Lea Stenstrup Hansen Læreruddannelsen i Aarhus Bachelorprojekt 2011 Lærerens ledelse i efterskolen. Indledning Problemformulering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lea Stenstrup Hansen Læreruddannelsen i Aarhus Bachelorprojekt 2011 Lærerens ledelse i efterskolen. Indledning... 2. Problemformulering..."

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 2 Problemformulering... 3 Begrebsafklaring... 3 Demokratisk dannelse... 3 Medborgerskab... 3 Medbestemmelse... 3 Regelstyret ledelse... 4 Metode... 4 Interviewet som metode... 5 Diskussionens vilkår... 6 Efterskolens formål og virksomhed... 6 Kostskolelærerens særlige rolle Lærer og elev sætter bo i hinanden... 7 Moderne ungdom fra traditioner til selvvalg... 8 Praksisbillede Praksisbillede Argumentation for medbestemmelse Løgstrup tillid og magt Samtalen Didaktisk kreativitet På kompromis med fagligheden Argumentation for styring som ledelsesform Thomas Ziehe Ritualer skaber struktur Behaviorisme Formning af adfærd Den uhensigtsmæssige straf Selv vi i Grundtvigs fædreland kan indføre lidt kinesisk undervisningskultur Diskussion Grundtvigs frihedsbegreb Diskussion af demokrati i efterskolens idræts- og gymnastikundervisning Konklusion Litteraturliste Side 1 af 31

2 INDLEDNING I min praktik stiftede jeg bekendtskab med det demokratiske lærings- og dagligdagsmiljø på en efterskole, hvor pædagogik og undervisning var præget af elevernes frihed, autonomi og ansvar. Oplevelsen rykkede ved mine forestillinger om god ledelse. Det får mig til at spørge: Hvordan bør man lede efterskoleelever, hvis målet er demokratisk dannelse? Min interesse bunder desuden i mit møde med det uformelle begreb idrætsefterskolepædagogik. Lærerne på min praktikefterskole brugte ordet generaliserende til at betegne en pædagogik og en rammesætning, typisk for idrætsefterskoler, som tilsyneladende lå dem meget fjernt. Det åbnede mine øjne for en tendens: At idræts- og almene efterskoler praktiserer regler og struktur helt forskelligt. Desuden inspirerer mine egne erfaringer, som elev, med den regelstyrede ledelsesform mig til at spørge: Hvad er den gode balance? Jeg finder det interessant at se nærmere på debatten om balancen mellem ledelse karakteriseret ved henholdsvis regler og struktur overfor medbestemmelse som omgangsform, -særligt i elevernes hele dagligdag og liv på en efterskole. Det pædagogiske virke på en efterskole er meget omfattende og rækker langt ud over undervisningen. Det fremgår af loven om efterskolernes formål og virksomhed, at efterskolen skal varetage elevernes almene dannelse. 1 Der hersker i stigende grad en usikkerhed om, om pædagogikken skal anvise vejen til det gode liv i form af en normativ rettethed, eller om (identitets)dannelse skal være børnenes eget gør-det-selv-arbejde. 2 Set i et ungdomssociologisk lys, med den demokratiske dannelse for øje, vil jeg undersøge om det er sundt at skulle vælge? Og hvad kan man gøre for at hjælpe de unge til at kunne navigere i en verden af valg? Jeg er klar over at jeg her dykker ned midt i et ideologisk og værdibaseret spørgsmål om hvad er frihed? Er det frihed fra at skulle vælge, er eller er man fri, når man får mulighed for at skabe sin egen verden? Jeg vil drage paralleller til idrætsundervisningen og konkret se på arbejdet frem mod en gymnastikopvisning, - en proces, som danner klimaks for idrætsundervisningen på mange efterskoler. Det undrer mig, hvordan man som skole kan argumentere for denne arbejdsform, for hvilken ledelse finder sted her? Igen med elevernes demokratiske dannelse som mål ser jeg en problematik i lærerens ledelsesform. Dette dilemma ønsker jeg at brede ud for mig selv og for læseren. Læreren som leder kan give associationer i retning af, at læreren skal styre undervisningen og eleverne. Samtidig skal eleverne være medbestemmende i videst muligt omfang og noget skal de 1 Pedersen, O., 2004, s. 9 2 Pedersen, O., 2004, s. 13 Side 2 af 31

3 helt selv bestemme? Hvordan kan læreren forstå og håndtere det tilsyneladende paradoks? (Jensen, E., 2004, s. 17) PROBLEMFORMULERING Med udgangspunkt i efterskolens idrætsundervisning og dagligdag, vil jeg undersøge hvilken sammenhæng der er mellem lærerens ledelse og elevernes demokratiske dannelse, med særlig fokus på at finde balancen mellem styring og medbestemmelse. BEGREBSAFKLARING DEMOKRATISK DANNELSE Undervisningsministeriets beskrivelser efterskolerne og deres formål således: Efterskolerne tilbyder i henhold til lov om frie kostskoler både undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Efterskolernes kurser bliver tilrettelagt med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. (Undervisningsministeriet, 2010) Demokratisk dannelse handler om respekt for andre personer, en respekt for andres meninger og en vilje til gensidig hensyntagen. En opdragelse til deltagelse i et samfund med demokrati som styreform. Elsebeth Jensen siger, at uddannelse og dannelse skal udvide elevens muligheder for at deltage i samfundslivet som arbejdskraft, borger og menneske og for at udnytte egne evner optimalt. 3 MEDBORGERSKAB At være aktiv medborger indebærer, at man deltager i, og tager ansvar for det samfund, man er en del af. Eleverne skal i skolen lære at lytte, være nysgerrige, tage kritisk stilling og give udtryk for deres egne meninger. 4 MEDBESTEMMELSE Jeg vil bruge Elsebeth Jensens definition af begrebet, nemlig: Det handler om et løbende, altid nærværende samarbejde, som kun kan finde sted indenfor lærerens tydelige magtudøvelse og rammesætning. 5 3 Jensen, E., 2006, s Undervisningsministeriet, 2006 Side 3 af 31

4 REGELSTYRET LEDELSE Ved denne ledelsesform forstår jeg en lærerrolle karakteriseret ved kontrol, med anvendelse af regler og rutiner. Jeg har erfaring med at den ledelsesform, jeg her kalder regelstyret, også ofte kan forbindes med anvendelsen af sanktioner, når regler og rutiner ikke fungerer. METODE Min problemformulering åbner op for spørgsmålet om at finde balancen mellem to ledelsesformer. En balance, som det umiddelbart er urealistisk at definere tydeligt. For vil man kunne nå frem til en sandhed eller en definition af det gode, når opgavens problemstilling i virkeligheden bygger på et, hvis ikke filosofisk, så normativt spørgsmål om definitionen af frihed og et værdibaseret syn på god ledelse hvilende på et menneskesyn? Jeg vil imidlertid søge den, i teorien, gunstige balance mellem styring og medbestemmelse ved at se nærmere på de to ledelsesformer hver for sig. Opgaven vil derfor udforme sig som en diskussion, hvor henholdsvis den ene og anden ideologi vil blive forsøgt repræsenteret. Senere vil det udmunde i en diskussion på baggrund af gennemgået teori og ikke mindst praksiserfaringer og inddragelse af senere omtalte interview. Indledningsvis vil jeg komme ind på efterskolens særlige pædagogiske opgave, som adskiller sig fra folkeskolens. Desuden vil jeg arbejde med efterskolelærens rolle. Afsnittene tager udgangspunkt i bogen/ artikelsamlingen Efterskolepædagogik, som med kompetente mennesker fra efterskoleverdenen udtaler sig om det at drive efterskole. Efterfølgende vil jeg bruge Thomas Ziehe til at tegne et billede af ungdom og efterskoleelever anno Hvad kendetegner dem, og hvilke forhold i deres måde at være i verden på, bør medtænkes, når man har med dem at gøre på, både fagligt men ikke mindst i forhold til deres demokratiske dannelse? Opgavens praksis- og virkelighedstilknytning vil blive udgjort af, i første omgang, to praksisbilleder af helt forskellig karakter. Målet har været at skildre to ledelsesformer, hvor henholdsvis den ene og den anden ledelsesform bliver sat på spidsen. Billederne bygger på egne erfaringer og oplevelser, og vil således bidrage til opgavens empiriske del. 5 Jensen, E., 2006, s. 167 Side 4 af 31

5 Dernæst vil jeg, på baggrund at teori af bl.a. Elsebeth Jensen, Sokrates og Løgstrup komme med bud på argumenter for den medbestemmende ledelsesform, efterfulgt af modargumentet, som vil blive repræsenteret af Ziehe, Behaviorismen og Niels Egelund. Argumenterne vil jeg lade udmunde i en diskussion, som jeg vil perspektivere til Gymnastiklærerens ledelse. INTERVIEWET SOM METODE For at tilføje opgaven et ekstra perspektiv vil jeg inddrage et interview på baggrund af en kvalitativ, eksplorativ metode. 6 Baggrunden for dette valg er et ønske om, at opnå et nuanceret og dybdegående indblik i interviewpersonens holdninger til demokrati og styring i efterskolen. Ulempen ved metoden er dens bebegrænsede generaliserbarhed. Da det ikke er det primære sigte med interviewet, ser jeg det ikke som en afgørende begrænsning. Jeg vil inddrage et interview med forstander på Femmøller Efterskole, Heine Boe, på baggrund af en intentionel udvælgelse. Under min 4.års praktik på Femmøller Efterskole vurderede jeg ham, som spændende samtalepartner, og som værende filosofisk og pædagogisk teoretisk funderet og i stand til at se nuanceret på mange emner. Jeg er imidlertid klar over at bekendtskabet kan påvirke samtaleprocessen, men vurderer ikke det faktum som afgørende for anvendelsen. Interviewet har karakter af en semistruktureret samtale mellem Heine Boe og undertegnede. Det semistrukturerede interview ligner spørgeskemaet, idet intervieweren kan arbejde ud fra en interviewguide, hvor en række relevante emner er noteret, men selve formuleringen af spørgsmålene sker i løbet af interviewet. Interviewet har i denne forbindelse tangeret det ustrukturerede interview, der ligner en almindelig samtale. Formålet med samtalen er at få indblik i den interviewedes verden 7. I denne kontekst har målet været at opnå et konkret indblik om efterskoleledelse og rammesætning. Om hvilke faktorer der er på spil, når man skal fastlægge et opdragelsens og dannelsens grundlag, for senere at føre tråde ud til en konkret hverdagspædagogik. Et mål, der også handler om at blive udfordret på egne anskuelser og inspireret til nye vinkler i forhold til min problemformulering og tilføje opgaven et ekstra perspektiv. Derfor valgte jeg også at indvie H.B. i min problemstilling. Jeg har valgt en samtalepartner, der er farvet af værdier og normer, men idet samtalen fik en diskuterende og mangevinklet karakter, vil H. B. være anvendt som inspirationskilde, snarere end jeg har søgt at gøre ham til valid repræsentant for en af opgavens to anskuelser på ledelse. 6 Kvale, S., 1998, s Kvale, S., 1998, s. 134 Side 5 af 31

6 Jeg har udvalgt en række citater fra samtalen, som anvendes til at illustrere og underbygge teorien undervejs, og som løbende vil danne en jordnær kobling til den virkelige efterskoleverden DISKUSSIONENS VILKÅR Jeg er bevidst om at jeg, ved, på baggrund af opgavens diskuterende karakter, at opdele diskussionen i to så radikale modsætninger, gør hele diskussionen meget sort og hvid. Det er imidlertid ikke min hensigt, og derfor vil jeg i den efterfølgende diskussion forsøge, ved hjælp af bl.a. førnævnte samtale/interview, at se mere nuanceret på det pædagogiske dilemma. EFTERSKOLENS FORMÅL OG VIRKSOMHED Jeg har valgt at min opgave specifikt skal handle om efterskolepædagogik. Men hvori består efterskolens særlige pædagogiske univers? Man kan definere denne som en helhedspædagogik, der belyser de situationer og scenarier, der udspringer af kostskolemiljøet med henblik på forhold som bofællesskab, fælles spisning, traditioner, ritualer, undervisning, fælles præstationer, fritidsaktiviteter og husregler. Derhjemme har man et familie-, skole-, fritidsog kammeratskabsliv. Alle disse forskellige arenaer smelter sammen til én på efterskolen. Et vilkår, der skaber overblik, overskud, og ro til personlig udvikling. Heine Boe sammenligner efterskolen med et kloster: Det er jo det der er det mærkelige, at de unge mennesker de siger ja til, i et år af deres liv, at gå ind i en klostersammenhæng, hvor voksne mennesker, altså nogen uden for dem selv, fortæller dem hvor de skal bo, hvem de skal være sammen med, i hvilke sammenhæng, hvordan jeg skal leve mit liv, stå op om morgenen, gå til alle måltider, gå til timer Han siger videre: Oven i købet så det meste af den ungdomskultur jeg har derhjemme, den er ikke velkommen: Man må ikke ryge, drikke.., der er sådan en klosterting over det at tage på efterskole, som jo på en eller anden underlig måde må være attraktiv for de unge mennesker, fordi det, som du siger, skaber ro oven i hovedet.(boe, H., 2011, s. 4) Disse vilkår er fælles for alle efterskoler i og med kostskoleformen. Det bliver derfor spændende at se nærmere på, hvad disse rammer åbner op for af muligheder for opdragelse og dannelse. Side 6 af 31

7 I artikelsamlingen Efterskolepædagogik beskriver Ole Pedersen, tidligere forstander på Den Frie Lærerskole i Ollerup, hvordan efterskolens pædagogik skal anvise vejen til det gode liv. 8 Det pædagogiske virke på en efterskole er meget omfattende og rækker langt ud over undervisningen. Det fremgår af loven om efterskolens formål, at efterskolen skal varetage elevernes almene opdragelse. Medborgerskabsbegrebet udgør i stigende grad dannelsens mål i efterskoleverdenen. Hele efterskolens bestræbelse går på, at den enkelte elev udviser medborgerskab, - en dannelsesproces, der tager sit udgangspunkt i, at skolens husregler overholdes, at eleverne i det hele taget udviser en adfærd, der tager hensyn til fællesskabet. Efterskolens dannelse går ud på at socialisere eleverne ind i problemstillinger, som angår forudsætninger for det, som sker rundt om dem og med dem. Dannelsen skal frigøre eleverne til at være reflekterende, handlende subjekter, - dannelsen til det hele menneske. 9 Efterskolen, som det lille samfund den nu er, hvor sociale forpligtelser og opbygning af sunde fællesskaber er afgørende for samfundets eksistens, skaber gode rammer for netop den demokratiske dannelse og opdragelse til medborgerskab. KOSTSKOLELÆRERENS SÆRLIGE ROLLE LÆRER OG ELEV SÆTTER BO I HINANDEN 10 Grundtvig kaldte det gode og gensidigt respektfyldte forhold mellem lærer og elev for den levende vekselvirkning mellem lærer og elev 11. Denne relation har efterskolen optimale muligheder for at opnå; eleven oplever læreren i forskellige, skiftende roller, på den måde, at læreren ikke kun er lærer, men en betydningsfuld anden som familiemenneske, forælder, vejleder, samtalepartner, problemløser, ven osv. Efterskolens lærere optræder på mange måder som stedfortrædende voksne for forældrene og har således et stort ansvar for elevernes opdragelse og udvikling. På efterskolen skabes en sammenhæng, hvor man står over for de samme voksne mennesker, hvad enten det er undervisning eller aften, så sker der en sammensmeltning, der sker noget relationelt imellem de unge mennesker og de voksne, hvor man kommer langt tættere på hinanden og hvor man kan se bagom - man kan i undervisningssituationen se bagom eleven som elev, og se eleven som person fordi man ved, hvad der er på færde. (Boe, H., 2011, s. 4) 8 Pedersen, O., 2004, s Pedersen, O., 2004, s Pedersen, O., 2004, s Carlsen, J., 2001, s. 82 Side 7 af 31

8 Eleven ser læreren som det hele menneske, hvilket hvis ikke naturliggør, så fremmer lærerens autoritet. Og læreren kan se noget andet og mere i eleven end netop kun eleven i undervisningssituationen. Dette forhold kan i høj grad udnyttes i læreprocessen: Læreren kan derfor tage bestemte hensyn og tilsvarende den anden vej rundt. Jeg kan bruge forståelsen af efterskolelærerens rolle og relationen mellem lærer og elev til at understrege hvordan læreren kan anvende sin rolle som betydningsfuld voksen til at fastholde eleven i læring, såvel fagligt som almenpædagogisk i forhold til demokratisk dannelse og i at være medborger. K. E. Løgstrup siger mere herom senere i opgaven. For efterskolelæren bliver den ledende rolle bredt ud i en vifte af roller. Når jeg følgende vil beskæftige mig med ledelsesbegrebet, vil jeg derfor tænke det i bred forstand, som at klasselede, vejlede, dirigere, i spændingsfeltet mellem at arbejde som chef (som en leder der bare udstikker opgaver) og som coach. MODERNE UNGDOM FRA TRADITIONER TIL SELVVALG For at kunne tale om ledelse af mennesker, må man først definere hvilken gruppe og type mennesker, der er tale om. Derfor et blik på ungdommen anno Ungdommen bliver defineret skarpt. Udgangspunktet er: De unge er anderledes end andre mennesker. De bliver kaldt internetgenerationen og generation navlepillende. De beskyldes for at være asociale og egoistiske, og de vil kun engagere sig i fællesskabet, hvis der er noget i det for mig. For unge bliver udviklingen mod voksendom stadig mere kompleks. Der er flere muligheder, - også for at fare vild. 12 Sociolog og ungdomsforsker, Thomas Ziehe, har haft stor gennemslagskraft i den danske kulturdebat, ikke mindst i relation til ungdomskulturerne. Ziehe analyserer det moderne samfund i relation til børn og unges personlighedsdannelse. Han sammenligner nutidens ungdom med tidligere generationer og hæfter sig ved den afstrukturering, han mener tidens ungdomsliv er kendetegnet ved: Tidligere var hverdagskulturen i høj grad reguleret af bestemte normer, som blev en rettesnor for den enkelte. 13 Der var normer og regler lige fra valg af påklædning til valg af venner. Den vestlige kultur har oplevet et sammenbrud af traditioner og har i det lys gennemført et afgørende generationsskifte siden 70 erne. Ziehe siger, at det normregulerede hverdagsliv er fortid og er efterhånden erstattet at et liv styret af egne præferencer, - unge i dag har mange flere muligheder for selv at vælge deres 12 Madsen, K.S., 2011, s Mikkelsen, L.S., 2010 A, s. 39 Side 8 af 31

9 tilværelses retning. Vi står i en kultur, som giver valgmuligheder blandt mange ulige og alternative livsformer. Vi er gået fra et skæbnesamfund til et valgsamfund, hvor identitet skabes i stedet for at arves. 14 Et vigtigt kendetegn ved dette skift er, at mange af de selvfølgeligheder og traditioner, der er blevet opbygget gennem de seneste 200 år, er blevet fjernet. Ziehe bruger udtrykket aftraditionalisering. Det enkelte menneske må nu vælge sin egen indgangsvinkel til tilværelsen og måde at leve på. Situationen for unge er derfor, at deres liv er meget mere frit men også mere komplekst end tidligere, fordi de i puberteten skal tage stilling til en lang række handlinger og mål, samtidig med at de ændrer sig og begynder at se sig selv med andre øjne.(mikkelsen, L.S., 2010 A, s. 39) De unge i dag skal kunne navigere i en verden af selvbestemmelse og finde sig til rette med konstante valgmuligheder. En ungdom kendetegnet ved en stor mængde af ansvar for sig selv. Knud Illeris udtrykker tendensen således: Den enkelte får det indtryk at der er vide muligheder for at forme sit eget liv. Det spiller ingen rolle om man er søn af en oberst, datter af en sygehjælper osv. ansvaret er ens eget, og det gælder bare om at træffe de helt rigtige valg der passer netop til ens egen personlighed. (Illeris, K., 2002, s. 22) Derfor er ungdom i dag for mange en potentiel kritisk fase. Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Hvad betyder det for mig? alt det jeg hele tiden præsenteres for og må tage stilling til? 15 Den er den slags spørgsmål, der udgør altings rationale for unge i dag, og det stiller helt nye krav til uddannelsessystemet. Meget tyder på, at den sociale sortering, der tidligere fandt sted gennem bedømmelser og adgangskriterier i skolesystemet i dag bliver bestemt i forhold til hvor god man er til at håndtere det åbne felt og fravær af bindende rammer og strukturer. 16 Med disse påstande om ungdomskulturen i mente vil jeg se nærmere på, hvordan man skaber de gode rammer for unge til at navigere i en verden af valg. 14 Ziehe, T., 2004, s Simonsen, B., 2003, s Simonsen. B., 2003, s. 43 Side 9 af 31

10 PRAKSISBILLEDE 1 17 Femmøller Efterskole prioriterer elevernes demokratiske dannelse i alle hverdagens aspekter, og elevernes medbestemmelse er højt prioriteret. 9. klasserne skal i fællesskab fastlægge et overordnet emne for deres projektopgave, som står for døren. De to klasser er samlet i auditoriet, og de har en dobbelttime til rådighed. Klassernes to dansklærere samt fire lærerstuderende er til stede. Processen indledes med at elevernes ideer og bud ét for ét skrives op på tavlen. Budene er mange og af forskellig art og abstraktionsniveau. Den hovedansvarlige lærer indtager rollen som rammesætter og ordstyrer. De studerende og den anden lærer observerer processen. Efterfølgende diskuterer eleverne kvaliteter og ulemper ved de forskellige emner. Det er tydeligt at den demokratiske proces er i hovedsædet, og læreren selv beskriver efterfølgende timen som en demokratisk øvelse. Læreren blander sig ikke, træder ikke ind i en vejledende rolle, men forholder sig tilnærmelsesvis passiv i diskussioner eleverne imellem og lader eleverne selv finde frem til to overordnede emner, som repræsenterer og på bedst mulig vis dækker over alles ønsker. Dog fungerer lærerens ordstyrerfunktion også som drivkraft og motivation for en god og konstruktiv samtale eleverne imellem. Processen resulterer i to meget abstrakte emner. Til sidst iværksætter læreren en demokratisk afstemning mellem de to emner, hvor eleverne én for én går ind i klassen og sætter en anonym streg på tavlen. PRAKSISBILLEDE 2 18 På Vesterlund Efterskole danner stramme regler ramme for undervisningen og den hele efterskolehverdag. - For hvornår eleverne skal ligge i deres seng om aftenen, møde op til måltider, morgensang, undervisning osv., Drenge og piger bor separat og må kun besøge hinanden på, af lærerne fastlagte, besøgsaftener. Et andet eksempel er, hvordan gymnastiklæreren gør det klart for hele elevholdet, at anderledes, farvet hår og 17 Egen observation fra 4. års praktik på Femmøller Efterskole, efteråret Observationen er tilstræbt objektivt og uredigeret beskrevet. 18 Ulig det første praksisbillede, er dette billede baseret på virkelighedsnære men udplukkede, ukronologiske erindringer fra egen færden på Vesterlund Efterskole over en årrække, med personlig tilknytning til daværende forstandere, som elev, som gymnast på gymnastikhold for tidligere elever og som søster til elev. Side 10 af 31

11 junkfood er forbudt under opvisningsperioden. Der er store forventninger om at de fastsatte tidsrammer og retningslinjer bliver overholdt. Forekommer brud på reglerne følger en straf. Tre piger ligger ikke i deres seng til tiden, og bliver sendt ud på græsplænen og lave 20 kolbøtter. Fire drenge er udeblevet fra morgensang og bliver sendt på en 20 km lang cykeltur. En dreng kommer for sent til gymnastik og skal lave 50 armbøjninger foran de andre. En lille gruppe elever bliver opdaget under natterend og definitiv hjemsendelse overvejes. Der opereres også med belønning: Forstanderen lover 50 kr. til den, som først træner sig op til at kunne gå på hænder over den 25 meter brede græsplæne. Faste normer og ritualer spiller en fremtrædende rolle i hverdagen og afspejler skolens forventninger til elevernes sociale deltagelse i fællesskaber og arrangementer altså efterskolelivet. ARGUMENTATION FOR MEDBESTEMMELSE Man kan argumentere for medbestemmelse ud fra et humanistisk psykologisk perspektiv, som sætter menneskets valg og ansvar i forgrunden. Psykiateren William Glasser (1925-) siger, at ingen, heller ikke en lærer, kan kontrollere en anden persons, fx en elevs, handlinger med belønninger og straf. Kun det enkelte menneske selv har kontrol over det, han gør, og det enkelte menneskes handlinger baseres på fem grundlæggende behov: at overleve, at elske, at have magt, at være fri og at have det sjovt. Lærerens lederskab skal tilfredsstille disse behov. 19 Jeg definerede tidligere medbestemmelse som samarbejde og elevinddragelse, på baggrund af, af læreren fastlagte, rammer. Jeg vil ikke beskæftige mig så meget med medbestemmelse i forhold til undervisning og læring med viden som mål, men snarere med medbestemmelse som redskab i en dannelsesproces. Elsebeth Jensen siger at Dannelse er samdannelse og samskabelse i et gensidigt forbundet fællesskab 20. Dannelse finder sted i gensidigt forbundne relationer, hvor individernes handlinger og meningstilskrivelser må forstås i dette relationelle netværk. Således i overensstemmelse med Dewey, som definerede demokrati som en form for liv i forening med andre. - Et stærkt argument for, at den demokratiske dannelse bør tage sit afsæt i fællesskaber. 19 Stensmo, C., 2003, s Jensen E., 2006, s. 164 Side 11 af 31

12 Dermed bliver de miljøer og fællesskaber vi deltager i af afgørende betydning for dannelsen: Dewey siger: Den eneste måde, hvorpå voksne bevidst kan styre den uddannelse, som de unge får, er at kontrollere et miljø, de handler, og derfor også tænker og føler, i. 21 Fællesskab er den grundlæggende enhed, og demokrati handler om at få det store fællesskab(samfundet eller skoleklassen) til at fungere. Man kan definere demokrati som en særlig måde at organisere magt og indflydelse mellem mennesker på. Kernen i demokratiet er, at mennesker selv er med til at sætte de regler, de skal adlyde, og at de har ret til at deltage i påvirkning af de strukturer, de er underlagt. 22 Demokrati kan alle (efterskoler) gå ind for. Men hvordan denne ret skal forstås i praksis er der imidlertid ganske forskellige forståelser af, - et problem, som netop denne opgaves omdrejningspunkt. Lars Jacob Muschinsky skelner mellem to forståelser af demokrati i skolen. Den første har fokus på demokrati som styreform og undervisning i demokratiets spilleregler. Den anden er helt tydeligt den jeg ser praktiseret på Femmøller Efterskole som i Praksisbillede 1, men i det hele taget i skolens hverdagsliv. Demokratibegrebet bredes ud til at betyde det videst mulige omfang af medbestemmelse. Demokrati tilstræbes at præge alle undervisningens, og i efterskoleøjemed, dagligdagens og husordenens, principper og processer. Det er den forståelse jeg vil arbejde med og argumentere for her, - at alle må give noget til det sociale system, og at alle kan tilbydes muligheden for udvikling af deres egne evner. Demokrati som livsform i skolen indfanges med ordene samarbejde og medbestemmelse, som henviser til at vi altid agerer og tager beslutninger i samspil med andre. Argumentet lyder således, at dannelse til demokrati kan ikke finde sted uden medbestemmelse og samarbejde. LØGSTRUP TILLID OG MAGT Jeg vil, i forlængelse af Elsebeth Jensens ideer om fællesskaber, inddrage den danske filosof og pædagogiske tænker K. E. Løgstrup, og hans tanker om afhængighed mellem mennesker, idet de rører ved noget væsentligt i al menneskelig samvær, og således også i samarbejdet mellem elever og lærer og elev. Løgstrup ser menneskelivet udspillet i fællesskaber: familielivet, arbejdslivet og samfunds/folkelivet, og det er indenfor disse fællesskaber vi har vores forpligtelser og ansvar i forhold til andre mennesker. På grund af dette ansvar lever mennesket i indbyrdes afhængighed Jensen, E., 2006, s Jensen, E., 2004, s Jensen, O., 2007, s. 88 Side 12 af 31

13 Den menneskelige tilværelse er sådan indrettet, at vi hele tiden påvirker hinanden og har indflydelse på hinandens liv. Vi har hele tiden med andre at gøre. På godt og ondt betyder vi noget for dem, og de for os. Vi lever i indbyrdes afhængighed Vi har magt over hinanden, fra det bagatelagtige til det uhyre omfattende. (K. E. Løgstrup) Således i god tråd Med Elsebeth Jensens tanker om fællesskaber og indbyrdes afhængighed, som forudsætning for demokratisk dannelse. I afhængighed eksisterer magt, og netop dette magtforhold findes i lærer/elev relationen. Der er her et ulige magtforhold. Læreren har derfor en særlig moralsk forpligtelse til at varetage denne magt positivt. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.(k.e. Løgstrup) Løgstrup mener, at tillid i elementær forstand hører disse relationer til. At vise tillid er, at udlevere sig selv til samarbejde. Tilliden er uudtalt den er der bare. Løgstrup kalder det en livsytring. Andre livsytringer er den åbne tale, barmhjertigheden og kærlighed. At følge disse livsytringer føles intuitivt rigtigt. Således kan man drage en kobling til Praksisbillede 1, hvor læreren, som mediator for elevernes tanker, udviser dem tillid i form af overdragelse af ansvar. Man kan sige, at det, at uvise tillid til eleverne, som i Praksisbillede 1, og at arbejde på et tillidsbånd eleverne imellem, er en livsytring, en intuitiv handling mod det gode resultat, lige som det for læreren i 9. klasse, så det som det eneste rigtige at samarbejde tillidsfuldt med eleverne. Jeg kan bruge Løgstrup til at fastslå, at hvis elever i et efterskolefællesskab skal kunne drage nytte af hinanden styrker og svagheder, må læreren være sig afhængighedens magt bevidst: At menneskeligt samvær fordrer selvudlevering, - at mennesker er skrøbelige, når de giver af sig selv og tager fra andre. Læreren må forvalte denne magt mellem eleverne på en ordentlig måde, og samtidig være sig sin egen magt bevidst. Men samtidig må han indbyde til selvudlevering, involvering og medbestemmelse, for først da udvikler vi os. Vi er hinandens verden og hinandens skæbne. (K. E. Løgstrup) SAMTALEN En del af medbestemmelsens vilkår må ubetinget være samtalen. Når man inddrager elever og indbyder dem til deltagelse og medbestemmelse må samtalen nødvendigvis udgøre en vej til det gode samarbejde mellem lærer og elev. I Praksisbillede 1 opfordrede læreren til samtale eleverne imellem, og i hele skolens Side 13 af 31

14 struktur præger en tillid til den gode samtale, som demokratisk værktøj til elevindflydelse, skolens rammesætning. Samtalen er karakteriseret ved at den når som helst kan afbrydes, når der ikke er mere at tale om, det vil sige at samtale forudsætter parternes frihed til at sige fra. Desuden bygger samtalen på ligeværdighed, idet samtaleparterne må have lige ret til at udtale sig, ellers er det ikke en sam-tale. 24 Sokrates ville ikke vedkende sig at være underviser, som reaktion mod sofisterne, der havde deres fag at meddele. Sokrates ville formidle og danne. For Sokrates var uvidenhed en del af det at være samtalepartner og ikke underviser. ( ) den sande indsigt i det gode nås i det øjeblik, det lykkes mennesket at erkende verden gennem sig selv. 25 Ligeledes må den der påtager sig at være menneskeopdrager stille sig ydmyg overfor det andet menneske og erkende sin mangel af indsigt i den andens liv. At varetage dannende undervisning er et spørgsmål om formidling af gode tanker, der er forpligtende for den andens handling. Ligeledes kan man sige at samtalen mellem efterskoleelev og lærer-, om den er forbundet til klassesammenhænge, vejledning i idræt eller samtale på vagtlærerens godnat-runde, bør være horisontåbnende, og anledning til refleksion for eleven og på den måde en guidning til at blive klogere på sig selv i verden som (demokratisk) borger. Man kan kun blive et ægte jeg i relation til den anden som et du, hvor jeget helt er udleveret til den anden i fri og åben dialog. Det specifikt menneskelige er ikke jeget, men forholdet mellem jeget og duet. (Martin Buber) 26 DIDAKTISK KREATIVITET I et udviklingsprojekt beskæftiger Henrik Taarsted Jørgensen, cand.scient. i idræt og lektor ved VIA University College Læreruddannelsen i Århus, med udvikling af didaktisk kreativitet i idræt. Jeg vil lade mig inspirere af dette arbejde, idet jeg her ser en måde at være sammen på omkring idræt, som jeg også mener bl.a. inkluderer eller forudsætter medbestemmelse og refleksion. Således vil den didaktiske kreativitet som mål være et argument for medbestemmelse som middel. 24 Nabe-Nielsen, B., 2001, s Nabe-Nielsen, B., 2001, s Den store danske encyklopædi, 2011 Side 14 af 31

15 Jeg mener i øvrigt, at man kan bruge den idrætsfaglige teori mere almengyldigt, idet teorien rører ved gældende vilkår ved al undervisning, samvær og opdragelse, for så vidt, som har elevens demokratiske dannelse i sigte. Kreativitet er en efterspurgt egenskab både i skolen, i erhvervslivet og i samfundet generelt og betegnes som en økonomisk ressource, der fører til øget produktivitet og bedre levestandard.(jørgensen, H.T., 2009, s. 5) Hvis man lader ovenstående udsagn være en udledning af den demokratiske dannelse og medborgerskab som mål, vil man kunne argumentere for at netop kreativitet, som samfundsøkonomisk ressource, kan være et konkret mål for den inkluderende undervisning præget af medbestemmelse og elevaktivitet. Jørgensen skriver at didaktisk kreativitet ikke som udgangspunkt har fokus på elevernes mulighed for at udfolde sig kreativt, men at der kan være sammenhæng mellem lærerens kreativitet og elevernes kreative udbytte. 27 Han siger, at der ikke er tale om en forståelse af kreativitet, som skal forbindes med såkaldte kreative fag, men med en bredere forståelse af begrebet, som har med nysgerrighed, forestillingsevne, fantasi at gøre, og som vedrører brud med traditioner og vaner. 28 Eleverne skal inddrages og gøres til aktive medspillere. Heine Boe mener at kreativitet er at nytænke og på en ny måde bruge den viden og de kompetencer som man har, og det kræver at eleverne arbejder selvstændigt, og så er vi jo ovre i arbejdsformer som sådan ligner projektet meget mere, og som kræver en helt anden form for elevinddragelse. 29 PÅ KOMPROMIS MED FAGLIGHEDEN Jeg har brugt et undervisningsbillede som praksisbillede, men har senere erkendt den misvisende konsekvens af dette. For i undervisning er helt andre magter på spil. Magter, som har med selve undervisningens mål at gøre. Men hvis vi fastholder at dette mål stadig udgøres af elevernes demokratiske dannelse, gør tanker om undervisning med demokrati sig også gældende her, som i dagligdagspædagogikken. Derfor vil jeg anvende billedet som et eksempel på anvendelsen af den demokratiske tilgang i praksis, som et dannende og opdragende element. 27 Jørgensen, H.T., 2009, s Jørgensen, H.T., 2009, s. 5 Side 15 af 31

16 ( )engang imellem går man ind og benytter sig af meget elevstyrede forløb, og det er jo fordi, at det mål vi har med undervisningen er mangfoldigt. Hvis målet kun var læring af første orden, og det var en spørgsmål om at kunne gengive formel viden, så er det jo nemt med den lærerstyrede undervisning.(boe, H., 2011, s. 2) Derfor bliver spørgsmålet om, hvorvidt at metoden, nemlig demokratisk undervisning, som set i praksisbilledet, kan gøre at indholdet bliver udvandet ikke længere så relevant. Så man må arbejde med ligesom de læringsformer der afspejler det læringsniveau man gerne vil ind og arbejde med. (Ibid) Grundtvig siger, som afrunding på ovenstående: Vi maa indse, at Lærdom er et, og Dannelse og Duelighed for Livet, det menneskelige og borgerlige, er et andet, begge Del lader sig vel forene ( ) saa naar Lærdommen er ret ægte, indeslutter den Dannelse og Duelighed i sig. (Grundtvig 1832) 30 ARGUMENTATION FOR STYRING SOM LEDELSESFORM Jævnfør det andet praksisbillede praktiserer flere efterskoler den regelorienterede ledelsesform, - ofte med restriktioner som middel til at håndhæve de, for skolen, så fundamentale regelsæt. Ledelse og lærere udstikker retningslinjer og rammer for eleverne, som tager dem til sig, og finder ud af at leve med dem. Men hvad kunne argumentet være for at basere en efterskoledagligdag på svært rokkelige regler og at praktisere konsekvens? Hvad er det man vil opnå? Og sidst men ikke mindst: Hvilken betydning har denne ledelsesform for idrætsundervisningen? THOMAS ZIEHE Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er rimeligt at bruge Thomas Ziehe til at argumentere for struktur og rammesætning, - konsekvenspædagogik ville han nok næppe gå ind for. Jeg mener imidlertid man kan bruge Ziehes karakteristik af ungdomskulturen og hans tanker om afstrukturering til at forstå hvilken betydning disse vilkår har fået for skolen og den enkelte, og belyse værdierne ved de faste rammer og forstå valget af denne ledelsesform frem for den medbestemmende. 30 Pedersen, O., s. 26 Side 16 af 31

17 Som før nævnt taler Thomas Ziehe om det frie, men komplekse ungdomsliv som et resultat af traditionernes forfald. Normer og værdier, som tidligere har udgjort en rettesnor for den unge, har tabt deres almengyldighed. Derved åbnes et større frihedsrum for den enkelte, man bliver i højere grad sin egen lykkes smed, men det kan også betyde et orienteringstab og en mangel, som den enkelte selv er tvunget til at finde fodfodfæste i. 31 Ungdommen bliver kendetegnet ved de mange frie valg. Unge skal i puberteten tage stilling til en lang række mindre, men også afgørende handlinger og mål, i en tid hvor de i forvejen ændrer sig, begynder at definere sig selv og ser sig selv med andre øjne. Ansvaret for at udforme sin egen livsbane er grundlaget for den veldokumenterede risikooplevelse, mange føler. Det er ikke så underligt at man som ung kan føle et stort behov for at udskyde de store beslutninger og det store pres, og forlade enhver arena der lægger op til noget definitivt. 32 Her kommer efterskolen ind i billedet. For er det mon ikke det der er argumentet for den tidligere nævnte klostertilværelses tiltrækningstiltrækningskraft? Ziehe siger: I sådan en situation bliver værdier som stabilitet, kontinuitet og pålidelighed vigtige for unge, og de tiltrækkes af sikkerhed, fællesskab og sociale net af venskaber og partnere 33 Han mener at unges længsel efter stabilitet direkte kan aflæses i skolen, hvor unge får sværere og sværere ved ustrukturerede situationer. Hvis man fra sin barndom har været vant til selv at skulle beslutte alt, er medbestemmelse ikke længere en gave, men en byrde 34 Ziehe mener at ydre strukturer er en hjælp for et individ til at producere indre strukturer. 35 RITUALER SKABER STRUKTUR I 2006 besøgte Thomas Ziehe to danske efterskoler i forbindelse med et oplæg på Efterskoleforeningens årsmøde. Ziehe selv beskriver hvordan han her så mange af de strukturer i form af ritualer og traditioner, som han mener unge mangler i hverdagslivet Til samlingen før weekenden oplevede jeg et ritual, hvor læreren råbte et enkelt ord, og hele elevflokken svarede to-tre ord i kor. Sådanne ritualer giver de unge en følelse af tryghed. En tryghed, der er en forudsætning for, at de unge kan lære en gang i mellem at sætte egne følelser og ønsker 31 Ziehe, T., 2004, s Simonsen. B., 2003, s Mikkelsen, L.S. 2010, s Mikkelsen, L.S. 2010, s Mikkelsen, L.S. 2010, s. 39 Side 17 af 31

18 til side og forholde sig til de alternativer til deres egen verden, som skolen præsenterer for eleverne.(mikkelsen, L.S., 2010 B) Disse strukturer så jeg i høj grad praktiseret på Vesterlund Efterskole, hvor den daglige rytme og ritualer ikke står til diskussion. Umiddelbart er de urokkelige holdepunkter ikke så gennemsyrende på Femmøller. Strukturer og faste rammer får unge til at føle sig trygge, og netop tryghed er helt afgørende for at skolen kan lykkes med den vigtige opgave at opmuntre unge til selvforglemmelse. Ziehe mener at der er noget sundt i, at unge lærer ( ) at sætte sine egne ønsker til side, så man opnår en bedre selvregulering. Hvis man ikke er i stand til at selvregulere, er man for afhængig af alle de følelser, man har indeni. Selvregulering betyder ikke, at man skal undertrykke ens selv, men at have evnen til nu og da at sætte følelser til side og lære, hvad det vil sige virkelig at ville noget. (Mikkelsen, L.S., 2010 A, s. 39) Således et argument for, at regler og ydre strukturer er af det gode. BEHAVIORISME Praksisbillede 2 er et eksempel på, hvordan sanktioner og ideen om belønning og straf praktiseres, som en ofte naturlig del af det, jeg i opgaven har kaldt den regelorienterede pædagogik. Jeg har tidligere påstået at fænomenerne regler og sanktioner ofte er forbundet, og jeg vil derfor kortfattet se nærmere på ideerne bag belønning og straf som metode, som en del af argumentationen for regler. For at se nærmere på argumentationen for og imod denne tilgang til opdragelse, bliver det relevant at inddrage behaviorismens grundideer, for det er jo netop de adfærdsregulerende teorier, der er på spil, og som må danne grundlag for at ty til sanktioner som middel, som det ses i Praksisbillede 2. Til det vil jeg bruge B. F. Skinner ( ), en af de mest fremtrædende repræsentanter for behaviorismen. FORMNING AF ADFÆRD Behaviorismen tager udgangspunkt i ideen om, at menneskelig adfærd kan formes. Skinner bruger begrebet operant betingning til at beskrive sin påstand om, at det er de konsekvenser, der følger af adfærden, der er afgørende for, om den indlæres Larsen, O.S., 1996, s. 53 Side 18 af 31

19 Oplever vi konsekvenserne af vores adfærd som positive og behagelige, sker en indlæring af adfærden, dvs. at sandsynligheden stiger for, at vi i lignende situationer (under samme stimulusbetingelser) vil udvise den samme adfærd. (Larsen, O.S., 1996, s. 53) Hvis man modsat oplever konsekvensen af vores adfærd som negativ og ubehagelig, mindskes sandsynligheden for, at man udviser den samme adfærd igen. Yderligere vil jeg ikke gå bag om Skinners teorier. Skinner bruger imidlertid ikke betegnelsen konsekvens, men begrebet forstærkning. Han skelner mellem positiv og negativ forstærkning, hvor positiv forstærkning er, når en adfærd resulterer i belønning. Praksisbillede 2 gav gå på hænder-eksemplet. Her er tale om en, på forhånd kendt, præstationsfremmende gulerod en belønning, som man kan stræbe efter, det behavioristerne kalder et incentiv som er et adfærdsregulerende middel på linje med responsen. Til gengæld kan man vel sammenligne den positive forstærkning med den anerkendende pædagogik. Negativ forstærkning er der tale om, når noget ubehageligt undgås. Ex: et uvenskab undgås, når man siger undskyld. Med andre ord taler Skinner om belønning som adfærdsregulerende middel. Ifølge Skinner kan stort set alt vedrørende individet og dets udvikling forklares ved hjælp af operante betingninger, altså udefrakommende stimuli. Det er derfor indlysende, at Skinners forståelse af mennesket lægger op til, at den måde samfundet og de sociale omgivelser, f.eks. det intime samfund, som en efterskole må siges at være, er indrettet på, er af yderste vigtighed. Man kan heraf aflede at en efterskoles faste rammesætning, og principper om rigtigt og forkert, altså kontrol af individet i form af bestemte stimulusbetingelser, må være af afgørende betydning for hvilke vaner, følelser og hvilken personlighed man fremelsker hos den enkelte. 37 DEN UHENSIGTSMÆSSIGE STRAF Skinner er ikke i tvivl om, at belønning er et langt bedre middel til at forme og kontrollere adfærd, end straf. Mennesker kontrollerer stadig hinanden mere gennem censur og kritik end gennem ros og anerkendelse. Militær og politi er stadig regeringers mest magtfulde arme ( ) og lærere har kun opgivet spanskrøret for at erstatte det med mere raffinerede former for afstraffelse.(skinner 1971) Larsen, O.S., 1996, s Larsen, O.S., 1996, s. 57 Side 19 af 31

20 Der er tale om straf når en adfærd resulterer i at noget ubehageligt sker, eller at noget behageligt forsvinder. Resultaterne af straf er ofte uberegnelige og kan føre til fejlindlæring eller bidrager til en frygt for opdrageren/læreren og for hele situationen, snarere end til at den uønskede adfærd forsvinder. 39 Knyttet til egne erindringer fra episoderne beskrevet i praksisbillede 2, er min opfattelse dén, at en vilkårlig straf, uden en reel tilknytning og relevans i forhold til det egentlige regelbrud, i højere grad skaber en ureflekteret og militant accept af, at regler ubetinget skal overholdes, og ligefrem en decideret frygt for lovovertrædelser, snarere end en forståelse for reglens idé og argument. Og så er vi igen tilbage ved dannelsens mål, for hvad ønsker man at opdragelsen skal lede hen imod? En respekt for autoriteter, og dermed en frihed fra at skulle tage stilling, eller en frihed til at tage stilling og sætte spørgsmålstegn ved sine omgivelser. Jeg vil vende tilbage til dette dilemma i diskussionsafsnittet, hvor det bedre hører til. Spørgsmålet er om sanktioner overhovedet kan være af det gode, når man sværger til samtalen, eller når man som skole vil elevens demokratiske dannelse. Heine Boe understreger at mennesker stimuleres af ros frem for ris. På Femmøller arbejdes der ud fra en systemisk tankegang, med anerkendende og mulighedsorienteret pædagogik. Han siger imidlertid også, at der kan være behov for hundetræning 40, men med et andet mål for øje end den deciderede adfærdsregulering. Formår man, med restriktioner som middel, at få eleven til at se mening og se at f.eks. et tiltag virker, vil vejen til det ønskede mål, som kunne være refleksion, være banet. Således kan restriktioner fungere som en bevægende kraft fremad, frem for en stagnerende. Et eksempel kunne være at sende en elev midlertidigt hjem på en tænker. Her ville målet ikke være en adfærdsregulerende straf, men f.eks. en anledning til den gode samtale mellem barn og forældre. At vippe en elev af pinden for at statuere et eksempel for andre vil derimod være umoralsk, - nemlig at bruge mennesket som middel for at nå et mål. SELV VI I GRUNDTVIGS FÆDRELAND KAN INDFØRE LIDT KINESISK UNDERVISNINGSKULTUR 41 Jeg vil inddrage en sidste repræsentant for argumentationen for regelstyring, vel vidende at argumentet her, måske sætter forståelsen af regelstyrede undervisning lidt på spidsen. Jeg mener alligevel at perspektivet bør medtages, og at der kan drages paralleller til Praksisbillede Larsen, O.S., 1996, s Boe, H., 2011, s Egelund, N., 2010 Side 20 af 31

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere