Referat fra Vejlederkonferencen 2011 D. 31. marts-1. april i Nuuk. Torsdag d. 31. marts

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Vejlederkonferencen 2011 D. 31. marts-1. april i Nuuk. Torsdag d. 31. marts"

Transkript

1 Referat fra Vejlederkonferencen 2011 D. 31. marts-1. april i Nuuk Referatet fra vejlederkonferencen 2011 er udformet som et handlingsreferat med uddybende oplæg vedhæftet som bilag (se liste over bilag på sidste side). Torsdag d. 31. marts Velkomsttale (se bilag 1) Naalakkersuisoq Palle Christiansen (IIN) holdt velkomsttale Fællessang Præsentation af program ved Anne Vagner (se bilag 3) Info og nyheder fra Selvstyret ved Kirstine Borch (se bilag 4) Opfølgning fra sidste vejlederkonference i maj 2010 ved Anne Vagner Nedenstående punkter følger op på problematikker rejst på vejlederkonferencen 2010 (Referat fra sidste år se bilag 5): Som studerende på Ilimmarfik er man registreret 2 steder, både på Universitet og i USF s register. Da man i USF s system anser studerende som ikke-studieaktive når de har overskredet uddannelsen med 1 år, vil nogle studerende på Ilimmarfik skulle begynde at tilbagebetale deres studielån selvom de stadig er registreret som studieaktive i Ilimmarfiks system. Kontaktforummet mellem Piareersarfiit og brancheskolerne er blevet oprettet igen. Det er ved at blive undersøgt hvilke rammer persondatalovgivningen giver i forhold til at historiske bopælsattester lovformeligt kan udstedes af Piareersarfiit fremover. I øjeblikket må Piareersarfiit ikke ustede bopælsattesten, men det sker alligevel nogle steder. Orientering fra Vejlederforeningens formand Naja Sofie Pedersen Vejlederforeningen blev stiftet for et år siden. I det første år er der blevet brugt en del tid og ressourcer på medlemshvervning. Medlemsgebyret er 50,- per år. Der er vigtigt med løbende kontakt mellem medlemmerne og kollegaer i de andre nordiske lande. Men foreningen kunne desværre blot deltage med én repræsentant i den seneste nordiske sammenkomst som fandt sted på Island. Foreningen er blevet godkendt af de andre nordiske foreninger som en søsterforening. Af fremtidige opgaver for foreningen nævnte formanden samt deltager på konferencen følgende: Professionalisering af vejledningen Vejledning vedr. overgangsordninger og voksne Brug vejlederportalen til hvervning af nye medlemmer. Søg støtte til foreningen fra det nordiske samarbejde. 1

2 Medlemskortforslag udarbejdes. Kortlægning af hvor vejlederne sidder. Afholde møder via Citra Bedre medlemshvervning og lign. At foreningen bliver godkendt hos institutioner og arbejdspladser. Oplæg fra KAF ved Salome Pedersen og Daniel Petersen (se bilag 6) Det er første gang at KAF deltagere på Vejlederkonference og de var glade for at blive inviteret. KAF blev etableret i Dengang var der ca. 200 værelse. I dag administrerer KAF 515 værelser i Nuuk + enkelte kollegielejligheder. I dag er der 7 beboerværter, der kan kontaktes af kollegiebeboerne efter normal åbningstid. Det blev understreget at elever, der flytter til Nuuk, skal huske at sikre sig en kollegieplads inden de ankommer til Nuuk. Dette gøres gennem den lokale Piareersarfiit. KAF efterlyser kontaktpersoner fra de enkelte uddannelsesinstitutioner, specielt personer der kan ringes til i weekenderne, da det oftest er der eller udenfor normal åbningstid at folk ankommer til kollegierne. Det er vigtigt med gode fysiske rammer for at sikre et godt studiemiljø. Udflytning og optag varierer år for år. Det er for mange beboere første gang de bor hjemmefra, det er derfor et nyt og stort ansvar for de unge og giver dermed ofte problemer. Der er mange forskellige baggrunde under samme tag. De unge bliver yngre og dermed mere umodne. Det kræver en stor indsats fra KAF at håndtere, derfor har KAF brug for hjælp fra vejlederne inden ankomsten, bl.a. ved at forberede de unge på en ny og mere presset økonomi, at købe og lave mad, gøre rent og betale husleje. Der er flere der vælger at afslå kollegieværelser eller kollegielejligheder, da man mener rammerne ikke er gode nok, hvis man eksempelvis er en familie med børn. Ved uddannelsesophold på mindre end 3. mdr. har man ikke ret til at tage sine børn med, medmindre, der er specielle forhold der spiller ind. Visitationsudvalget laver disse valg ud fra den enkelte ansøgning. Ved vold, trusler om vold, tyveri eller brug af hash, kan man bortvises øjeblikkeligt fra sit kollegie. Der bliver bortvist 2-7 elever pr. semester, hvilket KAF ikke anser som et højt tal. Spørgsmål og kommentarer til oplægget fra KAF: Vejlederne efterlyste et værktøj eller en form for manual fra KAF, hvilket kan være en hjælp for deres vejledning i forhold til kollegium livet og sikre at man følger de lovgivningsmæssige rammer. Vejlederportalen vil være behjælpelig med at ønsker til samarbejdet med KAF bliver fulgt op. Ilisimatusarfik efterlyser lister med slutdatoer for de studerendes kollegiepladser. KAF kunne fortælle, at alle skal have genforhandlet deres kollegieplads-kontrakt efter minimum ét år. Der var nogle spørgsmål til lokale forhold ude på kysten. Hertil kunne KAF svare at de kun kendte til Nuuk og de regler og procedurer, der gælder i Nuuk. Der blev opfordret til at kontaktinformationer til kollegieansvarlige over hele Grønland er tilgængelig på 2

3 KAF blev opfordret af deltagerne til at søge midler fra Frafaldspuljen til f.eks. madmor ordninger på kollegierne. Dette er særligt nødvendigt for det stigende antal af unge under 18 år som bor på kollegier. Uddannelsesinstitutionerne i Nuuk har ikke kunne søge frafaldsmidler til kollegier da de ikke har kollegieansvaret. På spørgsmål om hvor de unge går hen, hvis de får hjemve eller har problemer, var svaret at alle elever er tilknyttet en vejleder på deres uddannelsesinstitution og at disse i første omgang bør kontaktes, hvis der er problemer udover de faglige. Der er tilknyttet en kollegieinspektør til hvert kollegium, denne person har også et ansvar over for de unge. I Aasiaat søges der så vidt muligt midler til samarbejde mellem psykologer og de unge der har problemer og dermed er i fare for frafald. Ligesom de unge har en god kontakt til de daglige vejledere. KAF havde også en cafe på konferencen hvor de besvarede yderligere spørgsmål. Der blev givet udtryk fra deltagerne over at man var glade for at KAF var blevet inviteret med til konferencen. Orientering og opsamling på faglige cafeer Cafeformændenes præsenterede deres cafeer og efter afholdelsen kom de med en kort opfølgning. USF cafe (Rosa A. Mørch, Martha Isbosethsen og Guluk Chemnitz) - Oplyste omkring klippekortet samt informerede omkring det nye registreringssystem. - Informerede omkring månedlige deadline for opgaver og udbetalinger. - Informerede omkring frafald, sygeorlov med mere. USF vejleder ikke de enkelte elever, men institutionerne og vejlederne, naturligvis med enkelte undtagelser. Alle uddannelsesinstitutionerne har en sagsbehandler i USF som de kan kontakte. De grønlandske Huse Århus og Ålborg (Anne Bang og Anne O. Clausen) - Informerede og diskutere de tre ansøgningsskemaer som kræves for uddannelse i DK. Cafeen viste hvor man finder ansøgningerne på internettet. - Cafeen fokuserede også på de sociale aspekter ved at flytte til DK. Det er dyrt at flytte til Danmark, hvilket de unge skal være opmærksomme på, det er f.eks. dyre husleje. De unge skal forberede sig på deres fremtidige studier, og på det at flytte til et andet land. - Der er flere unge mennesker under 18 der rejser til Danmark for at tage GU, forældre og elev skal være klar over det store ansvar de møder i Danmark. Efterskoleophold (Flemming Cederholm og Marianne Betseba Jensen) Der blev informeret om efterskoleophold i Danmark og i Grønland: Økonomidækning: Det er billigere at tage efterskole i Grønland. Det er gratis for familier med i indkomst. De der tager til Danmark har typisk bedre råd til at betale, her skal man være opmærksom på at man selv skal dække udgifter til studieture, medicin med mere, samt sikre at der er en kontaktfamilien hvor eleven kan tilbringe ferierne. Indstilling fra rådgivningslærerne omkring blandt andet sprogkundskaber: Sprogvanskelighederne ved efterskoleophold i Danmark er alvorlige, nogle skoler har bedre 3

4 grønlandske ressourcer end andre. Derfor er det vigtigt at vejlede eleverne til en skole der har de bedste forudsætninger for at kunne give eleven et godt ophold, alt efter hvilke forudsætninger eleven har. Her kom en kommentar fra deltagerne om, at man tidligere tog på efterskole i DK for at lære dansk. I dag vil efterskolerne ikke optage elever, når eleven ikke kan dansk, dette er et problem. Der blev stillet spørgsmål til hvilke muligheder der er i DK for sprogundervisning for unge grønlændere. DGH vil undersøge mulighederne. DGH Odense har søgt midler fra frafaldsinitiativet til dansk undervisning af eleverne. DGH rolle i forhold til efterskolerne : Der udgives snart dvd materiale og information til rådgivningslærer i Grønland omkring efterskolerne i Danmark. Der er ikke nok vejledning til og fra efterskolen. Vejlederne skal huske at informere om sociale problemer forud for efterskole ophold både til DGH og Efterskolen. De grønlandske efterskoler : Flemming takkede vejlederne for hurtig ekspedering af ansøgninger til den nye efterskole i Maniitsoq. 150 unge grønlænder har i disse dage fået afslag på efterskoleopholdet, mens ca.50 er blevet optaget. I visiteringen af elever har man kigget på at man skal have afsluttet 9-10 kl. + standpunkts udtalelser, læse- og skrivesvage, lige fordeling af køn, lige fordeling på de tre linjer, og det har været målsætning at have et elevhold med repræsentanter fra hele Grønland. Kriterierne for optagelse er blevet fastsat af bestyrelsen i samråd med Villads Villadsens anbefalinger. Efterskolerne i Grønland optager i udgangspunktet kun elever der har været til eksamen i folkeskolen, men med forbehold for de 10 læse- skrivesvage pladser. Det faglige indhold til de læse- og skrivesvage elever er endnu ikke på plads. Men der arbejdes på sagen. Først år optages der 10 elever med problemer. Begge efterskoler underviser på dansk og det er et af de obligatoriske fag. Eleverne går til eksamen på efterskolerne og målsætningen er, at de i fremtiden også kan få det eksamensgivende år på efterskolen. Der efterspørges en efterskole eller uddannelsesinstitution med grønlandsk islæt. VUC er en god mulighed i Danmark, men det er ikke støtteberettiget. Sprogcenterets deltagelse på vejlederkonferencen blev efterlyst, da det er sprogcenteret som står for vejledning til efterskole i Danmark. Forslag fra deltager om at oprette en mulighed for 2 års efterskoleophold i Grønland. KAF Under cafeen blev KAF opfordret til: - at søge midler fra frafaldspuljen til madmorordninger, specielt sikre gode forhold for de yngste elever. - blive bedre til at samarbejde med institutionerne - Forsøge at indlogere elever fra samme uddannelse sammen. KAF håber på at få lov til at oprette en vejledningsstilling i KAF, og de opfordrede til at information omkring frafaldspuljen skal være mere synlig på IINs hjemmeside. 4

5 Skoleophold i Danmark (Anne Vagner, Naja Lyberth og Susanne Møller) På grund af flaskehalse i Grønland opfordre selvstyret flere til at være opmærksomme på det frie geografiske uddannelsesvalg mellem Grønland og Danmark. I Danmark er der f.eks. mulighed for skolepraktik på nogle erhvervsuddannelser, samt skolehjem og opsyn. Denne cafe informerede omkring de mange muligheder. Under cafeen blev det gjort klart at det er Piareersarfiit har ansvar for de elever der skal på skoleophold i Danmark, fordi der ikke er en brancheskole i Grønland. f.eks. frisører, murere med flere. Det er også Piareersarfiit der har ansvaret for elever, der vælger at tage hele deres uddannelse på en dansk brancheskole og have deres praktik i Grønland. Der findes i dag en ældre procedurebeskrivelser for hvordan Piareersarfiit skal forholde sig til erhvervsskoleeleverne i Danmark. ISN vil arbejde på at få opdateret proceduren. DGH understregede at det at tage en uddannelse i DK ikke er for alle, derfor er der et stort vejledningsansvar hos PIA. Udvekslingsophold v. Teit Groth Ved at rejse ud lærer man også mere om sit eget land, fordi man får et sammenlignings grundlag. Cafeen informerede om de mange muligheder for at rejse ud, og at der er mulighed for god økonomisk støtte til elever under udveksling. Samtidig har vi fordele igennem de netværks vi i Grønland samarbejder med. Cafeen informerede om de forskellige adgangskrav der stilles for udveksling, samt visumregler med mere. Forholdet mellem at tage en hel uddannelse eller udveksling blev diskuteret. Det kan være svære at blive optaget på et udenlandsk universitet til en hel uddannelse. Overgangen til et andet samfund blev også diskuteret. En blid overgang for folk fra kysten er først at tage uddannelse i Nuuk. 57 vedrørende støtte til studierejser dækker ikke erhvervsuddannelser. Grønlands Center for Vejledning og Nordplus v. Sonja Christensen, og Johannes Jensen Siden sidste vejlederkonference har vejledergrunduddannelsen fået en ny studieordning som cafeen informerede om. Der udbydes også et forsøg med overbygningsuddannelse til vejledergrunduddannelsen i efteråret 2011, hvorefter man skal se om det skal køre frem over. Der blev ligeledes informeret om de mange muligheder for vejledningsnetværk på tværs af Norden og støttemuligheder igennem Nordplus. Behovet for at klæde vejlederne på til den vanskelige samtale blev diskuteret. Der var enighed om at vejlederne selv må sætte grænser, og i hvert fald grænse før det bliver terapi. Mange har det svært fordi der ikke er mulighed for at henvise til en psykolog. Her skal politikerne råbes op. Under cafeen kom der en række input til forbedringer af siden, blandt andet - Galleri med billeder af alle dimittender, information til ordblinde, f.eks. som lydfiler - Flere oplæg fra studerende om deres egne erfaringer, stile og oplevelser mm. 5

6 - Forslag om netværk, hvor de unge kan få råd fra rollemodeller, eks. Palle som tandlæge. - Konkrete rettelser til fejlinformationer på siden. Derudover kom der ønsker om mere vejledningsmateriale til folkeskolen på grønlandsk. For at sunngu er opdateret er det vigtigt at alle hjælper med at sende opdateringer og gode historier fra egne institutioner, samt orientere når der findes fejl på siden. Derudover er det vigtigt at alle opdaterer deres egne hjemmesider, som sunngu oftest linker til. Hanne Søgård er ansvarlig for opdatering af siden, Fredag d. 1. april Motivationsoplæg, en personlig historie ved Ane-Sara Eliassen (se bilag 7) Ane-Saras familie er ikke uddannede og der er mange alkoholikere i hendes familie. Hun er den først der har taget en uddannelse. Hun er 31 år og har tre børn. Før hun startede på Piareersarfiit havde hun ingen selvtillid og vidste ikke hvad hun skulle med sit liv. Først fik hun afslag til Piareersarfiit, men fik dispensation fra selvstyret. Efter et år i Piareersarfiit udviklede hun sig meget, og besluttede sig for at blive lærer. I Piareersarfiit fik hun mange venner og god vejledning. Efterfølgende fik hun afslag til GU Aasiaat, blandt andet fordi hun ikke havde haft fysik, hvilket hun klagede over hvorefter hun kom på ventelisten. Hun ringede til rektor hver dag i 2 måneder, hvorefter hun blev optaget på 1årig GU. Efterfølgende ansøgte hun til og blev optaget på seminariet. Nu er hun i gang med læreruddannelse og vil gerne sige tak til Johan Kleeman for god støtte og vejledning. Hun har aldrig haft problemer med at lære dansk. Hun blev motiveret på grund af et radiooplæg fra Inatsisartut hvor de sagde at de ikke havde brug for uudannede grønlændere. Kommentar: Succes historier som denne skal promoveres mere. Mentorordninger ved Tom Petersen (se bilag 8) Kommuneqarfik Sermersooq laver et mentorprogram for unge udsatte. Tom er ansat som projektleder, han har erfaringer fra Grundfoss hvor man manglede unge til at tage uddannelse, mens lokalsamfundet havde problemer med unge kriminelle. Erfaringerne viste at det ikke var det faglige som holdte de unge tilbage, men de sociale værktøj hos de unge, derfor fokuserede de på at udvikle disse kompetencer. I Grønland er der nogle steder en restgruppe på 50%, hvilket kan sammenlignes med de tosprogede i Danmark. Han præsenterede Den onde cirkel af sociale problemer, denne cirkel kan brydes ved uddannelse. I en undersøgelse fra IIN fortæller de unge at det er sociale problemer, svært ved at komme op om morgnen, svært ved at forstå undervisningen - hvilket for dem til at falde fra. 6

7 De skal have hjælp til at styrke deres privatliv. Fra folkeskolen til erhvervslivet er der stort frafald, i det hele taget er overgangen svære. Derfor skal der skabes kontakt med de unge før de slutter i 10 klasser til den næste uddannelse, her skal der kobles en mentor på. Det kan både være frivillige mentorer eller mentorer ansat skolen, virksomheden eller kommunen. En mentor er en rådgiver og ven. Den voksne kontakt skal hjælpe de unge til uddannelse. Man kan ikke pålægge de unge en mentor, men tilbyde de unge en mentor som kan hjælpe til at udvikle den unges talenter. I stedet for at fokusere på problemerne skal man fokusere på de unges muligheder. I Danmark har man uddannet lærer til at blive mentorer, frafaldet for dem der havde mentor faldt til 0. Princippet er en voksen til en ung. Ofte kan psykologhjælp afhjælpes med en god voksen kontakt, mange unge der falder fra er ensomme. I Nuuk uddanner man lærer til at være mentorer. Tom har talt med virksomheder hvilket gav 40 praktikpladser af 3 måneders varigheder. Grønland har en fordel ved at have virksomheder der gerne VIL hjælpe de unge, de ønsker at tage et socialt ansvar. Medarbejderne fra virksomhederne skal på uddannelse hvilket giver 40 nye mentorer i virksomhederne. I kommunen bliver der ansat en person til udelukkende at servicere mentorerne. De unge bliver fundet af socialforvaltningen, hvor de unge ledige som de tror mest på bliver valgt ud så virksomhederne først får gode erfaringer, senere kan man så også tage de mere svære sager. I Danmark arbejder man med unge helt ned til 12 års alderen. I dag kan virksomhederne i Nuuk kontakte kommunen for at få en mentorordning med en ung. Deltagerne er velkomne til at skrive til Tom for evt. deltagelse på kursus i efteråret Netværksoplæg ved de fire kommuner Sermersooq Paamiut: Netværket startede sidste år og har inviteret GCV. De holder møde hver måned. Møderne bliver lagt ud på vejlederportalen. Sermersooq Nuuk: Netværket er ved at blive startet op i Nuuk, men det kan blive meget stort og det vil kræve meget arbejder, men der er stor behov for det. På sigt vil de forbedre og konkretisere netværkets indhold og formål. De vil indkalde til møde i næste måned. Indkaldelsen vil i første omgang være meget bredt og derefter forestiller man sig, at den vil blive indsnævret. De har ladet sig inspirere af Aasiaats netværk og vil også gerne have input fra andre. Når det starter vil de også se på hele Sermersooq Kommune. De forestiller sig bl.a. at de kunne deltage i uddannelsesdage m.m. De håber, at alle, der har med vejledning at gøre vil komme, når det bliver indkaldt til møde. Qaasuitsup Kommune, Aasiaat: Netværket er ikke startet endnu i hele kommunen, men i Aasiaat er den godt i gang. Pia., GU,socialkontoret og arbejdsmarkedskontoret holder møde engang imellem. På mødet bliver enkelte elevers sager drøftet. Når netværket skal holde møde, bliver lederne på skolerne også indkaldt. 7

8 Spørgsmål.: Har man overvejet at inddrage virksomheder? Air Greenland og Royal Greenland og Arctic Line er blevet inddraget i Nuuk, men det vil være ønskeligt med flere, når netværket kommer op og køre. I Aasiaat har man overvejet at inddrage virksomhederne, men det er ikke sket endnu. Kommune Kujalleq, Qaqortoq: Netværket startede op for 10 år siden. Netværket består af Piareersarfik, N.I. GU, socialkontoret, og folkeskolen. I august starter man forberedelser til uddannelsesmesse til november. Uddannelsesinstitutioner bliver inviteret til messen og ellers sker der en del forberedelser. Når netværket kører, sker der mange ting og man får meget ud af det. De håber, at andre vil starte et netværk. De inddrager blandt andet folkeskolens ældste klasser og snakker med dem om deres fremtid. Kommune Kujalleq, Narsaq: Folkeskolen holder møde med Piareersarfik vedr. de ældste klasser. De har også kontakter med Qaqortoq, hvor de ældste klasser besøger Qaqortoq, GU m.m. og prøver at gå på GU. De vil holde møde med virksomheder omkring de ældste klasser vedr. praktik m.m. Netværket samarbejder både med INUILI og virksomheder Kommune Kujalleq vil holde et seminar og der vil de snakke om, hvordan de skal lave en mere ensartet vejledning. Qeqqata Kommunia, Sisimiut: De har ikke et vejledernetværk,. Men de har til huse sammen med arbejdsmarked og PPS og har derfor et tæt samarbejde. De har også samarbejde med Qasapermiut (institution for unge) da de har en elev, der har ADHD. Derfor er det vigtigt med samarbejde. Når der er ansøgningsrunde samarbejder de med Brancheskolerne og folkeskolen. De indkaldte virksomhederne i januar måned til fyraftensmøde. I samarbejde med Sanaartornermik Ilinniarfik arrangerer de uddannelsesmesse. Qeqqata Kommunia, Maniitsoq: Vejledningsnetværk er ikke blevet implementeret ordentligt endnu, men de er i gang. Udgangspunktet er Piareersarfiit, og følgende instanser skal indgå: fritidsforvaltningen, ATI, Folkeskolen, og bygdekontorerne vil i fremtiden gerne integreres i netværket vi skal drøfte hvordan det bedst gøres. Organiseringen for netværket er fortsat under udvikling. Der afholdes netværksmøder hvor der følges op på sager, og opgaver fordeles i mellem parterne (power point viser hvor de forskellige henviser sig). Man har et ønske om at de fremtidige netværksmøder skal have formål og være aktuelle. Dette er bestemmende for hvor ofte de skal mødes. Netværket skal blandt andet stå for planlægning af : Procedure for ansøgningsrunden, aktiviteter på kulturnatten, kollektiv og individuel vejledning, Nøglehullet = miniuddannelsesmesse hvor virksomheder og institutioner og uddannelsessøgende mødes, arbejdsmarkedskontorets indsats overfor voksne. Der skal ske udvikling indenfor kommunikation, kompetenceudvikling af vejlederne og koordination af vejledningsindsatsen i Maniitsooq. I forhold til koordination af vejledningsindsatsen har man tidligere haft det som fast indsats hvor der blev fuldt systematisk 8

9 op på dem der ikke går videre. I dag har vi ikke den store viden om denne gruppe. Det er væsentligt at vi får fulgt op på denne gruppe. Tilføjelse fra Sisimiut (folkeskole rep): I Sisimiut har vi et netværk mellem HTX, GU, BA og sprogcenteret vi har en løbende kontakt og dialog. Vi har en meget tæt kontakt med sprogcenteret omkring efterskole og AFS. Folkeskolen samarbejder ikke så tæt med Piareersarfiit, fordi deres afgangselever er for unge til Piareersarfiit. Målsætningen må være at der bliver mindre brug for Piareersarfiit til uddannelse og vejledning af folkeskole da det skal ske på folkeskolen. På de to folkeskoler er vejledere, som har ansvar for at tilse og besøge bygdeskolerne og besøge forældrene, så de også får vejledning. Vi samler dem der søger erhvervsuddannelse i foråret. Men det er meget forskellige hvordan Piareersarfiit i de forskellige byer forberede eleverne på erhvervsuddannelserne. Her er det en god ide allerede at samle dem i foråret. Tidligere havde man praktikvejledning i Nuuk, hvilket kunne være en fordel at tage op igen. KAF: Vil gerne inddrages i diverse netværk også på kysten, da vi allerede har meget kontakt med alle uddannelsesinstitutionerne. De vil også meget gerne indkaldes til div. arrangementer Studenterrådgivningen Nuuk v. Jette Eistrup (se bilag 9) Baggrunden for oprettelse er at mange studerende havde behov for et sted at henvende sig. Hun har oplevet, at mange henvendelser ikke havde at gøre med studieproblemer, men af sociale og psykiske problemer, men der var ingen sted at henvise dem til. I forbindelse med sit arbejde i selvstyret kom hun til at tale med Naja Nathanielsen, hvor de snakkede om studerende med problemer. De tog kontakt med GU og de henvendte sig til initiativet. GU stillede lokaler og Naja stod for det. I dag er det universitetet der står for det praktiske. Det overordnede formål er at mindske frafaldet på uddannelse. Tilbuddet er derfor åbent for alle på uddannelser efter folkeskolen. Studenterrådgivningen er et supplement til den almindelige rådgivning og mulighed for samtaler med en profession/psykolog Studenterrådgivningen har hjulpet den enkelte videre i sundhedssystemet, når der behov for det. Den enkelte studerende skal henvende sig til sin vejleder på uddannelsen. Det er nok at den studerende siger at vedkommende har brug for hjælp, det behøver ikke at blive forklaret hvad problemet konkret er. Vejlederen laver derefter en indstilling til Studenterrådgivningen i Nuuk (MISI) hvor psykologerne fordeler sagerne imellem sig. Uddannelsesinstitutionen får derefter at vide hvor lang ventetiden er. Pt. Er ventetiden omkring 3-4 måneder. De fleste studerende fortrækker at gå til psykolog efter skoletiden for at undgå fraværd. Misi opfordrer derfor til at det ikke bliver regnet som fraværd, så de studerende i højere grad kan gå til Psykolog i dagtimerne. Det vil muligvis være med til at kunne nedbringe ventetiden. Der er kønsproblematik i forhold til henvendelserne det er primært kvinder der henvender sig. 9

10 Ca. 24% har selvmordstanker, hvilket passer med Paarisa generelle oplysninger for samfundet. Seksuelle krænkelser er stadigvæk et meget stort problem. Det er tit i nye situationer, eks. Ved start på uddannelse, kan folk føle sig meget sårbare og i sådanne situationer kan den sociale bagage komme til at fylde rigtig meget. Mennesker, særligt unge mennesker, er meget sårbar i overgangsfaser. I samfundet er der en del rådgiver og vejledere på de enkelte institutioner, men det er i overgangene at der meget ofte mangler en ekstra hånd for at kunne håndterer overgangen succesfyldt. Nogle af de personer der får hjælp i studenterrådgivningen vælger bagefter at afbryde deres studie, på baggrund af en forøget selvindsigt. Unge i overgangssituationer fra barndomshjem til ungdomsbolig eller lignende er særligt udsatte i forhold til selvmord. Unge kan især falde imellem to stole hvis de bor på skolehjem langt fra deres hjem og klare sig dårligt i skolen og kommunikationen mellem de voksne der skal tage hånd om eleverne ikke er i orden. Der glemmes nogle gange at det er skolehjemmet der er hjemmet, men nogle gange er det ikke særligt hjemligt at være på disse skolehjem. Unges hjem under deres uddannelse skal være i orden og der skal være en koordinere og kommunikation mellem de voksne som har det overordnede ansvar for eleverne både i undervisningstiden og på kollegiet Der mangler voksne hænder der griber fat i de unge der ikke er kommet videre i uddannelse direkte efter folkeskolen, og giver en kvalificeret vejledning. Det som gør livet værd at leve er at have en følelse af der er sammenhæng i livet og at man har mulighed for at påvirke sin situation. For en ung som har svært ved at se hvad de kan gøre kan en kærestesorg eller lignende være nok til at udløse et selvmordsforsøg eller selvmord. Der er behov for at de voksne tør lytte til de unges problemer. I 2010 var der 60 selvmord i Grønland. Paarisa kan bruges i netværksarbejde og i andre sammenhænge. De tager rundt på kyste og afholder kurser for forebyggelsespersonalet, og hvis der er plads på kurserne er eksempelvis vejledere meget velkomne til at deltage. Eftermiddagens 3 workshops Deltagerne kunne vælge at deltage i én af de tre workshops. Under hver workshop var der inviteret flere personer udefra til at deltage. Vejledning af lærlinge ved Naja Lyberth og Kirstine Borch Kontaktforummet vedr. forbindelse mellem BR-skoler og Piareersarfik skal arbejde videre med input, som kommer fra diskussionen. Løsningsforslagene som kom frem af de mange diskussioner er kort sammenfattet her: Trepartssamtaler: 10

11 Det er et ressourceproblem, men måske også et prioriteringsproblem. Brancheskolerne kan lægge trekantssamtalerne ind i uddannelsesforløbet, så Pia. Bliver husket på at afholde dem. Brancheskolerne skal udvikle materiale for hver uddannelse om hvad de forventer af samtalen. Samtalen skal holdes en gang om året, og ad hoc hvis der opstår problemer. Godt at dele samtalen mellem det sociale til Piareersarfiit og faglige af brancheskolerne. Procedure herfor skal opdateres af departementet for erhverv og arbejdsmarked. Afklaringsopgave omkring Hvem der gør hvad på kort sigt og på lang sigt skal der være mere platform baseret vejledning. I dag er der problemer med at få holdt samtalerne fordi der ikke er økonomi til at rejse ud til de forskellige bygder i yder distrikterne. I forhold til introforløbende kunne man samle alle der skal på uddannelse i oktober hvor skoleopholdende starter på BS. Introforløb for dem uden lærersted, hvor står det i lovgivningen at de har krav på løn under introforløb. Svar: Direktoratets undervisningsmateriale fra I Nanortalik samler de alle i oktober til et intro forløb. De administrative problemer: Skole praktik forløbende skal lægges ud så virksomhederne kan planlægge ud i fremtiden, så man kan planlægge ud i fremtiden. Det administrative arbejde bør lettes ved nye IT systemer. Opdaterede hjemmesider, med information omkring praktikken Bedre samarbejde mellem Piareersarfiit i mellem byerne når lærlingene flytter. Her er der for uens praksis Flere lærepladser: Hvis ikke Piareersarfiit har penge til opsøgende arbejde, skal pengene findes under uddannelsesplanen. For de mindre byer er det ikke let at finde nye praktikpladser Delepraktik blev diskuteret, her skal man være opmærksom på at det skal forblive virksomhedens lærlinge. Ikke skolepraktikpladser nok i GL, det ville være godt at etablere så der bliver mere fleksibilitet i forhold til kortere ophold. 2 årige praktikpladser vil i fremtiden blive muligt i forhold til NI. Bo Nørreslet præsenterede hjemmesiden denne hjemmeside vil blive promoveret yderligere i Hjemmesiden er til virksomhedens vejledere, og sætter fokus på alle de områder elevens skal lærer. Siden indeholder en række informationer og skemaer om f.eks. evaluering af lærlingepladsen. Skemaerne kan bruges som de er eller til inspiration. Søge funktionen hjælper til at give et godt overblik Overgangsvejledning mellem Gymnasiet Videregående uddannelser ved Lotte og Janus Chemnitz Kleist Unge på de studieforberedende uddannelser er ikke altid godt nok informeret om hvad de kan bruge deres uddannelse til bagefter. Derfor sætter denne workshop fokus på øget brobygning 11

12 mellem de studieforberedende uddannelser og de videregående uddannelser i Grønland og udlandet. Referat af indledende diskussion: Repræsentanter fra; Ilisimatusarfik, GU, USF, Grl. Hus i Aalborg, Odense og Århus, Sanilin, Piareersarfik Nuuk og Ilinniarfissuaq Naja fra journalistskolen indledte med at fortælle at deres studerende generelt var meget bevidste om at de ville være journalister. Men de brugte typisk et helt år på at rette op på de studerendes sprogkundskaber i både dansk, grønlandsk og engelsk. Kan mærke der er et generationsskifte i gang. De studerende er mere engagerede og kommer oftere direkte fra GU. Flere har brug for psykologisk bistand, da de har en tung bagage med hjemmefra. Men der er lang ventetid på hjælp. Suzanne Møller fra PI fortalte, at det faglige niveau er højere end tidligere. Men de akademiske kompetencer er ikke gode nok. De studerende har svært ved at arbejde med projektorienterede opgaver. Har svært ved at søge vejledning, søge hjælp og skal trænes op i bl.a. at strukturere en opgave og opgaveløsning. Svært for de studerende at skulle læse så meget litteratur, der er stort pensum og overgangen bliver derved svær. Et af de grønlandske huse i Danmark kunne fortælle, at de oplever at de studerende har svært ved at følge med i det meget læsestof. De grønlandske mangler ift. de danske studerendes diskussionsfærdigheder. Man må også konstatere, at der altid vil være nogle der vælger forkert, det er svært valg at træffe. Birgitte fra Ilisimatusarfik nævnte at de problemstillinger og manglende færdigheder der efterlyses i GU kan føres tilbage til folkeskolen, da GU er nødt til at arbejde med at udvikle kompetencer, der burde have været udviklet i folkeskolen. Det er svært for de unge at ikke at have mødepligt, det er svært at forberede de unge på de nye og højere krav. Studieklip gør det heller ikke nemmere at lave forkerte valg. Ilisimatusarfik har forsøgt sig med at lade de tidligere og nuværende studerende komme og fortælle om krav og forventninger til studierne på Ilisimatusarfik. Det gav en rigtigt god gejst og forventninger, men et halvt år efter, så er det de samme problemer de studerende står med, selvom de ellers har tilkendegivet at de har forstået de nye og højere krav. Og Ilisimatusarfik kan mærke at de unge ikke er så gode til dansk længere. Sanilin kunne konstatere at de har de samme udfordringer. Ilinniarfissuaq kunne fortælle at niveauet er højere i dag, men at det giver nye udfordringer når de studerende er yngre. Deres studerende har også problemer med at arbejde i studiegrupper og søge hjælp. Grl. Hus i Århus modtager af og til helt urealistiske studieansøgninger. GU kunne fortælle at de hvert år har 3 dage med uddannelsesvejledning og der er altid mulighed for at de studerende kan henvende sig til en studievejleder. Men de unge bruger ikke muligheden for vejledning. Og de unge bliver yngre og yngre og der mangler en studie/skolekultur fra folkeskolen. PI holder åbent hus og giver dermed unge mulighed for at komme og følge undervisningen og snuse til uddannelsen. 12

13 Det Grønlandske Hus i Aalborg kunne konstatere at det var svært for de unge pludselig at være et nummer mens de tidligere var et navn. GU vejleder de unge til først at sætte sig ind i den uddannelse de ønsker at tage, derefter tage kontakt til uddannelsesstedet med evt. spørgsmål og så til sidst at tage kontakt til de grønlandske huse. Ilisimatusarfik gjorde opmærksomme på at de har en Tutor-ordning. Lotte rundede af med at lade folk vælge én af fire grupper, for at arbejde videre med forslag til hvad man kan gøre for at afhjælpe ovenstående problematikker. Fremlæggelse af gruppearbejder Gruppe 1: Kom med 2 konkrete forslag 1) Der opfordres til at GU/HTX og Universitetet arrangerer temadage om det at være studerende på en videregående uddannelse. På temadagene kunne erfarne studerende fortælle om deres hverdag, det er vigtigt det ikke kun er lærere. 2) Derudover blev det foreslået at afholde en inspirationsworkshop i Nuuk Gruppe 2: Det blev foreslået at skabe et bedre samarbejde mellem elevrådet på GU og studenterrådet på Universitetet, fordi kontakten mellem eleverne anses som værende vigtig. I det hele taget skal der strammes op på kommunikationskanalerne, blandt andet på så de unge ikke misser vigtige deadlines. Derudover skal netværket mellem vejlederne på tværs af institutionerne styrkes. Gruppe 3: De grønlandske huses ordninger med coach, er finansieret under frafaldspuljen, de anbefaler ordningen. Mange falder fra 1 G., måske fordi egnethedserklæringen fra folkeskolen bliver givet til for mange der måske i virkeligheden ikke er egnethed. Derudover bliver eleverne der starter på GU yngre, hvilket også skaber risiko for øget frafald. Diskussion omkring uddannelsesstøtten: Hvorfor er støtten ændret fra hjemme- og udeboende til om man er over eller under 18 år? De studerende på PI er voksne og har andre udgifter end mange unge studerende. De studerende i DK har højere udgifter og sværere ved at finde job i DK og derfor sidder hårdt økonomisk. Endvidere er de langt væk hjemmefra. Det blev foreslået at USF differentiere støtten så videregående får højere støtte end GU eksempelvis. Det virker desuden urimeligt at elever på Piareersarfiit får 4500,- uanset om de er over el. under 18 år. Gruppe 4: Snakkede meget om forskellene i kravene på GU, HTX og universitetet. De forskellige undervisningsformer i hverdagene, mødepligt kontra ikke mødepligt og opfølgning på lektielæsning. Kan man forberede de studerende bedre til de nye forventninger? Det blev foreslået at Ilisimatusarfik kunne fremlægge projekter og lign. på GU. 13

14 Der blev talt om at etablere et øget samarbejde over fælles undervisningsemner. F.eks. kan man lægges bachelor- og kandidatspecialer ud på websiderne, så de kan bruges som supplement til undervisningen på GU og HTX. Hvad gør vi på mandag? Nye lærere starter hvert år og mangler netværk og kontinuitet. Det vil være en fordel at have en liste over ressourcepersoner og kontaktpersoner på de forskellige institutioner. En sådan liste kunne evt. figurere under vejlederportalen og administreres af Vejlederforeningen. Sunngu er fælles og kan måske bruges! Netværk på Vejlederportalen kan laves for alle, blot de beder om login-adgang. Det skal være en kultur at man bare ringer rundt til hinanden og spørger, hvis man har en ide eller et spørgsmål. Vigtigt at vejlederne også melder ud i det offentlige eks. gennem læserbreve, så befolkningen og politikere bliver opmærksomme på problemerne. Vejledning af de ældste og i folkeskolen ved Anne Vagner Folkeskole: Hvor ser vi udfordringerne? Der er mange unge, der ikke er klar til erhvervsuddannelser og mange af dem er ikke vejledt om hvad der kræves og mange af dem er, umodne. Kommunikation i forhold til forskellige instanser. Cpr-nr. kan ikke gives videre. Standser tit det videre arbejde. Mange unge er meget lukkede og kan være svært at komme ind på levet. Vejlederne skal klædes bedre på. Man skal have den empatiske tilgang. Strukturering af tid. Vejledning kan ikke løse alle problemer. Hvad er det vejledning kan hjælpe med og hvornår. Når en vejleder kun har 10 timer om uge, kan man ikke nå ret meget. Der er meget forskel på forholdene alt efter hvor man kommer fra og fra institution til institution. Stor den af eleverne forsvinder fra systemet, når de ikke kommer i gang med en uddannelse. Der er ingen tilbud til dem. Der er stor mangel på vejledningsmaterialer på grønlandsk. Folkeskolelever har ikke meget forståelse for hvad man kan tage af uddannelser. Løsninger: TEA register skal kunne bruges af alle Vejlederne skal klædes bedre på til at vejlede vanskelige elever. Der skal ske en professionalisering af vejleder. IMAK 14

15 Ensartet funktionsbeskrivelse i forhold til vejledning. Vejledning hele vejen op i folkeskolen Dialog mellem vejleder og forældre og elever. Tilgangen til forældre skal være mere positiv. Forældrene skal fortælles om de uddannelsesmuligheder, der er. Personlig udvikling, mere ansvarlighed, sociale relationer, færdigheder m.m. Indførelse af fag i folkeskolen, erhvervsvejledning. Lærerne skal kræve mere af eleverne. Man er for eftergivende. Når man ikke har lært at der bliver stillet krav, bliver der problemer senere hen. Rådgivningslærerne skal fungere som mentorer, selv om eleverne er gået ud. Vejledningerne skal gøres nemmere. Succeshistorier skal fremhæves mere. Mindre størrelse af overgangen fra institution til en anden institution. Brug netværket og brug hinanden. Man har brug for forældrevejledning. Mulighed for gennemførsel af frivillig Evaluering af konferencen Udtalelser nævnt af min 3 personer ved udfyldelse af et spørgeskema: Hvad har været godt: Meget flot, bredt og inspirerede program De forskellige workshops og cafeer var aktuelle og relevante, specielt på 2.dag hvor man kunne gå i dybden med et emne. Godt med deltagelse fra KAF Tiden er blevet udnyttet optimalt Bred deltagerliste. Få sat ansigt på samarbejdspartnere og gense gamle venner Mange gode input fra forskellige aktører. Specielt blev følgende inlæg fremhævet; Anne Sara E., Parisa, Tom Pedersen og KAF. Viden om regler og elevvejledning jeg ikke kendte, men kan bruge i det daglige Alt har været godt Sammenhæng og fortsættelse af sidste års vejlederkonference Dygtig tolk Hvad har været mindre godt: Forskydningen mellem workshops på den første dage var rodet, og det var svært at gennemskue hvornår cafeer startede og sluttede. Derudover var der ikke nok tid til spørgsmål i cafeerne. Konferencen burde vare længere end to dage. Bagerst i salen var det svært at se power points og høre oplæggene Nogle kunne ikke overholde tiden for deres fremlæggelser eller spørgsmål Deltagere på 2. Dags workshop havde ikke samme forudsætninger som dem der havde deltaget i hele konferencen. Nuuk er ikke den bedst by til konferencer da vi går glip af vidensudveksling om aftnen. For mange pauser og for meget god mad 15

16 Har der været et passende forhold mellem oplæg og aktivt individuel deltagelse? Hvis nej, hvad kunne vi gøre anderledes? Der har været et passende forhold mellem oplæg og gruppearbejde. Cafee modellen bidrog med meget viden og aktiv deltagelse Nogle fremlæggelser var lange og man kunne ønske sig mere gruppearbejede Der har været tilpas tid til at netværke. Godt med input ude fra. Hvordan har emne fordelingen været på konferencen? Er der emner vi mangler at tale om? (nogle af besvarelserne havde sammenfald med sidste spørgsmål vedr. Emner til næste år, hvorfor de er medtaget der) Der har været en god emne fordeling, som har givet mange nye input. Mere fokus på studiestøtte Mere handlingsorienteret: Hvem gør hvad for at forbedre vejledningen når konferencen slutter? Har de praktiske informationer før konferencen være gode nok? Hvis nej, hvorfor ikke? Ja de har været gode, - Dejligt at få svar på mails samme dag For udefra kommende deltagere kunne ønskes mere information omkring forplejning og indkvartering. Cafeformændende kunne have brug for flere informationer omkring logistik. Har de praktiske informationer under konferencen været gode nok? Hvis nej, hvorfor ikke? Ja, de har været gode. Ja, og under konferencen har jeg fået input til hvor jeg kan finde mere viden. Har tidspunktet på året været godt? Hvis nej hvorfor ikke? Godt tidspunkt, fordi den blev afholdt efter ansøgningsrunden. Tidspunktet ville have været bedre hvis det var før ansøgningsrunden, så vejledernes viden er opdateret. Ikke så godt for USF at lægge konferencen d.1. i en måned. Tralvhed på grund af kommende eksamen, flere foretrækker at konferencen afholdes i efteråret, eller før jul. Har samlingen af vejledere fra forskellige uddannelsesinstitutioner været godt? Hvis nej hvorfor ikke? Ja det er en stor fordel at mødes på tværs af institutionerne, og derigennem få mere viden om hinandens arbejde. Godt at få sat ansigt på de personer man dagligt har kontakt med. Godt for erfaringsudvekslingen og forventningsafstemning. Vi manglede sprogcenteret til spørgsmålet vedr. Efterskole. Hvilke tre emner er vigtigst at få drøftet på vejlederkonferencen 2012? Hvorfor? 16

17 Fokus på hvordan vi styrker studenterforeninger og elevråd så eleverne bedre kan bruge hinanden. I Viden omkring folkehøjskolernes rolle i det Grønlandske uddannelsessystem I Voksenuddannelse og vejledning af voksenlærlinge Karrierevejledning og værktøjer her til I Mere struktureret materiale til vejledning af lærlinge, samt hvordan vi som vejledere kan hjælpe til at skaffe flere praktikpladser. Frafald, herunder erfaringsudveksling, gennemførselsvejledning og tværgående projekter omkring frafalds forebyggelse. Vejledernetværket, også på tværs af hele Grønland og ikke kun i byerne. Ens arbejdsformer på tværs af alle Piareersarfiit Overgangen mellem uddannelsesinstitutioner, brobygning og hvordan vi undgår at tabe så mange efter folkeskolen. Samspil mellem skole og kollegie (hjem), initiativer rettet specielt mod kollegie samværet Elevens eget ansvar og emner som min fremtid. Mentorordninger, få en opfølgning af Sermersooqs brug af mentorer. Information fra cafeerne torsdag d. 31 skal med igen. Kompetanceudvikling og professionalisering af vejlederfaget, herunder vejledergrunduddannelsen. Vision og strategi for vejledningsområdet, herunder opfølgning på evalueringen af vejledningsindsatsen. Hvordan koordinere vi vejledningen bedre? Fokus på Studiestøtte, herunder hvordan økonomi kan fremme gennemførelsen og USFs proceduremappe. Flere succeshistorier, et af målene kan være at få dem bragt videre til de unge. Forældresamarbejdet Elektronisk vejledning, med erfaringer fra Danmarks e-vejledning Før og efter - vejledning af efterskole elever Opfølgning på Selvstyrets fokus på vejledning, f.eks. i forhold til at prioritere fuldtidsvejledere Mulighed for at vejledere fra Brancheskolerne kan mødes seperat, eller branche opdelte workshops. Fokus på vejledning af unge med særlige problemer, f.eks. ordblinde Sunngu Uddybning af Piareersarfiit DK-uddannelser, KOT-skemaer, Særaftaler IT-værktøjer, fælles netværk Vejledning af arbejdspladser Efterlysning af forskeligheder mellem Piareersarfiit,- de er for ensartede!! Liste over bilag Bilag 1: Palle Christiansens åbningstale Bilag 2: Deltagerliste Bilag 3: Program Bilag 4: Nyheder og info fra Selvstyret Bilag 5: Referat fra sidst års vejlederkonference 17

18 Bilag 6: Oplæg fra KAF Bilag 7: Motivationsoplæg Bilag 8: Mentorordning Bilag 9: Studenterrådgivningen Nuuk 18

Årsrapport 2014. fra. arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne

Årsrapport 2014. fra. arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne Årsrapport 2014 fra arbejdsgruppen for mindskelse af frafald på uddannelserne Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Forskning 1 Rapporten for 2014 omhandler følgende punkt: 1. Indledning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Piareersarfiit Nyhedsbrev november 2011

Piareersarfiit Nyhedsbrev november 2011 Piareersarfiit Nyhedsbrev november 2011 Velkommen til efterårsnyhedsbrevet for Piareersarfiit. Ja, tiden flyver som altid vildt hurtigt af sted. Nu er der i skrivende stund (midten af november) allerede

Læs mere

Initiativer for at mindske frafald

Initiativer for at mindske frafald Initiativer for at mindske frafald År / midler fra sektorprogrammet 2004 Udviklingsprojekter og Vejledningsprojekter 0,5 mio. kr År / midler fra sektorprogrammet Udviklingsprojekter Vejledningsindsats

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Hvem gør hvad, hvornår?

Hvem gør hvad, hvornår? Hvem gør hvad, hvornår? Procedurer for Piareersarfik-elever på højskoleophold i Danmark Departementet for Erhverv, Råstof og Arbejdsmarked Februar 2014 Side 1 af 12 Indhold Ordforklaring... 2 Formål...

Læs mere

26. november Eftermiddagsdebat (frivillig) Det gode arbejde. Intro ved Signe Gredal Christensen, IIN.

26. november Eftermiddagsdebat (frivillig) Det gode arbejde. Intro ved Signe Gredal Christensen, IIN. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked [Navn 1] [Navn 2] [Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.] Godkendt referat fra stormødet i Ilulissat

Læs mere

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som

Læs mere

Du kan se og læse lidt om de forskellige aktiviteter senere i nyhedsbrevet. Med ønske om en rigtig god sommerferie, God læselyst.

Du kan se og læse lidt om de forskellige aktiviteter senere i nyhedsbrevet. Med ønske om en rigtig god sommerferie, God læselyst. Nyhedsbrev Piareersarfiit fora r 2014 Der er snart tid til sommerferie for de fleste Piareersarfik-centre, og vi er sikre på at eleverne er rigtig spændte på deres eksamensresultater samt bevisoverrækkelse

Læs mere

Piareersarfiit Nyhedsbrev marts 2011

Piareersarfiit Nyhedsbrev marts 2011 Piareersarfiit Nyhedsbrev marts 2011 Velkommen til det første nyhedsbrev i 2011. Meget er sket siden det sidste nyhedsbrev udkom i maj 2010. Der har været ændringer i ansatte og undervisere på de forskellige

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland. Vejledningen

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Piareersarfik Kujalleq. Unge projekter i Kommune Kujalleq

Piareersarfik Kujalleq. Unge projekter i Kommune Kujalleq Piareersarfik Kujalleq Unge projekter i Kommune Kujalleq Unge projekter i Piareersarfik Kujalleq Beskæftigelsesindsats Økonomiske midler fra beskæftigelsesindsats, via IASN 2012 2013 2014 Målgruppe, registrerede

Læs mere

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015 juli og august Bevillinger i september juli & august : Ane Lone Bagger Linda Bagger 12.000 Frank Bagger udvekslingsophold i USA for Linda Bagger arrangeret af AFS Interkultur Danmark fra sommeren til sommeren

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Elev Elevens fulde navn Adresse Sted Postnummer By Cpr-nummer E-mail Mobiltelefon Udskrives fra Skole: Efter klasse år. Musik Drama Krop og natur Krea

Elev Elevens fulde navn Adresse Sted Postnummer By Cpr-nummer E-mail Mobiltelefon Udskrives fra Skole: Efter klasse år. Musik Drama Krop og natur Krea Udfyldes af forældre og ansøger Ansøgningsskema. Elev s fulde navn Adresse Sted Postnummer By Cpr-nummer E-mail Mobiltelefon Udskrives fra Skole: Efter klasse år Forældre / værge Navn Cpr-nummer Adresse

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

LÆS OM: NYHEDSBREV Marts 2010 NR. 2, 2010. Nyhedsbrevet for marts: Vores nye design 2. Status på hjemmesiden 2. Seminaret: Folkesundhed og livsstil 3

LÆS OM: NYHEDSBREV Marts 2010 NR. 2, 2010. Nyhedsbrevet for marts: Vores nye design 2. Status på hjemmesiden 2. Seminaret: Folkesundhed og livsstil 3 NYHEDSBREV Marts 2010 NR. 2, 2010 Billede fra sidste års seminar Nyhedsbrevet for marts: Vores nye design 2 LÆS OM: Status på hjemmesiden 2 Seminaret: Folkesundhed og livsstil 3 Forhandlerrejsen 4 Inatsisartut

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Adresse: Telefonnummer: Navn:

Adresse: Telefonnummer: Navn: Udfyldes af forældre og ansøger Ansøgningsskema. Elev Elevens fulde navn Adresse Sted Postnummer By Cpr-nummer. E-mail. Mobiltelefon Forældre/værge Navn Cpr-nummer Postnummer By Telefon privat Telefon

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsfrist 1. juni 2015 Læs venligst medfølgende vejledning grundigt, før du udfylder ansøgningsskemaet. Du bedes udfylde

Læs mere

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq Vision Når eleven er færdig med folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq har denne fået de kompetencer, som gør at han/hun er i stand til at gennemføre en uddannelse/erhverv. Mål: Øge elevernes udbytte af

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Referat fra fællesmøde mellem centerledere og forstandere fra brancheskolerne. Tirsdag d. 11. oktober

Referat fra fællesmøde mellem centerledere og forstandere fra brancheskolerne. Tirsdag d. 11. oktober Referat fra fællesmøde mellem centerledere og forstandere fra brancheskolerne Tirsdag d. 11. oktober Gennemgang af Centerledermødets program alle 3 dage Anne Vagner (bilag 01). Velkomsttale Ove Karl Berthelsen

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Qasigiannguit. Elevens fulde navn: Adresse: Sted: Postnummer: Cpr-nummer: Udskrives fra: skole, Efter klassi År: Navn: Cpr-nr.: Adresse: Post nr.

Qasigiannguit. Elevens fulde navn: Adresse: Sted: Postnummer: Cpr-nummer: Udskrives fra: skole, Efter klassi År: Navn: Cpr-nr.: Adresse: Post nr. s fulde navn: Adresse: Sted: Postnummer: By: Cpr-nummer: Udskrives fra: skole, Efter klassi År: Navn: Cpr-nr.: Adresse: Post nr.: By: Telefon privat: Mobiltelefon: Telefon arbejde: E-mail: Moder / Værge

Læs mere

Hotel Hans Egede, Nuuk. Lona Lynge; Janus C. Kleist

Hotel Hans Egede, Nuuk. Lona Lynge; Janus C. Kleist Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere

Læs mere

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV August 2013 Velkommen tilbage efter sommeren. Jeg håber, I alle har nydt ferien. Nu er det så blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra Ungdommens

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Naalisagaq Referat. Sumi Sted. Hotel Arctic Ilulissat. Piareersarfiit Centerledermøde 22. november 2014. Sammisaq Emne. Peqataasut Deltagere

Naalisagaq Referat. Sumi Sted. Hotel Arctic Ilulissat. Piareersarfiit Centerledermøde 22. november 2014. Sammisaq Emne. Peqataasut Deltagere Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Handicaprådet. Referat

Handicaprådet. Referat et Forside et Referat Tirsdag 12. maj 2015 kl. 10:00 til 12:00 Grethes kontor, ISI bygning 2. sal Medlemmer Karin Pedersen Thorsen, Formand (Nuuk) Eli Abelsen, Næstformand(Tasiilaq) Jørgen Jeremiassen

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Uddannelsesplan II Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Førskoleområdet... 4 2.1 Indledning...

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Iværksættelse af jobrotationsprojekter Videreudvikling

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13. Referat Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015 Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.00 Deltagere: Delegerede Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Maj 2015 The European Union

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu

Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu Piareersarfiit og Arbejdsmarked Sapinngilanga Pisinnaavunga Jeg kan og jeg vil Deltagere: 20 unge mellem 16-18 år Sapinngilanga Pisinnaavunga Ansøgingsrunde:

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelser: Søg info på www.ug.dk Velkommen til kørekort til ungdomsuddannelser. I skal nu møde

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge.

Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. 2 efter hver del af historien. Disse kan drøftes i mindre grupper

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Afsluttende spørgeskema for UTA s delprojketer

Afsluttende spørgeskema for UTA s delprojketer Afsluttende spørgeskema for UTA s delprojketer undersøgelsen Undersøgelsen indeholder svar fra 47 personer der har svaret på et afsluttende spørgeskema for hvert delprojekt de har deltaget i. Da hver person

Læs mere