R I N G S T E D BENL. Haraldsted-Allindelille. N E S L E v IGERSTED G Y R S V E T T E S L E V H Ø M O R D R U P F A R E N D L Ø S E. - nærdemokrati?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "R I N G S T E D BENL. Haraldsted-Allindelille. N E S L E v IGERSTED G Y R S V E T T E S L E V H Ø M O R D R U P F A R E N D L Ø S E. - nærdemokrati?"

Transkript

1 V SE JEL N E S L E v IGERSTED O R D R U P F A R E N D L Ø S E I E Haraldsted-Allindelille I G E R S T E G Y R S V E T T E S L E V H Ø M BENL R I N G S T R U P BY LEBROKVÆRK R U P V A L S Ø L I L E J Y S N R I N G S T E D Ringsted et casestudium om nærdemokrati Ringsted - a Case Study about Local Democracy Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse, RUC, 2. semester 2005, P2. Projektgruppe 6. Ea With Nedergaard, Heidi Bjerg Gregersen, Tanya Løvgreen, Thomas Kilde Krath. Vejleder: Uffe Saebye - nærdemokrati?

2 Ringsted et casestudium om nærdemokrati Ringsted a Case Study about Local Democracy Udarbejdet af: Vejleder: Projektgruppe 6 i hus P2, bestående af Ea With Nedergaard Heidi Bjerg Gregersen Tanya Løvgreen Thomas Kilde Krath Uffe Sæbye Afleveringsdato: 6. juni 2005 Uddannelse: Uddannelsessted: Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse, 2. semester Roskilde Universitetscenter

3 Resumé Ved hjælp af kvalitative interviews er det blevet undersøgt, hvordan den organisatoriske strukturelle ændring i Ringsted Kommune, som er karakteriseret som et styringsnetværk, har haft indflydelse på nærdemokratiet. Til at afklare dette er benyttet teorier om styringsnetværk, integrative og aggregative vinkler set ud fra en liberal demokratiforståelse og fire normative demokratiopfattelser: Aktionær-, bruger-, lokalsamfunds- og medborgerskabsdemokrati. Det konkluderes, at der med ændringen i den organisatoriske struktur er tale om et styringsnetværk, som er opstået på baggrund af et ønske om at gøre det mest passende frem for rationelt afvejede, foruddefinerede interesser. Ændringen har dog medført, at der er åbnet yderligere op for at borgerne kan deltage, hvilket peger i retning af et medborgerskabsdemokrati. Abstract With the use of qualitative interviews, it has been researched how the organizational change in the municipality of Ringsted, characterized as the emergence of a governance network, has influenced the local democracy. The case study has been done using theories about governance networks, integrative and aggregative understandings of the liberal democracy, and four normative perceptions of local democracy: Shareholder Democracy, User Democracy, Local Community Democracy, and Fellow Citizen Democracy. The conclusion is that the organizational change can be described as a governance network, which has emerged not because of rational predefined interests but because of a need among the participants to do the most appropriate. The change has resulted in further citizen participation, which points in the direction of a Fellow Citizen Democracy. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 2 af 61

4 Forord Vores interesse for at beskæftige os med nærdemokrati i dette projektarbejde bunder i debatten om det eventuelt manglende nærdemokrati i forbindelse med regeringens strukturreform, som blandt andet vil medføre større kommuner, og som følge heraf en øget afstand mellem borger og politiker. Da der i projektperioden ikke forelå nogen endelig vedtaget lovgivning omkring detaljerne i strukturreformen, ville et projektarbejde om denne risikere at blive for ukonkret og spekulativt. For at undgå dette valgtes i stedet at se på et konkret igangværende projekt med fokus på nærdemokratiet. Vi vil gerne takke vores to interviewpersoner, Trine Testmann fra Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune og Kasper Sorgenfrei fra Ringsted Kommune, for deres store fortællelyst omkring Ringsted Kommunes nærdemokratiprojekt. Desuden vil vi gerne takke vores opponentvejleder, Ole Erik Hansen, samt naturligvis vores egen vejleder, Uffe Sæbye, for at have givet konstruktiv kritik gennem hele projektforløbet. Projektgruppe 6 i P2 Roskilde Universitetscenter 2005 Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 3 af 61

5 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 2 Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Figurliste... 6 Tabelliste Problemfelt Problemformulering Afgrænsninger og præciseringer Anvendte forkortelser i rapporten Kapiteloversigt Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Valg af teori Teorier om det liberale demokrati en overordnet forståelsesramme Styringsnetværk i det liberale demokrati Teori om politisk deltagelse De normative opfattelser af det kommunale demokrati Valg af empiri Valget af casestudiet som metode Ringsted Kommune som case Forstudier til valg af case Indsamling af empiri Kvalitative Interviews Valg af informanter Informant 1: Trine Testmann Informant 2: Kasper Sorgenfrei Forarbejde til interviews Interviewenes forløb Opbygning af analysen Det liberale demokrati Normative idealer om lokalt demokrati Politisk deltagelse Netværksstyring Fremkomsten af styringsnetværk Overordnet om politiske styringsnetværk Styringsnetværk forstået ud fra integrationsteori Aktørernes handling Samfundsstyring Hvordan dannes styringsnetværk? Kritiske problemstillinger ved styringsnetværk Det aggregative perspektiv Integrative perspektiv Om Ringsted Kommune og anddistrikterne Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 4 af 61

6 6.1 Ringsteds landdistrikter og lokalrådene Det aktive engagement i lokalrådene De enkelte lokalråds indflydelsespotentialer Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune Eksempler på organisationens indflydelse Eksempel på manglende indflydelse Lokalrådene og de politiske partier Lokallisten Land & By Forholdet til byområdet Landdistriktsudvalget Landsbyforeningernes indflydelse før og efter LDU Den kommunale vinkel Landdistriktspolitikken Baggrund og udarbejdelse af en landdistriktspolitik Landdistriktspolitikkens udformning Fremtidsudsigter for lokalrådene Uddelegering af kompetencer til lokalområderne Reorganisering af de lokale foreninger Nærdemokratiet i Ringsted Kommune Incitamenter og mulige bevæggrunde for oprettelsen af netværket Kommunens mulige bevæggrunde Lokalrådenes mulige bevæggrunde Netværkets opståen, struktur og funktion Indgik bevæggrundene i aktørernes overvejelser om påbegyndelse af samarbejdet? Netværkets teoretiske karakteristika Konsensussøgning Teoriens mangler i forhold til vores case Styringsnetværkets påvirkning af nærdemokratiet Deltagelsens vægtning Fællesskabs- eller serviceorientering? Medborgerskabs- eller lokalsamfundsdemokrati? Konklusion Perspektivering: Suverænitet og demokrati? Litteraturliste Primærlitteratur Bøger Rapporter & publikationer Internetsider Interviewreferater Sekundær litteratur Bøger Forelæsninger Rapporter & publikationer Internetsider Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 5 af 61

7 Figurliste Figur 6-1: Kort over Ringsted Kommune med landsbyer angivet. (Kilde: Ringsted Kommune - Kort & Matrikelstyrelsen) Figur 7-1: Strukturen på styringsnetværket omkring Landdistriktsudvalget i Ringsted Kommune Tabelliste Tabel 1: De fire casetyper som er baseret på en informationsorienteret udvælgelse (Flyvbjerg, 1992, p. 150) Tabel 2: Oversigt over de fire normative opfattelser af det lokale demokrati. (Kjær og Mouritzen, 2003, p. 21, vores tilføjelser i kursiv) Tabel 3: Ændringerne i den organisatoriske struktur i Ringsted Kommune Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 6 af 61

8 1 Problemfelt Borgerne fik med kommunalreformen i 1970 forringet deres kontaktmuligheder med det kommunalpolitiske system. Lokalpolitikerne forsvandt fra deres lokalområde og repræsenterede nu flere mennesker. Det var blevet svært at få en snak med den lokale borgmester i den nærmeste dagligvarebutik. 60 pct. af kommunalpolitikerne forsvandt og afstanden mellem borger og politiker blev forøget (Bogason, 2004, p. 69). Skridt for skridt blev der dog gennem 1970 erne åbnet op for nye muligheder for at komme i kontakt med sin lokalpolitiker. Indflydelsesmuligheder såsom høringsrunder i forbindelse med lokalplansarbejdet, gav borgerne mulighed for at komme med konstruktive forslag eller indsigelser mod den konkrete aktivitet. Igennem 1980 erne fortsatte denne udvikling med en række forsøgsordninger med at inddrage borgerne. Fra sidst i 1980 erne var borgernes stærkeste muligheder for deltagelse brugerbestyrelser på børne- og ældreinstitutionsområdet (Bogason 2004, p. 70). I Ringsted blev ikke mindre end 16 sognekommuner slået sammen til én stor primærkommune for blandt andet at imødegå kravene om en mere effektiv offentlig sektor (Ringsted Museum 2005). Kommunens hovedby blev helt naturligt Ringsted, der var den største af byerne i de 16 sogne. Byen blev centrum for kommunens politiske og sociale liv; det var her rådhuset, forvaltningen og kommunens serviceydelser kom til at ligge. Datidens kommunalreform lagde altså op til et repræsentativt kommunaldemokrati, hvor borgerne primært fik indflydelse gennem partideltagelse (Bogason 2004, s. 65). I 1980 ernes Danmark var kommunerne præget af strukturelle forandringer, hvor de politiske og administrative systemer ændrede sig, primært i form af sammenlægninger af politiske udvalg og forvaltninger. I gennemsnit forsvandt der et udvalg og en forvaltning fra hver kommune og samtidig skete der en reorganisering af institutionsniveauet i kommunen. En af følgerne var blandt andet øget brugerindflydelse via skolebestyrelser og bestyrelser i andre former for institutioner. Beslutningerne blev forskudt nedad, men bureaukratiet forsvandt ikke, og organisatorisk set har vi i dag et fragmenteret system præget af styringsnetværk, som er blevet gennemført op igennem 1990 erne. (Bogason, p. 11). Det var blandt andet staten, som var med til at lave disse forandringer. Om det det var borgerne som ønskede denne fragmentering, vides ikke noget om. Men det kan udledes, at det der Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 7 af 61

9 fra statslig side blev iværksat flere projekter, som var med til påvirke borgens mulighed for at deltage. I slutningen af 1980 erne barslede kommunalbestyrelsen i Ringsted med at lukke nogle af de små skoler i kommunens landdistrikter. For at kunne stå stærkere over for byrådet indledte de forskellige lokalråd i de berørte landdistrikter derfor et samarbejde, og selvom de enkelte skolelukninger ikke blev undgået fortsatte samarbejdet efterfølgende, da de opdagede havde sammenfaldende interesser i forhold til de beslutninger, der blev taget fra centralt hold i kommunen, og som vedrørte dem alle (TT, p. 2, 33). I løbet af 1990 erne nåede samarbejdet op på at omfatte alle kommunens 10 lokalråd og meget af foreningslivet omkring disse herunder idrætsforeninger, den lokalbrusforening, plejehjem m.m. blev knyttet tættere sammen. Dialogen mellem Ringsted Kommune og paraplyorganisationen for lokalrådene, Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune, udviklede sig i en brugbar retning for begge parter, at det i slutningen af 1990 erne blev besluttet at etablere et egentligt udvalg i kommunalpolitisk regi, hvor folkevalgte byrådspolitikere og repræsentanter fra landdistrikterne skulle mødes og i første omgang udarbejde en politik for kommunens landdistrikter. Der blev indledt et samarbejde, hvor man prøvede at bygge bro mellem alle landdistrikterne og den centrale enhed på rådhuset i Ringsted. Det vil således sige, at den organisatoriske struktur er ændret. Man er begyndt på nye tiltag fra kommunens side for at udvikle nærdemokratiet i Ringsted. Men hele udviklingen startede i landdistrikterne med et bottom-up projekt, der fulgte i kølvandet på skolelukninger. Kan man tale om, at der er kommet mere eller mindre nærdemokrati i forbindelse med, at der er opstået et samarbejde mellem landområderne og kommunen? I forhold til at vi bredt definerer nærdemokrati som lokalpolitiske beslutninger, der er afgrænset geografisk, og som har en betydning for den enkelte borgers lokalområde, kan der umiddelbart ikke svares på, om der er kommet mere eller mindre. Begrebet nærdemokrati er et så alment anvendt og positivt ladet ord, og det er formentlig de færreste, som vil sælge noget politisk på, at der kommer mindre nærdemokrati. Om der kommer mere eller mindre nærdemokrati afhænger derfor alene af hvilken normativ opfattelse, man har af nærdemokratiet. Disse sondrer mellem om borgene kun skal deltage ved valget til kommunalbestyrelsen hvert fjerde år, eller om de skal deltage aktivt mellem valgene i politisk foreningsarbejde, brugerbestyrelser og lignende. Kommunens rolle har også en betydning, idet den kan være med til at opstille retningslinjer for, hvordan man som borger har muligheder for at deltage. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 8 af 61

10 I nogle opfattelser skal kommunen være en leverandør af velfærdsydelser og serviceopgaver, hvor borgeren ses som en forbruger af disse ydelser. I andre skal kommunen også være medvirkende til at understøtte de lokale fællesskaber. Med disse forskellige opfattelser in mente er det således muligt at give et bud på, hvilken udvikling nærdemokratiet går i retning af. 1.1 Problemformulering Hvordan har ændringen i den organisatoriske struktur haft indflydelse på nærdemokratiet i Ringsted Kommunes landdistrikter? Afgrænsninger og præciseringer Problemformuleringen ses som to led og en relation. Ændringen i den organisatoriske struktur er således vores led A. Nærdemokratiet i Ringsteds Kommunes landdistrikter er vores led B. Haft indflydelse på er derved relationen mellem disse to led. Ændringen i den organisatoriske struktur ser vi som værende på det tidspunkt, hvor man i Ringsted Kommune vælger at oprette Landdistriktsudvalget. Dette har indflydelse på vores led B, som er nærdemokratiet. I vores teorivalg defineres demokrati og nærdemokrati normativt. Vi finder det mere nøjagtigt at angribe nærdemokrati som begreb ud fra divergerende normative opfattelser af, hvad lokalt demokrati skal beskæftige sig med. Denne måde at behandle begrebet på forudsætter, at nærdemokrati forholder sig til det lokale plan det, der er geografisk tæt på borgeren - og at det forstås ud fra en overordnet liberal demokratiforståelse Anvendte forkortelser i rapporten LBF: Paraplyorganisationen Landsbyforeningerne i Ringsted LDU: Landdistriktsudvalget i Ringsted Kommune Ved henvisning til bilagene med referater af hhv. interviewet med Trine Testmann og Kasper Sorgenfrei skrives: TT for Trine Testmann, KS for Kasper Sorgenfrei. En henvisning som (KS, 4, 4-12) læses som: Linje 4-12 på side 4 i referatet af interviewet med Kasper Sorgenfrei. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 9 af 61

11 1.2 Kapiteloversigt Kapitel 1: Indledning I dette kapitel præsenteres problemstillingen i form af problemfelt og problemformulering. Kapitel 2: Metode De overvejelser, der ligger bag, hvordan projektet er struktureret. Kapitel 2 omhandler en række overvejelser angående den overordnede metode og tilgang til projektet samt yderligere overvejelser angående afgrænsning og begrænsning. Kapitel 3: Det liberale demokrati Kapitel 3 er det første af de to teorikapitler. Her diskuteres teori om det liberale demokrati ud fra hhv. et aggregativt og integrativt perspektiv. Der suppleres med fire normative opfattelser af lokaldemokrati for at bringe det ned på kommunalt plan. I kapitlet diskuteres også politisk deltagelse. Kapitel 4: Styringsnetværk Kapitel 4 er vores andet teorikapitel. Dette omhandler styringsnetværk. Først gennemgås overordnet teori og den sidste nye forskning på området. Herefter gås i dybden med integrationsteori som er en teoretisk vinkel på styringsnetværk. Kapitel 5: Om Ringsted Kommune Kapitel 5 er vores empirikapitel og indeholder relevante informationer om Ringsted Kommune. Der forsøges forklaret på et højere plan i kapitel 6, analysen. I det empiriske kapitel redegør vi for centrale hændelser og detaljer omkring samarbejdet i Ringsted Kommune. Ikke alt skal anvendes i den senere analyse, men dette gennemgås til at opbygge en forståelse af forholdene i Ringsted, der kan give udenforstående mulighed for at danne sig et brugbart indtryk af omstændighederne. Kapitel 6: Nærdemokratiet i Ringsted Kommune Kapitel 6 er projektets analysekapitel, og her bliver forholdene i Ringsted Kommune, og de ting, der kan tænkes at ligge til grund for det, blive sat ind i en større sammenhæng ved hjælp af de i kapitlerne 3 og 4 udarbejdede teoretiske redegørelser. I analysen vil vi sammenholde teorierne med empirien. Vi vil med andre ord bruge teorierne og empirien i samspil til en forståelse af udviklingen i nærdemokratiet i Ringsted Kommunes landdistrikter. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 10 af 61

12 Kapitel 7: Konklusion Kapitel 7 er konklusionen og besvarer det overordnede spørgsmål, problemformuleringen. Her samles trådene endeligt, og de forskellige opsummeringer fra det foregående analysekapitel knyttes sammen. Efter at have analyseret de faktiske forhold i Ringsted ved hjælp af teori, vil vi i konklusionen formulere vores svar på problemstillingen, og nogle af dette svars begrænsninger. Kapitel 8: Perspektivering I kapitel 8 perspektiverer vi vores problemstilling videre i nye interessante fortsættelser på projektet, som vores afgrænsning har afholdt os fra. Kapitel 9: Litteraturliste Bilag Litteraturlisten findes i dette kapitel. 1. Cd-rom med lydoptagelser af hhv. interview med Trine Testmann og interview med Kasper Sorgenfrei 2. Interviewguide til interview med Trine Testmann 3. Interviewguide til interview med Kasper Sorgenfrei 4. Interviewreferat: Trine Testmann 5. Interviewreferat: Kasper Sorgenfrei 6. Landdistriktsudvalgets kommissorium 7. Vedtægter for Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune 8. fra Trine Testmann om landdistrikterne i Ringsted Kommune Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 11 af 61

13 2 Metode Dette projekt er blevet gennemført på baggrund af Ringsted Kommune som et casestudium med brug af den kvalitative interviewform. Vores overordnede forståelsesramme er det liberale demokrati. I dette kapitel gås yderligere i dybden med de valg, vi har foretaget Videnskabsteoretiske overvejelser Vi har valgt, at bestræbe os på at arbejde med en abduktiv slutningsform (Lars Fuglsang et al, 2004, p. 30). Det valg kommer til syne flere steder. I forhold til sammenhængen mellem teori og empiri er den opstået løbende, idet vi arbejdede os ind i problemstillingen fra både empirisk og teoretisk side. Ud af de uanede mængder af teori og dertil hørende retninger har vi foretaget en løbende bedømmelse og udvælgelse i forhold til, hvad der har kunnet belyse vores problemstilling på bedste måde i den fortløbende proces. Vores interesse for nærdemokratiet var meget bred og blev defineret i et samspil mellem et ønske om både at kunne forstå og forklare begrebet i forhold til casevalg og teori. Vores overordnede teori om normative demokratiopfattelser blev derfor suppleret med teori om styringsnetværk, da vi ikke anså de normative demokratiopfattelser for dækkende til at beskrive den fremfundne case. Som følge af dette metodevalg har vores fremstilling udmøntet sig anderledes end selve forskningsprocessen. I forhold til vores valg af kvalitative interviews har vi fra starten været meget opmærksomme på ikke at sætte vores informanters udsagn ned i allerede fastlagte teoretiske rammer, men derimod at opdage og forstå nye sammenhænge. 2.2 Valg af teori Teorier om det liberale demokrati en overordnet forståelsesramme Demokrati som begreb rummer mange forskellige ideologiske anskuelser. De vestlige demokratier er i dag bygget op omkring den liberale demokratiforståelse (Heywood 2002, p. 32), og det har derfor været oplagt at tage udgangspunkt i teorier, der tager afsæt i denne, for at slå nærdemokratiet som begreb fast ud fra en vestlig demokratiforståelse. Ved at have denne begrebsverden på plads, har vi i hele rapporten kunnet argumentere i forhold til de eksisterende begreber på området. Integrativt og aggregativt er en yderlige opdeling af den ideologiske forståelse af demokratiet, som giver en forklaring på, hvordan deltagelse skal forstået. En sådan opdeling kan aldrig være endegyldig. Det er en firkantet opdeling, Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 12 af 61

14 hvis formål er at funger som pejlemærke for at kunne identificere i hvilken retning, nærdemokratiet har bevæget sig Styringsnetværk i det liberale demokrati Vi har valgt at betragte de organisatoriske ændringer i Ringsted Kommune som værende en fremkomst af et styringsnetværk; Samspillet mellem de enkelte lokalråd, Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune (forkortet LBF), Landdistriktsudvalget og kommunen. Ved at forbinde teori om dette begreb med teori om det liberale demokrati opnår vi en yderligere forståelse af de organisatoriske ændringer, som har haft en indvirkning på nærdemokratiet. Vi har i en uddybning af styringsnetværk valgt at inddrage elementer af integrationsteori, for at kunne præcisere de problemer, som gav sig til kende i vores empiri Teori om politisk deltagelse Vi har brugt politisk deltagelse som en indikator på, hvordan de strukturelle ændringer har haft indvirkning på nærdemokratiet. Vi har startet med at se på politisk deltagelse, som det forstås som begreb i det liberale demokrati fra henholdsvis et aggregativt og integrativt perspektiv. Vi vurderer politisk deltagelse kvalitativt. At gøre det kvantitativt fx ved at undersøge, hvor mange, der deltager - er ikke interessant i forhold til, at vi i vores problemstilling fokuserer på ændrede strukturer i Ringsted, og dette sker kvalitativt i henhold til vores overordnede metode De normative opfattelser af det kommunale demokrati Teorien om lokalt demokrati (Mouritzen & Kjær, 2003, p. 21) begrænser lokaldemokratidiskussionen til fire normative opfattelser, som vi bruger i projektet til at behandle det i virkeligheden mangfoldige og komplekse fænomen nærdemokrati. De har hver deres liberal-demokratiske anskuelse af lokalt demokrati, og ud fra disse har vi valgt at analysere de ændrede strukturer i Ringsted Kommunes landdistrikter. Disse opfattelser forbinder således aggregativ og integrativ demokratiteori med det lokale niveau. I og med, at nærdemokrati er et begreb, der ikke lader sig måle, mener vi, at en definition, der udgår fra ovennævnte opfattelser er den mest præcise måde at indfange dets kompleksitet. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 13 af 61

15 2.3 Valg af empiri Valget af casestudiet som metode Vi har valgt at bruge en case som undersøgelsesmetode af vores problemstilling. Med udgangspunkt i Bent Flyvbjergs casetypologier (Flyvbjerg, 1992), har vi defineret vores casetype. Vi har for det første valgt at bruge en informationsorienteret enkeltstående case, fordi vi ønskede at indfange virkeligheden, som den udspiller sig i Ringsted - at indfange kompleksiteten i de organisatoriske strukturer for at kunne opnå en forståelse af, hvordan disse kunne have indflydelse på nærdemokratiet. Til dette kunne man påstå, at én case ikke kan være generaliserende. Overordnet skelner man mellem den informationsorienterede og den tilfældige udvælgelse af cases. I den tilfældige udvælgelse foretager man stikprøver og generaliserer ud fra den indsamlede viden. Det er afgørende for generaliseringen, at denne stikprøve har en vis størrelse, da det er med til at øge troværdigheden ved det færdige resultat. I den informationsorienterede case er målet derimod at opnå størst mulig informationsmængde om en given problemstilling. Denne caseform er den mest informationsrige, og man kan godt på baggrund af dette sige noget generaliserende og implicit heri noget troværdigt om ét enkeltstående tilfælde ved at gå i dybden med dette. Målet er at forstå frem for alene at beskrive det skete. Ved at anvende et informationsrigt casestudie begrænser vi os fra rent statistiske synsvinkler, og dermed også da fra at sige noget empirisk repræsentativt. Indenfor den informationsorienterede skelner Flyvbjerg mellem fire former for cases (Flyvbjerg, 1992, p. 149). Hertil skal siges, at grænsen mellem de forskellige former er flydende og en case kan bære præg af flere former. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 14 af 61

16 Tabel 1: De fire casetyper som er baseret på en informationsorienteret udvælgelse (Flyvbjerg, 1992, p. 150) Ekstrem/ afvigende Maksimum variation Kritisk Paradigmatisk En usædvanlig case, som fx kan være særlig problemfyldt eller særlig vellykket i en nærmere defineret forstand. Betydningen af forskellige omstændigheder for udseendet af cases fx tre til fire cases, som er væsentligt forskellige. Tilladelse af logiske slutninger af typen hvis det (ikke) gælder for denne case, så gælder det for alle (ikke for nogen) cases. At fungere som metafor for eller danne skole for det område casen vedrører. Vi betragter vores case som både ekstrem og paradigmatisk. Ekstrem, fordi der i Ringsted er et særlig veludviklet samarbejde mellem kommunen og landdistrikterne. Det, vi mere præcist ser som usædvanligt er, at dette samarbejde er opstået på baggrund af en lokal konflikt i landområderne. I stedet for at forblive uenige, startede de involverede i konflikten et samarbejde i form af en paraplyorganisation, der nu har eksisteret i 15 år. Derudover er Ringsted et eksempel på en kommune, hvor både borgere fra landdistrikterne og kommunen selv virker meget interesserede i at skabe formelle samarbejdsfora. Da der ingen standarder er for, hvordan man udvikler et sådant samarbejde, er situationen i Ringsted også at betragte som paradigmatisk, i det den kan tænkes at danne skole indenfor dette. Ved at forstå vores case ud fra ovenstående afgrænser vi os fra at generalisere empirisk, hvorimod metode og teori er generalisérbare Ringsted Kommune som case I og med, at vi fra starten ønskede at lave et kvalitativt og informationsrigt casestudie, var der nogle forudsætninger, kommunerne, vi undersøgte, skulle have; de skulle have gang i konkrete projekter på nærdemokratiområdet, som vi kunne problematisere og gå i dybden med. Eksempelvis oprettelse af lokalråd, tæt samarbejde med landsbyforeninger eller lignende. Da vi kontaktede Ringsted Kommune, fandt vi, hvad vi søgte. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 15 af 61

17 Vi har netop valgt Ringsted, fordi vi der stiftede bekendtskab med et meget udviklet samarbejde mellem kommune og landdistrikter, som vi ikke fandt i andre af vores forstudier. Med vores abduktive tilgang har vi været opmærksomme på en stadig refokusering og grænsedragning i løbet af arbejdsprocessen. Konsekvensen af dette har været, at vores fokus til at starte med var meget bredt, i og med, at vores empiriske og teoretiske viden voksede løbende, blev vores case valg indkredset, gjorde vores viden det muligt, at foretage en mere præcis fokusering i processen. Vores valg af Ringsted har således været formålsbestemt Forstudier til valg af case For at finde en kommune, som kunne anvendes som en case på dette projekt tog vi udgangspunkt i de kommuner, vi allerede havde et kendskab til i gruppen. Vi kontaktede derfor Roskilde, Næstved, København og Silkeborg kommuner i vores casesøgning. Vi ledte efter en kommune som arbejdede med konkrete projekter på nærdemokratiområdet - eksempelvis oprettelse af lokalråd, tæt samarbejde med foreninger eller lignende. Konkret tog indsamlingen af oplysninger om de enkelte kommuner sig ud som følger: Først besøgte vi kommunens hjemmeside for herudfra at vurdere, kommunens indgangsvinkel i forhold til nærdemokrati. Dernæst tog vi telefonisk kontakt til kommunen for at få uddybet de aspekter, som vi ikke havde fået afdækket ved at besøge hjemmesiden. Denne kontakt blev typisk i første omgang rettet til kommunens byrådssekretariat. Den telefoniske kontakt vi havde med hver kommune kan betragtes som gennemførte informantinterview (Andersen 2003). Det vil sige, at det var åbne, ustrukturerede kvalitative interviews af kortere varighed med det formål at få afdækket en række overordnede fænomener i den enkelte kommune. 2.4 Indsamling af empiri Kvalitative Interviews Vores valg af kvalitative interviews var bestemt ud fra ønsket om, at vi ville have en informationsrig case, som som kunne være med til at nuancere vores empiri. Vores interviews havde form af delvist strukturerede interviews (Andersen, 2003). Dette gjorde vi ud fra et ønske om at ville have svar på nogle på forhånd fastlagte brede spørgsmål, med mulighed for ny indsigt. Havde spørgsmålene ikke været åbne, kunne vi ligeså godt have indsamlet vores empiri kvantitativt. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 16 af 61

18 Ved at gennemføre delvist strukturerede interviews frem for åbne ustrukturerede interviews åbnedes mulighed for, at vi i interviewsituationen afhjalp det pres, der kan ligge i både at skulle lytte, fortolke og stille uddybende spørgsmål på samme tid (Kvale, 2004). Det delvist strukturerede interview gav mulighed for på forhånd at have en række emner klar til at dreje samtalen i den retning, vi gerne ville have. Det gjorde det således lettere for os selv at gennemføre interviewet Valg af informanter Valget af informanter er foretaget ud fra et ønske om at få belyst situationen i Ringsted Kommune fra to sider fra henholdsvis et borgersynspunkt og et kommunesynspunkt. Da vi har benyttet os af kvalitative interviews, har det været vigtigt, at de hver især besad en stor viden på området, og havde klart definerede roller på hver sin side af den borgerkommune relation, vi har beskæftiget os med. Helt konkret blev de to informanter fundet ved at kontakte Landsforeningen af Landsbysamfund (forkortet LAL) og Ringsted Kommunes byrådssekretariat Informant 1: Trine Testmann Trine Testmann har siden 1999 været formand for LBF, som er en paraplyorganisation for lokalråd og foreningslivet i kommunens landdistrikter. Derudover er hun formand for lokalrådet i Sneslev samt formand for LDU, som er tilknyttet kommunen. Hun har derfor et indgående kendskab til lokalrådenes og LBF opbygning og funktion samt kommunens forhold til disse. Dermed vil hun kunne anlægge et perspektiv på nærdemokratiet fra neden. Hun repræsenterer et borgersynspunkt, fordi hun selv er bosiddende i landdistriktet, som er tilknyttet Ringsted Kommune. Trine Testmann er bosat i Sneslev, der ligger syd for Ringsted by. Hun har desuden et personligt netværk, til både kommunen i form af hendes politiske aktiviteter og til hendes nærområde, fordi hun bor der. Hvilket gør, at hun har et bredt kendskab til aktørerne på personligt og embedsmæssigt plan. Hun er frivilligt begyndt at arbejde i organisationerne. Vi betragter hende som en ildsjæl, i det hun bruger så meget af sin fritid på at involvere sig i det samarbejde, som foregår mellem kommunerne og landdistrikterne. I det Trine Testmann som aktør er engageret i tre forskellige sammenslutninger, kan vi ikke udelukke, at hun kan have et sammenfald af interesser. Samtidig har vi også ønsket at have en informant med klare holdninger til det samarbejde, der foregår i Ringsted Informant 2: Kasper Sorgenfrei Kasper Sorgenfrei er ansat i Ringsted Kommune som planlægger i bygge- og planafdelingen, og er i øjeblikket projektleder på kommunens nærdemokratiudviklingsprojekt - hvil- Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 17 af 61

19 ket han har været siden projektets start i efteråret I forbindelse med dette har han i perioden 24. januar til 16. marts 2005, i samarbejde med en dertil nedsat projektgruppen, gennemført borgermøder i de enkelte lokalråd i landdistrikterne og har i den efterfølgende periode arbejdet med en rapport på baggrund af disse, som skal fungere som anbefaling for den fremtidige udvikling af samarbejdet mellem lokalrådene og Ringsted Kommune. Da Kasper Sorgenfrei er ansat i kommunen, har han kunnet levere et syn på samarbejdet med landdistrikterne fra kommunens side. Han har siden september 2003 arbejdet med udarbejdelse af lokalplaner samt almindelig sagsbehandling og er derfor inde i kommunens arbejdsgange. Hans relativt korte ansættelsesperiode har haft indflydelse på, at han ikke har kunnet fortælle om, hvordan tingene var før han blev involveret i projektet. Han er også ansat af kommunen, hvilket kan have givet ham visse begrænsninger i hans udtalelser. Kasper Sorgenfrei og Trine Testmann kender hinanden og har samarbejdet løbende både i forbindelse med borgermøderne, afrapporteringen og de endelige anbefalinger til byrådet i forbindelse med nærdemokratiudviklingsprojektet. Dette har betydet, at de ofte har brugt de samme vendinger i interviewene, hvilket har gjort det sværere umiddelbart at finde egentlige modsætninger i det sagte Forarbejde til interviews Udarbejdelsen af de to interviewguides blev gjort med udgangspunkt i den viden, vi kunne indhente om interviewemnerne i forvejen for at kunne stille de rigtige spørgsmål både i forhold til vores problemformulering og i forhold til ikke at stille dumme spørgsmål. Da vi i det ene tilfælde havde med en person i en ledende stilling at gøre anså vi det som værende ydermere vigtigt at møde velforberedte op for lettere at opnå en vis ligeværdighed i interviewet. De to interviewguides er vedlagt som bilag. Forud for interviewet fik hver informant en kort indføring i, hvad interviewet omhandlede, hvorfor vi havde valgt vedkommende, og hvordan vi havde tænkt os at gennemføre interviewet rent praktisk Interviewenes forløb Interviewene blev optaget på diktafon. Overvejelser omkring dette skete på baggrund af Den skinbarlige virkelighed. Diktafonen blev tændt efter en forholdsvis løs snak om, hvem vi var og hvorfor vi lige havde valgt Ringsted, hvorefter gik vi i gang med interviewet. Interviewene er blevet grundigt refereret for at lette overblikket over det sagte i interviewene. De har karakter af en transskription, men vi har ikke medtaget ordrette gengivelser af Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 18 af 61

20 det sagte samt ansigtsudtryk, stemmeleje, armbevægelser og andre ting, der sker mellem linjerne. Referaterne er dog stadig tro mod det sagte. Vi er fuldt bevidste om, at vores referater har begrænsninger, og de skal derfor ses, som det, de er: En måde at få overblik over strukturen i interviewene. Selve analysen tager derfor ikke udgangspunkt i, hvad der står i referaterne, men i vores lydoptagelser af interviewene, da vi ønsker at kunne tage højde for netop pauser, skift i stemmeleje og lignende for at fange ironi mm. Samlet skulle det gerne bidrage til at sikre en større reliabilitet. De gennemførte kvalitative interviews er per definition subjektive. Dette betyder naturligvis, at alt, hvad der siges ikke er objektive sandheder, men informantens vurdering eller fortolkning af en given situation. En måde at vurdere om en information er korrekt på er ved at vurdere den i forhold til flere informanters udsagn. Siger flere informanter det samme og passer det i øvrigt ind i den øvrige empiris beskrivelser, må det antages at være korrekt. Undervejs i interviewene tolker informanterne selv på det, de ser. Vi har løbende forsøgt at se udover disse fortolkninger for derigennem at kunne lægge en mere kritisk vinkel på det sagte. Som bilag er lagt de grundige referater af interviewene og samt en cd-rom, hvorpå der forefindes lydoptagelser af de to interviews i mp3-format. Lydoptagelserne vil således kunne afspilles på langt de fleste nyere computere. Analysen har taget udgangspunkt i lydoptagelserne for at få de nuancer i sproget med, som ikke kan komme med i et skriftligt referat. Derfor er lydoptagelserne også vedlagt. 2.5 Opbygning af analysen Udarbejdelsen af analysen er sket ud fra en løbende fortolkning af det sagte i interviewene samt ud fra en forsøgsvis kategorisering i forskningsprocessen, hvor udtalelser blev inddelt i, hvorvidt de pegede i en mere integrativ eller mere aggregativ retning. Den fremstillede analyse bærer også præg af dette. I Kvales (2004) optik har vores analyse karakter af en ad hoc-anvendelse af metoder, da vi netop mikser forskellige analysetilgange. Dette er da også den mest almindelige tilgang til analysen (Ibid.). Først tolkes på mulige bevæggrunde fra kommunens og fra lokalrådenes side for at indlede et formaliseret samarbejde. Ved først at se på disse bevæggrunde kan vi analysere os frem til, hvorvidt der er tale om rationelt foruddefinerede interesser eller interesser, som der- Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 19 af 61

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. PROBLEMFELT...3 1.1. Motivation...3 1.2. Problemfelt...3 1.3. Problemformulering...6

Indholdsfortegnelse. 1. PROBLEMFELT...3 1.1. Motivation...3 1.2. Problemfelt...3 1.3. Problemformulering...6 1. PROBLEMFELT...3 1.1. Motivation...3 1.2. Problemfelt...3 1.3. Problemformulering...6 2. METODE...7 2.1. Indledning...7 2.2. Problemformulering...7 2.2.1. Afgrænsning...8 2.3. Projektets dimensioner...10

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Politikerne og Lokalfora Fra Vision til Virkelighed

Politikerne og Lokalfora Fra Vision til Virkelighed Politikerne og Lokalfora Fra Vision til Virkelighed En analyse af metastyringen i Ny Holbæk Kommune Roskilde Universitets Center Offentlig Administration 2. Semester - Foråret 2006 Projektforfattere: Mette

Læs mere

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG Holbæk Kommune har en klar ambition om at styrke dialogen om den politiske retning og inddrage borgere, brugere og virksomheder i udviklingen af politikker og løsninger.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

By og land spiller sammen. De 17 lokalområder i Ny Holbæk Kommune, lokaldemokrati og lokalstyring. Gisselfeld 14. Juni 2006

By og land spiller sammen. De 17 lokalområder i Ny Holbæk Kommune, lokaldemokrati og lokalstyring. Gisselfeld 14. Juni 2006 By og land spiller sammen De 17 lokalområder i Ny Holbæk Kommune, lokaldemokrati og lokalstyring Gisselfeld 14. Juni 2006 Ny Holbæk VISION NY HOLBÆK Hvad er meningen? Bedre service Mere og bedre velfærd

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

ANBEFALINGER OM BORGERINDDRAGELSE

ANBEFALINGER OM BORGERINDDRAGELSE Udkast - juni 2014 ANBEFALINGER OM BORGERINDDRAGELSE - til Byrådet for 2014-2018 Lokaldemokratiudvalget 17, stk. 4 1-årigt projektudvalg for 2014 1 FORORD Kære kollegaer, Med konstitueringen efter kommunalvalget

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Ekspertviden bureaukratiet Udfordres vi har mange kontroverser mellem forvaltningerne forskellige lovgivninger, forskellige perspektiver

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KOMMUNERNES BRUG AF NÆRDEMOKRATIUDVALG. Resumé: Undersøgelsens metode: Udarbejdet for Center for Borgerdialog December 2010

UNDERSØGELSE AF KOMMUNERNES BRUG AF NÆRDEMOKRATIUDVALG. Resumé: Undersøgelsens metode: Udarbejdet for Center for Borgerdialog December 2010 UNDERSØGELSE AF KOMMUNERNES BRUG AF NÆRDEMOKRATIUDVALG Udarbejdet for Center for Borgerdialog December 2010 Resumé: Formålet med undersøgelsen var at tage temperaturen på kommunernes anvendelse af nærdemokratiudvalg

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen 1 Oplæggets temaer Bag om projektet: Baggrund og data Karakteristik

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot

ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot Baggrund & projektidé Følgende er en konkretisering af hvordan løsningen ZebraByer, i samarbejde med lokalsamfund, lokale decentrale institutioner samt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere