Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben
|
|
- Morten Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Fremgangsmåde: Ved hver session: Spørgsmål: Hvordan går det?/hvordan har du det? Er der sket noget særligt? Har du taget nogle stoffer? Har du haft abstinenser? Har du sovet godt? Repetition af foregående sessions indhold Husk: at sproget skal være konkret, gerne billeder og illustrationer! at den unge skal tænke efter - analysere - reflektere via spørgsmålene! at den unge skal sammenligne den ene dag med den anden, at lægge mærke til sine reaktioner at prognosticere, altså forudsige afgiftningsforløbet at gentagelser er nødvendige i de første uger, for at kompensere for den nedsatte korttidshukommelse Indledende afklaringer Inden selve behandlingens opstart, kan behandleren med fordel afdække følgende punkter: Hvor er den unge i sin misbrugskarriere? Er han startet før den psykiske pubertet (umoden person bag)? Hvor stor en del af dagligdagen er styret af hash eller ting der relatere til hash?
2 Er der et netværk der ikke ryger hash? Hvordan ser den unge sammenhængen mellem problemer i livet og hash? Følgende spørgsmål kan bidrage til at fange individet i sit misbrug: Synes du at det er anstrengende at sidde og snakke i længere tid? Opleves det sejt at skulle tænke efter og lægge mærke til? Oplever du at du kunne sige meget mere, men at du mangler ord? Har du svært ved at følge med når jeg stiller indviklede spørgsmål? Oplever du at du glemmer spørgsmålet, mens du tænker dig om efter svaret? Oplever du at andre nogle gange har svært ved at forstå hvad du mener? Mål og temaer for de 3 trin i behandlingen TRIN 1: Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør. Mål for TRIN 1 Identificering og bearbejdning af angst- og flugtreaktioner som cannabismønstret forårsager At optræne den bristede tankeevne for at kompensere for den dårlige indlæringsevne At afsløre cannabismønstret for den unge Tema for TRIN 1 Hvordan påvirker hashen den unge sammenlignet med andre hashrygere han kender? Hvordan anvender den unge hashen (misbrugsmønster)? Hvordan oplever den unge begrebet tid? Hvordan beskriver den unge rusen? Hvordan beskriver den unge sine omgivelser? Abstinenssymptomer: muskelsmerte søvnbesvær snue hovedpine øget drømmeaktivitet ulyst irritation/følsomhed ude af stand til at holde problemer på afstand følelse af ensomhed og isolation kolde- og varme svedeture Hvorfor vil den unge slutte med at ryge hash netop nu? Hvilke negative og positive effekter ser den unge i hashrygningen? Diskuter den unges abstinenssymptomer Diskuter hvordan konflikter opstår omkring den unge
3 TRIN 2: Session Psykoklogisk fokus, -21 dage efter ophør. Mål for TRIN 2 At den unge kan se forskellen på hvor han er nu og hvor han kunne være, for at finde motivation til at fortsætte arbejdet med at finde sig selv At den unge bliver kritisk overfor hans nuværende person, dvs. han må forstå at den måde han fungerer på er utilfredsstillende for ham og at det er hashen der forårsager det At den unge opnår et positivt syn på fremtiden Tema for TRIN 2 Hvordan oplever den unge situationen hjemme? Kan den unge se nogen forandring i sin måde at fungere på? Hvordan vil den unge gerne have at hans liv skal se ud? Hvilke følelser gør, at den unge føler sig godt tilpas? Hvilke følelser gør, at den unge føler sig utilpas? Diskuter aktuelle følelser Kan den unge beskrive hvordan tågen letter? Diskuter flugt-adfærd Hvordan oplever den unge ensomhed og isolation sammenlignet med det fællesskab han tidligere havde? TRIN 3: Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben. Mål for TRIN 3 At hjælpe den unge med at forstå bestanddelene i en udviklingsproces At udrede hvorfor den unge er misbruger At belyse hvordan det er et bytte identitet fra misbruger til gennemsnitsdansker Tema for TRIN 3 Synes den unge at han høre hjemme i samfundet? (rodløshed) Synes den unge at han fungere i det daglige liv uden det forsvar hashen giver? Hvordan klarer den unge den øgede følsomhed? Kan den unge se tv med koncentration? Kan den unge læse en bog med koncentration? Bed den unge om at sammenligne de forestillinger han havde om et normalt liv under hashperioden med sådan som han ser det nu? Hvordan ser den unge nu på hvordan han har levet sit liv?
4 Spørg den unge hvad han tror er årsagen til at han startede på at misbruge? Spørgsmål der træner dine kognitive evner Hvordan var dagen i dag forskellig fra i går? Hvad er anderledes når du er sammen med andre? Hvad har du lagt mærke til om din måde at løse opgaver på? Hvilke reaktioner får du fra dine omgivelser og er de anderledes end de plejer? Hvordan er dine følelser i gennem dagen? Hvordan er din kommunikation med andre mennesker? Hvad har du lagt mærke til omkring din hukommelse? Hvad har du lagt mærke til i dine omgivelser? Hvordan håndtere du stres er det anderledes end det plejer? Hvilke positive forandringer har du oplevet på det seneste? Tillæg om: Hvad sker der, når man holder op med ryge hash? Når man holder op med at ryge hash tager det fra 6-10 uger, inden al THC er ude af kroppen. Derfor går det ikke gradvis at nedsætte rygningen, eftersom du da vil skubbe THC udskilningen foran dig og fortsat være i den kroniske tilstand (Cannabismønstret). Abstinensperioden kan inddeles i tre trin som hver har sine kendetegn og udfordringer. FØRSTE TRIN varer i ca. 12 dage og har et medicinsk præg, idet det navnlig er her abstinenserne viser sig. Søvnforstyrrelser Kolde og varme svedeture Øget drømmeaktivitet Muskelsmerter Hovedpine Snue Dårlig mave Irritation Negative følelser
5 Under dette trin er det vigtigt at tænke på: Ikke at tage en beslutning om at du aldrig mere vil ryge hash. Et så uoverskueligt tidsperspektiv kan i sig selv bevirke at du falder i. Bestem dig i stedet for ikke at ryge hash i dag. De fleste kan overskue en enkelt dag af gangen. I morgen beslutter du dig så igen for ikke at ryge den dag, og sådan fremefter. Husk: Det går ikke gradvis at nedsætte forbruget af hash. Så længe du ryger bare een gang om dagen (i virkeligheden igen inden for 6 uger!), så nedsætter du din EVNE til at håndtere de følelser der dukker frem. Tilbagefald i dette trin er ofte en flugt fra abstinenssymptomerne nævnt ovenfor. Disse symptomer er dog forbigående og for de fleste er de koncentreret til de første tre døgn. ANDET TRIN varer indtil tre uger efter sidste gang man ryger hash og dette trin har et psykologisk præg. Det er her at cannabisens beroligende effekt ikke længere kan holde de negative følelser tilbage som er opstået i den tid man har røget hash. Det er altså her - omkring den 12. dag efter ophør - at angsten, uroen og rastløsheden topper (sker når THC indholdet falder til under 50%). Det tager et par dag og det afløses af en bedre hukommelse og evne til at sætte forbindelse mellem tanker og følelser, hvilket tilsammen mindsker følelsen af kaos. Foruden de bortgemte følelser der dukker frem, oplever man også øget drømmeaktivitet. Under dette trin er det vigtigt at tænke på: Du kommer til at mærke at du fungere dårligere, hvilket er helt naturligt, og der sker snart en forandring til det bedre. Du vil få følelsesmæssige op- og nedture. Vær opmærksom på hvad der gør at du føler dig godt tilpas, og hvad der får dig til at føle dig dårligt tilpas. Læg mærke til hvordan du håndterer hverdagsproblemer. Lær at genkende dine flugtreaktioner (hashen som problemløser). Anvend din nyfundne evne til eftertanke og refleksion. Spørg venner og familie om de har bemærket nogen forandring hos dig. Tilbagefald i dette trin kan skyldes at du tankemæssigt ikke kan forholde dig til de følelser der dukker frem. Derfor er det vigtigt at du så meget som muligt fortsætter med at lægge mærke til, sammenligne, og tænke efter, så du ikke falder tilbage til tidligere flugtreaktioner.
6 TREDJE TRIN har et socialt præg og egentlig ingen afgrænset løbetid. Det en fortsættelse af din identitetsudvikling, som nu ikke længere hindres af hashen. Under dette trin er det vigtigt at tænke på: Sammenlign de forestillinger du havde om et normalt liv da du var i misbrug med sådan som du ser på det i dag. Din gamle måde at løse problemer på må granskes og evt. erstattes af en ny. Du kan nu også begynde at lægge mere seriøse planer for dit liv på længere sigt. Ud fra spørgsmålet: Hvor står jeg nu og hvor vil jeg gerne hen? Tænk på, at dette bare er indledningen til en ny fase i dit liv og at denne periode ikke har nogen egentlig slutning, men er en fortsættelse af din modnings- og udviklingsproces som blev bremset med hashrygningen. Det er nu at du skal tænke nærmere over, hvorfor du blev hashryger. Det er ikke unormalt at vanerygeren på dette tidspunkt gennemgår en svær periode domineret af følelser af tomhed, savn og forstemning. Tilbagefald i dette trin kan skyldes: at du opdager at du er bagefter i modenhed. at du føler det som om, at du har mistet en del af dit liv. at du synes du har for meget at indhente. at du har svært ved at orientere dig på ny. at du mangler nye strategier overfor hverdagsproblemer, rådvildhed og tomhed. at du er i en tilstand hvor du må gætte dig til hvorledes du skal opføre dig. Hvordan forbliver man fri af hashen? I DE TRE TRIN blev der fremhævet forskellige årsager til tilbagefald. I fremtiden vil disse givetvis stadig være tilstede. Det er derfor vigtigt, at du fortsætter med at have den intellektuelle kontrol. I løbet af den sociale fase (trin 3) opdager du sikkert, at du er nødt til at ændre din livsstil, for at kunne bevare kontrollen og være fri af hashen. Tænk på hvordan du skal bære dig ad med at sige til dine gamle rygekammerater, at du ikke længere ryger hash. Begynd at planlægge og strukturere din dag og hele ugens forløb, indøv nye rutiner. Udarbejd et handleberedskab for situationer som kan skabe stress. Skab nye relationer. Vær bevidst om dine relationer til andre mennesker og reflekter over dem. Forsøg at opstille realistiske mål for dit liv så du sikrer dig at du kan håndtere
7 det. Undgå situationer som du på forhånd ved vil føre til tilbagefald. Når du får trang til at ryge hash, så prøv at analysere situationen, gerne sammen med andre, for at finde årsagen til trangen. Du behøver ikke at bevise at du kan afstå fra at ryge hash, ved bevidst at opsøge steder, hvor du ved der findes hash. Sørg for at have kontakt med nogen som er parat til og i stand til at lytte til dig, når du fortæller hvordan det er at ændre livsstil. Skil dig af med de ting som minder dig om dit liv som misbruger. Vær bevidst om ikke at erstatte hash med alkohol eller andre rusmidler.
for dig som vil ud af hashmisbrug
for dig som vil ud af hashmisbrug Materiale fra Rådgivningsbyrån i nakotikafrågor Lund oversat og redigeret af Annette Aronsø cand.psych. Det Ambulante Team Misbrugscentret Hillerød, september 1997 Email:thomas.lundqvist@neurokemi.lu.se
Læs mereSupplerende materiale om brugen af hash
Supplerende materiale om brugen af hash Om hash 66 Den konstante påvirkethed THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca.
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereHvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne?
Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Udgangspunkt Killen, Kari (2009) Sveket. Barn i risiko-og omsorgsviktsituasjoner. Oslo. Kommuneforlaget. Kvello, Øyvind (2010) Barn i
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.
LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereEn forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson
1 En forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson 3 Dette hæfte indeholder udvalgte afsnit fra Hashmappen oprindelig fremstillet af SSP i Odense. Som supplement til dette hæfte anbefaler vi: Bøgerne:
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereDen Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com
Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereLUDOM ANI TAL OM DET
LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.
Læs merePeqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne
Peqqik Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Søg på Sundhedspor søg danskkalaallisut Kommune valg Qaasuitsup Kommunia
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereDøgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere
Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereHVEM BRUGER HASH OG ANDRE RUSMIDLER - OG HVORNÅR ER DET ET PROBLEM?
HVEM BRUGER HASH OG ANDRE RUSMIDLER - OG HVORNÅR ER DET ET PROBLEM? GLADSAXE KOMMUNE CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING BIRGITTE THYLSTRUP NOVEMBER 2017 LIDT OM OPLÆG Hvem bruger og hvor meget Hvorfor starter
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereDer er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.
Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mereFORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereSundhed, trivsel og håndtering af stress
Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder
ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereDet skal sidde i tapetet!
Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereSådan forebygger spotter og håndterer du stress
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,
Læs meremed at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs mereVi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård
Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereStress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereEfter dette oplæg vil du vide:
Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mereEksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges
Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Kære deltager Formålet med dette skema er, at det skal give et billede af din nuværende fysiske og psykiske tilstand. Vi
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereKolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.
29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereHVAD ER HAP-METODEN? DCB Konference 2016
HVAD ER HAP-METODEN? Thomas Lundqvist Aut. psykolog & docent i psykologi Rådgivningsbyrån i narkotikafrågor (Narkotikarådgivningen) i Lund Psykiatrien i Skåne Psykologisk institut, Lunds Universitet DCB
Læs mereMentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
+ Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar
Læs mereRUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1
RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller
Læs mereHvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash
Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereDelirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1
Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde
Læs mereHvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?
Vingstedseminar d. 15. maj 2013 Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? v/ Tine Horn souschef i Har haft alkoholproblemer siden han var 30 år gammel
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereSocialudvalgsmøde d. 4. november
Socialudvalgsmøde d. 4. november Status på; Tiltag 4.1.b: Indsats overfor unges rusmiddelbrug behandling Tiltag 4.2: Familieinddragende behandling Fortalt gennem cases Historien om John 44 år Arbejder
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereog hvordan man kan imødegå dem
og hvordan man kan imødegå dem Cannabis er medicin. Der er ingen undersøgelser, der viser, at cannabis er farligt. Cannabis er mindre skadeligt end alkohol. Eftersom det er kriminelt at ryge cannabis,
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereReaktioner på forandringer
Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.
Læs mereSådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11
Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mere