Analyse af psykisk sygdom og misbrug i udsatte boligområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af psykisk sygdom og misbrug i udsatte boligområder"

Transkript

1 Analyse af psykisk sygdom og misbrug i udsatte Af Bodil Helbech Hansen, Indhold 1 Resumé... Baggrund Almene og udsatte Geografisk fordeling af almene og udsatte Beboerne i almene og udsatte Psykiske problemer i almene og udsatte Brug af hospitalspsykiatrien Brug af privatpraktiserende psykiatere Brug af psykologer Psykiske lidelser Misbrug i almene og udsatte Alkoholmisbrugere i behandling Psykiske lidelser og kontakt til psykiatrien blandt alkoholpatienter Henvisning til alkoholbehandling Tidligere behandling for alkoholmisbrug Afslutning af behandling Stofmisbrugere i behandling Psykiske lidelser og kontakt til psykiatrien blandt misbrugspatienter Type af stofmisbrug Tidligere behandling for stofmisbrug Afslutning af behandling...33 Bilag 1. Afgrænsning af psykiske lidelser i hospitalspsykiatrien...36 Bilag. Forbrug af ydelser efter alder...37 Bilag 3. Alkoholbehandling efter alder, køn og etnisk baggrund...38 Bilag 4. Stofmisbrugsbehandling efter alder, køn og etnisk baggrund...39 Bilag 5. Hyppighed af forskellige hovedstoffer i stofmisbrugsbehandlingen...4

2 1 Resumé I denne analyse kortlægges udbredelsen af psykiske problemer og misbrug blandt borgere bosat i forskellige typer af udsatte i Danmark. Resultaterne sammenlignes med den danske befolkning generelt. Analysen giver således et billede af koncentrationen af sociale problemer i udsatte, samt oplysninger om typen af problemer og den relative udbredelse af problemerne i forskellige grupper af beboere i områderne. Som indikation på sociale problemer i befolkningen anvendes oplysninger om borgernes brug af psykiatriske sundhedsydelser, registrerede psykiske lidelser og indskrivning i misbrugsbehandling både alkohol og stoffer. Side af 44 Typer og omfang af almene Knap en million danskere bor i almene, og hver fjerde af disse bor i et udsat område, som er omfattet af en boligsocial helhedsplan. Hver fjerde beboer i områder med helhedsplaner er også i et område kategoriseret som særligt udsat, dvs. inkluderet på den såkaldte ghettoliste. Stort set alle særligt udsatte områder har en boligsocial helhedsplan, jf. figur 1.1 og noten hertil. Figur 1.1 Typer af Almene Områder med boligsociale helhedsplaner Særligt udsatte Note: Egen skitse til begrebsforklaring. Relationen mellem arealerne i de forskellige ellipser svarer ikke præcist til relationen mellem nes størrelse i virkeligheden. Desuden er nogle få særligt udsatte (ca. 1 pct. af beboerne) ikke omfattet af boligsociale helhedsplaner. Almene boliger udgør over halvdelen af boligmassen i nogle kommuner, fx Brøndby og Albertslund, mens det kun er få procent i andre kommuner. Kun 16 kommuner havde i 15, som er kategoriseret som særligt udsatte. Beboere i almene og udsatte Blandt beboere i almene med boligsociale helhedsplaner og især særligt udsatte er der en overvægt af børn og unge. Særligt udsatte er desuden qua definitionen karakteriseret ved en meget høj andel af ikke-vestlige indvandrere. Brug af hospitalspsykiatrien Beboere i almene bruger hospitalspsykiatrien langt mere end andre borgere. Selvom beboere i almene kun udgør en sjettedel af alle, står de får mere end en tredjedel af alle kontakter i hospitalspsykiatrien. Beboere i almene med boligsociale helhedsplaner og særligt udsatte bruger hospitalspsykiatrien mindre end beboere i andre almene. Det kan virke

3 overraskende i lyset af de særlige udfordringer, disse områder er karakteriseret af. Det rejser spørgsmålet, om der reelt er færre psykiske problemer i disse områder, og/eller om der er særlige barrierer i adgangen til psykiatrien eller kulturelle forskelle, der kan forklare fundet. Når resultaterne justeres for forskelle i etnisk baggrund, forsvinder en del af men ikke hele forskellen mellem almene med boligsociale helhedsplaner/særligt udsatte og øvrige almene. Uden for almene har borgere med dansk baggrund samme sandsynlighed for at bruge hospitalspsykiatrien som borgere med ikkevestlig baggrund, men i almene og især i de særligt udsatte områder bruger beboere med dansk baggrund hospitalspsykiatrien mest. Hvad denne forskel mellem etniske danskere og indvandrere i de særligt udsatte skyldes, kan analysen ikke belyse. Mulige forklaringer kunne være forskellige selektionsmekanismer i forhold til valg af bosætning i områderne blandt hhv. danskere og indvandrere, kulturelle forskelle eller barrierer i adgangen til ydelserne. Side 3 af 44 Merforbruget af psykiatrien i almene er drevet af et ekstraordinært højt forbrug blandt de ældre voksne (35-64 år). Blandt børn og unge i almene med boligsociale helhedsplaner og særligt udsatte er forbruget af psykiatrien lavere end i andre almene. Det er bemærkelsesværdigt i lyset af det høje forbrug af psykiatrien i forældregenerationen i områderne. Hvorvidt det er et udtryk for mangel på opmærksomhed på udredning og behandling af psykiske lidelser blandt børn i disse områder mangler at blive undersøgt. Brug af privatpraktiserende psykiatere og psykologer Beboere i almene bruger privatpraktiserende psykiatere langt mere end andre borgere, mens brug af psykolog (med tilskud under sygesikringen) er omtrent lige udbredt i og uden for almene. I almene med boligsociale helhedsplaner og særligt udsatte er brug af psykolog mindre udbredt end i andre almene, hvilket sandsynligvis hænger sammen med brugerbetalingen på psykologhjælp. Brug af psykiatere er omtrent lige udbredt blandt borgere med dansk baggrund og borgere med ikke-vestlig baggrund, mens brug af psykolog er mest udbredt blandt borgere med dansk baggrund. Psykiske lidelser (i hospitalspsykiatrien) Mange psykiatripatienter har flere psykiske lidelser. Blandt diagnosticerede patienter i hospitalspsykiatrien har 39 pct. mindst to lidelser og 1 pct. har mindst 3 lidelser. Der er forskel på, hvilke typer af psykiske lidelser patienter fra forskellige kommer med. Blandt psykiatripatienter fra almene er der en overvægt af patienter med skizofreni, misbrug, personlighedsforstyrrelser og posttraumatisk stress, mens der blandt psykiatripatienter, som bor uden for almene, er en overvægt af patienter med spiseforstyrrelser, autisme og ADHD. Blandt patienter fra særligt udsatte er posttraumatisk stress næsten 6 gange så udbredt end blandt patienter fra ikke-almene. Depression er dog den hyppigste diagnose blandt patienter fra alle typer af. 3

4 Side 4 af 44 4

5 Behandling for alkohol- og stofmisbrug Beboere i almene har 3-4 gange så stor sandsynlighed for at have været i behandling for alkoholafhængighed eller stofmisbrug sammenlignet med andre. Heroinmisbrug er mest udbredt blandt stofmisbrugere i behandling fra særligt udsatte, mens hash, kokain, amfetamin m.m. er mest udbredt blandt misbrugere uden for almene. I alle typer af har borgere med dansk baggrund højere sandsynlighed for at have været i misbrugsbehandling (både alkohol og stoffer) end indvandrere og efterkommere. Alkohol- og stofmisbrugsbehandling er lidt mindre udbredt i særligt udsatte end i øvrige almene, hvilket skyldes den etniske sammensætning i områderne. Side 5 af 44 To tredjedele af alle alkoholbehandlinger er blandt personer, som også tidligere har været i behandling, mens det samme gælder tre ud af fire stofmisbrugsbehandlinger. Kun omkring hver fjerde alkohol- eller stofmisbrugsbehandling afsluttes med, at borgeren er færdigbehandlet. Halvdelen af alle alkoholbehandlinger afsluttes, fordi borgeren udebliver fra behandlinger eller selv ønsker at afslutte behandlingen mod behandlingsinstitutionens råd. Det samme gælder for hver tredje stofmisbrugsbehandling. Depression er den hyppigste samtidige diagnose blandt alkoholpatienter, mens ADHD og personlighedsforstyrrelser er de hyppigste samtidige diagnoser blandt stofmisbrugspatienter. 5

6 Baggrund Der er velkendt, at der er social ulighed i sundhed i den danske befolkning. Der er en tæt sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold i forskellige befolkningsgrupper på den ene side, fx målt som uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet eller indkomst, og deres helbred på den anden side, herunder sundhedsadfærd, sygelighed og død. I 9 kunne den fjerdedel af mænd med højest indkomst se frem til at leve 1 år længere end den fjerdedel af mænd med lavest indkomst, og uligheden i middellevetid har været stigende i en lang årrække (Sundhedsstyrelsen, 11). Side 6 af 44 Mange ressourcesvage bor i udsatte almene. Man må derfor forvente en koncentration af helbredsproblemer blandt borgere bosat i disse områder. Derudover tyder forskningen på, at der også kan være en selvstændig negativ effekt af at bo i et depriveret område. Alene det at bo i et udsat eller ressourcesvagt område påvirker helbredet i en negativ retning uafhængigt af personens egne ressourcer og situation 1 (Ugeskrift for læger, 15; 177). Udsatte kan afgrænses på forskellig vis. Regeringen afgrænser udsatte ud fra kriterier vedr. beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, indkomst, etniske baggrund og kriminalitet den såkaldte ghettoliste. Den almene sektor anvender termen udsatte * om de almene boligafdelinger, som er omfattet af en boligsocial helhedsplan støttet af Landsbyggefonden. I tildelingen af støtte lægger Landsbyggefonden vægt på, at boligafdelingen har væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, utryghed, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Der er generelt mangel på viden om helbredet blandt borgere i udsatte (Ugeskrift for læger, 15; 177). I denne analyse er formålet at afdække væsentlige psykiske problemer og misbrug i almene, herunder almene med boligsociale helhedsplaner og særligt udsatte (ghettoer) med brug af eksisterende nationale registre. Dette gøres ved at undersøge brug af hospitalspsykiatrien og privatpraktiserende psykiatere og psykologer som indikator for psykiske problemer, samt udbredelsen af forskellige psykiske lidelser (diagnoser) blandt beboere i forskellige. Desuden undersøges omfanget af misbrugsbehandling (alkohol og stoffer). Det er vigtigt at understrege, at forskelle i forbruget af psykiatriske sundhedsydelser i forskellige befolkningsgrupper både kan afspejle forskelle i behovet for sundhedsydelser (indikator for psykiske problemer), forskelle i efterspørgslen efter ydelser og forskelle i adgangen til ydelserne (herunder 1 De præcise mekanismer er dog fortsat genstand for akademiske diskussioner. 6

7 barrierer relateret til økonomi, kultur, praksis m.m.). Da mange beboere i almene har en anden etnisk baggrund end dansk, bør det overvejes, i hvilken grad deres brug af sundhedsydelser kan direkte sammenlignes med etniske danskeres brug som et udtryk for forskelle i sygelighed, eller om der er særlige barrierer i adgangen til ydelserne, der påvirker dette mål. Sprogbarrierer, transportudfordringer, manglende tillid til de sundhedsprofessionelle og manglende viden om organiseringen af det danske sundhedsvæsen er for eksempel identificeret som mulige barrierer, som kan give indvandrere problemer med at manøvrere i det danske sundhedssystem (MESU, 13). Hertil kommer kulturelle forskelle i opfattelsen af symptomer og tærsklen for at søge hjælp (Sundhedsstyrelsen, 1). Side 7 af 44 7

8 3 Almene og udsatte Beboere i almene Knap én million borgere svarende til 17 pct. af den danske befolkning eller godt hver sjette borger bor i almene boliger, dvs. boliger omfattet af almenboligloven. De almene boliger omfatter mange forskellige typer af boliger, herunder almene ungdomsboliger, ældreboliger og boliger, som anvises hjemløse og andre socialt udsatte borgere fx misbrugere og svært psykisk syge. Side 8 af 44 Figur 3.1 Typer af Almene Områder med boligsociale helhedsplaner Særligt udsatte Note: Egen skitse til begrebsforklaring. Relationen mellem arealerne i de forskellige ellipser svarer ikke præcist til relationen mellem nes størrelse i virkeligheden. Desuden er nogle få særligt udsatte (ca. 1 pct. af beboerne) ikke omfattet af boligsociale helhedsplaner. Beboere i områder med boligsociale helhedsplaner Nogle almene er omfattet af en boligsocial helhedsplan, som er godkendt og økonomisk støttet af Landsbyggefonden. I 15 var der ca.. borgere, som boede i et alment omfattet af en boligsocial helhedsplan. Det svarer til knap 4 pct. af hele befolkningen og 3 pct. af alle beboere i almene. Beboere i særligt udsatte En mindre del af de almene betegnes som særligt udsatte (også kaldet ghettoer). Disse områder er karakteriseret ved en høj andel af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, en høj andel af indvandrere, høj kriminalitet, lavt uddannelsesniveau og lav indkomst. I 15 var der 5 ghettoområder. For liste over områder se her. I alt knap 6. borgere bor i disse områder, svarende til 1 pct. af hele befolkningen og 6 pct. af beboere i almene. Stort set alle særligt udsatte er også omfattet af en boligsocial helhedsplan. De særligt udsatte udgør 7 pct. af alle i områder med boligsociale helhedsplaner. Se kriterier i Almenboliglovens 61a. 8

9 3.1 Geografisk fordeling af almene og udsatte De forskellige typer af er ikke jævnt fordelt geografisk i landet. I nogle kommuner, fx Brøndby og Albertslund Kommune, udgør de almene boliger over halvdelen af boligmassen, mens de i andre, fx Gentofte og Rebild Kommune, udgør få procent, jf. figur 3.. I syv kommuner bor under 5 pct. af borgerne i almene, og i 36 kommuner bor under 1 pct. af borgerne i almene. I alt 43 kommuner har almene, som er omfattet af en boligsocial helhedsplan, mens kun 16 kommuner har særligt udsatte almene, som er inkluderet på listen over ghettoområder i 15, jf. figur Side 9 af 44 Figur 3. Andel borgere i almene boliger, 15 (pct.) Figur 3.3 Andel borgere i områder med boligsociale helhedsplaner, 15 (pct.) Figur 3.4 Kommuner med særligt udsatte, 15 9

10 3. Beboerne i almene og udsatte Aldersprofilen i boligområdetyperne er forskellige. I almene er der generelt en højere andel af ældre over 65 år, og en højere andel af unge i alderen år sammenlignet med resten af landet. I almene med boligsociale helhedsplaner og især i særligt udsatte er der en markant højere andel af børn og unge og langt færre ældre end i andre områder. I særligt udsatte er 3 pct. af beboerne under 18 år, jf. figur 3.5. Figur 3.5 Aldersfordeling blandt beboere i forskellige typer (pct.) Side 1 af årige årige årige 65+ årige Hele landet Almene Områder med boligsociale helhedsplaner Særligt udsatte Almene adskiller sig fra øvrige ved at have en markant højere andel af indvandrere og borgere med ikke-vestlig etnisk baggrund. Denne forskel er særligt udpræget i særligt udsatte, hvor 59 pct. har en ikke-vestlig etnisk baggrund (som naturlig følge af kriterierne for disse områder), jf. figur 3.6. Andelen af beboere med ikkevestlig baggrund i særligt udsatte er særligt høj blandt børn og unge under 18 år. Syv til otte ud af ti børn i disse områder har ikke-vestlig baggrund. Figur 3.6 Etnisk baggrund blandt beboere i forskellige typer (pct.) Hele landet Almene Områder med boligsociale helhedsplaner Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Særligt udsatte 1

11 Udskiftningen i beboere er større i særligt udsatte områder end i almene generelt. Sammenlignet med andre almene er en større andel af beboerne i særligt udsatte områder nytilflyttere, en mindre andel har boet i området i mange år og en større andel fraflytter i løbet af et år. Dette kan både hænge sammen med, hvor attraktive områderne er, men også med alderssammensætningen i områderne. Der er en større andel af unge i særligt udsatte områder end i almene generelt, og udskiftningen i beboere i både almene og særligt udsatte er størst blandt unge. Der er en tendens til, at nytilflyttere og fraflytterne i særligt udsatte især har dansk baggrund, mens langtidsbeboerne i højere grad har ikke-vestlig baggrund. Side 11 af 44 11

12 4 Psykiske problemer i almene og udsatte 4.1 Brug af hospitalspsykiatrien Beboere i almene bruger psykiatrien langt mere end resten af befolkningen. Selvom beboere i almene kun udgør en sjettedel af befolkningen (17 pct.), står de for en tredjedel (36 pct.) af alle kontakter med hospitalspsykiatrien. Side 1 af 44 I løbet af de seneste 5 år har knap hver tiende beboer i et alment boligområde (9,1 pct.) været i kontakt med hospitalspsykiatrien, mens det kun gælder 4, pct. af beboerne i øvrige. Hospitalspsykiatrien bruges mindre i de særligt udsatte og områder med helhedsplaner end i de øvrige almene. Mønsteret gør sig gældende for alle typer af psykiatrikontakter. Blandt beboere i almene har en signifikant højere andel været indlagt, været på skadestue, været til planlagt ambulant behandling på en psykiatrisk hospitalsafdeling end blandt beboere i andre. Billedet er uændret, når der justeres for forskelle i køns- og aldersfordelingen mellem områderne, jf. figur 4.1. Figur 4.1: Andel med kontakt til hospitalspsykiatrien fra 1 til 14 blandt beboere i forskellige typer (pct.) Ikke almene Almene Områder med boligsociale helhedsplaner Særligt udsatte Note: Kontakt betyder hhv. mindst én indlæggelse/ét besøg (skadestue eller ambulant) på psykiatrisk hospitalsafdeling i perioden 1/1 1-31/1 14. Det kan virke overraskende, at forbruget af psykiatriydelser ikke er højere i almene med boligsociale helhedsplaner og særligt udsatte givet de særlige udfordringer disse områder er karakteriseret af. Det er dog vigtigt at understrege, at forskelle i forbruget af sundhedsydelser i forskellige ikke nødvendigvis afspejler forskelle i behovet for sundhedsydelser (indikator for psykiske problemer), forskelle i efterspørgslen efter ydelser og forskelle i adgangen til ydelserne (herunder barrierer relateret til økonomi, kultur, praksis m.m.). Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det mindre forbrug af psykiatrien blandt beboerne i 1

13 disse kan tolkes som et mindre behov for psykiatriydelser/ lavere grad af psykiske problemer, og/eller om der kan være barrierer i adgangen til ydelser eller kulturforskelle, som kan forklare forskellene. Opsøger beboere i særligt udsatte i mindre grad hjælp? Henvises de i mindre grad fra deres egen læge til hospitalspsykiatrien? Og oftere til privatpraktiserende psykiatere i stedet for til hospitalspsykiatrien? I sammenligningen af de forskellige typer skal det dog holdes for øje, at almene er en bred kategori, som både omfatter almene ungdomsboliger, ældreboliger og boliger, som anvises hjemløse og andre socialt udsatte borgere fx misbrugere og svært psykisk syge. Desuden er de forskellige boligområdetyper ikke geografisk jævnt fordelt i landet jf. afsnit 3.1. Side 13 af 44 Beboernes etniske baggrund har stor betydning for brugen af psykiatrien. Når der justeres for forskelle i beboersammensætningen hvad angår etnisk baggrund, nærmer brugen af hospitalspsykiatrien i almene med boligsociale helhedsplaner og særligt udsatte sig niveauet i øvrige almene. Dvs. at forskelle i beboersammensætningen hvad angår etnisk baggrund kan delvist forklare, at hospitalspsykiatrien bruges mindre i særligt udsatte end i øvrige almene. Det skyldes, at sandsynligheden for at være i kontakt med psykiatrien generelt er langt højere blandt beboere med dansk baggrund end indvandrere og efterkommere jf. figur 4.. Der er dog fortsat et markant højere psykiatriforbrug i almene sammenlignet med ikkealmene. Figur 4. Betydning af etnisk baggrund på tværs af for brug af hospitalspsykiatrien (Odds Ratio) Dansk baggrund Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Særligt udsatte Note: Logistisk regressionsmodel med kontakt til hospitalspsykiatri som udfald (ja/nej). Interaktion mellem boligområde og etnisk baggrund (reference = dansker i ikke almene ), justeret for køn og alder. Dertil kommer, at betydningen af beboernes etniske baggrund varierer med hvilket boligområde, beboeren bor i. Som dansker er sandsynligheden for at 13

14 være i kontakt med hospitalspsykiatrien størst i de særligt udsatte, mens den blandt beboere med anden vestlig eller ikke-vestlig baggrund er størst i almene uden helhedsplaner, og som ikke er på ghettolisten. En anden vinkel er, at merforbruget af hospitalspsykiatrien i almene sammenlignet med ikke-almene områder ses både blandt danskere og indvandrere, men det er størst blandt beboere med dansk baggrund. Uden for almene har beboere med dansk og ikkevestlig baggrund næsten samme sandsynlighed for at have været i hospitalspsykiatrien. Side 14 af 44 Hvad denne forskel skyldes, vides ikke. Måske afspejler det, at beboere med dansk baggrund i almene og især i særligt udsatte i højere grad har psykiske problemer eller deciderede psykiatriske lidelser end beboere med ikke-vestlig baggrund, for hvem knappe ressourcer, arbejdsløshed og netværk i området måske spiller en større rolle for deres bosættelse i området? Eller er der flere barrierer for brug af sundhedsvæsenet/psykiatrien blandt beboere med ikke vestlig baggrund? Hospitalspsykiatrien bruges generelt mest af årige. Men betydningen af alder for brugen af hospitalspsykiatrien varierer med hvilket boligområde, beboeren bor i. Uden for almene bruger unge i alderen år hospitalspsykiatrien dobbelt så meget som alle øvrige aldersgrupper, men i almene med helhedsplaner er brugen af psykiatrien lige høj blandt unge og ældre voksne (18-34 årige og årige) og i særligt udsatte områder er brugen af psykiatrien højest blandt årige. Figur 4.3 Betydning af alder på tværs af boligområde for brug af hospitalspsykiatrien (Odds Ratio) årige årige årige 65+ årige Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med Særligt udsatte boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) 14

15 Note: Logistisk regressionsmodel med kontakt til hospitalspsykiatri som udfald (ja/nej). Interaktion mellem boligområde og alder (reference = årige i ikke almene ), justeret for køn og etnisk baggrund. Et bemærkelsesværdigt fund er, at brugen af hospitalspsykiatrien blandt børn og unge ikke er markant højere i almene sammenlignet med uden for almene. Og i de særligt udsatte almene er brugen af hospitalspsykiatrien blandt børn og unge lavere end i andre almene på niveau med situationen uden for almene. Det kan virke overraskende, at forbruget af psykiatriydelser blandt børn ikke er højere i de særligt udsatte givet de særlige udfordringer disse områder er karakteriseret af og det høje forbrug af psykiatriydelser i forældregenerationen i områderne. Det rejser spørgsmålet, om der sker en underdiagnosticering og/eller underbehandling af psykiske lidelser blandt børn i udsatte. Om der er barrierer i forhold til opsporing, udredning eller behandling af børn med psykiske problemer i udsatte. Side 15 af 44 15

16 4. Brug af privatpraktiserende psykiatere Beboere i almene bruger også privatpraktiserende psykiatere langt mere end resten af befolkningen. Selvom beboere i almene kun udgør en sjettedel af befolkningen (17 pct.), står de for knap en tredjedel (3 pct.) af alle kontakter med privatpraktiserende psykiatere. I løbet af de seneste 5 år har 4-5 pct. af beboerne i almene været hos en privat psykiater i primærsektoren, mens det gælder under pct. af beboerne i øvrige, jf. figur 4.4. Der er ikke væsentlige forskelle i brugen af private psykiatere på tværs af almene hhv. med og uden helhedsplaner og særligt udsatte. Dette gælder også, når der justeres for forskelle i køns- og aldersfordelingen og den etniske baggrund blandt beboerne i de forskellige områder. Side 16 af 44 Figur 4.4: Andel med kontakt til privatpraktiserende psykiatere fra 1 til 14 blandt beboere i forskellige typer (pct.) Ikke almene Almene Områder med boligsociale helhedsplaner Særligt udsatte Note: Kontakt betyder mindst ét besøg hos privatpraktiserende psykiater i primærsektoren (under sygesikringen) i perioden 1/1 1-31/1 14. Brug af private psykiatere er omtrent lige udbredt blandt beboere med dansk baggrund og beboere med ikke-vestlig baggrund uanset hvilket boligområde man bor i, jf. figur 4.5. Omvendt kan man også sige, at merforbruget af psykiatere i almene både ses blandt danskere og ikke vestlige indvandrere/efterkommere. Borgere med anden vestlig baggrund end dansk bruger generelt psykiatere mindre end andre borgere især i de særligt udsatte. 16

17 Figur 4.5 Betydning af etnisk baggrund på tværs af for brug af private psykiatere (Odds Ratio) Dansk baggrund Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund Side 17 af 44 Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Særligt udsatte Note: Logistisk regressionsmodel med kontakt til private psykiatere som udfald (ja/nej). Interaktion mellem boligområde og etnisk baggrund (reference = dansker i ikke alment boligområde), justeret for køn og alder. Private psykiatere bruges generelt lige meget af årige og årige. Men betydningen af alder varierer med hvilket boligområde, man bor i, jf. figur 4.6. I almene med helhedsplaner og særligt udsatte bruges private psykiatere mellem dobbelt og tredobbelt så meget af beboere i alderen år sammenlignet med årige. Man kunne også sige, at brugen af psykiatere blandt årige er størst i særligt udsatte, mens brugen af psykiatere blandt årige er størst i almene uden helhedsplaner. Figur 4.6 Betydning af alder på tværs af for brug af private psykiatere (Odds Ratio) årige årige årige 65+ årige Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med Særligt udsatte boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Note: Logistisk regressionsmodel med kontakt til private psykiatere som udfald (ja/nej). Interaktion mellem boligområde og alder (reference = årige i ikke almene ), justeret for køn og etnisk baggrund. 17

18 4.3 Brug af psykologer I alt 4,5 pct. af den danske befolkning havde kontakt med en privatpraktiserende psykolog (med tilskud under Sygesikringen) i løbet af en periode på 5 år. For denne type ydelse er billedet anderledes end i psykiatrien. Brug af psykolog er kun en anelse mere udbredt i almene end ikke-almene, men langt mindre udbredt i almene med boligsociale helhedsplaner og særligt udsatte jf. figur 4.7. Det formodes, at den brugerbetaling, der er på psykologhjælp, også ved henvisning under sygesikringen, kan udgøre en barriere, særligt blandt borgere i særligt udsatte 3, 4. Tidligere studier har desuden fundet en tendens til, at etniske minoriteter/indvandrere har færre kontakter til andre ydelser med brugerbetaling fx tandlæge og fysioterapeuter (MESU, 13; SST, 1). Side 18 af 44 Figur 4.7: Andel med kontakt til privatpraktiserende psykologer (under sygesikringen) 1-14 blandt beboere i forskellige typer (pct.) Ikke almene Almene Områder med boligsociale helhedsplaner Særligt udsatte Note: Kontakt betyder hhv. mindst ét besøg i perioden 1/ /1 14. Kun kontakter, der er omfattet af sygesikringen, dvs. med henvisning, er inkluderet. Når der justeres for betydningen af køn, alder og etnisk baggrund, er brug af psykolog omtrent lige udbredt blandt beboere uden for almene og i almene med boligsociale helhedsplaner og særligt udsatte, mens beboere i øvrige almene bruger psykologer ca. 3 pct. mere. 3 Der kan efter henvisning ydes tilskud til psykologhjælp i forskellige tilfælde, herunder til personer over 18 år med let til moderat depression og personer på år med let til moderat angst, herunder OCD. Der er dog stadig egenbetaling på ca. 3-4kr. pr. konsultation. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker med angst og depression behandles med psykoterapi. 4 Den gennemsnitlige årlige disponible indkomst efter skat pr. person (for personer over 18 år) er signifikant (p<,1) lavere i særligt udsatte områder (146.4 kr.) end i øvrige almene (166.5 kr.). I Ikke almene er den årlige disponible indkomst på 35.6 kr. i gennemsnit. 18

19 Sandsynligheden for at være i behandling hos psykologer er langt højere blandt beboere med dansk baggrund end blandt indvandrere og efterkommere. Merforbruget af psykologer i almene uden helhedsplaner, som ikke er på listen over særligt udsatte skyldes især større brug af psykologer blandt etniske danskere jf. figur 4.8. Det er desuden interessant at bemærke, at beboere med anden vestlig baggrund end dansk generelt bruger psykologer mere eller lige så meget som ikke vestlige beboere med mindre de bor i særligt udsatte. Her bruger ikke vestlige indvandrere og efterkommere psykologer mere end de vestlige indvandrere/efterkommere. Side 19 af 44 Figur 4.8 Betydning af etnisk baggrund på tværs af for brug af psykologer (Odds Ratio) Dansk baggrund Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund. Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Særligt udsatte Note: Logistisk regressionsmodel med kontakt til private psykologer (med tilskud under sygesikringen) som udfald (ja/nej). Interaktion mellem boligområde og etnisk baggrund (reference = dansker i ikke alment boligområde), justeret for køn og alder. Psykologer bruges generelt mere af årige end årige og det gælder i alle typer af, jf. figur

20 Figur 4.9 Betydning af alder på tværs af for brug af psykologer (Odds Ratio) årige årige årige 65+ årige Side af 44 Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med Særligt udsatte boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Note: Logistisk regressionsmodel med kontakt til psykologer som udfald (ja/nej). Interaktion mellem boligområde og alder (reference = årige i ikke almene ), justeret for køn og etnisk baggrund.

21 4.4 Psykiske lidelser I dette afsnit undersøges forskelle mellem patienter i hospitalspsykiatrien fra forskellige, hvad angår hvilke og hvor mange psykiske lidelser de udredes og behandles for. Det er desværre ikke muligt at opgøre typer af lidelser blandt patienter i primærsektoren, da diagnosekoder ikke registreres og indberettes systematisk til nationale registre. Blandt alle psykiatripatienter har otte ud af ti (78 pct.) en af følgende 11 diagnoser: depression, angst, akut belastnings-/tilpasningsreaktion, posttraumatisk stress, spiseforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni, autismespektrumforstyrrelse, ADHD eller misbrugsrelateret diagnose, jf. figur 4.1. Blandt patienter med disse diagnoser har 39 pct. mindst to af lidelserne og 1 pct. har mindst tre. Blandt psykiatripatienter fra almene er disse andele lidt højere: 4 pct. har mindst to lidelser og 14 pct. har mindst tre lidelser. Der er ikke store forskelle mellem almene hhv. med og uden boligsociale helhedsplaner. Side 1 af 44 Figur 4.1: Andel med forskellige typer af psykiske lidelser blandt psykiatriske patienter fra forskellige typer af boligområde (pct.) Ingen af de udvalgte lidelser Én af de udvalgte lidelser To af de udvalgte lidelser Tre af de udvalgte lidelser Fire eller flere af de udvalgte lidelser Alle psykiatripatienter Psykiatripatienter fra almene Note: Summen af følgende elleve udvalgte typer af lidelser under kontakt med hospitalspsykiatrien i perioden 1/1 1-31/1 14: Misbrug/afhængighed/-forgiftning, depression, angst og fobier, akut belastningsreaktion/tilpasningsreaktion, skizofreni, bipolar affektiv lidelse, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrer, PTSD, ADHD, autismespektrumforstyrrelser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik 1

22 Den hyppigste psykiske lidelse blandt patienter i hospitalspsykiatrien er depression, uanset hvilket boligområde patienten bor i jf. figur Angst og depression er omtrent lige hyppigt blandt patienter fra almene og øvrige. Blandt borgere i almene, som er i kontakt med hospitalspsykiatrien, er der en overvægt af patienter med misbrug, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og posttraumatisk stres sammenlignet med patienter fra andre. Patienter, som bor uden for almene har derimod i højere grad spiseforstyrrelser, autisme og ADHD sammenlignet med andre patienter. I særligt udsatte er der en markant overvægt af patienter med posttraumatisk stres, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den etniske sammensætning i disse områder og en højere andel af flygtninge og indvandrere fra krigshærgede områder. Langt de fleste af de øvrige diagnoser er derimod mindre udbredt blandt patienter fra særligt udsatte sammenlignet med øvrige almene. Side af 44 Figur 4.11: Andel af psykiatriske patienter med udvalgte typer af psykiske lidelser efter patientens boligområde (pct.) Depression Akut belastningsreaktion Misbrug (alkohol og stoffer) ADHD Personlighedsforstyrre... Angst Autisme Skizofreni Bipolar affektiv sindslidelse Spiseforstyrrelse PTSD Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Særligt udsatte Note: Udvalgte typer af lidelser under kontakt med hospitalspsykiatrien i perioden 1/1 1-31/1 14. Kun psykiatriske patienter i nævneren. For diagnoseafgrænsning se bilag 1. Da ovenstående analyser viser udbredelsen af psykiske lidelser blandt psykiatripatienter, siger det ikke noget om den samlede forekomst af de forskellige lidelser i befolkningen eller i bestemte. Det vides ikke, om forskellene mellem skyldes forskelle i forekomst af de forskellige lidelser og/eller forskelle i hvilke lidelser, der fører til hospitalskontakt på tværs af.

23 Når man justerer for køn og alder, ses det, at sandsynligheden for at være PTSD-patient er ca. 6 gange så høj, hvis patienten er fra et særligt udsat sammenlignet med en patient, der bor uden for almene, jf. figur 4.1. Figur 4.1: Sandsynlighed for udvalgte typer af psykiske lidelser blandt psykiatriske patienter efter patientens boligområde, justeret for køn og alder (Odds ratio) Spiseforstyrrelser Depression Akut belastningsreaktion Bipolar Autisme Angst ADHD Personlighedsforstyrre... Misbrug Skizofreni PTSD Side 3 af Særligt udsatte Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Almene (uden helhedsplaner) Ikke almene Note: Logistiske regressionsmodeller med udvalgte diagnoser som udfald (ja/nej) Reference = ikke-almene. Justeret for køn og alder.. 3

24 5 Misbrug i almene og udsatte I dette afsnit kortlægges omfanget af behandling for alkoholafhængighed og stofmisbrug blandt borgere bosat i de forskellige typer af. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en opgørelse af forekomsten af alkoholafhængighed og stofmisbrug, men om omfanget af behandling for afhængighed/misbrug. Analyserne er baseret på data om offentligt betalte alkoholbehandlinger fra Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) og stofmisbrugsbehandlinger fra registeret over Stofmisbrugere i Behandling (SiB). Side 4 af 44 Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) omfatter informationer fra alle alkoholbehandlinger, som det offentlige har henvist til og betalt for, uanset om behandlingen er udført af private eller offentlige behandlingsinstitutioner. Behandlingen omfatter både planlagt og akut behandling, inkl. afrusning og abstinensbehandling. Private behandlingsinstitutioner kan også vælge frivilligt at indberette behandlinger fra privat betalte behandlinger (fx gennem private forsikringer, arbejdsplads m.m.), men dette er ikke obligatorisk, og derfor er registeret ikke dækkende for denne type af behandlinger. Af denne grund ekskluderes de ikke offentligt betalte behandlinger. Desuden kan klienterne vælge anonym behandling, hvor CPR-nummer ikke registreres (14 pct. af behandlingerne var anonyme i 14). Disse personer indgår derfor heller ikke i analyserne. Dertil kommer, at personer som behandles udelukkende medicinsk (fx antabus) i primærsektoren fx hos almen praktiserende læge eller psykiatere og behandling under afsoning ikke indgår. Analysen er derfor ikke Registeret over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) dækker personer indskrevet i stofmisbrugsbehandling efter Sundhedslovens 14, dvs. den behandling kommunerne har haft ansvaret for siden 7. Behandling i fængsler og arresthuse er ikke med. 4

25 5.1 Alkoholmisbrugere i behandling Beboere i almene er oftere i alkoholbehandling end borgere bosat uden for almene. Omkring en procent af beboere i almene har været i alkoholbehandling i perioden 9-13, mens det samme gælder en halv procent uden for almene. Selvom beboere i almene kun udgør en sjettedel af befolkningen (17 pct.), står de for en tredjedel (3 pct.) af alle offentligt betalte alkoholbehandlinger. Det er især mænd over 45 år, som bliver indskrevet i alkoholbehandling, jf. bilag 3. Side 5 af 44 Figur 5.1 Andel 18+ årige i offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 9-13 efter boligområde (antal pr. 1.) , Ikke almene 11,7 11,4 Almene Områder med boligsociale helhedsplaner 9,9 Særligt udsatte Note: I alt 3.75 personer har været indskrevet i offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden Pr. 1/1 15 er 7.65 af disse stadig i live og bosiddende i Danmark (18+ årige). Figuren viser antallet af personer i offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 1/1 9-31/1 13 pr. 1. beboere i hver type boligområde pr. 1/1 15. Personer i alkoholbehandling i perioden, som er døde eller udvandret før 15, er ikke med i denne opgørelse. I særligt udsatte er alkoholbehandling lidt mindre udbredt end i øvrige almene, hvilket kan hænge sammen med, at alkoholproblemer er mindre udbredt blandt ikke-vestlige indvandrere. Denne forskel bliver endnu mere udtalt, når der justeres for forskelle i køn og alder. Det lavere brug af alkoholbehandlinger i særligt udsatte kan imidlertid forklares af beboernes etnisk baggrund. Når der justeres for forskelle i etnisk baggrund mellem ne, er alkoholbehandling mest udbredt i netop de særligt udsatte. 5

26 Figur 5. Sandsynlighed for offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 9-13 blandt 18+ årige efter justeret for køn, alder og etnisk baggrund (Odds Ratio) Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Særligt udsatte Note: Logistisk regression med offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 1/1 9-31/1 13 som udfald (ja/nej) og boligområde som primær forklarende variabel justeret for køn, alder og etnisk baggrund. Ikke almene som reference. Side 6 af 44 Alkoholbehandling er langt mere udbredt blandt danskere end borgere med anden etnisk baggrund især i særligt udsatte, hvor sandsynligheden for at være i alkoholbehandling som dansker er godt fem gange så stor som uden for almene. Figur 5.3 Betydning af etnisk baggrund på tværs af for offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 9-13 blandt 18+ årige (Odds Ratio) Dansk baggrund Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Særligt udsatte Note: Logistisk regression med offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 1/1 9-31/1 13 som udfald (ja/nej) og interaktion mellem boligområde og etnisk baggrund, justeret for køn og alder. 6

27 5.1.1 Psykiske lidelser og kontakt til psykiatrien blandt alkoholpatienter Borgere indskrevet i offentligt finansieret alkoholbehandling har ofte også andre psykiske lidelser. Blandt alkoholpatienter har 4 pct. også været i kontakt med hospitalspsykiatrien i løbet af de seneste 5 år, og 7 pct. har i den forbindelse fået stillet en psykiatrisk diagnose (som ikke er deres afhængighed/misbrug). Depression er den hyppigste samtidige psykiske lidelse blandt alkoholpatienter, jf. figur 5.4. Vær opmærksom på, at hyppigheden af de forskellige diagnoser i hospitalspsykiatrien ikke repræsenterer den fulde forekomst af de udvalgte psykiske lidelser blandt misbrugere. Personer, der behandles i primærsektoren fx hos egen læge eller privatpraktiserende psykiater, er ikke med. Side 7 af 44 Figur 5.4 Andel alkoholpatienter, som har udvalgte andre psykiske lidelser diagnosticeret i hospitalspsykiatrien (pct.) Depression Personlighe... Angst Bipolar affektiv sindslidelse ADHD Skizofreni PTSD Spiseforsty... Note: Diagnosticeret under kontakt til hospitalspsykiatrien i perioden 1/1 1-31/1 14. Kun opgjort blandt personer i alkoholbehandling i perioden 1/1 9-31/1 13. Autisme Blandt alkoholpatienter bosat i almene er der flere, som også har været i kontakt med psykiatrien og lidt flere, som også har en anden lidelse end alkoholpatienter uden for almene, jf. figur

28 Figur 5.6 Andel 18+ årige i offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 9-13, som også har kontakt til hospitalspsykiatrien og har andre psykiatriske diagnoser (pct.) Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) 3 3 Andel med kontakt til psykaitri 1-14 Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Andel med psykiatrisk diagnose, som ikke er misbrug Særligt udsatte Side 8 af 44 Note: Mindst én kontakt til hospitalspsykiatrien i perioden 1/1 1-31/1 14 og mindst én af følgende typer af lidelser under kontakt: depression, angst og fobier, skizofreni, bipolar affektiv lidelse, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrer, PTSD, akut belastningsreaktion,adhd, autismespektrumforstyrrelser. Begge dele kun opgjort blandt personer i offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 1/1 9-31/1 13 i hver type boligområde pr. 1/ Henvisning til alkoholbehandling Over halvdelen (56 pct.) af alle indskrivninger til alkoholbehandling i perioden 9-13 sker på eget initiativ ved, at personen selv henvender sig i alkoholbehandlingen, uanset hvilket boligområde personen kommer fra. Der er derimod forskel på, hvor de øvrige henvisninger til alkoholbehandling kommer fra blandt borgere i almene og øvrige. Henvisninger fra Socialforvaltningen er den hyppigste årsag til indskrivning i alkoholbehandling i almene, mens opfordring fra familie eller venner er den hyppigste årsag blandt alkoholpatienter, som bor uden for almene, jf. figur

29 Figur 5.7 Henvisning til offentligt finansierede alkoholbehandlinger i perioden 9-13 efter (pct.) Særligt udsatte Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte Almene områder) (uden helhedsplaner) Ikke almene Side 9 af Skadestue/hospital Psykiatrisk hospital Arbejdsgiver Alkoholambulatorium Kriminalforsorg Praktiserende læge Socialforvaltning Familie/venner Note: Person/instans som har henvist/opfordret til indskrivning til alkoholbehandling for alle offentligt finansierede alkoholbehandlinger i perioden 1/1 9-31/1 13 i hver type boligområde pr. 1/1 14. Personer i behandling, som er døde eller udvandret i løbet af perioden er opgjort i det boligområde, de boede i før deres død/udvandring. Personer, som er selvhenvendere, er ikke med. De udgør pct. af alle indskrevne i alle Tidligere behandling for alkoholmisbrug To tredjedele (64 pct.) af alle indskrivninger til alkoholbehandling fra 9-13 er blandt personer, som også tidligere har været i behandling for alkoholmisbrug. En højere andel af beboere fra almene (med eller uden helhedsplaner og særligt udsatte ) har tidligere været i behandling, når de indskrives til alkoholbehandling (68-7 pct.) end beboere fra ikke almene i alkoholbehandling (6 pct.) Afslutning af behandling Kun omkring hver fjerde alkoholbehandling afsluttes med, at borgeren er færdigbehandlet. Knap halvdelen af alle alkoholbehandlinger afsluttes, fordi borgeren enten udebliver fra behandlinger eller selv ønsker at afslutte behandlingen mod behandlingsinstitutionens råd. Resten er afsluttet pga. andre forhold, herunder udskrivning til behandling på anden institution, hos egen læge eller på hospital. Der er flest færdigbehandlede alkoholpatienter uden for almene og færrest i særligt udsatte, mens der er flest udeblivelser blandt borgere fra almene med helhedsplaner, jf. figur

30 Figur 5.8 Afslutningsårsag ved offentligt finansierede alkoholbehandlinger afsluttet i perioden 9-13 (pct.) Færdigbehandlet Udeblevet Afsluttet efter eget ønske Udskrevet til anden institution, hospital eller egen læge Død/fraflyttet Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Særligt udsatte Note: Afslutningsårsag for alle offentligt finansierede alkoholbehandlinger afsluttet i perioden 1/1 9-31/1 13 i hver type boligområde pr. 1/1 14. Personer i behandling, som er døde eller udvandret i løbet af perioden er opgjort i det boligområde, de boede i før deres død/udvandring. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Andet Side 3 af 44 3

31 5. Stofmisbrugere i behandling Beboere i almene er oftere i behandling for stofmisbrug end borgere bosat uden for almene. Omkring to procent af beboere i almene har været i stofmisbrugsbehandling i perioden 7-13, mens det samme gælder godt en halv procent uden for almene. Selvom beboere i almene kun udgør en sjettedel af befolkningen (17 pct.), står de for næsten halvdelen (44 pct.) af alle stofmisbrugsbehandlinger. Det er især mænd i alderen 18-4 år, som bliver indskrevet i misbrugsbehandling, jf. bilag 4. Side 31 af 44 Figur 5.9 Andel årige i stofmisbrugsbehandling i perioden 7-13 (antal pr. 1.) efter boligområde ,8 1, 19,8 1 7, 5 Ikke almene Almene Områder med boligsociale helhedsplaner Særligt udsatte Note: I alt personer har været i stofmisbrugsbehandling i perioden Pr. 1/1 15 er af disse stadig i live og bosiddende i Danmark (18-64 årige). Figuren viser antallet af personer i stofmisbrugsbehandling i perioden 1/1 7-31/1 13 pr. 1. beboere (18-64 år) i hver type boligområde pr. 1/1 15. Personer i misbrugsbehandling i perioden, som er døde er udvandret før 15, er ikke med i denne opgørelse. I særligt udsatte er stofmisbrugsbehandling lidt mindre udbredt end i øvrige almene boligområde. Denne forskel bliver endnu mere udtalt, når der justeres for forskelle i køn og alder. Den lavere brug af misbrugsbehandling i særligt udsatte kan imidlertid forklares af beboernes etniske baggrund. Når der justeres for forskelle i etnisk baggrund mellem ne, er misbrugsbehandling mest udbredt i netop de særligt udsatte mere end 4 gange så hyppigt som uden for almene, jf. figur

32 Figur 5.1 Sandsynlighed for stofmisbrugsbehandling i perioden 7-13 blandt årige efter justeret for køn, alder og etnisk baggrund (Odds Ratio) Side 3 af 44 Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Særligt udsatte Note: Logistisk regression med stofmisbrugsbehandling i perioden 1/1 7-31/1 13 som udfald (ja/nej) og boligområde som primær forklarende variabel justeret for køn, alder og etnisk baggrund. Ikke almene som reference. Behandling for stofmisbrug er langt mere udbredt blandt danskere end borgere med anden etnisk baggrund især i særligt udsatte, hvor sandsynligheden for at være i misbrugsbehandling som dansker er fem til seks gange større så stor som uden for almene. Figur 5.11 Betydning af etnisk baggrund på tværs af for stofmisbrugsbehandling i perioden 7-13 blandt årige (Odds Ratio) Ikke almene Almene (uden helhedsplaner) Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte områder) Særligt udsatte Dansk baggrund Vestlig baggrund Note: Logistisk regression med stofmisbrugsbehandling i perioden 1/1 7-31/1 13 som udfald (ja/nej) og interaktion mellem boligområde og etnisk baggrund, justeret for køn og alder. Der er ikke den samme markante forskel på stofmisbrugsbehandling blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere/efterkommere som, der er ved alkoholbehandling, jf. bilag 3 og 4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er dog også sjældnere i stofmisbrugsbehandling end danskere, men oftere end indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Ikke-vestlig baggrund 3

33 5..1 Psykiske lidelser og kontakt til psykiatrien blandt misbrugspatienter Borgere indskrevet i stofmisbrugsbehandling har ofte også haft kontakt til psykiatriske hospitalsafdelinger. I alt 4 pct. af misbrugspatienterne har også været i kontakt med hospitalspsykiatrien i løbet af de seneste fem år, og en tredjedel (3 pct.) har fået en psykiatrisk diagnose, som ikke er en afhængigheds-/misbrugsdiagnose. ADHD og personlighedsforstyrrelser er de hyppigste samtidige psykiske lidelser blandt misbrugspatienter, jf. figur 5.1. Andelen af misbrugspatienter med psykiatrisk kontakt og andre psykiske lidelser er stort set den samme på tværs af. Side 33 af 44 Figur 5.1 Andel stofmisbrugspatienter, som har udvalgte andre psykiske lidelser diagnosticeret i hospitalspsykiatrien (pct.) ADHD Personlighedsforstyrre... Depression Skizofreni Angst Bipolar affektiv sindslidelse PTSD Spiseforstyrrelser Autisme Note: Diagnosticeret under kontakt til hospitalspsykiatrien i perioden 1/1 1-31/1 14. Kun opgjort blandt personer i misbrugsbehandling i perioden 1/1 7-31/

34 5.. Type af stofmisbrug De mest udbredte stoffer at være i misbrugsbehandling for er heroin og andre opiater og hash/cannabis, jf. figur Der er forskel på udbredelsen af forskellige typer misbrug på tværs af. Heroinmisbrug er mest udbredt i særligt udsatte, mens hash, amfetamin og kokain er mest udbredt uden for almene. Figur 5.13 Hovedstof for stofmisbrugsbehandlinger i perioden 7-13 efter (pct.) Side 34 af 44 Særligt udsatte Områder med boligsociale helhedsplaner (ekskl. særligt udsatte Almene områder) (uden helhedsplaner) Ikke almene Uoplyst Heroin, metadon og andre opiater Benzodiazepiner Hash/cannabis Amfetamin, kokain, ecstacy m.m. Andre stoffer Note: Andel af alle stofmisbrugsbehandlinger i perioden 1/1 7-31/1 13, som er med forskellige typer hovedstof. Se også bilag 5 for opgørelse af omfanget af individuelle hovedstoffer. Personer i behandling, som er døde eller udvandret i løbet af perioden er opgjort i det boligområde, de boede i før deres død/udvandring Tidligere behandling for stofmisbrug Tre ud af fire indskrivninger til stofmisbrugsbehandling (73 pct.) fra 7-13 er blandt personer, som også tidligere har været i behandling for stofmisbrug. En højere andel af beboere fra almene med boligsociale helhedsplaner og særligt udsatte har også tidligere været i behandling, når de indskrives til stofmisbrugsbehandling (78-8 pct.) end personer i alkoholbehandling, som ikke bor i almene (7 pct.). 34

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL

POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL v/ Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Konference om sundhedsanalyser 25. oktober 2016 POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i aktivitet i hospitalspsykiatrien

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.3 Temadrøftelse: Psykiatriområdet...2 Bilag 1: Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien...2 Bilag 2: Uddrag af Udvikling på psykiatriområdet...9

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB)

NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB) NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB) Indskrivning af klienter i alkoholbehandling fra og med 1. januar 2006 skal indberettes elektronisk til det Nationale Alkoholbehandlingsregister vha. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb?

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give et indtryk af de personlige udfordringer, der kendetegner

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Samtaleterapi ydelse 6101

Samtaleterapi ydelse 6101 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker 5213 3430 pgf@marselisborg.org Marselisborg

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Esbjerg kommune, Center for Misbrug & Udsatte

Esbjerg kommune, Center for Misbrug & Udsatte Årsopgørelse 2016 Center for Misbrug & Udsatte Dette forår 2016 udsendte regeringen deres redegørelse for de sociale område, som indeholder 10 mål for social mobilitet. 1 To af målene berører direkte misbrugsområdet:

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin. j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere