R I N G S T E D BENL. Haraldsted-Allindelille. N E S L E v IGERSTED G Y R S V E T T E S L E V H Ø M O R D R U P F A R E N D L Ø S E. - nærdemokrati?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "R I N G S T E D BENL. Haraldsted-Allindelille. N E S L E v IGERSTED G Y R S V E T T E S L E V H Ø M O R D R U P F A R E N D L Ø S E. - nærdemokrati?"

Transkript

1 V SE JEL N E S L E v IGERSTED O R D R U P F A R E N D L Ø S E I E Haraldsted-Allindelille I G E R S T E G Y R S V E T T E S L E V H Ø M BENL R I N G S T R U P BY LEBROKVÆRK R U P V A L S Ø L I L E J Y S N R I N G S T E D Ringsted et casestudium om nærdemokrati Ringsted - a Case Study about Local Democracy Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse, RUC, 2. semester 2005, P2. Projektgruppe 6. Ea With Nedergaard, Heidi Bjerg Gregersen, Tanya Løvgreen, Thomas Kilde Krath. Vejleder: Uffe Saebye - nærdemokrati?

2 Ringsted et casestudium om nærdemokrati Ringsted a Case Study about Local Democracy Udarbejdet af: Vejleder: Projektgruppe 6 i hus P2, bestående af Ea With Nedergaard Heidi Bjerg Gregersen Tanya Løvgreen Thomas Kilde Krath Uffe Sæbye Afleveringsdato: 6. juni 2005 Uddannelse: Uddannelsessted: Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse, 2. semester Roskilde Universitetscenter

3 Resumé Ved hjælp af kvalitative interviews er det blevet undersøgt, hvordan den organisatoriske strukturelle ændring i Ringsted Kommune, som er karakteriseret som et styringsnetværk, har haft indflydelse på nærdemokratiet. Til at afklare dette er benyttet teorier om styringsnetværk, integrative og aggregative vinkler set ud fra en liberal demokratiforståelse og fire normative demokratiopfattelser: Aktionær-, bruger-, lokalsamfunds- og medborgerskabsdemokrati. Det konkluderes, at der med ændringen i den organisatoriske struktur er tale om et styringsnetværk, som er opstået på baggrund af et ønske om at gøre det mest passende frem for rationelt afvejede, foruddefinerede interesser. Ændringen har dog medført, at der er åbnet yderligere op for at borgerne kan deltage, hvilket peger i retning af et medborgerskabsdemokrati. Abstract With the use of qualitative interviews, it has been researched how the organizational change in the municipality of Ringsted, characterized as the emergence of a governance network, has influenced the local democracy. The case study has been done using theories about governance networks, integrative and aggregative understandings of the liberal democracy, and four normative perceptions of local democracy: Shareholder Democracy, User Democracy, Local Community Democracy, and Fellow Citizen Democracy. The conclusion is that the organizational change can be described as a governance network, which has emerged not because of rational predefined interests but because of a need among the participants to do the most appropriate. The change has resulted in further citizen participation, which points in the direction of a Fellow Citizen Democracy. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 2 af 61

4 Forord Vores interesse for at beskæftige os med nærdemokrati i dette projektarbejde bunder i debatten om det eventuelt manglende nærdemokrati i forbindelse med regeringens strukturreform, som blandt andet vil medføre større kommuner, og som følge heraf en øget afstand mellem borger og politiker. Da der i projektperioden ikke forelå nogen endelig vedtaget lovgivning omkring detaljerne i strukturreformen, ville et projektarbejde om denne risikere at blive for ukonkret og spekulativt. For at undgå dette valgtes i stedet at se på et konkret igangværende projekt med fokus på nærdemokratiet. Vi vil gerne takke vores to interviewpersoner, Trine Testmann fra Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune og Kasper Sorgenfrei fra Ringsted Kommune, for deres store fortællelyst omkring Ringsted Kommunes nærdemokratiprojekt. Desuden vil vi gerne takke vores opponentvejleder, Ole Erik Hansen, samt naturligvis vores egen vejleder, Uffe Sæbye, for at have givet konstruktiv kritik gennem hele projektforløbet. Projektgruppe 6 i P2 Roskilde Universitetscenter 2005 Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 3 af 61

5 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 2 Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Figurliste... 6 Tabelliste Problemfelt Problemformulering Afgrænsninger og præciseringer Anvendte forkortelser i rapporten Kapiteloversigt Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Valg af teori Teorier om det liberale demokrati en overordnet forståelsesramme Styringsnetværk i det liberale demokrati Teori om politisk deltagelse De normative opfattelser af det kommunale demokrati Valg af empiri Valget af casestudiet som metode Ringsted Kommune som case Forstudier til valg af case Indsamling af empiri Kvalitative Interviews Valg af informanter Informant 1: Trine Testmann Informant 2: Kasper Sorgenfrei Forarbejde til interviews Interviewenes forløb Opbygning af analysen Det liberale demokrati Normative idealer om lokalt demokrati Politisk deltagelse Netværksstyring Fremkomsten af styringsnetværk Overordnet om politiske styringsnetværk Styringsnetværk forstået ud fra integrationsteori Aktørernes handling Samfundsstyring Hvordan dannes styringsnetværk? Kritiske problemstillinger ved styringsnetværk Det aggregative perspektiv Integrative perspektiv Om Ringsted Kommune og anddistrikterne Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 4 af 61

6 6.1 Ringsteds landdistrikter og lokalrådene Det aktive engagement i lokalrådene De enkelte lokalråds indflydelsespotentialer Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune Eksempler på organisationens indflydelse Eksempel på manglende indflydelse Lokalrådene og de politiske partier Lokallisten Land & By Forholdet til byområdet Landdistriktsudvalget Landsbyforeningernes indflydelse før og efter LDU Den kommunale vinkel Landdistriktspolitikken Baggrund og udarbejdelse af en landdistriktspolitik Landdistriktspolitikkens udformning Fremtidsudsigter for lokalrådene Uddelegering af kompetencer til lokalområderne Reorganisering af de lokale foreninger Nærdemokratiet i Ringsted Kommune Incitamenter og mulige bevæggrunde for oprettelsen af netværket Kommunens mulige bevæggrunde Lokalrådenes mulige bevæggrunde Netværkets opståen, struktur og funktion Indgik bevæggrundene i aktørernes overvejelser om påbegyndelse af samarbejdet? Netværkets teoretiske karakteristika Konsensussøgning Teoriens mangler i forhold til vores case Styringsnetværkets påvirkning af nærdemokratiet Deltagelsens vægtning Fællesskabs- eller serviceorientering? Medborgerskabs- eller lokalsamfundsdemokrati? Konklusion Perspektivering: Suverænitet og demokrati? Litteraturliste Primærlitteratur Bøger Rapporter & publikationer Internetsider Interviewreferater Sekundær litteratur Bøger Forelæsninger Rapporter & publikationer Internetsider Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 5 af 61

7 Figurliste Figur 6-1: Kort over Ringsted Kommune med landsbyer angivet. (Kilde: Ringsted Kommune - Kort & Matrikelstyrelsen) Figur 7-1: Strukturen på styringsnetværket omkring Landdistriktsudvalget i Ringsted Kommune Tabelliste Tabel 1: De fire casetyper som er baseret på en informationsorienteret udvælgelse (Flyvbjerg, 1992, p. 150) Tabel 2: Oversigt over de fire normative opfattelser af det lokale demokrati. (Kjær og Mouritzen, 2003, p. 21, vores tilføjelser i kursiv) Tabel 3: Ændringerne i den organisatoriske struktur i Ringsted Kommune Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 6 af 61

8 1 Problemfelt Borgerne fik med kommunalreformen i 1970 forringet deres kontaktmuligheder med det kommunalpolitiske system. Lokalpolitikerne forsvandt fra deres lokalområde og repræsenterede nu flere mennesker. Det var blevet svært at få en snak med den lokale borgmester i den nærmeste dagligvarebutik. 60 pct. af kommunalpolitikerne forsvandt og afstanden mellem borger og politiker blev forøget (Bogason, 2004, p. 69). Skridt for skridt blev der dog gennem 1970 erne åbnet op for nye muligheder for at komme i kontakt med sin lokalpolitiker. Indflydelsesmuligheder såsom høringsrunder i forbindelse med lokalplansarbejdet, gav borgerne mulighed for at komme med konstruktive forslag eller indsigelser mod den konkrete aktivitet. Igennem 1980 erne fortsatte denne udvikling med en række forsøgsordninger med at inddrage borgerne. Fra sidst i 1980 erne var borgernes stærkeste muligheder for deltagelse brugerbestyrelser på børne- og ældreinstitutionsområdet (Bogason 2004, p. 70). I Ringsted blev ikke mindre end 16 sognekommuner slået sammen til én stor primærkommune for blandt andet at imødegå kravene om en mere effektiv offentlig sektor (Ringsted Museum 2005). Kommunens hovedby blev helt naturligt Ringsted, der var den største af byerne i de 16 sogne. Byen blev centrum for kommunens politiske og sociale liv; det var her rådhuset, forvaltningen og kommunens serviceydelser kom til at ligge. Datidens kommunalreform lagde altså op til et repræsentativt kommunaldemokrati, hvor borgerne primært fik indflydelse gennem partideltagelse (Bogason 2004, s. 65). I 1980 ernes Danmark var kommunerne præget af strukturelle forandringer, hvor de politiske og administrative systemer ændrede sig, primært i form af sammenlægninger af politiske udvalg og forvaltninger. I gennemsnit forsvandt der et udvalg og en forvaltning fra hver kommune og samtidig skete der en reorganisering af institutionsniveauet i kommunen. En af følgerne var blandt andet øget brugerindflydelse via skolebestyrelser og bestyrelser i andre former for institutioner. Beslutningerne blev forskudt nedad, men bureaukratiet forsvandt ikke, og organisatorisk set har vi i dag et fragmenteret system præget af styringsnetværk, som er blevet gennemført op igennem 1990 erne. (Bogason, p. 11). Det var blandt andet staten, som var med til at lave disse forandringer. Om det det var borgerne som ønskede denne fragmentering, vides ikke noget om. Men det kan udledes, at det der Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 7 af 61

9 fra statslig side blev iværksat flere projekter, som var med til påvirke borgens mulighed for at deltage. I slutningen af 1980 erne barslede kommunalbestyrelsen i Ringsted med at lukke nogle af de små skoler i kommunens landdistrikter. For at kunne stå stærkere over for byrådet indledte de forskellige lokalråd i de berørte landdistrikter derfor et samarbejde, og selvom de enkelte skolelukninger ikke blev undgået fortsatte samarbejdet efterfølgende, da de opdagede havde sammenfaldende interesser i forhold til de beslutninger, der blev taget fra centralt hold i kommunen, og som vedrørte dem alle (TT, p. 2, 33). I løbet af 1990 erne nåede samarbejdet op på at omfatte alle kommunens 10 lokalråd og meget af foreningslivet omkring disse herunder idrætsforeninger, den lokalbrusforening, plejehjem m.m. blev knyttet tættere sammen. Dialogen mellem Ringsted Kommune og paraplyorganisationen for lokalrådene, Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune, udviklede sig i en brugbar retning for begge parter, at det i slutningen af 1990 erne blev besluttet at etablere et egentligt udvalg i kommunalpolitisk regi, hvor folkevalgte byrådspolitikere og repræsentanter fra landdistrikterne skulle mødes og i første omgang udarbejde en politik for kommunens landdistrikter. Der blev indledt et samarbejde, hvor man prøvede at bygge bro mellem alle landdistrikterne og den centrale enhed på rådhuset i Ringsted. Det vil således sige, at den organisatoriske struktur er ændret. Man er begyndt på nye tiltag fra kommunens side for at udvikle nærdemokratiet i Ringsted. Men hele udviklingen startede i landdistrikterne med et bottom-up projekt, der fulgte i kølvandet på skolelukninger. Kan man tale om, at der er kommet mere eller mindre nærdemokrati i forbindelse med, at der er opstået et samarbejde mellem landområderne og kommunen? I forhold til at vi bredt definerer nærdemokrati som lokalpolitiske beslutninger, der er afgrænset geografisk, og som har en betydning for den enkelte borgers lokalområde, kan der umiddelbart ikke svares på, om der er kommet mere eller mindre. Begrebet nærdemokrati er et så alment anvendt og positivt ladet ord, og det er formentlig de færreste, som vil sælge noget politisk på, at der kommer mindre nærdemokrati. Om der kommer mere eller mindre nærdemokrati afhænger derfor alene af hvilken normativ opfattelse, man har af nærdemokratiet. Disse sondrer mellem om borgene kun skal deltage ved valget til kommunalbestyrelsen hvert fjerde år, eller om de skal deltage aktivt mellem valgene i politisk foreningsarbejde, brugerbestyrelser og lignende. Kommunens rolle har også en betydning, idet den kan være med til at opstille retningslinjer for, hvordan man som borger har muligheder for at deltage. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 8 af 61

10 I nogle opfattelser skal kommunen være en leverandør af velfærdsydelser og serviceopgaver, hvor borgeren ses som en forbruger af disse ydelser. I andre skal kommunen også være medvirkende til at understøtte de lokale fællesskaber. Med disse forskellige opfattelser in mente er det således muligt at give et bud på, hvilken udvikling nærdemokratiet går i retning af. 1.1 Problemformulering Hvordan har ændringen i den organisatoriske struktur haft indflydelse på nærdemokratiet i Ringsted Kommunes landdistrikter? Afgrænsninger og præciseringer Problemformuleringen ses som to led og en relation. Ændringen i den organisatoriske struktur er således vores led A. Nærdemokratiet i Ringsteds Kommunes landdistrikter er vores led B. Haft indflydelse på er derved relationen mellem disse to led. Ændringen i den organisatoriske struktur ser vi som værende på det tidspunkt, hvor man i Ringsted Kommune vælger at oprette Landdistriktsudvalget. Dette har indflydelse på vores led B, som er nærdemokratiet. I vores teorivalg defineres demokrati og nærdemokrati normativt. Vi finder det mere nøjagtigt at angribe nærdemokrati som begreb ud fra divergerende normative opfattelser af, hvad lokalt demokrati skal beskæftige sig med. Denne måde at behandle begrebet på forudsætter, at nærdemokrati forholder sig til det lokale plan det, der er geografisk tæt på borgeren - og at det forstås ud fra en overordnet liberal demokratiforståelse Anvendte forkortelser i rapporten LBF: Paraplyorganisationen Landsbyforeningerne i Ringsted LDU: Landdistriktsudvalget i Ringsted Kommune Ved henvisning til bilagene med referater af hhv. interviewet med Trine Testmann og Kasper Sorgenfrei skrives: TT for Trine Testmann, KS for Kasper Sorgenfrei. En henvisning som (KS, 4, 4-12) læses som: Linje 4-12 på side 4 i referatet af interviewet med Kasper Sorgenfrei. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 9 af 61

11 1.2 Kapiteloversigt Kapitel 1: Indledning I dette kapitel præsenteres problemstillingen i form af problemfelt og problemformulering. Kapitel 2: Metode De overvejelser, der ligger bag, hvordan projektet er struktureret. Kapitel 2 omhandler en række overvejelser angående den overordnede metode og tilgang til projektet samt yderligere overvejelser angående afgrænsning og begrænsning. Kapitel 3: Det liberale demokrati Kapitel 3 er det første af de to teorikapitler. Her diskuteres teori om det liberale demokrati ud fra hhv. et aggregativt og integrativt perspektiv. Der suppleres med fire normative opfattelser af lokaldemokrati for at bringe det ned på kommunalt plan. I kapitlet diskuteres også politisk deltagelse. Kapitel 4: Styringsnetværk Kapitel 4 er vores andet teorikapitel. Dette omhandler styringsnetværk. Først gennemgås overordnet teori og den sidste nye forskning på området. Herefter gås i dybden med integrationsteori som er en teoretisk vinkel på styringsnetværk. Kapitel 5: Om Ringsted Kommune Kapitel 5 er vores empirikapitel og indeholder relevante informationer om Ringsted Kommune. Der forsøges forklaret på et højere plan i kapitel 6, analysen. I det empiriske kapitel redegør vi for centrale hændelser og detaljer omkring samarbejdet i Ringsted Kommune. Ikke alt skal anvendes i den senere analyse, men dette gennemgås til at opbygge en forståelse af forholdene i Ringsted, der kan give udenforstående mulighed for at danne sig et brugbart indtryk af omstændighederne. Kapitel 6: Nærdemokratiet i Ringsted Kommune Kapitel 6 er projektets analysekapitel, og her bliver forholdene i Ringsted Kommune, og de ting, der kan tænkes at ligge til grund for det, blive sat ind i en større sammenhæng ved hjælp af de i kapitlerne 3 og 4 udarbejdede teoretiske redegørelser. I analysen vil vi sammenholde teorierne med empirien. Vi vil med andre ord bruge teorierne og empirien i samspil til en forståelse af udviklingen i nærdemokratiet i Ringsted Kommunes landdistrikter. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 10 af 61

12 Kapitel 7: Konklusion Kapitel 7 er konklusionen og besvarer det overordnede spørgsmål, problemformuleringen. Her samles trådene endeligt, og de forskellige opsummeringer fra det foregående analysekapitel knyttes sammen. Efter at have analyseret de faktiske forhold i Ringsted ved hjælp af teori, vil vi i konklusionen formulere vores svar på problemstillingen, og nogle af dette svars begrænsninger. Kapitel 8: Perspektivering I kapitel 8 perspektiverer vi vores problemstilling videre i nye interessante fortsættelser på projektet, som vores afgrænsning har afholdt os fra. Kapitel 9: Litteraturliste Bilag Litteraturlisten findes i dette kapitel. 1. Cd-rom med lydoptagelser af hhv. interview med Trine Testmann og interview med Kasper Sorgenfrei 2. Interviewguide til interview med Trine Testmann 3. Interviewguide til interview med Kasper Sorgenfrei 4. Interviewreferat: Trine Testmann 5. Interviewreferat: Kasper Sorgenfrei 6. Landdistriktsudvalgets kommissorium 7. Vedtægter for Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune 8. fra Trine Testmann om landdistrikterne i Ringsted Kommune Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 11 af 61

13 2 Metode Dette projekt er blevet gennemført på baggrund af Ringsted Kommune som et casestudium med brug af den kvalitative interviewform. Vores overordnede forståelsesramme er det liberale demokrati. I dette kapitel gås yderligere i dybden med de valg, vi har foretaget Videnskabsteoretiske overvejelser Vi har valgt, at bestræbe os på at arbejde med en abduktiv slutningsform (Lars Fuglsang et al, 2004, p. 30). Det valg kommer til syne flere steder. I forhold til sammenhængen mellem teori og empiri er den opstået løbende, idet vi arbejdede os ind i problemstillingen fra både empirisk og teoretisk side. Ud af de uanede mængder af teori og dertil hørende retninger har vi foretaget en løbende bedømmelse og udvælgelse i forhold til, hvad der har kunnet belyse vores problemstilling på bedste måde i den fortløbende proces. Vores interesse for nærdemokratiet var meget bred og blev defineret i et samspil mellem et ønske om både at kunne forstå og forklare begrebet i forhold til casevalg og teori. Vores overordnede teori om normative demokratiopfattelser blev derfor suppleret med teori om styringsnetværk, da vi ikke anså de normative demokratiopfattelser for dækkende til at beskrive den fremfundne case. Som følge af dette metodevalg har vores fremstilling udmøntet sig anderledes end selve forskningsprocessen. I forhold til vores valg af kvalitative interviews har vi fra starten været meget opmærksomme på ikke at sætte vores informanters udsagn ned i allerede fastlagte teoretiske rammer, men derimod at opdage og forstå nye sammenhænge. 2.2 Valg af teori Teorier om det liberale demokrati en overordnet forståelsesramme Demokrati som begreb rummer mange forskellige ideologiske anskuelser. De vestlige demokratier er i dag bygget op omkring den liberale demokratiforståelse (Heywood 2002, p. 32), og det har derfor været oplagt at tage udgangspunkt i teorier, der tager afsæt i denne, for at slå nærdemokratiet som begreb fast ud fra en vestlig demokratiforståelse. Ved at have denne begrebsverden på plads, har vi i hele rapporten kunnet argumentere i forhold til de eksisterende begreber på området. Integrativt og aggregativt er en yderlige opdeling af den ideologiske forståelse af demokratiet, som giver en forklaring på, hvordan deltagelse skal forstået. En sådan opdeling kan aldrig være endegyldig. Det er en firkantet opdeling, Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 12 af 61

14 hvis formål er at funger som pejlemærke for at kunne identificere i hvilken retning, nærdemokratiet har bevæget sig Styringsnetværk i det liberale demokrati Vi har valgt at betragte de organisatoriske ændringer i Ringsted Kommune som værende en fremkomst af et styringsnetværk; Samspillet mellem de enkelte lokalråd, Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune (forkortet LBF), Landdistriktsudvalget og kommunen. Ved at forbinde teori om dette begreb med teori om det liberale demokrati opnår vi en yderligere forståelse af de organisatoriske ændringer, som har haft en indvirkning på nærdemokratiet. Vi har i en uddybning af styringsnetværk valgt at inddrage elementer af integrationsteori, for at kunne præcisere de problemer, som gav sig til kende i vores empiri Teori om politisk deltagelse Vi har brugt politisk deltagelse som en indikator på, hvordan de strukturelle ændringer har haft indvirkning på nærdemokratiet. Vi har startet med at se på politisk deltagelse, som det forstås som begreb i det liberale demokrati fra henholdsvis et aggregativt og integrativt perspektiv. Vi vurderer politisk deltagelse kvalitativt. At gøre det kvantitativt fx ved at undersøge, hvor mange, der deltager - er ikke interessant i forhold til, at vi i vores problemstilling fokuserer på ændrede strukturer i Ringsted, og dette sker kvalitativt i henhold til vores overordnede metode De normative opfattelser af det kommunale demokrati Teorien om lokalt demokrati (Mouritzen & Kjær, 2003, p. 21) begrænser lokaldemokratidiskussionen til fire normative opfattelser, som vi bruger i projektet til at behandle det i virkeligheden mangfoldige og komplekse fænomen nærdemokrati. De har hver deres liberal-demokratiske anskuelse af lokalt demokrati, og ud fra disse har vi valgt at analysere de ændrede strukturer i Ringsted Kommunes landdistrikter. Disse opfattelser forbinder således aggregativ og integrativ demokratiteori med det lokale niveau. I og med, at nærdemokrati er et begreb, der ikke lader sig måle, mener vi, at en definition, der udgår fra ovennævnte opfattelser er den mest præcise måde at indfange dets kompleksitet. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 13 af 61

15 2.3 Valg af empiri Valget af casestudiet som metode Vi har valgt at bruge en case som undersøgelsesmetode af vores problemstilling. Med udgangspunkt i Bent Flyvbjergs casetypologier (Flyvbjerg, 1992), har vi defineret vores casetype. Vi har for det første valgt at bruge en informationsorienteret enkeltstående case, fordi vi ønskede at indfange virkeligheden, som den udspiller sig i Ringsted - at indfange kompleksiteten i de organisatoriske strukturer for at kunne opnå en forståelse af, hvordan disse kunne have indflydelse på nærdemokratiet. Til dette kunne man påstå, at én case ikke kan være generaliserende. Overordnet skelner man mellem den informationsorienterede og den tilfældige udvælgelse af cases. I den tilfældige udvælgelse foretager man stikprøver og generaliserer ud fra den indsamlede viden. Det er afgørende for generaliseringen, at denne stikprøve har en vis størrelse, da det er med til at øge troværdigheden ved det færdige resultat. I den informationsorienterede case er målet derimod at opnå størst mulig informationsmængde om en given problemstilling. Denne caseform er den mest informationsrige, og man kan godt på baggrund af dette sige noget generaliserende og implicit heri noget troværdigt om ét enkeltstående tilfælde ved at gå i dybden med dette. Målet er at forstå frem for alene at beskrive det skete. Ved at anvende et informationsrigt casestudie begrænser vi os fra rent statistiske synsvinkler, og dermed også da fra at sige noget empirisk repræsentativt. Indenfor den informationsorienterede skelner Flyvbjerg mellem fire former for cases (Flyvbjerg, 1992, p. 149). Hertil skal siges, at grænsen mellem de forskellige former er flydende og en case kan bære præg af flere former. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 14 af 61

16 Tabel 1: De fire casetyper som er baseret på en informationsorienteret udvælgelse (Flyvbjerg, 1992, p. 150) Ekstrem/ afvigende Maksimum variation Kritisk Paradigmatisk En usædvanlig case, som fx kan være særlig problemfyldt eller særlig vellykket i en nærmere defineret forstand. Betydningen af forskellige omstændigheder for udseendet af cases fx tre til fire cases, som er væsentligt forskellige. Tilladelse af logiske slutninger af typen hvis det (ikke) gælder for denne case, så gælder det for alle (ikke for nogen) cases. At fungere som metafor for eller danne skole for det område casen vedrører. Vi betragter vores case som både ekstrem og paradigmatisk. Ekstrem, fordi der i Ringsted er et særlig veludviklet samarbejde mellem kommunen og landdistrikterne. Det, vi mere præcist ser som usædvanligt er, at dette samarbejde er opstået på baggrund af en lokal konflikt i landområderne. I stedet for at forblive uenige, startede de involverede i konflikten et samarbejde i form af en paraplyorganisation, der nu har eksisteret i 15 år. Derudover er Ringsted et eksempel på en kommune, hvor både borgere fra landdistrikterne og kommunen selv virker meget interesserede i at skabe formelle samarbejdsfora. Da der ingen standarder er for, hvordan man udvikler et sådant samarbejde, er situationen i Ringsted også at betragte som paradigmatisk, i det den kan tænkes at danne skole indenfor dette. Ved at forstå vores case ud fra ovenstående afgrænser vi os fra at generalisere empirisk, hvorimod metode og teori er generalisérbare Ringsted Kommune som case I og med, at vi fra starten ønskede at lave et kvalitativt og informationsrigt casestudie, var der nogle forudsætninger, kommunerne, vi undersøgte, skulle have; de skulle have gang i konkrete projekter på nærdemokratiområdet, som vi kunne problematisere og gå i dybden med. Eksempelvis oprettelse af lokalråd, tæt samarbejde med landsbyforeninger eller lignende. Da vi kontaktede Ringsted Kommune, fandt vi, hvad vi søgte. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 15 af 61

17 Vi har netop valgt Ringsted, fordi vi der stiftede bekendtskab med et meget udviklet samarbejde mellem kommune og landdistrikter, som vi ikke fandt i andre af vores forstudier. Med vores abduktive tilgang har vi været opmærksomme på en stadig refokusering og grænsedragning i løbet af arbejdsprocessen. Konsekvensen af dette har været, at vores fokus til at starte med var meget bredt, i og med, at vores empiriske og teoretiske viden voksede løbende, blev vores case valg indkredset, gjorde vores viden det muligt, at foretage en mere præcis fokusering i processen. Vores valg af Ringsted har således været formålsbestemt Forstudier til valg af case For at finde en kommune, som kunne anvendes som en case på dette projekt tog vi udgangspunkt i de kommuner, vi allerede havde et kendskab til i gruppen. Vi kontaktede derfor Roskilde, Næstved, København og Silkeborg kommuner i vores casesøgning. Vi ledte efter en kommune som arbejdede med konkrete projekter på nærdemokratiområdet - eksempelvis oprettelse af lokalråd, tæt samarbejde med foreninger eller lignende. Konkret tog indsamlingen af oplysninger om de enkelte kommuner sig ud som følger: Først besøgte vi kommunens hjemmeside for herudfra at vurdere, kommunens indgangsvinkel i forhold til nærdemokrati. Dernæst tog vi telefonisk kontakt til kommunen for at få uddybet de aspekter, som vi ikke havde fået afdækket ved at besøge hjemmesiden. Denne kontakt blev typisk i første omgang rettet til kommunens byrådssekretariat. Den telefoniske kontakt vi havde med hver kommune kan betragtes som gennemførte informantinterview (Andersen 2003). Det vil sige, at det var åbne, ustrukturerede kvalitative interviews af kortere varighed med det formål at få afdækket en række overordnede fænomener i den enkelte kommune. 2.4 Indsamling af empiri Kvalitative Interviews Vores valg af kvalitative interviews var bestemt ud fra ønsket om, at vi ville have en informationsrig case, som som kunne være med til at nuancere vores empiri. Vores interviews havde form af delvist strukturerede interviews (Andersen, 2003). Dette gjorde vi ud fra et ønske om at ville have svar på nogle på forhånd fastlagte brede spørgsmål, med mulighed for ny indsigt. Havde spørgsmålene ikke været åbne, kunne vi ligeså godt have indsamlet vores empiri kvantitativt. Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 16 af 61

18 Ved at gennemføre delvist strukturerede interviews frem for åbne ustrukturerede interviews åbnedes mulighed for, at vi i interviewsituationen afhjalp det pres, der kan ligge i både at skulle lytte, fortolke og stille uddybende spørgsmål på samme tid (Kvale, 2004). Det delvist strukturerede interview gav mulighed for på forhånd at have en række emner klar til at dreje samtalen i den retning, vi gerne ville have. Det gjorde det således lettere for os selv at gennemføre interviewet Valg af informanter Valget af informanter er foretaget ud fra et ønske om at få belyst situationen i Ringsted Kommune fra to sider fra henholdsvis et borgersynspunkt og et kommunesynspunkt. Da vi har benyttet os af kvalitative interviews, har det været vigtigt, at de hver især besad en stor viden på området, og havde klart definerede roller på hver sin side af den borgerkommune relation, vi har beskæftiget os med. Helt konkret blev de to informanter fundet ved at kontakte Landsforeningen af Landsbysamfund (forkortet LAL) og Ringsted Kommunes byrådssekretariat Informant 1: Trine Testmann Trine Testmann har siden 1999 været formand for LBF, som er en paraplyorganisation for lokalråd og foreningslivet i kommunens landdistrikter. Derudover er hun formand for lokalrådet i Sneslev samt formand for LDU, som er tilknyttet kommunen. Hun har derfor et indgående kendskab til lokalrådenes og LBF opbygning og funktion samt kommunens forhold til disse. Dermed vil hun kunne anlægge et perspektiv på nærdemokratiet fra neden. Hun repræsenterer et borgersynspunkt, fordi hun selv er bosiddende i landdistriktet, som er tilknyttet Ringsted Kommune. Trine Testmann er bosat i Sneslev, der ligger syd for Ringsted by. Hun har desuden et personligt netværk, til både kommunen i form af hendes politiske aktiviteter og til hendes nærområde, fordi hun bor der. Hvilket gør, at hun har et bredt kendskab til aktørerne på personligt og embedsmæssigt plan. Hun er frivilligt begyndt at arbejde i organisationerne. Vi betragter hende som en ildsjæl, i det hun bruger så meget af sin fritid på at involvere sig i det samarbejde, som foregår mellem kommunerne og landdistrikterne. I det Trine Testmann som aktør er engageret i tre forskellige sammenslutninger, kan vi ikke udelukke, at hun kan have et sammenfald af interesser. Samtidig har vi også ønsket at have en informant med klare holdninger til det samarbejde, der foregår i Ringsted Informant 2: Kasper Sorgenfrei Kasper Sorgenfrei er ansat i Ringsted Kommune som planlægger i bygge- og planafdelingen, og er i øjeblikket projektleder på kommunens nærdemokratiudviklingsprojekt - hvil- Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 17 af 61

19 ket han har været siden projektets start i efteråret I forbindelse med dette har han i perioden 24. januar til 16. marts 2005, i samarbejde med en dertil nedsat projektgruppen, gennemført borgermøder i de enkelte lokalråd i landdistrikterne og har i den efterfølgende periode arbejdet med en rapport på baggrund af disse, som skal fungere som anbefaling for den fremtidige udvikling af samarbejdet mellem lokalrådene og Ringsted Kommune. Da Kasper Sorgenfrei er ansat i kommunen, har han kunnet levere et syn på samarbejdet med landdistrikterne fra kommunens side. Han har siden september 2003 arbejdet med udarbejdelse af lokalplaner samt almindelig sagsbehandling og er derfor inde i kommunens arbejdsgange. Hans relativt korte ansættelsesperiode har haft indflydelse på, at han ikke har kunnet fortælle om, hvordan tingene var før han blev involveret i projektet. Han er også ansat af kommunen, hvilket kan have givet ham visse begrænsninger i hans udtalelser. Kasper Sorgenfrei og Trine Testmann kender hinanden og har samarbejdet løbende både i forbindelse med borgermøderne, afrapporteringen og de endelige anbefalinger til byrådet i forbindelse med nærdemokratiudviklingsprojektet. Dette har betydet, at de ofte har brugt de samme vendinger i interviewene, hvilket har gjort det sværere umiddelbart at finde egentlige modsætninger i det sagte Forarbejde til interviews Udarbejdelsen af de to interviewguides blev gjort med udgangspunkt i den viden, vi kunne indhente om interviewemnerne i forvejen for at kunne stille de rigtige spørgsmål både i forhold til vores problemformulering og i forhold til ikke at stille dumme spørgsmål. Da vi i det ene tilfælde havde med en person i en ledende stilling at gøre anså vi det som værende ydermere vigtigt at møde velforberedte op for lettere at opnå en vis ligeværdighed i interviewet. De to interviewguides er vedlagt som bilag. Forud for interviewet fik hver informant en kort indføring i, hvad interviewet omhandlede, hvorfor vi havde valgt vedkommende, og hvordan vi havde tænkt os at gennemføre interviewet rent praktisk Interviewenes forløb Interviewene blev optaget på diktafon. Overvejelser omkring dette skete på baggrund af Den skinbarlige virkelighed. Diktafonen blev tændt efter en forholdsvis løs snak om, hvem vi var og hvorfor vi lige havde valgt Ringsted, hvorefter gik vi i gang med interviewet. Interviewene er blevet grundigt refereret for at lette overblikket over det sagte i interviewene. De har karakter af en transskription, men vi har ikke medtaget ordrette gengivelser af Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 18 af 61

20 det sagte samt ansigtsudtryk, stemmeleje, armbevægelser og andre ting, der sker mellem linjerne. Referaterne er dog stadig tro mod det sagte. Vi er fuldt bevidste om, at vores referater har begrænsninger, og de skal derfor ses, som det, de er: En måde at få overblik over strukturen i interviewene. Selve analysen tager derfor ikke udgangspunkt i, hvad der står i referaterne, men i vores lydoptagelser af interviewene, da vi ønsker at kunne tage højde for netop pauser, skift i stemmeleje og lignende for at fange ironi mm. Samlet skulle det gerne bidrage til at sikre en større reliabilitet. De gennemførte kvalitative interviews er per definition subjektive. Dette betyder naturligvis, at alt, hvad der siges ikke er objektive sandheder, men informantens vurdering eller fortolkning af en given situation. En måde at vurdere om en information er korrekt på er ved at vurdere den i forhold til flere informanters udsagn. Siger flere informanter det samme og passer det i øvrigt ind i den øvrige empiris beskrivelser, må det antages at være korrekt. Undervejs i interviewene tolker informanterne selv på det, de ser. Vi har løbende forsøgt at se udover disse fortolkninger for derigennem at kunne lægge en mere kritisk vinkel på det sagte. Som bilag er lagt de grundige referater af interviewene og samt en cd-rom, hvorpå der forefindes lydoptagelser af de to interviews i mp3-format. Lydoptagelserne vil således kunne afspilles på langt de fleste nyere computere. Analysen har taget udgangspunkt i lydoptagelserne for at få de nuancer i sproget med, som ikke kan komme med i et skriftligt referat. Derfor er lydoptagelserne også vedlagt. 2.5 Opbygning af analysen Udarbejdelsen af analysen er sket ud fra en løbende fortolkning af det sagte i interviewene samt ud fra en forsøgsvis kategorisering i forskningsprocessen, hvor udtalelser blev inddelt i, hvorvidt de pegede i en mere integrativ eller mere aggregativ retning. Den fremstillede analyse bærer også præg af dette. I Kvales (2004) optik har vores analyse karakter af en ad hoc-anvendelse af metoder, da vi netop mikser forskellige analysetilgange. Dette er da også den mest almindelige tilgang til analysen (Ibid.). Først tolkes på mulige bevæggrunde fra kommunens og fra lokalrådenes side for at indlede et formaliseret samarbejde. Ved først at se på disse bevæggrunde kan vi analysere os frem til, hvorvidt der er tale om rationelt foruddefinerede interesser eller interesser, som der- Projektgruppe 6, 2. semester, P2 Side 19 af 61

Indholdsfortegnelse. 1. PROBLEMFELT...3 1.1. Motivation...3 1.2. Problemfelt...3 1.3. Problemformulering...6

Indholdsfortegnelse. 1. PROBLEMFELT...3 1.1. Motivation...3 1.2. Problemfelt...3 1.3. Problemformulering...6 1. PROBLEMFELT...3 1.1. Motivation...3 1.2. Problemfelt...3 1.3. Problemformulering...6 2. METODE...7 2.1. Indledning...7 2.2. Problemformulering...7 2.2.1. Afgrænsning...8 2.3. Projektets dimensioner...10

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

http://www.martinschultz.dk

http://www.martinschultz.dk Motivation... 2 Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metode... 5 Valg af teori... 5 Fra problemformulering til konklusion... 5 Videnskabsteori... 6 Teori... 7 Netværksstyring... 7 Pluralisme... 9 Inklusion...

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Torsdag den 8. september 2005 kl. 9.30-15.00 Axelborg Blaabjerg Kommune, Dansk Landbrug, Dansk Bredbånd og Fritid & Samfund indbyder

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lobbyisme i praksis. Indhold. Med udgangspunkt i L 191 Lov om røgfrie miljøer Mikkel Lundemann Jensen & Mike Pedersen

Lobbyisme i praksis. Indhold. Med udgangspunkt i L 191 Lov om røgfrie miljøer Mikkel Lundemann Jensen & Mike Pedersen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Motivation... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 8 1.3.1 Uddybning af problemformulering... 8 1.4 Arbejdsspørgsmål... 8 2. Metode... 9 2.1 Kapitelgennemgang...

Læs mere