INDHOLDSPLAN NYSTED EFTERSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSPLAN NYSTED EFTERSKOLE 2014-2015"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN NYSTED EFTERSKOLE

2 Indholdsfortegnelse Værdigrundlag, formål og pædagogiske linie 3 Arbejdsopgaver 5 Skolens boområder 5 Indmeldelse af elever 5 Om livet på skolen - og om samværsreglerne 5 Pædagogisk virksomhed i forbindelse med kostskoleformen 6 Hverdagenes dagsprogram 6 Spisesalstjanser 7 Egne værelser 7 Stilletime 7 Fritiden 7 Måltider 8 Tjenesteboliger 8 Tilsynsarbejdet 8 Kontaktlærer 10 Skolens fag & faggrupper 11 Teoretiske fag Værkstedsfag Valgfag Efterskolebevis, Udtalelse og Prøvebevis 33 Skriftlige- og mundtlige prøver 33 Terminsprøver 33 Elever i Køkkenet 34 Anderledes dage, uger og lejrskoler 34 Opstartsturen 34 Efterskolernes Dag 35 Efterårstur i 41, boområder 35 Projekt uge Juleaften 36 Efterskolernes Aften 37 Projektopgaven for 8. og 9. skoleår 37 Obligatorisk Selvvalgt Opgave for 10. skoleår 38 Projekt uge 8 40 Studietur til Tjekkiet 40 Afslutningstur 41 Andre pædagogiske forhold 42 Udvidet botræning 42 Uddannelsesvejledning 43 Uddannelse og job 44 Brobygning/erhvervspraktik 45 Elevsamtaler 45 2

3 Bilag Forældresamarbejde 45 Kom I Skole - KIS 46 Aftaler og beslutninger om pædagogiske forhold - herunder Teammøder og pædagogisk rådsmøder 46 Kalender Skemaer Opstartsturen Forældredag d. 27/ Eksempel på skema for lejrskole i uge 41 (boområdet Bogø) Projekt uge 43 Skema for Projektopgave for 8. og 9. klassetrin Skema for Obligatorisk Selvvalgt Opgave for 10. klassetrin Værdigrundlag, formål og pædagogiske linie Værdigrundlag Nysted Efterskole vil tilstræbe at udvikle et skolemiljø: Hvor hverdagen for den enkelte er præget af tryghed, trivsel og succes. Hvor alle oplever at blive taget alvorligt - hvor udvist respekt for andre er et nøgle begreb, og hvor der gøres plads, også til individuelle forskelligheder. Hvor man altid kan finde tid og rum til at lære, at lytte og respektere andres meninger og holdninger. Et skolemiljø, hvor der tages hensyn til den enkelte og hvor alle behandles ens ved at alle behandles forskelligt. Hvor begreber som ærlighed, ansvarsbevidsthed, ligeværd, konstruktivitet og kreativitet samt det at gøre sig umage alt efter evner, skal præge det daglige arbejde. Formål Det er Nysted Efterskoles mål at drive og udvikle en skole med afsæt i: 1. skolens vedtægt. 2. i overensstemmelse med gældende regler for frie kostskoler 3. en læring der kombinere praktisk- og teoretisk undervisning. 4. en læring der især kan motivere bogligt svagt funderede unge til fortsat dygtiggørelse og udvikling i skole, erhverv og samfund. Pædagogiske linie Skolen skal udvikle rammer og aktiviteter, der fordrer og træner elevens aktive medvirken. Virkeligheden: 3

4 Grundlaget for skolens aktiviteter skal findes i virkeligheden "det reelle liv" og skal tjene som et naturligt redskab i den pædagogiske proces modning og udvikling som er det essentielle i et efterskoleophold på Nysted Efterskole. Nødvendigheden: Aktiviteterne skal indeholde elementer af nødvendighed og baseres på teorien: "at eleverne skal være en nødvendig del af løsningen", idet de i modsat fald, ellers bliver en væsentlig del af problemet". Læringsprocessen: Skolens indlæring skal tilrettelægges i et erhvervsfagligt miljø. Læringen skal primært vægte den personlige og individuelle udvikling. Skolen skal tilrettelægge sine aktiviteter ud fra bevidstheden om, at traditionel undervisning ikke i sig selv er indlæring, men at personlig udvikling og "anvendelig" indlæring, for den enkelte elev, er skolens væsentligste funktion. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs oplevelse af at være i en positiv udvikling, at andre og eleven selv er en nødvendig del afløsningen. Opgaverne løses under hensyn til Nysted Efterskoles anvendelse af Ressourceorienteret Relationspædagogik. 1. Vis positive relationer vis at du er glad for eleven. 2. Juster dig i forhold til eleven og følg dets udspil/initiativ 3. Tal til eleven om de ting de er optaget af og prøv at få en samtale i gang. 4. Giv ros og anerkendelse for det som eleven klarer at gøre. 5. Hjælp eleven med at samle sin opmærksomhed, sådan at I har en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. 6. Giv mening til elevens oplevelser af omverdenen, ved at beskrive det I oplever sammen og ved at vise relationer og entusiasme. 7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med eleven. 8. Hjælp eleven med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser for det på en positiv måde ved at lede den, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. Opgaverne løses under hensyntagen til Nysted Efterskoles anvendelse af principper for konfliktløsning som beskrevet af Center for Konfliktløsning. De fleste af os har vænnet os til at betragte selve begrebet konflikt som noget negativt, og vi behøver også bare at hæve blikket og kigge lidt rundt om os selv og ud i verden for at få øje på de voldsomme destruktive kræfter, der kan slippes løs i konflikter af forskellig art. Men grundlæggende har vi mennesker konflikter, fordi vi har et fællesskab og er forbundet med hinanden i stort og småt. Og den energi, vi lægger i at ville noget sammen, lægger grunden til konfliktens dynamik. For ofte gør vi jo noget forskelligt, vi har hvert sit mål med en arbejdsproces, vi har måske helt glemt at fortælle 4

5 hinanden om målet eller er blot uenige om de midler og veje, der fører frem. Det er min erfaring, at man i organisationer og blandt mennesker med stort engagement og høje idealer ofte finder mange interne konflikter, udviklet netop fordi så vigtige værdier er på spil for den enkelte. Arbejdsopgaver Skolens boområder Eleverne bor på 7 elevgange/boområder. Skolen har 154 elever fordelt på 120 drenge og 34 piger, der alle bor på 2-, 3-, 4- og 6-personersværelser. Derudover tilbyder skolen udvidet botræning på en 8. elevgang, hvor eleverne bor på 1- og 2-personersværelser. Boområderne er opkaldt efter øerne i det sydøstlige Danmark. Indmeldelse af elever Skolens tilbud er for elever efter deres 7. skoleår. Under hensyntagen til fordelingen mellem antallet af elever i henholdsvis 8., 9. og 10. skoleår optages eleverne i den rækkefølge, de tilmelder sig de kommende kursusår. Alle elever, der ønsker indmeldelse, skal besøge skolen inden kursusårets start og efterfølgende vises rundt af de nuværende elever, hvor de får mulighed for at stille spørgsmål i øjenhøjde. I foråret inden skolestart udfylder eleven og dennes forældre/værge et elektronisk baggrundsskema, hvor bl.a. elevens person og skoleforløb synliggøres. Dette bruges til at forberede elevens efterskoleophold. Skolen optager både andenårs- og tredjeårselever. Om livet på skolen og om samværsreglerne Du vil hurtigt opdage, at fællesskabet på en efterskole åbner for mange muligheder, men på den anden side vil du sikkert også hurtigt opleve, at samværet medfører nogle begrænsninger, så du måske ikke kan gøre ting, som du plejer at kunne gøre hjemme. På en efterskole er der nemlig mange at tage hensyn til, derfor må der være visse regler, som alle nødvendigvis må rette sig efter for at alle kan ha' det godt. Her følger nogle af de vigtigste: Drengene og pigerne kan besøge hinanden på gange og værelser i dagtimerne fra kl og indtil kl. 22:15. Eleverne må aldrig indtage spiritus eller øl. Hverken på skolen - på ture med skolen - eller på vej til eller fra skolen. 5

6 Eleverne må aldrig indtage nogen form for euforiserende stoffer. Det betyder, at enhver form for omgang med og brug af euforiserende stoffer på skolen, på vej til og fra skolen - og i weekends og ferier væk fra skolen - kan medfører til udmeldelse af skolen. Ved enhver mistanke vil eleven få mulighed for at teste sig fri af mistanken ved at blive testet på skolen af repræsentanter fa skolens ledelse. Nysted Efterskole er en røgfri efterskole. Det er dog muligt at være ryger som elev på skolen, men rygning foregår aldrig på skolens områder. Der er mødepligt til undervisning, fællesarrangementer og alle måltider. Vi forventer naturligvis at eleverne er positive over for skolens grundholdning. Hvis du ikke bliver på skolen i weekenderne, skal dine forældre altid vide, hvor du så opholder dig. Du skal selv sørge for, at de ved besked. Vi tager det som en selvfølge, at du selv har valgt at komme på Nysted Efterskole for at være med i et tæt fællesskab - og for at lære noget - og at du derfor er indstillet på at yde din aktive indsats i undervisning og fritid for at skabe et godt miljø på skolen, så alle kan li' at være her. Vi mener, at det er meget betænkeligt og forkert, hvis du starter dit skoleår på Nysted Efterskole uden den rette positive indstilling til et godt år for dig selv og alle de andre elever. (uddrag af fortællingen til eleverne og deres forældre på en besøgsdag) Pædagogisk virksomhed i forbindelse med kostskoleformen Hverdagen Morgenen starter - alle er stået op Oprydning og let rengøring af værelser og boområde Fælles morgenmad Transport til undervisningsfaciliteter. - Gå til Kolstergården og Scanspace - Bus til Frejlev Undervisning hele formiddagen (3 x 45 min.) afbrudt af pauser med servering Transport tilbage til skolen Fælles middagsmad (mandag spises i spisesalen i Frejlev for de elever, der har undervisning i Frejlev) Transport til undervisning Undervisning hele eftermiddagen (4 x 45 min.) afbrudt af pauser med servering (tirsdag starter undervisning kl (3 x 45 min.) Transport tilbage til skolen Fælles aftensmad

7 18.00 Stilletime Tilbud om aktiviteter Aftenservering Egne gange GODNAT Spisesalstjanser For at alle elever får en forståelse af at almene praktiske gøremål er en nødvendighed i hverdagen for at dagligdagen kan fungere, er alle elever er på skift gennem skoleåret deltagende i oprydning og let rengøring efter hvert hovedmåltid. Dette tjener tillige formålet at oplære eleverne i almindelige praktiske gøremål. Køkkenpersonalet og lærerne vejleder og tjekker eleverne. Egne værelser I arbejdet med at ansvarliggøre eleverne og bidrage til deres forståelse for samt nødvendigheden i hygiejniske omgivelser, skal de dagligt ordne deres værelser og boområder. Eleverne rydder op, reder seng, lufter ud, støvsuger og tømmer skraldespand på værelserne. På boområdet støvsuges fællesarealer, toiletter rengøres og skraldespande tømmes. Hvert boområde har et udeområde tilknyttet, hvor der ordnes for bl.a. skrald. Elevernes morgentjanser vejledes og tjekkes af morgentilsynet i tidsrummet kl Hver fredag efter fælles middagsmad, rengør eleverne deres værelser grundigt. Fredagsrengøringen vejledes og tjekkes af elevernes kontaktlærer. Stilletime Hver man-, tirs-, ons-, og torsdag i tidsrummet kl er der stilletime. Eleverne skal opholde sig på eget værelse, eller efter aftale med aftentilsynet, på lærerværelset. Formålet med stilletimen, er at give eleverne et frirum, hvor de kan finde ro i en hverdag, præget af samvær med skolens øvrige elever. Det tjener også formålet, at eleverne kan fordybe sig i det faglige stof de har eller skal arbejde med i undervisningen. Aftentilsynet cirkulerer mellem elevværelserne for at hjælpe med det faglige eller have en omsorgssnak med de elever, der har brug for det. Fritiden Fritiden og dens indhold er en væsentlig del af opholdet. Uden for undervisningstiden og om aftenen er der gode muligheder for at udnytte fritiden aktivt ved at være sammen med kammerater eller lærere om forskellige aktiviteter. 7

8 Man kan bruge skolens værksteder, fitnessrummet, skolens biograf, bordfodbold, billard, - slappe af foran TV - eller måske bare hygge sig i boområdernes dagligstuer med et spil eller ved alm. samvær. I tiden uden for undervisningen og måltiderne har eleverne mulighed for at tage væk fra skolen. Ønsker eleverne at forlade skolens grund, skal det altid aftales med aftentilsynet. Familien eller venner hjemmefra er efter aftale velkomne som gæster - både hverdagsaftener og i weekends, i særlige tilfælde med overnatning. Besøg aftales altid forud med tilsynet. Måltider Skolens køkken tilbereder dagligt 3 hovedmåltider og 3 serveringer. Det er skolens holdning, at eleverne præsenteres for sund og varieret kost. Morgen- og middagsmåltidet spises sammen med 8-10 lærere. Tirsdag og fredag middag deltager alle kontaktlærere, hvor de spiser sammen med deres kontaktelever. Spisesalen er organiseret så den enkelte kontaktgruppe sidder ved samme bord og spiser de tre hovedmåltider sammen i hverdagene. Måltiderne opfattes som samlingssted for kontaktgruppen og den gode stemning omkring måltidet vægtes højt. Morgen-, middag- og aftenmåltiderne er fælles og obligatoriske. Serveringer ved formiddag, eftermiddag og aften er frivillige. Tjenesteboliger Skolen råder over to tjenesteboliger, der begge støder op til skolens matrikel. Den ene bebos af skolens nattevagt. Tjenesteboligerne tjener ligeledes formålet, at skabe tryghed for eleverne. Tilsynsarbejdet Formålet: at skabe tryghed for alle elever på skolen. skabe rammer for uforpligtende samvær med eleverne. igangsætte ekstra undervisning og aktiviteter for interesserede elever. støtte op om elevers egne forslag til aktiviteter. opdrage eleverne i almindelige omgangs- og samværsnormer. På hverdage er tilsynsarbejdet tilrettelagt i et morgen- og middagstilsyn, samt et aftentilsyn. Tilsynets arbejdetsopgaver er: Morgen- og middagstilsyn (8 personer): vejelede og tjekke morgentjanser på elevværelser og boområder. 8

9 på skift lede det fælles morgenmåltid og annoncere eventuelle beskeder i spisesalen, samt bemærke eventuelle fødselslarer. låse boområderne af. sørge for at alle elever kommer af sted til undervisning ved at følges med dem. på skift varetage formiddagsserveringen. følges med eleverne tilbage til skolen op mod det fælles middagsmåltid. på skift lede middagsmåltidet og annoncere eventuelle beskeder. låse boområder af, når eleverne er gået til undervisning. Aftentilsynet (3 personer): være tilrådighed i tidsrummet fra kl på skift lede aftensmåltidet. vejlede og tjekke oprydning spisesal efter måltidet. cirkulerer på skolen i stilletimen og hjælpe elever personligt eller fagligt på værelserne. være tilrådighed for elever, der ønsker personlig eller faglig hjælp på lærerværelset. tilbyde aktiviteter og støtte op om elevers initiativer. forestå aftenservering. gå godnatrunde og sørge for at alle elever kan have en god nat. I weekender er tilsynsarbejdet fordelt: Fredag: 2 tilsyn på arbejde fra kl nattevagt fra kl Lørdag: 3 tilsyn fordelt med overlap. 1: : : Nattevagt: kl Søndag: 3 tilsyn fordelt med overlap. 1: : : Nattevagt: kl Weekends er en naturlig del af efterskoleopholdet og efterskolelivet. I weekends tilrettelægges aktiviteter i tæt samarbejde med eleverne, der vælger at blive på skolen. Eleverne har således stor indflydelse på aktivitetsniveauet. Dette gøres for at tilskynde eleverne til at blive på skolen. Eleverne deltager i hele eller dele af det tilrettelagte program. Programmet for weekenden sammensættes fredag. Det er elevernes frie valg om de ønsker at tilbringe weekends på eller udenfor skolen. Eleverne opfordres til at blive på skolen og tage del i weekendens unikke mulighed for kammeratligt samvær og relationsskabende samvær med personalet. Eleverne beslutter i samråd med forældre/værge, hvor eleven opholder sig i weekenden. På kontaktgruppemødet tirsdag efter middagsmad tilkendegiver eleverne deres valg for den 9

10 efterfølgende weekend. Det gøres ved at tilmelde sig på skolens Intra. Elevens valg konfirmeres af forældre/værge ved den ugentlige telefoniske samtaler mellem kontaktlærer og hjemmet. Nattilsyn Tilsynet om natten varetages primært i hverdagen af skolens nattevagt, der bor i en af skolens tjenesteboliger. Nattevagten kan kontaktes telefonisk og alle elever er instrueret i hvordan og hvilket telefonnummer de skal benytte. I weekends er det 1 fra tilsynet, der varetager nattilsynet. Nattilsynet varetages fra skolens vagtværelse, der ligger i forbindelse med lærerværelset. I nødstilfælde kan nattevagten kontakte skolens forstander, viceforstander eller afdelingsleder. Kontaktlærerarbejdet Skolens undervisere har hver især tilknyttet mellem 4 og 12 elever i en kontaktgruppe. Kontaktlæreren er den samlende, støttende og tryghedsskabende person for eleverne og samtidig den direkte kontakt mellem skole og hjem. Kontaktlæreren følger eleverne fra dennes kontaktgruppe gennem hele skoleåret. Kontaktlærerens primære opgaver er: Samtaler med den enkelte elev. Samtaler med forældre og forvaltning. Monitorere elevernes mødestabilitet og reagerer ved bekymring Konfliktløser og opsamler. afholder skemalagte møder tirsdag og fredag med sine kontaktelever, hvor dagsordenens faste punkter er: aftaler for weekenden eventuel hjemtransport hvordan går det på: værelset boområdet i fællesskabet i undervisningen personlige og praktiske problematikker, der ønskes hjælp til Ugentlig telefontid, hvor kontaktlæreren kontakter forældre/værge i tidsrummet tirsdag kl onsdag kl Påser at eleverne foretager personlig hygiejne. Advokat for gruppen i lærerrådet. Boområde medansvarlig. Overordnet medansvar for elever (boområdeafhængig). Koordination mellem andre områder. Håndhæver områdets ordensregler og rengøring. 10

11 Orienterende og afklarende samtaler om uddannelse og job Supplerende undervisning i trafikal adfærd Skolens fag og faggrupper Nysted Efterskole organiserer undervisning på fire måder. Teoriundervisning, varetages af faglærer der planlægger, gennemfører og evaluerer den prøveforberedende undervisning på FSA niveau. Basis-teori, varetages af værkstedlæreren, der planlægger, gennemfører og evaluerer basisundervisning i fagene. Dansk, matematik, engelsk og kulturfag. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, er beskrevet som teoriundervisning og læses i lyset af det værksted hvor undervisningen foregår. Værkstedsfagene, varetages af værkstedslærerne, der planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen på værkstederne. Valgfag, varetages af undervisere med faglig kompetence og engagementfor det enkelte fag. Dansk Der undervises i Dansk på 8. og 9. klassetrin. Formål at fremme elevernes oplevelse og forståelse af mundtligt og skriftligt sprog. at øge elevernes forståelse for personlig, kulturel og historisk identitet. at motivere eleverne til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre og dermed udvikle lyst og evne til at udtrykke holdninger, følelser og fantasi. at eleverne opnår forståelse af nutidens og historiske udtryksformer. at fremme elevernes udtryks- og læseglæde. at eleverne opnår indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer, som billeder, levende billeder og lyd. Indhold Undervisningen omfatter elevernes egne og fælles mundtlige og skriftlige fremstillinger. Ældre og nyere litteratur, f.eks. romaner, noveller, digte, skuespil, eventyr, folkeviser, sange og salmer. 11

12 Anden fiktion - f.eks. film, tegneserier, musikvideo og lignende. Sagtekster, avistekster, ugeblade og magasiner. Billeder, billedkunst, billedforløb, illustrationer og reklamebilleder. Elever og lærere kan bringe fagmateriale, der relaterer til skolens værkstedsfag ind i undervisningen. Organisation Eleverne fordeles på 7 hold. først og fremmest efter deres klassetrin og derefter ud fra deres faglige niveau. Holdenes størrelse er nedbragt i antal elever pr. hold for at læreren kan give den enkelte elev mere tid og faglig opmærksomhed. Faget er helårligt og har 3 lektioner om ugen. Der tilbydes Folkeskolens Afgangsprøve. Matematik Der undervises i Matematik på 8. og 9. klassetrin. Formål at eleverne udvikler forståelse for matematikkens nødvendighed i hverdagen, samfundet og dermed elevens fremtidige erhverv. at styrke elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer så de selvstændigt og i fællesskab kan anvende matematikkens redskaber til problemløsning, argumentation og formidling. at eleverne opnår glæden ved faget og træner deres evne til logisk og abstrakt tænkning. Indhold Undervisningen tilrettelægges så eleverne oplever relevans i forhold til egen virkelighed. Der inddrages bl.a. eksempler fra elevernes værkstedsundervisning for at fremme forståelsen af matematikkens logik. Undervisningen sammensættes af mundtlige-, skriftlige- og praktiske øvelser i og uden for lokalet. Der arbejdes med prøveforberedende emner og eleverne møder i undervisningen det: at anvende tal at beskrive størrelser ved måling og beregning at bruge grafiske fremstillingen at arbejde med geometri i plan og rum at benytte variable og formler at anvende og vurdere statistik at forholde sig til sandsynligheder I undervisningen benyttes tekniske hjælpemidler som lommeregner og pc er. 12

13 Organisation Eleverne fordeles på 7 hold. først og fremmest efter deres klassetrin og derefter ud fra deres faglige niveau. Holdenes størrelse er nedbragt i antal elever pr. hold for at læreren kan give den enkelte elev mere tid og faglig opmærksomhed. Faget er helårligt og har 3 lektioner om ugen. Der tilbydes Folkeskolens Afgangsprøve. Engelsk Der undervises i engelsk på 8. og 9. klassetrin. Formål at fremme elevernes forståelse for fremmedsprogets nødvendighed og opleve glæden ved fri kommunikation i en globaliseret verden, der i større grad betinger en viden og kompetence for og i fremmedsprog. at eleverne tilegner sig mundtlige og skriftlige fagkundskaber og at eleven bevarer lysten til at beskæftige sig med engelsk fremover. at eleverne opnår kendskab til og forståelse for engelsksprogede kulturer og deres livsførelse sammenlignet med elevens egen kultur. at elever motiveres til at arbejde med mundtlige, skriftlige og visuelle materialer, der udvider deres mulighed for at tilegne sig viden inden for deres arbejde i værkstedsfaget. Indhold Eleverne skal bruge engelsk i mange forskellige sammenhæng og skal derfor arbejde med at: forstå talt sprog af forskellige dialekter udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og i andre mundtlige fremstillinger forstå forskellige typer billedtekster læse tekster, som giver informationer og oplevelser udtrykke sig hensigtsmæssigt i sammenhængende skriftlige fremstillinger. forstå og se de kulturelle skel, som er mellem danske og engelsktalende lande. Organisation Eleverne fordeles på 7 hold. først og fremmest efter deres klassetrin og derefter ud fra deres faglige niveau. Holdenes størrelse er nedbragt i antal elever pr. hold for at læreren kan give den enkelte elev mere tid og faglig opmærksomhed. Faget er helårligt og har 2 lektioner om ugen for elever tilmeldt 8. og 9. klassetrin og 3 ugentlige lektioner for elever der er tilmeldt 10. klassetrin. Der tilbydes Folkeskolens Afgangsprøve. 13

14 Fysik/kemi Der undervises i engelsk på 8. og 9. klassetrin. Formål at eleverne tilegner sig viden om fysiske og kemiske forhold i naturen. at eleverne opnår forståelse af og for elementære fysiske og kemiske begreber og sammenhænge. at eleverne får kendskab til energiressourcer og energiforbrug, samt konsekvenserne ved brugen af forskellige energikilder. at eleverne udvikler naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer. at eleverne tilegner sig viden til at forholde sig kritisk til naturfaglige spørgsmål og deltage i indre og ydre dialog om naturfaglige emner. Indhold I undervisningen arbejdes der med følgende emner: strøm, magnetisme og elektromagnetisme syre, baser og salte mineraler og metaller atom- og kernefysik Undervisningen veksler mellem teori, demonstrationsforsøg, dokumentarudsendelser og elevforsøg. Organisation Eleverne fordeles på 7 hold. først og fremmest efter deres klassetrin og derefter ud fra deres faglige niveau. Holdenes størrelse er nedbragt i antal elever pr. hold for at læreren kan give den enkelte elev mere tid og faglig opmærksomhed. Faget er helårligt og har 2 lektioner om ugen. Undervisningen afvikles i skolens fysik/kemilokale. Der arbejdes tværfagligt med fagene fysik/kemi og geografi i de emner, hvor der er interessesammenfald. Der tilbydes Folkeskolens Afgangsprøve. Biologi Der undervises i biologi på 8. og 9. klassetrin. Formål at eleverne tilegner sig viden om biologiske forhold. at eleverne opnår forståelse af og for den verden de er omgivet af og er en del af. at eleverne opnår erkendelse af naturvidenskab og teknologi som en del af vores kultur og verdensbillede. 14

15 at eleverne udvikler naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer. at eleverne tilegner sig viden til at forholde sig kritisk til naturfaglige spørgsmål og deltage i indre og ydre dialog om naturfaglige emner. Indhold Der arbejdes med følgende emner: jordens opbygning. istid og landskabsdannelse. kystvariationer og fauna. vejr og vind. det åbne land. markanvendelse, herunder botanitet. Skovbrug. nedbryderkæder, fotosyntese og kulstoffets kredsløb. primære- sekundære og tertiære erhverv. livets opståen og Evolution. celler, genetik og etik. fordøjelsen. Fødevareproduktion. krop og organer sexualundervisning førstehjælp. skoven, kulstof, kvælstof og fosfors kredsløb. Botanik. Biologiske niecer. miljøpåvirkninger, lokale som globale. funktionel mad. gensplejsede fødevarer, berigede fødevarer, bestrålede fødevarer samt funktionelle fødevarer. Organisation Eleverne fordeles på 7 hold. først og fremmest efter deres klassetrin og derefter ud fra deres faglige niveau. Holdenes størrelse er nedbragt i antal elever pr. hold for at læreren kan give den enkelte elev mere tid og faglig opmærksomhed. Faget er helårligt og har 1 lektion om ugen. Undervisningen afvikles i vekselvirkning mellem teori, praktisk,- og feltøvelser. Den afvekslende natur på og omkring skolen benyttes i fordybelsen i de emner, der naturligt knytter sig enkelte emner. Der arbejdes tværfagligt med fagene fysik/kemi og geografi i de emner, hvor der er interessesammenfald. Undervisning i Biologi er obligatorisk for 8. og 9. klassetrin og tilbydes kun de elever, der er tilmeldt tilsvarende klassetrin. Der tilbydes Folkeskolens Afgangsprøve, når faget udtrækkes af ministeriet. 15

16 Geografi Der undervises i biologi på 8. og 9. klassetrin. Formål at eleverne får en viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande. at eleverne får en viden om og forståelse af samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. at eleverne opnår fortrolighed med natur- og kulturgeografi. at eleverne tilegner sig viden til at forholde sig kritisk til naturfaglige spørgsmål og deltage i indre og ydre dialog om naturfaglige emner. Indhold lær det fysiske kort at kende. danmarks kulturlandskab. dansk landbrug. jordbund. industri Danmark og i Europa. emne Tjekkiet - kultur landskab - landbrug og jordbund. det internationale samfund. Organisation Eleverne fordeles på 7 hold. først og fremmest efter deres klassetrin og derefter ud fra deres faglige niveau. Holdenes størrelse er nedbragt i antal elever pr. hold for at læreren kan give den enkelte elev mere tid og faglig opmærksomhed. Faget er helårligt og har 1 lektion om ugen. Undervisningen afvikles i vekselvirkning mellem teori og egne undersøgelser, iagttagelser og oplevelser primært i nærområdet. Der arbejdes tværfagligt med fagene fysik/kemi og biologi i de emner, hvor der er interessesammenfald. Undervisning i Geografi er obligatorisk for 8. og 9. klassetrin og tilbydes kun de elever, der er tilmeldt tilsvarende klassetrin. Der tilbydes Folkeskolens Afgangsprøve, når faget udtrækkes af ministeriet. Samfundsfag Der undervises i biologi på 8. og 9. klassetrin. Formål at eleverne tilegner viden om samfundet og dets historiske forandringer. 16

17 at eleverne får forståelsen af samfundets demokratiske værdier og indsamler viden og udvikler kompetencer, der gør dem i stand til aktivt at deltage i samfundsudviklingen. at eleverne udvikler færdigheder i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. at den enkelte elev udvikler ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver. at eleverne tilegner sig viden, der gør dem i stand til at forholde sig til menneskets forhold til stat, samfund, natur og kultur. Indhold medierne og deres magt. den fjerne statsmagt. Danmark og EU. velfærdssamfundet. Danmark i verden. nationale og internationale krige, konflikter og brændpunkter. Den lovgivende, dømmende og udøvende magt - demokratisk forståelse. Organisation Eleverne fordeles på 7 hold. først og fremmest efter deres klassetrin og derefter ud fra deres faglige niveau. Holdenes størrelse er nedbragt i antal elever pr. hold for at læreren kan give den enkelte elev mere tid og faglig opmærksomhed. Faget er helårligt og har 1 lektion om ugen. Der arbejdes tværfagligt med kulturfag i de emner, hvor der er interessesammenfald. Undervisning i Samfundsfag er obligatorisk for 8. og 9. klassetrin og tilbydes kun de elever, der er tilmeldt tilsvarende klassetrin. Der tilbydes Folkeskolens Afgangsprøve, når faget udtrækkes af ministeriet. Kulturfag Der undervises i kulturfag på 8. og 9. klassetrin. Formål at give eleverne viden til forståelse af den historiske udvikling og sammenhænge, hvor religioner er og har været en væsentlig faktor i menneskets liv og deres livsvilkår. at eleverne videreudvikler deres viden om, forståelse for og meninger om deres egen og andre kulturer. at eleverne styrkes i deres udvikling af identitet og religioners betydning for den enkeltes livsopfattelse, og deres forhold til deres medmennesker. at elever opnår viden om den religiøse og historiske baggrund for samfundets værdigrundlag. 17

18 Indhold dansk kultur hvad er det? tiden omkring 1884 Danmark i forhold til Norden Danmark i forhold til Europa Tjekkiet - forståelse af kulturelle og historiske ligheder som samler og skiller Tjekkiet fra Danmark. Den kolde krig Organisation Eleverne fordeles på 5 hold. først og fremmest efter deres klassetrin. Holdenes størrelse er nedbragt i antal elever pr. hold for at læreren kan give den enkelte elev mere tid og faglig opmærksomhed. Faget er helårligt og har 1 lektion om ugen. Der arbejdes tværfagligt med Samfundsfag i de emner, hvor der er interessesammenfald. Undervisning i Kulturfag understøttes af værkstedsfagene, hvor fagenes historie fortælles og sættes i historisk perspektiv med samfundet og betydningen herfor. Fællesmødet bidrager til undervisning i kulturfag, hvor begreberne livsoplysning, folkelig oplysning, demokratisk dannelse, identitet, medmenneskelighed og samfundsmæssige værdier naturligt inddrages i undervisningen. Der afholdes ikke prøve i dette fag Idræt Der undervises i idræt på 8. og 9. klassetrin. Fomål at videreudvikle elevernes tekniske og taktiske færdigheder at eleverne tilegner sig teoretisk viden om anatomi og fysiologi at eleverne oplever glæde ved at være fysisk aktive gennem idrættens mangfoldighed både personligt og i samspil med andre at elevernes tilegner sig praktisk og teoretisk viden om de tre kompetenceområder: alsidig idrætsudøvelse idrætskultur og relationer krop, træning og trivsel at videreudvikle evnen til at kunne udtrykke sig og erkende gennem kroppen Indhold boldbasis og boldspil redskabsaktiviteter 18

19 dans og udtryk løb, spring og kast kropslige og sociale oplevelser kropsbasis, idrætskultur og relationer fysisk, psykisk og social sundhed og trivsel Organisation Eleverne fordeles efter klassetrin på 2 hold. Undervisningen afvikles i den lokale kommunale hal, i idrætsforeningers faciliteter i Nysted og i skolens fitnessrum. Faget er ¾ årlig med 2 ugentlige lektioner. Der tilbydes ekstra idrætsaktiviteter i elevernes fritid, hvor de har mulighed for at træne forskellige discipliner. Der tilbydes Folkeskolens Afgangsprøve, når faget udtrækkes af ministeriet. Fremtidsværksted Der undervises i fremtidsværksted for elever, der er tilmeldt 10. Klassetrin Formål Undervisningen tager afsæt i skolens værdigrundlag, hvor undervisningen skal støtte det unge menneske i dets dannelsesproces mod et selvforvaltende og ansvarsbevidst individ i et demokratisk samfund. Dialogen mellem individ og fællesskab, borger og stat sættes i spil. Indhold I faget Fremtidsværksted arbejdes med emnerne: Konfliktløsning Borger i DK Demokratiforståelse nationalt og internationalt Uddannelsesplan Vejledning i valg af uddannelse og erhverv Foreningskulturen i Danmark Værdi- og meningsfuldt arbejde Virksomhedsbesøg Innovation og iværksætter Konfliktløsning I emnet konfliktløsning arbejdes med konfliktløsning ud fra principperne beskrevet af Center for Konfliktløsning. 19

20 Borger i DK Emnet beskæftiger sig med den danske statsborgers ret og pligt, muligheder og informationssøgning indenfor det offentlige. Emnet præsenterer eleverne for borgerservice o.a. Demokratiforståelse nationalt og internationalt Undervisningen behandler demokratibegrebet som det forstås i Danmark med perspektivering til andre demokratier i international forståelse. Uddannelsesplan & vejledning i valg af uddannelse og erhverv Eleverne vejledes i deres valg af uddannelse. Den Obligatoriske Selvvalgte Opgave forberedes i Fremtidsværkstedet. Foreningskulturen i Danmark Foreningskulturen er dybt forankret i den danske kultur. Under emnet arbejdes der med forståelsen af foreningskulturen som fællesskabsdannende, i historisk perspektiv, samt styrken i både store foreningsorganisationer og den lokale forening. Værdi- og meningsfuldt arbejde I dialog og praksis defineres hvad der for den enkelte er værdifuldt og meningsfuldt arbejde og hvad der er værdi- og meningsfuldt arbejde for det omgivende (lokal)samfund. Virksomhedsbesøg, innovation og iværksætter I undervisningen undersøges mulighederne for iværksætteri. Der arbejdes med den gode idé og innovation. I undervisningen tilrettelægges virksomhedsbesøg bl.a. med afsæt i iværksætterkultur. Virksomhedsbesøg planlægges som besøg på en virksomhed, og ved at invitere virksomheden ind i klassen. Organisation Eleverne er delt på 2 hold. Faget er helårligt og tæller 4 lektioner pr. uge. Bevægelse Der undervises i bevægelse for elever, der er tilmeldt 10. Klassetrin Formål at styrke elevernes læring og trivsel med bevægelse at give hjernen og pause og få hjertet og pulsen til at slå at motivere eleverne til at opleve nødvendigheden i og værdien af bevægelse og motion at eleverne oplever glæden ved kropslige og sociale fællesskaber at eleverne oplever mulighederne for bevægelse i træningsrum og i naturen 20

21 Indhold gå-, løbe- og cykelture træning i fitness rum boldspil lege træning i naturen Organisation Eleverne er delt på 2 hold. Faget er helårligt og tæller 2 lektioner pr. uge. Fællesmøde Formål at få en fælles positiv afrunding på ugen at give mulighed for fælles oplevelser gennem bidrag fra bl.a. fagene at give elevrådet mulighed for at afgive referat fra deres møder at give mulighed for fælles drøftelser af det sociale liv på skolen at eleverne tilegner sig viden om livsopfattelse, demokrati, identitet, medmenneskelighed og samfundsmæssige værdier at eleverne tilegner sig viden om trafikal adfærd Indhold Gennem fortælling og billedlig udtryk berøres emner, der er nævnt i formålet for Fællesmøde. Undervisningens indhold tager afsæt i livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Organisation skolens elever, lærere og ledelse er samlet i skolens spisesal. Faget er helårligt og tæller 30 min. ugentligt. Værkstedsfag Værkstederne Værkstedsfagene på Nysted Efterskole er pt. organiseret i et tilbud på flg. værksteder: Autoværksted Crossværksted 21

22 Smedeværksted EDB-værksted Naturværksted Tømrerværksted Landbrug maskinværksted Social og sundhedsværksted Heste-værksted Basale menneskelige behov. Anerkendelse Identitet Sikkerhed Med afsæt i Nysted Efterskoles opfattelse af basale menneskelige behov er værkstederne indrettet til at give så realistiske rammer som overhovedet muligt. Eleverne skal tilbydes et identitetsskabende værkstedsmiljø, med rigtige opgaver, rigtige værktøjer samt en anerkendende identitetsskabende rollemodel. Undervisningen er i alle faser, fra modul 1 8 præget af et individuelt sikkert uddannelsesmiljø, ligesom sikkerhed i bredere forstand er i centrum. Der vil fortsat være behov for at repetere sikkerhedsregler ved arbejdet med forskellige maskiner, redskaber, materialer og værktøjer, ligesom eleverne fortsat vil skulle instrueres i brug af personlige værnemidler. Undervisningen omfatter også sikker håndtering af materialer samt sikkerhedsmæssig korrekt bortskaffelse af affald. Moduler Skoleåret er inddelt i 8 moduler af, op til 5 ugers varighed. Eleverne kan frit vælge værksted ved hvert modul. Modul 1 4 vil være præget af orientering og undersøgelse. Modul 5 8 vil være præget af specialisering og fordybelse. Forberedelse til Ungdomsuddannelserne: Alle værksteder skal indeholde elementer af forberedelse til erhvervsuddannelserne. Både mentalt og fagligt skal eleverne forberedes til at kunne gennemføre et uddannelsesforløb med succes. Introduktion til erhvervsskolerne er med til at fjerne usikkerhedsmomenter for eleverne, ligesom daglig træning vedr. bl.a. mødedisciplin, deltagelse i fælles arbejdsopgaver samt udarbejdelse af mere individuelle projekter, skal øge elevernes uddannelsesparathed. Værkstedsfagene skal ligeledes være med til at afdække nødvendigheden af de mere teoretiske fag i skolen, og synliggøre nødvendigheden af at have gode teoretiske kvalifikationer. 22

23 Evaluering Værkstedslæreren evaluerer, sammen med eleven hvert modul, og vejleder vedrørende elevens valg af værksted det kommende modul. Evaluering indskrives i skoleplan. Både 4. Modul og 8. Modul afsluttes med en værkstedsprøve indeholdende praktiske og teoretiske elementer. Fælles Mål 1. Værkstedsundervisningen tager udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for Uddannelse og Job med afsæt i kompetenceområderne: Personlige valg Fra uddannelse til job Arbejdslivet De tre kompetenceområder skal udforme sig med progression skoleforløbet igennem. Kompetenceområderne skal bidrage til, at eleverne kender til og kan vurdere sammenhænge mellem uddannelse, erhvervs- og jobmuligheder og de vilkår, der kan knytte sig til arbejdsliv og karriere. Undervisningen skal lede frem til, at eleverne kan træffe valg, på baggrund heraf og i overensstemmelse med egne ønsker og forudsætninger. 2. Værkstedsundervisningen tager ligeledes partiel udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for valgfag Håndværk og Design. Valgfaget håndværk og design består af tre kompetenceområder: Håndværk - forarbejdning Håndværk - materialer Design De tre kompetenceområder skal udforme sig med progression skoleforløbet igennem. Kompetenceområderne skal bidrage til, at elevernes erfaring og viden med håndværktøjer og redskaber udvikles, så de bliver i stand til at vælge netop det håndværktøj og redskab, der er bedst egnet til netop den håndværksmæssige detalje de står overfor. 3. Værkstedsundervisningen skal indeholde elementer af Matematiske kompetencer. Problembehandling Modellering Geometrisk tegning Måling 23

24 beregning 4. Værkstedsundervisningen skal indeholde elementer af Historiske kompetencer. Kronologi Historiebrug Med afsæt i værkstedets særlige karakter skal eleverne kunne forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. 5. Værkstedsundervisningen skal indeholde elementer af Samfundsfaglige kompetencer. politik økonomi sociale og Kulturelle forhold Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger, der har relevans for det aktuelle værksteds muligheder. Eleven har viden om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel. Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse. 6. Værkstedsundervisningen skal indeholde elementer af Danskfaglige kompetencer. læsning fremstilling fortolkning kommunikation Elevernes tilegnelse af et varieret og sikkert ord- og begrebsforråd i værkstedfagets kontekst styrkes. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede, når eleven skal kommunikere sin viden og iagttagelse i værkstedsarbejdet. Eleven udvikler og styrker sin læselyst og arbejder med at omsætte det tilegnede stof til praktisk arbejde på værkstedet. 7. Værkstedsundervisningen skal indeholde elementer af Engelskfaglige kompetencer. mundtlig kommunikation skriftlig kommunikation Eleven arbejder med værksteds relateret lyd- og videoklip og levende instruktioner på engelsk og kan samtale om og præsentere emnet ved brug af fagbegreber og med hjælp af kommunikationsstrategier udtrykke det eleven ønsker i skrift og tale. 24

25 Autoværksted Formål at eleverne får viden om og kendskab til adfærd og sikker færdsel på et autoværksted. at eleverne får viden om og kendskab til anvendelse af de mest almindelige håndværktøjer. at eleverne får viden om og kendskab til grundlæggende teknikker vedr. service på personbiler. at eleverne tilegner sig praktisk viden om og erfaring med bilens tekniske funktioner. at eleverne danner sig et realistisk billede af deres mulighed for videre uddannelse indenfor området auto mekanik. Indhold kølesystemer blandingsforhold. bremsesystemer hydrauliske mekaniske elektriske systemer Akkumulator, generator, tændspole, tændrør, lys forbrændingsmotorer, de fire takter, brændstof udstødningssystemer. Organisation Undervisningen foregår på 500 m2 autoværkstedet, der er indrettet som et prof. værksted, med tilhørende lifte, håndværktøjer og andre hjælpemidler. Værkstedet råder over en 2,5 ha. stor prøvebane, hvor eleverne kan prøvekøre biler. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning i overordnede emner og individuel praktisk undervisning. Crossværksted Formål at eleverne får viden om og kendskab til adfærd og sikker færdsel på et crossværksted. at eleverne får viden om og kendskab til anvendelse af de mest almindelige håndværktøjer. at eleverne får viden om og kendskab til grundlæggende teknikker vedr. service på crossmaskiner. at eleverne tilegner sig praktisk viden om og erfaring med crossmaskinens tekniske funktioner. at eleverne danner sig et realistisk billede af deres mulighed for videre uddannelse indenfor området motorcykel mekanik. 25

26 Indhold kølesystemer, luft/vand - blandingsforhold. bremsesystemer hydrauliske mekaniske elektriske systemer (akkumulator) generator, tændspole, platiner, tændrør, lys forbrændingsmotorer, de fire takter, brændstof forbrændingsmotorer, to takter, brændstof udstødningssystemer. Organisation Undervisningen foregår på 200 m2 crossværksted, der er indrettet som et prof. værksted, med tilhørende maskin-lifte, håndværktøjer og andre hjælpemidler. Værkstedet råder over en 2,5 ha. stor prøvebane, hvor eleverne kan prøvekøre crossmaskiner, samt udforske sporten Cross. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning i overordnede emner og individuel praktisk undervisning. Smedeværksted Formål at eleverne får viden om og kendskab til adfærd og sikker færdsel på et smedeværksted. at eleverne får viden om og kendskab til anvendelse af de mest almindelige materialer og håndværktøjer. at eleverne får viden om og kendskab til grundlæggende teknikker vedr. forarbejdning af jern, herunder smedning. at eleverne danner sig et realistisk billede af deres mulighed for videre uddannelse indenfor området metalfagene. Indhold formgivning v. valse uden opvarmning. formgivning v. smedning med opvarmning. bestemmelse af temperatur ved farvning af metal under opvarmning fremstilling af forskellige beslag sammenføjning af metaller. Smedning, nitter, skruer kemisk sammensætning hærdning. design overfladebehandling. Olie, maling. 26

27 Organisation Undervisningen foregår på 200 m2 smedeværksted, der er indrettet med 2 esser med tilhørende ambolte og håndværktøjer samt andre hjælpemidler. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning i overordnede emner og individuel praktisk undervisning. EDBværksted Formål at eleverne får viden om og kendskab til adfærd og sikker færdsel på et EDBværksted. at eleverne får viden om og kendskab til anvendelse af de mest almindelige håndværktøjer. at eleverne får viden om og kendskab til grundlæggende teknikker vedr. service på EDBmaskiner. at eleverne tilegner sig praktisk viden om og erfaring med EDBmaskinens tekniske funktioner. at eleverne danner sig et realistisk billede af deres mulighed for videre uddannelse indenfor området EDB. Indhold hardware, gennemgang af enkeltdele og deres funktion. Processor, RAM, harddisk, skærmkort, motherboard. software. Installation styresystem samt tuning og optimering til aktuel anvendelse. software. Installation og anvendelse af programmer til bearbejdning af billeder, lyd og film. digital billedbehandling, digital lydbehandling, digital filmredigering. grundlæggende kendskab til office programmer word, excell forhold mellem digitalisering og totalsystemer Organisation Undervisningen foregår i EDB-lokalet, der er indrettet med én pc til hver elev. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning i overordnede emner og mere individuelt arbejde med personlige projekter. Klasseværelset er udstyret med elektronisk tavle, således at lærer og elever kan fremvise og evaluere fælles eller individuelle opgaver. 27

28 Tømrerværksted Formål at eleverne får viden om og kendskab til adfærd og sikker færdsel på et tømrerværksted og dets tilhørende områder. at eleverne får viden om og kendskab til anvendelse af de mest almindelige materialer og håndværktøjer. at eleverne får viden om og kendskab til grundlæggende teknikker vedr. vedligeholdelse og service på værkstedets maskiner og værktøj. at eleverne tilegner sig praktisk viden om og erfaring med renovering af bygninger. at eleverne danner sig et realistisk billede af deres mulighed for videre uddannelse indenfor området bygge og anlæg. Indhold Klargøring og lagring af friskt træ til senere bearbejdning. Trædrejning frisk/tørret træ. Spåntagende processer. Opmåling af emner. Renovering af eksisterende bygningsmasse. Overfladebehandling inde/ude. Organisation Undervisningen foregår på 150 m2 tømrerværksted, der er indrettet som et prof. værksted, med tilhørende maskiner, håndværktøjer og andre hjælpemidler. Værkstedet råder over en 15 ha. skov, hvor eleverne kan indsamle materialer til anvendelse i tømrerværkstedet. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning i overordnede emner/teknikker og individuel praktisk undervisning. Der vil forekomme obligatoriske opgaver, ligesom eleverne selv kan vælge opgaver efter interesse og behov. Landbrugs-maskinværksted Formål at eleverne får viden om og kendskab til adfærd og sikker færdsel på et landbrug -maskinværksted. at eleverne får viden om og kendskab til anvendelse af værkstedets mest almindelige maskiner og håndværktøjer. at eleverne får viden om og kendskab til grundlæggende teknikker vedr. service på værkstedets maskiner. at eleverne tilegner sig praktisk viden om og erfaring med værkstedets maskiners tekniske funktioner. 28

29 at eleverne danner sig et realistisk billede af deres mulighed for videre uddannelse indenfor området landbrug/dieselmekanik. Indhold kølesystemer, luft/vand - blandingsforhold. bremsesystemer hydrauliske mekaniske elektriske systemer akkumulator, generator, lys forbrændingsmotorer, de fire takter, brændstof sammenkobling af maskiner samt kraftudtræk (PTO) korrekt anvendelse af gearing. opmåling af arealer i forbindelse med mængde af såsæd/gødning. korrekt indstilling af hjælpemaskiner jordbearbejdning Organisation Undervisningen foregår på 100 m2 værksted, der er indrettet med værktøj for de maskiner, der evt. er taget ud af drift for reparation. Yderlige råder værkstedet over en 500 m2 maskinhal til opbevaring af maskiner og større værktøjer. Værkstedet råder over en 15 ha. Landbrugsjord, hvor eleverne kan afprøve de praktiske funktioner. Jorden passet som en produktionsenhed. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning i overordnede emner/teknikker og mere individuelt tilrettelagte forløb. Naturværksted Formål at eleverne får viden om og kendskab til adfærd og sikker færdsel på naturværkstedet og dets tilhørende arealer. at eleverne får viden om og kendskab til anvendelse af værkstedets mest almindelige håndværktøjer. at eleverne får viden om og kendskab til grundlæggende teknikker vedr. service på værkstedets maskiner og værktøjer. at eleverne tilegner sig praktisk viden om og erfaring med vedligeholdelse af værkstedets områder. at eleverne danner sig et realistisk billede af deres mulighed for videre uddannelse indenfor området skovbrug/gartner. Indhold etablering og vedligeholdelse af grønne områder. beskæring af frugttræer. isotopplan i forbindelse med udsætning for jagt. småmotorer græsslåning -motorsav 29

30 skovbrug fældning af træer udskæring af tømmer på savværk klargøring af brænde 40 m3 årligt Organisation Undervisningen foregår på 50 m2 værksted, der er indrettet som base for værkstedets stille aktiviteter. Tilhørende er der indrettet et udeværksted i umiddelbar forlængelse af tømmerplads og savværk. Værkstedet råder over en 15 ha. skov og 6 ha udeområder. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning i overordnede emner og individuel praktisk undervisning. Hesteværksted Formål at eleverne får viden om og kendskab til adfærd og sikker færdsel på et hesteværkstedet. at eleverne får viden om og kendskab til anvendelse af de mest almindelige teknikker i håndtering af heste. at eleverne får viden om og kendskab til grundlæggende krav til hestehold. at eleverne tilegner sig praktisk viden om og erfaring med kørsel og ridning med heste. at eleverne danner sig et realistisk billede af deres mulighed for videre uddannelse indenfor området dyrepasser. Indhold fodring af heste teoretisk-praktisk hestens anatomi anvendelse af redskaber/saddel/sulky/vogn staldarbejde teori og praksis (lovgivning) deltagelse i travløb pasning af hestens områder (stald og fold) bortskaffelse af affald teori og praksis (lovgivning) Organisation Undervisningen foregår i henholdsvis rytterstue, hvor den teoretiske undervisning gennemføres som klasseundervisning, striglepladsen, hvor undervisningen kan foregå fælles eller opdelt i mindre grupper og ridebanen, hvor eleverne kan overskues i hele gruppe og ligeledes øve mere individuelle teknikker. Værkstedet råder ligeledes over 30 ha. hvor eleverne kan færdes mellem ridebane, skov og engområder. 30

31 Social og Sundhedsværksted Formål at eleverne får viden om og kendskab til adfærd og sikker færdsel på et social og sundhedsværksted. at eleverne får viden om og kendskab til anvendelse af de mest almindelige praktiske værktøjer. at eleverne får viden om og kendskab til centrale og grundlæggende politikker og problemformuleringer vedr. social og sundhedsarbejde i DK. at eleverne tilegner sig personlig praktisk viden om og erfaring med anvendelse af forskellige. at eleverne danner sig et realistisk billede af deres mulighed for videre uddannelse indenfor området social og sundhed. Indhold rengøring og omsorg for egne lokaler med øvelseskøkken og spisesal i Frejlev. behandling af forskellige fødevarer i øvelseskøkkenet. arbejde med relations kompetencer og basale menneskelige behov. omsorg i barneplejen ældreplejen sygeplejen. omgang med kemiske rengøringsmidler. mad og motion. Organisation Undervisningen foregår på 200 m2 værksted, der er indrettet med øvelseskøkken og tilhørende spisesal. Værkstedet råder over en 5 ha. stor udeområde med fodboldbane, beachvolley og nærliggende cykelbane. Derudover råder værkstedet over en stort skovområde med mulighed for orienteringsløb og andre udeaktiviteter, udekøkken og lign. Valgfag Traktorkørekort Der undervises for de elever, der vælger faget og som honorerer alderskravet Formål at eleverne kan erhverve traktorkørekort. 31

32 Indhold materiale: Teoribog Hans Køreskole teoribog gennemgås på klassen. Materialet findes på lydfil. elever kan tilmeldes teoriprøve 6 mdr. før 16 års fødselsdag. elever kan modtage praktisk undervisning på offentlig vej 3 mdr. før 16 års fødselsdag elever kan gå til praktisk prøve på 16 års fødselsdag indtil teoribogen er gennemgået er undervisning tilrettelagt på klassen. efterhånden som eleverne er klar til teoriprøve, bestilles der tid. når teoriprøven er bestået, kan den praktiske prøve planlægges. Organisation Tirsdage Kl Uge 43: Intens læsning og gennemgang af teoribog - 2 dage Uge 43: Trafikrelateret førstehjælp (obligatorisk) Jagttegn Der undervises for de elever, der vælger faget og som honorerer alderskravet Formål at eleverne kan erhverve jagttegn. Indhold Materiale: Hornstrup Jagttegnsundervisning, Jægerforbundets undervisningsmateriale Teoribog gennemgås på klassen. Elever kan erhverve jagttegn i det år de fylder 16 år. Indtil teoribogen er gennemgået er undervisning tilrettelagt på klassen. Eleverne gives lektier v. undervisnings CD. Eleverne tilmeldes frivillig jagtprøve. Organisation Forældrene tilmelder deres børn på en særlig tilmeldingsblanket! Torsdage Kl Uge 43: Intens læsning og gennemgang af teoribog - 2 dage Uge 43: Praktisk jagt 32

33 Egenbetaling: Undervisningsmateriale Prøvegebyrer Efterskolebevis, udtalelse og afgangsbevis Alle elever får ved kursets afslutning et Efterskolebevis påført antallet af kursusuger og en opgørelse af fag og timetal for den enkelte. Alle elever får desuden en Udtalelse, hvor der er gjort rede for elevens holdning til skolearbejdet, arbejdsindsatsen, indstillingen til samarbejdet. Udtalelse skrives af elevens kontaktlærer, der henter informationer om eleven fra egne og andres notater om eleven. Alle udtalelser gennemlæses af skolens ledelse. Alle elever får et Prøvebevis påført fagenes skriftlige og mundtlige standpunktskarakterer og prøvekarakterer vedrørende Folkeskolens Afgangsprøve. Afvikling af skriftlige og mundtlige prøver De elever, der vælger det, deltager i den skriftlige del af Folkeskolens Afsluttende prøver. Den almindelige undervisning indpasses mest muligt ind i prøvernes afvikling. Afviklingen af den mundtlige del af Folkeskolens afsluttende prøver sker på en række dage efter hinanden. Det normale ugeskema er fra og med starten af de mundtlige prøver ophørt. Sideløbende med afviklingen af de mundtlige prøver er der alternative aktiviteter og tilbud om prøveforberedende støtte for de af eleverne, der ikke er til prøve den pågældende dag. Det er ikke muligt at tilbyde læsefri væk fra skolen pga. reglerne for tilskud, jf. tilskudsbekendtgørelsen. Terminsprøver Skolen afholder 2 gange årligt terminsprøver - 1. gang i november og 2. gang i april. Formålet med terminsprøverne, er at teste elevernes færdigheder i realistiske rammer, hvorfor de afvikles i rammerne for, hvor de ministerielle skriftlige prøver i maj afvikles. Ved 1. terminsprøver er fokus på elevernes færdigheder og på at skolens prøve-setup er på plads. Der tilbydes ikke mulighed for særlige behov ved 1. terminsprøve. 2. terminsprøve afvikles tro mod de faktiske ministerielle rammer, hvorfor der er mulighed for at tilbyde særlige behov. Terminsprøverne har også formålet, at skabe tryghed for eleverne i en prøvesituation. 33

34 Elever i køkkenet Skolens elever deltager 1 uge i skoleåret i tilberedningen af ugens måltider til skolens elever og personale. I den uge eleverne er i køkkenet, er de fritaget for undervisning. I ugen skal eleverne holde sig orienteret om den undervisning, de skulle have deltaget i, ved at søge oplysninger hos de lærere, de har i den normale undervisning. Der er 3 elever i køkkenet pr. uge. Eleverne rokerer mellem de forskellige ansvarsområder i køkkenet, og opnår derved kendskab til delprocesserne i et køkkens virke. i ugen op til, hvor eleverne skal være køkkenelev, holder skolens køkkenleder et møde med dem. Her taler de om hygiejne, påklædning, rutiner og sikkerhed. Den enkelte elev skal lære, at de indgår i et vigtigt praktisk fællesskab, hvor alle har en betydnings- og meningsfuld plads. Elever har indflydelse på ugens menu, der planlægges i kompagniskab med køkkenlederen. Anderledes dage og uger Opstartstur Formål Opstartsturen skaber introduktion til elevernes kommende fælles identitet som efterskoleelever. Grupperne skal dannes med fælles dagsrytmer. Eleverne kommer fra hver deres hverdag og med hver deres baggrund. De første fælles regler introduceres: Faste mødetidspunkter, rammer for fælles samvær og aktiviteter, faste spisetider, omgangstoner. Skolens dagsrytme læres at kende og synkroniseres med den enkelte, der efter en lang sommerferie kan have en anden døgnrytme end hverdagen på Nysted Efterskole. Indhold Reglerne øves i et miljø af planlagte aktiviteter, der veksler mellem meget stramme tidsskemaer til mere løst samvær, hvor lærerne observerer elevernes adfærd. Kontaktlærerne holder fastsatte møder med deres kontaktelever og lægger grundlaget for det fortsatte samarbejde. Eleverne introduceres til samarbejde omkring planlægning og tilberedelse af bålmad. Turen varer fra søndag kl til onsdag kl , hvor eleverne flytter ind på deres værelser på skolen. Værelsesfordelingen laves af kontakt- og boområdelærere for det 34

35 enkelte boområde, i samråd med eleverne, ud fra det kendskab de har fået af deres elever på opstartsturen. Lokationen for opstartsturen er på skolens matrikel i Frejlev. Efterskolernes Dag Skolen er åben for interesserede, der ønsker at høre og se skolen og dens tilbud. Dagens program er: Kl : Rengøring på værelser og boområder Kl Let frokost Kl : Værkstedslærere tager 5-6 elever med på værkstedet, hvor der arbejdes fra kl. Kl teorilærere tager hver 2 elever med på scanspace/klostergården og Frejlev og viser besøgende rundt. Øvrige elever og personale viser rundt på Skansevej. Forstanderen fortæller i spisesalen om skolens pædagogiske linie og skolens samlede tilbud. kl Oprydning og tilbage til skolen. Lejrtur i uge 41 Formål: Lejrskolen i uge 41 afvikles boområdevis, hvor formålet er at styrke sammenholdet og relationen både i kontaktgruppen mellem kontaktlærer og kontaktelever, såvel som for det samlede boområde. Indhold: Lejrskolens indhold har til hensigt at udvikle elevernes relationelle- og sociale kompetencer, samt rette opmærksomhed på egen læringssituation, gennem undervisning og fælles aktiviteter. Undervisning og aktiviteter skal bl.a. indeholde elementer fra dagligdagens undervisning, hvor der kan arbejdes videre med emner, projekter osv. Ramme: Lejrskolen planlægges i et samarbejde mellem elever og lærere tilknyttet et boområde. I planlægningsfasen udfærdiges et budget for den samlede lejrskoleudgift. Budgetrammen er kr ,00 + forplejning og ekskl. transport til/fra overnatningssted fra skolen. Der er afsat kr. 55,00 pr. person pr. dag til forplejning. Mad mv. kan bestilles i god tid (4 hverdage) hos skolens køkken og medbringes eller købes lokalt. Måltider tilberedes og spises i min. kontaktgruppen. 35

36 Der kan arrangeres transport til lejrskolens destination med skolens bus. Lejrskolens varighed er 3 døgn (mandag eftermiddag torsdag eftermiddag). Lejrskolen afvikles i en hytte, koloni el. lign. i afstand af max. 80 km fra skolen. Projektuge 43 Ugen er dedikeret til fordybelse og eksperimenterende undervisning, hvor teori-, og værkstedsfagene foldes ud og sættes ind i tværfaglige sammenhænge. Der arbejdes bl.a. med emnerne: identitet sexualundervisning kvinde - kend din krop geocaching boldspil matematisk o-løb jagttegn førstehjælp besøg på erhvervsskole paintball foredrag af misbrugskonsulent Juleaften - d. 18/ Formål at eleverne oplever et pædagogisk planlagt samvær i fællesskab at være sammen om en dansk tradition, hvor der også er plads til elever med anden religiøs baggrund. at ønske hinanden en glædelig jul forud for juleferien. Indhold Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Forret + sang Hovedret (2 gange)+ sang Pause Dessert + sang Pause Lægge an til pakkeleg ved bordene (regler m.m.) Pakkeleg Pause Slik og kager 36

37 Kl slut + oprydning - ALLE MAND Organisation Eleverne sidder ved spisebordene i deres kontaktgrupper sammen med deres kontaktlærer. Efterskolernes Aften Skolen er åben for interesserede, der ønsker at høre om og se skolen og dens tilbud. Aftenens program er: Kl : Rengøring på værelser og boområder Kl : værkstedslærere tager 5-6 elever med på værkstederne. Øvrige elever og personale viser rundt på Skansevej. Forstanderen fortæller i spisesalen om skolens pædagogiske linie og skolens samlede tilbud. kl Oprydning og tilbage til skolen. Projektopgaven for 8. og 9. skoleår Formål at eleverne i 2-3 personers grupper udfører en selvstændig projektopgave under et fælles overemne, hvor de vælger et delemne med en eller flere problemstillinger at eleverne lærer at arbejde undersøgende og systematisk med et tværgående emne at eleverne gennem fordybelse i arbejdet lærer at danne sig overblik og indse sammenhænge at eleverne lærer at tilrettelægge et længere arbejdsforløb og vælge passende og varierende udtryksformer - at eleverne lærer at fremlægge et stof ved at præsentere deres projekt mundligt over for elever og lærere Dette sker i god tid inden Projektarbejdsdagene, så grupperne har fornøden lejlighed til at fremskaffe materialer og etablere kontakter uden for skolen. Indhold Projektopgaveforløbets faser: 1. Efter en proces med idémylder og elevforslag bestemmes det endelige overemne. 37

38 Efterfølgende præsenteres det endelige overemne for eleverne - evt. ved en inspirationsfremlæggelse. 2. Gruppesammensætning og indkredsning af delemne. 2-3 personers grupperne får tilknyttet 2-3 vejledningslærere, som skal godkende gruppens delemne med tilhørende problemstillinger, samt være til disposition for den vejledning gruppen løbende måtte have brug for. 3. Problemformulering og indkredsning af litteratur, materialer, hjælpemidler m.v. 4. Projektarbejdsdage. Ved dagens begyndelse mødes grupperne i deres basis-hold for at drøfte projekternes stilling. Den sidste dag skal der afleveres et produkt. Grupperne fører løbende en Logbog over processen. Denne bog skal ses af vejledningslærerne hver dag og indgår i den samlede vurdering. 5. Fremlæggelser af projektopgaven Hver gruppe skal mundtligt fremlægge deres produkt (skriftlige rapporter, plancher, lydbånd, video, skuespil m.m.) over for nogle andre grupper og vejledningslærerne. Fremlæggelsen skal vare mellem 15 og 30 min. efter gruppernes valg - efterfulgt af 10 min. til spørgsmål m.v. 6. Den skriftlige vurdering og alm. evaluering Vejledningslærerne udfærdiger en skriftlig helhedsvurdering til den enkelte elev på baggrund af selve processen, produktet og fremlæggelsen. Der gives karakter, hvis eleven ønsker det. Organisation Eleverne er samlet på 1 basis-hold med 2-3 vejledningslærere i et stamlokale. Vejledningslærerne er på bestemte tidspunkter til rådighed hver projektdag. Projektopgaven udarbejdes på fem sammenhængende hverdage samt en sjette, hvor det færdige projekt fremlægges. Obligatorisk Selvvalgt Opgave for 10. skoleår Formål at eleverne får mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og de aktiviteter i form af bl.a. erhvervspraktik eller andet, der er indeholdt i denne plan. 38

39 at eleverne udarbejder et konkret produkt inden for de rammer, skolen giver mulighed for. at eleverne lærer at arbejde undersøgende og systematisk. at eleverne gennem fordybelse i arbejdet lærer at danne sig overblik og indse sammenhænge. at eleverne lærer at tilrettelægge et længere arbejdsforløb og vælge passende og varierede udtryksformer. at elever lærer at fremlægge et stof ved at præsentere deres opgave og produkt mundtlig over for elever og lærer. Indhold Opgaveforløbets faser: 1. Valg af opgavens emne Med udgangspunkt i sin uddannelsesplan foretager eleven et begrundet valg af emne for opgaven. Emnet kan være såvel faglig som tværfaglig. 2. Formulering af opgavens indhold Efter et skriftlig læreroplæg formulerer eleven i detaljer opgavens indhold. Oplægget indeholder bl.a. følgende: Hvordan kommer jeg igang med uddannelsen? Hvor kan jeg få denne uddannelse - eller job? Beskriv uddannelsesvejene, uddannelsen og uddannelsesstedet Hvilke ønsker, forventninger og krav har du til dit kommende uddannelsessted / arbejdsplads? Arbejdsmiljø Den historiske udvikling i jobbet - Fremtidens muligheder. Efter formuleringen af opgavens indhold er der en periode inden selve opgavedagene, hvor den enkelte elev har god mulighed for at samle viden på mange forskellige måder. 3. Opgavedagene Eleverne arbejder selvstændigt fra mandag morgen til fredag kl , hvor der skal afleveres et produkt, der har direkte sammenhæng med det valgte emne. Produktet skal belyse emnet, vise elevens stærke sider og være relevant i forhold til fremlæggelsen. Opgaven og fremlæggelsen skal inddrage elementer fra virkeligheden. Eleverne kan løbende søge vejledning hos en bestemt lærer, der er til rådighed på bestemte tidspunktet hver dag. 4. Fremlæggelsen Hver elev har 10 min. til rådighed for en mundtlig fremlæggelse af opgaven over for en gruppe elever og vejledningslæreren. I forbindelse med fremlæggelsen vil vejledningslæreren og eleverne kunne stille uddybende sprøgsmål. 39

40 5. Bedømmelsen af opgaven Vejledningslæreren bedømmer opgaven med en skriftlig helhedsvurdering på baggrund af det valgte emne og dets indhold, de valgte arbejdsmetoder og undersøgelsesformer, valget og brugen af kilder og materialer, sammenhængen mellem indhold og produkt - og selve fremlæggelsen. Der gives karakter, hvis eleven ønsker det. Den skriftlige vurdering udleveres og forklares for den enkelte elev ca. 4 dage efter opgaveugens slutning. Organisation Eleverne fordeles på 2 hold med 2 vejledningslærere. Vejledningslærerne følger den enkelte elev i hele processen fra emnet for opgaven er valgt. Opgaven udarbejdes på 4½ sammenhængende dag - efterfulgt af 2 dage til elevernes individuelle forberedelse af deres fremlæggelser - afsluttet med 1 dag til fremlæggelser på de 2 hold. Projekt uge 8 Ugen er dedikeret til fordybelse og eksperimenterende undervisning, hvor teori-, og værkstedsfagene foldes ud og sættes ind i tværfaglige sammenhænge. Eleverne arbejder med deres uddannelsesvalg og vejledes i at udfylde deres ansøgning på optagelse.dk Der arbejdes bl.a. med fagene: autoværksted engelsk dansk smedeværksted EDBværksted tømrerværksted matematik uddannelse og job Studietur til Tjekkiet Formål: At have et fælles positivt mål at arbejde frem til mens det er mørkest. At inddrage eleverne i de forberedelser og beslutninger der skal tages for at gennemføre en udlandsrejse med en gruppe elever. Inddrage kulturelle forskelle og ligheder mellem DK og CZ. Inddrage elementer fra historie, geografi, matematik, fysik, kristendomskundskab og sprog i forberedelse og gennemførelse af tur til CZ. At inddrage elementer af samfundsfag når man sammenligner unges forhold i DK og CZ. 40

41 Indhold besøg på kulturelle, historiske og samfundsmæssige landemærker og seværdigheder. besøg på større industrier - eksempelvis Skoda fabrikken iagttage, opleve og undersøge kulturen i storby og i landdistrikter. iagttage, opleve og undersøge den Tjekkiske geografi og biologi og drage paralleller til og adskillelser fra den danske. styrke fællesskabet i den store gruppe. Endeligt program for turen planlægges i februar og marts Organisation Skolens elever og personale tager samlet af sted i busser. Alle indkvarteres i 4-mandshytter på en campingplads i xx. På skift tilberedes aftensmåltidet af elever og personale for den samlede gruppe. Afslutningstur Formål At de briefe eleverne, så de kan forlade skolen med en høj grad af afklaring omkring deres nye status som forhenværende efterskoleelever. At skabe rammer hvor eleverne på en mere selvstændig måde kan anvende alle erhvervede evner vedr. planlægning, indkøb og tilberedning af bålmad. At skabe rammer hvor eleverne på en mere selvstændig måde kan anvende alle erhvervede evner vedr. ansvarlighed for aktiv deltagelse i at få aktiviteten til at forløbe på en for alle deltagere fornuftig måde. Indhold Skolen ønsker at redefinere afslutningsturens indhold i løbet af foråret Der har været tradition for at skolens tidligere 2 afdelinger har afviklet separate ture. Skolen har fra dette skoleår slået de 2 afdelinger sammen og ønsker derfor at afslutte skoleåret med en fælles afslutningstur. Organisation Turen starter mandag og slutter lørdag kl , hvor alle forældre er inviteret til at deltage i translokationsfest for eleverne på skolen. 41

42 Andre pædagogiske forhold Udvidet Botræning Det område hvor eleverne bor kaldes boområder, de elever som har udvidet botræning bor på boområdet Lolland. Formål Formålet med undervisningen i UDVIDET BOTRÆNING er, at eleverne som led i den folkelige oplysning tilegner sig kompetencer, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted på skole, boområdet og i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund. Undervisningen skal i særlig grad fremme elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle på boområde, i hjem og samfund. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. Indhold I Udvidet Botræning beskæftiger man sig især med de helt basale forudsætninger for det nære og daglige liv. Praktiske forudsætninger, der har grundlæggende betydning og brugsværdi for det enkelte menneske, det nære fællesskab og samfundet. Faget rummer dele af hverdagslivet, som eleverne har forskellige erfaringer med. Området giver mulighed for at forbinde praktisk arbejde med mere teoretiske refleksioner og vurderinger. Det er boområdet/hjemmets område, der er det specifikke tema og i særlig grad det, der vedrører opgaver, pligter og samliv med andre i bred forstand. betydning for sameksistens betydning for sundhed og livskvalitet betydning for ressourcer og miljø betydning for æstetisk og skabende virksomhed sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår sammenhæng med sociale, kulturelle og historiske aspekter 42

43 etiske spørgsmål og overvejelser handlemuligheder i skole, hjem og samfund. Gennem praktisk-teoretiske læreprocesser, hvor redskaber, hjælpemidler, teknikker og metoder indtager en central plads, arbejder eleverne med følgende områder: Udvidet oprydning, orden og hygiejne Grundlæggende principper for planlægning, organisering og vedligeholdelse. Udvidet hygiejne og normer Hygiejnevaner, hygiejneanbefalinger og grundlæggende principper for hygiejne. Vurdering og planlægning i forbindelse med hygiejne. Udvidet fysisk og mental hygiejne Hygiejnens sammensætningen: luft - lugt - lys - fugt m.m., indretning, samvær og velvære i forbindelse med hygiejne. Personlig hygiejne. Rengøringsmidler Rengøringsmidlernes oprindelse, produktion, forarbejdning og anvendelse samt kvalitet og varedeklaration. Forbrug Forbrugeroplysning og -lovgivning samt økonomi i relation til behov, valg og vaner. Organisation Undervisningen er tilrettelagt i tidsrummet kl med et planlagt undervisningsforløb. I tidsrummet kl , er der mulighed for individuel supplerende undervisning og støtte til konkrete praktiske ting. Uddannelsesvejledning Vejledningen skal give eleven mulighed til at få et godt kendskab til uddannelse- og jobmuligheder herunder at kunne søge og anvende informationerne bla. fra it-baserede informations- og vejledningstilbud. Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs interesser, og personlige forudsætninger. Den skal bevidstgøre eleven om egne kompetencer og gøre dem i stand til at træffe kvalificerede selvstændige valg for fremtiden. Vejledningen foregår i samspil med de unge, deres forældre og andre samarbejdspartnere Vejledningen foregår som individuel, kollektiv eller integreret vejledning. Vejledningen foregår som en integreret del af efterskolens arbejde spec. i forbindelse med den enkelte elevs udvikling af sine faglige, personlige og sociale kompetencer, dels som kollektiv vejledning i forbindelse med undervisningen og endelig som individuel vejledning i forbindelse med de individuelle samtaler. Stilletimen bruges bl.a. som skemalagt tid for egen refleksion over dannelse - både socialt, personligt og fagligt. 43

44 Eleverne undervises i ungdomsuddannelsernes opbygning og jobmuligheder. De informeres om introduktionskurser, brobygning og valg af dette. De introduceres til uddannelsesplaner, samt OSO-opgaven (10.kl.). Ungdomsuddannelsernes opbygning og jobmuligheder samt OSO-opgaven er vigtige elementer i 10.klasses faget fremtidsværkstedet. Forældrene informeres om vejledningsaktiviteter via efterskolens intranet (Skoleplan) og breve. Forældrene/samarbejdspartnere kan altid kontakte vejlederen via mail, telefon eller aftale et møde Uddannelsesplan Eleven skal i forbindelse med sin videre uddannelse udfylde en uddannelsesplan. Den bruges som udgangspunkt i vejledningen af eleven og i vurderingen af uddannelsesparathed i forbindelse med den endelige uddannelsesplan på UddannelsesParathedsVurdering (UPV) Vejlederen vurderer i samarbejde med kontaktlæreren om eleven har de faglige, personlige og sociale kompetencer, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre den ønskede uddannelse. Uddannelse og job Formål Formålet med uddannelse og job er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. I undervisningen inddrages emner: Karriere og livslang uddannelse uddannelsesmulighederne efter grundskolen uddannelse og jobmuligheder uddannelse og jobsøgning arbejdsmarkedsforhold - herunder fagforeningskultur, egen virksomhed, globalt arbejdsmarked og arbejdsmiljø Undervisningen varetages i flere sammenhænge og primært i forbindelse med uddannelsesvejledning og kontaktlærerarbejdet. Ligeledes afspejles fagets formål i undervisningen i samfundsfag, kulturfag, fremtidsværksted og i værksteds- undervisningen. 44

45 Brobygning & erhvervspraktik I november måned afholdes brobygning. 10. klasserne skal ud i to ugers brobygning på to forskellige ungdomsuddannelser. 9. og 10. klasses elever har mulighed for i samråd med skolens uddannelsesvejleder, at planlægge erhvervspraktikforløb. Elevsamtaler I forbindelse med forældredagen i september tilbydes Elevsamtaler, hvor den enkelte forældre/værge kan ønske at have en samtale med kontaktlæreren. Ved forældredagen afholder kontaktlærerne et møde med den samlede elev og forældre/værgegruppe, hvor kontaktlæreren orienterer overordnet om trivslen og undervisningen blandt kontakteleverne. I ugerne 4-6 tilbydes forældre/værge en telefonisk eller fysisk samtale med kontaktlæreren, hvor hovedfokus koncentreres elevernes uddannelsesvalg. Før samtalerne har alle lærere udfyldt vurderingsskema med personlige, sociale og faglige kompetencer. Forud for samtalerne med hjemmet, taler kontaktlæreren med eleven om samtalens indhold, så eleven er forberedt på kontaktlærerens samtale med forældre/værge. Forældresamarbejde Nysted Efterskole har organiseret sit forældresamarbejde ved at alle elever og deres forældre/værge har tilknyttet en kontaktlærer. Forældre/værge kontakten til skolen går direkte mellem hjem og kontaktlærer. Kontaktlæreren kan søge sparring hos de lærere, der er tilknyttet samme boområde og hos skolens ledelse. Kontaktlæreren har kontakt til forældrene ved ugentlige korte telefonsamtaler, hvor elevens trivsel, undervisning og weekendplaner drøftes. Telefonsamtalerne er placeret efter kontaktgruppemødet tirsdag og frem til onsdag aften. Kommunikationen mellem skole og hjem foregår også via skolens Intra - Skoleplan. Forældrene deltager i programmet på skoleårets første dag, hvor der er Velkomstmøde. I september inviteres til forældredag, hvor der på baggrund af skriftlige lærerudtalelser kan ske faglige, personlige og sociale drøftelser - og om hvordan eleverne er faldet til på skolen. I ugerne 4-6, tilbydes forældre/værge en telefonisk eller fysisk samtale med kontaktlæreren, hvor der igen på baggrund af skriftlige lærerudtalelser kan ske faglige, personlige og sociale drøftelser og ikke mindst elevens valg af uddannelse. I maj holdes der Forældredag, hvor der er et program for hele dagen. Ved skoleårets afslutning er forældrene også deltagere i afslutningsarrangementet. I løbet af skoleåret er forældre altid velkommen til at komme på skolen, og kan i den forbindelse aftale møde med kontaktlæreren, andre lærere eller skolens ledelse. 45

46 Kom I Skole - KIS Det er skolens forventning, at elever møder til den planlagte undervisning, pædagogisk planlagt samvær, arrangementer og de tre hovedmåltider. Skolen betragter det som en væsentlig forudsætning for at være elev på skolen, at eleven er mødestabil. I viden om, at enkelte elever møder op med en historie om forhøjet fravær fra undervisning i deres tidligere skoleforløb, har Nysted Efterskole sammensat et program, der træder i kraft, hvis eleven fortsætter sit fraværsmønster. I anerkendelse af og respekt for en elevs ønske om at bryde et negativt mønster, ønsker skolen at støtte eleven i dennes arbejde med at ændre sin adfærd. Forud for KIS, har skolen haft dialog med eleven og dennes forældre/værge for at klarlægge elevens behov for opbakning og støtte, og om eleven ønsker at deltage i forløbet, hvilket er en forudsætninger for at kunne fortsætte som elev på Nysted Efterskole. Det forventes, at eleven er positivt indstillet overfor programmet, og følger det aftalte forløb. Skabelon for det aftalte forløb: Aftaler og beslutninger om pædagogiske forhold - bl.a. møder Det pædagogiske planlægnings- og forberedelsesarbejde er fordelt pr. uge med 1 + 1,5 time teammøde for teorilærere, time teammøde for værkstedslærere og 1,5 time pædagogisk rådsmøde for det samlede pædagogiske personale. Derudover aftales der 2-3 pædagogiske dage pr. år. Planlægningen af skoleårets praktiske og indholdsmæssige forhold starter på møder i foråret. 46

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S

INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S Indholdsplan gældende til 31. juli 2015 A. Lov om frie kostskoler herunder hovedsigte B. Vores målsætninger i relation til loven C. Værdigrundlag D.

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Praktiske forhold håndbog

Praktiske forhold håndbog Praktiske forhold håndbog Afdelingslærer/ Kontaktlærer: Hver afdeling har to kontaktlærere. Det er kontaktlæreren, der har den primære kontakt til både elev og forældre. Afdelingsture: Hver afdeling tager

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 EFTERNYT NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 Så kommer der endnu et lille nyhedsbrev om tiden fremover. Vær specielt opmærksom på, at vi har indlagt endnu en gymnastikopvisning og

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Nymarkskolen Østre Allé 67 4200 Slagelse Tlf. 20 18 44 00 og 20 18 45 00 Skoleleder René Nielsen Viceskoleleder Gitte Kjærsgaard Afdelingsleder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller 1 0. klasse 2015/2016... fordi forskellen tæller P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r : Fag og timetal I 10. klasse skal du have timer svarende til mindst 28 lektioner pr. uge. De obligatoriske fag

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere