Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 Undervisningslokalet v/rådhuskantinen

Transkript

1 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 Undervisningslokalet v/rådhuskantinen Deltagere: Mogens Johansen, Niels Høite Hansen, Medhat Khattab, Jens Munk, Jesper Kiel, Hanne Klit Afbud: Knud Albertsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Orientering ved formanden Orientering ved direktøren Orientering om finanslovsaftalens betydning for Jobcenteret Orientering om tilfredshedsundersøgelse - Borgerservice Strategisk aftalestyring Budgetkontrol 31. oktober Budget Orientering om projekt "Aktive - hurtigere tilbage!" Orientering om Projekt "Curlingbanen" Orientering AOF Sprogcenters virksomhedsplan Eventuelt...8

2 Erhvervsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Erhvervsudvalget den : Godkendt. 2. Orientering ved formanden Beslutning i Erhvervsudvalget den : Intet. 3. Orientering ved direktøren Beslutning i Erhvervsudvalget den : Temamøde vedrørende misbrug udsat - formentlig til januar 2009 Revideret oplæg vedrørende "Gården" fremlægges på udvalgets december møde 4. Orientering om finanslovsaftalens betydning for Jobcenteret 08/43900 Bilag: aftale om enstrenget beskæftigelsesindsats.pdf Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 5. Orientering om tilfredshedsundersøgelse - Borgerservice Sagsfremstilling: Torben Jørgensen orienterer om tilfredshedsundersøgelsen, som er gennemført i Borgerservice. Der har deltaget 90 borgere i undersøgelsen, som blev foretaget i uge 41. Indstilling: Orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 1

3 Erhvervsudvalget s møde den Strategisk aftalestyring 08/12168 Sagsfremstilling: Erhvervsudvalget godkendte 24/ strategiske aftaler for henholdsvis Jobcenteret og Borgerservice. Den strategiske aftalestyring understøttes af ledelsesinformationssystemet Essentia, der skal automatisere og distribuere ledelsesinformation bredt til hele organisationen. De første rapporter i forhold til de indgåede aftaler er nu udarbejdet af kommunen økonomiafdeling i samarbejde med KMD. Der har været behov for enkelte justering i forhold til de oprindelige aftaler, hvilket fremgår af materialet. I forhold til 2009 har direktionen udmeldt følgende : "Da projektet omkring Strategisk aftalestyring er blevet væsentligt forsinket, vil de aftaler der er indgået i 2008, som udgangspunkt, køre videre for budgetåret Det vil sige, at indsatsområder og indikationer umiddelbart fastholdes. Det kan naturligvis være relevant at lave "småjusteringer", f.eks. ift. intervaller for hvornår der lyses rød, gul og grøn. Ovennævnte kan eventuelt drøftes med det politiske udvalg, når aftalerne er til politisk behandling i december Skulle der være ønske om "småjusteringer", bistår projektgruppen gerne med assistance. For 2009 er udvalgt 2 nye områder - hjælpemiddel og familieafdeling. På hjælpemiddelområdet har Socialudvalget godkendt første udkast til aftale, og endelig aftale forventes indgået på møde den 10. december Familieafdelingens aftale er foreløbig udskudt til primo 2009, fordi man afventer den igangværende forvaltningsrevision." Til orientering vedlægges Jobcenterets rapport. Rapport fra Borgerservice eftersendes. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager rapporterne til efterretning. Bilag: Supplerende notat til Jobcenterets aftale oktober aftalestyring 2008.pdf Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 7. Budgetkontrol 31. oktober /55733 Beslutningstema: 2

4 Erhvervsudvalget s møde den Godkendelse af budgetkontrol pr. 31. oktober 2008 på Erhvervsudvalgets budgetområde herunder ansøgning til byrådet om en tillægsbevilling til overførselsindkomster på 5,1 mio. kr. og 2,5 mio. kr. til serviceudgifter. Orientering om budgetkontrol pr. 31. oktober 2008 på overførselsindkomster på økonomiudvalgets budgetområde. Sagsfremstilling: Økonomiafdelingen fremsender budgetkontrol pr. 31. oktober 2008 på erhvervsudvalgets områder. Serviceudgifter - Erhvervskontoret, Borgerservice, Sekretariatet og Jobcenter. Afvigelsen mellem vedtaget budget og korrigeret budget skyldes overførsler fra 2007, flytning af et beløb fra PR-puljen til administrering i Erhvervskontoret, en tillægsbevilling til bl.a. udgifter til anden aktør på sygedagpengeområdet samt korrektioner som følge af en højere lønudvikling. Det samlede resultat af budgetkontrollen set i forhold til det korrigerede budget, viser en forventning om en merudgift på 2,5 mio. kr. En merindtægt på 1,0 mio. kr. fra efterregulering for 2007 af aftalen med Langeland/Ærø er anvendt til delvis medfinansiering af en samlet bevilling i forbindelse med overskridelse af servicerammen for På Borgerservice og sekretariatet forventes der besparelser i 2008 på 2,5 mio. kr., som medgår til dækning af merudgifterne på Jobcenteret På jobcenteret forventes merudgifter til ekstra personale samt køb af revisionsydelser i forhold til ledelsestilsyn på 2,1 mio. kr., tiltag som med direktionens godkendelse er igangsat på baggrund af sygedagpengehandlingsplanen. Budget til nogle af disse tiltag er indarbejdet fra Hertil kommer merudgifterne til lægeerklæringer og anden aktør på sygedagpengeområdet på 2,0 mio. kr. udover den tillægsbevilling, der blev givet pr. 31. marts 2008, ligesom der er merudgifter til brug af anden aktør i forhold til personer på ledighedsydelse på 1,1 mio. kr.. Det skal bemærkes, at der er tale om et retskrav for borgeren efter 12 måneder på ledighedsydelse. Det skal endvidere bemærkes, at de iværksatte tiltag har vendt udviklingen i udgiftstigningen til sygedagpenge, hvilket også afspejler sig i udviklingen i antallet af sager, herunder specielt sager over 52 uger, hvor der er 100% kommunal finansiering. Ved budgetkontrollen 28. februar 2008 var der en forventning om en merudgift til sygedagpenge i 2008 på 30,0 mio. kr., dette er pr. 31. oktober nedbragt til 17 mio. kr., en udvikling der også kan ses af de månedlige udgifter til sygedagpenge. Overførselsindkomster - Aktivering, Sociale ydelser og Sygedagpenge: Afvigelsen mellem vedtaget budget og korrigeret budget skyldes stort set overførsler fra Det samlede resultat af budgetkontrollen viser et forventet merforbrug på 5,1 mio. kr. På overførselsindkomsterne under økonomiudvalget forventes et mindreforbrug på kr. 2,1 mio. kr. På Aktiveringen er det Introduktionsprogrammet, der giver flere indtægter medens der forventes færre udgifter til jobtræningsordningen, idet der p.t. 3

5 Erhvervsudvalget s møde den er væsentlig færre personer i ordningen end forventet ved budgetlægningen. Vedrørende beskæftigelsesordninger forventes der et mindreforbrug, hvilket primært skyldes at Regeringens særlige indsats Ny chance til alle nu er afsluttet, og at de midler der har været reserveret til en eventuel tilbagebetaling ved indsatsens afslutning skønnes at kunne reduceres. Det skal understreges at den endelige opgørelse endnu ikke foreligger. På sociale ydelser giver faldet i antal kontanthjælpsmodtagere en væsentlig mindreudgift, hvorimod ledighedsydelse udviser et merforbrug, blandt andet som følge af en mindre refusionsindtægt, idet en del ledighedsydelsessager er faldet for 18 måneders reglen, og derfor ikke længere er refusionsberettiget. Der er oprettet en særlig pulje, der ved at give tilskud til oprettelse af kommunale fleksjob, skal imødegå at personer på ledighedsydelse falder for tidsgrænsen. Sygedagpengeområdet har vist en stigende tendens i Det er primært antallet af langvarigt sygemeldte, der er steget, og tendensen er fortsat ind i Fra midt på sommeren er udviklingen dog vendt, således at antal sygedagpengesager over 52 ugers varighed ultimo oktober er faldet til 125. Det faldende sagsantal er blandt andet et resultat af, at jobcenteret har iværksat en række initiativer på baggrund af sygedagpengehandlingsplanen: På baggrund af det nuværende sagsantal samt en forventning om, at den faldende tendens fortsætter, udgør det forventede merforbrug til sygedagpenge 17,0 mio. kr. Til orientering fremsendes endvidere budgetkontrol på overførselsindkomster - Økonomisk sikring, Pensioner og Boligstøtte m.v., der henhører under økonomiudvalget: Her viser budgetkontrollen pr. 31. oktober, at der på den del af Erhvervsdirektørens område, der henhører under økonomiudvalget samlet set forventes en mindreudgift på 2,1 mio. kr. Økonomiske konsekvenser: Ansøgningen om en tillægsbevilling på i alt 7,6 mio. kr. medfører et tilsvarende forbrug af kassen i 2008, den del af tillægsbevillingen på 2,5 mio. kr. der omhandler serviceudgifter påvirker endvidere kommunens servicerammef or Indstilling: Direktionen indstiller at budgetkontrollen godkendes med ansøgning om en tillægsbevilling på 5,1 mio. kr. til overførselsindkomster og 2,5 mio. kr. til serviceudgifter. at budgetkontrollen på overførselsindkomster under økonomiudvalget tages til efterretning med anbefaling af, at der søges en negativ tillægsbevilling til mindreforbruget til delvis finansiering af merforbruget til overførselsindkomster under erhvervsudvalget. Bilag: Budgetkontrol 31. oktober tekstdel - Erhvervsudvalget Budgetkontrol 31. oktober tekstdel - Økonomiudvalget 4

6 Erhvervsudvalget s møde den Beslutning i Erhvervsudvalget den : Budgetkontrol incl. ansøgning om tillægsbevilling på kr. 5.1 mio. i overførselsindkomster og 2.5 mio til serviceudgifter - godkendt. Budgetkontrol på overførselsindkomster under Økonomiudvalget taget til efterretning med anbefaling af, at der søges en negativ tillægsbevilling. 8. Budget /9687 Beslutningstema: Godkendelse af Erhvervsudvalgets endelige bidrag til budgetpublikationen "Service og Økonomi 2009", orientering om endeligt bidrag til "Service og økonomi 2009" vedrørende økonomisk sikring, pensioner og boligstøtte m.v. der henhører under økonomiudvalgets budgetområde, samt drøftelse af udmøntning af rammebesparelsen på administrationen under erhvervsudvalget i 2009 og overslagsårene jfr. budgetforliget. Sagsfremstilling: Erhvervsudvalget behandlede i møde den 21. august 2008 udkast til bidrag til "Service og økonomi 2009" til budgetpublikationen. Efter budetvedtagelsen i byrådet i oktober, er bidragene nu tilrettet og fremsendes jfr. budgetproceduren til endelig godkendelse i Erhvervsudvalget. Envdvidere fremsendes til orientering endeligt bidrag til "Service og Økonomi 2009" for overførselsudgifter henhørende under økonomiudvalget. Som en konsekvens af budgetforliget skal der i 2009 og fremover gennemføres en rammebesparelse på administrationen på kr. 7,8 mio. kr.. Erhvervsudvalgets andel af rammebesparrelsen der udgør 1,5 mio. kr., som chefgruppen foreslår gennemført på følgende områder: på borgerservice spares på lønninger, idet ledige stillinger ikke genbesættes, det forventes ikke umiddelbar at få væsentlige servicemæssige konsekvenser, idet borgerservice siden sammenlægningen har arbejdet målrettet på en optimering af arbejdsgange/opgaveløsningen i afdelingen. på sekretariatet spares et mindre beløb på ledige lønmidler samt på ikke disponerede midler. på jobcenteret er der forventning om, at den positive udvikling på sygedagpengeområde vil resultere i mindre udgifter til lægeerklæringer. Desuden er der i forbindelse med sparerunden på direktørområdet tilført lønmidler til jobcenteret for bibeholde den nuværende personalestab til imødegåelse af de problemstillinger der har været på blandt andet sygedagpengeområdet. på erhvervskontoret spares der på udgifter til Erhvervsnyt. SMED-udvalget Erhverv behandler forslagene den 24. november De enkelte direktørområders forslag til gennemførelse af rammebesparelsen på administrationen, danner baggrund for et samlet forslag fra direktion, et forslag der er sendt til høring i SMED-udvalgene med høringsfrist frem til 5

7 Erhvervsudvalget s møde den den 1. december, således at det samlede forslag kan behandles i økonomiudvalget den 2. december Indstilling: Administrationen indstiller, at endeligt bidrag til "Service og Økonomi 2009 godkendes at endeligt bidrag til "Service og økonomi 2009" vedrørende økonomisk sikring, pensioner og boligstøtte m.v., der henhører under økonomiudvalgets budgetområde tages til efterretning at chefgruppens forslag til gennemførelse af rammebesparelsen på administrationen under erhverv drøftes Bilag: Service og Økonomi samlet - Erhvervsudvalget Service og økonomi - Øko.udv. - budget Fordeling af besparelser Beslutning i Erhvervsudvalget den : Indstillingerne nr. 1 og 2 følges. Jesper Kiel kan ikke følge indstillingerne. Indstilling nr. 3 drøftet. 9. Orientering om projekt "Aktive - hurtigere tilbage!" 08/43414 Sagsfremstilling: Jobcenter Svendborg skal deltage i et forsøg Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsætter om en tidlig aktiv indsats for sygemeldte og fleksjobsvisiterede. Baggrunden for projektet er, at der som et led regeringens handleplan for at nedbringe sygefraværet lægges op til, at kommunerne skal have mulighed for at give alle sygemeldte og fleksjobsvisiterede et aktiveringstilbud. For at skabe gunstige startbetingelser for en eventuel kommende lovgivning igangsætter Arbejdsmarkedsstyrelsen et kontrolleret forsøg med deltagergrupper og kontrolgrupper. Målgruppen for projektet er alle nytilkomne sygedagpengemodtagere (dog ikke personer, der har en påbegyndt pensionssag, terminal patienter eller personer med sygdom, der umuliggør tilbud) og alle nye fleksjobsvisiterede (undtaget dog personer med ledighed på under 5 uger). Indsatsen i projektet består af ugentlige kontaktforløbssamtaler fra 8. uge, aktivt tilbud senest fra 4. uge efter opstart med minimum 10 timer/ugen samt enkeltstående forebyggende eller afklarende tilbud (eks. fysisk træning, psykolog, kostvejledning mm.) Succeskriterierne for projektet er at få målgruppen hurtigt tilbage i job, evt. deltids raskmelding, alternativt i aktivt tilbud. 6

8 Erhvervsudvalget s møde den De enkelte jobcentre tilrettelægger i vid udstrækning selv indsatsen i projektet. Til det formål udarbejdes en procesbeskrivelse. Jobcenter Svendborgs udkast til procesbeskrivelse eftersendes før mødet. Der deltager jobcentre fra hele landet i projektet, der er forankret i Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemføres i samarbejde med beskæftigelsesregionerne. På Fyn er de øvrige deltagere Odense og Nyborg. Økonomiske konsekvenser: Der forventes et beløb på kr. pr. deltager i projektet, der skal anvendes til at afholde udgifter i forbindelse med kontaktsamtaler, aktive tilbud, registrering mm., der afventes dog finanslovens vedtagelse før de endelige ressourcer til projektet er kendt. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Projektbeskrivelse okt JC.doc Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til orientering. 10. Orientering om Projekt "Curlingbanen" 08/2253 Sagsfremstilling: Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø (LBR) har i en periode på 7 mdr. finansieret Projekt Curlingbanen. Projektet sluttede d. 30. juni 2008 og evalueringsrapporten er netop blevet godkendt af LBR. Tanken bag projektet var, at afprøve om en særlig massiv og målrettet indsats, hvor flere tilbud kombineres, kunne bringe borgere med massive problemer udover ledighed tættere på arbejdsmarkedet. Der har i perioden været tilknyttet 38 borgere til projektet, som har fået et tilbud bestående af undervisning, klubdel, fysisk og psykisk behandling samt sociale mentorer. Der har i projektet været afsat midler til give tilbud, der normalt ikke er mulighed for. Projektet har opnået gode resultater, idet 79 pct. af målgruppen vurderes væsentlig tættere på arbejdsmarkedet, heraf er 2 personer startet i ordinær beskæftigelse og 5 personer er påbegyndt uddannelse. Konklusionen på projektet er, at muligheden for at kombinere en tæt kontakt til borgeren med forebyggende og afklarende tilbud i form af f.eks. motion, psykologbehandling samt tilknytning af en mentor har haft en afgørende betydning for projektets resultater. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 7

9 Erhvervsudvalget s møde den Orientering AOF Sprogcenters virksomhedsplan /43343 Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at danskuddannelse af voksne udlændinge foregår efter gældende lovgivning. I Svendborg er det AOF Svendborg Sprogcenter, der har kontrakt med Svendborg Kommune om varetagelse af opgaven frem til 31. juli AOF Svendborg Sprogcenter har på den baggrund fremsendt deres virksomhedsplan for 2009 til godkendelse i Svendborg Kommune. Af virksomhedsplanen fremgår en evaluering af indsatsområderne i 2008 : - Virksomhedsrelateret danskundervisning - Metodeudvikling, primært læsning - Sprogcenterets markedsføring/synlighed Af planen fremgår endvidere sprogcenterets indsatsområder i 2008: - Kvalitetssikring primært på administrationen - Fleksible læringsrum og tilrettelæggelsesformer - Udtale Lovgrundlag: LBK 259 af 18/ Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mfl. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager AOF Svendborg Sprogcenters virksomhedsplan for 2009 til efterretning. Bilag: AOF Svendborg Sprogcenter - Virksomhedsplan 2009 Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 12. Eventuelt Beslutning i Erhvervsudvalget den : Opfølgningsmøde med de faglige organisationer primo

10 Erhvervsudvalget s møde den Underskriftsblad: Knud Albertsen Niels Høite Hansen Jens Munk Mogens Johansen Medhat Khattab Jesper Kiel Hanne Klit 9

11 Bilag: 4.1. aftale om enstrenget beskæftigelsesindsats.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

12 Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover i vid udstrækning hentes blandt mennesker, som den kommunale del af jobcenteret har ansvaret for. Det kræver en målrettet og effektiv indsats i jobcentrene. Jobcentrene er i dag opdelt i to systemer en kommunal del og en statslig del. Det betyder, at der er to politiske systemer, to administrative sagsbehandlingssystemer i forhold til borgerne, delt ledelse og forskellige IT-systemer. Et enstrenget beskæftigelsessystem vil gøre det muligt at fokusere indsatsen og udnytte ressourcerne mere optimalt. Et enstrenget beskæftigelsessystem vil skabe et klart og entydigt ledelsesfokus og fjerne dobbeltadministration. En bedre ressourceudnyttelse giver mulighed for flere hænder til den direkte service for virksomheder og ledige og flere ressourcer til at sikre en stærkere statslig styring af det kommunale beskæftigelsessystem. Der er enighed om følgende: Beskæftigelsessystemet vil fremover bestå af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem med en stærk statslig styring. Omlægningen træder i kraft 1. august Som i dag et statsligt niveau med en central myndighed og fire regionale enheder, som varetager overvågning og styring af det lokale niveau. Et lokalt niveau med kommunale jobcentre, hvor borgere og virksomheder med behov for hjælp kan henvende sig. Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og til aktivering af forsikrede ledige. De ledige bevarer deres nuværende rettigheder og pligter. Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil i beskæftigelsesindsatsen via Beskæftigelsesrådet, de regionale og lokale beskæftigelsesråd. A-kasserne bevarer deres nuværende opgaver, dvs. afholdelse af CV-samtaler for forsikrede ledige, udbetalingen af dagpenge samt rådighedsvurderingen af forsikrede ledige mv. De overenskomstansatte statslige medarbejdere i jobcentrene er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Medarbejderne bliver i deres jobcenter.

13 Stærkere statslig styring i et kommunalt system Der etableres en stærkere statslig styring af det kommunale system. Der bygges videre på det nuværende styringssystem med følgende fem styringsprincipper: 1. Minimumskrav i lovgivningen til en aktiv indsats. 2. Økonomiske incitamenter for kommunerne til at få ledige i job og yde en aktiv indsats. 3. Dialog mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre om indsats og resultater. 4. Styringsredskaber der sikrer gennemsigtighed og fokus på resultater i jobcentre. 5. Centrale IT-værktøjer. Lovgivning og økonomiske incitamenter sikrer en jobrettet og aktiv indsats i alle kommuner samt, at det kan betale sig at skabe resultater. Dialogen mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre om indsats og resultater sikrer, at jobcentrene sætter ind de rigtige steder på baggrund af viden om egne resultater, og hvilken indsats der virker. De overordnede styringsredskaber skaber den gennemsigtighed og viden, der er grundlaget for resultatdialogen. IT-værktøjerne understøtter en målrettet indsats. Finansiering af den aktive indsats for dagpengemodtagere Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige. Kommunerne får dermed et klart incitament til at få ledige i job, og belønnes for at give aktive tilbud. Samtidig skal den økonomiske bæredygtighed i et kommunalt beskæftigelsessystem sikres, så mindre udkantskommuner eller større bykommuner med forholdsvis mange ledige også kan løfte opgaven. Der skal fastlægges en endelig model for finansiering. Der bygges videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale finansiering, hvor staten betaler 65 pct. af kontanthjælpen, når en person er i aktivering og 35 pct., når den enkelte ledige er passiv. Driftsudgifterne ved aktivering af forsikrede ledige omfattes ikke af det nuværende loft over rådighedsbeløbet for kontanthjælpsmodtagere. Følgende elementer kan blandt andet indgå i den konkrete model for finansieringsomlægningen: På samme måde som for sygedagpengemodtagerne friholdes kommunerne for udgifter til forsikrede ledige i et antal uger. Der skal tages særskilt hensyn til små ø-kommuner og situationer, hvor mange arbejdspladser nedlægges på samme tid i en kommune. En afledt justering af udligningssystemet, herunder en evt. overgangsordning. De aktive midler til forsikrede ledige overføres til kommunen som led i finansieringsomlægningen. Stærkere regional resultatstyring Regionerne styrkes for at understøtte gode effekter i beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner. Det skal sikre, at der i jobcentrene er fokus på, at beskæftigel-

14 sesmålene nås, og at de lediges rettigheder overholdes. Samtidig skal der være balance mellem den kommunale metodefrihed og den statslige styring. Udvidet antal medarbejdere i regionerne, så der kan følges mere hyppigt og intensivt op i forhold til det enkelte jobcenter. Etablering af en rådgivningsfunktion i hver af de 4 regioner, så regionerne i forlængelse af resultatstyringen kan bistå jobcentre med at opnå gode resultater og hjælpe med implementering af gode metoder. Øget indsats for metodeudvikling i regionerne. IT-understøtning af indsatsen Udgangspunktet er, at kommunerne har ansvaret for IT-understøttelse af sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. Det skal dog være muligt at pålægge kommunerne at bruge bestemte IT-værktøjer. Et eksempel er den nuværende visitationsmodel, der kræver specifik udmøntning i lov. Der skal være klar lovhjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan stille krav til kommunernes brug af IT-værktøjer, når det understøtter en jobrettet og aktiv indsats. De nødvendige data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformationssystemer skal sikres. Mulighed for statslige rammeudbud Det skal være muligt at understøtte resultater af indsatsen i jobcentre ved at gennemføre statslige rammeudbud for andre aktører. Beskæftigelsesministeriet kan gennemføre rammeudbud, der er målrettet de områder, hvor kommunerne fortsat har store udfordringer, for eksempel sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. Rammeudbud kan være såvel obligatoriske som frivillige servicetilbud for kommunerne. Eksempelvis skal det nuværende obligatoriske rammeudbud for indsatsen over for ledige akademikere kunne videreføres. Beskæftigelsesministeriet kan fastlægge krav til kommunale udbud på beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre tværgående hensyn i indsatsen. Eksempelvis krav om at udbud kan benyttes på tværs af kommunegrænser. Beskæftigelsesministeriet kan fastlægge krav til kommunale udbud på beskæftigelsesområdet for at sikre et attraktivt og ubureaukratisk marked for andre aktører. Eksempelvis krav om anvendelse af en fælles betalingsmodel. Strømlining af klagesystemet Klagesystemet på beskæftigelsesområdet ensrettes og strømlines. Klagesagsbehandling på beskæftigelsesområdet samles i en klageinstans i Ankestyrelsen. Det sker ved at sammenlægge Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

15 Det betyder, at alle endelige afgørelser i klagesager på beskæftigelsesområdet træffes af samme myndighed. Sammenlægningen er et naturligt led i bestræbelserne på at sikre en stadig større sammenhæng i beskæftigelsessystemet på tværs af forsikrede eller ikke-forsikrede personer på arbejdsmarkedet. Der ændres ikke på borgernes rettigheder. Der ændres ikke på sammensætningen af klageinstansen, for så vidt angår arbejdsmarkedets parter. Økonomi og evaluering De nuværende bevillinger til den statslige del af jobcentrene og aktivering af forsikrede ledige overføres til kommunernes beskæftigelsesindsats samt til en øget statslig styring af indsatsen. Den planlagte evaluering af kommunalreformens øvrige organisatoriske og styringsmæssige elementer på beskæftigelsesområdet vil blive gennemført som planlagt.

16 Bilag: 6.1. Supplerende notat til Jobcenterets aftale Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

17 Jobcenter Svendborg Ramsherred 12, 5700 Svendborg Tlf.nr.: Fax: Svendborg den 5. november 2008 Tekniske rettelser i forhold til oprindelig aftale Erhvervsudvalget godkendte 24/ et udkast til en strategisk aftalestyring for Jobcenteret. Udkastet til aftalen var udarbejdet som led i et projekt om indførelse af strategisk aftalestyring understøttet at digital ledelsesinformation. Projektet kører i samarbejde med KMD. Den strategiske aftalestyring understøttes af ledelsesinformationssystemet Essentia, der automatiserer og distribuerer ledelsesinformation bredt til hele organisationen. Ledelsesinformationen vil dels omfatte information i relation til målopfyldelse i aftalerne, dels generel information vedr. økonomi og personale. I forhold til den oprindelige aftales målsætninger har det været nødvendigt at foretage enkelte justeringer, da de faktiske tal viste sig at være anderledes end først antaget. Der er primært tale om tekniske ændringer. Oversigt over justeringer: Indsatsområde 3.1 antallet af det ønskede antal unge kontanthjælpsmodtagere er ændret fra 420 til 320, da de 420 var et samlet jobcentertal, og Essentia udelukkende trækker Svendborg tal. Indsatsområde 3.2 kræver teknisk afklaring Indsatsområde 3.3 sænkning af den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse. Måltallet er ændret fra 20 uger til 40 uger, da det viste sig at de 22,7 uger, der var oplyst på jobindsats.dk var tilvejebragt ved en anden opgørelsesmetode end KMD. Acadre sagsnr. 08/12168

18 Bilag: 6.2. oktober aftalestyring 2008.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

19 Strategisk aftalestyring - JOBCENTER SVENDBORG KOMMUNE Jobcenter Strategisk aftalestyring Indhold: + Sygefravær + Personalegennemstrømning + Økonomisk politik (sygedagpenge over 52 uger) + Styrket indsats for at få unge kontanthjælpsmedarbejdere i arbejde + Styrket indsats for at realisere fleksjob til personer visiteret dertil + Styrket indsats for nedbringelse af sygefravær

20 Strategisk aftalestyring - JOBCENTER Udarbejdet november Indsatsområde 2.1: Sundhed og trivsel 1. Sygefravær Den gennemsnitlige sygefraværsprocent skal være under 4,0 pct. for at være grøn, mellem 4,0 og 4,5 pct. for at være gul og hvis sygefraværsprocenten er over 4,5 pct. er indikatoren rød. < 4,0 pct.= grøn 4,0-4,5 pct = gul > 4,5 pct = rød # Sygefraværsprocent år til dato 4,5 % 2. Personalegennemstrømning Personalegennemstrømningen skal være under 12 pct. for at være grøn, mellem 12 og 16 pct. for at være gul og hvis personalegennemstrømningen er over 16 pct. er indikatoren rød. < 12 pct.= grøn pct = gul > 16 pct = rød Personalegennemstrømning i år til dato 21,2 % #MULTIVALUE Indsatsområde 2.2: Økonomisk politik Udgifterne til sygedagpengesager uden refusion (over 52 uger) for det fremskrevne regnskab skal være 25 pct. mindre end sidste års forbrug (grøn), være reduceret med 5-25 pct. i forhold til sidste års forbrug (gul), eller reduceret med under 5 pct. i forhold til sidste år (rød). Reduktion i pct i forbrug sygedagepenge over 52 uger de sidste 3 måneder i forhold til sidste 3 måneder sidste år Mere end 25 pct. mindre end sidste års forbrug = grøn Mellem 5-25 pct mindre end sidste års forbrug = gul 25,6 % Under 5 pct mindre end sidste års forbrug = rød Indsatsområde 3.1: Styrket indsats for at få unge kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal nedbringes, og være under 320 for at være grøn, mellem 320 og 360 for at være gul og over 360 for at være rød. < 320 = grøn = gul > 360 = rød Antal kontanthjælpsmodtagere under 30 år sidste måned 362 Indsatsområde 3.2: Styrket indsats for øget tilknytning til arbejdsmarkedet for de svageste ledige Datagrundlaget for dette indsatsområde afventer teknisk afklaring Indsatsområde 3.3: Styrket indsats for at realisere fleksjob til personer visiteret hertil Den gennemsnitlige varighed for personer på ledighedsydelse skal være mindre end 40 uger for at være grøn, mellem 40 og 60 uger for at være gul og over 60 uger for at være rød. Gns varighed under 40 uger = grøn Gennemsnitlig varighed for personer på ledighedsydelse sidste måned 57 Gns varighed Gns varighed mellem uger over 60 uger = rød = gul Indsatsområde 3.4: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Antallet af sygedagpengemodtagere med varighed over 26 uger skal være 10 pct. under antallet af modtagere december måned sidste år for at være grøn, være mellem 10 pct under antallet december måned sidste år og ikke større end antallet december måned sidste år for at være gul og hvis antallet er større end antallet december måned sidste år er feltet rødt 10 pct. mindre end antal sidste måned 2007 = grøn Under 10 pct. mindre og ikke større end antal sidste måned 2007 = gul Fald iantal sygedagpengemodtagere med varighed over 26 uger sidste måned 38,4 % Større end antal sidste måned 2007 = rød Side 1

21 Strategisk aftalestyring - JOBCENTER november Udarbejdet Indsatsområde 2.1. Medarbejdernes sundhed og trivsel Indsatsområde sygefravær 04 JOBCENTER Den gennemsnitlige sygefraværsprocent skal være under 4,0 pct. for at være grøn, mellem 4,0 og 4,5 pct. for at være gul og hvis sygefraværsprocenten er over 4,5 pct. er indikatoren rød. < 4,0 pct.= grøn <4,0-4,5 pct < = gul > 4,5 pct = rød # Sygefraværsprocent år til dato 4,5 % 9,0 % Sygefraværsprocent fordelt på måneder og år 8,0 % 7,0 % 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal fuldtidsstillinger 57,7 66,0 58,3 76,4 66,0 77,7 75,1 71,9 75,0 78,5 78,8 77,4 Arbejdstimer 2007 Sygefraværstimer Sygefraværsprocent 5,0 % 5,5 % 5,5 % 2,5 % 2,9 % 0,7 % 0,7 % 2,1 % 5,5 % 7,8 % 8,6 % 7,0 % Antal fuldtidsstillinger 79,4 80,6 86,2 82,8 85,7 82,3 82,0 82,6 81,7 84,4 Arbejdstimer 2008 Sygefraværstimer Sygefraværsprocent 7,7 % 6,7 % 4,5 % 4,4 % 2,9 % 4,8 % 3,8 % 2,0 % 1,5 % 6,3 % Dokumentation side 1

22 Strategisk aftalestyring - JOBCENTER Udarbejdet november Indsatsområde 2.1 Medarbejdernes sundhed og trivsel Personalegennemstrømning 04 JOBCENTER Personalegennemstrømningen skal være under 12 pct. for at være grøn, mellem 12 og 16 pct. for at være gul og hvis personalegennemsstrømningen er over 16 pct. er indikatoren rød. < 12 pct.= grøn pct = gul > 16 pct = rød Personalegennemstrømning i år til dato 21,2 % Personalekategori Antal personer Januar 2008 Heraf stadig ansatte Personaleomsætning ADM. PERSONALE ,0 % DØGNINST. PERSONALE 2 2 0,0 % JURISTER OG ØKONOMER 1 1 0,0 % LÆGER 1 1 0,0 % SOCIALRÅDG/-FORMIDL ,5 % I alt ,2 % Dokumentation side 2

23 Strategisk aftalestyring - Jobcenter Udarbejdet november Indsatsområde 2.2 Økonomisk politik 71 Sygedagpenge Udgifterne til sygedagpengesager uden refusion (over 52 uger) for de sidste 3 måneder skal være 25 pct. mindre end de sidste 3 måneders forbrug sidste år(grøn), være reduceret med 5-25 pct. i forhold til de sidste 3 måneder sidste år (gul), eller reduceret med under 5 pct. i forhold til de sidste 3 måneder sidste år (rød). Reduktion i pct i forbrug sygedagepenge over 52 uger de sidste 3 måneder i forhold til sidste 3 måneder sidste år Mere end 25 pct. Mellem 5-25 pct mindre end sidste mindre end de 3 årssdiste 3 sidste måneder måneders forbrug sidste år = gul = grøn 25,6 % Under 5 pct mindre end de 3 sidste måneder sidste år = rød Akkumuleret forbrug for sygedagpenge over 52 uger Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Sygedagpenge efter 52 uger uden refusion Akkumuleret forbrug Sygedagpenge efter 52 uger uden refusion Akkumuleret forbrug G1 Gruppering 1(Økonomi sygedagpenge) Budget oprindelig Tillægsbev. og ompl. dagpenge Korrigeret budget Forbrug Forbrug sidste 3 måneder Forbrug i år dagpenge Fremskrevet forbrug dagpenge 1 2 Sygedagpenge efter 52 uger uden refusion Refusion af sygedagpenge med 50 pct. refusion ,5 % ,4 % Sygedagpenge med 50 pct. refusion ,9 % Refusion af sygedagpenge med 50 pct. refusion til forældre med alvorligt syge børn, jf. 30, stk. 2 Sygedagpenge med 50 pct. refusion til forældre med alvorligt syge børn, jf. 19a AFSKREVNE RESTANCER - UDEN REFUSION ,8 % ,9 % #DIV/0 Dokumentation side 3

24 Strategisk aftalestyring - Jobcenter Udarbejdet november BETALING MELLEM STAT/REGION/KOMMUNE Regresindtægter vedrørende sygedagpenge ,6 % I alt ,9 % Dokumentation side 4

25 Strategisk aftalestyring - Jobcenter Udarbejdet november Indsatsområde 3.1 Styrket indsats for at få unge kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal nedbringes, og være under 320 for at være grøn, mellem 320 og 360 for at være gul og over 360 for at være rød < 320 = grøn = gul > 360 = rød Antal kontanthjælpsmodtagere under 30 år sidste måned 362 Kontanthjælp og aktivering 0 til 17 år 18 til 24 år 25 til 29 år 30 til 39 år 40 til 49 år 50 til 59 år 60 til 64 år 65+ I alt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC gns JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT gns Antal kontanthjælpsmodtagere under 30 år fordelt på måneder i år og sidste år JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Antal personer med bevilling(unge kontanthjælpsmodtagere) 2007 Antal personer med bevilling(unge kontanthjælpsmodtagere) 2008 Dokumentation side 4

26 Strategisk aftalestyring - Jobcenter Udarbejdet november Dokumentation side 5

27 Strategisk aftalestyring - Jobcenter Udarbejdet november Indsatsområde 3.3 Styrket indsats for at realisere fleksjob til personer visiteret dertil Den gennemsnitlige varighed for personer på ledighedsydelse skal være mindre end 40 uger for at være grøn, mellem 40 og 60 uger for at være gul og over 60 uger for at være rød. Gns varighed under 40 uger = grøn Gns varighed Gns varighed over mellem uger 60 uger = rød = gul AGennemsnitlig varighed for personer på ledighedsydelse sidste måned 57 Bevillingstype Antal Samlet varighed Gns. varighed A74 Ledighedsydelse ved fleksjob Dokumentation side 5

28 Strategisk aftalestyring - Jobcenter Udarbejdet november Indsatsområde 3.4: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Antallet af sygedagpengemodtagere med varighed over 26 uger skal være 10 pct. under antallet af modtagere december måned sidste år Under 10 pct. 10 pct. mindre end mindre og ikke Større end antal for at være grøn, være mellem 10 pct under antallet december måned antal sidste månedstørre end antal sidste måned 2007 sidste år og ikke større end antallet december måned sidste år for at 2007 = grøn sidste måned 2007= rød være gul og hvis antallet er større end antallet december måned sidste = gul år er feltet rødt Fald i antal sygedagpengemodtagere med varighed over 26 uger sidste måned 38,4 % JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Antal sygedagpengemodtagere med varighed over 26 uger fordelt på måneder i år og sidste år JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Dokumentation side 6

29 Bilag: 7.1. Budgetkontrol 31. oktober tekstdel - Erhvervsudvalget Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

30 Erhvervsudvalget oktober 2008 Økonomisk oversigt Resultatopgørelse Regnskab Vedtaget Korrigeret Forventet Afvigelse Over budget budget regnskab førsels- Mio. kr krav Drift Serviceudgifter i alt 59,0 60,3 68,1 70,6 2,5 1,9 Erhverv 3,5 2,7 3,2 3,2 0,0 Borgerservice 27 27,9 29,6 28,3-1,3 Sekretariat 6,2 8,0 7,2 6,0-1,2 Jobcenter 22,3 21,7 28,1 33,1 5,0 Overførselsindk. i alt 220,0 228,5 233,0 238,1 5,1 Aktivering 7,4 15,4 19,7 14,1-5,6 Sociale ydelser 133,4 144,7 144,9 138,6-6,3 Sygedagpenge 79,2 68,4 68,4 85,4 17,0 Drift i alt 279,0 288,8 301,1 308,7 7,6 1,9 Finansiering Kom. bidrag til regioner 6,4 6,6 6,6 6,6 0,0 Finansiering i alt 6,4 6,6 6,6 6,6 0,0 Udvalget i alt 285,4 295,4 307,7 315,3 7,6 1,9 + = udgifter, - = indtægter Resumé for udvalget Serviceudgifter Afvigelsen mellem vedtaget budget og korrigeret budget skyldes overførsler fra 2007, flytning af et beløb fra PR-puljen til administrering i Erhvervskontoret, en tillægsbevilling til bl.a. udgifter til anden aktør på sygedagpengeområdet samt korrektioner som følge af en højere lønudvikling. Det samlede resultat af budgetkontrollen set i forhold til det korrigerede budget, viser en forventning om en merudgift/merindtægt på 2,5 mio. kr. En merindtægt på 1,0 mio. kr. fra efterregulering for 2007 af aftalen med Langeland/Ærø er anvendt til delvis medfinansiering af en samlet bevilling i forbindelse med overskridelse af servicerammen for På Borgerservice og sekretariatet forventes der besparelser i 2008, som medgår til dækning af merudgifterne på Jobcenteret Der har på jobcenteret været merudgifter til ekstra personale samt køb af revisionsydelser i forhold til ledelsestilsyn, tiltag som med direktionens godkendelse er igangsat på baggrund af sygedagpengehandlingsplanen. Budget til nogle af disse tiltag er indarbejdet fra Hertil kommer merudgifterne til lægeerklæringer udover den tillægsbevilling, der blev givet pr. 31. marts 2008, ligesom der er merudgifter til brug af anden aktør i forhold til personer på ledighedsydelse. Det skal bemærkes, at der er tale om et retskrav for borgeren efter 12 måneder på ledighedsydelse. I bestræbelserne på at minimere det forventede merforbrug samt mindske væksten i serviceudgifterne, har chefgruppen besluttet, at alle vakante stillinger nøje skal vurderes inden genopslag, ligesom der stoppes for anskaffelser og indkøb, som kan udskydes til Acadre 07/55733

31 Erhvervsudvalget oktober 2008 Overførselsindkomster Afvigelsen mellem vedtaget budget og korrigeret budget skyldes stort set overførsler fra Det samlede resultat af budgetkontrollen viser et forventet merforbrug på 5,1 mio. kr. På overførselsindkomsterne under økonomiudvalget forventes et mindreforbrug på kr. 2,1 mio. kr. På Aktiveringen er det Introduktionsprogrammet, der giver flere indtægter medens der forventes færre udgifter til jobtræningsordningen, idet der p.t. er væsentlig færre personer i ordningen end forventet ved budgetlægningen. Vedrørende beskæftigelsesordninger forventes der et mindreforbrug, hvilket primært skyldes at Regeringens særlige indsats Ny chance til alle nu er afsluttet, og at de midler der har været reserveret til en eventuel tilbagebetaling ved indsatsens afslutning skønnes at kunne reduceres. Det skal understreges at den endelige opgørelse endnu ikke foreligger. På sociale ydelser giver faldet i antal kontanthjælpsmodtagere en væsentlig mindreudgift, hvorimod ledighedsydelse udviser et merforbrug, blandt andet som følge af en mindre refusionsindtægt, idet en del ledighedsydelsessager er faldet for 18 måneders reglen, og derfor ikke længere er refusionsberettiget. Der er oprettet en særlig pulje, der ved at give tilskud til oprettelse af kommunale fleksjob, skal imødegå at personer på ledighedsydelse falder for tidsgrænsen. Sygedagpengeområdet har vist en stigende tendens i Det er primært antallet af langvarigt sygemeldte, der er steget, og tendensen er fortsat ind i Fra midt på sommeren er udviklingen dog vendt, således at antal sygedagpengesager over 52 ugers varighed ultimo oktober er faldet til 125. Det faldende sagsantal er blandt andet et resultat af, at jobcenteret har iværksat en række initiativer på baggrund af sygedagpengehandlingsplanen: På baggrund af det nuværende sagsantal samt en forventning om, at den faldende tendens fortsætter, udgør det forventede merforbrug til sygedagpenge 17,0 mio. kr. Bemærkninger til de enkelte politikområder SERVICEUDGIFTER Erhvervskontoret Der er ingen bemærkninger til Erhvervskontoret. Budgettet forventes overholdt. Borgerservice Det korrigerede budget for Borgerservice udgør 29,6 mio. kr. heri er indarbejdet overførslerne fra 2007 samt korrektioner som følge af en højere lønudvikling. Budgetkontrollen pr. 31. oktober 2008 viser en forventning om et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., hovedsagelig som følge af mindreudgifter på lønninger. Besparelsen indgår i finansieringen af merforbruget på Jobcenteret, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt for borgerservice at overføre et mindreforbrug svarende til overførslerne fra Sekretariat Det korrigerede budget for Sekretariatet udgør 7,2 mio. kr., hertil kommer 6,6 mio. kr. i bidrag til regionen til regionale udviklingsprojekter. I det korrigerede budget er indarbejdet overførslerne fra 2007, samt korrektioner som følge af en højere lønudvikling. Budgetkontrollen pr. 31. oktober 2008 viser en forventning om et netto mindreforbrug på 1,2 mio. kr., hovedsagelig som følge af merindtægter samt vikarpuljer som ikke er fordelt ud på Borgerservice og Jobcenter. Besparelsen indgår i finansieringen af merforbruget på Jobcenteret, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt for sekretariatet at overføre et mindreforbrug svarende til overførslerne fra Acadre 07/55733

32 Erhvervsudvalget oktober 2008 Jobcenter Afvigelsen mellem vedtaget budget og korrigeret budget skyldes overførsler fra 2007, korrektioner som følge af en højere lønudvikling, samt en tillægsbevilling jfr. budgetkontrollen pr på netto 6,1 mio. kr., hvor den væsentligste del omhandler udgifter til anden aktør på dagpengeområdet. Budgetkontrollen pr. 31. oktober viser, at der forventes merudgifter på i alt 5,0 mio. kr. til ekstra personale samt køb af revisionsydelser i forhold til ledelsestilsyn på 2,1 mio. kr., tiltag som med direktionens godkendelse er igangsat på baggrund af sygedagpengehandlingsplanen. Budget til nogle af disse tiltag er indarbejdet fra Hertil kommer at der forventes merudgifterne til lægeerklæringer på 1,4 mio. kr. og anden aktør på sygedagpengeområdet på 0,6 mio. kr. udover den tillægsbevilling, der blev givet pr. 31. marts 2008, ligesom der forventes merudgifter til brug af anden aktør i forhold til personer på ledighedsydelse på 1,1 mio. kr., en ydelse som borgeren har krav på efter 12 måneder på ledighedsydelse. Merudgifterne til personale, og anden aktør finansieres med 25% af Langeland/Ærø. Beløbet på ca. 0,9 mio. kr. vil indgå som efterregulering i En merindtægt 1,0 mio. kr. fra efterregulering for 2007 af aftalen med Langeland/Ærø er anvendt til delvis medfinansiering af en samlet bevilling som følge af en overskridelse af servicerammen for OVERFØRSELSINDKOMSTER Aktivering Der forventes et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Mindreforbruget omhandler primært introduktionsprogram, jobtræningsordningen og beskæftigelsesordninger. Det korrigerede budget på området er 4,3 mio.kr. større end det vedtagne budget. Heraf vedrører 4,0 mio. kr. overførsler fra 2007, til blandt andet projekt Ny chance til alle med 3,0 mio. kr. og Det Lokale Beskæftigelsesråd med 1,0 mio. kr. Endvidere er budgettet tildelt 0,2 mio. kr. i forbindelse med lønforhandlinger. Introduktionsprogrammet udviser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr., der hovedsageligt skyldes flere indtægter fra tilskudsordningen end budgetteret. Vedrørende jobtræningsordningen forventes et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. Der er budgetteret med udgifter svarende til ca. 140 personer i ordningen, men der var ultimo august kun 72 personer i ordningen. Tabel: Udviklingen i antal fuldtidsnormerede jobtræningspladser 2008 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Antal Vedrørende beskæftigelsesordninger forventes der et mindreforbrug på 1,1 mio. kr., hvilket er 0,7 mio. kr. mindre end ved sidste budgetkontrol. Ændringen skyldes primært forbrugsudviklingen for arbejdsmarkedsuddannelserne. Sociale ydelser På området sociale ydelser forventes der totalt set et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært forventede mindreudgifter til kontanthjælp. På kontanthjælpsområdet forventes samlet set et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. Kommunen har i alt personer på kontanthjælp, hvoraf 400 er på aktiv forsørgelse. Passiv kontanthjælp Acadre 07/55733

33 Erhvervsudvalget oktober 2008 refunderes af staten med 35%, mens kontanthjælp til aktiverede refunderes med 65%. Kontanthjælpsbudgettet for 2009 er reduceret, således at det afspejler forbruget i I nedenstående tabel vises udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Tabel: Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere 2008 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Passiv Aktiv I alt Note: Passiv kontanthjælp refunderes med 35% fra staten aktiv med 65% På revalideringsområdet forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Udviklingen i antal revalidender ses i nedenstående tabel. Tabel: Udviklingen i antal revalidender inkl. forrevalidender 2008 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Antal Vedrørende løntilskud til fleksjob og ledighedsydelse forventes et merforbrug på 6,2 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. mere end forventet ved budgetkontrollen pr. 31. august. En del af merforbruget skyldes at et antal ledighedsydelsessager er faldet for 18 måneders reglen, og derfor ikke længere er refusionsberettiget. Der er oprettet en særlig pulje, der ved at give tilskud til oprettelse af kommunale fleksjob, skal imødegå at personer på ledighedsydelse falder for tidsgrænsen. I de følgende tabeller vises udviklingen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse. Tabel: Udviklingen i antal personer i fleksjob 2008 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Antal Tabel: Udviklingen i antal personer på ledighedsydelse 2008 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Antal Sygedagpenge Sygedagpengeområdet har vist en stigende tendens i Det er primært antallet af langvarigt sygemeldte, der er steget, og tendensen er fortsat ind i Fra midt på sommeren er udviklingen dog vendt, således at det antal sygedagpengesager over 52 ugers varighed ultimo oktober er faldet til 125. Det faldende sagsantal er blandt andet et resultat af, at jobcenteret har iværksat en række initiativer på baggrund af sygedagpengehandlingsplanen. På baggrund af det nuværende antal samt en forventning om, at den faldende tendens fortsætter, udgør det forventede merforbrug til sygedagpenge 17,0 mio. kr. Udviklingen i antal sygedagpengesager og gennemsnitlig varighed fremgår af følgende tabel. På grund af forsinkelsen i arbejdsgivernes indberetning til kommunen, vil nogle kortvarige sager i de seneste to til tre måneder endnu ikke være indberettet i dagpengesystemet på opgørelsestidspunktet. Derfor kan sagstallet være væsentligt lavere i de nyeste måneder i opgørelsen. Afvigelsen vil aftage efterhånden som de nye sager indberettes i dagpengesystemet. Acadre 07/55733

34 Erhvervsudvalget oktober 2008 Tabel: Antal sygedagpengesager og varighed 2008 Antal jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec sager 0-4 uger uger Over 52 uger I alt Gns. varighed (uger,dage) Alle sager Tabel: Antal sygedagpengesager og varighed 2007 Antal jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec sager 0-4 uger uger Over 52 uger I alt Gns. varighed (uger,dage) Alle sager Acadre 07/55733

35 Bilag: 7.2. Budgetkontrol 31. oktober tekstdel - Økonomiudvalget Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

36 Økonomisk oversigt Økonomiudvalget oktober 2008 Resultatopgørelse Vedtaget Korrigeret Forventet Afvigelse Overbudget budget regnskab førsels- Mio. kr krav Drift Overførselsindkomster i alt 286,3 286,3 284,2-2,1 Økonomisk sikring, pensioner 286,3 286,3 284,2-2,1 Drift i alt 286,3 286,3 284,2-2,1 Anlæg Anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlæg i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 286,3 286,3 284,2-2,1 + = udgifter, - = indtægter Resumé for udvalget Overførselsindkomster Budgetkontrollen pr. 31. oktober, på den del af Erhvervsdirektørens område, der henhører under økonomiudvalget, viser samlet set en forventning om, en mindreudgift på 2,1 mio. kr.. De væsentligste afvigelser er mindreudgifter til alle former for personlige tillæg med 0,9 mio. kr., mindreudgifter til førtidspensioner på 1,6 mio. kr., idet færre tilkendelser i 2007 har betydet at udgangspunktet for budget 2008 har været for højt, samt boligstøtteområdet hvor der forventes samlet et merforbrug på 0,5 mio. kr. Økonomisk sikring, pensioner. Sundhedsudgifter: Området omfatter begravelseshjælp samt befordringsudgifter. Samlet set forventes budget at holde. Begravelseshjælp: Ud fra regnskab 2007 samt udgiften pr. 31. oktober 2008 skønnes området at giver et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Befordringsudgifter: Udgifterne til befordring forventes at give et merforbrug i 2008 på 0,7 mio. kr. Der blev den 1. oktober 2007 indgået en ny kontrakt på klientkørsel til læge/speciallæge med Fyn- Bus idet Svendborgs gamle kontrakt udløb. I budget 2008 samt overslagsårene blev der indlagt en besparelse på 0,1 mio. kr., da man skønnede, at den nye kontrakt ville give en besparelse. Det har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet, da den gamle kontrakt, som var indgået i 2004 var særdeles favorabel. Personlige tillæg: Udgifterne til personlige tillæg viser pr. 31. oktober et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. C:\PolWeb2\Work\Files_732_ \ DOC

37 Økonomiudvalget oktober 2008 Førtidspension: Udgifterne til førtidspensioner viser pr. 31. oktober et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Der blev i regnskab 2007 tilkendt færre sager end forventet. Hvilket gør, at udgangspunktet for budget 2008 har været for højt. Ved budgetkontrollen pr. 31. marts viste der sig et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. Mindreforbruget blev i forbindelse med budgetkontrollen pr. 31. maj nedjusteret med 2,8 mio. kr., da der i april og maj viste sig en stigning i tilgangen af nytilkendegivelser. Ved udgangen af august måned viste der sig en yderligere stigning af nytilkendelser, hvilket gjorde at mindreforbruget blev nedjusteret med yderligere 0,4 mio. kr. Tendensen er den samme pr. 31. oktober. Der forventes ved årets udgang et mindreforbrug på 1,6 mio. Tabel: Udviklingen i antal førtidspensioner jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec 2008 Førtidspen. m. 35% ref Førtidspen. m. 50% ref Førtidspen. m. 100% ref Note: 50%`erne falder helt væk. Ingen nytilkendelser, der ikke allerede får pension. Boligstøtte: Samlet forventes boligstøtteområdet at give et merforbrug på 0,5 mio. kr. i I forhold til budgetkontrollen pr. 31. august 2008 nedsættes merforbruget med 0,3 mio. kr. Udgifterne til boligydelse til pensionister viste pr. 31. august et netto merforbrug på 0,7 mio. kr., merforbruget nedjusteret pr. 31. oktober til 0,4 mio. kr. Merforbruget skyldes, at der i forbindelse med revision af regnskab 2007, har vist sig, at der fejlagtigt er hjemtaget refusion på boligydelseslån 2 gange. Det betyder, at er tilbagebetalt 1,8 mio. kr. til staten i Samtidig viste området pr. 31. august et mindreforbrug 1,1 mio. kr. på det beregnede tilskud pr. lejer. Mindreforbruget nedjusteres pr. 31. oktober med 0,4 mio. kr., da der er afskrevet 0,4 mio. kr. vedrørende boligydelseslån. Udgifterne til boligsikring viste pr. 31. maj et netto merforbrug på 0,5 mio. kr. mio.kr. Pr. 31. oktober forventes merforbruget at falde med 0,3 mio. kr. på grund af færre udgifter til boligsikring, hvilket giver et netto merforbrug på 0,2 mio. kr.. Tabel: Udviklingen i boligsikring og boligydelse 2008 jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Boligsikring Boligydelse Pensioner, børnetilskud og bidrag: Der er ingen bemærkninger til området staten yder 100% refusion af udgifterne Tabel: Udviklingen i antal folkepensioner 2008 jan feb mar apr maj juni Juli aug sep okt nov dec Antal C:\PolWeb2\Work\Files_732_ \ DOC

38 Bilag: 8.1. Service og Økonomi samlet - Erhvervsudvalget Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

39 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Generelt om Erhvervsudvalget Erhvervsudvalgets budgetområde omhandler følgende politikområder SERVICEUDGIFTER Erhverv Svendborg Erhvervskontor er erhvervslivets direkte indgang til erhvervsservice. Erhvervskontoret er ikke rådgivende, men skal henvise til relevante rådgivere. Svendborg Erhvervsråd (SER) er rådgiver over for kommunen i erhvervspolitiske anliggender. Borgerservice Borgerservice er etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen på rådhuset i Svendborg og to mindre filialer i Gudme og Egebjerg. Afdelingerne varetager et bredt udsnit af kommunens administrative betjening af borgere og erhvervsliv. På sigt skal 80% af borgerhenvendelserne håndteres i borgerservice. Sekretariatet Sekretariatet varetager opgaver i forhold til Erhvervsudvalget, Integrationsrådet og erhvervsdirektøren samt tværgående opgaver på erhvervsdirektørens område. Herudover varetager sekretariatet opgaver omkring EU-programmer, fx Film Fyn og Forskerparken. Jobcenteret Det fælles kommunale/statslige jobcenter Svendborg varetager den samlede beskæftigelsesindsats i Svendborg Kommune. Hertil kommer, at der er indgået forpligtende samarbejder om varetagelse af beskæftigelsesindsatsen i Langeland og Ærø kommuner. Der er oprettet jobcenterfilialer i Rudkøbing og i Ærøskøbing. OVERFØRSELSINDKOMSTER Aktivering Aktivering dækker over aktive tilbud, der benyttes for at skaffe ledige i arbejde eller uddannelse, med henblik på at opnå de beskæftigelsespolitiske mål. Herudover dækker området udgifter til produktionshøjskoler. Sociale ydelser Sociale ydelser dækker over udgifter til forsørgelse af borgere, som ikke er forsikrede og som midlertidigt er uden beskæftigelse. Sygedagpenge Området dækker over udgifter til forsørgelse af borgere, der er sygemeldte og som modtager dagpenge. Tværgående indsatsområder Direktionen har valgt nedenstående indsatsområder, som går på tværs af organisationen. Efterfølgende er beskrevet direktionens motivation for, at området er udvalgt som tværgående indsatsområde. Under beskrivelsen af de enkelte politikområder, er der efterfølgende redegjort for, hvorledes området vil arbejde med at implementere indsatsområdet. Acadre sagsnr. 08/9687

40 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Sundhed og trivsel/reduktion af sygefravær Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes tiltagende udfordringer i at optimere medarbejderressourcer ønsker direktionen fokus på at mindske sygefraværet. Indsatser kan være af forebyggende art for at undgå sygdomsforløb såvel det drypvise som langtidssygdom samt initiativer i forhold til opfølgning vedrørende allerede sygemeldte medarbejdere for at tilstræbe en fastholdelse og hurtig tilbagevending til arbejdet. Initiativer som iværksættes lokalt supplerer de strategiske indsatser, som ventes iværksat på tværs af organisationen som resultat af analyse af årsagssammenhænge iværksat i 2008 af HR-afdelingen. Rekruttering og fastholdelse Befolkningsudviklingen og udviklingen på arbejdsmarkedsområdet indebærer, at der i de kommende år må forudses betydelige rekrutteringsproblemer. Direktionen ønsker derfor at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse i hele organisationen og dermed sikre, at der tages de nødvendige initiativer, således at kommunen også fremover er i stand til at løse opgaverne. Digitalisering: Der stilles nye krav og forventninger til kommunerne og til borgerbetjeningen i den nationale digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, som kommunerne senest i 2012 skal leve op til. Strategien stiller forventninger til myndighedernes digitalisering gennem _ Borgere og virksomheder skal opleve en tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor _ Sammenhængende services og sætte borgere og virksomheder i centrum for opgaveløsningen _ Kommunikationskanalerne mellem det offentlige og borgerne skal målrettes og styrkes _ Den offentlige sektor skal målrettet inddrage borgere og virksomheder i udviklingen af digitale løsninger _ Sikker og tryg håndtering af data i den offentlige sektor Direktionen ønsker derfor, at alle områder i den kommunale organisation sætter fokus på udnyttelse af de eksisterende/videreudvikling af nye it-systemer, herunder: _ at der udarbejdes og implementeres en kanalstrategi _ at der skabes en fokuseret og målrettet kommunikation med borgere og virksomheder _ at brugernes behov og ønsker inddrages i udviklingen af serviceydelser _ at gevinster og effekter ved de iværksatte tiltag dokumenteres Økonomi - budgetoverholdelse: For at sikre at kommunen fortsat har ressourcer til at skabe vækst, er det nødvendigt med en stram økonomisk styring. En stram økonomisk styring skal desuden sikre at kommunens totale ramme for serviceudgifter ikke overskrides, hvorved kommunen kan undgå eventuelle sanktioner fra regeringens side. Direktionen ønsker derfor at de udmeldte budgetter for 2009 overholdes, og at den daglige økonomistyring tilrettelægges således, at eventuelle problemområder identificeres i god tid, hvorved der gives politisk mulighed for at foretage de nødvendige tiltag. Acadre sagsnr. 08/9687

41 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for Erhvervsudvalget Budgetoversigt (1.000kr.) Erhvervsudvalget Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Serviceudgifter: Erhverv Borgerservice Sekretariat Jobcenter Indkomstoverførsler: Aktivering Sociale ydelser Sygedagpenge Drift i alt Erhvervsudvalget i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Acadre sagsnr. 08/9687

42 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Politikområde Erhverv Generelt om området Byrådet vedtog juni 08 Erhvervsstrategi for Svendborg Kommune Strategien har de innovative erhverv som særligt fokus: Dels rummer kommunen allerede en række innovative erhverv inden for flere brancher, dels sandsynliggør forskning fra CBS, at Svendborg (og Sydfyn) har et stort uudnyttet potentiale inden for de kreative/innovative erhverv. Strategien kredser blandt andet om den direkte erhvervsservice over for enkeltvirksomheder og de bredere rammevilkår for erhverv og bosætning, som kommunen som helhed bør kunne sikre. Den kommunale erhvervsservice (i hverdagen Erhvervskontoret) har et tæt samarbejde med det regionale Væksthus Syddanmark. Der er indgået en basisaftale mellem parterne suppleret med en mere detaljeret aftale, således at Væksthuset principielt vil stå for alt, der ikke lettere kan løses lokalt og med lokalkendskab. Internt i direktørområdet har Erhvervskontoret tæt samarbejde med Jobcentret navnlig deres virksomhedskonsulenter. Erhvervskontoret samarbejder endvidere med andre direktørområder enten bilateralt eller gennem den etablerede Kommunale erhvervsgruppe. Eksternt samarbejder Erhvervskontoret med Svendborg Erhvervsråd, med en række brancher samt med formelle og uformelle netværk. Målsætning De detaljerede mål er beskrevet i den årlige handleplan, hvor den første revideres inden udgangen af 2008 således, at der til stadighed vil foreligge en årlig, målbar handleplan. Endvidere intensiveres samarbejdet med de øvrige sydfynske kommuner typisk kanaliseret gennem det sydfynske udviklingssamarbejde (SUS), således at stadig flere erhvervsrettede initiativer løses i fællesskab med deraf følgende udsigt til større gennemslagskraft. Herudover sætter Erhvervskontoret yderligere fokus på at etablere et bredere samarbejde med de øvrige erhvervskontorer på Sydfyn. Resultatkrav Kommunens erhvervsservice bedømmes i alt væsentlighed via den årlige handleplan samt gennem tilfredshedsundersøgelser, indhentet af eksternt konsulentfirma. Succeskriterierne er derfor opfyldelse af handleplanens mål samt konstatering af stigende brugertilfredshed. Acadre sagsnr. 08/9687

43 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for området Erhverv Budgetoversigt (1.000kr.) Erhverv Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Erhverv Drift i alt Anlæg: Anlæg i alt Erhverv i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Acadre sagsnr. 08/9687

44 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Politikområde Borgerservice Generelt om området Borgerservice blev etableret samtidig med den nye Svendborg Kommune. Organiseringen af Borgerservice, herunder de opgaver der varetages, tager afsæt i Lov om kommunale borgerservicecentre, erfaringer fra andre kommuner og de bærende værdier i Svendborg Kommune. Afdelingen varetager et bredt udsnit af kommunens administrative borgerbetjening som ydes for kommunens borgere og erhvervsliv. Aktuelt varetages størsteparten af opgaverne på rådhuset i Svendborg. Herudover er der etableret to mindre filialer på bibliotekerne i Gudme og Vester Skerninge. Målgruppen er primært Svendborg Kommunes borgere og erhvervsliv - sekundært andre kommuners borgere. Opgaver Hovedopgave Team Sociale Ydelser: Team Folkeregister: Team Skat/Pas/Kørekøre/Teknik: Delopgave Social pension, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og fleksydelse. Folkeregister, dele af valgopgaven, Forældrebetaling og friplads, pladsanvisningen. Sygesikring, Børnetilskud, Vielser, Helbredstillæg og Helhedsorienteret Sagsbehandling. Pas, Kørekort, Telefonomstilling, opkrævning, forskudsregistring, ejendomsskatter, Salg af renovation sække, lokalplaner, BBR, planer generelt, dagrenovation, rotter/skadedyr, hæk/hegn, renholdelse, udstedelse af P-tilladelser, aflevering af ansøgning om byggetilladelse, byggesagsbehandling, del af vejlovsadministration herunder opgravningstilladelser, tømningsordning, miljø ansøgning til scenepodier, hegn, scenen boligstøtte. Serviceniveau Åbningstider for personlige henvendelser Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag , Telefontider , Acadre sagsnr. 08/9687

45 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Indledning Svendborg Kommune har igangsat projekt om udvikling og implementering af strategisk aftalestyring og digital ledelsesinformation med afsæt i tre pilotområder, hvoraf det ene er Borgerservice. I styringsmodellen for borgerserviceområdet indgår også tre fælles tværgående indsatsområder for hele Svendborg Kommune, nemlig økonomi, digitalisering og sundhed/trivsel. Dette dokument udgør aftalen om strategiske indsatsområder for borgerservice mellem Erhvervsudvalget, Erhvervsdirektøren og Borgerservicechefen. Aftalen beskriver baggrund og indhold for de strategiske indsatsområder, herunder mål, indikatorer og styringsrum. Styringsmodellen skal sikre: Sammenhæng mellem lederskab, kultur og implementering af en fælles model for strategisk aftalestyring, hvor styringen baseres på konkrete aftaler, klart formulerede mål og gensidige forventninger Få relevante målepunkter Strategisk dialog om indsatsområder Bedre kommunikation om indsatsområder, mål og strategier Borgerservicecentrene er oprettet på baggrund af Kommunalreformen, og har til formål at sætte borgeren i centrum, sikre helhed i opgaveløsningen, og skabe én indgang til det offentlige. Målsætningerne er understøttet af Svendborg Kommunes værdier: Helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel, som er retningsgivende for styringsmodellen på borgerserviceområdet. Desuden har Svendborg Kommune opstillet følgende vision for borgerservice: Samt følgende mission for borgerservice: Helhed for borgeren Borgerservice skal give en helhedsorienteret service med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og ønske Vision og strategier på borgerserviceområdet er centrale i forhold til, hvad der ønskes at styre på. For at leve op til målsætningerne på borgerserviceområdet, er der behov for delstrategier og indsatser der angår: _ Omkostningsanalyser (Benchmarking) _ Arbejdsgangsoptimering og ensartethed i opgaveløsningen _ Kendskab til aktuelle henvendelsesmønster _ Kanalstrategi/Digitalisering _ Styringskoncept og værktøj til at gå i dialog med interessenter (f.eks. brugerundersøgelse, henvendelsesanalyse og kanalstrategi) _ Servicedeklaration/fastlæggelse af servicemål _ Fælles kultur- og kompetenceudvikling Acadre sagsnr. 08/9687

46 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: _ Brugerdreven serviceudvikling, kommunikation og forventningsafstemning med målgrupper 2.1 Tværgående strategisk indsatsområde - økonomisk politik Som et led i opfyldelse af kommunens vision som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, er der i budgettet for de kommende år afsat betydelige midler til fastholdelse og udbygning af serviceniveauet, og samtidig er der afsat store beløb til investering i kommunens infrastruktur bl.a. til havneområdet og færdiggørelse af Svendborgmotorvejen. For at sikre at kommunen fortsat har ressourcer til at skabe vækst, er det nødvendigt med en stram økonomisk styring. En stram økonomisk styring skal desuden sikre at kommunens totale ramme for serviceudgifter ikke overskrides, hvorved kommunen kan undgå evt. sanktioner fra regeringens side. Direktionen ønsker derfor at de udmeldte budgetter for 2009 overholdes, at den daglige økonomistyring tilrettelægges således, at eventuelle problemområder identificeres i god tid, hvorved der gives politisk mulighed for at foretage de nødvendige tiltag. Hvad vil vi opnå? Da Borgerserviceopgaven er en ny selvstændig opgave for kommunerne, med nye kommunale opgaver og ny opgavesammenhæng i forhold til de tidligere kommuner, er der ikke på nuværende tidspunkt den fornødne indsigt i omkostningsstruktur, ressourceanvendelse og procesoptimering. Derfor er der et særligt behov for at fokusere på økonomi, ressourceforbrug og udvikling af borgerserviceopgaven. Dvs. at det er styrings- og ledelsesmæssigt interessant at fokusere på omkostning pr. produceret serviceydelse (f.eks. omkostning pr. produceret pas; omk. pr. produceret boligstøttesag), herunder omkostninger af nye opgaver, samt give plads til vækst gennem effektiviseringer og procesoptimeringer i arbejdsgange og borgerbetjeningen. Hvordan kan det måles? 1. Ved benchmark af omkostninger pr. produceret serviceenhed i borgerservice, skal Svendborg Kommune ligge i den bedste tredjedel i forhold til andre deltagende benchmarking kommuner. 2. Sagsudvikling ift. lønudgift Grøn: Stigning på 2 % Gul: Mellem en stigning på 2 % og fald på 2 % Rød: Fald på over 2 % 3. Sagsudvikling ift. antal medarbejdere Grøn: Stigning på 2 % Gul: Mellem stigning på 2 % og fald på 2 % Rød: fald på over 2 % Acadre sagsnr. 08/9687

47 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Udvikling i antallet af bevillinger de seneste 12 mdr. fordelt på sagstyper Grøn: Fald på 5 % Gul: Fald på 0-5 % Rød: Stigning på over 0 %. 5. Fremskrevet forbrug i indeværende år Grøn: Fremskrevet forbrug ligger under budgettet med 1 % Gul: Fremskrevet forbrug ligger mellem 1 % under budgettet eller 1 % over budgettet Rød: Fremskrevet forbrug ligger mere end 1 % over budgettet 6. Der disponeres i løbet af % af løn- og driftsbugettet til kompetenceudvikling, svarende til kr. Grøn: Ligger over 2% af løn- og driftsbudgettet Gul: Mellem 1% - 2% af løn- og driftsbudgettet Rød: Ligger under 1 % af løn- og driftsbudgettet 2.2 Tværgående strategisk indsatsområde - Digitalisering Der stilles nye krav og forventninger til kommunerne og til borgerbetjeningen i den nationale digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, som kommunerne senest i 2012 skal leve op til. Strategien stiller forventninger til myndighedernes digitalisering gennem _ Borgere og virksomheder skal opleve en tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor Sammenhængende services og sætte borgere og virksomheder i centrum for opgaveløsningen Kommunikationskanalerne mellem det offentlige og borgerne skal målrettes og styrkes Den offentlige sektor skal målrettet inddrage borgere og virksomheder i udviklingen af digitale løsninger Sikker og tryg håndtering af data i den offentlige sektor Det betyder bl.a. at kommunerne skal: Udarbejde og implementere en kanalstrategi Skabe fokuseret og målrettet kommunikation med borgere og virksomheder I højere grad inddrage brugeres behov og ønsker i udviklingen af serviceydelser Dokumentere gevinster og effekter Digitaliseringsstrategien har dermed stor indflydelse på borgerserviceområdet. Acadre sagsnr. 08/9687

48 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Hvad vil vi opnå? Udarbejde kanalstrategi der optimerer organisering, kompetencer og teknologi i forhold til de forretningsmæssige mål (økonomi, service) Udnytte de teknologiske muligheder Flytte henvendelser til digitale medier Effektivitet, forbedret service, forbedret tilgængelig Målrettede og styrkede kommunikationskanaler mellem borgere og kommunen Medvirke proaktivt til at leve op til den nationale digitaliseringsstrategi Hvordan kan det måles? I første generation af styringsmodellen måles på følgende områder: _ Forøgelse af antallet af digitale løsninger Forøgelse af antallet af IT understøttede arbejdsgange Stigende antal digitale henvendelser Digitale løsninger er hjemmesideinformation, web teknologi, telefoni, selvbetjening og medbetjening. Præcise mål og styringsintervaller vedr. digitalisering, afventer henvendelsesanalyse og kanalstrategi. 2.3 Tværgående strategisk indsatsområde - Sundhed/Trivsel Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes tiltagende udfordringer i at optimere medarbejderressourcer ønsker direktionen fokus på at mindske sygefraværet. Indsatser kan være af forebyggende art for at undgå sygdomsforløb såvel det drypvise som langtidssygdom samt initiativer i forhold til opfølgning vedrørende allerede sygemeldte medarbejdere for at tilstræbe en fastholdelse og hurtig tilbagevending til arbejdet. Initiativer som iværksættes lokalt supplerer de strategiske indsatser, som ventes iværksat på tværs af organisationen som resultat af analyse af årsagssammenhænge iværksat i 2008 af HR-afdelingen. Hvad vil vi opnå? Den offentlige sektor står overfor store udfordringer i forhold til bedst muligt at udnytte og værne om medarbejderressourcerne, og at sikre kompetencebehovet fremover, fordi: _ der er en stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser _ hver tredje ansatte i BCS går på pension inden for 10 år _ der er behov for at standardisere og digitalisere administrationen mest muligt, så der kan frigives ressourcer til de borgernære opgaver Acadre sagsnr. 08/9687

49 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Desuden er trivsel en værdi i Svendborg Kommune, og der er udarbejdet en sundhedspolitik som borgerservicecenteret vil sætte fokus på. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Hvordan kan det måles? I første generation af styringsmodellen vurderes indsatsområdet ud fra sygefravær og personaleomsætning. Sygefravær max 4,5% Grøn: Fravær under 4,5 % Gul: Fraværs 4,5 % - 5,5 % Rød: Fravær over 5,5 % Personaleomsætning under 12 pct. Grøn: personaleomsætning under 12 % Gul: personaleomsætning % Rød: personaleomsætning over 16 % 3 Strategiske indsatsområder for Borgerservice 3.1 Tilgængelighed Borgerservicecentrene skal sætte borgeren i centrum, sikre helhed i opgaveløsningen, og skabe én indgang til det offentlige. Tilgængelighed (geografisk, personlig, telefonisk og digital) er afgørende for målsætningerne og for borgerserviceleverancen. Svendborg Kommune har truffet valg om den geografiske tilgængelighed, ved at etablere et borgerservicecenter i Svendborg, og to filialer på de lokale biblioteksafdelinger i hhv. Egebjerg og Gudme. Der er ikke truffet aktive valg eller opstillet målsætninger om øvrig tilgængelighed for borgere i Svendborg Kommune. Der er stor sammenhæng mellem det tværgående indsatsområde digitalisering og tilgængelighed, som strategisk indsatsområde for borgerservice. Hvad vil vi opnå? _ Øge borgerens tilgængelighed til borgerservicecenteret, primært ved at sikre gode digitale kanaler, dvs. hjemmeside, selvbetjening og medbetjeningsløsninger _ Stigende antal henvendelser på digitale kanaler Hvordan kan det måles? Der udarbejdes en henvendelsesanalyse mhp. at afdække henvendelsesmønsteret til borgerservicecenteret. Derefter udarbejdes en kanalstrategi, som er en plan for, hvordan henvendelsesmønster skal være i fremtiden, fordelt på de forskellige kanaler og sagområder. Kanalstrategien sikrer optimal anvendelse og organisering af de tilgængelige kanaler i overensstemmelse med de forretningsmæssige mål. Acadre sagsnr. 08/9687

50 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Først når kanalstrategien er udarbejdet, med tilhørende mål pr. sagområde, kan der måles på tilgængeligheden. Implementering af kanalstrategi Grøn: Milepælsplan følges (projektopstart pr. 1/8, kanalstrategi pr 1/9, handleplaner pr. 15/9 implementering pr 15/10, styrings- og ledelsesinformation vedr. tilgængelighed pr. 15/11) Gul: = Milepælsplan overskrides med dato + en uge Rød: Milepælsplan overskrides med dato + tre uger Når kanalstrategien er implementeret, udarbejdes præcise mål og intervaller (trafiklys) for tilgængelighed. 3.2 Oplevet service Borgerservicecentrene er oprettet på baggrund af Kommunalreformen, og har til formål at sætte borgeren i centrum, sikre helhed i opgaveløsningen, og skabe én indgang til det offentlige. Det er vigtigt at kende borgerens opfattelse af borgerservicecentret, både i forhold til de opstillede målsætninger og borgerens oplevelse af service, med henblik på at kunne tilbyde og udvikle de rette og hensigtsmæssige servicetilbud, og med henblik på at kunne gå i dialog med interessenter og målgrupper om serviceudvikling i forhold til de forretningsmæssige mål. Da borgerservice på mange måder er kommunens ansigt udadtil er borgertilfredshed desuden væsentlig, i forhold til at Svendborg Kommune opfattes som en attraktiv arbejdsplads, og for nye borgere og potentielle tilflytteres opfattelse af Svendborg by. Hvad vil vi opnå? Kende borgerens opfattelse af borgerservicen. Der gennemføres borgerundersøgelse, hvor følgende elementer indgår: _ Fik løst opgaven Tilfreds med betjeningen Tema/livssituation fik vejledning efter behov Desuden får borgeren mulighed for at vægte betydningen af elementer i undersøgelsen. Endelig metode og spørgsmål skal udarbejdes, men undersøgelsen vil gennemføres på baggrund af såvel spotinterviews som fokusgruppeinterview, via forskellige medier som hjemmeside, telefon, mail og personligt møde. Hvordan kan det måles? Andelen af borgere, der har en positiv opfattelse af betjeningen i borgerservicecenteret, er >75% Grøn: Over 75% af borgerne har en positiv opfattelse af betjeningen i BSC Gul: Mellem 66% 75% af borgerne har en positiv opfattelse af betjeningen i BSC Rød: Under 66% af borgerne har en positiv opfattelse af betjeningen i BSC Måling afventer endeligt design og gennemførelse af borgertilfredshedsundersøgelsen, ud fra et repræsentativt udsnit af borgere. Acadre sagsnr. 08/9687

51 BUDGET ERHVERVSUDVALGET 3.3 Effektivitet i opgaveløsningen Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Fordringerne til borgerservicecentrene er yderligere forstærket ved den forestående kvalitetsreform. Det kræver effektivitet i opgaveløsningen dvs. ensartethed i serviceydelsen, overholdelse af servicemål samt kompetent sagsbehandling og rådgivning. Effektivitet handler altså om at levere den rigtige service på den rigtige måde, og løbende forventningsafstemme med borgeren; dels for at undgå tilbageløb og dels i forhold til at kunne inddrage borgeren i serviceudviklingen. Hvad vil vi opnå? Dokumentation og evaluering af borgerserviceopgaven i Svendborg Kommune, i forhold til: _ Faglig kvalitet i opgaveløsningen og borgerbetjeningen Effektiv og klar borgerkommunikation Forventningsafstemning med interessenter (borgere, medarbejdere, ledelse og politikere) Hvordan kan det måles? I første generation af styringmodellen på borgerserviceområdet måles på: _ Placeret i bedste tredjedel i benchmarking, for alle de sagsområder der indgår _ Antal sager pr. medarbejder ligger i bedste tredjedel af bechmarkingområder Svendborg er placeret i bedste tredjedel af borgerservice benchmarking Grøn: Bedste tredjedel Gul: < øvre tredjedel og = gennemsnit Rød: < gennemsnit Efter gennemførelsen af arbejdsgangsanalyser og procesoptimering, benchmarkes ift. eget oprindelige benchmark, med nye mål og intervaller. 4. Dialogpligt Hvis der er behov for at justere det strategiske indsatsområde eller der sker væsentlig ændringer i forudsætningerne for aftalen, har aftaleparterne pligt til at indgå en dialog herom. Acadre sagsnr. 08/9687

52 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for Borgerserviceområdet Budgetoversigt (1.000kr.) Borgerservice Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Øvrige sociale formål Administration og planlægning Drift i alt Anlæg i alt Borgerservice i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt I 2009 og fremover er indarbejdet en mindre besparelse som følge, at advokatbistand i forbindelse med regressager ydes af juridisk afdelingen at lån til betaling af ejendomsskatter kun ydes til den lovpligtige del. Takster Takster inkl. moms (kr.) Borgerservice Budget Budget Sygesikringsbevis Pas - voksen Kørekort - nyt/fornyelse Folkeregisteroplysning De samlede takster fremgår af Svendborg kommunes takstbilag. Acadre sagsnr. 08/9687

53 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Politikområde Sekretariatet Generelt om området Sekretariatets funktion er at servicere direktøren samt løse tværgående opgaver for de øvrige afdelinger under direktørområdet. Sekretariatet betjener Erhvervsudvalget og Integrationsrådet. Under sekretariatet ligger blandt andet administration af: Koordinering af budget- og personaleforhold på tværs af direktørområdet. Sparringspartner for Direktøren. Projekter og opgaver, som ligger på tværs i direktørområdet. Ad hoc opgaver for direktørområdets øvrige afdelinger Tværgående kommunale opgaver, som forankres i direktørområdet. Indgå i tværgående projektgrupper. Sekretariatsbetjening og drift af Forskerparken. Medansvar for implementering af ledelsespolitik, kulturprojekt i direktørområdet. EU-programmer, Film Fyn, nye/eksisterende erhvervsuddannelser. Andre opgaver, som ikke kan placeres naturligt i afdelingerne. Målsætning Drive en afdeling, der kan levere de forventede ydelser som omgivelserne forventer, samt kan være med til at implementere kommunens værdier og være med til at udvikle området og kommunen videre. Resultatkrav Sekretariatet leverer ydelser overfor områdets interessenter. Disse ydelser vil være afhængige af de ressourcer afdelingen har til rådighed. Økonomisk oversigt for Sekretariatsområdet Budgetoversigt (1.000kr.) Sekretariatet Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Administratrion og planlægning Drift i alt Anlæg i alt Konto 7 - Renter og Finansiering Konto 9 - Balanceforskydninger Sekretariatet i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt En rammebesparelse på hele direktørområdet er indarbejdet som en pulje under sekretariatet. Acadre sagsnr. 08/9687

54 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Politikområde Jobcenter Generelt om området Jobcentret danner rammen om den fælles kommunale og statslige beskæftigelsesindsats over for virksomheder og borgere. Indsatsen skal målrettes de lokale udfordringer på arbejdsmarkedet og bygger på såvel lovpligtige mål, som mål udmeldt af ministeren samt lokalt fastsatte mål. Ledelsen af de 119 medarbejdere (heraf 25 statslige) varetages af såvel en statslig som en kommunal chef. Arbejdsopgaverne er organiseret i følgende teams: Team Team 1-3 og Jobbutik Team Job- og virksomhedsservice Team 4-5 Team Sygemeldte Team fleksjob og revalidering Jobcenter Svendborg, Danmarksvej Opgaver Beskæftigelsesindsats for arbejdsmarkedsparate ledige og div. vejledningsopgaver i Jobbutikken. Servicere virksomheder, som mangler arbejdskraft og udføre bestilling fra øvrige teams i Jobcentret, som har brug for afklaring af borgere i virksomhederne Beskæftigelsesindsatser for borgere med andre problemer end ledighed afklaring af arbejdsevne. Opfølgning og vejledning af sygemeldte borgere afklaring af arbejdsevne. Opfølgning af borgere i fleksjob og revalidering. Kommunale beskræftigelses- og afklaringstilbud I Team 1-3, Jobbutik og Team Job- og virksomhedsservice arbejder de statslige og kommunale medarbejdere sammen om løsning af opgaverne. I øvrige teams arbejder udelukkende de kommunalt ansatte med de kommunale beskæftigelsesopgaver. Strategisk aftalestyring: Svendborg Kommune har igangsat et projekt om strategisk aftalestyring med afsæt i tre pilotområder, hvor Jobcenter Svendborg er valgt som det ene pilotområde. Aftalestyring skal ses som et effektivt dialogværktøj, som sætter fokus på de politisk fastsatte mål. Den strategiske ledelsesinformation understøttes af automatiseret ledelsesinformation. Hvert område aftaler et antal strategisk indsatsområder indenfor eget område og derudover er der centralt udmeldt 3 tværgående indsatsområder: Tværgående indsatsområder Byrådet har besluttet at følgende indsatområder skal indarbejdes i alle områders aftaler for 2008: - Sundhed og trivsel/reduktion af sygefravær - Økonomisk politik budgetoverholdelse Acadre sagsnr. 08/9687

55 BUDGET ERHVERVSUDVALGET - Digitalisering Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Strategiske indsatsområder: Jobcenterets indsats formuleres i den lovpligtige beskæftigelsesplan, der udarbejdes hvert år. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i de mål beskæftigelsesministeren udmelder og har fokus på lokale indsatser på området. Jobcenterets valg af strategiske indsatsområder tager udgangspunkt i de centrale målsætninger fra ministeren. - Styrket indsats for at få unge i arbejde eller uddannelse - Styrket indsats for øget tilknytning til arbejdsmarked for de svageste ledige - Styrket indsats for at realisere fleksjob - Styrket indsats for at reducere varigheden af sygedagpengesager. Disse indsatsområder er beskrevet under de enkelte politikområder. Tværgående strategisk indsatsområde - Sundhed/Trivsel Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes tiltagende udfordringer i at optimere medarbejderressourcer ønsker direktionen fokus på at mindske sygefraværet. Indsatser kan være af forebyggende art for at undgå sygdomsforløb såvel det drypvise som langtidssygdom samt initiativer i forhold til opfølgning vedrørende allerede sygemeldte medarbejdere for at tilstræbe en fastholdelse og hurtig tilbagevending til arbejdet. Initiativer som iværksættes lokalt supplerer de strategiske indsatser, som ventes iværksat på tværs af organisationen som resultat af analyse af årsagssammenhænge iværksat i 2008 af HR-afdelingen. Hvad vil vi opnå? I 2007 har der i Jobcenter Svendborg været en stor personaleomsætning og perioder med ubesatte stillinger. Det vurderes, at det har været et udtryk for den usikkerhed der har været på området som følge af ændringerne, der skete med kommunalreformen. På grund af den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft og det demografisk betingede fald i udbuddet af denne, er der i årene fremover behov for en øget grad at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejderne. Jobcenteret ønsker at begrænse sygefraværet og personaleomsætningen ved at gøre jobcenteret til en attraktiv arbejdsplads. En uhensigtsmæssig høj personaleomsætning kan generere videnstab, samtidig vurderer jobcenteret dog, at en lav personaleomsætning i sig selv ikke er noget mål, da det kan være udtryk for passivitet og manglende udvikling. Sygefraværet i 2007 er af HRafdelingen blevet oplyst til 4,2 %. Det er på nuværende tidspunkt ikke været muligt at opgøre personaleomsætningen for Hvordan kan det måles? Som udgangspunkt fokuseres på måling af sygefravær og personaleomsætning, da det kan være udemærkede indikatorer på sundhed og trivsel. Der følges op på sygefraværet kvartalsvis og personaleomsætningen halvårligt. Sygefravær på max 4,0 % Grøn : Fravær under 4,0 % Gul : Fravær mellem 4,0 og 4,5 % Rød : Fravær over 4,5 % Acadre sagsnr. 08/9687

56 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Personaleomsætning Grøn : personaleomsætning mellem 7-12 % Gul : personaleomsætning mellem 12 og 16 % eller mellem 5-7 % Rød : personaleomsætning over 16 % eller under 5% Tværgående strategisk indsatsområde - økonomisk politik Som et led i opfyldelse af kommunens vision som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, er der i budgettet for de kommende år afsat betydelige midler til fastholdelse og udbygning af serviceniveauet, og samtidig er der afsat store beløb til investering i kommunens infrastruktur bl.a. til havneområdet og færdiggørelse af Svendborgmotorvejen. For at sikre at kommunen fortsat har ressourcer til at skabe vækst, er det nødvendigt med en stram økonomisk styring. En stram økonomisk styring skal desuden sikre at kommunens totale ramme for serviceudgifter ikke overskrides, hvorved kommunen kan undgå evt. sanktioner fra regeringens side. Direktionen ønsker derfor at de udmeldte budgetter for 2008 overholdes, at den daglige økonomistyring tilrettelægges således, at eventuelle problemområder identificeres i god tid, hvorved der gives politisk mulighed for at foretage de nødvendige tiltag. Hvad vil vi opnå? Jobcenterets indsats påvirker ikke alene jobcenterets budget, men hænger nøje sammen med den del af udgifterne til overførselsindkomstområdet, der er placeret under økonomiudvalget. De strategiske indsatsområder, der er valgt i denne aftale på jobcenterets område forventes at have en afsmittende effekt på udgifterne til kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge. I 2007 oplevedes især stigende udgifter til sygedagpengeområdet og faldende udgifter til kontanthjælp. Som strategisk indsatsområde på sygedagpengeområdet er der i denne aftale valgt, at have fokus på at reducere antallet af sager over 26 uger. En reduktion af antallet af sager vil betyde en reduktion af udgifterne. Økonomisk betragtet er det sager over 52 uger, der er interessante, da statsrefusionen her bortfalder. Derfor er der i forhold til det tværgående strategiske indsatsområde økonomisk politik valgt at sætte fokus på udgiften til sager over 52 uger. Hvordan kan det måles? Udgifterne til sygedagpengesager uden refusion (over 52 uger) skal reduceres Grøn : Udgifterne til sager uden refusion falder med min. 25 % i forhold til ultimo 2007 Gul : Udgifterne til sager uden refusion falder mellem 5 og 25 % i forhold til ultimo 2007 Rød : Udgifterne til sager uden refusion falder med under 5 % eller stiger i forhold til 2007 Der skal følges op på området kvartalsvis. Det samlede mål for 2008 er et fald på 25 %. I forbindelse med opfølgningerne omregnes indikatorerne i forhold til den opgjorte periode. Acadre sagsnr. 08/9687

57 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Tværgående strategisk indsatsområde - Digitalisering Der stilles nye krav og forventninger til kommunerne og til borgerbetjeningen i den nationale digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, som kommunerne senest i 2012 skal leve op til. Strategien stiller forventninger til myndighedernes digitalisering gennem _ Borgere og virksomheder skal opleve en tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor Sammenhængende services og sætte borgere og virksomheder i centrum for opgaveløsningen Kommunikationskanalerne mellem det offentlige og borgerne skal målrettes og styrkes Den offentlige sektor skal målrettet inddrage borgere og virksomheder i udviklingen af digitale løsninger Sikker og tryg håndtering af data i den offentlige sektor Direktionen ønsker derfor, at alle områder i den kommunale organisation sætter fokus på udnyttelse af de eksisterende/videreudvikling af nye it-systemer, herunder: _ at der udarbejdes og implementeres en kanalstrategi _ at der skabes en fokuseret og målrettet kommunikation med borgere og virksomheder at brugernes behov og ønsker inddrages i udviklingen af serviceydelser at gevinster og effekter ved de iværksatte tiltag dokumenteres Hvad vil vi opnå? Beskæftigelsesområdet er præget af digitale systemer; elektronisk bekræftelse af CV, eletroniske indberetninger i sagsbehandlersystemer, indberetninger til arbejdmarkedsportalen mv. Der arbejdes med forståelse og tolkning af de forskellige indberetninger og højere grad af samspil mellem de forskellige systemer _ Udnyttelse af de teknologiske muligheder _ Højere grad af udnyttelse af elektronisk LIS Målrettede og styrkede kommunikationskanaler mellem borgere og Jobcenteret Medvirke proaktivt til at leve op til den nationale digitaliseringsstrategi Hvordan kan det måles? Da området allerede er præget af massiv digitalisering ønskes der ikke på nuværende tidspunkt at opstille indikatorer på området. Acadre sagsnr. 08/9687

58 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for Jobcenter Budgetoversigt (1.000kr.) Jobcenter Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Administration og planlægning Drift i alt Anlæg i alt Konto 7 - Renter og Finansiering Konto 9 - Balanceforskydninger Jobcenter i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Acadre sagsnr. 08/9687

59 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Politikområde - Aktivering Generelt om området Aktivering dækker over de aktive tilbud, som kan anvendes for at få de ledige i arbejde eller uddannelse. Aktivering bidrager til at opnå de beskæftigelsespolitiske mål. Det er formålet at give den enkelte borger et individuelt tilpasset tilbud, som bringer den ledige i beskæftigelse eller alternativt bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Der er i løbet af 2008 indført en ny beskæftigelsesstrategi på området. Hovedlinierne i den nye beskæftigelsesstrategi Ordinært arbejde i virksomhed Løntilskud/ virksomhedspraktik Enkeltplads uddannelse/ opkvalificering Eksterne aktører - holdforløb Visitation i Jobcenteret Straksaktivering Jobtræning/ løbebaner Én Indgang - Projekterne Coaching/ motivation/tovholder Misbrugsprojekt Gården Afklaring af arbejdsevne Hvis en borger ikke umiddelbart forlader jobcenteret til fordel for ordinær beskæftigelse, har jobcenteret mulighed for at give et tilbud jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats(lab) 22 : Staten og kommunen i jobcenteret kan give tilbud om følgende: 1) vejledning og opkvalificering, 2) virksomhedspraktik, og 3) ansættelse med løntilskud. Stk. 2. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination. For vejledning og opkvalificering gælder jf. LAB 32, stk. 3: Tilbuddet skal udvikle eller afdække personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Acadre sagsnr. 08/9687

60 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: For umiddelbart arbejdsmarkedsparate borgere, der blot skal aktiveres til at søge job anvendes straksaktivering inkl. jobsøgning. Straksaktiveringen er organiseret under Jobcenterets projekter. Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang foregå i virksomhederne, der er den naturlige samarbejdspartner. Derfor opprioriteres antallet af virksomhedspraktikker og løntilskudspladser i virksomheder. Løntilskudspladser og virksomhedspraktikker etableres i samarbejde med jobcenterets jobkonsulenter. Borgere, hvor der er en klar jobplan med et beskæftigelsesrettet sigte, og hvor der klart kan defineres et opkvalificerings-/uddannelsesbehov kan henvises til enkeltpladser. For nogle målgrupper, f.eks. flygtninge/indvandrere, kan der i perioder været indgået aftale med eksterne aktører om tilrettelæggelse af særlige holdforløb for en bestemt type. Der kan efter behov henvises til disse. Borgere, der ikke direkte henvises til enkeltpladser i virksomheder, enkeltpladser i uddannelses-/opkvalificerende forløb eller særlige tilrettelagte holdforløb henvises til projekterne. Ved henvisning til projekterne arbejdes med én indgang, hvorfra borgerne kan gå 4 veje. 1. Straksaktivering, der anvendes til umiddelbart arbejdsmarkedsparate borgere, der skal motiveres i forhold til jobsøgning. 2. Jobtræning/løbebaner, som er partnerskabsaftaler med virksomheder om opkvalificering af en større eller mindre gruppe af ledige. 3. Coaching/motivation/tovholder, som er et forløb, for borgere med komplekse barrierer i forhold til de øvrige beskæftigelsesrettede tilbud. Det er borgere, der i højere grad har brug for coaching og motivation, borgere, der kan have brug for en tovholder, for at bringe borgeren nærmere arbejdsmarkedet eller tættere på et af de andre beskæftigelsesrettede tilbud. Afklaring af arbejdsevne. Et afklaringstilbud, der har REVA-kvalitet uanset forsørgelsesgrundlag. For ledige med psykiske og/eller misbrugsproblemer er der fokus på samarbejde med Direktørområde Social og Sundhed så der ydes en parallelindsats i forhold til behandling og beskæftigelsesrettede tilbud. Områdets egne indsatsområder I den indgåede aftale for Jobcenter Svendborg om strategisk aftalestyring fremgår de vedtagne egne indsatsområder. Indsatsområderne i aftalen omhandler på nuværende tidspunkt emner, der hører under politikområderne Sociale ydelser og Sygedagpenge, hvorfor der ikke beskrives indsatsområder under politikområdet Aktivering Acadre sagsnr. 08/9687

61 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for området Aktivering Budgetoversigt (1.000 kr.) Aktivering Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Introduktionsprogram Jobtræningsordningen Beskæftigelsesordn Øvrige sociale formål Drift i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Aktivitetsforudsætninger Aktivering Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Antal personer under Integrationsloven Prisforudsætninger Aktivering Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Årlig nettoudgift til beskæftigelsesordnin ger og aktiv kontanthjælp pr. modtager af aktiv forsørgelse Årlig nettodriftsindtægt fra integrationsprogrammet pr. person under Integrationsloven Acadre sagsnr. 08/9687

62 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Politikområde Sociale ydelser Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Generelt om området Sociale ydelser dækker udgifter til forsørgelse af borgere, som ikke er forsikrede mod ledighed og som midlertidigt er uden beskæftigelse. Konkret dækker området ydelser og indsatser for borgere i følgende grupper: Borgere som er arbejdsløse og modtager offentlig forsørgelse, f.eks. kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Borgere som er godkendt til fleksjob og i venteperioden modtager ledighedsydelse Borgere som er i jobtræning enten som fleksjob eller skånejob Den beskæftigelsesrettede indsats, som varetages i Jobcentret, er beskrevet i den beskæftigelsesplan, som årligt udarbejdes i Jobcentret og efterfølgende godkendes politisk. Områdets egne indsatsområder Styrket indsats for at få unge kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller uddannelse Undersøgelser viser, at unge, som ikke gennemfører en uddannelse har væsentlig større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. I Svendborg viser de seneste tal, at 12 pct. af de, der afslutter deres grundskole, 3 år herefter enten har afbrudt eller slet ikke påbegyndt en uddannelse. Ved at styrke indsatsen over for de unge mindskes risikoen for, at de på sigt ikke vil kunne leve op til arbejdsmarkedets krav. Hvad vil vi opnå? Jobcenteret ønsker at nedbringe antallet af unge kontanthjælpsmodtagere (mellem år) i forhold til antallet ultimo Hvordan kan det opnås? Antallet af unge kontanthjælpsmodtager var i december jf. kvartalsrapporten fra BR-Syddanmark. Jobcenteret ønsker at nedbringe dette antal Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år Grøn : Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er under 320 Gul : Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er mellem Rød : Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er over 360 Der følges op kvartalsvis. Styrket indsats for øget tilknytning til arbejdsmarkedet for de svageste ledige Den største udfordring for jobcenteret er at sikre, at arbejdsudbuddet er så stort så muligt. Den stadig faldende ledighed og udsigten til en demografisk betinget faldende arbejdsstyrke betyder, at erhvervsfrekvensen for alle grupper skal øges. Personer på kanten af arbejdsmarkedet skal således bringes tættere på arbejdsmarkedet. Hvad vil vi opnå? Acadre sagsnr. 08/9687

63 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Jobcenteret ønsker at styrke indsatsen for øget tilknytning til arbejdsmarkedet for de svageste ledige, defineret som matchgruppe 4-5. Hvordan kan det opnås? Det samlede antal af ledige i matchgruppe 4-5 skal være lavere end tilsvarende tidspunkt året før, altså antallet af personer i juni 2008 skal være lavere end juni I februar 2008 var der 825 personer i matchgruppe 4-5. Grøn : Antallet af personer i matchgruppe 4-5 er min. 2% mindre end sidste år Gul : Antallet af personer i matchgruppe 4-5 er 0-2 % mindre i forhold til sidste år Rød : Antallet af personer i matchgruppe 4-5 er større end sidste år. Der følges op kvartalsvis. Styrket indsats for at realisere fleksjob til personer visiteret dertil Jobcenter Svendborg har oplevet en stigende ledighedsprocent for personer visiteret til fleksjob (modtagere af ledighedsydelse). I og med at ledigheden på det ordinære arbejdsmarked er faldet markant bør der være potentiale for også at nedbringe ledigheden for denne gruppe personer. Når efterspørgslen efter arbejdskraft er stigende skal der arbejdes for, at denne stigning også kommer personer med begrænsninger i arbejdsevne til gode. Der er stor forskel på, hvor længe borgere venter på et fleksjob. Undersøgelser viser at jo længere ventetiden på et fleksjob er, jo højere risiko er der for at ende på førtidspension. Hvad vil vi opnå? Jobcenter Svendborg ønsker, at ventetiden på fleksjob reduceres, så chancerne for at komme tilbage til arbejdsmarkedet øges. Den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse skal nedbringes. Ved i øget grad at anvende Jobcenterets virksomhedskontakter skal de nødvendige job tilvejebringes. Hvordan kan det opnås? Den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelsessager skal reduceres. Ifølge jobindsats.dk var den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse i ,7 uger i Svendborg Kommune. Gennemsnitlig varighed på ledighedsydelse Grøn : Gennemsnitlig varighed er mindre end 40 uger Gul : Gennemsnitlig varighed er uger Rød : Gennemsnitlig varighed er over 60 uger Der følges op kvartalsvis Acadre sagsnr. 08/9687

64 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for området Sociale ydelser Budgetoversigt (1.000kr.) Sociale ydelser Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Introduktionsydelse Kontanthjælp Aktiverede kont.hjælp Revalidering Løntilskud til fleksjob Drift i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Aktivitetsforudsætninger Sociale ydelser Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Modtagere af kontanthjælp i årsværk Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i årsværk Kontanthjælpsmodta gere i alt Modtagere af revalidering i årsværk Antal fleksjob Antal personer op ledighedsydelse Antal personer under Integrations-loven Antal personer på introduktionsydelse Acadre sagsnr. 08/9687

65 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Prisforudsætninger Sociale ydelser Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Årlig nettoudgift pr. kontanthjælpsmodta ger Årlig nettoudgift pr. revalidend Årlig nettoudgift pr. fleksjob Årlig nettoudgift pr. person på ledighedsydelse Årlig nettoudgift pr. person på introduktionsydelse Acadre sagsnr. 08/9687

66 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Politikområde - Sygedagpenge Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Generelt om området Sygedagpenge dækker udgifter til forsørgelse af borgere, som er sygemeldte og modtager sygedagpenge. Lov om sygedagpenge beskriver serviceniveau for opfølgende samtaler med de sygemeldte borgere. Siden starten af 2007 er der på landsplan sket en voldsom stigning i antallet af sygemeldte, som vurderes at være i tæt sammenhæng med den høje beskæftigelse. I løbet af 2008 er iværksat en række tiltag for at nedbringe udgifterne til sygedagpenge. Flere af tiltagene er permanente tiltag, der fortsættes i Af de væsentligste tiltag kan nævnes: - Ansættelse af faglig konsulent - Ansættelse af fuldtidslægekonsulent - Arrangementer for hhv. faglige organisationer og praktiserende læger. - Øget brug af rundbordssamtale tidlig indsats. - Informationspjece til borgerne. Områdets egne indsatsområder Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Der har gennem 2007 været et stigende pres på sygedagpengeområdet, såvel økonomisk som sagsbehandlingsmæssigt. De mange personer på sygedagpenge udgør en potentiel arbejdskraftreserve. Undersøgelser viser, at den tidlige indsats er vigtig. Hvad vil vi opnå? Jobcenteret ønsker at styrke den tidlige indsats på sygedagpengeområdet for dermed at nedbringe varigheden af sagerne og de økonomiske udgifter. Den tidlige indsats opprioriteres i form af øget brug af rundbordssamtaler, 1. opfølgningssamtale mellem 4. og 6. uge (lovkrav er efter 8. uge), brug af anden aktør, ansættelse af faglig leder og fuldtids lægekonsulent. Hvordan kan det opnås? Beskæftigelsesministeren har for 2009 udmeldt et ministermål, der betyder, at jobcenteret skal mindske antallet af sager over 26 uger i forhold til året før. Jobcenteret vælger allerede i 2008, at sætte fokus på området, og målepunktet for indsatsområdet er derfor en reduktion af antallet af sager over 26 uger. Det samlede antal af sager over 26 uger skal nedbringes i forhold til ultimo 2007, hvor der var ca. 500 sager med en varighed på over 26 uger. Grøn : Antallet af sager over 26 uger er min. 10% mindre end dec Gul : Antallet af sager over 26 uger er 0-10% mindre end dec Rød : Antallet af sager over 26 uger er større end dec Der følges op kvartalsvis. I jobcenteret følges udviklingen månedsvis. Acadre sagsnr. 08/9687

67 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Økonomisk oversigt for Sygedagpenge Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Budgetoversigt (1.000kr.) Sygedagpenge Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Sygedagpenge Drift i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Aktivitetsforudsætninger Sygedagpenge Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Sygedagpengemodtagere ml. 0-4 ugers varighed Sygedagpengemodtagere ml ugers varighed Sygedagpengemodtagere over 52 ugers varighed Prisforudsætninger Sygedagpenge Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Årlig nettoudgift pr. sygedagpengemodta ger 5-52 ugers varighed Årlig nettoudgift pr. sygedagpengemodta ger over 52 ugers varighed Acadre sagsnr. 08/9687

68 Bilag: 8.2. Service og økonomi - Øko.udv. - budget Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

69 BUDGET ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER BOLIGSTØTTE M.V. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Generelt om området Politikområdet dækker Sundhedsudgifter Personlige tillæg Sociale pensioner Boligstøtte Familieydelser Sundhedsudgifter Begravelseshjælp omfatter lovbestemt offentlige tilskud til begravelser Befordringsgodtgørelse omfatter lovbestemt transport af personer, som modtager social pension, til og fra læge og speciallægebehandling. Personlige tillæg Personlige tillæg spænder over en bred vifte af områder, men kan opdeles i fire hovedgrupper: Helbredstillæg, der dækker en del af pensionistens udgifter til diverse sygesikringstilskudsberettigede udgifter, medicin, tandlægeudgifter, fodpleje, fysioterapi, kiropraktor og psykolog Udvidet helbredstillæg, der dækker en del af pensionistens udgifter til tandproteser, briller og almindelig fodpleje. Varmetillæg. Øvrige personlige tillæg efter individuel afgørelse. Folkepension Folkepension kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år, hvis de almindelige betingelser om indfødsret og bopæl er opfyldt. Staten yder 100 % refusion af alle udgifter til folkepension. Førtidspension Førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler udbetales til personer i alderen 18 til 65 år, enten som en helbredsbetinget eller behovsbestemt førtidspension. I forbindelse med den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft 1. januar 2003, ændredes ydelsesstrukturen for nybehandlede sager. Hovedformålet med reformen er at fokusere på, hvilken arbejdsevne folk har, i stedet for på hvor syge de er. Derigennem sikres, at personer, der har en arbejdsevne, der muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde, herunder ved evt. etablering af fleksjob. Boligydelse Boligydelse er til folkepensionister, personer der modtager invaliditetsydelse samt førtidspensionister, der er tilkendt pension før 1. januar Ydelsen kan søges af pensionister uanset om de bor i egen eller lejet bolig og udregnes efter samme kriterier som boligsikringen. Boligsikring Boligsikring ydes til lejere af udlejningsboliger, der ikke er folkepensionister, herunder DOC

70 BUDGET ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER BOLIGSTØTTE M.V. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende pensionsregler. For førtidspensionister kan boligsikring tillige søges til egen bolig. Boligsikringen udregnes på grundlag af husstandens indkomst og størrelse samt huslejen og boligens størrelse. Beboerindskudslån Opgaven omfatter bevilling af indskud til almennyttigt boligbyggeri til en særligt afgrænset personkreds, som er udmålt ud fra lov fastsatte kriterier. Familieydelser: Børnefamilieydelsen Børnefamilieydelsen, der udbetales til alle børn under 18 år, hører under Skatteministeriets lovgivning. Børnetilskud Børnetilskud udbetales af kommunerne efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som et supplement til børnefamilieydelsen til særlige grupper af børn. Staten yder 100 % refusion af alle udgifter til børnetilskud. Børnebidrag Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Hvis forældrene ikke bor sammen, skal den, der ikke har barnet boende, betale børnebidrag til den anden. Hvis man ikke betaler børnebidraget, træder kommunen til. I første omgang ved at lægge ud for det, der svarer til normalbidrag og eventuelle særlige bidrag og derefter inddrive beløbet hos den forælder, der skal betale bidraget. Staten yder 100 % refusion af alle udgifter til børnebidrag. Målsætning Enkeltydelsernes og pensionens omfang og målgruppe er i vid udstrækning lovbestemte, og Svendborg kommunes mulighed for at påvirke serviceniveauet er derfor begrænsede. Resultatkrav Rådgivning, vejledning og smidig sagsbehandling skal prioriteres højt for at forebygge, at mindre økonomiske problemer hos klienter bliver større. Sagsbehandlingstiden skal gøres så kort som muligt DOC

71 BUDGET ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER BOLIGSTØTTE M.V. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for området Økonomisk sikring, pensioner Budgetoversigt (1.000kr.) Økonomisk sikring Vedtaget Budget Budget Budget Budget pensioner, boligstøt- Budget te 2008 Drift: Sundhedsudgifter Personlige tillæg Førtidspen. 50% Førtidspen. 35% Førtidspen. 35% nye Boligydelse Boligsikring Øvrige sociale formål Økonomisk sikring, pensioner, boligstøtte m.v. i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Ved budgetlægning af udgifterne til førtidspensioner i 2009 og overslagsårene er der taget udgangspunkt i budget I forbindelse med budgetlægningen i blev budgettet reduceret på førtidspensioner med 35 % refusion, da der var et markant fald i antallet af nye tilkendelser i Det viser sig nu, at det var et atypisk år på grund af kommunalreformen. I det første kvartal i 2008 har der på landsplan været en stigning på 84 % i forhold til det første kvartal i Der blev i budget indregnet en stigning i antallet af nye førtidspensioner med 35 % refusion med 204 personer pr. år. Da der i første halvår af 2008 har været nye tilkendelser på ca. 24 pensioner pr. md. indregnes der i budget en stigning med 264 personer pr. år. Det forventes herefter, at antallet af sager fra 2007 er blevet behandlet. I overslagsårene fastholdes stigningen i antallet af nye tilkendelser med 204 personer pr. år. Stigningen skyldes en fortsat vækst i antallet af borgere, der tilkendes førtidspension. På førtidspensioner med 50 % refusion blev der i budget indregnet et fald på ca. 20 personer pr. år, det viser sig nu, at det falder mere, der indregnes derfor i budget med et fald med 36 personer pr. år. Førtidspension med 50 % refusion falder bort med tiden, da der ikke vil komme nye tilkendelser med 50 % refusion DOC

72 BUDGET ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER BOLIGSTØTTE M.V. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Aktivitetsforudsætninger Økonomisk sikring, Vedtaget Budget Budget Budget Budget pensioner, boligstøt Budget Antal førtidspensionister med 35% refusion opgjort i årsværk Antal førtidspensionister med 50% refusion opgjort i årsværk Antal førtidspensionister med 100% refusion opgjort i årsværk Førtidspensionister i alt Antal folkepensionister opgjort i årsværk Modtagere af boligydelse opgjort i årsværk Modtagere af boligsikring opgjort i årsværk Prisforudsætninger Økonomisk sikring Vedtaget Budget Budget Budget Budget pensioner, boligstøt Budget Årlig nettoudgift pr. motager af boligydelse Årlig nettoudgift pr. motager af boligsikring DOC

73 Bilag: 8.3. Fordeling af besparelser Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

74 Besparelser Erhvervsdirektøren Besparelser Diverse I alt Fordelingstal Erhverv Borgerservice Sekretariat Jobcenter Fordeling af besparelse Erhverv Borgerservice Sekretariat Jobcenter Besparelsesforslag Erhvervskontoret Erhvervsnyt I alt Borgerservice Lønninger Fratrædelse 2 medarbejdere I alt Sekretariatet Integrationsråd Lokalt beskæftigelsesråd Lønninger Forsikringer Indsatspulje I alt Jobcenter Lønninger Lægeerklæringer Indsatspulje I alt Total direktørområdet

75 Bilag: 9.1. Projektbeskrivelse okt JC.doc Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

76 NOTAT juni 2008 Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr kontor/upe,hjh,itc 3. kontor/ath, aj Baggrund og formål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv, virksomhedsrettet indsats nytter over for de svageste modtagere af kontanthjælp også dem med helbredsproblemer. Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte en beskæftigelsesrettet indsats i gang for syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp. Sygedagpengemodtagere kan kun i visse tilfælde få aktive tilbud. Det hæmmer kommunernes mulighed for at arbejde tidligt og målrettet med at hjælpe alle syge tilbage til arbejdsmarkedet. Det tilsvarende gør sig gældende for modtagere af ledighedsydelse. Fleksjobvisiterede kontant- og starthjælpsmodtagere kan derimod modtage aktive tilbud på lige fod med andre kontant- og starthjælpsmodtagere. Det er et led i regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet, at kommunerne skal have mulighed for at give alle sygemeldte og ledighedsydelsesmodtagere aktiveringstilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Herudover har jobcentrene efter lovgivningen ikke mulighed for at give enkeltstående tilbud af forebyggende og afklarende karakter - som fx fysisk træning, kostvejledning, psykologhjælp, mestring af smerter og kroniske lidelser, depressionsskole m.v. Kommunerne kan derimod godt give disse tilbud som led i et beskæftigelsesfremmende forløb, hvor det fx er indlagt i et længere forløb med virksomhedspraktik eller med vejledning og opkvalificering. Bandt andet for at skabe gunstige startbetingelser i forbindelse med en evt. kommende lovgivning om aktiv indsats for personer, der modtager sygedagpenge, iværksættes der et kontrolleret forsøg. Forsøget omfatter en tidlig aktiv indsats for sygemeldte og fleksjobvisiterede (uanset ydelse) med kontaktforløb, aktiveringstilbud og med enkeltstående forebyggende og afklarende tilbud. Forsøget har til formål At bidrage til at kommunerne kan få et godt udgangspunkt for at benytte aktive tilbud til at hjælpe den bredere gruppe af sygemeldte og fleksjobvisiterede hurtigst muligt i job.

77 At afprøve hvordan anvendelse af enkeltstående tilbud af forebyggende og afklarende karakter (som fx fysisk træning, kostvejledning, psykologhjælp, mestring af smerter og kroniske lidelser) kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden. At give viden om hvilken indsats, der virker. Succeskriterier Personer, som modtager offentlig forsørgelse skal hurtigst muligt i job og ud af offentlig forsørgelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre fuldt ud at få en person i job og ud af offentlig forsørgelse, skal personen i stedet vende gradvist tilbage til job med delvis raskmelding og en fortsat delvis offentlig forsørgelse. Aktivering i tilbud efter LAB loven og/eller tilbud af forebyggende eller afklarende karakter er et middel til at understøtte den enkeltes vej ud af offentlig forsørgelse. Hvis ikke job eller deltidsraskmelding er mulig, er det derfor fortsat en målsætning, at den enkelte deltager i aktivering. På den baggrund har projektet følgende succeskriterier for sygedagpengemodtagere i prioriteret rækkefølge: 1) Deltagerne kommer i job og ud af offentlig forsørgelse 2) Deltagerne bliver deltidsraskmeldt 3) Deltagerne indgår i aktivt tilbud efter LAB loven og/eller forebyggende eller afklarende tilbud. For fleksjobvisiterede er succeskriterierne i prioriteret række følge: 1) Deltagerne kommer i fleksjob og ud af forsørgelsesydelsen 2) Deltagerne indgår i aktive tilbud efter LAB loven og/eller forebyggende eller afklarende tilbud Projektets opbygning Udgangspunktet for projektet er, at personer, der modtager sygedagpenge og personer, der er visiteret til fleksjob, skal aktiveres. Senest efter 8 uger påbegyndes det aktive forløb. Personer i projektets deltagergruppe indgår i et aktivt forløb af en periode på fire måneder. Forløbet er sammensat af: En ugentlig kontaktsamtale i alle fire måneder. Samtalen kan være individuel eller kollektiv. Samtalen skal foregå med personligt fremmøde. Kontaktsamtalerne kan afholdes af sagsbehandler eller anden fagperson. De første samtaler skal bl.a. forberede den kommende aktivering. Senest efter fire uger indgår personen desuden i aktivt tilbud af en varighed på min. 10 timer/uge. Tilbuddet kan kun være under 10 timer, hvis det dokumenteres, at personen ikke er i stand til at deltage i tilbud i 10 timer. 2

78 Det aktive tilbud kan bestå af: o Delvis raskmelding o o Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i min ugentligt (dog ikke ansættelse med løntilskud til sygemeldte med job). Forebyggende og afklarende tilbud som fx fysisk træning, kostvejledning, psykologhjælp, mestring af smerter og kroniske lidelser, depressionsskole m.v. Indsatsen skal altid bestå af kontaktsamtaler og et eller flere andre tilbud. De ugentlige kontaktsamtaler opretholdes også ved delvis raskmelding, der altid går forud for øvrige aktive tilbud. Der vil være personer, som ikke kan deltage i det nævnte forløb se senere om målgruppen. Gennem projektet undersøges det, hvilke effekter et aktivt forløb har for modtagere af sygedagpenge og fleksjobvisiterede, når der sammenholdes med kontrolgrupper af henholdsvis sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, der har fulgt det normale forløb. Effekterne opgøres særskilt for sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede. Indholdet i de aktive forløb tilpasses i det enkelte jobcenter til målgruppen under hensyntagen til, at målet med indsatsen er at få deltageren hurtigt i job og med en entydig betoning af, at fokus i indsatsen skal være på job, herunder gradvis tilbagevenden til job. I forhold til den enkelte er det jobcenteret, der tager stilling til hvilke tilbud, der er behov for. Tilbud skal være rimelige. Der skal således være tale om relevante tilbud, som tager højde for borgerens forudsætninger og behov. Det bliver et led i forsøget, at registrere i hvilket omfang målgruppen afslår tilbud, og med hvilke begrundelser. [Det skal overvejes om der i medfør af en forsøgsbestemmelse er mulighed for at lade ydelsen bortfalde hvis de sygemeldte ikke deltager i tilbud.] Projektet gennemføres i et eller flere jobcentre i de fire beskæftigelsesregioner. Der sigtes på jobcentre. Inden for den overordnede ramme har jobcentrene vide rammer for så vidt angår den konkrete tilrettelæggelse af indsatsen. Indsatsen kan tilpasses de lokale forhold i det enkelte jobcenter, og jobcenteret kan derfor tage højde for særlige forhold, som måtte være relevante i tilrettelæggelsen af indsatsen overfor målgruppen. Jobcentret kan således beslutte, hvem der udfører samtalerne, samt sammensætningen og indhold af tilbud. Jobcentret kan også vælge at inddrage en anden aktør i indsatsen. Udover at fokus i indsatsen skal være at bringe personen 3

79 tilbage i job, kan jobcentrene selv definere det nærmere indhold i det aktive tilbud under hensyntagen til den sygemeldtes og den fleksjobvisiteredes konkrete situation og behov. For at give et indblik i den valgte tilgang i de medvirkende jobcentre, skal hvert enkelt jobcenter inden projektet igangsættes udarbejde en præcis procesbeskrivelse af sin tilrettelæggelse af opgaven. Beskæftigelsesregionerne understøtter den konkrete gennemførelse af projektet. Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er nytilkomne sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede. Sygedagpengemodtagere Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet senest i 4 sygeuge. Herefter påbegynder kommunen opfølgningen ved at indkalde oplysningsskema, som den sygemeldte får 8 dage til at indsende. Kommunen skal holde 1. samtale med alle inden udgangen af 8. sygeuge. Sygemeldte udtages til deltagelse i forsøget forud for den 1. opfølgningssamtale, dvs. her sorteres i deltagere/kontrolgruppe. Ved første samtale modtager deltagergruppen et brev om, at de indgår i forsøg. AMS udarbejder standardbrev. Halvdelen af de sygedagpengemodtagere, der tilfældigt udvælges til projektet vil få den planlagte aktive indsats. Disse kaldes i denne sammenhæng deltagergruppen. Den anden halvdel får den normale indsats og fungerer som kontrolgruppe. Som udgangspunkt er målgruppen meget bred og omfatter både personer, som har udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og personer som har udsigt til langvarige sygdomsforløb. Det centrale er, at der er et generelt fokus på, at det er naturligt at være aktiv trods sygemelding eller begrænset arbejdsevne, og at aktiviteten tilpasses den enkeltes aktuelle ressourcer. Vurderingen er, at langt de fleste har gavn af et aktivt tilbud. Alligevel er der personer som skal undtages fra indsatsen. For at sikre sammenlignelighed mellem deltagergruppe og kontrolgruppe tilstræbes det, at personer, der undtages fra forsøget kan identificeres ud fra objektive kriterier. Da disse kriterier kun i meget begrænset omfang kan identificeres i registerdata, er det nødvendigt med en manuel udsøgningsproces. De tilfælde hvor sygemeldte undtages fra indsatsen er: Hvor sygdom ikke muliggør tilbagevenden på arbejdsmarkedet, herunder o personer, som har påbegyndt en førtidspensionssag, i de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension jf i lov om social pension. 4

80 o personer i terminalstadiet. Hvor sygdom på nuværende tidspunkt ikke muliggør tilbud, herunder o o hvor behandling er en hindring. graviditetsbetingede sygdomme. Fleksjobvisiterede Tilsvarende gør sig gælden for fleksjobvisiterede. For så vidt angår fleksjobvisiterede (uanset ydelse) udtages alle nytilkomne nyvisiterede og personer, der bliver ledige fra et fleksjob - med mere end 5 ugers ledighed. For at sikre tilstrækkeligt volumen udtages fra forsøgets start personer med op til 4 mdrs. anciennitet. Målgruppen deles og placeres i hhv. en deltagergruppe og en kontrolgruppe. Deltagergruppen indkaldes til 1. samtale inden udgangen af 8. uge. Ved første samtale modtager deltagergruppen et brev om, at de indgår i forsøg. Ledighedsydelsesmodtager med mindre end 5 ugers ledighed undtages generelt. Dette sker dels for at undgå personer, som fx via et fastholdelsesfleksjob allerede ved vistationen er sikret et fleksjob og dels for at undgå at medtage personer i fleksjob, som holder ferie (og i den periode modtager ledighedsydelse). Der anvendes de samme grunde til at undtage fleksjobvisiterede fra indsatsen, som for sygemeldte. Sygemeldte kontanthjælpsmodtagere Sygemeldte kontanthjælpsmodtagere indgår ikke i projektets målinger, dvs. de er ikke omfattet af evalueringen, finansieringen og forsøgsbekendtgørelserne. I den praktiske tilrettelæggelse af indsatsen kan kommunerne dog uden problemer vælge, at sygemeldte kontanthjælpsmodtagere kan indgå i samme forløb, som forsøgets målgruppe, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Omfang og varighed Sygedagpengemodtagere Projektet løber maksimalt over en periode på op til 8 måneder, hvor der i de første 4 måneder tilgår nye personer i deltager og kontrolgruppe. I de følgende 4 måneder gennemføres og afsluttes de sidste forløb. Varigheden af den periode, hvor der tilgår nye personer til forsøget, fastsættes under hensyn til at projektet får en deltager-/kontrolgruppe, der er tilstrækkelig stor. Dersom det er nødvendigt, kan enkelte jobcentre påbegynde indsatsen senere end de øvrige, men det tilstræbes, at alle begynder på samme tid. Formålet med projektet er primært at måle effekten af en aktiv indsats, herunder forebyggende og afklarende tilbud. Det er en forudsætning, at tilbuddet tilpasses den enkeltes ressourcer og behov. 5

81 For at få et tilstrækkeligt solidt statistisk grundlag sigtes der mod, at antallet i deltagergruppen i projektet skal være mindst modtagere af sygedagpenge. Der udtages et tilsvarende antal personer til kontrolgruppen. 6

82 Fleksjobvisiterede For fleksjobvisiterede vil forsøget antalsmæssigt blive noget mindre. Der sigtes efter en deltagergruppe på ca. 400 personer. Projektets organisering Projektet forankres i Arbejdsmarkedsstyrelsens 2. og 3. kontor i samarbejde med regionerne. Beskæftigelsesregionerne indgår i tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen i planlægningen og styringen af projektet. Regionsdirektørmøderne er styregruppemøder for projektet. Der etableres regionale styregrupper. Der etableres en arbejdsgruppe, som sikrer gennemførelsen af projektet: Arbejdsgruppen består af regionerne og AMS og Arbejdsdirektoratet og KL inviteres til at deltage i møderne. Beskæftigelsesregionerne er i gennemførelsen af indsatsen i jobcentrene tovholdere på projektet. Beskæftigelsesregionerne har tæt og løbende kontakt med jobcentrene, for at understøtte jobcentrenes bestræbelser og sikre at projektet forløber planmæssigt. Til støtte for beskæftigelsesregionernes styring af projektets gennemførelse udarbejdes et sæt retningslinier. Endvidere planlægges nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriets departement, Arbejdsdirektoratet samt evaluator. Der afholdes fælles seminarer for jobcentrene dels i forbindelse med opstarten af forsøgene og dels når de første data foreligger. Løbende opfølgning og evaluering Projektet vil blive evalueret både kvantitativt og kvalitativt. Den kvalitative evaluering sættes i gang allerede ved projektets start, og projektet vil blive fulgt løbende af eksterne evauatorer. Evalueringen skal være procesunderstøttende i forhold til projektet. Der gøres løbende status over forsøget både kvantitativt og kvaitativt. Den endelige evalueringe foreligger efter afslutningen af forløbene. Til brug for den kvantitative evaluering udarbejdes et særskilt registreringsværktøj, som kan registrere deltagergruppens deltagelse i kontaktsamtaler, aktive tilbud efter LAB loven og forebyggende og afklarende tilbud. Der registreres forskellige forhold omkring deltagelsen, herunder type af samtale (kollektiv eller individuel) type af tilbud, tidspunkt for tilbud mv. Af hensyn til forsøget, og da de eksisterende registre kun indeholder begrænsede oplysninger, skal der foretages samme registreringer for kontrolgruppen. 7

83 Økonomi Der afsættes kr. i gennemsnit pr. deltager i forsøget. Beløbet skal medgå til at afholde udgifter i forbindelse med kontaktsamtaler, aktive tilbud registrering mv. De nærmere rammer for udbetaling af beløbet fastsættes senere. Udbetaling af beløbet afhænger af, at der foregår den aftalte aktivitet. Hertil kommer udgifter til evaluering og udvikling af registreringssystem. Tidsplan Tidspunkt September Primo september Aktivitet Projektbeskrivelse er sendt til regionerne Medio september Orientering af KL Oktober 1. oktober Regioner melder navne på interesserede jobcentre ind Novenber Medio november Bekendtgørelser er udarbejdet Primo november It registrering er iværksat forudsat 2 måneders tidsforbrug på etablering af it. Medio november Jobcentrene har indsendt ansøgning til AMS Medio november Jobcentrene oversender kort procesbeskrivelse til regionerne som orienterer AMS. December Primo december 1. halvdel 2009 Primo januar Primo januar Ultimo februar/primo marts Ultimo februar/ primo marts 2. halvdel 2009 På baggrund af ansøgninger, projektbeskrivelse og procesbeskrivelse er der udarbejdet bevillingsskrivelse til projektet/jobcentrene Projektet tilrettelægges i jobcentrene Jobcentrene påbegynder forløbet med deltagerne, dvs. de første samtaler med deltagerne i forsøget gennemføres. Opstartseminar for jobcentre De første data foreligger Fælles seminar for jobcentrene Indsatsen afsluttes (gælder sygedagpengeforløb uafklaret med ledighedsydelse) Endelig analyse af data påbegyndes herefter 8

84 Bilag: AOF Svendborg Sprogcenter - Virksomhedsplan 2009 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

85