Referat fra Vejlederkonferencen 2011 D. 31. marts-1. april i Nuuk. Torsdag d. 31. marts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Vejlederkonferencen 2011 D. 31. marts-1. april i Nuuk. Torsdag d. 31. marts"

Transkript

1 Referat fra Vejlederkonferencen 2011 D. 31. marts-1. april i Nuuk Referatet fra vejlederkonferencen 2011 er udformet som et handlingsreferat med uddybende oplæg vedhæftet som bilag (se liste over bilag på sidste side). Torsdag d. 31. marts Velkomsttale (se bilag 1) Naalakkersuisoq Palle Christiansen (IIN) holdt velkomsttale Fællessang Præsentation af program ved Anne Vagner (se bilag 3) Info og nyheder fra Selvstyret ved Kirstine Borch (se bilag 4) Opfølgning fra sidste vejlederkonference i maj 2010 ved Anne Vagner Nedenstående punkter følger op på problematikker rejst på vejlederkonferencen 2010 (Referat fra sidste år se bilag 5): Som studerende på Ilimmarfik er man registreret 2 steder, både på Universitet og i USF s register. Da man i USF s system anser studerende som ikke-studieaktive når de har overskredet uddannelsen med 1 år, vil nogle studerende på Ilimmarfik skulle begynde at tilbagebetale deres studielån selvom de stadig er registreret som studieaktive i Ilimmarfiks system. Kontaktforummet mellem Piareersarfiit og brancheskolerne er blevet oprettet igen. Det er ved at blive undersøgt hvilke rammer persondatalovgivningen giver i forhold til at historiske bopælsattester lovformeligt kan udstedes af Piareersarfiit fremover. I øjeblikket må Piareersarfiit ikke ustede bopælsattesten, men det sker alligevel nogle steder. Orientering fra Vejlederforeningens formand Naja Sofie Pedersen Vejlederforeningen blev stiftet for et år siden. I det første år er der blevet brugt en del tid og ressourcer på medlemshvervning. Medlemsgebyret er 50,- per år. Der er vigtigt med løbende kontakt mellem medlemmerne og kollegaer i de andre nordiske lande. Men foreningen kunne desværre blot deltage med én repræsentant i den seneste nordiske sammenkomst som fandt sted på Island. Foreningen er blevet godkendt af de andre nordiske foreninger som en søsterforening. Af fremtidige opgaver for foreningen nævnte formanden samt deltager på konferencen følgende: Professionalisering af vejledningen Vejledning vedr. overgangsordninger og voksne Brug vejlederportalen til hvervning af nye medlemmer. Søg støtte til foreningen fra det nordiske samarbejde. 1

2 Medlemskortforslag udarbejdes. Kortlægning af hvor vejlederne sidder. Afholde møder via Citra Bedre medlemshvervning og lign. At foreningen bliver godkendt hos institutioner og arbejdspladser. Oplæg fra KAF ved Salome Pedersen og Daniel Petersen (se bilag 6) Det er første gang at KAF deltagere på Vejlederkonference og de var glade for at blive inviteret. KAF blev etableret i Dengang var der ca. 200 værelse. I dag administrerer KAF 515 værelser i Nuuk + enkelte kollegielejligheder. I dag er der 7 beboerværter, der kan kontaktes af kollegiebeboerne efter normal åbningstid. Det blev understreget at elever, der flytter til Nuuk, skal huske at sikre sig en kollegieplads inden de ankommer til Nuuk. Dette gøres gennem den lokale Piareersarfiit. KAF efterlyser kontaktpersoner fra de enkelte uddannelsesinstitutioner, specielt personer der kan ringes til i weekenderne, da det oftest er der eller udenfor normal åbningstid at folk ankommer til kollegierne. Det er vigtigt med gode fysiske rammer for at sikre et godt studiemiljø. Udflytning og optag varierer år for år. Det er for mange beboere første gang de bor hjemmefra, det er derfor et nyt og stort ansvar for de unge og giver dermed ofte problemer. Der er mange forskellige baggrunde under samme tag. De unge bliver yngre og dermed mere umodne. Det kræver en stor indsats fra KAF at håndtere, derfor har KAF brug for hjælp fra vejlederne inden ankomsten, bl.a. ved at forberede de unge på en ny og mere presset økonomi, at købe og lave mad, gøre rent og betale husleje. Der er flere der vælger at afslå kollegieværelser eller kollegielejligheder, da man mener rammerne ikke er gode nok, hvis man eksempelvis er en familie med børn. Ved uddannelsesophold på mindre end 3. mdr. har man ikke ret til at tage sine børn med, medmindre, der er specielle forhold der spiller ind. Visitationsudvalget laver disse valg ud fra den enkelte ansøgning. Ved vold, trusler om vold, tyveri eller brug af hash, kan man bortvises øjeblikkeligt fra sit kollegie. Der bliver bortvist 2-7 elever pr. semester, hvilket KAF ikke anser som et højt tal. Spørgsmål og kommentarer til oplægget fra KAF: Vejlederne efterlyste et værktøj eller en form for manual fra KAF, hvilket kan være en hjælp for deres vejledning i forhold til kollegium livet og sikre at man følger de lovgivningsmæssige rammer. Vejlederportalen vil være behjælpelig med at ønsker til samarbejdet med KAF bliver fulgt op. Ilisimatusarfik efterlyser lister med slutdatoer for de studerendes kollegiepladser. KAF kunne fortælle, at alle skal have genforhandlet deres kollegieplads-kontrakt efter minimum ét år. Der var nogle spørgsmål til lokale forhold ude på kysten. Hertil kunne KAF svare at de kun kendte til Nuuk og de regler og procedurer, der gælder i Nuuk. Der blev opfordret til at kontaktinformationer til kollegieansvarlige over hele Grønland er tilgængelig på 2

3 KAF blev opfordret af deltagerne til at søge midler fra Frafaldspuljen til f.eks. madmor ordninger på kollegierne. Dette er særligt nødvendigt for det stigende antal af unge under 18 år som bor på kollegier. Uddannelsesinstitutionerne i Nuuk har ikke kunne søge frafaldsmidler til kollegier da de ikke har kollegieansvaret. På spørgsmål om hvor de unge går hen, hvis de får hjemve eller har problemer, var svaret at alle elever er tilknyttet en vejleder på deres uddannelsesinstitution og at disse i første omgang bør kontaktes, hvis der er problemer udover de faglige. Der er tilknyttet en kollegieinspektør til hvert kollegium, denne person har også et ansvar over for de unge. I Aasiaat søges der så vidt muligt midler til samarbejde mellem psykologer og de unge der har problemer og dermed er i fare for frafald. Ligesom de unge har en god kontakt til de daglige vejledere. KAF havde også en cafe på konferencen hvor de besvarede yderligere spørgsmål. Der blev givet udtryk fra deltagerne over at man var glade for at KAF var blevet inviteret med til konferencen. Orientering og opsamling på faglige cafeer Cafeformændenes præsenterede deres cafeer og efter afholdelsen kom de med en kort opfølgning. USF cafe (Rosa A. Mørch, Martha Isbosethsen og Guluk Chemnitz) - Oplyste omkring klippekortet samt informerede omkring det nye registreringssystem. - Informerede omkring månedlige deadline for opgaver og udbetalinger. - Informerede omkring frafald, sygeorlov med mere. USF vejleder ikke de enkelte elever, men institutionerne og vejlederne, naturligvis med enkelte undtagelser. Alle uddannelsesinstitutionerne har en sagsbehandler i USF som de kan kontakte. De grønlandske Huse Århus og Ålborg (Anne Bang og Anne O. Clausen) - Informerede og diskutere de tre ansøgningsskemaer som kræves for uddannelse i DK. Cafeen viste hvor man finder ansøgningerne på internettet. - Cafeen fokuserede også på de sociale aspekter ved at flytte til DK. Det er dyrt at flytte til Danmark, hvilket de unge skal være opmærksomme på, det er f.eks. dyre husleje. De unge skal forberede sig på deres fremtidige studier, og på det at flytte til et andet land. - Der er flere unge mennesker under 18 der rejser til Danmark for at tage GU, forældre og elev skal være klar over det store ansvar de møder i Danmark. Efterskoleophold (Flemming Cederholm og Marianne Betseba Jensen) Der blev informeret om efterskoleophold i Danmark og i Grønland: Økonomidækning: Det er billigere at tage efterskole i Grønland. Det er gratis for familier med i indkomst. De der tager til Danmark har typisk bedre råd til at betale, her skal man være opmærksom på at man selv skal dække udgifter til studieture, medicin med mere, samt sikre at der er en kontaktfamilien hvor eleven kan tilbringe ferierne. Indstilling fra rådgivningslærerne omkring blandt andet sprogkundskaber: Sprogvanskelighederne ved efterskoleophold i Danmark er alvorlige, nogle skoler har bedre 3

4 grønlandske ressourcer end andre. Derfor er det vigtigt at vejlede eleverne til en skole der har de bedste forudsætninger for at kunne give eleven et godt ophold, alt efter hvilke forudsætninger eleven har. Her kom en kommentar fra deltagerne om, at man tidligere tog på efterskole i DK for at lære dansk. I dag vil efterskolerne ikke optage elever, når eleven ikke kan dansk, dette er et problem. Der blev stillet spørgsmål til hvilke muligheder der er i DK for sprogundervisning for unge grønlændere. DGH vil undersøge mulighederne. DGH Odense har søgt midler fra frafaldsinitiativet til dansk undervisning af eleverne. DGH rolle i forhold til efterskolerne : Der udgives snart dvd materiale og information til rådgivningslærer i Grønland omkring efterskolerne i Danmark. Der er ikke nok vejledning til og fra efterskolen. Vejlederne skal huske at informere om sociale problemer forud for efterskole ophold både til DGH og Efterskolen. De grønlandske efterskoler : Flemming takkede vejlederne for hurtig ekspedering af ansøgninger til den nye efterskole i Maniitsoq. 150 unge grønlænder har i disse dage fået afslag på efterskoleopholdet, mens ca.50 er blevet optaget. I visiteringen af elever har man kigget på at man skal have afsluttet 9-10 kl. + standpunkts udtalelser, læse- og skrivesvage, lige fordeling af køn, lige fordeling på de tre linjer, og det har været målsætning at have et elevhold med repræsentanter fra hele Grønland. Kriterierne for optagelse er blevet fastsat af bestyrelsen i samråd med Villads Villadsens anbefalinger. Efterskolerne i Grønland optager i udgangspunktet kun elever der har været til eksamen i folkeskolen, men med forbehold for de 10 læse- skrivesvage pladser. Det faglige indhold til de læse- og skrivesvage elever er endnu ikke på plads. Men der arbejdes på sagen. Først år optages der 10 elever med problemer. Begge efterskoler underviser på dansk og det er et af de obligatoriske fag. Eleverne går til eksamen på efterskolerne og målsætningen er, at de i fremtiden også kan få det eksamensgivende år på efterskolen. Der efterspørges en efterskole eller uddannelsesinstitution med grønlandsk islæt. VUC er en god mulighed i Danmark, men det er ikke støtteberettiget. Sprogcenterets deltagelse på vejlederkonferencen blev efterlyst, da det er sprogcenteret som står for vejledning til efterskole i Danmark. Forslag fra deltager om at oprette en mulighed for 2 års efterskoleophold i Grønland. KAF Under cafeen blev KAF opfordret til: - at søge midler fra frafaldspuljen til madmorordninger, specielt sikre gode forhold for de yngste elever. - blive bedre til at samarbejde med institutionerne - Forsøge at indlogere elever fra samme uddannelse sammen. KAF håber på at få lov til at oprette en vejledningsstilling i KAF, og de opfordrede til at information omkring frafaldspuljen skal være mere synlig på IINs hjemmeside. 4

5 Skoleophold i Danmark (Anne Vagner, Naja Lyberth og Susanne Møller) På grund af flaskehalse i Grønland opfordre selvstyret flere til at være opmærksomme på det frie geografiske uddannelsesvalg mellem Grønland og Danmark. I Danmark er der f.eks. mulighed for skolepraktik på nogle erhvervsuddannelser, samt skolehjem og opsyn. Denne cafe informerede omkring de mange muligheder. Under cafeen blev det gjort klart at det er Piareersarfiit har ansvar for de elever der skal på skoleophold i Danmark, fordi der ikke er en brancheskole i Grønland. f.eks. frisører, murere med flere. Det er også Piareersarfiit der har ansvaret for elever, der vælger at tage hele deres uddannelse på en dansk brancheskole og have deres praktik i Grønland. Der findes i dag en ældre procedurebeskrivelser for hvordan Piareersarfiit skal forholde sig til erhvervsskoleeleverne i Danmark. ISN vil arbejde på at få opdateret proceduren. DGH understregede at det at tage en uddannelse i DK ikke er for alle, derfor er der et stort vejledningsansvar hos PIA. Udvekslingsophold v. Teit Groth Ved at rejse ud lærer man også mere om sit eget land, fordi man får et sammenlignings grundlag. Cafeen informerede om de mange muligheder for at rejse ud, og at der er mulighed for god økonomisk støtte til elever under udveksling. Samtidig har vi fordele igennem de netværks vi i Grønland samarbejder med. Cafeen informerede om de forskellige adgangskrav der stilles for udveksling, samt visumregler med mere. Forholdet mellem at tage en hel uddannelse eller udveksling blev diskuteret. Det kan være svære at blive optaget på et udenlandsk universitet til en hel uddannelse. Overgangen til et andet samfund blev også diskuteret. En blid overgang for folk fra kysten er først at tage uddannelse i Nuuk. 57 vedrørende støtte til studierejser dækker ikke erhvervsuddannelser. Grønlands Center for Vejledning og Nordplus v. Sonja Christensen, og Johannes Jensen Siden sidste vejlederkonference har vejledergrunduddannelsen fået en ny studieordning som cafeen informerede om. Der udbydes også et forsøg med overbygningsuddannelse til vejledergrunduddannelsen i efteråret 2011, hvorefter man skal se om det skal køre frem over. Der blev ligeledes informeret om de mange muligheder for vejledningsnetværk på tværs af Norden og støttemuligheder igennem Nordplus. Behovet for at klæde vejlederne på til den vanskelige samtale blev diskuteret. Der var enighed om at vejlederne selv må sætte grænser, og i hvert fald grænse før det bliver terapi. Mange har det svært fordi der ikke er mulighed for at henvise til en psykolog. Her skal politikerne råbes op. Under cafeen kom der en række input til forbedringer af siden, blandt andet - Galleri med billeder af alle dimittender, information til ordblinde, f.eks. som lydfiler - Flere oplæg fra studerende om deres egne erfaringer, stile og oplevelser mm. 5

6 - Forslag om netværk, hvor de unge kan få råd fra rollemodeller, eks. Palle som tandlæge. - Konkrete rettelser til fejlinformationer på siden. Derudover kom der ønsker om mere vejledningsmateriale til folkeskolen på grønlandsk. For at sunngu er opdateret er det vigtigt at alle hjælper med at sende opdateringer og gode historier fra egne institutioner, samt orientere når der findes fejl på siden. Derudover er det vigtigt at alle opdaterer deres egne hjemmesider, som sunngu oftest linker til. Hanne Søgård er ansvarlig for opdatering af siden, Fredag d. 1. april Motivationsoplæg, en personlig historie ved Ane-Sara Eliassen (se bilag 7) Ane-Saras familie er ikke uddannede og der er mange alkoholikere i hendes familie. Hun er den først der har taget en uddannelse. Hun er 31 år og har tre børn. Før hun startede på Piareersarfiit havde hun ingen selvtillid og vidste ikke hvad hun skulle med sit liv. Først fik hun afslag til Piareersarfiit, men fik dispensation fra selvstyret. Efter et år i Piareersarfiit udviklede hun sig meget, og besluttede sig for at blive lærer. I Piareersarfiit fik hun mange venner og god vejledning. Efterfølgende fik hun afslag til GU Aasiaat, blandt andet fordi hun ikke havde haft fysik, hvilket hun klagede over hvorefter hun kom på ventelisten. Hun ringede til rektor hver dag i 2 måneder, hvorefter hun blev optaget på 1årig GU. Efterfølgende ansøgte hun til og blev optaget på seminariet. Nu er hun i gang med læreruddannelse og vil gerne sige tak til Johan Kleeman for god støtte og vejledning. Hun har aldrig haft problemer med at lære dansk. Hun blev motiveret på grund af et radiooplæg fra Inatsisartut hvor de sagde at de ikke havde brug for uudannede grønlændere. Kommentar: Succes historier som denne skal promoveres mere. Mentorordninger ved Tom Petersen (se bilag 8) Kommuneqarfik Sermersooq laver et mentorprogram for unge udsatte. Tom er ansat som projektleder, han har erfaringer fra Grundfoss hvor man manglede unge til at tage uddannelse, mens lokalsamfundet havde problemer med unge kriminelle. Erfaringerne viste at det ikke var det faglige som holdte de unge tilbage, men de sociale værktøj hos de unge, derfor fokuserede de på at udvikle disse kompetencer. I Grønland er der nogle steder en restgruppe på 50%, hvilket kan sammenlignes med de tosprogede i Danmark. Han præsenterede Den onde cirkel af sociale problemer, denne cirkel kan brydes ved uddannelse. I en undersøgelse fra IIN fortæller de unge at det er sociale problemer, svært ved at komme op om morgnen, svært ved at forstå undervisningen - hvilket for dem til at falde fra. 6

7 De skal have hjælp til at styrke deres privatliv. Fra folkeskolen til erhvervslivet er der stort frafald, i det hele taget er overgangen svære. Derfor skal der skabes kontakt med de unge før de slutter i 10 klasser til den næste uddannelse, her skal der kobles en mentor på. Det kan både være frivillige mentorer eller mentorer ansat skolen, virksomheden eller kommunen. En mentor er en rådgiver og ven. Den voksne kontakt skal hjælpe de unge til uddannelse. Man kan ikke pålægge de unge en mentor, men tilbyde de unge en mentor som kan hjælpe til at udvikle den unges talenter. I stedet for at fokusere på problemerne skal man fokusere på de unges muligheder. I Danmark har man uddannet lærer til at blive mentorer, frafaldet for dem der havde mentor faldt til 0. Princippet er en voksen til en ung. Ofte kan psykologhjælp afhjælpes med en god voksen kontakt, mange unge der falder fra er ensomme. I Nuuk uddanner man lærer til at være mentorer. Tom har talt med virksomheder hvilket gav 40 praktikpladser af 3 måneders varigheder. Grønland har en fordel ved at have virksomheder der gerne VIL hjælpe de unge, de ønsker at tage et socialt ansvar. Medarbejderne fra virksomhederne skal på uddannelse hvilket giver 40 nye mentorer i virksomhederne. I kommunen bliver der ansat en person til udelukkende at servicere mentorerne. De unge bliver fundet af socialforvaltningen, hvor de unge ledige som de tror mest på bliver valgt ud så virksomhederne først får gode erfaringer, senere kan man så også tage de mere svære sager. I Danmark arbejder man med unge helt ned til 12 års alderen. I dag kan virksomhederne i Nuuk kontakte kommunen for at få en mentorordning med en ung. Deltagerne er velkomne til at skrive til Tom for evt. deltagelse på kursus i efteråret Netværksoplæg ved de fire kommuner Sermersooq Paamiut: Netværket startede sidste år og har inviteret GCV. De holder møde hver måned. Møderne bliver lagt ud på vejlederportalen. Sermersooq Nuuk: Netværket er ved at blive startet op i Nuuk, men det kan blive meget stort og det vil kræve meget arbejder, men der er stor behov for det. På sigt vil de forbedre og konkretisere netværkets indhold og formål. De vil indkalde til møde i næste måned. Indkaldelsen vil i første omgang være meget bredt og derefter forestiller man sig, at den vil blive indsnævret. De har ladet sig inspirere af Aasiaats netværk og vil også gerne have input fra andre. Når det starter vil de også se på hele Sermersooq Kommune. De forestiller sig bl.a. at de kunne deltage i uddannelsesdage m.m. De håber, at alle, der har med vejledning at gøre vil komme, når det bliver indkaldt til møde. Qaasuitsup Kommune, Aasiaat: Netværket er ikke startet endnu i hele kommunen, men i Aasiaat er den godt i gang. Pia., GU,socialkontoret og arbejdsmarkedskontoret holder møde engang imellem. På mødet bliver enkelte elevers sager drøftet. Når netværket skal holde møde, bliver lederne på skolerne også indkaldt. 7

8 Spørgsmål.: Har man overvejet at inddrage virksomheder? Air Greenland og Royal Greenland og Arctic Line er blevet inddraget i Nuuk, men det vil være ønskeligt med flere, når netværket kommer op og køre. I Aasiaat har man overvejet at inddrage virksomhederne, men det er ikke sket endnu. Kommune Kujalleq, Qaqortoq: Netværket startede op for 10 år siden. Netværket består af Piareersarfik, N.I. GU, socialkontoret, og folkeskolen. I august starter man forberedelser til uddannelsesmesse til november. Uddannelsesinstitutioner bliver inviteret til messen og ellers sker der en del forberedelser. Når netværket kører, sker der mange ting og man får meget ud af det. De håber, at andre vil starte et netværk. De inddrager blandt andet folkeskolens ældste klasser og snakker med dem om deres fremtid. Kommune Kujalleq, Narsaq: Folkeskolen holder møde med Piareersarfik vedr. de ældste klasser. De har også kontakter med Qaqortoq, hvor de ældste klasser besøger Qaqortoq, GU m.m. og prøver at gå på GU. De vil holde møde med virksomheder omkring de ældste klasser vedr. praktik m.m. Netværket samarbejder både med INUILI og virksomheder Kommune Kujalleq vil holde et seminar og der vil de snakke om, hvordan de skal lave en mere ensartet vejledning. Qeqqata Kommunia, Sisimiut: De har ikke et vejledernetværk,. Men de har til huse sammen med arbejdsmarked og PPS og har derfor et tæt samarbejde. De har også samarbejde med Qasapermiut (institution for unge) da de har en elev, der har ADHD. Derfor er det vigtigt med samarbejde. Når der er ansøgningsrunde samarbejder de med Brancheskolerne og folkeskolen. De indkaldte virksomhederne i januar måned til fyraftensmøde. I samarbejde med Sanaartornermik Ilinniarfik arrangerer de uddannelsesmesse. Qeqqata Kommunia, Maniitsoq: Vejledningsnetværk er ikke blevet implementeret ordentligt endnu, men de er i gang. Udgangspunktet er Piareersarfiit, og følgende instanser skal indgå: fritidsforvaltningen, ATI, Folkeskolen, og bygdekontorerne vil i fremtiden gerne integreres i netværket vi skal drøfte hvordan det bedst gøres. Organiseringen for netværket er fortsat under udvikling. Der afholdes netværksmøder hvor der følges op på sager, og opgaver fordeles i mellem parterne (power point viser hvor de forskellige henviser sig). Man har et ønske om at de fremtidige netværksmøder skal have formål og være aktuelle. Dette er bestemmende for hvor ofte de skal mødes. Netværket skal blandt andet stå for planlægning af : Procedure for ansøgningsrunden, aktiviteter på kulturnatten, kollektiv og individuel vejledning, Nøglehullet = miniuddannelsesmesse hvor virksomheder og institutioner og uddannelsessøgende mødes, arbejdsmarkedskontorets indsats overfor voksne. Der skal ske udvikling indenfor kommunikation, kompetenceudvikling af vejlederne og koordination af vejledningsindsatsen i Maniitsooq. I forhold til koordination af vejledningsindsatsen har man tidligere haft det som fast indsats hvor der blev fuldt systematisk 8

9 op på dem der ikke går videre. I dag har vi ikke den store viden om denne gruppe. Det er væsentligt at vi får fulgt op på denne gruppe. Tilføjelse fra Sisimiut (folkeskole rep): I Sisimiut har vi et netværk mellem HTX, GU, BA og sprogcenteret vi har en løbende kontakt og dialog. Vi har en meget tæt kontakt med sprogcenteret omkring efterskole og AFS. Folkeskolen samarbejder ikke så tæt med Piareersarfiit, fordi deres afgangselever er for unge til Piareersarfiit. Målsætningen må være at der bliver mindre brug for Piareersarfiit til uddannelse og vejledning af folkeskole da det skal ske på folkeskolen. På de to folkeskoler er vejledere, som har ansvar for at tilse og besøge bygdeskolerne og besøge forældrene, så de også får vejledning. Vi samler dem der søger erhvervsuddannelse i foråret. Men det er meget forskellige hvordan Piareersarfiit i de forskellige byer forberede eleverne på erhvervsuddannelserne. Her er det en god ide allerede at samle dem i foråret. Tidligere havde man praktikvejledning i Nuuk, hvilket kunne være en fordel at tage op igen. KAF: Vil gerne inddrages i diverse netværk også på kysten, da vi allerede har meget kontakt med alle uddannelsesinstitutionerne. De vil også meget gerne indkaldes til div. arrangementer Studenterrådgivningen Nuuk v. Jette Eistrup (se bilag 9) Baggrunden for oprettelse er at mange studerende havde behov for et sted at henvende sig. Hun har oplevet, at mange henvendelser ikke havde at gøre med studieproblemer, men af sociale og psykiske problemer, men der var ingen sted at henvise dem til. I forbindelse med sit arbejde i selvstyret kom hun til at tale med Naja Nathanielsen, hvor de snakkede om studerende med problemer. De tog kontakt med GU og de henvendte sig til initiativet. GU stillede lokaler og Naja stod for det. I dag er det universitetet der står for det praktiske. Det overordnede formål er at mindske frafaldet på uddannelse. Tilbuddet er derfor åbent for alle på uddannelser efter folkeskolen. Studenterrådgivningen er et supplement til den almindelige rådgivning og mulighed for samtaler med en profession/psykolog Studenterrådgivningen har hjulpet den enkelte videre i sundhedssystemet, når der behov for det. Den enkelte studerende skal henvende sig til sin vejleder på uddannelsen. Det er nok at den studerende siger at vedkommende har brug for hjælp, det behøver ikke at blive forklaret hvad problemet konkret er. Vejlederen laver derefter en indstilling til Studenterrådgivningen i Nuuk (MISI) hvor psykologerne fordeler sagerne imellem sig. Uddannelsesinstitutionen får derefter at vide hvor lang ventetiden er. Pt. Er ventetiden omkring 3-4 måneder. De fleste studerende fortrækker at gå til psykolog efter skoletiden for at undgå fraværd. Misi opfordrer derfor til at det ikke bliver regnet som fraværd, så de studerende i højere grad kan gå til Psykolog i dagtimerne. Det vil muligvis være med til at kunne nedbringe ventetiden. Der er kønsproblematik i forhold til henvendelserne det er primært kvinder der henvender sig. 9

10 Ca. 24% har selvmordstanker, hvilket passer med Paarisa generelle oplysninger for samfundet. Seksuelle krænkelser er stadigvæk et meget stort problem. Det er tit i nye situationer, eks. Ved start på uddannelse, kan folk føle sig meget sårbare og i sådanne situationer kan den sociale bagage komme til at fylde rigtig meget. Mennesker, særligt unge mennesker, er meget sårbar i overgangsfaser. I samfundet er der en del rådgiver og vejledere på de enkelte institutioner, men det er i overgangene at der meget ofte mangler en ekstra hånd for at kunne håndterer overgangen succesfyldt. Nogle af de personer der får hjælp i studenterrådgivningen vælger bagefter at afbryde deres studie, på baggrund af en forøget selvindsigt. Unge i overgangssituationer fra barndomshjem til ungdomsbolig eller lignende er særligt udsatte i forhold til selvmord. Unge kan især falde imellem to stole hvis de bor på skolehjem langt fra deres hjem og klare sig dårligt i skolen og kommunikationen mellem de voksne der skal tage hånd om eleverne ikke er i orden. Der glemmes nogle gange at det er skolehjemmet der er hjemmet, men nogle gange er det ikke særligt hjemligt at være på disse skolehjem. Unges hjem under deres uddannelse skal være i orden og der skal være en koordinere og kommunikation mellem de voksne som har det overordnede ansvar for eleverne både i undervisningstiden og på kollegiet Der mangler voksne hænder der griber fat i de unge der ikke er kommet videre i uddannelse direkte efter folkeskolen, og giver en kvalificeret vejledning. Det som gør livet værd at leve er at have en følelse af der er sammenhæng i livet og at man har mulighed for at påvirke sin situation. For en ung som har svært ved at se hvad de kan gøre kan en kærestesorg eller lignende være nok til at udløse et selvmordsforsøg eller selvmord. Der er behov for at de voksne tør lytte til de unges problemer. I 2010 var der 60 selvmord i Grønland. Paarisa kan bruges i netværksarbejde og i andre sammenhænge. De tager rundt på kyste og afholder kurser for forebyggelsespersonalet, og hvis der er plads på kurserne er eksempelvis vejledere meget velkomne til at deltage. Eftermiddagens 3 workshops Deltagerne kunne vælge at deltage i én af de tre workshops. Under hver workshop var der inviteret flere personer udefra til at deltage. Vejledning af lærlinge ved Naja Lyberth og Kirstine Borch Kontaktforummet vedr. forbindelse mellem BR-skoler og Piareersarfik skal arbejde videre med input, som kommer fra diskussionen. Løsningsforslagene som kom frem af de mange diskussioner er kort sammenfattet her: Trepartssamtaler: 10

11 Det er et ressourceproblem, men måske også et prioriteringsproblem. Brancheskolerne kan lægge trekantssamtalerne ind i uddannelsesforløbet, så Pia. Bliver husket på at afholde dem. Brancheskolerne skal udvikle materiale for hver uddannelse om hvad de forventer af samtalen. Samtalen skal holdes en gang om året, og ad hoc hvis der opstår problemer. Godt at dele samtalen mellem det sociale til Piareersarfiit og faglige af brancheskolerne. Procedure herfor skal opdateres af departementet for erhverv og arbejdsmarked. Afklaringsopgave omkring Hvem der gør hvad på kort sigt og på lang sigt skal der være mere platform baseret vejledning. I dag er der problemer med at få holdt samtalerne fordi der ikke er økonomi til at rejse ud til de forskellige bygder i yder distrikterne. I forhold til introforløbende kunne man samle alle der skal på uddannelse i oktober hvor skoleopholdende starter på BS. Introforløb for dem uden lærersted, hvor står det i lovgivningen at de har krav på løn under introforløb. Svar: Direktoratets undervisningsmateriale fra I Nanortalik samler de alle i oktober til et intro forløb. De administrative problemer: Skole praktik forløbende skal lægges ud så virksomhederne kan planlægge ud i fremtiden, så man kan planlægge ud i fremtiden. Det administrative arbejde bør lettes ved nye IT systemer. Opdaterede hjemmesider, med information omkring praktikken Bedre samarbejde mellem Piareersarfiit i mellem byerne når lærlingene flytter. Her er der for uens praksis Flere lærepladser: Hvis ikke Piareersarfiit har penge til opsøgende arbejde, skal pengene findes under uddannelsesplanen. For de mindre byer er det ikke let at finde nye praktikpladser Delepraktik blev diskuteret, her skal man være opmærksom på at det skal forblive virksomhedens lærlinge. Ikke skolepraktikpladser nok i GL, det ville være godt at etablere så der bliver mere fleksibilitet i forhold til kortere ophold. 2 årige praktikpladser vil i fremtiden blive muligt i forhold til NI. Bo Nørreslet præsenterede hjemmesiden denne hjemmeside vil blive promoveret yderligere i Hjemmesiden er til virksomhedens vejledere, og sætter fokus på alle de områder elevens skal lærer. Siden indeholder en række informationer og skemaer om f.eks. evaluering af lærlingepladsen. Skemaerne kan bruges som de er eller til inspiration. Søge funktionen hjælper til at give et godt overblik Overgangsvejledning mellem Gymnasiet Videregående uddannelser ved Lotte og Janus Chemnitz Kleist Unge på de studieforberedende uddannelser er ikke altid godt nok informeret om hvad de kan bruge deres uddannelse til bagefter. Derfor sætter denne workshop fokus på øget brobygning 11

12 mellem de studieforberedende uddannelser og de videregående uddannelser i Grønland og udlandet. Referat af indledende diskussion: Repræsentanter fra; Ilisimatusarfik, GU, USF, Grl. Hus i Aalborg, Odense og Århus, Sanilin, Piareersarfik Nuuk og Ilinniarfissuaq Naja fra journalistskolen indledte med at fortælle at deres studerende generelt var meget bevidste om at de ville være journalister. Men de brugte typisk et helt år på at rette op på de studerendes sprogkundskaber i både dansk, grønlandsk og engelsk. Kan mærke der er et generationsskifte i gang. De studerende er mere engagerede og kommer oftere direkte fra GU. Flere har brug for psykologisk bistand, da de har en tung bagage med hjemmefra. Men der er lang ventetid på hjælp. Suzanne Møller fra PI fortalte, at det faglige niveau er højere end tidligere. Men de akademiske kompetencer er ikke gode nok. De studerende har svært ved at arbejde med projektorienterede opgaver. Har svært ved at søge vejledning, søge hjælp og skal trænes op i bl.a. at strukturere en opgave og opgaveløsning. Svært for de studerende at skulle læse så meget litteratur, der er stort pensum og overgangen bliver derved svær. Et af de grønlandske huse i Danmark kunne fortælle, at de oplever at de studerende har svært ved at følge med i det meget læsestof. De grønlandske mangler ift. de danske studerendes diskussionsfærdigheder. Man må også konstatere, at der altid vil være nogle der vælger forkert, det er svært valg at træffe. Birgitte fra Ilisimatusarfik nævnte at de problemstillinger og manglende færdigheder der efterlyses i GU kan føres tilbage til folkeskolen, da GU er nødt til at arbejde med at udvikle kompetencer, der burde have været udviklet i folkeskolen. Det er svært for de unge at ikke at have mødepligt, det er svært at forberede de unge på de nye og højere krav. Studieklip gør det heller ikke nemmere at lave forkerte valg. Ilisimatusarfik har forsøgt sig med at lade de tidligere og nuværende studerende komme og fortælle om krav og forventninger til studierne på Ilisimatusarfik. Det gav en rigtigt god gejst og forventninger, men et halvt år efter, så er det de samme problemer de studerende står med, selvom de ellers har tilkendegivet at de har forstået de nye og højere krav. Og Ilisimatusarfik kan mærke at de unge ikke er så gode til dansk længere. Sanilin kunne konstatere at de har de samme udfordringer. Ilinniarfissuaq kunne fortælle at niveauet er højere i dag, men at det giver nye udfordringer når de studerende er yngre. Deres studerende har også problemer med at arbejde i studiegrupper og søge hjælp. Grl. Hus i Århus modtager af og til helt urealistiske studieansøgninger. GU kunne fortælle at de hvert år har 3 dage med uddannelsesvejledning og der er altid mulighed for at de studerende kan henvende sig til en studievejleder. Men de unge bruger ikke muligheden for vejledning. Og de unge bliver yngre og yngre og der mangler en studie/skolekultur fra folkeskolen. PI holder åbent hus og giver dermed unge mulighed for at komme og følge undervisningen og snuse til uddannelsen. 12

13 Det Grønlandske Hus i Aalborg kunne konstatere at det var svært for de unge pludselig at være et nummer mens de tidligere var et navn. GU vejleder de unge til først at sætte sig ind i den uddannelse de ønsker at tage, derefter tage kontakt til uddannelsesstedet med evt. spørgsmål og så til sidst at tage kontakt til de grønlandske huse. Ilisimatusarfik gjorde opmærksomme på at de har en Tutor-ordning. Lotte rundede af med at lade folk vælge én af fire grupper, for at arbejde videre med forslag til hvad man kan gøre for at afhjælpe ovenstående problematikker. Fremlæggelse af gruppearbejder Gruppe 1: Kom med 2 konkrete forslag 1) Der opfordres til at GU/HTX og Universitetet arrangerer temadage om det at være studerende på en videregående uddannelse. På temadagene kunne erfarne studerende fortælle om deres hverdag, det er vigtigt det ikke kun er lærere. 2) Derudover blev det foreslået at afholde en inspirationsworkshop i Nuuk Gruppe 2: Det blev foreslået at skabe et bedre samarbejde mellem elevrådet på GU og studenterrådet på Universitetet, fordi kontakten mellem eleverne anses som værende vigtig. I det hele taget skal der strammes op på kommunikationskanalerne, blandt andet på så de unge ikke misser vigtige deadlines. Derudover skal netværket mellem vejlederne på tværs af institutionerne styrkes. Gruppe 3: De grønlandske huses ordninger med coach, er finansieret under frafaldspuljen, de anbefaler ordningen. Mange falder fra 1 G., måske fordi egnethedserklæringen fra folkeskolen bliver givet til for mange der måske i virkeligheden ikke er egnethed. Derudover bliver eleverne der starter på GU yngre, hvilket også skaber risiko for øget frafald. Diskussion omkring uddannelsesstøtten: Hvorfor er støtten ændret fra hjemme- og udeboende til om man er over eller under 18 år? De studerende på PI er voksne og har andre udgifter end mange unge studerende. De studerende i DK har højere udgifter og sværere ved at finde job i DK og derfor sidder hårdt økonomisk. Endvidere er de langt væk hjemmefra. Det blev foreslået at USF differentiere støtten så videregående får højere støtte end GU eksempelvis. Det virker desuden urimeligt at elever på Piareersarfiit får 4500,- uanset om de er over el. under 18 år. Gruppe 4: Snakkede meget om forskellene i kravene på GU, HTX og universitetet. De forskellige undervisningsformer i hverdagene, mødepligt kontra ikke mødepligt og opfølgning på lektielæsning. Kan man forberede de studerende bedre til de nye forventninger? Det blev foreslået at Ilisimatusarfik kunne fremlægge projekter og lign. på GU. 13

14 Der blev talt om at etablere et øget samarbejde over fælles undervisningsemner. F.eks. kan man lægges bachelor- og kandidatspecialer ud på websiderne, så de kan bruges som supplement til undervisningen på GU og HTX. Hvad gør vi på mandag? Nye lærere starter hvert år og mangler netværk og kontinuitet. Det vil være en fordel at have en liste over ressourcepersoner og kontaktpersoner på de forskellige institutioner. En sådan liste kunne evt. figurere under vejlederportalen og administreres af Vejlederforeningen. Sunngu er fælles og kan måske bruges! Netværk på Vejlederportalen kan laves for alle, blot de beder om login-adgang. Det skal være en kultur at man bare ringer rundt til hinanden og spørger, hvis man har en ide eller et spørgsmål. Vigtigt at vejlederne også melder ud i det offentlige eks. gennem læserbreve, så befolkningen og politikere bliver opmærksomme på problemerne. Vejledning af de ældste og i folkeskolen ved Anne Vagner Folkeskole: Hvor ser vi udfordringerne? Der er mange unge, der ikke er klar til erhvervsuddannelser og mange af dem er ikke vejledt om hvad der kræves og mange af dem er, umodne. Kommunikation i forhold til forskellige instanser. Cpr-nr. kan ikke gives videre. Standser tit det videre arbejde. Mange unge er meget lukkede og kan være svært at komme ind på levet. Vejlederne skal klædes bedre på. Man skal have den empatiske tilgang. Strukturering af tid. Vejledning kan ikke løse alle problemer. Hvad er det vejledning kan hjælpe med og hvornår. Når en vejleder kun har 10 timer om uge, kan man ikke nå ret meget. Der er meget forskel på forholdene alt efter hvor man kommer fra og fra institution til institution. Stor den af eleverne forsvinder fra systemet, når de ikke kommer i gang med en uddannelse. Der er ingen tilbud til dem. Der er stor mangel på vejledningsmaterialer på grønlandsk. Folkeskolelever har ikke meget forståelse for hvad man kan tage af uddannelser. Løsninger: TEA register skal kunne bruges af alle Vejlederne skal klædes bedre på til at vejlede vanskelige elever. Der skal ske en professionalisering af vejleder. IMAK 14

15 Ensartet funktionsbeskrivelse i forhold til vejledning. Vejledning hele vejen op i folkeskolen Dialog mellem vejleder og forældre og elever. Tilgangen til forældre skal være mere positiv. Forældrene skal fortælles om de uddannelsesmuligheder, der er. Personlig udvikling, mere ansvarlighed, sociale relationer, færdigheder m.m. Indførelse af fag i folkeskolen, erhvervsvejledning. Lærerne skal kræve mere af eleverne. Man er for eftergivende. Når man ikke har lært at der bliver stillet krav, bliver der problemer senere hen. Rådgivningslærerne skal fungere som mentorer, selv om eleverne er gået ud. Vejledningerne skal gøres nemmere. Succeshistorier skal fremhæves mere. Mindre størrelse af overgangen fra institution til en anden institution. Brug netværket og brug hinanden. Man har brug for forældrevejledning. Mulighed for gennemførsel af frivillig Evaluering af konferencen Udtalelser nævnt af min 3 personer ved udfyldelse af et spørgeskema: Hvad har været godt: Meget flot, bredt og inspirerede program De forskellige workshops og cafeer var aktuelle og relevante, specielt på 2.dag hvor man kunne gå i dybden med et emne. Godt med deltagelse fra KAF Tiden er blevet udnyttet optimalt Bred deltagerliste. Få sat ansigt på samarbejdspartnere og gense gamle venner Mange gode input fra forskellige aktører. Specielt blev følgende inlæg fremhævet; Anne Sara E., Parisa, Tom Pedersen og KAF. Viden om regler og elevvejledning jeg ikke kendte, men kan bruge i det daglige Alt har været godt Sammenhæng og fortsættelse af sidste års vejlederkonference Dygtig tolk Hvad har været mindre godt: Forskydningen mellem workshops på den første dage var rodet, og det var svært at gennemskue hvornår cafeer startede og sluttede. Derudover var der ikke nok tid til spørgsmål i cafeerne. Konferencen burde vare længere end to dage. Bagerst i salen var det svært at se power points og høre oplæggene Nogle kunne ikke overholde tiden for deres fremlæggelser eller spørgsmål Deltagere på 2. Dags workshop havde ikke samme forudsætninger som dem der havde deltaget i hele konferencen. Nuuk er ikke den bedst by til konferencer da vi går glip af vidensudveksling om aftnen. For mange pauser og for meget god mad 15

16 Har der været et passende forhold mellem oplæg og aktivt individuel deltagelse? Hvis nej, hvad kunne vi gøre anderledes? Der har været et passende forhold mellem oplæg og gruppearbejde. Cafee modellen bidrog med meget viden og aktiv deltagelse Nogle fremlæggelser var lange og man kunne ønske sig mere gruppearbejede Der har været tilpas tid til at netværke. Godt med input ude fra. Hvordan har emne fordelingen været på konferencen? Er der emner vi mangler at tale om? (nogle af besvarelserne havde sammenfald med sidste spørgsmål vedr. Emner til næste år, hvorfor de er medtaget der) Der har været en god emne fordeling, som har givet mange nye input. Mere fokus på studiestøtte Mere handlingsorienteret: Hvem gør hvad for at forbedre vejledningen når konferencen slutter? Har de praktiske informationer før konferencen være gode nok? Hvis nej, hvorfor ikke? Ja de har været gode, - Dejligt at få svar på mails samme dag For udefra kommende deltagere kunne ønskes mere information omkring forplejning og indkvartering. Cafeformændende kunne have brug for flere informationer omkring logistik. Har de praktiske informationer under konferencen været gode nok? Hvis nej, hvorfor ikke? Ja, de har været gode. Ja, og under konferencen har jeg fået input til hvor jeg kan finde mere viden. Har tidspunktet på året været godt? Hvis nej hvorfor ikke? Godt tidspunkt, fordi den blev afholdt efter ansøgningsrunden. Tidspunktet ville have været bedre hvis det var før ansøgningsrunden, så vejledernes viden er opdateret. Ikke så godt for USF at lægge konferencen d.1. i en måned. Tralvhed på grund af kommende eksamen, flere foretrækker at konferencen afholdes i efteråret, eller før jul. Har samlingen af vejledere fra forskellige uddannelsesinstitutioner været godt? Hvis nej hvorfor ikke? Ja det er en stor fordel at mødes på tværs af institutionerne, og derigennem få mere viden om hinandens arbejde. Godt at få sat ansigt på de personer man dagligt har kontakt med. Godt for erfaringsudvekslingen og forventningsafstemning. Vi manglede sprogcenteret til spørgsmålet vedr. Efterskole. Hvilke tre emner er vigtigst at få drøftet på vejlederkonferencen 2012? Hvorfor? 16

17 Fokus på hvordan vi styrker studenterforeninger og elevråd så eleverne bedre kan bruge hinanden. I Viden omkring folkehøjskolernes rolle i det Grønlandske uddannelsessystem I Voksenuddannelse og vejledning af voksenlærlinge Karrierevejledning og værktøjer her til I Mere struktureret materiale til vejledning af lærlinge, samt hvordan vi som vejledere kan hjælpe til at skaffe flere praktikpladser. Frafald, herunder erfaringsudveksling, gennemførselsvejledning og tværgående projekter omkring frafalds forebyggelse. Vejledernetværket, også på tværs af hele Grønland og ikke kun i byerne. Ens arbejdsformer på tværs af alle Piareersarfiit Overgangen mellem uddannelsesinstitutioner, brobygning og hvordan vi undgår at tabe så mange efter folkeskolen. Samspil mellem skole og kollegie (hjem), initiativer rettet specielt mod kollegie samværet Elevens eget ansvar og emner som min fremtid. Mentorordninger, få en opfølgning af Sermersooqs brug af mentorer. Information fra cafeerne torsdag d. 31 skal med igen. Kompetanceudvikling og professionalisering af vejlederfaget, herunder vejledergrunduddannelsen. Vision og strategi for vejledningsområdet, herunder opfølgning på evalueringen af vejledningsindsatsen. Hvordan koordinere vi vejledningen bedre? Fokus på Studiestøtte, herunder hvordan økonomi kan fremme gennemførelsen og USFs proceduremappe. Flere succeshistorier, et af målene kan være at få dem bragt videre til de unge. Forældresamarbejdet Elektronisk vejledning, med erfaringer fra Danmarks e-vejledning Før og efter - vejledning af efterskole elever Opfølgning på Selvstyrets fokus på vejledning, f.eks. i forhold til at prioritere fuldtidsvejledere Mulighed for at vejledere fra Brancheskolerne kan mødes seperat, eller branche opdelte workshops. Fokus på vejledning af unge med særlige problemer, f.eks. ordblinde Sunngu Uddybning af Piareersarfiit DK-uddannelser, KOT-skemaer, Særaftaler IT-værktøjer, fælles netværk Vejledning af arbejdspladser Efterlysning af forskeligheder mellem Piareersarfiit,- de er for ensartede!! Liste over bilag Bilag 1: Palle Christiansens åbningstale Bilag 2: Deltagerliste Bilag 3: Program Bilag 4: Nyheder og info fra Selvstyret Bilag 5: Referat fra sidst års vejlederkonference 17

18 Bilag 6: Oplæg fra KAF Bilag 7: Motivationsoplæg Bilag 8: Mentorordning Bilag 9: Studenterrådgivningen Nuuk 18

God læselyst! Med venlig hilsen. Janus C. Kleist & Lona Lynge

God læselyst! Med venlig hilsen. Janus C. Kleist & Lona Lynge Nyhedsbrev Piareersarfiit eftera r 2013 Så er året 2013 snart allerede ved at være slut, og der er sket en masse ting i de respektive Piareersarfiit i hele landet. Det vigtigste er, at der er nogle borgere

Læs mere

Årsrapport 2014. fra. arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne

Årsrapport 2014. fra. arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne Årsrapport 2014 fra arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Forskning 1 Rapporten for 2014 omhandler følgende punkt: 1. Indledning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Kommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet.

Kommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Handleplaner for Gamle

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70

Læs mere

Oplægsholdere: Vivi Christiansen, børn og familie afdelingen, Flemming Enequist og Susanne Møller fra Piareersarfiit.

Oplægsholdere: Vivi Christiansen, børn og familie afdelingen, Flemming Enequist og Susanne Møller fra Piareersarfiit. Referat af handicaprådsmødet 15.november 2013. Deltagende: Karin Pedersen Thorsen, forkvinde, Nuuk Helene Josefsen, Nuuk Miijuk Miunnge, Tasiilaq (tidl. Ittoqqortoormiut) Jørgen Jeremiassen, Paamiut. Eli

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Nyhedsbrev Piareersarfiit forår 2013

Nyhedsbrev Piareersarfiit forår 2013 Nyhedsbrev Piareersarfiit forår 2013 Du sidder med den seneste version af nyhedsbrevet. Den har været længe undervejs, faktisk siden i 2011, dels på grund af at nyhedsbrevet ikke er blevet prioriteret

Læs mere

Initiativer for at mindske frafald

Initiativer for at mindske frafald Initiativer for at mindske frafald År / midler fra sektorprogrammet 2004 Udviklingsprojekter og Vejledningsprojekter 0,5 mio. kr År / midler fra sektorprogrammet Udviklingsprojekter Vejledningsindsats

Læs mere

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Projektforløb fra 1/8-31/12-2013. Deltagere: Lærerteam Inge-Lise Johnsen, Tine Ali Faraj. Skolevejleder: Christina Pedersen UU-vejleder Christel Eriksen Projektledelse:

Læs mere

Hvem gør hvad, hvornår?

Hvem gør hvad, hvornår? Hvem gør hvad, hvornår? Procedurer for Piareersarfik-elever på højskoleophold i Danmark Departementet for Erhverv, Råstof og Arbejdsmarked Februar 2014 Side 1 af 12 Indhold Ordforklaring... 2 Formål...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015

Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015 Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015 Selvstyret har bevilget 20 mio. kr. Kommunerne er medfinansierende med 10 mio. kr. Indsatsen er forankret kommunalt Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-01-2016

Læs mere

Cases: Snitflader og visitationspraksis (SKAL være alumne/ku-mail)

Cases: Snitflader og visitationspraksis   (SKAL være alumne/ku-mail) Navn: Cases: Snitflader og visitationspraksis E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: Start med at se de videocases, der hører til arbejdsarket og udfyld herefter arket.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul

UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul UDDANNELSESBESKRIVELSE Overbygningsmodul Unge og voksne med særlige vejledningsbehov Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om unge og voksne med særlige vejledningsbehov og opnår

Læs mere

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Marcus Dalro og Claus Kleemann Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Baggrund Koalitionsaftalens målsætninger om uddannelsesniveau

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Per Jepsen, Sune Frølund, Lars-Henrik Schmidt, Dag Munk Lindeman, Anna Fransgård, Mia Skjold, Anne-Marie E. Olsen, Thomas Rømer

Per Jepsen, Sune Frølund, Lars-Henrik Schmidt, Dag Munk Lindeman, Anna Fransgård, Mia Skjold, Anne-Marie E. Olsen, Thomas Rømer Uddannelsesfagudvalg for Pædagogisk Filosofi Mandag d. 20.4.2015, 13-15 Emdrup: A112 Per Jepsen, Sune Frølund, Lars-Henrik Schmidt, Dag Munk Lindeman, Anna Fransgård, Mia Skjold, Anne-Marie E. Olsen, Thomas

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvem gør hvad, hvornår?

Hvem gør hvad, hvornår? Hvem gør hvad, hvornår? Procedurer for Piareersarfik-elever på højskoleophold i Danmark Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked August 2010 Version 1.0. Indhold Ordforklaring...2 Formål...3 Tidslinje

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Stormøde Ilulissat 27. November Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland 2011 Opsamling på forslag og anbefalinger

Stormøde Ilulissat 27. November Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland 2011 Opsamling på forslag og anbefalinger Stormøde Ilulissat 27. November 2012 Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland 2011 Opsamling på forslag og anbefalinger Evalueringens formål Formålet med evalueringen var at undersøge: Vejledernes

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland. Vejledningen

Læs mere

Piareersarfiit Nyhedsbrev marts 2011

Piareersarfiit Nyhedsbrev marts 2011 Piareersarfiit Nyhedsbrev marts 2011 Velkommen til det første nyhedsbrev i 2011. Meget er sket siden det sidste nyhedsbrev udkom i maj 2010. Der har været ændringer i ansatte og undervisere på de forskellige

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge.

Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. 2 efter hver del af historien. Disse kan drøftes i mindre grupper

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Piareersarfiit Nyhedsbrev november 2011

Piareersarfiit Nyhedsbrev november 2011 Piareersarfiit Nyhedsbrev november 2011 Velkommen til efterårsnyhedsbrevet for Piareersarfiit. Ja, tiden flyver som altid vildt hurtigt af sted. Nu er der i skrivende stund (midten af november) allerede

Læs mere

Start i Skolepraktik på KTI. Vil du være. Tømrer?

Start i Skolepraktik på KTI. Vil du være. Tømrer? Start i Skolepraktik på KTI Vil du være Tømrer? Du sidder nu med brochuren om skolepraktikordningen, fordi du gerne vil være tømrer, men endnu ikke har anskaffet en praktikplads. Læs på midtersiderne om

Læs mere

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed Temagruppen : Kost og fysisk aktivitet Oktober 2012 Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed deltagere: 25 heraf 7 ufuldstændige gennemførte spørgeskemaer:

Læs mere

Rapport om ungdoms- og studenterrådgivningerne 2010-12

Rapport om ungdoms- og studenterrådgivningerne 2010-12 Rapport om ungdoms- og studenterrådgivningerne 2010-12 i forbindelse med initiativer til mindskelse af frafald på uddannelserne Departementet for Uddannelse og Forskning Oktober 2012 Ungdomsrådgiveren

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked

Piareersarfiit. Stedet hvor man forbereder sig. Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Stedet hvor man forbereder sig Departement for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfiit Overordnede formål for Piareersarfiit: Ved etablering af Piareersarfiit, er det overordnede mål, at

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Referat. Mødeforum UTA styregruppen. Sagsnr Dokumentnr Mødedato 19. januar 2009

Referat. Mødeforum UTA styregruppen. Sagsnr Dokumentnr Mødedato 19. januar 2009 Referat Mødeforum UTA styregruppen Sagsnr. 2007-10404 Dokumentnr. 2009-13328 Mødedato 19. januar 2009 Tid Kl. 9.30 11.00 obs: Mødet er forkortet med ½ time Sted UU ungevejledningen Jernbanegade 10, 1.

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of Aberdeen. Land: Skotland, UK

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of Aberdeen. Land: Skotland, UK US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of Aberdeen Land: Skotland, UK Periode: Fra:29. januar 2012 Til: 8. juni 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion:

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Gruppe nr. 1 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Skolehjem, overgang fra bygd til

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under sin efterårssamling i 2010 som dagsordenspunkt 68 et beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Det påvirker ikke assistentelevernes forløb på sygehusområdet ifølge Kirstine

Det påvirker ikke assistentelevernes forløb på sygehusområdet ifølge Kirstine Referat fra skole-praktikrådsmøde Mandag den 25. August 2008 9.30 12.00 på Randers Social- og Sundhedsskole Fra praksis: Lilian Gade Abrahamsen, Birgitte Sandahl Bogner, Line Kristensen, Susanne Pallesen,

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

3. Forventningsafstemning, rolle- og ansvarsfordeling

3. Forventningsafstemning, rolle- og ansvarsfordeling Referat Til stede: Rune esbjerg repræsentant, Cecilie næstformand, jeanett odense repræsentant, Sandra næstformand, Martin København repræsentant, Goar Aarhus repræsentant, Edwin formand, Christa dimittend

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

26. november Eftermiddagsdebat (frivillig) Det gode arbejde. Intro ved Signe Gredal Christensen, IIN.

26. november Eftermiddagsdebat (frivillig) Det gode arbejde. Intro ved Signe Gredal Christensen, IIN. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked [Navn 1] [Navn 2] [Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.] Godkendt referat fra stormødet i Ilulissat

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Sange fra Ilulissat Teenagedrømme i Grønland En dokumentar af Lotte Andersen Undervisningsmateriale Tema: Unge og deres fremtidsdrømme Klassetrin: 7. 10. klasse Marie Louise Lund Henriksen Kære Underviser

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Til medlem af Inatsisartut

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Der skal vederlagsfrit ydes alle borgere målrettet og kvalificeret vejledning om valg

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Du kan se og læse lidt om de forskellige aktiviteter senere i nyhedsbrevet. Med ønske om en rigtig god sommerferie, God læselyst.

Du kan se og læse lidt om de forskellige aktiviteter senere i nyhedsbrevet. Med ønske om en rigtig god sommerferie, God læselyst. Nyhedsbrev Piareersarfiit fora r 2014 Der er snart tid til sommerferie for de fleste Piareersarfik-centre, og vi er sikre på at eleverne er rigtig spændte på deres eksamensresultater samt bevisoverrækkelse

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 12. december 2011 efter indstilling fra lærermødet den 7. december 2011, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2011-2012 skulle

Læs mere

1. marts 2015. Stillingsprofil: 1. Beskrivelse af HF & VUC Nordsjælland. Stillingsprofilen indeholder:

1. marts 2015. Stillingsprofil: 1. Beskrivelse af HF & VUC Nordsjælland. Stillingsprofilen indeholder: HF & VUC Nordsjælland søger HFfuldtidsvejleder til Helsingør med tiltrædelse 1. marts 2015 Stillingsprofil: Stillingsprofilen indeholder: 1. Beskrivelse af HF & VUC Nordsjælland. 2. Opgavebeskrivelse.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf? NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere