,3 eller 4) Gam_f en partialkoefficient, som lasten multipliceres med. X- og y-koordinaterne for punktlastens angrebspunkt. (ikke for type 4) P kn punktlastens størrelse Vinkel i grader for punktlastens retning. 16

18 Fladelaster Jordsektionen kan belastes med fladelaster på eller i sektionen. Den del af fladelasten, som ligger nærmere end r*sin fi antages at være inaktiv hvis den er markeret som variabel (V)!! Derimod er permanente fladelaster altid aktive uanset beliggenheden. For at beskrive en fladelast er følgende inddata nødvendige: Lasttype: (P) for permanent last og (V) for variabel last. Partialkoefficient, som lastordinaterne multipliceres med. (x_s og y_s) koordinaterne hvor fladelasten begynder. ( laveste x-koordinat først) (x_e och y_e) koordinaterne hvor fladelasten slutter. (q_s) startordinate i kpa (q_e) slutordinate i kpa Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonen nederst på skærmen. Man kan nu slette rækken. Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!! 17

19 Differenstryk Forekommer et differenstryk, ved f.eks. en spunsvæg med forskellige vandniveauer på aktiv og passiv siderne, skal dette indtastes i denne rutine. Differenstrykket erstattes med en triangulær og en rektangulær del, som enten er drivende eller stabiliserende afhængig af indtastet fortegn i inddatafeltet Overtryk. For at beskrive et differenstryk skal følgende data indtastes: X-koordinat for differenstrykket : Vælg x-koordinat = spunsvægsakse. Start vandovertryk Y-koordinat : I dette felt indtastes y-koordinaten for den højeste af grundvandsniveauerne relativt det valgte koordinatsystem. Fuldt vandovertryk Y-koordinat : I dette felt indtastes y-koordinaten for det laveste af grundvandsniveauerne relativt det valgte koordinatsystem. Overtryk: I dette inddatafelt indtastes differenstrykket. Et drivende differenstryk indtastes med negativt fortegn. 18

20 Inddatarutiner for Brudflader Afhængig af hvilken form af brudflade man har valgt i rutinen Systemdata, vælger man i denne menu tilhørende inddatarutine. Når beregningen senere startes, er det altid dit valg i Sytemdata, som afgør hvilke inddata som benyttes, uanset om man har tastet inddata ind i flere rutiner som f.eks. både i Enkelte Cirkulære og Automatisk søgning cirkulære. Enkelte cirkulære Ønsker man at kontrollere eller beregne en eller flere brudflader, hvor man kender radier og koordinaterne for brudfladernes centrum, kan man benytte denne rutine. Man kan maksimalt indtaste 50 brudflader og alle brudflader, som indtastes beregnes automatisk. Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonen nederst på skærmen. Man kan nu slette rækken. Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine! 19

21 Enkelte logaritmisk spiralformede brudflader Ønsker man at kontrollere eller beregne en eller flere logaritmisk spiralformede brudflader, hvor man kender radier og koordinaterne for de logaritmiske spiralernes centrum, kan man benytte denne rutine. Sikkerheden beregnes ved hjælp af Janbu s metode. For at kunne beskrive en logaritmisk spiralformet brudflade er følgende data nødvendige: (X0) x-koordinat for centrum i meter (y0) y-koordinat for centrum i meter (r0) radius, som beregnes fra centrum til der hvor spiralen skærer terrænen (går ind i jorden). Negativt fortegn hvis spiralen åbner sig modurs. (tanfi ) er jordens friktionsvinkel i det første jordlag som spiralen går ind i. Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonen nederst på skærmen. Man kan nu slette rækken. Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden du forlader denne rutine! 20

22 Enkelte Bezierbrudflader Ønsker man at kontrollere eller beregne en eller flere brudflader, som hverken kan beskrives ved hjælp af en cirkulær brudflade eller en logaritmisk spiralformet brudflade, kan man benytte denne rutine, hvor brudfladen beskrives ved hjælp af 6 punkter i en Bezierfunktion. Sikkerheden beregnes også for denne type af brudflader iht. Janbu s metode. Såvel startkoordinaterne (x1, y1), som slutkoordinaterne (x6, y6) skal ligge over terrænet, så at brudfladen virkelig skær jordfladen. Brudfladen kan modificeres i grafisk mode. Klikke først på Vise og derefter på Bezierbrudflade, så at man kan se brudfladen på skærmen. Klikke derefter på ikonet i værktøjslisten og grip fat med muspilen i den knude, som man ønsker at flytte. Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonen nederst på skærmen. Man kan nu slette rækken. Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine! 21

23 Komplekse brudflader Komplekse brudflader, er brudflader, som kan være vilkårligt sammensat af cirkeldele, rette linier og 2. grads funktioner. De forskellige liniedele start og endepunkter beskrives ved hjælp af koordinater relativt det valgte koordinatsystems nulpunkt. Følgende regler gælder: En ret linie skal have markeringen L og beskrives med start- og slutkoordinaterne. Altså 2 inddatalinier. En cirkeldel skal have markeringen C og beskrives med start- og slutkoordinaterne samt koordinaterne for en punkt der imellem. Altså 3 inddatalinier. En funktionsdel skal have markeringen P og beskrives med start- og slutkoordinaterne samt koordinaterne for en punkt der imellem. Altså 3 inddatalinier. Begynd med at indtaste et navn for den brudflade, som skal beregnes. Klikke derefter på pilen til højre for feltet, så at navnet føres til listen over eksisterende brudflader. Derefter kan indtastningen af koordinaterne begynde. Koordinaterne for den aktuelle brudflade skal gemmes ved at klikke på disketten. Man kan maksimalt indtaste 50 brudflader. 22

24 Automatisk søgning brudflader For at finde brudfladen med den laveste sikkerhed, kan man benytte dig af vor søgerutine. I denne indtastes et rektangulært net med maskestørrelserne dx,dy, samt en fikspunkt som alle brudflader skal skære. Programmet afsøger derefter området gennem at flytte brudfladens centrum fra knude til knude. Forudsætningen for at benytte denne rutine er at man i systemrutinen har valgt enten Automatisk søgning cirkulære brudflader eller Automatisk søgning logaritmiske spiralbrudflader Er man usikker på hvor centrum for den farligste brudflade ligger, anbefaler vi følgende måde at benytte søgerutinen på: 1. Lad den første søgning ske langs en horisontal linie. Skulle centrum for brudfladen med den laveste sikkerhed havne i en af liniens endepunkter, skal linien forlænges og en ny søgning gennemføres. 2. Den andre søgning sker langs en vertikal linie, som skærer den første horisontale linie, der hvor sikkerheden er lavest. 3. Den tredje søgning sker i et rektangulært område med et finmasket net omkring xy-koordinaterne for brudfladen med den laveste sikkerhed fra den 2.den søgning. Man beskriver et rektangulært søgeområde ved at indtaste xy-koordinaterne for nedre venstre og øvre højre hjørne. Endvidere skal alle brudflader skære en og samme fikspunkt, som beskrives ved hjælp af dennes x- og y-koordinat. En fikspunkt kan f.eks. være en spunsfod, en skråningsfod eller lignende. Indenfor det rektangulære søgeområde varieres brudfladens centrum med skridtlængderne dx,dy, som kan være forskellige. Ved at også indtaste en radiusforlængelse og en skridtlængde for radiusøgningen, kan søgeområdet udvides uden at ændre inddata. Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine! 23

25 Resultat Ved at klikke på ikonet Lommeregner udføres beregningen af brudfladerne respektive søgningen af den mest kritiske brudflade. Delresultaterne for brudfladerne vises i nedenstående skærmbillede. Ved at klikke på pilikonet i ikonlisten kan man bladre mellem brudfladerne. 24