Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Transkript

1 -Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 Forord Dette fagnotat omhandler støjundersøgelser i projekt Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaerne Rambøll og DELTA som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder

4 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Indhold Side 1 Indledning 4 2 Baggrund 7 3 Grænseværdier Støjbelastede boliger Støjbelastningstal 9 4 Støjkortlægning 10 5 Afværgeforanstaltninger Støjskærme Støjisolering af boliger Skinneslibning Broer Retrofitting 13 6 Undersøgte situationer 14 7 Fuld kapacitet på den faste forbindelse (kyst til kyst) 16 8 Resultater Hovedstrækninger Støjforhold Afværgeforanstaltninger Ringsted Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger Næstved Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger Vordingborg Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger Guldborgsund Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger Lolland Kommune Støjforhold Afværgeforanstaltninger 34

5 Bilag Støjkort nr. 1. Ringsted. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 2. Glumsø. Grundløsning 1. Støjkort nr. 3. Glumsø. Grundløsning 2. Støjkort nr. 4. Herlufmagle. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 5. Gelsted. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 6. Næstved, nord. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 7. Næstved v. Køgebanen. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 8. Næstved, stationsområdet. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 9. Næstved, syd. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 10. Lov. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 11. Ring. Grundløsning 1. Støjkort nr. 12. Ring. Grundløsning 2. Støjkort nr. 13. Lundby. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 14. Klarskov. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 15. Neder Vindinge. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 16. Vordingborg, nord. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 17. Vordingborg, Masnedsund. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 18. Vordingborg, Masnedsund. Alternativ 1, Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 19. Nr. Alslev. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 20. Eskilstrup. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 21. Nykøbing F., Bangsebro. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 22. Nykøbing F. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 23. Store Musse. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 24. Højbygaardvej/Sognevejen. Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 25. Næstved. Vejstøj omkring Rampen ved 0-alternativet (uændrede forhold). Støjkort nr. 26. Næstved. Vejstøj omkring Rampen ved Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 27. Lov. Vejstøj omkring Landevejen ved 0-alternativet (uændrede forhold). Støjkort nr. 28. Lov. Vejstøj omkring Landevejen ved Grundløsning 1 og 2. Støjkort nr. 29. Vordingborg. Vejstøj omkring Rampen ved 0-alternativet (uændrede forhold). Støjkort nr. 30. Vordingborg. Vejstøj omkring Rampen ved Alternativ 1. Støjkort nr. 31. Eskilstrup. Vejstøj ved 0-alternativ (uændrede vejanlæg). Støjkort nr. 32. Eskilstrup. Vejstøj med nyt vejanlæg, erstatningsanlæg A. Støjkort nr. 33. Eskilstrup. Vejstøj med nyt vejanlæg, alternativ 3 (erstatningsanlæg B). Oversigt over støjskærme. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 4

6 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende støj i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Der er undersøgt løsninger for 2 maksimale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden undersøges 5 alternativer og 3 tilvalg. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Ved krydsningen af Masnedsund anlægges dobbeltspor på en ny fast bro vest for den eksisterende bro. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der undersøges konsekvenser og omkostninger på overordnet niveau for 3 mulige linjeføringer nord om Nykøbing F. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af et særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri vejskæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Gevinsterne ved anlæg af en bane til mere end 200 km/t vurderes. De støjmæssige konsekvenser af dette alternativ er ikke belyst. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Der anlægges et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for overhalingsspor på Masnedø. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 5

7 Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor der i grundløsningerne er 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 6

8 2 Baggrund Dette notat redegør for de støjmæssige konsekvenser af en udbygning af de danske jernbanelandanlæg fra Ringsted til Femern Bælt forbindelsen. Undersøgelserne beskriver de støjmæssige konsekvenser dels efter forbindelsens etablering, dels i en situation (0-alternativet), hvor det antages, at forbindelsen ikke etableres. 0-alternativet er en referencesituation, der fremskriver dagens situation til 2025, men uden udbygning af banen. Udbygningen vil medføre, at hovedparten af den godstrafik, som i dag kører fra Sverige via Øresundsforbindelsen, over Storebælt og videre til Tyskland, i fremtiden vil køre over Sydsjælland, Lolland-Falster og via Femernforbindelsen sydpå. Det drejer sig primært om godstog, men der forventes også en betydelig øget trafik med persontog. Den omfatter internationale togforbindelser og en forbedret regionaltrafik i Danmark og Nordtyskland, som det i dag kendes fra Øresundsregionen. Figur 1. Situationsplan for det danske jernbanelandanlæg, Femern Bælt. Hele strækningen elektrificeres (gul markering). Mellem Vordingborg og Rødby udbygges banen med et ekstra spor (rød markering), bortset fra Storstrømsbroen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 7

9 3 Grænseværdier Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for støj fra veje og jernbaner. De fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997, "Støj og vibrationer fra jernbaner" og Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, "Støj fra veje". De vejledende grænseværdier for trafikstøj er i første række beregnet på planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende jernbaner og veje. Tabel 1 er en oversigt over de vejledende grænseværdier. Områdetype Vejledende grænseværdier for støj Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser) Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer) Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.) Liberale erhverv (hoteller, kontorer m.v.) Jernbaner L den = 59 db L den = 64 db L den = 64 db L Amax = 85 db (ved boliger) L den = 64 db L den = 69 db Veje L den = 53 db L den = 58 db L den = 58 db L den = 58 db L den = 63 db Tabel 1. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner og veje. Der findes ingen grænseværdi for vejstøjs maksimale niveauer. Støjgrænserne gælder for såkaldt "frit felt", dvs. uden indregning af en lydrefleksion fra boligens egen facade. 3.1 Støjbelastede boliger Hvis en bolig (eller en anden støjfølsom bygning) udsættes for støj, der overstiger de vejledende grænseværdier, betragtes den som støjbelastet. Boliger langs jernbaner betragtes derfor som støjbelastede, hvis støjen ved boligen angivet som L den overstiger 64 db. Boligen betragtes også som støjbelastet, hvis støjen angivet som L Amax overstiger 85 db, også selvom L den -niveauet er under 64 db. Hvis parcel- og rækkehuse, stuehuse o. lign. har en udnyttet tagetage, hvor støjen overstiger de vejledende grænseværdier, betragtes boligen som støjbelastet. Det gælder også selvom grænseværdierne er overholdt ved stueetagen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 8

10 ne omfatter en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre støjfølsomme bygninger. De typer af bygningsanvendelse, der indgår, er baseret på oplysninger fra BBR. Opgørelsen af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger er koncentreret om de mest støjfølsomme bygningsanvendelser jf. Tabel 2. Det er alene egentlige boligformål, der ligger til grund for beslutning om brug af støjskærme, ligesom det også kun er boliger, der kan få tilbud om tilskud til støjisolering (se afsnit 5). Den anvendte fremgangsmåde er desuden nærmere beskrevet i et notat om forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelserne 1. Bygningsanvendelse i resultatskemaer Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m. Etageboliger og kollegielejligheder Kode BBR bygningskategorier Betegnelse Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Anden bygning til helårsbebyggelse Bolig i etageboligbebyggelse Kollegieværelse/lejlighed Døgninstitution 160 Døgninstitution Undervisning og forskning 420 Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik m.v. Daginstitution 440 Daginstitution Anden institution 490 Bygning til anden institution Sommerhus 510 Sommerhus Tabel 2. Oversigt over bygningstyper, der indgår i støjundersøgelsernes opgørelser af antal støjbelastede boliger og andre bygninger. 3.2 Støjbelastningstal Den samlede støjbelastning, og dermed støjgene, i et område kan udtrykkes ved antallet af boliger, der udsættes for støj over den vejledende grænseværdi kombineret med støjniveauet ved de enkelte boliger. I Danmark anvendes det såkaldte støjbelastningstal (SBT) som udtryk for den samlede støjgene. Støjen beregnes ved hver enkelt bolig og ganges med en genegrad, der er fastlagt på baggrund af undersøgelser af de gener mennesker oplever, når de udsættes for støj ved boligen. Metoden er nærmere beskrevet i forudsætningsnotatet 1. Støjbelastningstallet anvendes som grundlag for udpegning af banestrækninger, hvor det er hensigtsmæssigt at opsætte støjskærme. Ved beregning af støjbelastningstal indgår boliger, hvor støjen overstiger den vejledende grænseværdi på L den = 64 db ved boligens facade. For boliger med én etage indgår støjniveauet ved stueetagen eller ved en udnyttet tagetage, hvis støjen her er højere. For etageejendomme indgår støjniveauet ud for facaden af hver bolig i boligens højde over terræn. 1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Støj og vibrationer, Forudsætningsnotat Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 9

11 4 Støjkortlægning Undersøgelsen af de støjmæssige konsekvenser er udført ved brug af de metoder, der er beskrevet i detaljer i forudsætningsnotatet 2. Der er anvendt beregningsmetoden Nord2000, og støjen er beregnet som årsmiddelværdier, L den, og som maksimalværdier, L Amax. L den er sammensat af en beregning af støjen i perioderne dag (kl ), aften (kl ) og nat (kl ) hver for sig. Før beregning af middelværdien for hele døgnet er støjen i natperioden tillagt 10 db, og støjen i aftenperioden er tillagt 5 db. Hensigten er, at støjberegningernes resultat skal afspejle, at støj om aftenen og om natten er mere generende end støj om dagen. Støjkortlægningen omfatter alle boliger og områder langs jernbanen fra Ringsted til syd for Holeby (Ladhavevej) og er udført på to måder: 1) Beregning af støjens udbredelse Resultaterne foreligger som støjkonturer, der viser støjens udbredelse omkring banen. Støjkonturerne viser årsmiddelværdier for L den i højden 1,5 meter over terræn. Ved beregning af støjkonturer indgår også refleksioner fra bygningers facader. De vejledende grænseværdier jf. Tabel 1 gælder imidlertid for frit felt, hvor refleksionen fra egen facade ikke skal medregnes. Ved de enkelte bygninger kan støjkonturerne derfor vise et støjniveau, der ikke direkte kan sammenlignes med den vejledende grænseværdi, fordi det kan være op til 2 db for højt. Ved beregning af støjen for Grundløsning 1 og 2 indgår effekten af de støjskærme, der er beskrevet i det følgende. Dette notat er vedlagt en række støjkort, der viser støjforholdene i en række områder med boligbebyggelse nær jernbanen. 2) Beregning af støjen ved facaden af boliger og andre bygninger Resultaterne af facadeberegningerne er anvendt til optælling af antallet af støjbelastede boliger langs banen. Ved disse beregninger indgår ikke lydrefleksionen i boligens egen facade, og resultaterne er derfor sammenlignelige med de vejledende grænseværdier, jævnfør Tabel 1. Også disse beregninger indeholder effekten af de støjskærme, der er beskrevet i det følgende. I dette notat præsenteres beregningsresultaterne for hele strækningen samt opdelt på strækningen nord for Storstrømsbroen, syd for Storstrømsbroen og pr. kommune. Som en del af den samlede proces, er der indledningsvis gennemført facadeberegninger uden støjskærme. Disse beregninger er alene anvendt som grundlag for udpegning af de strækninger, hvor det er hensigtsmæssigt at opsætte støjskærme. Resultaterne af disse indledende beregninger er ikke rapporteret i dette notat. 2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Støj og vibrationer, Forudsætningsnotat Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 10

12 5 Afværgeforanstaltninger Projektets formål er at opgradere den eksisterende jernbane. Det er derfor ikke muligt at anvende en justering af linjeføringens placering som et redskab til begrænsning af støjgenerne. De mulige foranstaltninger til nedbringelse af støjgenerne er derfor begrænset til at indarbejde støjskærme og støjisolere boliger. Derudover vil det også have betydning, at sporet har en høj vedligeholdelsesstandard. Forventninger til den fremtidige støj fra godstog er omtalt i afsnit Støjskærme Støjskærme er indarbejdet i projektet på strækninger, hvor kombinationen af antallet af boliger, og det støjniveau boligerne udsættes for, overstiger et støjbelastningstal pr. kilometer på 8 (SBT/km = 8). Det medfører, at der på hele strækningen fra Ringsted til Holeby (Ladhavevej) indgår ca. 18 km støjskærme. For alle støjskærme er der forudsat en skærmhøjde på 2 meter over nærmeste skinneoverkant. I praksis vil støjskærmens fysiske højde som regel være mere end 2 meter. På strækninger, hvor banen ligger i en afgravning dybere end 1,5 til 2 meter, forventes skærmene placeret på afgravningens top. Hvis kriteriet for etablering af støjskærme tænkes skærpet fra SBT/km = 8 til SBT/km = 4, vil det udløse yderligere 3,7 kilometer støjskærm. 5.2 Støjisolering af boliger Selvom støjskærmene reducerer støjen for et stort antal boliger, vil der med gennemførelse af grundløsningerne inkl. støjskærme fortsat være knapt boliger, som udsættes for støj over de vejledende grænseværdier (L den > 64 db eller L Amax > 85 db). Disse boliger kan tilbydes tilskud til støjisolering. Foranstaltningerne vil i givet fald kun omfatte beboelsesrum og typisk være forbedring eller udskiftning af vinduer. Undertiden kan støjisoleringen også omfatte lette bygningskonstruktioner såsom tage og trævægge. Støjisolering gennemføres med et 100 % tilskud fra anlægsprojektet og sker på baggrund af en individuel vurdering af alle boliger, der er omfattet. Ved opgørelse af antallet af boliger, der forventes at blive tilbudt støjisolering, indgår følgende: Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m. samt døgninstitutioner, der er støjbelastede ved stueetagen og/eller ved en udnyttet tagetage. Etageboliger og kollegielejligheder, der er støjbelastede ved boligens facade (vurderingen gennemføres ved den højde over terræn, hvor boligen findes). Boliger, der allerede er støjisoleret med tilskud fra Banedanmarks støjprojekt, vil ikke få et nyt tilbud om støjisolering. Hvis en støjbelastet bolig tidligere har fået tilbudt støjisolering fra Banedanmark, men tilbuddet ikke er anvendt, vil et nyt blive fremsat. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 11

13 5.3 Skinneslibning Støjberegningerne forudsætter, at det fremtidige baneanlæg vedligeholdes med en høj skinnekvalitet, svarende til dagens standard på eksisterende hovedbaner. Opretholdelse af en skinneoverflade uden ujævnheder gennem regelmæssig skinneslibning, har stor betydning for jernbanestøjen (se også forudsætningsnotatet 3 ). 5.4 Broer I støjberegningerne er der taget hensyn til, at tog på stålbroer uden ballast giver anledning til ekstra støj. Støjen fra den del af broen, der ikke har ballast, er således tillagt 6 db. Tillægget er anvendt på følgende broer: Masnedsundbroen: 0-alternativet: 6 db tillæg for hele den eksisterende bro. Grundløsning 1 og 2 med ny bro langs den eksisterende: 6 db tillæg for hele den eksisterende bro, men kun for broklappen på den nye bro, da den faste del er udført i beton. Storstrømsbroen: 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2: 6 db tillæg på broens midterste del (under buefagene). Kong Fr. IX s bro: 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2: 6 db tillæg på det midterste oplukkelige fag (ca. 25 meter). Alternativ 1 omfatter anlæggelse af en ny betonbro over Masnedsund til begge jernbanespor. Broen anlægges ved siden af den eksisterende vejbro. Der er ikke anvendt 6 db tillæg for denne bro. For yderligere info om støj fra broer henvises til forudsætningsnotatet 3. 3 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Støj og vibrationer, Forudsætningsnotat Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 12

14 5.5 Retrofitting Retrofitting er EUs og UICs (den Internationale Jernbaneorganisation) program for udskiftning af bremseklodser på samtlige godsvogne i Europa til mere støjsvage typer af komposit-materialer. På lang sigt forventes det, at der kan opnås en reduktion af støj fra godstog på 8-10 db, men effekten slår først i gennem, når en stor del af de europæiske godsvogne er forsynet med de nye bremseklodser. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår retrofitting har nået et omfang, der medfører en mærkbar effekt på den gennemsnitlige støj fra godstog. Effekten af retrofitting er ikke inkluderet i de gennemførte beregninger. Til belysning af den betydning retrofitting forventes at få, kan det antages, at støjen fra godstog i 2030 er reduceret med ca. 7 db i forhold til støjen fra godstog i dag. Det betyder, at godstogene bliver støjmæssigt sammenlignelige med persontog. Støjen fra persontog forventes ikke ændret. Hvis det forudsættes, at retrofitting gennemføres i fuldt omfang, kan det forventes, at den samlede støj fra jernbanen (både person- og godstog) vil blive reduceret med i størrelsesordenen 5 db i Grundløsning 1 og 4 db i Grundløsning 2. Effekten kan forventes på f.eks. en fri strækning mellem Næstved og Nykøbing Falster. Igennem byerne, hvor hastigheden af persontogene er begrænset, kan der forventes en lidt større reduktion. På en strækning, hvor persontog udgør en større del af den samlede trafik (f.eks. mellem Ringsted og Næstved), vil reduktionen være lidt mindre. Tilsvarende vil den være lidt større på en strækning, hvor persontog udgør en mindre andel af den samlede trafik (f.eks. mellem Nykøbing Falster og Holeby). Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 13

15 6 Undersøgte situationer Støjberegningerne belyser tre fremtidige situationer 4 : 1) 0-alternativet (referencesituationen) beskriver forholdene i 2025 såfremt anlægget ikke udbygges. Dette omfatter udelukkende en trafikal fremskrivning af dagens trafik til 2025 uden anlægsmæssige ændringer. Den forventede trafik i 2025 svarer nogenlunde til dagens trafik. 2) Grundløsning 1 beskriver trafiksituationen i 2025, hvor anlægget udbygges til en maksimal hastighed på 160 km/t. 3) Grundløsning 2 beskriver trafiksituationen i 2025, hvor anlægget udbygges til en maksimal hastighed på 200 km/t. De to grundløsninger omfatter samme mængde togtrafik, men hastigheden for persontog er større i Grundløsning 2. Det medfører behov for en ny linjeføring nord for Glumsø, flytning af perroner på Glumsø Station mod syd og en række udretninger af kurver på strækningen i øvrigt. Igennem de større byer og på Masnedø vil kurverne ikke kunne udrettes tilstrækkeligt, og der vil derfor blive opretholdt lokale hastighedsbegrænsninger. Ud over grundløsningerne er der en række alternativer og tilvalgsmuligheder, som støjmæssigt er belyst enten kvalitativt eller gennem egentlige undersøgelser: Alternativ 1. Fast bro over Masnedsund Fast betonbro over Masnedsund og ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. De støjmæssige konsekvenser er undersøgt. Resultaterne fremgår af afsnit Alternativ 2. Linjeføring nord om Nykøbing Falster Konsekvenserne af en omfartsbane nord om Nykøbing Falster er undersøgt på et overordnet niveau. De støjmæssige konsekvenser er beskrevet i et separat notat 5. Alternativ 3. Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Ny vejføring og bro syd om Eskilstrup. Anlægget er et alternativ til den nordlige vejforbindelse, som er indeholdt i grundløsningerne. Alternativ 4. Aspekter ved hastighed over 200 km/t Dette alternativ indebærer anlæg af en helt ny bane på Sjælland og Falster. De støjmæssige konsekvenser er ikke undersøgt. Alternativ 5. Overhalingsspor nord for Vordingborg Etablering af et sideliggende overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for et overhalingsspor på Masnedø. De støjmæssige konsekvenser er vurderet og omtalt i afsnit Løsningsrum i Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, Banedanmark dateret Omfartsbane ved Nykøbing F,, Rambøll/Delta, 16. april 2010 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 14

16 Tilvalg 1. Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor nord for Glumsø, ved Orehoved, Lolland Syd samt en overhalingsstation enten på Masnedø eller nord for Vordingborg, udlægges til meter lange godstog i stedet for til 750 meter lange godstog. De støjmæssige konsekvenser er marginale og omtalt i forudsætningsnotatet 6. Tilvalg 2. 22,5 t akseltryk Fastlæggelse af besparelsespotentiale ved dimensionering for 22,5 t akseltryk. Tilvalgsmuligheden er uden støjmæssig betydning. Tilvalg 3. Station på Lolland Anlæg af en ny passagervendt station på Lolland (Lolland Syd) ved Holeby. De støjmæssige konsekvenser er vurderet og omtalt i afsnit Øvrige undersøgelser ne har desuden omfattet en undersøgelse af støj i Natura 2000 områder (Guldborgsund og Maribosøerne). Undersøgelsen er rapporteret i et selvstændigt notat 7. 6 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Støj og vibrationer, Forudsætningsnotat 7 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Natura 2000 områder, Støjkortlægning, Rambøll/DELTA, 10. august Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 15

17 7 Fuld kapacitet på den faste forbindelse (kyst til kyst) Det fremgår af kapacitetsberegninger udført af Femern A/S, at der i fremtiden kan køre flere tog på kyst-kyst forbindelsen end forudsat i Grundløsning 1 og 2. Det er antaget 8, at godstrafikken kan øges med % (svarende til i alt 96 godstog pr. driftsdøgn i stedet for 78 9 ). Udnyttes denne mulighed vil det medføre, at den samlede støj fra Sydbanen øges med ca. 1 db, hvis støjen fra persontog og godstog samtidig er uændret. Ændringen vil medføre, at antallet af støjbelastede boliger øges med ca. 500, eller 23 % flere støjbelastede boliger end anført i Tabel 3. Retrofitting, der reducerer støj fra godstog (se afsnit 5.5), kan dog kompensere for en sådan udvikling, selvom godstrafikken øges. 8 Femern A/S: How to use traffic data, Memo dateret 11. juni Der regnes med 280 driftsdøgn pr. år for godstog. De anførte tal svarer således til årsmiddelværdier på henholdsvis 60 og 74 godstog pr. driftsdøgn. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 16

18 8 Resultater 8.1 Hovedstrækninger Dette afsnit samler resultater af støjundersøgelserne for: Hele strækningen, Ringsted - Holeby Den nordlige del, Ringsted - Storstrømsbroen Den sydlige del, Orehoved - Holeby I det efterfølgende gennemgås resultaterne samlet og for de fem kommuner, der er berørt. I kommuneafsnittene beskrives også de særlige lokale forhold knyttet til ændrede vejanlæg, overhalingsspor, broer m.v. På hele strækningen vil begge grundløsninger medføre en række mindre ændringer af krydsende veje, typisk vejbroer, der hæves. Ændringer af denne type kan lokalt have betydning for, hvordan støjen fra jernbanen spredes i omgivelserne, f.eks. når vejdæmninger op til en bro flyttes eller får en anden højde. I de fleste tilfælde er disse ændringer så små, at det kun har marginal betydning for støjudbredelsen, og her er der regnet med de eksisterende forhold i alle situationer. I få tilfælde, som for eksempel i forbindelse med en ændret overførsel af Landevejen i Lov (se afsnit 8.3 om Næstved Kommune), er der i grundløsningerne regnet med de nye vejanlæg. Grundløsning 2 omfatter en række mindre omlægninger af jernbanens spor, primært kurveudretninger. De har ingen eller meget begrænset støjmæssige betydning, men i støjberegningerne indgår alligevel omlægninger bl.a. ved Glumsø, Herlufmagle, umiddelbart nord for Næstved, Ring og Eskilstrup. Omlægningerne af krydsende veje kan have betydning for vejstøj i omgivelserne. Grundløsning 1 og 2 samt alternativ 1 omfatter fire ændringer, hvor de vejstøjmæssige konsekvenser er undersøgt: Ændret udformning af vejbroen Rampen i Næstved Ny overføring af Landevejen i Lov Overkørsel i Eskilstrup nedlægges og erstattes Ændret placering af Rampen mellem Brovejen og Orevej i Vordingborg De alternativer og tilvalgsmuligheder, der er knyttet til bestemte lokaliteter, og som har støjmæssige konsekvenser, er omtalt i kommuneafsnittene. Det drejer sig om: Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund (Vordingborg Kommune) Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup (Guldborgsund Kommune) Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg (Vordingborg Kommune) Tilvalg 3, Station på Lolland (Lolland Kommune) Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 17

19 8.1.1 Støjforhold Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i de to grundløsninger samt ved udarbejdelse af et antal støjkort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser. Det skal bemærkes, at støjkort og opgørelser af antal støjbelastede boliger i grundløsningerne er udført med den forudsætning, at støjskærmene beskrevet i afsnit bliver etableret. Det fremgår af Tabel 3, at grundløsningerne medfører en stigning i antallet af støjbelastede boliger fra 106 i 0-alternativet til i Grundløsning 1. Det er stort set det samme antal som i Grundløsning 2. Tabel 4 og Tabel 5 er opgørelser over støjbelastede boliger for strækningerne Ringsted - Storstrømsbroen og Orehoved - Holeby. Hele strækningen Ringsted Holeby Støjbelastede boliger og andre bygninger Samlet SBT for hele strækningen Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Ikke opgjort Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Samlet SBT for boligenheder Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 3. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. SBT er det samlede støjbelastningstal for boligenhederne. * I Grundløsning 1 og 2 er 250 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 18

20 Ringsted Storstrømsbroen Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Ikke opgjort Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 4. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 170 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage. Orehoved - Holeby Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Ikke opgjort Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åben land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 5. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 80 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage Afværgeforanstaltninger Støjskærme Banedanmark har ikke tidligere etableret støjskærme langs Sydbanen. I Grundløsning 1 og 2 er der forudsat opsætning af støjskærme på en række lokaliteter. Det samlede omfang fremgår af Tabel 6. Støjskærmenes omtrentlige placering fremgår af de vedlagte støjkort. Som bilag 1 er indsat en detaljeret oversigt over alle støjskærme. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 19

21 Hovedstrækninger Støjskærme i Grundløsning 1 og 2 Lokalitet Grundløsning 1 og 2 Meter Glumsø Næstved Lov 210 Ring 500 Lundby 790 Vordingborg (Neder Vindinge/Kastrup) Vordingborg I alt Ringsted - Storstrømsbroen Nørre Alslev 600 Eskilstrup Nykøbing Falster I alt Orehoved Holeby I alt Ringsted Holeby Støjskærm tilknyttet Alternativ I alt Ringsted Holeby med alt Tabel 6. Støjskærme, hele strækningen. Alternativ 1 er etablering af en fast betonbro over Masnedsund og ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Alternativet indebærer etablering af en 500 meter lang støjskærm på banens østside. De støjmæssige konsekvenser af alternativ 1 er i øvrigt beskrevet i afsnit Støjisolering af boliger I forbindelse med Banedanmarks Støjprojekt har 860 boliger beliggende ved Sydbanen fået tilbud om tilskud til støjisolering. Heraf har 134 valgt at gennemføre støjisoleringen. 89 af disse støjisolerede boliger vil være støjbelastede i Grundløsning 1 og 88 i Grundløsning 2. I Grundløsning 1 og 2 vil alle boliger, der bliver støjbelastede, få tilbud om 100 % tilskud til støjisolering, med mindre de allerede er støjisoleret med tilskud fra anlægsprojektet. De 89, henholdsvis 88, boliger omtalt ovenfor, vil ikke få et nyt tilbud om tilskud til støjisolering. Støjbelastede boliger, der ikke har taget imod et tidligere tilbud om tilskud til støjisolering, vil få et nyt tilbud. Tabel 7, Tabel 8 og Tabel 9 er oversigter over omfanget af tilbud om tilskud til støjisolering, hvis en af grundløsningerne gennemføres. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 20

22 Bygningsanvendelse Hele strækningen Ringsted Holeby Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Grundløsning 1 Støjbelastede boliger 1.043* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger 1.057* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Tabel 7. Støjisolering af boliger. *I antallet af boliger indgår 2 døgninstitutioner. Bygningsanvendelse Ringsted Storstrømsbroen Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Grundløsning 1 Støjbelastede boliger 645* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger 655* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Tabel 8. Støjisolering af boliger. *I antallet af boliger indgår 2 døgninstitutioner. Bygningsanvendelse Orehoved Holeby Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Grundløsning 1 Støjbelastede boliger Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Tabel 9. Støjisolering af boliger. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 21

23 8.2 Ringsted Kommune I Ringsted Kommune omfatter støjundersøgelserne strækningen fra afgreningen af Sydbanen vest for Ringsted Station til kommunegrænsen ved Vrangstrup. Nærmere bestemt er de støjmæssige konsekvenser belyst fra km 65,0 mod syd. Støjberegningerne omfatter imidlertid også støjbidraget fra trafikken på Vestbanen øst og vest for Sydbanens afgrening. Der henvises desuden til støjkort nr Støjforhold Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i de to grundløsninger samt ved udarbejdelse af kort, der viser støjens udbredelse langs banen. Støjen fra Sydbanen (fra km 65,0) har i Ringsted Kommune betydning for boliger, der ligger i det åbne land. I Ringsted By er det Vestbanen, der er afgørende for støjforholdene, herunder eventuelle støjmæssige konsekvenser knyttet til gennemførelse af København - Ringsted projektet. Tabel 10 er en oversigt over støjbelastede boliger og andre bygningstyper i Grundløsning 1 og 2. Det fremgår, at der ikke er forskel på de støjmæssige konsekvenser af de to grundløsninger. Ringsted Kommune Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Ikke opgjort 4 4 Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 10. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 6 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage Afværgeforanstaltninger Støjskærme Banedanmark har som en del af Støjprojektet etableret en støjskærm på nordsiden af Vestbanen langs boligområdet ved Korsevænget. Skærmens udstrækning er vist på støjkort nr. 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 22

24 Grundløsning 1 og 2 omfatter ikke etablering af yderligere støjskærme i Ringsted Kommune. Det bemærkes, at der i forbindelse med København - Ringsted projektet kan blive opført støjskærme langs andre banestrækninger i Ringsted Kommune Støjisolering af boliger I forbindelse med Banedanmarks Støjprojekt har fire boliger beliggende ved Sydbanen i Ringsted Kommune fået tilbud om tilskud til støjisolering. Alle fire har valgt at gennemføre støjisoleringen. De fire boliger vil være støjbelastede i Grundløsning 1 og 2. I Grundløsning 1 og 2 vil alle boliger, der bliver støjbelastede, få tilbud om 100 % tilskud til støjisolering, med mindre de allerede er støjisoleret med tilskud fra Banedanmark. De fire boliger omtalt ovenfor, vil derfor ikke få et nyt tilbud om tilskud til støjisolering. Tabel 11 er en oversigt over omfanget af tilbud om tilskud til støjisolering i Ringsted Kommune, hvis en af grundløsningerne gennemføres. Det bemærkes, at opgørelsen ikke tager hensyn til, at København - Ringsted projektet kan medføre etablering af støjskærme, der vil reducere behovet for støjisolering af boliger i Ringsted. Bygningsanvendelse Ringsted Kommune Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Grundløsning 1 Støjbelastede boliger Heraf allerede støjisoleret 4-4 Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger Heraf allerede støjisoleret 4-4 Tilbydes støjisolering Tabel 11. Støjisolering af boliger. 8.3 Næstved Kommune Sydbanen går gennem Næstved Kommune fra Vrangstrup i nord til syd for Ring. Undervejs passeres boliger i det åbne land samt boligområder i Glumsø, Herlufmagle, Gelsted, Lov og Ring. Langt hovedparten af de boliger, der støjmæssigt berøres af banen, ligger i Næstved by. Grundløsning 1 og 2 indebærer et overhalingsspor nord for Glumsø. Det etableres som et ekstra spor mellem de to hovedspor. Når et godstog anvender overhalingssporet, vil toget sænke hastigheden og give anledning til mindre støj. Ved de gennemførte støjundersøgelser er det imidlertid forudsat, at alle godstog passerer strækningen med normal hastighed (vægtet køreplanshastighed) på de to hovedspor. De støjmæssige konsekvenser af overhalingssporet er ikke undersøgt yderligere. Tilvalg 1 indebærer, at overhalingssporet placeres ved siden af de to hovedspor. Det vil medføre, at støjbilledet omkring sporet forskydes lidt til den ene side. Grundløsning 2 medfører en flytning af perronerne på Glumsø Station mod syd. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 23

25 Der indgår en ny overføring af Landevejen i Lov. Ved beregning af støj i Grundløsning 1 og 2 er denne ændring af terrænforholdene indarbejdet i støjberegningerne. Omlægning af krydsende veje vil også have betydning for vejstøj i omgivelserne. I Næstved Kommune medfører Grundløsning 1 og 2, at der sker to ændringer, hvor de vejstøjmæssige konsekvenser er undersøgt: Ændret udformning af vejbroen Rampen i Næstved Ny overføring af Landevejen i Lov Støjforhold Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i de to grundløsninger samt ved udarbejdelse af kort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser. Det skal bemærkes, at støjkort og opgørelser af antal støjbelastede boliger i grundløsningerne er udført med den forudsætning, at der etableres støjskærmen som beskrevet i afsnit Det fremgår af Tabel 12, at de to grundløsninger medfører en stigning i antallet af støjbelastede boliger fra 65 i 0-Alternativet til 871 i Grundløsning 2. Der er lidt færre støjbelastede boliger i Grundløsning 1. Støjforholdene fremgår endvidere af støjkort nr Næstved Kommune Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 12. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 111 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage Rampen, Næstved Grundløsningerne medfører begge, at Rampen i Næstved skal erstattes af en ny bro, der placeres umiddelbart nord for den eksisterende. De vejstøjmæssige konsekvenser af denne ændring er undersøgt ved en beregning af vejstøjen med den nuværende bro og med en ny bro. Beregningsresultaterne fremgår af støjkort nr. 25 og 26. Det fremgår, at støjen i området vil være stort set uændret med en tendens til, at enkelte boliger vil opleve med lille reduktion af vejstøjen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 24

26 Landevejen, Lov Begge grundløsninger forudsætter, at Landevejens krydsning med banen i Lov forlægges til en ny bro nord for den eksisterende. De vejstøjmæssige konsekvenser er undersøgt ved en beregning af vejstøjen i 0-alternativet (dvs. den nuværende bro bevaret med vejtrafik fremskrevet til 2025) og i grundløsningerne med den nye bro. Beregningsresultaterne fremgår af støjkort nr. 27 og 28. Forlæggelse af broen medfører, at vejstøjen reduceres ved ca. 10 boliger beliggende tæt ved den nuværende bro. Ingen boliger vil blive udsat for støj, der overstiger L den = 58 db, som følge af det nye vejanlæg Afværgeforanstaltninger Støjskærme Banedanmark har ikke tidligere etableret støjskærme langs banestrækninger i Næstved Kommune. I Grundløsning 1 og 2 er der forudsat opsætning af støjskærme i Glumsø, Næstved, Lov og Ring. Det samlede omfang fremgår af Tabel 13. Støjskærmenes omtrentlige placering fremgår af støjkort nr Næstved Kommune Støjskærme i Grundløsning 1 og 2 Lokalitet Grundløsning 1 og 2 Meter Glumsø Næstved Lov 210 Ring 500 I alt Næstved Kommune Tabel 13. Støjskærme, Næstved Kommune Støjisolering af boliger I forbindelse med Banedanmarks Støjprojekt har 512 boliger beliggende ved Sydbanen i Næstved Kommune fået tilbud om tilskud til støjisolering. Heraf har 83 valgt at gennemføre støjisoleringen. 47 af disse støjisolerede boliger vil være støjbelastede i Grundløsning 1, og 46 af boligerne vil være støjbelastede i Grundløsning 2. I Grundløsning 1 og 2 vil alle boliger, der bliver støjbelastede, få tilbud om 100 % tilskud til støjisolering, med mindre de allerede er støjisoleret med tilskud fra Banedanmark. De 47, henholdsvis 46, boliger omtalt i tabel 14, vil derfor ikke få et nyt tilbud om tilskud til støjisolering. Boliger, der ikke har taget imod et tidligere tilbud om tilskud til støjisolering, vil få et nyt tilbud, hvis de bliver støjbelastede. Tabel 14 er oversigter over omfanget af tilbud om tilskud til støjisolering i Næstved Kommune, hvis en af grundløsningerne gennemføres. Bygningsanvendelse Næstved Kommune Støjisolering af boliger Parcel- og Etageboliger og rækkehuse, kollegielejligheder stuehuse m.m. Antal boliger i alt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 25

27 Grundløsning 1 Støjbelastede boliger 416* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Grundløsning 2 Støjbelastede boliger 423* Heraf allerede støjisoleret Tilbydes støjisolering Tabel 14. Støjisolering af boliger. *I antallet af boliger indgår 1 døgninstitutioner. 8.4 Vordingborg Kommune Sydbanen går gennem Vordingborg Kommune fra nord for Lundby til Storstrømsbroen. Undervejs passerer banen boliger i det åbne land og boligområder i Lundby, Klarskov, Neder Vindinge og Masnedø. Langt hovedparten af de boliger, der støjmæssigt berøres af banen, ligger i Vordingborg by. Grundløsningerne forudsætter, at den eksisterende Masnedsundbro bevares og suppleres med en ny stålbro med et nyt ekstra spor ved siden af den eksisterende. Alternativ 1 omfatter en ny fast bro over Masnedsund, der placeres vest for den eksisterende. Denne bro udføres i givet fald som en betonbro. Endelig omfatter begge grundløsninger, at der etableres et overhalingsspor for godstog på Masnedø. Alternativ 5 omfatter etablering af et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for på Masnedø Støjforhold Støjforholdene er belyst ved en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger i 0-alternativet og i de to grundløsninger samt ved udarbejdelse af kort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser. Det skal bemærkes, at støjkort og opgørelser af antal støjbelastede boliger i grundløsningerne er udført med den forudsætning, at der etableres støjskærme som beskrevet i afsnit Det fremgår af Tabel 15, at de to grundløsninger medfører en stigning i antallet af støjbelastede boliger fra 14 til 449 i Grundløsning 2. Der er lidt færre støjbelastede boliger i Grundløsning 1. På Masnedø vil 15 sommerhuse blive berørt. Støjforholdene fremgår endvidere af støjkort nr Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 26

28 Vordingborg Kommune Støjbelastede boliger og andre bygninger Bygningsanvendelse 0-alternativ Grundløsn. 1 Grundløsn. 2 Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.* Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 15. Antal støjbelastede boliger og bygninger opdelt på bygningsanvendelse. * I Grundløsning 1 og 2 er 53 af disse boliger støjbelastet alene på grund af støjniveauet ved en udnyttet tagetage Masnedsundbroen, alternativ 1 Støjkort nr. 17 illustrerer, at en løsning med den eksisterende stålbro suppleret med en ny stålbro til et ekstra spor, vil give anledning til betydelig støj i nærområdet i begge grundløsninger. I afsnit 5.4 er muligheder for begrænsning af støj fra stålbroer beskrevet. En af løsningerne kan være udskiftning af broen til en type, hvor sporet ligger i ballast (dvs. skærver som for et almindeligt spor på land). I Alternativ 1, hvor der bygges en ny fast bro over Masnedsund, ligger sporet i skærveballast. Det fremgår af støjkort nr. 18, at løsningen giver anledning til mindre støj i området, alene fordi støjen fra betonbroen er lavere. Løsningen betyder imidlertid også, at sporet vil ligge højere i terrænet. Det medfører, at den støjafskærmende effekt af et antal industribygninger på havnen, øst for sporet, vil være mindre. Alternativ 1 omfatter derfor en 500 meter lang støjskærm på sporets østside. Alligevel vil der være et antal etageboliger, som får en støjbelastning lidt over L den = 64 db. De betragtes derfor som støjbelastede. Det er årsagen til, at alternativ 1 medfører en mindre stigning i antallet af støjbelastede etageboliger, selvom det samlede antal støjbelastede boliger i området reduceres med i alt 21 (jævnfør Tabel 16). Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 27

29 Bygningsanvendelse Alternativ 1. Masnedsundbroen Støjbelastede boliger og andre bygninger Grundløsn. 1 med stålbroer Grundløsn. 1 med ny betonbro (Alternativ 1) Forskel Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitution Boligenheder i alt Heraf støjisoleret Boligenheder uden støjisolering Boligenheder i det åbne land Undervisning og forskning Hospital, sygehus og lignende Daginstitution Anden institution Sommerhus Bygninger i alt Tabel 16. Støjmæssige konsekvenser af alternativ 1. I tabellen er gennemført optælling af antal støjbelastede boliger i Vordingborg Kommune med de to broløsninger. Sammenligningen er udført for Grundløsning 1 med og uden alternativ 1. En tilsvarende optælling for Grundløsning 2 vil udvise samme resultat. Alternativ 1 medfører også, at Rampen, der i dag forbinder Orevej med Brovejen, bliver nedlagt og forlagt til nord for Orevej ved rensningsanlægget. Ingen boliger vil blive udsat for vejstøj over den vejledende grænseværdi på L den = 58 db som følge af denne omlægning. Enkelte boliger ved den nuværende Rampen vil blive udsat for mindre vejstøj, mens enkelte boliger på Orevej vil få mere vejstøj fra den forlagte vej. Støjkort nr. 29 og 30 viser vejstøjen i området med den nuværende Rampen og med den forlagte vej Overhalingsspor, alternativ 5 Grundløsning 1 og 2 indebærer et overhalingsspor på Masnedø. Det etableres som et ekstra spor mellem de to hovedspor. Når et godstog anvender overhalingssporet, vil toget sænke hastigheden og give anledning til mindre støj. Ved de gennemførte støjundersøgelser er det imidlertid forudsat, at alle godstog passerer strækningen med normal hastighed (vægtet hastighed) på de to hovedspor. De støjmæssige konsekvenser af et overhalingsspor på Masnedø er ikke undersøgt yderligere. Alternativ 5 medfører, at overhalingssporet ikke anlægges på Masnedø, men i stedet umiddelbart nord for Vordingborg. I så fald vil det ekstra spor blive anlagt vest for de to hovedspor. Det medfører, i modsætning til en løsning med et midtlagt spor, at støjkonturerne på strækningen forskydes mod vest. Det vil imidlertid være uden betydning for antallet af støj- og vibrationsbelastede i området. Overhalingssporets placering i det åbne land er medvirkende til at begrænse konsekvenserne. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 28