Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg"

Transkript

1 -Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 Forord Dette fagnotat omhandler støjundersøgelser i projekt Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaerne Rambøll og DELTA som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder

4 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Indhold Side 1 Indledning 4 2 Baggrund 7 3 Grænseværdier Støjbelastede boliger Støjbelastningstal 9 4 Støjkortlægning 10 5 Afværgeforanstaltninger Støjskærme Støjisolering af boliger Skinneslibning Broer Retrofitting 13 6 Undersøgte situationer 14 7 Fuld kapacitet på den faste forbindelse (kyst til kyst) 16 8 Resultater Hovedstrækninger Støjforhold Afværgeforanstaltninger Ringsted Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger Næstved Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger Vordingborg Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger Guldborgsund Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger Lolland Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger 34

5 Bilag Støjkort nr. 1. Ringsted. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 2. Glumsø. Grundløsning 1. Støjkort nr. 3. Glumsø. Grundløsning 2. Støjkort nr. 4. Herlufmagle. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 5. Gelsted. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 6. Næstved, nord. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 7. Næstved v. Køgebanen. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 8. Næstved, stationsområdet. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 9. Næstved, syd. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 10. Lov. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 11. Ring. Grundløsning 1. Støjkort nr. 12. Ring. Grundløsning 2. Støjkort nr. 13. Lundby. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 14. Klarskov. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 15. Neder Vindinge. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 16. Vordingborg, nord. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 17. Vordingborg, Masnedsund. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 18. Vordingborg, Masnedsund. Alternativ 1, Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 19. Nr. Alslev. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 20. Eskilstrup. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 21. Nykøbing F., Bangsebro. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 22. Nykøbing F. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 23. Store Musse. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 24. Højbygaardvej/Sognevejen. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 25. Næstved. Vejstøj omkring Rampen ved 0-alternativet (uændrede forhold). Støjkort nr. 26. Næstved. Vejstøj omkring Rampen ved Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 27. Lov. Vejstøj omkring Landevejen ved 0-alternativet (uændrede forhold). Støjkort nr. 28. Lov. Vejstøj omkring Landevejen ved Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 29. Vordingborg. Vejstøj omkring Rampen ved 0-alternativet (uændrede forhold). Støjkort nr. 30. Vordingborg. Vejstøj omkring Rampen ved Alternativ 1. Støjkort nr. 31. Eskilstrup. Vejstøj ved 0-alternativ (uændrede vejanlæg). Støjkort nr. 32. Eskilstrup. Vejstøj med nyt vejanlæg, erstatningsanlæg A. Støjkort nr. 33. Eskilstrup. Vejstøj med nyt vejanlæg, alternativ 3 (erstatningsanlæg B). Oversigt over støjskærme. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 4

6 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende støj i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Der er undersøgt løsninger for 2 maksimale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden undersøges 5 alternativer og 3 tilvalg. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Ved krydsningen af Masnedsund anlægges dobbeltspor på en ny fast bro vest for den eksisterende bro. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der undersøges konsekvenser og omkostninger på overordnet niveau for 3 mulige linjeføringer nord om Nykøbing F. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af et særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri vejskæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Gevinsterne ved anlæg af en bane til mere end 200 km/t vurderes. De støjmæssige konsekvenser af dette alternativ er ikke belyst. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Der anlægges et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for overhalingsspor på Masnedø. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 5

7 Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor der i grundløsningerne er 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 6

8 2 Baggrund Dette notat redegør for de støjmæssige konsekvenser af en udbygning af de danske jernbanelandanlæg fra Ringsted til Femern Bælt forbindelsen. Undersøgelserne beskriver de støjmæssige konsekvenser dels efter forbindelsens etablering, dels i en situation (0-alternativet), hvor det antages, at forbindelsen ikke etableres. 0-alternativet er en referencesituation, der fremskriver dagens situation til 2025, men uden udbygning af banen. Udbygningen vil medføre, at hovedparten af den godstrafik, som i dag kører fra Sverige via Øresundsforbindelsen, over Storebælt og videre til Tyskland, i fremtiden vil køre over Sydsjælland, Lolland-Falster og via Femernforbindelsen sydpå. Det drejer sig primært om godstog, men der forventes også en betydelig øget trafik med persontog. Den omfatter internationale togforbindelser og en forbedret regionaltrafik i Danmark og Nordtyskland, som det i dag kendes fra Øresundsregionen. Figur 1. Situationsplan for det danske jernbanelandanlæg, Femern Bælt. Hele strækningen elektrificeres (gul markering). Mellem Vordingborg og Rødby udbygges banen med et ekstra spor (rød markering), bortset fra Storstrømsbroen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 7

9 3 Grænseværdier Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for støj fra veje og jernbaner. De fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997, "Støj og vibrationer fra jernbaner" og Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, "Støj fra veje". De vejledende grænseværdier for trafikstøj er i første række beregnet på planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende jernbaner og veje. Tabel 1 er en oversigt over de vejledende grænseværdier. Områdetype Vejledende grænseværdier for støj Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser) Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer) Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.) Liberale erhverv (hoteller, kontorer m.v.) Jernbaner L den = 59 db L den = 64 db L den = 64 db L Amax = 85 db (ved boliger) L den = 64 db L den = 69 db Veje L den = 53 db L den = 58 db L den = 58 db L den = 58 db L den = 63 db Tabel 1. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner og veje. Der findes ingen grænseværdi for vejstøjs maksimale niveauer. Støjgrænserne gælder for såkaldt "frit felt", dvs. uden indregning af en lydrefleksion fra boligens egen facade. 3.1 Støjbelastede boliger Hvis en bolig (eller en anden støjfølsom bygning) udsættes for støj, der overstiger de vejledende grænseværdier, betragtes den som støjbelastet. Boliger langs jernbaner betragtes derfor som støjbelastede, hvis støjen ved boligen angivet som L den overstiger 64 db. Boligen betragtes også som støjbelastet, hvis støjen angivet som L Amax overstiger 85 db, også selvom L den -niveauet er under 64 db. Hvis parcel- og rækkehuse, stuehuse o. lign. har en udnyttet tagetage, hvor støjen overstiger de vejledende grænseværdier, betragtes boligen som støjbelastet. Det gælder også selvom grænseværdierne er overholdt ved stueetagen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 8

10 ne omfatter en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre støjfølsomme bygninger. De typer af bygningsanvendelse, der indgår, er baseret på oplysninger fra BBR. Opgørelsen af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger er koncentreret om de mest støjfølsomme bygningsanvendelser jf. Tabel 2. Det er alene egentlige boligformål, der ligger til grund for beslutning om brug af støjskærme, ligesom det også kun er boliger, der kan få tilbud om tilskud til støjisolering (se afsnit 5). Den anvendte fremgangsmåde er desuden nærmere beskrevet i et notat om forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelserne 1. Bygningsanvendelse i resultatskemaer Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m. Etageboliger og kollegielejligheder Kode BBR bygningskategorier Betegnelse Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Anden bygning til helårsbebyggelse Bolig i etageboligbebyggelse Kollegieværelse/lejlighed Døgninstitution 160 Døgninstitution Undervisning og forskning 420 Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik m.v. Daginstitution 440 Daginstitution Anden institution 490 Bygning til anden institution Sommerhus 510 Sommerhus Tabel 2. Oversigt over bygningstyper, der indgår i støjundersøgelsernes opgørelser af antal støjbelastede boliger og andre bygninger. 3.2 Støjbelastningstal Den samlede støjbelastning, og dermed støjgene, i et område kan udtrykkes ved antallet af boliger, der udsættes for støj over den vejledende grænseværdi kombineret med støjniveauet ved de enkelte boliger. I Danmark anvendes det såkaldte støjbelastningstal (SBT) som udtryk for den samlede støjgene. Støjen beregnes ved hver enkelt bolig og ganges med en genegrad, der er fastlagt på baggrund af undersøgelser af de gener mennesker oplever, når de udsættes for støj ved boligen. Metoden er nærmere beskrevet i forudsætningsnotatet 1. Støjbelastningstallet anvendes som grundlag for udpegning af banestrækninger, hvor det er hensigtsmæssigt at opsætte støjskærme. Ved beregning af støjbelastningstal indgår boliger, hvor støjen overstiger den vejledende grænseværdi på L den = 64 db ved boligens facade. For boliger med én etage indgår støjniveauet ved stueetagen eller ved en udnyttet tagetage, hvis støjen her er højere. For etageejendomme indgår støjniveauet ud for facaden af hver bolig i boligens højde over terræn. 1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Støj og vibrationer, Forudsætningsnotat Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 9

11 4 Støjkortlægning Undersøgelsen af de støjmæssige konsekvenser er udført ved brug af de metoder, der er beskrevet i detaljer i forudsætningsnotatet 2. Der er anvendt beregningsmetoden Nord2000, og støjen er beregnet som årsmiddelværdier, L den, og som maksimalværdier, L Amax. L den er sammensat af en beregning af støjen i perioderne dag (kl ), aften (kl ) og nat (kl ) hver for sig. Før beregning af middelværdien for hele døgnet er støjen i natperioden tillagt 10 db, og støjen i aftenperioden er tillagt 5 db. Hensigten er, at støjberegningernes resultat skal afspejle, at støj om aftenen og om natten er mere generende end støj om dagen. Støjkortlægningen omfatter alle boliger og områder langs jernbanen fra Ringsted til syd for Holeby (Ladhavevej) og er udført på to måder: 1) Beregning af støjens udbredelse Resultaterne foreligger som støjkonturer, der viser støjens udbredelse omkring banen. Støjkonturerne viser årsmiddelværdier for L den i højden 1,5 meter over terræn. Ved beregning af støjkonturer indgår også refleksioner fra bygningers facader. De vejledende grænseværdier jf. Tabel 1 gælder imidlertid for frit felt, hvor refleksionen fra egen facade ikke skal medregnes. Ved de enkelte bygninger kan støjkonturerne derfor vise et støjniveau, der ikke direkte kan sammenlignes med den vejledende grænseværdi, fordi det kan være op til 2 db for højt. Ved beregning af støjen for Grundløsning 1 og 2 indgår effekten af de støjskærme, der er beskrevet i det følgende. Dette notat er vedlagt en række støjkort, der viser støjforholdene i en række områder med boligbebyggelse nær jernbanen. 2) Beregning af støjen ved facaden af boliger og andre bygninger Resultaterne af facadeberegningerne er anvendt til optælling af antallet af støjbelastede boliger langs banen. Ved disse beregninger indgår ikke lydrefleksionen i boligens egen facade, og resultaterne er derfor sammenlignelige med de vejledende grænseværdier, jævnfør Tabel 1. Også disse beregninger indeholder effekten af de støjskærme, der er beskrevet i det følgende. I dette notat præsenteres beregningsresultaterne for hele strækningen samt opdelt på strækningen nord for Storstrømsbroen, syd for Storstrømsbroen og pr. kommune. Som en del af den samlede proces, er der indledningsvis gennemført facadeberegninger uden støjskærme. Disse beregninger er alene anvendt som grundlag for udpegning af de strækninger, hvor det er hensigtsmæssigt at opsætte støjskærme. Resultaterne af disse indledende beregninger er ikke rapporteret i dette notat. 2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Støj og vibrationer, Forudsætningsnotat Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 10

12 5 Afværgeforanstaltninger Projektets formål er at opgradere den eksisterende jernbane. Det er derfor ikke muligt at anvende en justering af linjeføringens placering som et redskab til begrænsning af støjgenerne. De mulige foranstaltninger til nedbringelse af støjgenerne er derfor begrænset til at indarbejde støjskærme og støjisolere boliger. Derudover vil det også have betydning, at sporet har en høj vedligeholdelsesstandard. Forventninger til den fremtidige støj fra godstog er omtalt i afsnit Støjskærme Støjskærme er indarbejdet i projektet på strækninger, hvor kombinationen af antallet af boliger, og det støjniveau boligerne udsættes for, overstiger et støjbelastningstal pr. kilometer på 8 (SBT/km = 8). Det medfører, at der på hele strækningen fra Ringsted til Holeby (Ladhavevej) indgår ca. 18 km støjskærme. For alle støjskærme er der forudsat en skærmhøjde på 2 meter over nærmeste skinneoverkant. I praksis vil støjskærmens fysiske højde som regel være mere end 2 meter. På strækninger, hvor banen ligger i en afgravning dybere end 1,5 til 2 meter, forventes skærmene placeret på afgravningens top. Hvis kriteriet for etablering af støjskærme tænkes skærpet fra SBT/km = 8 til SBT/km = 4, vil det udløse yderligere 3,7 kilometer støjskærm. 5.2 Støjisolering af boliger Selvom støjskærmene reducerer støjen for et stort antal boliger, vil der med gennemførelse af grundløsningerne inkl. støjskærme fortsat være knapt boliger, som udsættes for støj over de vejledende grænseværdier (L den > 64 db eller L Amax > 85 db). Disse boliger kan tilbydes tilskud til støjisolering. Foranstaltningerne vil i givet fald kun omfatte beboelsesrum og typisk være forbedring eller udskiftning af vinduer. Undertiden kan støjisoleringen også omfatte lette bygningskonstruktioner såsom tage og trævægge. Støjisolering gennemføres med et 100 % tilskud fra anlægsprojektet og sker på baggrund af en individuel vurdering af alle boliger, der er omfattet. Ved opgørelse af antallet af boliger, der forventes at blive tilbudt støjisolering, indgår følgende: Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m. samt døgninstitutioner, der er støjbelastede ved stueetagen og/eller ved en udnyttet tagetage. Etageboliger og kollegielejligheder, der er støjbelastede ved boligens facade (vurderingen gennemføres ved den højde over terræn, hvor boligen findes). Boliger, der allerede er støjisoleret med tilskud fra Banedanmarks støjprojekt, vil ikke få et nyt tilbud om støjisolering. Hvis en støjbelastet bolig tidligere har fået tilbudt støjisolering fra Banedanmark, men tilbuddet ikke er anvendt, vil et nyt blive fremsat. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 11

13 5.3 Skinneslibning Støjberegningerne forudsætter, at det fremtidige baneanlæg vedligeholdes med en høj skinnekvalitet, svarende til dagens standard på eksisterende hovedbaner. Opretholdelse af en skinneoverflade uden ujævnheder gennem regelmæssig skinneslibning, har stor betydning for jernbanestøjen (se også forudsætningsnotatet 3 ). 5.4 Broer I støjberegningerne er der taget hensyn til, at tog på stålbroer uden ballast giver anledning til ekstra støj. Støjen fra den del af broen, der ikke har ballast, er således tillagt 6 db. Tillægget er anvendt på følgende broer: Masnedsundbroen: 0-alternativet: 6 db tillæg for hele den eksisterende bro. Grundløsning 1 og 2 med ny bro langs den eksisterende: 6 db tillæg for hele den eksisterende bro, men kun for broklappen på den nye bro, da den faste del er udført i beton. Storstrømsbroen: 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2: 6 db tillæg på broens midterste del (under buefagene). Kong Fr. IX s bro: 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2: 6 db tillæg på det midterste oplukkelige fag (ca. 25 meter). Alternativ 1 omfatter anlæggelse af en ny betonbro over Masnedsund til begge jernbanespor. Broen anlægges ved siden af den eksisterende vejbro. Der er ikke anvendt 6 db tillæg for denne bro. For yderligere info om støj fra broer henvises til forudsætningsnotatet 3. 3 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Støj og vibrationer, Forudsætningsnotat Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 12

14 5.5 Retrofitting Retrofitting er EUs og UICs (den Internationale Jernbaneorganisation) program for udskiftning af bremseklodser på samtlige godsvogne i Europa til mere støjsvage typer af komposit-materialer. På lang sigt forventes det, at der kan opnås en reduktion af støj fra godstog på 8-10 db, men effekten slår først i gennem, når en stor del af de europæiske godsvogne er forsynet med de nye bremseklodser. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår retrofitting har nået et omfang, der medfører en mærkbar effekt på den gennemsnitlige støj fra godstog. Effekten af retrofitting er ikke inkluderet i de gennemførte beregninger. Til belysning af den betydning retrofitting forventes at få, kan det antages, at støjen fra godstog i 2030 er reduceret med ca. 7 db i forhold til støjen fra godstog i dag. Det betyder, at godstogene bliver støjmæssigt sammenlignelige med persontog. Støjen fra persontog forventes ikke ændret. Hvis det forudsættes, at retrofitting gennemføres i fuldt omfang, kan det forventes, at den samlede støj fra jernbanen (både person- og godstog) vil blive reduceret med i størrelsesordenen 5 db i Grundløsning 1 og 4 db i Grundløsning 2. Effekten kan forventes på f.eks. en fri strækning mellem Næstved og Nykøbing Falster. Igennem byerne, hvor hastigheden af persontogene er begrænset, kan der forventes en lidt større reduktion. På en strækning, hvor persontog udgør en større del af den samlede trafik (f.eks. mellem Ringsted og Næstved), vil reduktionen være lidt mindre. Tilsvarende vil den være lidt større på en strækning, hvor persontog udgør en mindre andel af den samlede trafik (f.eks. mellem Nykøbing Falster og Holeby). Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 13

15 6 Undersøgte situationer Støjberegningerne belyser tre fremtidige situationer 4 : 1) 0-alternativet (referencesituationen) beskriver forholdene i 2025 såfremt anlægget ikke udbygges. Dette omfatter udelukkende en trafikal fremskrivning af dagens trafik til 2025 uden anlægsmæssige ændringer. Den forventede trafik i 2025 svarer nogenlunde til dagens trafik. 2) Grundløsning 1 beskriver trafiksituationen i 2025, hvor anlægget udbygges til en maksimal hastighed på 160 km/t. 3) Grundløsning 2 beskriver trafiksituationen i 2025, hvor anlægget udbygges til en maksimal hastighed på 200 km/t. De to grundløsninger omfatter samme mængde togtrafik, men hastigheden for persontog er større i Grundløsning 2. Det medfører behov for en ny linjeføring nord for Glumsø, flytning af perroner på Glumsø Station mod syd og en række udretninger af kurver på strækningen i øvrigt. Igennem de større byer og på Masnedø vil kurverne ikke kunne udrettes tilstrækkeligt, og der vil derfor blive opretholdt lokale hastighedsbegrænsninger. Ud over grundløsningerne er der en række alternativer og tilvalgsmuligheder, som støjmæssigt er belyst enten kvalitativt eller gennem egentlige undersøgelser: Alternativ 1. Fast bro over Masnedsund Fast betonbro over Masnedsund og ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. De støjmæssige konsekvenser er undersøgt. Resultaterne fremgår af afsnit Alternativ 2. Linjeføring nord om Nykøbing Falster Konsekvenserne af en omfartsbane nord om Nykøbing Falster er undersøgt på et overordnet niveau. De støjmæssige konsekvenser er beskrevet i et separat notat 5. Alternativ 3. Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Ny vejføring og bro syd om Eskilstrup. Anlægget er et alternativ til den nordlige vejforbindelse, som er indeholdt i grundløsningerne. Alternativ 4. Aspekter ved hastighed over 200 km/t Dette alternativ indebærer anlæg af en helt ny bane på Sjælland og Falster. De støjmæssige konsekvenser er ikke undersøgt. Alternativ 5. Overhalingsspor nord for Vordingborg Etablering af et sideliggende overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for et overhalingsspor på Masnedø. De støjmæssige konsekvenser er vurderet og omtalt i afsnit Løsningsrum i Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, Banedanmark dateret Omfartsbane ved Nykøbing F,, Rambøll/Delta, 16. april 2010 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 14

16 Tilvalg 1. Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor nord for Glumsø, ved Orehoved, Lolland Syd samt en overhalingsstation enten på Masnedø eller nord for Vordingborg, udlægges til meter lange godstog i stedet for til 750 meter lange godstog. De støjmæssige konsekvenser er marginale og omtalt i forudsætningsnotatet 6. Tilvalg 2. 22,5 t akseltryk Fastlæggelse af besparelsespotentiale ved dimensionering for 22,5 t akseltryk. Tilvalgsmuligheden er uden støjmæssig betydning. Tilvalg 3. Station på Lolland Anlæg af en ny passagervendt station på Lolland (Lolland Syd) ved Holeby. De støjmæssige konsekvenser er vurderet og omtalt i afsnit Øvrige undersøgelser ne har desuden omfattet en undersøgelse af støj i Natura 2000 områder (Guldborgsund og Maribosøerne). Undersøgelsen er rapporteret i et selvstændigt notat 7. 6 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Støj og vibrationer, Forudsætningsnotat 7 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Natura 2000 områder, Støjkortlægning, Rambøll/DELTA, 10. august Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 15

17 7 Fuld kapacitet på den faste forbindelse (kyst til kyst) Det fremgår af kapacitetsberegninger udført af Femern A/S, at der i fremtiden kan køre flere tog på kyst-kyst forbindelsen end forudsat i Grundløsning 1 og 2. Det er antaget 8, at godstrafikken kan øges med % (svarende til i alt 96 godstog pr. driftsdøgn i stedet for 78 9 ). Udnyttes denne mulighed vil det medføre, at den samlede støj fra Sydbanen øges med ca. 1 db, hvis støjen fra persontog og godstog samtidig er uændret. Ændringen vil medføre, at antallet af støjbelastede boliger øges med ca. 500, eller 23 % flere støjbelastede boliger end anført i Tabel 3. Retrofitting, der reducerer støj fra godstog (se afsnit 5.5), kan dog kompensere for en sådan udvikling, selvom godstrafikken øges. 8 Femern A/S: How to use traffic data, Memo dateret 11. juni Der regnes med 280 driftsdøgn pr. år for godstog. De anførte tal svarer således til årsmiddelværdier på henholdsvis 60 og 74 godstog pr. driftsdøgn. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 16

18 8 Resultater 8.1 Hovedstrækninger Dette afsnit samler resultater af støjundersøgelserne for: Hele strækningen, Ringsted - Holeby Den nordlige del, Ringsted - Storstrømsbroen Den sydlige del, Orehoved - Holeby I det efterfølgende gennemgås resultaterne samlet og for de fem kommuner, der er berørt. I kommuneafsnittene beskrives også de særlige lokale forhold knyttet til ændrede vejanlæg, overhalingsspor, broer m.v. På hele strækningen vil begge grundløsninger medføre en række mindre ændringer af krydsende veje, typisk vejbroer, der hæves. Ændringer af denne type kan lokalt have betydning for, hvordan støjen fra jernbanen spredes i omgivelserne, f.eks. når vejdæmninger op til en bro flyttes eller får en anden højde. I de fleste tilfælde er disse ændringer så små, at det kun har marginal betydning for støjudbredelsen, og her er der regnet med de eksisterende forhold i alle situationer. I få tilfælde, som for eksempel i forbindelse med en ændret overførsel af Landevejen i Lov (se afsnit 8.3 om Næstved Kommune), er der i grundløsningerne regnet med de nye vejanlæg. Grundløsning 2 omfatter en række mindre omlægninger af jernbanens spor, primært kurveudretninger. De har ingen eller meget begrænset støjmæssige betydning, men i støjberegningerne indgår alligevel omlægninger bl.a. ved Glumsø, Herlufmagle, umiddelbart nord for Næstved, Ring og Eskilstrup. Omlægningerne af krydsende veje kan have betydning for vejstøj i omgivelserne. Grundløsning 1 og 2 samt alternativ 1 omfatter fire ændringer, hvor de vejstøjmæssige konsekvenser er undersøgt: Ændret udformning af vejbroen Rampen i Næstved Ny overføring af Landevejen i Lov Overkørsel i Eskilstrup nedlægges og erstattes Ændret placering af Rampen mellem Brovejen og Orevej i Vordingborg De alternativer og tilvalgsmuligheder, der er knyttet til bestemte lokaliteter, og som har støjmæssige konsekvenser, er omtalt i kommuneafsnittene. Det drejer sig om: Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund (Vordingborg Kommune) Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup (Guldborgsund Kommune) Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg (Vordingborg Kommune) Tilvalg 3, Station på Lolland (Lolland Kommune) Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 17

19 8.1.1 Støjforhold Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i de to grundløsninger samt ved udarbejdelse af et antal støjkort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser. Det skal bemærkes, at støjkort og opgørelser af antal støjbelastede boliger i grundløsningerne er udført med den forudsætning, at støjskærmene beskrevet i afsnit bliver etableret. Det fremgår af Tabel 3, at grundløsningerne medfører en stigning i antallet af støjbelastede boliger fra 106 i 0-alternativet til i Grundløsning 1. Det er stort set det samme antal som i Grundløsning 2. Tabel 4 og Tabel 5 er opgørelser over støjbelastede boliger for strækningerne Ringsted - Storstrømsbroen og Orehoved - Holeby. Hele strækningen Ringsted Holeby Støjbelastede boliger og andre bygninger Samlet SBT for hele strækningen Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Ikke opgjort Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Samlet SBT for boligenheder Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 3. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. SBT er det samlede støjbelastningstal for boligenhederne. * I Grundløsning 1 og 2 er 250 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 18

20 Ringsted Storstrømsbroen Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Ikke opgjort Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 4. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 170 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage. Orehoved - Holeby Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Ikke opgjort Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åben land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 5. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 80 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage Afværgeforanstaltninger Støjskærme Banedanmark har ikke tidligere etableret støjskærme langs Sydbanen. I Grundløsning 1 og 2 er der forudsat opsætning af støjskærme på en række lokaliteter. Det samlede omfang fremgår af Tabel 6. Støjskærmenes omtrentlige placering fremgår af de vedlagte støjkort. Som bilag 1 er indsat en detaljeret oversigt over alle støjskærme. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 19

21 Hovedstrækninger Støjskærme i Grundløsning 1 og 2 Lokalitet Grundløsning 1 og 2 Meter Glumsø Næstved Lov 210 Ring 500 Lundby 790 Vordingborg (Neder Vindinge/Kastrup) Vordingborg I alt Ringsted - Storstrømsbroen Nørre Alslev 600 Eskilstrup Nykøbing Falster I alt Orehoved Holeby I alt Ringsted Holeby Støjskærm tilknyttet Alternativ I alt Ringsted Holeby med alt Tabel 6. Støjskærme, hele strækningen. Alternativ 1 er etablering af en fast betonbro over Masnedsund og ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Alternativet indebærer etablering af en 500 meter lang støjskærm på banens østside. De støjmæssige konsekvenser af alternativ 1 er i øvrigt beskrevet i afsnit Støjisolering af boliger I forbindelse med Banedanmarks Støjprojekt har 860 boliger beliggende ved Sydbanen fået tilbud om tilskud til støjisolering. Heraf har 134 valgt at gennemføre støjisoleringen. 89 af disse støjisolerede boliger vil være støjbelastede i Grundløsning 1 og 88 i Grundløsning 2. I Grundløsning 1 og 2 vil alle boliger, der bliver støjbelastede, få tilbud om 100 % tilskud til støjisolering, med mindre de allerede er støjisoleret med tilskud fra anlægsprojektet. De 89, henholdsvis 88, boliger omtalt ovenfor, vil ikke få et nyt tilbud om tilskud til støjisolering. Støjbelastede boliger, der ikke har taget imod et tidligere tilbud om tilskud til støjisolering, vil få et nyt tilbud. Tabel 7, Tabel 8 og Tabel 9 er oversigter over omfanget af tilbud om tilskud til støjisolering, hvis en af grundløsningerne gennemføres. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 20

22 Bygningsanvendelse Hele strækningen Ringsted Holeby Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Grundløsning 1 Støjbelastede boliger 1.043* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger 1.057* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Tabel 7. Støjisolering af boliger. *I antallet af boliger indgår 2 døgninstitutioner. Bygningsanvendelse Ringsted Storstrømsbroen Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Grundløsning 1 Støjbelastede boliger 645* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger 655* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Tabel 8. Støjisolering af boliger. *I antallet af boliger indgår 2 døgninstitutioner. Bygningsanvendelse Orehoved Holeby Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Grundløsning 1 Støjbelastede boliger Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Tabel 9. Støjisolering af boliger. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 21

23 8.2 Ringsted Kommune I Ringsted Kommune omfatter støjundersøgelserne strækningen fra afgreningen af Sydbanen vest for Ringsted Station til kommunegrænsen ved Vrangstrup. Nærmere bestemt er de støjmæssige konsekvenser belyst fra km 65,0 mod syd. Støjberegningerne omfatter imidlertid også støjbidraget fra trafikken på Vestbanen øst og vest for Sydbanens afgrening. Der henvises desuden til støjkort nr Støjforhold Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i de to grundløsninger samt ved udarbejdelse af kort, der viser støjens udbredelse langs banen. Støjen fra Sydbanen (fra km 65,0) har i Ringsted Kommune betydning for boliger, der ligger i det åbne land. I Ringsted By er det Vestbanen, der er afgørende for støjforholdene, herunder eventuelle støjmæssige konsekvenser knyttet til gennemførelse af København - Ringsted projektet. Tabel 10 er en oversigt over støjbelastede boliger og andre bygningstyper i Grundløsning 1 og 2. Det fremgår, at der ikke er forskel på de støjmæssige konsekvenser af de to grundløsninger. Ringsted Kommune Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Ikke opgjort 4 4 Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 10. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 6 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage Afværgeforanstaltninger Støjskærme Banedanmark har som en del af Støjprojektet etableret en støjskærm på nordsiden af Vestbanen langs boligområdet ved Korsevænget. Skærmens udstrækning er vist på støjkort nr. 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 22

24 Grundløsning 1 og 2 omfatter ikke etablering af yderligere støjskærme i Ringsted Kommune. Det bemærkes, at der i forbindelse med København - Ringsted projektet kan blive opført støjskærme langs andre banestrækninger i Ringsted Kommune Støjisolering af boliger I forbindelse med Banedanmarks Støjprojekt har fire boliger beliggende ved Sydbanen i Ringsted Kommune fået tilbud om tilskud til støjisolering. Alle fire har valgt at gennemføre støjisoleringen. De fire boliger vil være støjbelastede i Grundløsning 1 og 2. I Grundløsning 1 og 2 vil alle boliger, der bliver støjbelastede, få tilbud om 100 % tilskud til støjisolering, med mindre de allerede er støjisoleret med tilskud fra Banedanmark. De fire boliger omtalt ovenfor, vil derfor ikke få et nyt tilbud om tilskud til støjisolering. Tabel 11 er en oversigt over omfanget af tilbud om tilskud til støjisolering i Ringsted Kommune, hvis en af grundløsningerne gennemføres. Det bemærkes, at opgørelsen ikke tager hensyn til, at København - Ringsted projektet kan medføre etablering af støjskærme, der vil reducere behovet for støjisolering af boliger i Ringsted. Bygningsanvendelse Ringsted Kommune Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Grundløsning 1 Støjbelastede boliger Heraf allerede støjisoleret 4-4 Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger Heraf allerede støjisoleret 4-4 Tilbydes støjisolering Tabel 11. Støjisolering af boliger. 8.3 Næstved Kommune Sydbanen går gennem Næstved Kommune fra Vrangstrup i nord til syd for Ring. Undervejs passeres boliger i det åbne land samt boligområder i Glumsø, Herlufmagle, Gelsted, Lov og Ring. Langt hovedparten af de boliger, der støjmæssigt berøres af banen, ligger i Næstved by. Grundløsning 1 og 2 indebærer et overhalingsspor nord for Glumsø. Det etableres som et ekstra spor mellem de to hovedspor. Når et godstog anvender overhalingssporet, vil toget sænke hastigheden og give anledning til mindre støj. Ved de gennemførte støjundersøgelser er det imidlertid forudsat, at alle godstog passerer strækningen med normal hastighed (vægtet køreplanshastighed) på de to hovedspor. De støjmæssige konsekvenser af overhalingssporet er ikke undersøgt yderligere. Tilvalg 1 indebærer, at overhalingssporet placeres ved siden af de to hovedspor. Det vil medføre, at støjbilledet omkring sporet forskydes lidt til den ene side. Grundløsning 2 medfører en flytning af perronerne på Glumsø Station mod syd. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 23

25 Der indgår en ny overføring af Landevejen i Lov. Ved beregning af støj i Grundløsning 1 og 2 er denne ændring af terrænforholdene indarbejdet i støjberegningerne. Omlægning af krydsende veje vil også have betydning for vejstøj i omgivelserne. I Næstved Kommune medfører Grundløsning 1 og 2, at der sker to ændringer, hvor de vejstøjmæssige konsekvenser er undersøgt: Ændret udformning af vejbroen Rampen i Næstved Ny overføring af Landevejen i Lov Støjforhold Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i de to grundløsninger samt ved udarbejdelse af kort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser. Det skal bemærkes, at støjkort og opgørelser af antal støjbelastede boliger i grundløsningerne er udført med den forudsætning, at der etableres støjskærmen som beskrevet i afsnit Det fremgår af Tabel 12, at de to grundløsninger medfører en stigning i antallet af støjbelastede boliger fra 65 i 0-Alternativet til 871 i Grundløsning 2. Der er lidt færre støjbelastede boliger i Grundløsning 1. Støjforholdene fremgår endvidere af støjkort nr Næstved Kommune Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 12. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 111 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage Rampen, Næstved Grundløsningerne medfører begge, at Rampen i Næstved skal erstattes af en ny bro, der placeres umiddelbart nord for den eksisterende. De vejstøjmæssige konsekvenser af denne ændring er undersøgt ved en beregning af vejstøjen med den nuværende bro og med en ny bro. Beregningsresultaterne fremgår af støjkort nr. 25 og 26. Det fremgår, at støjen i området vil være stort set uændret med en tendens til, at enkelte boliger vil opleve med lille reduktion af vejstøjen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 24

26 Landevejen, Lov Begge grundløsninger forudsætter, at Landevejens krydsning med banen i Lov forlægges til en ny bro nord for den eksisterende. De vejstøjmæssige konsekvenser er undersøgt ved en beregning af vejstøjen i 0-alternativet (dvs. den nuværende bro bevaret med vejtrafik fremskrevet til 2025) og i grundløsningerne med den nye bro. Beregningsresultaterne fremgår af støjkort nr. 27 og 28. Forlæggelse af broen medfører, at vejstøjen reduceres ved ca. 10 boliger beliggende tæt ved den nuværende bro. Ingen boliger vil blive udsat for støj, der overstiger L den = 58 db, som følge af det nye vejanlæg Afværgeforanstaltninger Støjskærme Banedanmark har ikke tidligere etableret støjskærme langs banestrækninger i Næstved Kommune. I Grundløsning 1 og 2 er der forudsat opsætning af støjskærme i Glumsø, Næstved, Lov og Ring. Det samlede omfang fremgår af Tabel 13. Støjskærmenes omtrentlige placering fremgår af støjkort nr Næstved Kommune Støjskærme i Grundløsning 1 og 2 Lokalitet Grundløsning 1 og 2 Meter Glumsø Næstved Lov 210 Ring 500 I alt Næstved Kommune Tabel 13. Støjskærme, Næstved Kommune Støjisolering af boliger I forbindelse med Banedanmarks Støjprojekt har 512 boliger beliggende ved Sydbanen i Næstved Kommune fået tilbud om tilskud til støjisolering. Heraf har 83 valgt at gennemføre støjisoleringen. 47 af disse støjisolerede boliger vil være støjbelastede i Grundløsning 1, og 46 af boligerne vil være støjbelastede i Grundløsning 2. I Grundløsning 1 og 2 vil alle boliger, der bliver støjbelastede, få tilbud om 100 % tilskud til støjisolering, med mindre de allerede er støjisoleret med tilskud fra Banedanmark. De 47, henholdsvis 46, boliger omtalt i tabel 14, vil derfor ikke få et nyt tilbud om tilskud til støjisolering. Boliger, der ikke har taget imod et tidligere tilbud om tilskud til støjisolering, vil få et nyt tilbud, hvis de bliver støjbelastede. Tabel 14 er oversigter over omfanget af tilbud om tilskud til støjisolering i Næstved Kommune, hvis en af grundløsningerne gennemføres. Bygningsanvendelse Næstved Kommune Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 25

27 Grundløsning 1 Støjbelastede boliger 416* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger 423* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Tabel 14. Støjisolering af boliger. *I antallet af boliger indgår 1 døgninstitutioner. 8.4 Vordingborg Kommune Sydbanen går gennem Vordingborg Kommune fra nord for Lundby til Storstrømsbroen. Undervejs passerer banen boliger i det åbne land og boligområder i Lundby, Klarskov, Neder Vindinge og Masnedø. Langt hovedparten af de boliger, der støjmæssigt berøres af banen, ligger i Vordingborg by. Grundløsningerne forudsætter, at den eksisterende Masnedsundbro bevares og suppleres med en ny stålbro med et nyt ekstra spor ved siden af den eksisterende. Alternativ 1 omfatter en ny fast bro over Masnedsund, der placeres vest for den eksisterende. Denne bro udføres i givet fald som en betonbro. Endelig omfatter begge grundløsninger, at der etableres et overhalingsspor for godstog på Masnedø. Alternativ 5 omfatter etablering af et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for på Masnedø Støjforhold Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i de to grundløsninger samt ved udarbejdelse af kort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser. Det skal bemærkes, at støjkort og opgørelser af antal støjbelastede boliger i grundløsningerne er udført med den forudsætning, at der etableres støjskærme som beskrevet i afsnit Det fremgår af Tabel 15, at de to grundløsninger medfører en stigning i antallet af støjbelastede boliger fra 14 til 449 i Grundløsning 2. Der er lidt færre støjbelastede boliger i Grundløsning 1. På Masnedø vil 15 sommerhuse blive berørt. Støjforholdene fremgår endvidere af støjkort nr Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 26

28 Vordingborg Kommune Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 15. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 53 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage Masnedsundbroen, alternativ 1 Støjkort nr. 17 illustrerer, at en løsning med den eksisterende stålbro suppleret med en ny stålbro til et ekstra spor, vil give anledning til betydelig støj i nærområdet i begge grundløsninger. I afsnit 5.4 er muligheder for begrænsning af støj fra stålbroer beskrevet. En af løsningerne kan være udskiftning af broen til en type, hvor sporet ligger i ballast (dvs. skærver som for et almindeligt spor på land). I Alternativ 1, hvor der bygges en ny fast bro over Masnedsund, ligger sporet i skærveballast. Det fremgår af støjkort nr. 18, at løsningen giver anledning til mindre støj i området, alene fordi støjen fra betonbroen er lavere. Løsningen betyder imidlertid også, at sporet vil ligge højere i terrænet. Det medfører, at den støjafskærmende effekt af et antal industribygninger på havnen, øst for sporet, vil være mindre. Alternativ 1 omfatter derfor en 500 meter lang støjskærm på sporets østside. Alligevel vil der være et antal etageboliger, som får en støjbelastning lidt over L den = 64 db. De betragtes derfor som støjbelastede. Det er årsagen til, at alternativ 1 medfører en mindre stigning i antallet af støjbelastede etageboliger, selvom det samlede antal støjbelastede boliger i området reduceres med i alt 21 (jævnfør Tabel 16). Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 27

29 Bygningsanvendelse Alternativ 1. Masnedsundbroen Støjbelastede boliger og andre bygninger Grundløsn. 1 med stålbroer Grundløsn. 1 med ny betonbro (Alternativ 1) Forskel Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 16. Støjmæssige konsekvenser af alternativ 1. I tabellen er gennemført optælling af antal støjbelastede boliger i Vordingborg Kommune med de to broløsninger. Sammenligningen er udført for Grundløsning 1 med og uden alternativ 1. En tilsvarende optælling for Grundløsning 2 vil udvise samme resultat. Alternativ 1 medfører også, at Rampen, der i dag forbinder Orevej med Brovejen, bliver nedlagt og forlagt til nord for Orevej ved rensningsanlægget. Ingen boliger vil blive udsat for vejstøj over den vejledende grænseværdi på L den = 58 db som følge af denne omlægning. Enkelte boliger ved den nuværende Rampen vil blive udsat for mindre vejstøj, mens enkelte boliger på Orevej vil få mere vejstøj fra den forlagte vej. Støjkort nr. 29 og 30 viser vejstøjen i området med den nuværende Rampen og med den forlagte vej Overhalingsspor, alternativ 5 Grundløsning 1 og 2 indebærer et overhalingsspor på Masnedø. Det etableres som et ekstra spor mellem de to hovedspor. Når et godstog anvender overhalingssporet, vil toget sænke hastigheden og give anledning til mindre støj. Ved de gennemførte støjundersøgelser er det imidlertid forudsat, at alle godstog passerer strækningen med normal hastighed (vægtet hastighed) på de to hovedspor. De støjmæssige konsekvenser af et overhalingsspor på Masnedø er ikke undersøgt yderligere. Alternativ 5 medfører, at overhalingssporet ikke anlægges på Masnedø, men i stedet umiddelbart nord for Vordingborg. I så fald vil det ekstra spor blive anlagt vest for de to hovedspor. Det medfører, i modsætning til en løsning med et midtlagt spor, at støjkonturerne på strækningen forskydes mod vest. Det vil imidlertid være uden betydning for antallet af støj- og vibrationsbelastede i området. Overhalingssporets placering i det åbne land er medvirkende til at begrænse konsekvenserne. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 28

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-64-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Omfartsbane ved Nykøbing F.

Omfartsbane ved Nykøbing F. Modtagekontrol Bemærkninger Ingen. Bemærkninger fra forrige revision afklaret. 07.02.2011 Bemærkninger er godkendt og slettet. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 27.04.2010 XTMO /07.02.2011 KVL

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Til Banedanmark Dokumenttype Fagnotat støj Dato Oktober 2011 SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Revision 2 Dato 2011-10-06 Udarbejdet af Kenneth Grenaa Lillelund

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Støj, vibrationer og magnetfelter. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Støj, vibrationer og magnetfelter. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Støj, vibrationer og magnetfelter - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-010-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Ringsted-Femern Banen 8. Marts 2016 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved projektdirektør Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved projektleder

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Rapportskabelon til Miljømåling trafikstøj Orientering nr. 44 Revision 1 PFi/CB/ilk 8. maj 01 Resume Formålet med denne orientering

Læs mere

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.005.11 Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-51-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

KØGE KOMMUNE RINGVEJSSTRÆKNINGEN PRIORITERING AF SKÆRMSTRÆKNINGER

KØGE KOMMUNE RINGVEJSSTRÆKNINGEN PRIORITERING AF SKÆRMSTRÆKNINGER Til Køge Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2016 Forslag til prioritering af de strækninger, der skal tildeles en støjskærm KØGE KOMMUNE RINGVEJSSTRÆKNINGEN PRIORITERING AF SKÆRMSTRÆKNINGER RINGVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.03.2014 Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af 05.03.2014 Thomas H. Olsen Støj og vibrationer

Læs mere

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato 23-05-2016 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-55-2 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-82-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-95-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Støj og vibrationer Miljøredegørelse 11 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Køge.

Støj og vibrationer Miljøredegørelse 11 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Køge. Roskilde København Køge Ringsted Eksisterende jernbane 0 September 2008 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark

Læs mere

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark Teknisk Notat Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed Udført for Banedanmark TC-100724 Sagsnr.: I100628 Side 1 af 5 30. oktober 2014 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriske-

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

2. Ringsted - Rødby Færge

2. Ringsted - Rødby Færge TB (Ø) 7-9. Ringsted - Rødby Færge Strækningshastighed: Ringsted - Næstved Næstved - Vordingborg Vordingborg - Rødby Færge 0 km/t 40 km/t 0 km/t 9.05.007 974 Fra København strækning. Ringsted - Rødby Færge

Læs mere

BilagTMU_130812_pkt_12.01. Hvidovre Kommune. Vej- og Parkafdelingen. Støj. Støjskærme langs Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej

BilagTMU_130812_pkt_12.01. Hvidovre Kommune. Vej- og Parkafdelingen. Støj. Støjskærme langs Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej Hvidovre Kommune Vej- og Parkafdelingen Støj Støjskærme langs Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej 4990not001, Rev. D, 10.06.2013 Udført: Sigurd Thomsen Kontrolleret: Kurt Christensen Side 1 1. Indledning

Læs mere

Storstrømsbroen. Støj og vibrationer VVM-redegørelse. Rapport 518-2014

Storstrømsbroen. Støj og vibrationer VVM-redegørelse. Rapport 518-2014 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Rapport 518-2014 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Rapport 518-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-34-3 ISBN: 978-87-93184-33-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Region Nordjylland Støjberegning Nyt universitetssygehus, Aalborg SØ Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Referat af borgermøde den 16. marts 2011, Eskilstrup - Eskilstruphallen

Referat af borgermøde den 16. marts 2011, Eskilstrup - Eskilstruphallen Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 16. marts 2011, Eskilstrup - Eskilstruphallen Indledning Der var ca. 140 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark.

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Trafikale gener i anlægsfasen -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-53-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

Støj og vibrationer VVM for ny jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord

Støj og vibrationer VVM for ny jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord VVM for ny jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord JULI 2016 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 2.1 Støj i driftsfasen... 5 2.1.1 Togstøj... 5 2.1.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen... 7 2.2

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere