Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. januar 2009

Transkript

1 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. januar januar Nr. 52. Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering ved videregående uddannelser og 8, stk. 1, 9, stk. 3, og 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Bekendtgørelsen vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning, særlig vejledning og orlov ved bachelor- og kandidatuddannelser, jf. universitetsloven. Kapitel 2 Adgangskrav 2. Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse, jf. stk. 2, samt specifikke adgangskrav, jf. 3. Stk. 2. Følgende gymnasiale uddannelser er adgangsgivende: 1) Studentereksamen (stx). 2) Højere forberedelseseksamen (hf). 3) Højere handelseksamen (hhx). 4) Højere teknisk eksamen (htx). 5) Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen. 6) Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF). 7) Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB) eller Option Internationale du Baccalauréat (OIB). 8) Udenlandsk eksamen m.v., som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, eller som det ansøgte universitet har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen. Stk. 3. Adgangsgivende eksamen til bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), fødevarevidenskab og landinspektørvidenskab kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Stk. 4. Vurdering af udenlandske eksaminer, jf. stk. 2, nr. 8, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 3. Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter endvidere specifikke adgangskrav, som er bestemte gymnasiale fag på henholdsvis A-, B- eller C-niveau, jf. reglerne for de gymnasiale uddannelser, og eventuelt en praktisk prøve efter regler fastsat af universitetet. De specifikke adgangskrav er fastsat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling efter indstilling fra universiteterne, jf. bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen offentliggør ændringer af de specifikke adgangskrav på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen Skærpelser varsles med mindst 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for nye specifikke adgangskrav på bacheloruddannelser, hvor der ikke tidligere har været fastsat et sådant krav. Stk. 3. Når et fag forudsættes på et bestemt niveau, jf. stk. 1, skal ansøgeren have opfyldt bestågrænsen på dette eller et højere niveau i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende gymnasiale uddannelse. Indgår der i faget flere karakterer, er kravet opfyldt, hvis det vægtede gennemsnit efter reglerne for den pågældende uddannelse er mindst 2,0. Kravet kan ikke opfyldes ved oprunding. 4. Adgang til en bacheloruddannelse kan endvidere forudsætte, at den gymnasiale uddannelse er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået, jf. 3, stk. 3, med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 2,0. Karakterkrav fastsættes af universitetet. Stk. 2. Universitetets beslutning om fastsættelse af karakterkrav og ændringer heraf skal meddeles Universitets- og Bygningsstyrelsen, der offentliggør kravet på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen Fastsættelse af karakterkrav og skærpelser heraf skal varsles med mindst 2 år, før de får virkning. 5. Universitetet kan optage ansøgere på en bacheloruddannelse, selvom de i 3 og 4 forudsatte adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen, jf. dog stk. 2. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse, inden studiestart eller umiddelbart derefter, opfylder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets- og Bygningsstyrelsen, j.nr BD000481

2 28. januar Nr. 52. adgangskravene eller supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene. Stk. 2. Universitetet kan i tilfælde af forventet væsentlig adgangsbegrænsning på en bacheloruddannelse bestemme, at betinget optagelse efter stk. 1 ikke kan finde sted. Universitetets beslutning herom skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før beslutningen får virkning, og forinden skal Universitets- og Bygningsstyrelsen være orienteret herom. 6. Har ansøgeren bestået flere adgangsgivende gymnasiale uddannelser, lægges den først beståede uddannelse til grund, når eksamensgennemsnittet enten udgør en del af adgangskravet eller anvendes som udvælgelseskriterium. Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 7. Universitetet kan tillade ansøgere at søge optagelse på en bacheloruddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, jf. 2 og 3, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan betinges af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består en kvalifikationsprøve eller gennem en anden form for individuel bedømmelse dokumenterer nødvendige kvalifikationer. Stk. 3. Afgørelse efter stk. 1 og 2 omfatter kun den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet. 8. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. 1, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse fremgår af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. 9. Universitetet kan kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. Stk. 2. Universitetet kan kræve, at Studieprøven i dansk er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02. Stk. 3. Universitetet kan beslutte, at kravet om dansk A ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, kan erstattes af Studieprøven i dansk m.v. efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Skærpelser af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om danskkundskaber. 10. Hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Universitetet kan fastsætte, at ansøgere tillige skal bestå en særligt tilrettelagt prøve. Stk. 2. Universitetet kan beslutte, at en ansøger, der ikke har engelsk B ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, i stedet kan bestå en af universitetet særligt tilrettelagt prøve. Stk. 3. Krav til engelskkundskaber, herunder hvornår disse skal være dokumenteret, og hvilke krav der stilles til udenlandske prøver, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Skærpelser af krav til engelskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om engelskkundskaber. 11. Ved adgang til bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, gælder reglerne i dette kapitel, medmindre andet følger af andre regler. Kapitel 3 Optagelse og optagelseskapaciteten 12. Universitetet træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse. 13. Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, jf. stk. 2, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog 14, medmindre ministeriet fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten, jf. universitetsloven. Stk. 2. På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde. 14. En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse, jf. 8, stk. 1, 2. pkt., på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme universitetet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, jf. dog 15. Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilken bacheloruddannelse ved universitetet der giver ret til optagelse i henhold til stk. 1. Endvidere fastsættes det i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser ved universitetet og ved andre universiteter der i øvrigt giver adgang til kandidatuddannelsen, jf. 8, stk. 1. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 2, 2. pkt., må ikke udelukke, at studerende med en bacheloruddannelse, jf. 1, fra et andet universitet kan optages på kandidatuddannelsen. Universiteterne skal i fællesskab sikre, at studerende på bacheloruddannelserne orienteres om mulighederne for valg af relevante kandidatuddannelser ved eget og andre universiteter. 15. Ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages på en bachelor- eller kandidatuddannelse,

3 28. januar Nr. 52. hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen. Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Optagelse på bacheloruddannelser 16. Studiepladserne til bacheloruddannelser, jf. 13, stk. 1, opdeles i kvote 1 og kvote 2 og kan tillige opdeles i kvote 3. Kvote 1 kan opdeles i kvote 1a og kvote 1b. Alle bacheloruddannelser skal opdeles i kvote 1a og kvote 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsætter hvert år kvoternes størrelse, herunder eventuel opdeling i kvote 1a og kvote 1b samt opdeling i kvote 3, efter indstilling fra universitetet. Stk. 2. Kvote 3 kan kun oprettes til bacheloruddannelser, der udbydes på engelsk. Stk. 3. Overskydende pladser fra kvote 2 og 3, jf. 21 og 22, overføres til kvote 1. Stk. 4. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan godkende, at universitetet på visse bacheloruddannelser anvender et andet optagelsessystem end kvotesystemet. Stk. 5. Universitetet offentliggør den fastsatte fordeling af studiepladserne efter stk. 1 og et eventuelt andet optagelsessystem efter stk. 4 på sin hjemmeside. 17. Studiepladserne i kvote 1a tildeles efter faldende optagelseskvotient, jf. stk. 2, ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. 2, stk. 2, nr. 1-8, bortset fra ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient, jf. 21, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. Optagelseskvotienten er eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen justeret i henhold til reglerne i 18 eller eksamensgennemsnittet af en omregnet udenlandsk eksamen, jf. dog 42. Stk. 3. Hvis der foreligger usædvanlige forhold kan universitetet dispensere fra reglerne i stk En ansøger med en adgangsgivende uddannelse, jf. 2, stk. 2, nr. 1-4, der er afsluttet op til 2 år før ansøgningsåret, jf. dog stk. 4, får justeret sit eksamensgennemsnit, jf. stk. 3, hvis det skal anvendes som udvælgelseskriterium, jf. 17. Tidspunktet for afslutning af den adgangsgivende uddannelse er datoen for udstedelsen af eksamensbeviset. Stk. 2. Hvis ansøgeren har bestået flere gymnasiale eksaminer, kan kun den først beståede eksamen benyttes som grundlag for justering efter stk. 1. Stk. 3. Justeringen af eksamensgennemsnittet efter stk. 1 foretages ved at multiplicere det opnåede eksamensgennemsnit, jf. 42, med 1,08. Gennemsnittet beregnes med én decimal. Stk. 4. Universitetet forlænger 2-års-fristen efter stk. 1, jf. 45, stk. 2, hvis ansøgeren har været forhindret i at påbegynde en uddannelse på grund af følgende forhold: 1) Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår. 2) Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets internationale operationer. 3) Adoption eller barsel. 4) Længerevarende sygdom. 5) Pasning af nærstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende. Stk. 5. Fristforlængelse efter stk. 4 gives med hele ansøgningsår. En ansøger kan dog højst få sammenlagt 4 års fristforlængelse. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for fristforlængelse er opfyldt. Stk. 6. En ansøger med en adgangsgivende uddannelse, jf. 2, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, justeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk En ansøger, der selv kan bestemme tidspunktet for afslutningen af den adgangsgivende uddannelse, får kun justeret sit eksamensgennemsnit, hvis den gennemførte undervisning og de dertil knyttede prøver er afsluttet inden for en periode, der svarer til den normerede eller normale uddannelsestid for den pågældende uddannelse. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for justering er opfyldt. 19. Studiepladserne i kvote 1b tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med en adgangsgivende uddannelse, jf. 2, stk. 2, nr. 1-4, der opfylder betingelserne for optagelse i kvote 1a, men som ikke har kunnet optages i denne kvote. Stk. 2. Optagelseskvotienten efter stk. 1 beregnes som gennemsnittet af 4 skriftlige eksamenskarakterer i den gymnasiale uddannelse beregnet med én decimal, jf. nr. 1-4, lagt sammen med eksamensgennemsnittet beregnet efter 17, stk. 2: 1) For ansøgere med en studentereksamen, jf. 2, stk. 2, nr. 1, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet. 2) For ansøgere med en højere forberedelseseksamen, jf. 2, stk. 2, nr. 2, indgår dansk, engelsk, matematik samt den større skriftlige opgave. 3) For ansøgere med en højere handelseksamen, jf. 2, stk. 2, nr. 3, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet. 4) For ansøgere med en højere teknisk eksamen, jf. 2, stk. 2, nr. 4, indgår dansk, matematik, engelsk samt teknologi. Stk. 3. For ansøgere med flere fag på A-niveau, udover dansk og eventuelt engelsk, jf. stk. 2, nr. 1 og 3, indgår karakteren fra det A-niveau fag, hvori der er opnået den højeste karakter. For ansøgere, der har fag på et højere niveau end det krævede i den pågældende gymnasiale uddannelse, indgår karakteren fra faget på det højere niveau, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Stk. 4. En ansøger med en adgangsgivende uddannelse, jf. 2, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, korrigeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 2. Kravet om dansk kan erstattes af ansøgerens modersmål på A- niveau eller tilsvarende niveau. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for korrigering er opfyldt. 20. Hvis det ikke er muligt at optage alle ansøgere med samme optagelseskvotient, jf. 17 og 19, sker udvælgelsen ved lodtrækning, der foretages af koordineringssekretariatet, jf. bekendtgørelse om procedure for koordinering af uddan-

4 28. januar Nr. 52. nelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, om tilmelding til 10. klasse og om meddelelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning (procedurebekendtgørelsen). Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor universitetet på forhånd har garanteret optagelse med en bestemt kvotient eller givet tilsagn om senere optagelse med en bestemt kvotient. 21. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter regler fastsat af universitetet til: 1) Ansøgere, der opfylder adgangskravene til uddannelsen, jf. 2, stk. 2, 3 og 4, men som ikke har en tilstrækkelig kvotient til at kunne optages i kvote 1a og 1b. 2) Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, jf. 2, stk. 2, men som opfylder alternative adgangskrav til den pågældende uddannelse. 3) Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, jf. 7. 4) Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, jf. 2, stk. 4, men som ikke kan omregnes til en optagelseskvotient i kvote 1, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. 22. Stk. 2. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger. Hvis erhvervsarbejde indgår i vurderingen, er værnepligtstjeneste sidestillet hermed. Universitetet må ikke anvende alder eller lodtrækning som udvælgelseskriterier. I kriterierne kan erhvervsarbejde og andre aktiviteter højst vægtes med en periode på sammenlagt 12 måneder. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 2 år, før de får virkning. Stk. 3. Hvis erhvervsarbejde indgår i den konkrete vurdering, skal erhvervsarbejde, der optjenes ved udstationering som led i kontrakt med forsvaret, medregnes med hele kontraktperioden, jf. dog stk. 2, sidste pkt., uanset at kontraktperioden først udløber efter ansøgningsfristen, dog senest indtil studiestart. Det samme gælder for værnepligtstjeneste. Stk. 4. I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der efter ministeriets godkendelse indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. Stk. 5. Universitetet kan give betinget garanti for en studieplads det følgende år eller ved førstkommende optagelsesrunde. Stk. 6. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan universitetet dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk Studiepladserne i kvote 3 tildeles efter regler fastsat af universitetet til ansøgere, der har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, jf. 2, stk. 4, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse. Stk. 2. Studiepladserne tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive, faglige kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 1 år, før de får virkning. Stk. 3. Antallet af studiepladser, der tildeles ansøgere efter stk. 1, jf. 13, stk. 1, fastsættes således, at der sikres studiepladser til de ansøgere, der ikke har behov for opholdstilladelse, og som er bedre kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen end ansøgere efter stk. 1. Stk. 4. Ansøgere, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan kun søge om optagelse i kvote 3. Stk. 5. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan universitetet dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk Universitetet kan samtidig med den ordinære optagelse fastsætte et ekstra antal pladser (ventelistepladser), som kan søges samtidig med ansøgning om optagelse til kvote 1 og 2. Ansøgere til disse pladser opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse. Universitetet kan bestemme, at der kun optages til ventelister i kvote 1. Stk. 2. Retten til en studieplads bortfalder, hvis ansøgeren på ventelisten ikke har taget imod tilbud om studieplads inden for en frist fastsat af universitetet. Har ansøgeren ikke fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres ventelistepladsen til et tilsagn om optagelse senest det følgende år. Det er dog en betingelse for optagelse det følgende år, at ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav og krav til bestemte minimumskarakterer i enkelte fag, der gælder for uddannelsen det pågældende år, jf. 3 og 4. Uanset at der er opnået tilsagn om optagelse, skal der indsendes ny ansøgning året efter. 24. Ansøgning om optagelse sker digitalt via Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen eller manuelt ved brug af skemaer på papir, jf. dog stk. 4, for så vidt angår kvote 3. Stk. 2. Der kan søges om optagelse ved indtil 8 af de optagelsesområder, der fremgår af ansøgningsskemaet, jf. stk. 1. Stk. 3. Ansøgeren sender ansøgningsskema og dokumentation for adgangsgrundlaget til den eller de søgte uddannelsesinstitutioner, samt prioriteringsskema til den højst prioriterede institution. Dokumentation for adgangsgrundlag skal eftersendes, hvis ansøgeren ikke har modtaget eksamensbevis eller lignende før udløbet af ansøgningsfristen, jf. 25, og senest inden en af universitetet fastsat frist. Stk. 4. Ansøgning om optagelse gennem kvote 3 sker efter regler fastsat af universitetet og offentliggjort på universitetets hjemmeside. 25. Ansøgningsfristen ved optagelse på bacheloruddannelser er følgende: 1) Ansøgningsfristen er den 15. marts kl for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 2, og for ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. 2, stk. 2, nr. 7 og 8, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. nr. 4. 2) Ansøgningsfristen er den 15. marts kl for ansøgere til uddannelser, hvor der som led i adgangskravene indgår en optagelsesprøve. 3) Ansøgningsfristen er den 5. juli kl for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 1. 4) Ansøgningsfristen fastsættes af universitetet for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 3, jf. stk. 4. An-

5 28. januar Nr. 52. søgningsfristen offentliggøres på universitetets hjemmeside. Stk. 2. Universitetet skal senest den 30. juli give de ansøgere, der kan optages ved universitetet gennem kvote 1 og kvote 2, tilbud om en studieplads. Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet. Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen. Stk. 3. Koordineringssekretariatet giver senest den 30. juli på vegne af universiteterne meddelelse til de ansøgere til kvote 1 og 2, der ikke kan optages ved nogen af de søgte bacheloruddannelser. Stk. 4. Universitetet kan løbende give de ansøgere, der kan optages ved universitetet gennem kvote 3, tilbud om en studieplads, dog senest den 1. juni. Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet. Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen. Universitetet giver senest den 1. juni ansøgere, der ikke kan optages ved universitetet, meddelelse om afslag. Universitetet meddeler koordineringssekretariatet, hvem der er blevet optaget gennem kvote 3 senest den 15. juni. Stk. 5. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., hvis der foreligger usædvanlige forhold. 26. Ansøgere til kvote 1 og 2, der ikke er optaget ved nogen af de søgte bacheloruddannelser, får samtidig med meddelelsen om afslag, jf. 25, stk. 3, en liste over uddannelser, hvor der er ledige pladser. For optagelse til ledige pladser fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister. Hvis der er flere ansøgere til en bacheloruddannelse, end der er ledige pladser, optages ansøgere efter objektive kriterier fastsat af universitetet. Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af de ledige pladser. Optagelse på kandidatuddannelser 27. For optagelse til kandidatuddannelser fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister. Stk. 2. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside ansøgningsfrist, optagelsesprocedure samt tidspunktet for tilbud om en studieplads efter stk. 1, samt eventuelt krav om bekræftelse af tilbuddet. 28. Universitetet kan, med baggrund i den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse, i studieordningen for kandidatuddannelsen fastsætte regler om, hvornår den studerende senest kan søge optagelse på kandidatuddannelsen efter at have afsluttet bacheloruddannelsen. 29. Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en kandidatuddannelse, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet, jf. dog 14, stk. 1, og 30. Adgangsbegrænsningen skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før begrænsningen får virkning. Stk. 2. Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af adgangsbegrænsningen. Stk. 3. I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der efter ministeriets godkendelse indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. 30. På kandidatuddannelser, der udbydes på engelsk, kan universitetet reservere et antal studiepladser til højt kvalificerede ansøgere, der har en udenlandsk bacheloreksamen, som vurderes at opfylde adgangskravene, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse. Ansøgningsfrist og tidspunkt for tilbud om en studieplads kan for disse ansøgere ligge tidligere end for øvrige ansøgere. Stk. 2. Antallet af studiepladser, der tildeles ansøgere efter stk. 1, jf. 13, stk. 1, fastsættes således, at der sikres studiepladser til de ansøgere, 1) der ikke har behov for opholdstilladelse, og som enten har ret til at blive optaget på uddannelsen, jf. 14, stk. 1, eller er bedre kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen end øvrige ansøgere efter stk. 1, eller 2) der har behov for opholdstilladelse, og som enten har ret til at blive optaget på uddannelsen, jf. 14, stk. 1, eller er tildelt friplads eller friplads med stipendium. Stk. 3. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside ansøgningsfrist, optagelsesprocedure samt tidspunkt for tilbud om og afslag på en studieplads efter stk. 1 samt eventuelt krav om bekræftelse af tilbuddet. Kapitel 4 Indskrivning m.v. 31. Den studerende indskrives administrativt på det relevante studietrin på uddannelsen til en af følgende kategorier: 1) Bacheloruddannelse. 2) Kandidatuddannelse. 3) Modul eller dele heraf med henblik på merit i anden uddannelse. 4) Gæstestuderende i øvrigt. Stk. 2. Hvis de optagne fordeles på flere studiestartstidspunkter, indskrives ældre optagne før yngre, medmindre en ældre ansøger har ansøgt om udskudt studiestart. Stk. 3. Er der flere studiestartstidspunkter på en bacheloreller kandidatuddannelse, skal universitetet informere ansøgerne herom samt oplyse om kriteriet for fordeling fra det tidspunkt, hvor der kan søges om optagelse på uddannelsen. Stk. 4. Efter indskrivning er den studerende omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de regler, der gælder for studerende på den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet. Stk. 5. Universitetet kan fastsætte nærmere interne regler om indskrivningen. 32. Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. dog 31, stk. 1, nr. 3 og 4. Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

6 28. januar Nr Universitetet bringer indskrivningen til ophør, når den studerende 1) har gennemført en uddannelse, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg eller ikke opfyldt reglerne om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, jf. bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), 3) er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse, 4) melder sig ud af uddannelsen, eller 5) er varigt bortvist fra universitetet, jf. universitetslovens 14, stk Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. 33, nr. 1, kan den pågældende ikke på ny søge optagelse/indskrivning på samme uddannelse. Stk. 2. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. 33, nr. 2, som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg, kan universitetet tillade den pågældende at søge optagelse/indskrivning på samme uddannelse på ny, jf. dog 15. Stk. 3. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. 33, nr. 2, som følge af, at den studerende ikke har opfyldt reglen om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven, kan universitetet tillade den pågældende at søge optagelse på ny, jf. dog 15. Tilladelse gives, 1) hvor universitetet på grundlag af en konkret faglig vurdering skønner, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller 2) hvor uddannelsens indhold er væsentligt ændret. Stk. 4. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. 33, nr. 3, kan den pågældende søge optagelse/indskrivning på ny, jf. dog 15. Stk. 5. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. 33, nr. 4, kan den pågældende søge optagelse/indskrivning på ny, jf. dog 33, nr. 1-3, og 15. Optagelse kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør. Stk. 6. Hvor den pågældende optages/indskrives på ny, jf. stk. 2-5 og 41, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen. Hvor eksamensforsøg er opbrugt, kan universitetet give den studerende tilladelse til nye eksamensforsøg efter reglerne for den pågældende uddannelse. 35. Studerende, der har været udmeldt i et semester, eller hvor indskrivningen er bragt til ophør, dele af et semester eller tilsvarende, jf. 34, stk. 5, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen. 36. Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år. Det skal af reglerne fremgå, hvad der forstås ved studieaktivitet for uddannelsen. Stk. 2. Regler om de prøver, som den studerende i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal have bestået inden udgangen af andet studieår, gælder uafhængig af regler fastsat i medfør af stk. 1. Stk. 3. Det skal af universitetets regler fremgå, at universitetet, hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan dispensere fra studieaktivitetskravet. Kapitel 5 Særlig vejledning 37. En studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3 og 4, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. Den særlige vejledning kan tilrettelægges med individuelle eller kollektive samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus arrangementer m.v., jf. stk. 5. Stk. 2. Hvis en studerende er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3 og 4, skal universitetet rette henvendelse til den studerende og tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale. Samtalens indhold og tidsmæssige placering tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk. 5. Stk. 3. Ved beregningen af den periode, som en studerende er forsinket i forhold til den normerede studietid, indgår ikke perioder med forsinkelse eller orlov som følge af barsel og adoption, samt perioder med orlov som følge af indkaldelse til værnepligtstjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale operationer, længerevarende sygdom, pasning af nærstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende eller tilsvarende forhold. Stk. 4. Retten til særlig vejledning omfatter alene studerende, som har risiko for at afbryde uddannelsen som følge af, at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid. Stk. 5. Universitetet fastsætter nærmere interne regler om særlig vejledning, herunder hvilke studerende der har ret til at modtage vejledningen. Kapitel 6 Orlov 38. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Stk. 3. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd. 39. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen eller første halve studieår på kandidatuddannelsen og har bestået de prø-

7 28. januar Nr. 52. ver, der i henhold til studieordningen er placeret på henholdsvis første studieår og første halve studieår, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Stk. 3. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i 5 i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om statens uddannelsesstøtte og lov om værnepligtsorlov m.v. Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 7 Studieskift og overflytning 40. Skift til ny bachelor- eller kandidatuddannelse på samme universitet eller på andet universitet kan kun ske gennem ny optagelse efter reglerne om adgang og optagelse i denne bekendtgørelse bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 2. Stk. 2. Hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år af den uddannelse, som ansøgeren ønsker at skifte til, skal ansøgeren ikke søge om optagelse, men søge om indskrivning. Indskrivning forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende studietrin på uddannelsen. Indskrivning sker i øvrigt, inden for rammerne af denne bekendtgørelse, efter universitetets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser. 41. Overflytning til samme bacheloruddannelse ved et andet universitet kan tidligst meddeles, når den studerende har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår. Overflytning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin. Overflytning sker ved indskrivning og i øvrigt efter det modtagende universitets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser. Stk. 2. Overflytning til samme kandidatuddannelse ved et andet universitet forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin. Overflytning sker ved indskrivning og i øvrigt efter det modtagende universitets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser. Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., hvis der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 8 Andre bestemmelser 42. Karakterer og karaktergennemsnit efter 3, stk. 3, 4, stk. 1, og 9, stk. 2, er angivet efter 7-trins-skalaen, jf. reglerne om karaktergivning i de gymnasiale uddannelser. Stk. 2. Når eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende uddannelse, jf. 2, stk. 2, nr. 1-4 og 6, anvendes som udvælgelseskriterium eller udgør en del af adgangskravet, anvendes 7-trins-skalaen. Stk. 3. Omregning af gennemsnit fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen sker efter omregningstabeller, som offentliggøres på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen Stk. 4. Omregning efter stk. 1 og 2 for ansøgere med adgangsgivende uddannelser, jf. 2, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, sker, når resultatet kan omregnes til 7-trins-skalaen, efter omregningstabeller, som offentliggøres på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen Stk. 5. Eventuel justering af eksamensgennemsnittet, jf. 18, foretages efter omregningen til 7-trins-skalaen. 43. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan tillade universitetet at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen. Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. 44. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af den afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. 45. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2009, jf. dog stk Stk har virkning fra optagelsen i 2009, og den finder anvendelse for ansøgere, der har afsluttet deres gymnasiale uddannelse i 2007 og senere. Stk. 3. Kvote 1b, jf. 19, kan kun anvendes for ansøgere med en adgangsgivende uddannelse, som er gennemført i 2008 eller senere. 46. Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) ophæves. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 28. januar 2009 HELGE SANDER / Gertie Lund

8 Specifikke adgangskrav ved de enkelte bacheloruddannelser fra 2009: Bilag 1 Uddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab. 1. Humaniora Uddannelserne underopdeles i 1.1. Humanistiske bacheloruddannelser og 1.2. Erhvervssproglige bacheloruddannelser Humanistiske bacheloruddannelser Alle humanistiske bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser De enkelte humanistiske bacheloruddannelser Engelsk Engelsk sprog og internationale studier Fransk Fransk sprog, litteratur og kultur Tysk Tysk sprog, litteratur og kultur Spansk Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Spansk sprog og internationale studier Spansk sprog og kultur Indianske sprog og kulturer Historie Kommunikation og it Oplevelsesteknologi (engelsksproget) Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte humanistiske bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Engelsk A Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B Spansk A Spansk B Historie A eller Samfundsfag B og Historie B eller Samfundsfag B og Idehistorie B eller Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller Historie B, Samfundsfag C og Religion C Matematik B 8

9 Audiologi Audiologopædi Balkanstudier Bosnisk-kroatisk-serbisk/Østeuropastudier Brasilianske studier Bulgarsk Dansk, Dansk/nordisk, Nordisk sprog og litteratur Design og kulturøkonomi Digital design it, æstetik og interaktion Dramaturgi Eskimologi Etnografi Europæisk etnologi Film- og medievidenskab Filosofi, Filosofi og videnskabsteori Finsk Forhistorisk arkæologi Grækenlandsstudier Hebraisk Humanistisk informatik Humanistiske basisstudier (Roskilde Universitet) Humanistiske internationale basisstudier (Roskilde Universitet) (engelsksproget) Idéhistorie Indologi, Indisk filologi Indoeuropæisk Indonesisk/Sydøstasienstudier Informationsvidenskab Journalistik (Roskilde Universitet) Koreastudier Kultur- og sprogmødestudier Kunsthistorie Lingvistik Litteraturvidenskab, Litteraturhistorie Logopædi Kommunikation Medievidenskab Middelalder- og renæssancearkæologi Nederlandsk Nærorientalsk Performance-design Persisk Polsk Portugisisk Pædagogik Pædagogik og uddannelsesstudier Pædagogisk audiologi Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bacheloruddannelser 9

10 Religion, Religionsvidenskab Retorik Sydasienstudier Teatervidenskab Thai/Sydøstasienstudier Tibetologi Tjekkisk/Østeuropastudier Tyrkisk Ungarsk/Østeuropastudier Æstetik og kultur Arabisk Arabisk A 1) Arabisk- og islamstudier Græsk klassisk Græsk A 1) og Latin A 1) Græsk-romersk sprog og kultur Klassisk arkæologi Klassisk filologi Latin Italiensk Italiensk A 1) Italiensk sprog, litteratur og kultur Japanstudier Japansk A 1) Kinastudier Kinesisk A 1) Oldtidskundskab Græsk A 1) Russisk Russisk A 1) Russisk/Østeuropastudier Journalistik (Syddansk Universitet) Bestået optagelsesprøve, der afholdes af universi- Musik, Musikvidenskab Musikterapi tetet Bestået optagelsesprøve, der afholdes af universitetet 1) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes af denne undervisning Erhvervssproglige bacheloruddannelser Alle erhvervssproglige bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser 10

11 De enkelte erhvervssproglige bacheloruddannelser Erhvervssprog engelsk Information Management (engelsksproget) Marketing and Management Communication (engelsksproget) Erhvervssprog fransk Erhvervssprog tysk Erhvervssprog spansk Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte erhvervssproglige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Engelsk A Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B Spansk A Erhvervssprog arabisk Arabisk A 1) Erhvervssprog dansk Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervssproglige bacheloruddannelser 1) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes af denne undervisning. 2. Teologi Bacheloruddannelse Uddannelsesspecifikke adgangskrav Teologi Dansk A, Engelsk B, Græsk A og Latin A. Bacheloruddannelsen er tilrettelagt, så studerende uden Græsk A og/eller Latin A opnår dette niveau undervejs i uddannelsen (propædeutik). 3. Samfundsvidenskab Uddannelserne underopdeles i 3.1. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser og 3.2. Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Alle samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B De enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Økonomi Administration/Samfundsfag Erhvervsøkonomi European Studies (engelsksproget) Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Matematik A Matematik B 11

12 Forvaltning Internationale udviklingsstudier Offentlig administration Psykologi Samfundsfag Socialvidenskab Sociologi Statskundskab/Samfundsfag Samfundsvidenskabelige basisstudier (Roskilde Universitet) Samfundsvidenskabelige internationale basisstudier (Roskilde Universitet) (engelsksproget) Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Virksomhedsstudier Miljøplanlægning Antropologi Arbejdslivsstudier Globale Studier (engelsksproget) Jura 3.2. Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser Alle erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser De enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser Business Administration and Service Management (engelsksproget) Business Administration and Sociology (engelsksproget) International Business (engelsksproget) International Business and Politics (engelsksproget) Erhvervsøkonomi-matematik Business Language and Culture (SPRØK) (engelsksproget) Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Matematik B Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Engelsk A Matematik A Engelsk A, og afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, 12

13 Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (SPRØK) Asian Studies Programme (engelsksproget) Erhvervsøkonomi med erhvervssprog (HA-1 fremmedsprog) Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT) Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT) i kinesisk (engelsksproget) Business Administration (engelsksproget) Erhvervsøkonomi, almen Erhvervsøkonomi-erhvervsret Erhvervsøkonomi-erhvervsret i skat Erhvervsøkonomi-filosofi Erhvervsøkonomi-informationsteknologi Erhvervsøkonomi-psykologi Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A Afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A Engelsk A, og afhængig af det valgte sprog: japansk A 2) eller kinesisk A 2) Afhængig af det valgte fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A Afhængig af de(t) valgte fremmedsprog: arabisk A 2), fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A Kinesisk A 2) Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser 2) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen. 4. Naturvidenskab Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Alle naturvidenskabelige bacheloruddannelser De enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser Fysiske fag (Astronomi, Biofysik, Fysik, Geofysik, Meteorologi) Kemiske fag (Kemi, Medicinalkemi, Miljøkemi) Bioinformatik Biokemi Biologi-bioteknologi Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: Dansk A Engelsk B Matematik A Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Fysik A og Kemi B eller Fysik B og Kemi A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A 13

14 Biologiske fag (Biologi, Medicinalbiologi, Miljøbiologi, Molekylærbiologi, Molekylær medicin) Biomedicin Farmaceutisk kemi Fødevarevidenskab Geologi Geologi-geoscience IT og sundhed Jordbrug, fødevarer og miljø Lægemiddelvidenskab Molekylær biomedicin Nanobioscience Nanoscience Naturressourcer Naturvidenskab (Syddansk Universitet) Naturvidenskabelige basisstudier (Roskilde Universitet) Naturvidenskabelige internationale basisstudier (Roskilde Universitet) (engelsksproget) Veterinærmedicin Landskabsarkitektur Produkt og designpsykologi Idræt Idræt og sundhed Teknisk Audiologi Digitale medier og design Informatik Informationsteknologi Medialogi Datalogi Geografi Geografi & geoinformatik IT Matematiske fag (Forsikringsmatematik/ Aktuar, Jordbrugsøkonomi, Matematik, Matematik-økonomi, Statistik, Matematik og Statistik) Softwareudvikling 5. Sundhedsvidenskab Sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser Alle sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A Matematik B i stedet for Matematik A. Fysik B Ved Idræt (Aarhus Universitet og Aalborg Universitet) tillige bestået optagelsesprøve, der afholdes af universitetet Matematik B i stedet for Matematik A. Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for naturvidenskabelige uddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: Dansk A Engelsk B Matematik A 14

15 De enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser Farmaceut Klinisk biomekanik Lægevidenskab Medicin med industriel specialisering Odontologi Folkesundhedsvidenskab 6. Teknisk videnskab Teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser Alle teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: Dansk A Engelsk B Matematik A Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser De enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser Fysik og teknologi Fysik og nanoteknologi Bioteknologi Geoteknologi Kemi, miljø og bioteknologi Kemi og teknologi Miljøteknologi Nanoteknologi Sundhed og produktion Arkitektur og design By-, energi- og miljøplanlægning Byggeri og anlæg Byggeteknologi Design og innovation Elektronik og it Elektroteknologi Energi Infrastruktur Internetteknologier og computersystemer Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Fysik A og Kemi B Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A 15