Studieordning for Læreruddannelsen UCC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Læreruddannelsen UCC"

Transkript

1 Studieordning for... 4 Studieordningens opbygning... 5 Fagene i læreruddannelsen... 6 Uddannelsens struktur... 8 Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS)... 8 Strukturmodel for vinteroptag 2015 (Blaagaard/KDAS)... 9 Strukturmodel for vinteroptag 2016 (Blaagaard/KDAS)... 9 Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang Den netbaserede læreruddannelse Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Praktik i udlandet Praktik på en efterskole i Danmark Adgang til moduler i undervisningsfag Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgang til prøve Mødepligt Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse Prøver Regelgrundlag for prøverne Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse Eksamenssprog Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Anonymitet og fortrolighed Tilmelding til prøver Afmelding til prøver Sygeprøve Eksamenssnyd Side 1 af 57

2 Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Anke Kompetencemålsprøver Gruppestørrelser, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Skriftlige arbejder Prøverne i Lærernes grundfaglighed Prøverne i undervisningsfagene Prøverne i praktik Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Intern årsprøve i den studerendes 1. undervisningsfag Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration Studieårskalenderen Modulplan Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration Digitalisering i uddannelsen Skrivecenter Internationalisering Talentforløb Advanced science teacher education (ASTE) Studieplan for ASTE-studerende, årgang Studieplan for ASTE-studerende, årgang Øvrige talentforløb Tværprofessionelle forløb Tværprofessionelle specialiseringsmoduler Det tværprofessionelle element Frivillige kurser Orlov Orlov generelt Barselsorlov Meritregler Meritlæreruddannelsen Merit for dele af meritlæreruddannelsen Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse Side 2 af 57

3 Overgangsordninger Overgangsordning for årgang Overgangsordning for studerende på meritlæreruddannelsen Overgangsordning, Læreruddannelsen Bornholm Dispensation Ikrafttrædelse Modulbeskrivelser, bilag Side 3 af 57

4 er en meget stor læreruddannelse, der udbyder læreruddannelse på to adresser i København, Blaagaard/KDAS og Zahle, og på Bornholm. Indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsen er den samme på de to uddannelsessteder i København, dog kan der være forskel på, hvilke fag og moduler der udbydes de to steder. For læreruddannelsen på Bornholm gør en del særlige forhold sig gældende, og disse er beskrevet løbende i studieordningen under de relevante afsnit. I lægger vi vægt på at uddanne lærere, der igennem uddannelsen bliver forberedt på lærerprofessionen. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med vores praktikskoler, både om de tre særlige praktikmoduler og om praksissamarbejde i de øvrige moduler i læreruddannelsen. Vi prioriterer, at studerende har stor indflydelse på at tilrettelægge deres eget studieforløb og tone deres uddannelse, så de får en lærerprofil, der matcher deres ønsker og skolens behov. I UCC udbyder og opretter vi alle læreruddannelsens fag. Som studerende har man ud over de obligatoriske fag tre valgmoduler, hvor man kan vælge mellem en lang række specialiseringsmuligheder. Der er tre kategorier af specialiseringsmoduler: monofaglige moduler, tværfaglige moduler og tværprofessionelle moduler. Monofaglige moduler giver mulighed for at dygtiggøre sig yderligere inden for et undervisningsfag eller inden for et område af lærernes grundfaglighed (fx specialundervisning). Tværfaglige moduler giver mulighed for fordybelse på tværs af fagområder (fx internationalisering) og tværprofessionelle moduler for at rette blikket mod samarbejde med andre professioner, fx samarbejdet med pædagoger i skolen. Vi har valgt en struktur, hvor de første tre semestre har en fast struktur, og hvor man som studerende følger et hold. Det er for at sikre en fokuseret introduktion til uddannelsen, professionen, studiekulturen og samarbejdet med medstuderende. Fra fjerde semester sammensætter den studerende i højere grad selv sit studieforløb. UCC arbejder sammen med en række uddannelsesinstitutioner både i ind- og udland, og det betyder, at studerende på har mulighed for at læse et semester af uddannelsen i udlandet eller at læse moduler, der er udviklet og tilrettelagt i et samarbejde med et universitet i Danmark. Fx tilbyder vi en særlig science-linje (ASTE), hvor fire moduler er udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Københavns Universitet og Læreruddannelsen Metropol. Velkommen på Ledelsen Side 4 af 57

5 Studieordningens opbygning Denne studieordning har to hovedafsnit: et afsnit som indeholder de generelle bestemmelser og et afsnit, som indeholder bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler. Pga. omfanget er andet hovedafsnit organiseret i bilag. A. Hoveddel med de generelle bestemmelser for B. Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: - Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet - Bilag 2: Undervisningsfagene (Bilaget er pga. størrelsen delt i bilag 2A og 2B) - Bilag 3: Praktik - Bilag 4: Bachelorprojektet - Bilag 5: Frivillige kurser - Bilag 6: Specialiseringsmoduler - Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Dele af de generelle bestemmelser er udarbejdet og vedtaget på nationalt plan i UC-regi, mens andre dele er udarbejdet lokalt. Af tekst umiddelbart efter det enkelte afsnits overskrift fremgår det, hvis afsnittet er nationalt udarbejdet og således gælder på tværs af professionshøjskolerne (i bekendtgørelsen betegnet som studieordningens fællesdel). Ligeledes er nogle moduler i andet hovedafsnit udarbejdet nationalt, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet. Side 5 af 57

6 Fagene i læreruddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 4; 10) Lærernes grundfaglighed ECTS-point Undervisningsfag ECTS-point Praktik 30 ECTS-point Bachelorprojekt 20 ECTS-point Almen dannelse: - Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Modul 1: Dannelse i den mangfoldige skole. (KLM) Pædagogik og lærerfaglighed: - Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab. Modul 2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen (PL1) - Elevens læring og udvikling. Modul 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling (PL2) Billedkunst Biologi Dansk, klassetrin Dansk, klassetrin Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndværk og design Idræt Kristendomskundskab/religion Matematik, klassetrin Matematik, klassetrin Musik Natur/teknik Samfundsfag Tysk Praktik I: Praktikniveau 1 Praktik II: Praktikniveau 2 Praktik III: Praktikniveau 3 Bachelorprojekt - Specialpædagogik. Modul 4: Børn i komplicerede læringssituationer (PL3) - Undervisning af tosprogede. Modul 5: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum (PL4) udbyder alle undervisningsfag. Alle moduler i uddannelsen svarer til 10 ECTS-point. Se afsnittet Om ECTS-point nedenfor. Det er muligt at afslutte et undervisningsfag på grundlag af 40 ECTS-point for fagene dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin), mens de øvrige undervisningsfag kan afsluttes på grundlag af 30 ECTS-point. Side 6 af 57

7 For at blive indstillet til kompetencemålsprøve i et fag, skal de til faget hørende basismoduler være gennemført. Som første undervisningsfag udbydes dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller klassetrin), engelsk, geografi og idræt. Der er dimensionering på engelsk, geografi og idræt, således at der kun oprettes 2 engelskhold på begge uddannelsessteder, et enkelt geografihold på Zahle og et enkelt idrætshold på Blaagaard/KDAS. I tilfælde af overtegning på holdene gives adgang på grundlag af den studerendes karaktergennemsnit i det fag, som er adgangsgivende til undervisningsfaget. Har den studerende valgt engelsk, idræt eller geografi som første undervisningsfag forudsættes det, at den studerende vælger et monofagligt specialiseringsmodul i umiddelbar forlængelse af basismodulerne. Den studerende indstilles til kompetencemålsprøve i faget efter dette specialiseringsmodul. Studerende på årgang 2012 læser materiel design i stedet for håndværk og design som del af overgangsordningen for den pågældende årgang. Materiel design udbydes på Blaagaard/KDAS. Om ECTS-point ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år dvs. ca arbejdstimer. Side 7 af 57

8 Uddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at den studerende kan tone sin uddannelse og vælge sin egen lærerfaglige profil. Dog har studiet en relativt fast struktur de første tre semestre, hvor der dannes hold med udgangspunkt i den studerendes valg af 1. undervisningsfag. Disse hold følges i stort set alle moduler de første tre semestre. Dette er et generelt, anbefalet eksempel på tilrettelæggelse af studiet: 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1* Specialise ring PL BA 1 PL BA 2 INTRO MODUL UV-2 P (udstrakt) UV-2 UV-2 P LG BA Specialise ring P KLM/PL PL/KLM PL UV-3 UV-3 PL UV-3 Specialise ring *Hvis den studerende har valgt engelsk, idræt eller geografi som første undervisningsfag læses et monofagligt specialiseringsmodul i 4. semester UV: undervisningsfag LG: lærernes grundfaglighed BA: bachelorprojektet KLM: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab PL: pædagogik og lærerfaglighed P: praktik Specialisering: specialiseringsmodul På Portalen findes vejledende materiale vedrørende den studerendes valg og muligheder for toning af sin uddannelse tillige med modeller for anbefalede studieforløb. Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem KLM UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL BA 1 PL4 BA 2 LG (int ro) BA (int ro) Specialise ring UV-2 Praktik (udstrakt) UV-2 UV-2 P P PL2 PL1 Specialise ring PL-3 UV-3 UV-3 Specialise ring UV-3 Undervisningsfag 1, 2 & 3 læses med årgang 2014, sommeroptag. Side 8 af 57

9 Strukturmodel for vinteroptag 2015 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem LG (int ro) UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 Praktik PL BA (int ro) Praktik (2+3) UV-2 Specialise ring B A 1 PL4 UV-2 UV-2 Praktik BA2 Specialise ring PL2 PL1 KLM PL3 UV-3 UV-3 Undervisningsfag 2 & 3 læses med sommeroptag fra samme årgang (2015). Specialise ring UV-3 Strukturmodel for vinteroptag 2016 (Blaagaard/KDAS) 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 Praktik PL BA 1 PL4 BA2 LG (int ro) BA (int ro) Praktik (2+3) UV-2 Specialise ring UV-2 UV-2 Praktik Specialise ring KLM PL1 PL2 PL3 UV-3 UV-3 Undervisningsfag 2 & 3 læses med sommeroptag fra sammen årgang (2016) Specialise ring UV-3 Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL1 Specialise ring BA 1 BA 2 UV-2 UV-2 UV-2 P PL3 P PL4 P PL5 KLM PL2 Specialise ring UV-3 UV-3 UV-3 Specialise ring Side 9 af 57

10 Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm, årgang sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 PL3 Specialise ring PL BA 1 BA 2 INTRO MODUL PL4 UV-2 UV-2 UV-2 P LG BA Årgangs SPM P PL2 KLM PL1 P UV-3 UV-3 UV-3 Specialise ring Den netbaserede læreruddannelse udbyder netbaseret uddannelse med start august Den netbaserede læreruddannelse har samme indhold og omfang som den ordinære læreruddannelse på 4 år, men adskiller sig ved at undervisning og vejledning er tilrettelagt dels som 3-dages seminar (fysisk indkald) og dels som netbaseret undervisning (virtuelt indkald). Fysisk indkald: Der vil være fysisk indkald 4 gange af 3 dage i hvert semester. De fysiske indkald løber fra fredag til søndag: Undervisning er skemalagt fredag kl , lørdag kl og søndag kl De fysiske indkald kan foregå flere forskellige steder, men vil altid være placeret på en UCCafdeling i Københavnsområdet, oftest på Læreruddannelsen Zahle (ved Nørreport) eller Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS (Søborg). Der er 75% mødepligt til de fysiske indkald På Læreruddannelsen Bornholm erstattes de fysiske indkald af undervisning. Virtuelt indkald: Et virtuelt indkald betyder, at alle studerende er til stede virtuelt på samme tidspunkt. Indholdet i et virtuelt indkald er undervisning, vejledning i grupper eller individuelt, studiegruppearbejde m.m. Der vil være virtuelt indkald 12 gange pr. semester, tirsdag aften kl Struktur Uddannelsen følger strukturmodellen for den almindelige læreruddannelse. Undervisningen er tilrettelagt som netbaseret med indkald i Intromodul (1 modul) Pædagogik og lærerfaglighed (4 moduler) KLM (1 modul) Undervisningsfag 1 (Dansk ældste eller Matematik yngste, 4 moduler) Side 10 af 57

11 Der dispenseres for kravene til praksissamarbejde (2 observationsdage) i intromodulet. Der udbydes netbaseret undervisning i yderligere to undervisningsfag (en samlet fagpakke): Undervisningsfag 2: Engelsk Undervisningsfag 3: Historie Undervisning i øvrige undervisningsfag 2 og 3 følger den ordinære læreruddannelse med fuldt skema. Der er 3 praktikperioder i uddannelsen af 6 uger, hvor man er i praktik på en folkeskole. Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse Jævnfør ovenstående er der 75% mødepligt til de fysiske indkald i den netbaserede læreruddannelse. Mødepligten opgøres separat for hvert modul. Hvis den studerende har fravær på mere end 25%, så vil den studerende ikke kunne få modulet registreret gennemført. I ganske særlige tilfælde kan den studerende søge dispensation fra mødepligtskravet ved et fravær på 25-50% Den studerende skal i så fald sende en skriftlig og begrundet ansøgning om dispensation til uddannelseslederen senest 3 uger før modulets afslutning. Gives dispensation skal den studerende skrive en reparationsopgave i modulet. Opgaven er en skriftlig opgave på 10 normalsider. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Ovenstående vilkår gælder alle moduler i den netbaserede uddannelse. Dog er der mødepligt i praktik. Der kan ikke søges dispensation fra mødepligt i praktik. Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 2) (Afsnittet er nationalt udarbejdet) I alle moduler indgår 75 lektioner, hvor underviseren er til stede sammen med de studerende. Totalt indgår i 275 arbejdstimer for den studerende i hvert modul. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, hvilket svarer til fire års fuldtidsstudium. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point inklusiv evaluering og kompetencemålsprøver. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Side 11 af 57

12 Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktikundervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (observation, møder etc) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, felt- og studieture Evaluering af studie-og undervisning Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. På UCCs hjemmeside og på Portalen findes generaliserede studieaktivitetsmodeller for henholdsvis undervisningsfag/lærernes grundfaglighed og praktik. Side 12 af 57

13 Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 11-13;19) Praktikvirksomhed Praktikvirksomhed dækker over de to former for samarbejde, der er mellem og skolerne om læreruddannelse: Praktik. Samarbejde om faget praktik. Praktik er i opdelt i 3 moduler à 10 ECTSpoint svarende til de tre praktikniveauer. Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på og lærere, elever og ledelse på de praktikskoler, de studerende er tilknyttet. Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Relationen mellem praktikfaget og de øvrige fag kan illustreres som en spiral, hvor de erfaringer og kompetencer, den studerende opnår i arbejdet med fagene på det ene semester, anvendes videre i den studerendes læreproces i forhold til fagene på næste semester. Praktikfaget har som alle andre fag i læreruddannelsen både videns- og færdighedsmål. Undervisning i Lærernes grundfaglighed og i undervisningsfagene bidrager især til vidensområderne i praktikfaget. I praktikmodulets undervisning på uddannelsesinstitutionen og i praktikskolernes måde at tilrettelægge praktikken på aktualiseres og uddybes de relevante videns- og færdighedsområder. Praktikkontoret udgiver en pjece vedr. praktik og en pjece vedr. praksissamarbejde. I disse pjecer beskrives og eksemplificeres formelle rammer og indhold for to typer samarbejde mellem og skolerne. Andre relationer til praksis Fagene på læreruddannelsen kan i de enkelte moduler samarbejde med andre i praksisfeltet end praktikskoler. Det kan være andre skoler end de godkendte praktikskoler og det kan være museer, skoletjenester, forskellige samfundsinstitutioner mm. Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Formelt udpeger kommunerne de skoler, som kan blive praktikskoler. Derpå godkender skolerne på baggrund af deres uddannelsesplan for de tre praktikniveauer. Praktikskolerne tilknyttet Professionshøjskolen UCC vil oftest være placeret i kommuner indenfor hovedstadsregionen. Den studerende kan ikke komme i praktik på en skole, hvor han/hun har et ansættelsesforhold eller tætte relationer til ansatte eller elever. Krav til praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen offentliggøres på skolens hjemmeside. Da alle grundoplysninger allerede findes i skoleporten/på hjemmesiden laves evt. kun link til kontaktoplysningerne. Til uddannelsesplanen tilføjes: Navn samt kontaktoplysninger på praktikvirksomhedsansvarlig/praktikkoordinator Navn på den professionshøjskole/læreruddannelse, som skolen samarbejder med. Skolen beskriver sin kultur og sit særkende som uddannelsessted, hvor det tydeliggøres, hvad netop denne skole kan tilbyde som uddannelsessted. Følgende punkter kan indgå: Hvilket særligt uddannelsessted, møder de studerende? Side 13 af 57

14 Skolens aktuelle indsatsområder og hvordan kan studerende inddrages? Hvilke muligheder for samarbejder med læreruddannelsen og studerende tilbyder skolen? Hvordan evaluerer man praktikforløb på skolen? Hvilke former for praksissamarbejde er skolen interesseret i /kan skolen tilbyde/ønsker skolen at være med til at udvikle? Til kompetencemålene for praktikfaget tilføjes en kort beskrivelse af skolens/teamets/praktiklærerens indsats i forhold til dem. Skolen formulerer, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed, så de studerende kan opfylde kompetencemålene for henholdsvis praktikniveau I, II og III. Praktik i udlandet Praktikniveau II eller III kan tages på en skole i udlandet, der er godkendt til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende kan kun tage én praktik i udlandet i løbet af sin læreruddannelse. Undtaget herfra er studerende fra Færøerne og Grønland. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i slutningen af april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik i udlandet i det efterfølgende studieår samt angive konkret praktikønske. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Kun studerende, der følger studiet planmæssigt, kan få en praktikplads i udlandet. Mulige praktikskoler i udlandet, som læreruddannelsen UCC samarbejder med, kan ses på Portalen under praktik. Der er et begrænset antal praktikpladser i udlandet. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og praktikskolen i udlandet. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt og samme sted, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer, og der er ekstern censur. Praktik på en efterskole i Danmark Praktikniveau II eller III kan tages på en efterskole i Danmark, der har lavet en uddannelsesplan og dermed kan godkendes til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende skal selv tage kontakt til den efterskole, han eller hun ønsker at tage ophold på, og afklare om skolen vil og kan modtage en praktikant i den ønskede periode. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i slutningen af april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik på en efterskole i det efterfølgende studieår samt angive navnet på den efterskole, han/hun ønsker at tage ophold på. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Det er et krav, at efterskolen enten har lavet en uddannelsesplan eller udarbejder en sådan, inden den studerende kommer i praktik på efterskolen. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og efterskolen. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og praktiklæreren fra Side 14 af 57

15 efterskolen eller alternativt en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer. Der er ekstern censur. Studieaktivitetsmodel og praktik Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af de forskellige parter anvendes nedenstående Studieaktivitetsmodel. I kategori 1 og 2 agerer den studerende som "lærer" I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl. I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Praktiktimer/undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling 1 2 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Vejledning med UCunderviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende udfra fokuspunkter, som de studerende har formuleret 4 3 Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af. Side 15 af 57

16 Adgang til moduler i undervisningsfag (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 231 af 08/03/2013, 16 og bilag 6) Den studerende har adgang til moduler i et undervisningsfag, når han/hun i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsen, bilag 6. Såfremt der er yderligere forudsætninger for at læse det enkelte modul fremgår det af modulbeskrivelsen. Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, er det muligt efter optagelse på studiet - hvis den studerende opfylder betingelserne i GS-bekendtgørelsen at opfylde adgangskravene gennem gymnasial supplering. Har den studerende ikke bestået de relevante fag på det krævede niveau, men har han/hun på anden vis erhvervet sig kompetencer, som kan sidestilles med de formelle krav, kan den studerende søge individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering søges gennem den lokale studievejleder på Blaagaard/KDAS eller Zahle. Krav til og procedure for ansøgningen fremgår af beskrivelse på studievejledningens site på Portalen. Såfremt der er begrænsning i adgangen til et modul, vil det fremgå af den pågældende modulbeskrivelse. Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgang til prøve (Afsnittet er nationalt udarbejdet) Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gennemføre uddannelsens moduler. Deltagelsespligt hhv. mødepligt for det enkelte modul, fremgår af modulbeskrivelsen under afsnittene Evaluering i modulet og Kriterier for gennemført modul. Såfremt den studerende ikke opfylder kriterierne for at få et modul registreret gennemført, vil han/hun modtage en mail med besked om, hvad der mangler. De manglende studieprodukter skal afleveres senest den 1. april, hvis modulet er afviklet i efterårssemesteret og senest den 1. oktober, hvis modulet er afviklet i forårssemesteret. Den studerende har i alt 3 forsøg, således skal modulet være gennemført senest andet semester efter modulet er afviklet. Udarbejdelse og aflevering af manglende studieprodukter (reparationsopgaver) er altid individuel. Hvis der i modulet indgår en modulprøve, skal alle obligatoriske studieprodukter være afleveret til ovenstående frist og godkendt, førend den studerende kan deltage i modulprøven. Modulprøver placeres i modulafslutningsugerne jf. studieårskalenderen. Når et modul er afsluttet, meddeler underviseren studieadministrationen, hvilke studerende, der har gennemført modulet og hvilke studerende, der ikke har gennemført modulet. Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen. Manglende overholdelse af forudsætningskrav: Fx manglende overholdelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. Side 16 af 57

17 mødepligt vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt ét (1) prøveforsøg. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en manglende opfyldelse af studieaktivitet. Mødepligt (Afsnittet er nationalt udarbejdet) Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul (modulbeskrivelsen). Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. Det på hviler den studerende at holde sig opdateret vedr. eget fremmøde. Der er mødepligt til al aktivitet i praktikfaget. Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse For studerende under åben uddannelse (merit- og enkeltfagsstuderende) gælder de samme krav til deltagelsespligt (herunder obligatoriske studieprodukter og mødepligt) som for ordinære studerende. Studerende under åben uddannelse har dog ret til at gå til eksamen som selvstuderende, jf. 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse. For at gå til eksamen som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner. Prøver (Hele afsnittet er nationalt udarbejdet) Regelgrundlag for prøverne Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: BEK nr. 231 af 8/3/2013, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= BEK nr af 16/12/2013, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 17 af 57

18 BEK nr. 262 af 20/3/2007, om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 BEK nr af 16/12/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser LEPbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= BEK nr. 223 af 11/03/2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-uddannelser Adgangsbekendtgørelsen, 38 se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele: 1. Studieordningens fællesdel er udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Dette afsnit udgør de formelle regler om de afsluttende prøver i den fælles del. 2. Studieordningens institutionsdel er udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og indeholder regler om læreruddannelsen lokalt. I studieordningen for fremgår det af parentes efter et afsnits overskrift, om afsnittet er nationalt udarbejdet og dermed en del af ovennævnte fællesdel. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en praktiklærer. Prøveformer i studieordningens fællesdel Prøverne, som afslutter Lærernes grundfaglighed Undervisningsfagene Praktik Professionsbachelorprojektet er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken intern. Prøveformerne er nærmere beskrevet i afsnittet om prøverne i de enkelte fag, s 23ff. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse. Side 18 af 57

19 En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand den studerende går alene til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ikke selvstændig bedømmelse Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx den mundtlige og skriftlige præstation/én samlet karakter. Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation. Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andetsprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution. Hjælpemidler Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for den enkelte prøve. Ved prøven må der ikke være fysisk eller elektronisk kontakt mellem eksaminanden og udeforstående. Side 19 af 57

20 Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i forberedelsestiden til en prøve, men mindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve. Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. Anonymitet og fortrolighed Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt. Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. Tilmelding til prøver Begyndelse på et modul er samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Fsva prøverne i lærernes grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget. Institutionen kan fravige den automatiske tilmelding, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Tilmelding til prøve er betinget af, at de tilhørende moduler er gennemført. Der afholdes modulprøve i forbindelse med praktik. Kompetencemålsprøverne i praktik gennemføres i eksamensperioden. Der kan ikke gennemføres undervisning i modulafslutningsugerne. Disse uger er forbeholdt prøver og eksaminer. Dato for aflevering af skriftlige oplæg til kompetencemålsprøver offentliggøres på Portalen ved semesterstart. Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 1. maj i forårssemesteret og 1. november i efterårssemesteret, dog senest 14 kalenderdage før prøven afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations- og/eller bedømmelsesgrundlag. Side 20 af 57

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 2 2. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 2 2.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2.2 Prøveformer i studieordningens fællesdel... 2 2.3. Individuel

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN

Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN Fysioterapeutuddannelsen UCN Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN Beskrivelse af indhold, form og afvikling af modulprøver september 2014 Tillæg til National Studieordning for Fysioterapeutuddannelsen,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede prøver og bedømmelse Gældende fra august 2016 og gælder for hold der er påbegyndt deres uddannelse inden 1. september 2016. Dvs. Bekendtgørelse nr. 832 af 13/08/2016 Professionshøjskolen

Læs mere

Læreruddannelsen - Studieordningens fællesdel, gældende fra den Indholdsfortegnelse

Læreruddannelsen - Studieordningens fællesdel, gældende fra den Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 3 2. Prøver i læreruddannelsen... 3 2.1. Regelgrundlag... 3 2.2. Usædvanlige forhold... 3 2.3. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen...

Læs mere

Studieordning for Læreruddannelsen UCC

Studieordning for Læreruddannelsen UCC Studieordning for... 4 Studieordningens opbygning... 4 Fagene i læreruddannelsen... 5 Uddannelsens struktur... 6 Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS)... 7 Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen...

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.1 Side 0 af 10 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...1

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Studieordning for Læreruddannelsen UCC

Studieordning for Læreruddannelsen UCC Studieordning for 1.... 5 2. Studieordningens opbygning... 6 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for... 6 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler:... 6 3. Fagene i læreruddannelsen...

Læs mere

Studieordning for Læreruddannelsen UCC

Studieordning for Læreruddannelsen UCC Studieordning for 1.... 6 2. Studieordningens opbygning... 7 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for... 7 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler:... 7 3. Fagene i læreruddannelsen...

Læs mere

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere.

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Prøvereglement UCSJ Campus Roskilde og Campus Næstved Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Indhold Prøvereglement UCSJ, Campus Roskilde og Campus Næstved... 3 Gældende rammer for

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Såfremt den studerende vedvarende forsømmer sin mødepligt, kan den studerende miste retten til at fortsætte på studiet.

Såfremt den studerende vedvarende forsømmer sin mødepligt, kan den studerende miste retten til at fortsætte på studiet. 4.0 Generelle bestemmelser omkring mødepligt og deltagelsespligt Der er mødepligt til undervisningen og det forventes at den studerende er studieaktiv. Opfyldelsen af mødepligten og deltagelsespligt er

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Eksamenssnyd Journalnr.: U0026-7-01-2-12 Ref.: LAEL Dato: 14. januar 2013

Eksamenssnyd Journalnr.: U0026-7-01-2-12 Ref.: LAEL Dato: 14. januar 2013 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

Læreruddannelsen - Studieordningens fællesdel, gældende fra den Indholdsfortegnelse

Læreruddannelsen - Studieordningens fællesdel, gældende fra den Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 3 2. Prøver i læreruddannelsen... 3 2.1. Regelgrundlag... 3 2.2. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 3 2.3. Prøveformer i studieordningens

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Sygeplejerskeuddannelsen Prøver og anvendte bedømmelsesformer 2 Bestemmelser og formål med uddannelsens bedømmelser... 3 Prøveformer og anden bedømmelse i sygeplejerskeuddannelsen... 3 Interne og eksterne

Læs mere

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013 Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Dette dokument er gyldigt i læseåret 2012-2013 Ældre udgaver er ikke gældende. Eksamen er en vigtig begivenhed, som

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse 1. september 2016 Indhold Generelt... 3 Adgang til prøve... 3 Sygdom... 3 Prøveafholdelse... 4 Prøvedeltagelse...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt.

Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse Indhold 1. GE"ERELT... 2 2. I"DSTILLI"G TIL PRØVER... 3 3. MØDETID...

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSEN REGULERES AF FØLGENDE LOVE OG REGLER...

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...0 2. Tidsmæssig placering af prøverne...1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens institutionsdel Mulitimediedesigner AK, September 2014 v/ University College Nordjylland

Læs mere

Læreruddannelsen - Studieordningens fællesdel, gældende fra den Indholdsfortegnelse

Læreruddannelsen - Studieordningens fællesdel, gældende fra den Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 3 2. Prøver i læreruddannelsen... 3 2.1. Regelgrundlag... 3 2.2. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 3 2.3. Prøveformer i studieordningens

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Ramme for prøve i grundfag August 2015 Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Digital Konceptudvikling

Digital Konceptudvikling Digital Konceptudvikling Studieordning_Institutionel del September 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Tidsmæssig placering af prøverne... 3 Rammer og kriterier for uddannelsens prøver...

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Byggekoordinator AK AP Graduate in Construction and Business, Construction Coordinator Revideret maj 2015. Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Antal af prøver på Hovedforløb i grundfag: Ved start på hovedforløb opgøres det hvor mange/hvilke grundfagsprøver du skal til eksamen i.

Antal af prøver på Hovedforløb i grundfag: Ved start på hovedforløb opgøres det hvor mange/hvilke grundfagsprøver du skal til eksamen i. Eksamensreglement for elever Information om eksamen: 1. Merit/eksamen 2. Indstilling til eksamen 3. Antal prøver 4. Regler ved mundtlig eksamen 5. Regler ved skriftlig eksamen 6. Fælles regler for mundtlig

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning Find vejen frem VIA University College 2015 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 1: Den institutionelle del Denne studieordning består af en institutionsdel,

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne i Silkeborg

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne i Silkeborg Eksamensreglement for Akademiuddannelserne i Silkeborg Generelle regler Du skal medbringe billedlegitimation, som skal forevises på forlangende. Du skal møde senest 15 min før prøvens begyndelse ved skriftlige

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere

Rammer indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v

Rammer indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v Rammer indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v Studieordning 2015/16 Institutionsdel & Fællesdel 1 Præsentation af studieordningen... 4 2 Formål og mål med læreruddannelsen... 5 3 Uddannelsesdidaktiske

Læs mere

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011 Generelle regler for skriftlig eksamen 1. Eksaminanderne skal være på deres pladser i eksamenslokalet senest 15 minutter før prøvens begyndelse. 2. En eksaminand, der kommer for sent til skriftlig prøve,

Læs mere

Studieordning Læreruddannelsen Campus Carlsberg Læreruddannelsen Bornholm

Studieordning Læreruddannelsen Campus Carlsberg Læreruddannelsen Bornholm A. GENERELLE BESTEMMELSER FOR LÆRERUDDANNELSEN I UCC... 10 1. Læreruddannelsen i UCC... 10 2. Studieordningens opbygning... 11 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for læreruddannelsen i UCC... 11 Hoveddel

Læs mere

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD)

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD) Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD) Hovedbekendtgørelse (EUD) nr. 1010 af 22.09.2014 og bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af 16.01.14 og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262 af 20.03.07

Læs mere

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Indhold Eksamensvilkår... 1 Mødetid... 2 Udeblivelse... 2 Hvornår er en prøve begyndt?... 2 Sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Dette er et overordnet eksamensreglement for studerende på EASJ

EKSAMENSREGLEMENT. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Dette er et overordnet eksamensreglement for studerende på EASJ EKSAMENSREGLEMENT Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Dette er et overordnet eksamensreglement for studerende på EASJ Uddannelsesspecifikke eksamensreglementer er indskrevet i studieordningerne Indhold Eksamensregler

Læs mere

Studieordning Læreruddannelsen Campus Carlsberg Læreruddannelsen Bornholm

Studieordning Læreruddannelsen Campus Carlsberg Læreruddannelsen Bornholm A. GENERELLE BESTEMMELSER FOR LÆRERUDDANNELSEN I UCC... 10 1. Læreruddannelsen i UCC... 10 2. Studieordningens opbygning... 10 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for læreruddannelsen i UCC... 10 Hoveddel

Læs mere

Retningslinier for prøver og eksaminer For studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense

Retningslinier for prøver og eksaminer For studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense University College Lillebælt Fysioterapeutuddannelsen Retningslinier for prøver og eksaminer For studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense Modulordning Indholdsfortegnelse Formål med retningslinjerne...

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

Om prøver i læreruddannelsen (LU13)

Om prøver i læreruddannelsen (LU13) Om prøver i læreruddannelsen (LU13) Dette dokument redegør for s gældende fortolkning af prøveregler i læreruddannelsen fra 2013. Prøvereglerne er beskrevet i 18-22 i læreruddannelsesbekendtgørelsen, BEK

Læs mere

Generelle retningslinjer for interne og eksterne prøver ved SIR

Generelle retningslinjer for interne og eksterne prøver ved SIR VIA University College Dato: 12. november 2014 Journalnr.: U0272-7-01-1-13 Generelle retningslinjer for interne og eksterne prøver ved SIR - Gældende for studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

Læs mere

Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. for efter- og videreuddannelserne på

Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. for efter- og videreuddannelserne på Eksamensreglement for efter- og videreuddannelserne på Gældende fra februar 2012 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til eksamen... 3 2.1 Ordinære eksamener... 3 2.2 Reeksamination/sygeeksamen... 3 2.3

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur tilrettelæggelse m.v.)

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur tilrettelæggelse m.v.) Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur tilrettelæggelse m.v.) 1 Fællesdel/institutionsdel af studieordningen *... 4 1.1 Præsentation af studieordningen...

Læs mere

Studieordning for financial controller INSTITUTIONSDEL UCN

Studieordning for financial controller INSTITUTIONSDEL UCN Studieordning for financial controller INSTITUTIONSDEL UCN 2015-2017 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Academy Profession Degree Programme in Financial Management Version 1.0 01.09.2015

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder

Generelle indlæringsvanskeligheder PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

2015-2016. Praktik- og praksissamarbejde WWW.UCC.DK

2015-2016. Praktik- og praksissamarbejde WWW.UCC.DK 2015-2016 Praktik- og praksissamarbejde WWW.UCC.DK 1 Årets praktikinformation indeholder de oplysninger man løbende kan få brug for i forbindelse med praktik i læreruddannelsen UCC. Materialer til praktikken,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Eksamensregler

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Eksamensregler SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Eksamensregler - en del af Tillæg til Studieordningen 1 Indhold 3 Eksamensregler... 3 3.1 Prøver i sygeplejerskeuddannelsen:... 3 3.2 Indstilling til prøver:... 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for finansøkonom INSTITUTIONSDEL UCN

Studieordning for finansøkonom INSTITUTIONSDEL UCN Studieordning for finansøkonom INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2016 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Academy Profession Degree Programme in Financial Management Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 20 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

Eksamensregler for VIA UC Psykomotorikuddannelsen bilag til studieordning

Eksamensregler for VIA UC Psykomotorikuddannelsen bilag til studieordning Eksamensreglerne for Psykomotorikuddannelsen i VIA er udarbejdet som en hjælp til studerende for at give et overblik over relevante regler og informationer om eksamener i løbet af studiet. Eksamensreglementet

Læs mere