Lea Stenstrup Hansen Læreruddannelsen i Aarhus Bachelorprojekt 2011 Lærerens ledelse i efterskolen. Indledning Problemformulering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lea Stenstrup Hansen Læreruddannelsen i Aarhus Bachelorprojekt 2011 Lærerens ledelse i efterskolen. Indledning... 2. Problemformulering..."

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 2 Problemformulering... 3 Begrebsafklaring... 3 Demokratisk dannelse... 3 Medborgerskab... 3 Medbestemmelse... 3 Regelstyret ledelse... 4 Metode... 4 Interviewet som metode... 5 Diskussionens vilkår... 6 Efterskolens formål og virksomhed... 6 Kostskolelærerens særlige rolle Lærer og elev sætter bo i hinanden... 7 Moderne ungdom fra traditioner til selvvalg... 8 Praksisbillede Praksisbillede Argumentation for medbestemmelse Løgstrup tillid og magt Samtalen Didaktisk kreativitet På kompromis med fagligheden Argumentation for styring som ledelsesform Thomas Ziehe Ritualer skaber struktur Behaviorisme Formning af adfærd Den uhensigtsmæssige straf Selv vi i Grundtvigs fædreland kan indføre lidt kinesisk undervisningskultur Diskussion Grundtvigs frihedsbegreb Diskussion af demokrati i efterskolens idræts- og gymnastikundervisning Konklusion Litteraturliste Side 1 af 31

2 INDLEDNING I min praktik stiftede jeg bekendtskab med det demokratiske lærings- og dagligdagsmiljø på en efterskole, hvor pædagogik og undervisning var præget af elevernes frihed, autonomi og ansvar. Oplevelsen rykkede ved mine forestillinger om god ledelse. Det får mig til at spørge: Hvordan bør man lede efterskoleelever, hvis målet er demokratisk dannelse? Min interesse bunder desuden i mit møde med det uformelle begreb idrætsefterskolepædagogik. Lærerne på min praktikefterskole brugte ordet generaliserende til at betegne en pædagogik og en rammesætning, typisk for idrætsefterskoler, som tilsyneladende lå dem meget fjernt. Det åbnede mine øjne for en tendens: At idræts- og almene efterskoler praktiserer regler og struktur helt forskelligt. Desuden inspirerer mine egne erfaringer, som elev, med den regelstyrede ledelsesform mig til at spørge: Hvad er den gode balance? Jeg finder det interessant at se nærmere på debatten om balancen mellem ledelse karakteriseret ved henholdsvis regler og struktur overfor medbestemmelse som omgangsform, -særligt i elevernes hele dagligdag og liv på en efterskole. Det pædagogiske virke på en efterskole er meget omfattende og rækker langt ud over undervisningen. Det fremgår af loven om efterskolernes formål og virksomhed, at efterskolen skal varetage elevernes almene dannelse. 1 Der hersker i stigende grad en usikkerhed om, om pædagogikken skal anvise vejen til det gode liv i form af en normativ rettethed, eller om (identitets)dannelse skal være børnenes eget gør-det-selv-arbejde. 2 Set i et ungdomssociologisk lys, med den demokratiske dannelse for øje, vil jeg undersøge om det er sundt at skulle vælge? Og hvad kan man gøre for at hjælpe de unge til at kunne navigere i en verden af valg? Jeg er klar over at jeg her dykker ned midt i et ideologisk og værdibaseret spørgsmål om hvad er frihed? Er det frihed fra at skulle vælge, er eller er man fri, når man får mulighed for at skabe sin egen verden? Jeg vil drage paralleller til idrætsundervisningen og konkret se på arbejdet frem mod en gymnastikopvisning, - en proces, som danner klimaks for idrætsundervisningen på mange efterskoler. Det undrer mig, hvordan man som skole kan argumentere for denne arbejdsform, for hvilken ledelse finder sted her? Igen med elevernes demokratiske dannelse som mål ser jeg en problematik i lærerens ledelsesform. Dette dilemma ønsker jeg at brede ud for mig selv og for læseren. Læreren som leder kan give associationer i retning af, at læreren skal styre undervisningen og eleverne. Samtidig skal eleverne være medbestemmende i videst muligt omfang og noget skal de 1 Pedersen, O., 2004, s. 9 2 Pedersen, O., 2004, s. 13 Side 2 af 31

3 helt selv bestemme? Hvordan kan læreren forstå og håndtere det tilsyneladende paradoks? (Jensen, E., 2004, s. 17) PROBLEMFORMULERING Med udgangspunkt i efterskolens idrætsundervisning og dagligdag, vil jeg undersøge hvilken sammenhæng der er mellem lærerens ledelse og elevernes demokratiske dannelse, med særlig fokus på at finde balancen mellem styring og medbestemmelse. BEGREBSAFKLARING DEMOKRATISK DANNELSE Undervisningsministeriets beskrivelser efterskolerne og deres formål således: Efterskolerne tilbyder i henhold til lov om frie kostskoler både undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Efterskolernes kurser bliver tilrettelagt med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. (Undervisningsministeriet, 2010) Demokratisk dannelse handler om respekt for andre personer, en respekt for andres meninger og en vilje til gensidig hensyntagen. En opdragelse til deltagelse i et samfund med demokrati som styreform. Elsebeth Jensen siger, at uddannelse og dannelse skal udvide elevens muligheder for at deltage i samfundslivet som arbejdskraft, borger og menneske og for at udnytte egne evner optimalt. 3 MEDBORGERSKAB At være aktiv medborger indebærer, at man deltager i, og tager ansvar for det samfund, man er en del af. Eleverne skal i skolen lære at lytte, være nysgerrige, tage kritisk stilling og give udtryk for deres egne meninger. 4 MEDBESTEMMELSE Jeg vil bruge Elsebeth Jensens definition af begrebet, nemlig: Det handler om et løbende, altid nærværende samarbejde, som kun kan finde sted indenfor lærerens tydelige magtudøvelse og rammesætning. 5 3 Jensen, E., 2006, s Undervisningsministeriet, 2006 Side 3 af 31

4 REGELSTYRET LEDELSE Ved denne ledelsesform forstår jeg en lærerrolle karakteriseret ved kontrol, med anvendelse af regler og rutiner. Jeg har erfaring med at den ledelsesform, jeg her kalder regelstyret, også ofte kan forbindes med anvendelsen af sanktioner, når regler og rutiner ikke fungerer. METODE Min problemformulering åbner op for spørgsmålet om at finde balancen mellem to ledelsesformer. En balance, som det umiddelbart er urealistisk at definere tydeligt. For vil man kunne nå frem til en sandhed eller en definition af det gode, når opgavens problemstilling i virkeligheden bygger på et, hvis ikke filosofisk, så normativt spørgsmål om definitionen af frihed og et værdibaseret syn på god ledelse hvilende på et menneskesyn? Jeg vil imidlertid søge den, i teorien, gunstige balance mellem styring og medbestemmelse ved at se nærmere på de to ledelsesformer hver for sig. Opgaven vil derfor udforme sig som en diskussion, hvor henholdsvis den ene og anden ideologi vil blive forsøgt repræsenteret. Senere vil det udmunde i en diskussion på baggrund af gennemgået teori og ikke mindst praksiserfaringer og inddragelse af senere omtalte interview. Indledningsvis vil jeg komme ind på efterskolens særlige pædagogiske opgave, som adskiller sig fra folkeskolens. Desuden vil jeg arbejde med efterskolelærens rolle. Afsnittene tager udgangspunkt i bogen/ artikelsamlingen Efterskolepædagogik, som med kompetente mennesker fra efterskoleverdenen udtaler sig om det at drive efterskole. Efterfølgende vil jeg bruge Thomas Ziehe til at tegne et billede af ungdom og efterskoleelever anno Hvad kendetegner dem, og hvilke forhold i deres måde at være i verden på, bør medtænkes, når man har med dem at gøre på, både fagligt men ikke mindst i forhold til deres demokratiske dannelse? Opgavens praksis- og virkelighedstilknytning vil blive udgjort af, i første omgang, to praksisbilleder af helt forskellig karakter. Målet har været at skildre to ledelsesformer, hvor henholdsvis den ene og den anden ledelsesform bliver sat på spidsen. Billederne bygger på egne erfaringer og oplevelser, og vil således bidrage til opgavens empiriske del. 5 Jensen, E., 2006, s. 167 Side 4 af 31

5 Dernæst vil jeg, på baggrund at teori af bl.a. Elsebeth Jensen, Sokrates og Løgstrup komme med bud på argumenter for den medbestemmende ledelsesform, efterfulgt af modargumentet, som vil blive repræsenteret af Ziehe, Behaviorismen og Niels Egelund. Argumenterne vil jeg lade udmunde i en diskussion, som jeg vil perspektivere til Gymnastiklærerens ledelse. INTERVIEWET SOM METODE For at tilføje opgaven et ekstra perspektiv vil jeg inddrage et interview på baggrund af en kvalitativ, eksplorativ metode. 6 Baggrunden for dette valg er et ønske om, at opnå et nuanceret og dybdegående indblik i interviewpersonens holdninger til demokrati og styring i efterskolen. Ulempen ved metoden er dens bebegrænsede generaliserbarhed. Da det ikke er det primære sigte med interviewet, ser jeg det ikke som en afgørende begrænsning. Jeg vil inddrage et interview med forstander på Femmøller Efterskole, Heine Boe, på baggrund af en intentionel udvælgelse. Under min 4.års praktik på Femmøller Efterskole vurderede jeg ham, som spændende samtalepartner, og som værende filosofisk og pædagogisk teoretisk funderet og i stand til at se nuanceret på mange emner. Jeg er imidlertid klar over at bekendtskabet kan påvirke samtaleprocessen, men vurderer ikke det faktum som afgørende for anvendelsen. Interviewet har karakter af en semistruktureret samtale mellem Heine Boe og undertegnede. Det semistrukturerede interview ligner spørgeskemaet, idet intervieweren kan arbejde ud fra en interviewguide, hvor en række relevante emner er noteret, men selve formuleringen af spørgsmålene sker i løbet af interviewet. Interviewet har i denne forbindelse tangeret det ustrukturerede interview, der ligner en almindelig samtale. Formålet med samtalen er at få indblik i den interviewedes verden 7. I denne kontekst har målet været at opnå et konkret indblik om efterskoleledelse og rammesætning. Om hvilke faktorer der er på spil, når man skal fastlægge et opdragelsens og dannelsens grundlag, for senere at føre tråde ud til en konkret hverdagspædagogik. Et mål, der også handler om at blive udfordret på egne anskuelser og inspireret til nye vinkler i forhold til min problemformulering og tilføje opgaven et ekstra perspektiv. Derfor valgte jeg også at indvie H.B. i min problemstilling. Jeg har valgt en samtalepartner, der er farvet af værdier og normer, men idet samtalen fik en diskuterende og mangevinklet karakter, vil H. B. være anvendt som inspirationskilde, snarere end jeg har søgt at gøre ham til valid repræsentant for en af opgavens to anskuelser på ledelse. 6 Kvale, S., 1998, s Kvale, S., 1998, s. 134 Side 5 af 31

6 Jeg har udvalgt en række citater fra samtalen, som anvendes til at illustrere og underbygge teorien undervejs, og som løbende vil danne en jordnær kobling til den virkelige efterskoleverden DISKUSSIONENS VILKÅR Jeg er bevidst om at jeg, ved, på baggrund af opgavens diskuterende karakter, at opdele diskussionen i to så radikale modsætninger, gør hele diskussionen meget sort og hvid. Det er imidlertid ikke min hensigt, og derfor vil jeg i den efterfølgende diskussion forsøge, ved hjælp af bl.a. førnævnte samtale/interview, at se mere nuanceret på det pædagogiske dilemma. EFTERSKOLENS FORMÅL OG VIRKSOMHED Jeg har valgt at min opgave specifikt skal handle om efterskolepædagogik. Men hvori består efterskolens særlige pædagogiske univers? Man kan definere denne som en helhedspædagogik, der belyser de situationer og scenarier, der udspringer af kostskolemiljøet med henblik på forhold som bofællesskab, fælles spisning, traditioner, ritualer, undervisning, fælles præstationer, fritidsaktiviteter og husregler. Derhjemme har man et familie-, skole-, fritidsog kammeratskabsliv. Alle disse forskellige arenaer smelter sammen til én på efterskolen. Et vilkår, der skaber overblik, overskud, og ro til personlig udvikling. Heine Boe sammenligner efterskolen med et kloster: Det er jo det der er det mærkelige, at de unge mennesker de siger ja til, i et år af deres liv, at gå ind i en klostersammenhæng, hvor voksne mennesker, altså nogen uden for dem selv, fortæller dem hvor de skal bo, hvem de skal være sammen med, i hvilke sammenhæng, hvordan jeg skal leve mit liv, stå op om morgenen, gå til alle måltider, gå til timer Han siger videre: Oven i købet så det meste af den ungdomskultur jeg har derhjemme, den er ikke velkommen: Man må ikke ryge, drikke.., der er sådan en klosterting over det at tage på efterskole, som jo på en eller anden underlig måde må være attraktiv for de unge mennesker, fordi det, som du siger, skaber ro oven i hovedet.(boe, H., 2011, s. 4) Disse vilkår er fælles for alle efterskoler i og med kostskoleformen. Det bliver derfor spændende at se nærmere på, hvad disse rammer åbner op for af muligheder for opdragelse og dannelse. Side 6 af 31

7 I artikelsamlingen Efterskolepædagogik beskriver Ole Pedersen, tidligere forstander på Den Frie Lærerskole i Ollerup, hvordan efterskolens pædagogik skal anvise vejen til det gode liv. 8 Det pædagogiske virke på en efterskole er meget omfattende og rækker langt ud over undervisningen. Det fremgår af loven om efterskolens formål, at efterskolen skal varetage elevernes almene opdragelse. Medborgerskabsbegrebet udgør i stigende grad dannelsens mål i efterskoleverdenen. Hele efterskolens bestræbelse går på, at den enkelte elev udviser medborgerskab, - en dannelsesproces, der tager sit udgangspunkt i, at skolens husregler overholdes, at eleverne i det hele taget udviser en adfærd, der tager hensyn til fællesskabet. Efterskolens dannelse går ud på at socialisere eleverne ind i problemstillinger, som angår forudsætninger for det, som sker rundt om dem og med dem. Dannelsen skal frigøre eleverne til at være reflekterende, handlende subjekter, - dannelsen til det hele menneske. 9 Efterskolen, som det lille samfund den nu er, hvor sociale forpligtelser og opbygning af sunde fællesskaber er afgørende for samfundets eksistens, skaber gode rammer for netop den demokratiske dannelse og opdragelse til medborgerskab. KOSTSKOLELÆRERENS SÆRLIGE ROLLE LÆRER OG ELEV SÆTTER BO I HINANDEN 10 Grundtvig kaldte det gode og gensidigt respektfyldte forhold mellem lærer og elev for den levende vekselvirkning mellem lærer og elev 11. Denne relation har efterskolen optimale muligheder for at opnå; eleven oplever læreren i forskellige, skiftende roller, på den måde, at læreren ikke kun er lærer, men en betydningsfuld anden som familiemenneske, forælder, vejleder, samtalepartner, problemløser, ven osv. Efterskolens lærere optræder på mange måder som stedfortrædende voksne for forældrene og har således et stort ansvar for elevernes opdragelse og udvikling. På efterskolen skabes en sammenhæng, hvor man står over for de samme voksne mennesker, hvad enten det er undervisning eller aften, så sker der en sammensmeltning, der sker noget relationelt imellem de unge mennesker og de voksne, hvor man kommer langt tættere på hinanden og hvor man kan se bagom - man kan i undervisningssituationen se bagom eleven som elev, og se eleven som person fordi man ved, hvad der er på færde. (Boe, H., 2011, s. 4) 8 Pedersen, O., 2004, s Pedersen, O., 2004, s Pedersen, O., 2004, s Carlsen, J., 2001, s. 82 Side 7 af 31

8 Eleven ser læreren som det hele menneske, hvilket hvis ikke naturliggør, så fremmer lærerens autoritet. Og læreren kan se noget andet og mere i eleven end netop kun eleven i undervisningssituationen. Dette forhold kan i høj grad udnyttes i læreprocessen: Læreren kan derfor tage bestemte hensyn og tilsvarende den anden vej rundt. Jeg kan bruge forståelsen af efterskolelærerens rolle og relationen mellem lærer og elev til at understrege hvordan læreren kan anvende sin rolle som betydningsfuld voksen til at fastholde eleven i læring, såvel fagligt som almenpædagogisk i forhold til demokratisk dannelse og i at være medborger. K. E. Løgstrup siger mere herom senere i opgaven. For efterskolelæren bliver den ledende rolle bredt ud i en vifte af roller. Når jeg følgende vil beskæftige mig med ledelsesbegrebet, vil jeg derfor tænke det i bred forstand, som at klasselede, vejlede, dirigere, i spændingsfeltet mellem at arbejde som chef (som en leder der bare udstikker opgaver) og som coach. MODERNE UNGDOM FRA TRADITIONER TIL SELVVALG For at kunne tale om ledelse af mennesker, må man først definere hvilken gruppe og type mennesker, der er tale om. Derfor et blik på ungdommen anno Ungdommen bliver defineret skarpt. Udgangspunktet er: De unge er anderledes end andre mennesker. De bliver kaldt internetgenerationen og generation navlepillende. De beskyldes for at være asociale og egoistiske, og de vil kun engagere sig i fællesskabet, hvis der er noget i det for mig. For unge bliver udviklingen mod voksendom stadig mere kompleks. Der er flere muligheder, - også for at fare vild. 12 Sociolog og ungdomsforsker, Thomas Ziehe, har haft stor gennemslagskraft i den danske kulturdebat, ikke mindst i relation til ungdomskulturerne. Ziehe analyserer det moderne samfund i relation til børn og unges personlighedsdannelse. Han sammenligner nutidens ungdom med tidligere generationer og hæfter sig ved den afstrukturering, han mener tidens ungdomsliv er kendetegnet ved: Tidligere var hverdagskulturen i høj grad reguleret af bestemte normer, som blev en rettesnor for den enkelte. 13 Der var normer og regler lige fra valg af påklædning til valg af venner. Den vestlige kultur har oplevet et sammenbrud af traditioner og har i det lys gennemført et afgørende generationsskifte siden 70 erne. Ziehe siger, at det normregulerede hverdagsliv er fortid og er efterhånden erstattet at et liv styret af egne præferencer, - unge i dag har mange flere muligheder for selv at vælge deres 12 Madsen, K.S., 2011, s Mikkelsen, L.S., 2010 A, s. 39 Side 8 af 31

9 tilværelses retning. Vi står i en kultur, som giver valgmuligheder blandt mange ulige og alternative livsformer. Vi er gået fra et skæbnesamfund til et valgsamfund, hvor identitet skabes i stedet for at arves. 14 Et vigtigt kendetegn ved dette skift er, at mange af de selvfølgeligheder og traditioner, der er blevet opbygget gennem de seneste 200 år, er blevet fjernet. Ziehe bruger udtrykket aftraditionalisering. Det enkelte menneske må nu vælge sin egen indgangsvinkel til tilværelsen og måde at leve på. Situationen for unge er derfor, at deres liv er meget mere frit men også mere komplekst end tidligere, fordi de i puberteten skal tage stilling til en lang række handlinger og mål, samtidig med at de ændrer sig og begynder at se sig selv med andre øjne.(mikkelsen, L.S., 2010 A, s. 39) De unge i dag skal kunne navigere i en verden af selvbestemmelse og finde sig til rette med konstante valgmuligheder. En ungdom kendetegnet ved en stor mængde af ansvar for sig selv. Knud Illeris udtrykker tendensen således: Den enkelte får det indtryk at der er vide muligheder for at forme sit eget liv. Det spiller ingen rolle om man er søn af en oberst, datter af en sygehjælper osv. ansvaret er ens eget, og det gælder bare om at træffe de helt rigtige valg der passer netop til ens egen personlighed. (Illeris, K., 2002, s. 22) Derfor er ungdom i dag for mange en potentiel kritisk fase. Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Hvad betyder det for mig? alt det jeg hele tiden præsenteres for og må tage stilling til? 15 Den er den slags spørgsmål, der udgør altings rationale for unge i dag, og det stiller helt nye krav til uddannelsessystemet. Meget tyder på, at den sociale sortering, der tidligere fandt sted gennem bedømmelser og adgangskriterier i skolesystemet i dag bliver bestemt i forhold til hvor god man er til at håndtere det åbne felt og fravær af bindende rammer og strukturer. 16 Med disse påstande om ungdomskulturen i mente vil jeg se nærmere på, hvordan man skaber de gode rammer for unge til at navigere i en verden af valg. 14 Ziehe, T., 2004, s Simonsen, B., 2003, s Simonsen. B., 2003, s. 43 Side 9 af 31

10 PRAKSISBILLEDE 1 17 Femmøller Efterskole prioriterer elevernes demokratiske dannelse i alle hverdagens aspekter, og elevernes medbestemmelse er højt prioriteret. 9. klasserne skal i fællesskab fastlægge et overordnet emne for deres projektopgave, som står for døren. De to klasser er samlet i auditoriet, og de har en dobbelttime til rådighed. Klassernes to dansklærere samt fire lærerstuderende er til stede. Processen indledes med at elevernes ideer og bud ét for ét skrives op på tavlen. Budene er mange og af forskellig art og abstraktionsniveau. Den hovedansvarlige lærer indtager rollen som rammesætter og ordstyrer. De studerende og den anden lærer observerer processen. Efterfølgende diskuterer eleverne kvaliteter og ulemper ved de forskellige emner. Det er tydeligt at den demokratiske proces er i hovedsædet, og læreren selv beskriver efterfølgende timen som en demokratisk øvelse. Læreren blander sig ikke, træder ikke ind i en vejledende rolle, men forholder sig tilnærmelsesvis passiv i diskussioner eleverne imellem og lader eleverne selv finde frem til to overordnede emner, som repræsenterer og på bedst mulig vis dækker over alles ønsker. Dog fungerer lærerens ordstyrerfunktion også som drivkraft og motivation for en god og konstruktiv samtale eleverne imellem. Processen resulterer i to meget abstrakte emner. Til sidst iværksætter læreren en demokratisk afstemning mellem de to emner, hvor eleverne én for én går ind i klassen og sætter en anonym streg på tavlen. PRAKSISBILLEDE 2 18 På Vesterlund Efterskole danner stramme regler ramme for undervisningen og den hele efterskolehverdag. - For hvornår eleverne skal ligge i deres seng om aftenen, møde op til måltider, morgensang, undervisning osv., Drenge og piger bor separat og må kun besøge hinanden på, af lærerne fastlagte, besøgsaftener. Et andet eksempel er, hvordan gymnastiklæreren gør det klart for hele elevholdet, at anderledes, farvet hår og 17 Egen observation fra 4. års praktik på Femmøller Efterskole, efteråret Observationen er tilstræbt objektivt og uredigeret beskrevet. 18 Ulig det første praksisbillede, er dette billede baseret på virkelighedsnære men udplukkede, ukronologiske erindringer fra egen færden på Vesterlund Efterskole over en årrække, med personlig tilknytning til daværende forstandere, som elev, som gymnast på gymnastikhold for tidligere elever og som søster til elev. Side 10 af 31

11 junkfood er forbudt under opvisningsperioden. Der er store forventninger om at de fastsatte tidsrammer og retningslinjer bliver overholdt. Forekommer brud på reglerne følger en straf. Tre piger ligger ikke i deres seng til tiden, og bliver sendt ud på græsplænen og lave 20 kolbøtter. Fire drenge er udeblevet fra morgensang og bliver sendt på en 20 km lang cykeltur. En dreng kommer for sent til gymnastik og skal lave 50 armbøjninger foran de andre. En lille gruppe elever bliver opdaget under natterend og definitiv hjemsendelse overvejes. Der opereres også med belønning: Forstanderen lover 50 kr. til den, som først træner sig op til at kunne gå på hænder over den 25 meter brede græsplæne. Faste normer og ritualer spiller en fremtrædende rolle i hverdagen og afspejler skolens forventninger til elevernes sociale deltagelse i fællesskaber og arrangementer altså efterskolelivet. ARGUMENTATION FOR MEDBESTEMMELSE Man kan argumentere for medbestemmelse ud fra et humanistisk psykologisk perspektiv, som sætter menneskets valg og ansvar i forgrunden. Psykiateren William Glasser (1925-) siger, at ingen, heller ikke en lærer, kan kontrollere en anden persons, fx en elevs, handlinger med belønninger og straf. Kun det enkelte menneske selv har kontrol over det, han gør, og det enkelte menneskes handlinger baseres på fem grundlæggende behov: at overleve, at elske, at have magt, at være fri og at have det sjovt. Lærerens lederskab skal tilfredsstille disse behov. 19 Jeg definerede tidligere medbestemmelse som samarbejde og elevinddragelse, på baggrund af, af læreren fastlagte, rammer. Jeg vil ikke beskæftige mig så meget med medbestemmelse i forhold til undervisning og læring med viden som mål, men snarere med medbestemmelse som redskab i en dannelsesproces. Elsebeth Jensen siger at Dannelse er samdannelse og samskabelse i et gensidigt forbundet fællesskab 20. Dannelse finder sted i gensidigt forbundne relationer, hvor individernes handlinger og meningstilskrivelser må forstås i dette relationelle netværk. Således i overensstemmelse med Dewey, som definerede demokrati som en form for liv i forening med andre. - Et stærkt argument for, at den demokratiske dannelse bør tage sit afsæt i fællesskaber. 19 Stensmo, C., 2003, s Jensen E., 2006, s. 164 Side 11 af 31

12 Dermed bliver de miljøer og fællesskaber vi deltager i af afgørende betydning for dannelsen: Dewey siger: Den eneste måde, hvorpå voksne bevidst kan styre den uddannelse, som de unge får, er at kontrollere et miljø, de handler, og derfor også tænker og føler, i. 21 Fællesskab er den grundlæggende enhed, og demokrati handler om at få det store fællesskab(samfundet eller skoleklassen) til at fungere. Man kan definere demokrati som en særlig måde at organisere magt og indflydelse mellem mennesker på. Kernen i demokratiet er, at mennesker selv er med til at sætte de regler, de skal adlyde, og at de har ret til at deltage i påvirkning af de strukturer, de er underlagt. 22 Demokrati kan alle (efterskoler) gå ind for. Men hvordan denne ret skal forstås i praksis er der imidlertid ganske forskellige forståelser af, - et problem, som netop denne opgaves omdrejningspunkt. Lars Jacob Muschinsky skelner mellem to forståelser af demokrati i skolen. Den første har fokus på demokrati som styreform og undervisning i demokratiets spilleregler. Den anden er helt tydeligt den jeg ser praktiseret på Femmøller Efterskole som i Praksisbillede 1, men i det hele taget i skolens hverdagsliv. Demokratibegrebet bredes ud til at betyde det videst mulige omfang af medbestemmelse. Demokrati tilstræbes at præge alle undervisningens, og i efterskoleøjemed, dagligdagens og husordenens, principper og processer. Det er den forståelse jeg vil arbejde med og argumentere for her, - at alle må give noget til det sociale system, og at alle kan tilbydes muligheden for udvikling af deres egne evner. Demokrati som livsform i skolen indfanges med ordene samarbejde og medbestemmelse, som henviser til at vi altid agerer og tager beslutninger i samspil med andre. Argumentet lyder således, at dannelse til demokrati kan ikke finde sted uden medbestemmelse og samarbejde. LØGSTRUP TILLID OG MAGT Jeg vil, i forlængelse af Elsebeth Jensens ideer om fællesskaber, inddrage den danske filosof og pædagogiske tænker K. E. Løgstrup, og hans tanker om afhængighed mellem mennesker, idet de rører ved noget væsentligt i al menneskelig samvær, og således også i samarbejdet mellem elever og lærer og elev. Løgstrup ser menneskelivet udspillet i fællesskaber: familielivet, arbejdslivet og samfunds/folkelivet, og det er indenfor disse fællesskaber vi har vores forpligtelser og ansvar i forhold til andre mennesker. På grund af dette ansvar lever mennesket i indbyrdes afhængighed Jensen, E., 2006, s Jensen, E., 2004, s Jensen, O., 2007, s. 88 Side 12 af 31

13 Den menneskelige tilværelse er sådan indrettet, at vi hele tiden påvirker hinanden og har indflydelse på hinandens liv. Vi har hele tiden med andre at gøre. På godt og ondt betyder vi noget for dem, og de for os. Vi lever i indbyrdes afhængighed Vi har magt over hinanden, fra det bagatelagtige til det uhyre omfattende. (K. E. Løgstrup) Således i god tråd Med Elsebeth Jensens tanker om fællesskaber og indbyrdes afhængighed, som forudsætning for demokratisk dannelse. I afhængighed eksisterer magt, og netop dette magtforhold findes i lærer/elev relationen. Der er her et ulige magtforhold. Læreren har derfor en særlig moralsk forpligtelse til at varetage denne magt positivt. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.(k.e. Løgstrup) Løgstrup mener, at tillid i elementær forstand hører disse relationer til. At vise tillid er, at udlevere sig selv til samarbejde. Tilliden er uudtalt den er der bare. Løgstrup kalder det en livsytring. Andre livsytringer er den åbne tale, barmhjertigheden og kærlighed. At følge disse livsytringer føles intuitivt rigtigt. Således kan man drage en kobling til Praksisbillede 1, hvor læreren, som mediator for elevernes tanker, udviser dem tillid i form af overdragelse af ansvar. Man kan sige, at det, at uvise tillid til eleverne, som i Praksisbillede 1, og at arbejde på et tillidsbånd eleverne imellem, er en livsytring, en intuitiv handling mod det gode resultat, lige som det for læreren i 9. klasse, så det som det eneste rigtige at samarbejde tillidsfuldt med eleverne. Jeg kan bruge Løgstrup til at fastslå, at hvis elever i et efterskolefællesskab skal kunne drage nytte af hinanden styrker og svagheder, må læreren være sig afhængighedens magt bevidst: At menneskeligt samvær fordrer selvudlevering, - at mennesker er skrøbelige, når de giver af sig selv og tager fra andre. Læreren må forvalte denne magt mellem eleverne på en ordentlig måde, og samtidig være sig sin egen magt bevidst. Men samtidig må han indbyde til selvudlevering, involvering og medbestemmelse, for først da udvikler vi os. Vi er hinandens verden og hinandens skæbne. (K. E. Løgstrup) SAMTALEN En del af medbestemmelsens vilkår må ubetinget være samtalen. Når man inddrager elever og indbyder dem til deltagelse og medbestemmelse må samtalen nødvendigvis udgøre en vej til det gode samarbejde mellem lærer og elev. I Praksisbillede 1 opfordrede læreren til samtale eleverne imellem, og i hele skolens Side 13 af 31

14 struktur præger en tillid til den gode samtale, som demokratisk værktøj til elevindflydelse, skolens rammesætning. Samtalen er karakteriseret ved at den når som helst kan afbrydes, når der ikke er mere at tale om, det vil sige at samtale forudsætter parternes frihed til at sige fra. Desuden bygger samtalen på ligeværdighed, idet samtaleparterne må have lige ret til at udtale sig, ellers er det ikke en sam-tale. 24 Sokrates ville ikke vedkende sig at være underviser, som reaktion mod sofisterne, der havde deres fag at meddele. Sokrates ville formidle og danne. For Sokrates var uvidenhed en del af det at være samtalepartner og ikke underviser. ( ) den sande indsigt i det gode nås i det øjeblik, det lykkes mennesket at erkende verden gennem sig selv. 25 Ligeledes må den der påtager sig at være menneskeopdrager stille sig ydmyg overfor det andet menneske og erkende sin mangel af indsigt i den andens liv. At varetage dannende undervisning er et spørgsmål om formidling af gode tanker, der er forpligtende for den andens handling. Ligeledes kan man sige at samtalen mellem efterskoleelev og lærer-, om den er forbundet til klassesammenhænge, vejledning i idræt eller samtale på vagtlærerens godnat-runde, bør være horisontåbnende, og anledning til refleksion for eleven og på den måde en guidning til at blive klogere på sig selv i verden som (demokratisk) borger. Man kan kun blive et ægte jeg i relation til den anden som et du, hvor jeget helt er udleveret til den anden i fri og åben dialog. Det specifikt menneskelige er ikke jeget, men forholdet mellem jeget og duet. (Martin Buber) 26 DIDAKTISK KREATIVITET I et udviklingsprojekt beskæftiger Henrik Taarsted Jørgensen, cand.scient. i idræt og lektor ved VIA University College Læreruddannelsen i Århus, med udvikling af didaktisk kreativitet i idræt. Jeg vil lade mig inspirere af dette arbejde, idet jeg her ser en måde at være sammen på omkring idræt, som jeg også mener bl.a. inkluderer eller forudsætter medbestemmelse og refleksion. Således vil den didaktiske kreativitet som mål være et argument for medbestemmelse som middel. 24 Nabe-Nielsen, B., 2001, s Nabe-Nielsen, B., 2001, s Den store danske encyklopædi, 2011 Side 14 af 31

15 Jeg mener i øvrigt, at man kan bruge den idrætsfaglige teori mere almengyldigt, idet teorien rører ved gældende vilkår ved al undervisning, samvær og opdragelse, for så vidt, som har elevens demokratiske dannelse i sigte. Kreativitet er en efterspurgt egenskab både i skolen, i erhvervslivet og i samfundet generelt og betegnes som en økonomisk ressource, der fører til øget produktivitet og bedre levestandard.(jørgensen, H.T., 2009, s. 5) Hvis man lader ovenstående udsagn være en udledning af den demokratiske dannelse og medborgerskab som mål, vil man kunne argumentere for at netop kreativitet, som samfundsøkonomisk ressource, kan være et konkret mål for den inkluderende undervisning præget af medbestemmelse og elevaktivitet. Jørgensen skriver at didaktisk kreativitet ikke som udgangspunkt har fokus på elevernes mulighed for at udfolde sig kreativt, men at der kan være sammenhæng mellem lærerens kreativitet og elevernes kreative udbytte. 27 Han siger, at der ikke er tale om en forståelse af kreativitet, som skal forbindes med såkaldte kreative fag, men med en bredere forståelse af begrebet, som har med nysgerrighed, forestillingsevne, fantasi at gøre, og som vedrører brud med traditioner og vaner. 28 Eleverne skal inddrages og gøres til aktive medspillere. Heine Boe mener at kreativitet er at nytænke og på en ny måde bruge den viden og de kompetencer som man har, og det kræver at eleverne arbejder selvstændigt, og så er vi jo ovre i arbejdsformer som sådan ligner projektet meget mere, og som kræver en helt anden form for elevinddragelse. 29 PÅ KOMPROMIS MED FAGLIGHEDEN Jeg har brugt et undervisningsbillede som praksisbillede, men har senere erkendt den misvisende konsekvens af dette. For i undervisning er helt andre magter på spil. Magter, som har med selve undervisningens mål at gøre. Men hvis vi fastholder at dette mål stadig udgøres af elevernes demokratiske dannelse, gør tanker om undervisning med demokrati sig også gældende her, som i dagligdagspædagogikken. Derfor vil jeg anvende billedet som et eksempel på anvendelsen af den demokratiske tilgang i praksis, som et dannende og opdragende element. 27 Jørgensen, H.T., 2009, s Jørgensen, H.T., 2009, s. 5 Side 15 af 31

16 ( )engang imellem går man ind og benytter sig af meget elevstyrede forløb, og det er jo fordi, at det mål vi har med undervisningen er mangfoldigt. Hvis målet kun var læring af første orden, og det var en spørgsmål om at kunne gengive formel viden, så er det jo nemt med den lærerstyrede undervisning.(boe, H., 2011, s. 2) Derfor bliver spørgsmålet om, hvorvidt at metoden, nemlig demokratisk undervisning, som set i praksisbilledet, kan gøre at indholdet bliver udvandet ikke længere så relevant. Så man må arbejde med ligesom de læringsformer der afspejler det læringsniveau man gerne vil ind og arbejde med. (Ibid) Grundtvig siger, som afrunding på ovenstående: Vi maa indse, at Lærdom er et, og Dannelse og Duelighed for Livet, det menneskelige og borgerlige, er et andet, begge Del lader sig vel forene ( ) saa naar Lærdommen er ret ægte, indeslutter den Dannelse og Duelighed i sig. (Grundtvig 1832) 30 ARGUMENTATION FOR STYRING SOM LEDELSESFORM Jævnfør det andet praksisbillede praktiserer flere efterskoler den regelorienterede ledelsesform, - ofte med restriktioner som middel til at håndhæve de, for skolen, så fundamentale regelsæt. Ledelse og lærere udstikker retningslinjer og rammer for eleverne, som tager dem til sig, og finder ud af at leve med dem. Men hvad kunne argumentet være for at basere en efterskoledagligdag på svært rokkelige regler og at praktisere konsekvens? Hvad er det man vil opnå? Og sidst men ikke mindst: Hvilken betydning har denne ledelsesform for idrætsundervisningen? THOMAS ZIEHE Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er rimeligt at bruge Thomas Ziehe til at argumentere for struktur og rammesætning, - konsekvenspædagogik ville han nok næppe gå ind for. Jeg mener imidlertid man kan bruge Ziehes karakteristik af ungdomskulturen og hans tanker om afstrukturering til at forstå hvilken betydning disse vilkår har fået for skolen og den enkelte, og belyse værdierne ved de faste rammer og forstå valget af denne ledelsesform frem for den medbestemmende. 30 Pedersen, O., s. 26 Side 16 af 31

17 Som før nævnt taler Thomas Ziehe om det frie, men komplekse ungdomsliv som et resultat af traditionernes forfald. Normer og værdier, som tidligere har udgjort en rettesnor for den unge, har tabt deres almengyldighed. Derved åbnes et større frihedsrum for den enkelte, man bliver i højere grad sin egen lykkes smed, men det kan også betyde et orienteringstab og en mangel, som den enkelte selv er tvunget til at finde fodfodfæste i. 31 Ungdommen bliver kendetegnet ved de mange frie valg. Unge skal i puberteten tage stilling til en lang række mindre, men også afgørende handlinger og mål, i en tid hvor de i forvejen ændrer sig, begynder at definere sig selv og ser sig selv med andre øjne. Ansvaret for at udforme sin egen livsbane er grundlaget for den veldokumenterede risikooplevelse, mange føler. Det er ikke så underligt at man som ung kan føle et stort behov for at udskyde de store beslutninger og det store pres, og forlade enhver arena der lægger op til noget definitivt. 32 Her kommer efterskolen ind i billedet. For er det mon ikke det der er argumentet for den tidligere nævnte klostertilværelses tiltrækningstiltrækningskraft? Ziehe siger: I sådan en situation bliver værdier som stabilitet, kontinuitet og pålidelighed vigtige for unge, og de tiltrækkes af sikkerhed, fællesskab og sociale net af venskaber og partnere 33 Han mener at unges længsel efter stabilitet direkte kan aflæses i skolen, hvor unge får sværere og sværere ved ustrukturerede situationer. Hvis man fra sin barndom har været vant til selv at skulle beslutte alt, er medbestemmelse ikke længere en gave, men en byrde 34 Ziehe mener at ydre strukturer er en hjælp for et individ til at producere indre strukturer. 35 RITUALER SKABER STRUKTUR I 2006 besøgte Thomas Ziehe to danske efterskoler i forbindelse med et oplæg på Efterskoleforeningens årsmøde. Ziehe selv beskriver hvordan han her så mange af de strukturer i form af ritualer og traditioner, som han mener unge mangler i hverdagslivet Til samlingen før weekenden oplevede jeg et ritual, hvor læreren råbte et enkelt ord, og hele elevflokken svarede to-tre ord i kor. Sådanne ritualer giver de unge en følelse af tryghed. En tryghed, der er en forudsætning for, at de unge kan lære en gang i mellem at sætte egne følelser og ønsker 31 Ziehe, T., 2004, s Simonsen. B., 2003, s Mikkelsen, L.S. 2010, s Mikkelsen, L.S. 2010, s Mikkelsen, L.S. 2010, s. 39 Side 17 af 31

18 til side og forholde sig til de alternativer til deres egen verden, som skolen præsenterer for eleverne.(mikkelsen, L.S., 2010 B) Disse strukturer så jeg i høj grad praktiseret på Vesterlund Efterskole, hvor den daglige rytme og ritualer ikke står til diskussion. Umiddelbart er de urokkelige holdepunkter ikke så gennemsyrende på Femmøller. Strukturer og faste rammer får unge til at føle sig trygge, og netop tryghed er helt afgørende for at skolen kan lykkes med den vigtige opgave at opmuntre unge til selvforglemmelse. Ziehe mener at der er noget sundt i, at unge lærer ( ) at sætte sine egne ønsker til side, så man opnår en bedre selvregulering. Hvis man ikke er i stand til at selvregulere, er man for afhængig af alle de følelser, man har indeni. Selvregulering betyder ikke, at man skal undertrykke ens selv, men at have evnen til nu og da at sætte følelser til side og lære, hvad det vil sige virkelig at ville noget. (Mikkelsen, L.S., 2010 A, s. 39) Således et argument for, at regler og ydre strukturer er af det gode. BEHAVIORISME Praksisbillede 2 er et eksempel på, hvordan sanktioner og ideen om belønning og straf praktiseres, som en ofte naturlig del af det, jeg i opgaven har kaldt den regelorienterede pædagogik. Jeg har tidligere påstået at fænomenerne regler og sanktioner ofte er forbundet, og jeg vil derfor kortfattet se nærmere på ideerne bag belønning og straf som metode, som en del af argumentationen for regler. For at se nærmere på argumentationen for og imod denne tilgang til opdragelse, bliver det relevant at inddrage behaviorismens grundideer, for det er jo netop de adfærdsregulerende teorier, der er på spil, og som må danne grundlag for at ty til sanktioner som middel, som det ses i Praksisbillede 2. Til det vil jeg bruge B. F. Skinner ( ), en af de mest fremtrædende repræsentanter for behaviorismen. FORMNING AF ADFÆRD Behaviorismen tager udgangspunkt i ideen om, at menneskelig adfærd kan formes. Skinner bruger begrebet operant betingning til at beskrive sin påstand om, at det er de konsekvenser, der følger af adfærden, der er afgørende for, om den indlæres Larsen, O.S., 1996, s. 53 Side 18 af 31

19 Oplever vi konsekvenserne af vores adfærd som positive og behagelige, sker en indlæring af adfærden, dvs. at sandsynligheden stiger for, at vi i lignende situationer (under samme stimulusbetingelser) vil udvise den samme adfærd. (Larsen, O.S., 1996, s. 53) Hvis man modsat oplever konsekvensen af vores adfærd som negativ og ubehagelig, mindskes sandsynligheden for, at man udviser den samme adfærd igen. Yderligere vil jeg ikke gå bag om Skinners teorier. Skinner bruger imidlertid ikke betegnelsen konsekvens, men begrebet forstærkning. Han skelner mellem positiv og negativ forstærkning, hvor positiv forstærkning er, når en adfærd resulterer i belønning. Praksisbillede 2 gav gå på hænder-eksemplet. Her er tale om en, på forhånd kendt, præstationsfremmende gulerod en belønning, som man kan stræbe efter, det behavioristerne kalder et incentiv som er et adfærdsregulerende middel på linje med responsen. Til gengæld kan man vel sammenligne den positive forstærkning med den anerkendende pædagogik. Negativ forstærkning er der tale om, når noget ubehageligt undgås. Ex: et uvenskab undgås, når man siger undskyld. Med andre ord taler Skinner om belønning som adfærdsregulerende middel. Ifølge Skinner kan stort set alt vedrørende individet og dets udvikling forklares ved hjælp af operante betingninger, altså udefrakommende stimuli. Det er derfor indlysende, at Skinners forståelse af mennesket lægger op til, at den måde samfundet og de sociale omgivelser, f.eks. det intime samfund, som en efterskole må siges at være, er indrettet på, er af yderste vigtighed. Man kan heraf aflede at en efterskoles faste rammesætning, og principper om rigtigt og forkert, altså kontrol af individet i form af bestemte stimulusbetingelser, må være af afgørende betydning for hvilke vaner, følelser og hvilken personlighed man fremelsker hos den enkelte. 37 DEN UHENSIGTSMÆSSIGE STRAF Skinner er ikke i tvivl om, at belønning er et langt bedre middel til at forme og kontrollere adfærd, end straf. Mennesker kontrollerer stadig hinanden mere gennem censur og kritik end gennem ros og anerkendelse. Militær og politi er stadig regeringers mest magtfulde arme ( ) og lærere har kun opgivet spanskrøret for at erstatte det med mere raffinerede former for afstraffelse.(skinner 1971) Larsen, O.S., 1996, s Larsen, O.S., 1996, s. 57 Side 19 af 31

20 Der er tale om straf når en adfærd resulterer i at noget ubehageligt sker, eller at noget behageligt forsvinder. Resultaterne af straf er ofte uberegnelige og kan føre til fejlindlæring eller bidrager til en frygt for opdrageren/læreren og for hele situationen, snarere end til at den uønskede adfærd forsvinder. 39 Knyttet til egne erindringer fra episoderne beskrevet i praksisbillede 2, er min opfattelse dén, at en vilkårlig straf, uden en reel tilknytning og relevans i forhold til det egentlige regelbrud, i højere grad skaber en ureflekteret og militant accept af, at regler ubetinget skal overholdes, og ligefrem en decideret frygt for lovovertrædelser, snarere end en forståelse for reglens idé og argument. Og så er vi igen tilbage ved dannelsens mål, for hvad ønsker man at opdragelsen skal lede hen imod? En respekt for autoriteter, og dermed en frihed fra at skulle tage stilling, eller en frihed til at tage stilling og sætte spørgsmålstegn ved sine omgivelser. Jeg vil vende tilbage til dette dilemma i diskussionsafsnittet, hvor det bedre hører til. Spørgsmålet er om sanktioner overhovedet kan være af det gode, når man sværger til samtalen, eller når man som skole vil elevens demokratiske dannelse. Heine Boe understreger at mennesker stimuleres af ros frem for ris. På Femmøller arbejdes der ud fra en systemisk tankegang, med anerkendende og mulighedsorienteret pædagogik. Han siger imidlertid også, at der kan være behov for hundetræning 40, men med et andet mål for øje end den deciderede adfærdsregulering. Formår man, med restriktioner som middel, at få eleven til at se mening og se at f.eks. et tiltag virker, vil vejen til det ønskede mål, som kunne være refleksion, være banet. Således kan restriktioner fungere som en bevægende kraft fremad, frem for en stagnerende. Et eksempel kunne være at sende en elev midlertidigt hjem på en tænker. Her ville målet ikke være en adfærdsregulerende straf, men f.eks. en anledning til den gode samtale mellem barn og forældre. At vippe en elev af pinden for at statuere et eksempel for andre vil derimod være umoralsk, - nemlig at bruge mennesket som middel for at nå et mål. SELV VI I GRUNDTVIGS FÆDRELAND KAN INDFØRE LIDT KINESISK UNDERVISNINGSKULTUR 41 Jeg vil inddrage en sidste repræsentant for argumentationen for regelstyring, vel vidende at argumentet her, måske sætter forståelsen af regelstyrede undervisning lidt på spidsen. Jeg mener alligevel at perspektivet bør medtages, og at der kan drages paralleller til Praksisbillede Larsen, O.S., 1996, s Boe, H., 2011, s Egelund, N., 2010 Side 20 af 31

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere