VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET )

Transkript

1 VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET ) 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL 1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG 1.3- DE FYSISKE RAMMER 1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN ELEVOPTAGELSE 1.5- KOSTPOLITIK 1.6- RYGEPOLITIK 1.7- MENTOR-ORDNING 1.8- STUDIEVEJLEDNING 1.9- ORDENSREGLER 2- DAGEN PÅ VESTERBORG EFTERSKOLE 2.1- START PÅ DAGEN 2.2- UNDERVISNING 2.3- LEKTIECAFÉ 2.4- STILLETIME 2.5- PRAKTISKE ARBEJDSFOROLD 2.6- SENGETIDER 2.7- FÆLLESMØDE 2.8- KONTAKTGRUPPER 2.9- WEEKENDAKTIVITETER HJEMMEWEEKENDER DAGSRYTME 3- FORSKELLIGE DAGE/UGER PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 3.1- INTROUGE 3.2- PROJEKTUGER 3.3- TERMINSPRØVER 3.4- FSA-PRØVERNE 3.5- STUDIETURE 3.6- SKOLEFEST 2

3 3.7- SLUTUGE 3.8- FERIER 4- UNDERVISNING I VESTERBORG EFTESKOLE 4.1- FAGFORDELING 4.2- SKEMA-KLASSER 4.3- FORMÅLSBESKRIVELSER 3

4 1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL Vesterborg Efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi ønsker at eleverne skal udforske og udfordre deres egne personligheder, hvorigennem de vil være i stand til at udnytte deres potentiale fuldt ud og derved opnå det optimale i deres skoleforløb både under deres ophold på Vesterborg Efterskole og i deres uddannelses- og arbejdsliv i fremtiden Det er skolens formål at danne eleven til at medvirke i det demokratiske samfund de lever i. Lærergruppens opgaver bygger på at gøre eleverne opmærksomme på universelle værdier som det er beskrevet i værdigrundlaget. Eleverne skal gennem deres deltagelse i fælles-og kontaktgruppemøder lærer at samarbejde omkring fx planlægning af fællesarrangementer, weekender mv. Dette kræver at de respektere forskellige meninger holdninger ved at vise at de kan lytte og være konstruktive respondenter SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG: Skolen bygger sit virke på: Faglighed: En vigtig del af undervisningen er at lærerne konstant søger et udfordrende faglighedsniveau. Dette vil ruste eleverne til at varetage de opgaver og udfordringer, de vil møde i deres fremtidige liv. Tryghed: Det er en forudsætning for at modtage læring og udvikle sig socialt, at eleverne har trygge rammer i deres hverdag. Respekt: Det er nødvendigt for eleverne at respektere fælles værdier, holdninger og lære at udvise respekt for deres omgivelser. Samarbejde: Det er grundlæggende for alt arbejde i skolen, i andre fællesskaber og 4

5 det er en styrke at man lærer at udnytte hinandens styrkesider. Åbenhed: Demokrati er en grundlæggende værdi både indenfor og udenfor skolen. Derfor er det vigtigt at eleverne udviser tolerance og forståelse for andres meninger og holdninger DE FYSISKE RAMMER: Vesterborg Efterskole er en selvejende institution, beliggende på Rosningevej 9 i Vesterborg på Lolland. Skolen har til huse i en bygning der tidligere også er blevet brugt som en centralskole samt afvænningscenter og asylcenter. Skolen ligger ud til Vesterborg Sø og har en fantastisk udsigt til søen. Bygningen areal udgør over 2600 m2 og består af tre etager. I kostafdelingen bor eleverne bor på 3 og 4 mandsværelser. Der er fælles bad- og toiletfaciliteter i nærheden af elevværelserne. Derudover er der to opholdsstuer til elevernes rådighed. På undervisnigs- og administrationsetagen er der 3 undervisningslokaler udstyret med whiteboards og projektorer, et fysiklokale, et frilæsningsrum og et playstationrum til elevernes brug udenfor undervisningen. Lærerværelse og kontorer befinder sig også på samme etage. Skolen har sin egen indendørs gymnastiksal på ca 190 m2. Skolens underetage rummer et køkken samt en spisesal indrettet til at kunne opvarte ca. 80 personer. Der findes et filmlokale designet som en hjemmebiograf med projektor og surround-anlæg. Lokalet benyttes også til fællesmøder, foredrag og andre fælles arrangementer. Eleverne har også mulighed for at benytte sig af faciliteterne i aktivitetsarealerne med bordfodbold og bordtennis. På hver sin side af skolen befinder der sig to tjenesteboliger ELEVSAMMENSÆTNINGEN: Vesterborg Efterskole har 62 sengepladser. Dog har bestyrelsen og skoleledelsen af pædagogiske årsager valgt at bibeholde 5

6 elevtallet på 40, fordelt på 8. og 9.klassetrin. Begge klasser i 2009/2010 består af drenge med anden etnisk baggrund ELEVOPTAGELSE: Elevoptagelsen foregår således at den enkelte elev udfylder et ansøgningsskema. Derefter bliver eleven og forældrene indkaldt til samtale og rundvisning. Under samtalen vurderes elevens faglige niveau, hvorefter skolen tager stilling til om elevens optagelse på skolen KOSTPOLITIK Skolen gør meget ud af at eleverne får sig nogle sunde spisevaner. Derfor er dagligt salat til frokost og aftensmad. Maden skal være tilberedt med minimum fedt og der skal helst være varm mad til begge måltider. Derudover har vi gjort plads til at familier/elever med særlige forhold bliver respekteret og får opfyldt deres behov, eksempelvis elever med sygdom mv. I ramadanen bliver der taget hensyn til fastende elever i forhold til spisetiderne, Dog skal det understreges at udgangspunktet for ændringerne er at det ikke vil have nogen konsekvens for undervisningen RYGEPOLITIK Vesterborg Efterskole er en total-røgfri skole. Der er ikke nogen rygerum hverken for personale eller elever, da rygning ikke tolereres MENTOR-ORDNING Formålet med denne ordning er, at eleverne får sig nogle rollemodeller, der har prøvet skoleopholdet på egen krop, samtidig med at mentorerne får hjælp til at gennemføre egne studier. Mentorerne er tidligere elever fra skolen. Igennem denne 6

7 ordning får skolen mulighed for at følge op på gamle elever, så vi ikke slipper eleverne når de er færdige med 9.klasse. En lærer er ansvarlig for vores mentorordning. De nye elever får en indsigt i hvad det vil sige at bo på skolen, Mentorernes primære opgaver er socialt samvær og lektiehjælp. Socialt samvær kan være i forbindelse med weekendaktiviteter eller fællesarrangementer. Da vi har lektiehjælp hver aften har vi fordelt opgaven mellem de 4 mentorer, så arbejdstiden er tilpasset deres studier STUDIEVEJLEDNING Formålet med vejledningen er, at give eleverne en forestilling om egne fremtidige muligheder. Samt være tovholder på elevernes placering efter endt skoleophold. Eleverne på Vesterborg Efterskole har brug for ikke-officielle samtaler hvor de får snakket om muligheder og mål. Derfor er det en vigtig del af skolens vejledning at alle lærerne er opmærksomme på at vejledning ikke kun foregår hos skolevejlederen, men også i dagligdagen. Mål og slutresultat Eleven opnår: erkendelse af egne muligheder og begrænsninger. træffer valg i forhold til egen fremtid. får indsigt og forståelse for fremtidsmuligheder på jobmarkedet. overvejer egen fremtid i et længere perspektiv. erkender uddannelse og job som bærende elementer i det gode liv. mulighed for at ytre drømme og ønsker i forhold til eget liv. forståelse for krav i forbindelse med uddannelsesvalg. forståelse for indhold og arbejdsvaner i ønskede jobs. Vejledningens udgangspunkt: Vejledningen på Vesterborg Efterskole forestås af skolens studievejleder. Dette i samarbejde med kontaktlærere samt UU - centre, myndigheder og familie. Den enkelte elev tildeles minimum 2 x 30 min fordelt på efterår og forår. Der ud 7

8 over vil der være mulighed for yderligere samtaler, i det omfang det findes nødvendigt. Studievejleder står for tilmelding til brobygning, kontaktlæreren for besøg og evaluering. Praktik, virksomheds- og skolebesøg udføres af studievejleder eller kontaktlærer. Som udgangspunkt foregår velledningen i et samarbejde mellem kontaktlærer og studievejleder. Ansvaret for uddannelsesbøger / -planer, tilmelding til brobygning, tilmelding til uddannelser etc. ligger hos vejleder. Uddannelsesplan og uddannelsesbog Der udarbejdes uddannelsesbog for elever i 8. kl. og uddannelsesplan for elever i 9. kl. Uddannelsesplan / bog er udgangspunkt for samtaler med studievejleder, samtidig fungerer den som overlevering ved afgang fra skolen. Skolen vægter elevens selvstændighed i denne periode højt. Det er elevens eget valg der går i spidsen for udfyldelse af ansøgningsblanketten. Forældrene og vejlederen spiller begge en vejledende rolle i denne fase ORDENSREGLER Enhver omgang med rusmidler på skolen er forbudt. Enhver omgang med øl & spiritus på skolen, på ture ud fra skolen samt i skoletiden er forbudt. Dette gælder også under transport/rejse til og fra efterskolen i forbindelse med weekender og ferier. Rygning er forbudt på skolen, på ture ud fra skolen samt i skoletiden. Dette gælder også under transport/rejse til og fra efterskolen i forbindelse med weekender og ferier. Overtrædelse af ovenstående regler og samværsformer medfører bortvisning Vi tolerer ikke nogen form for mobning Der er mødepligt til undervisning, hovedmåltiderne, lektiecafeen, valgfagene, samt andre lignende fælles arrangementer. I skiftende perioder har man pligter i køkkenet. På samme måde har man i skiftende perioder rengøringspligter af egne- og fællesområder Anvendelse af mobiltelefoner er ikke tilladt under undervisning/lektiecafeen/stilletimen og efter sengetiden. Overtrædelse af ovenstående regler samværsformer kan medføre bortvisning 8

9 Ved misbrug af elektroniske udstyr, som bærbar computer samt mobiltelefoner, vil det blive konfiskeret af skolen. Eleven vil modtage det tilbage igen ved den næste hjemrejse. Fritagelse fra undervisning, pligter og aktiviteter kan kun ske ved skriftlig / mail henvendelse fra en voksen med forældremyndighed. Læge og tandlægebesøg mv. bedes klaret i hjemrejse weekender og ferier. Der er ingen besøg i første skoleuge. Ellers foregår besøg efter aftale med skolen. 2- DAGEN PÅ VESTERBORG EFTERSKOLE 2.1- START PÅ DAGEN Eleverne bliver vækket af vagtlæreren kl 7.30 i hverdagene. Vagtlæreren skal om morgenen sørge for at alle elever står op, rydder værelserne op og godkende værelserne. Derefter SKAL alle elever samles i spisesalen til morgenmaden. Under morgenmaden sørger vagtlæreren for at eleverne får set nyhederne, så de starter med et indblik i hvad der foregår udenfor skolens fire vægge UNDERVISNING Undervisningen foregår i moduler. Modulerne består af 2 gange 45 minutter LEKTIECAFÉ Der er fastsat 75 minutters obligatorisk lektielæsning. I dette tidsrum har eleverne mulighed for at få lektiehjælp af blandt andet skolens mentorer og vagtlæreren. Formålet er at det individuelle behov eleverne har til at højne deres faglige niveau skal tilgodeses udenfor undervisningen STILLETIME 9

10 Eleverne skal i dette tidsrum have mulighed for at fordybe sig i et roligt arbejdsmiljø. Dette kan enten forgå på værelserne eller i et af undervisningslokalerne. Skolen lægger vægt på at eleverne respekterer hinandens behov for stilhed. Det er vagtlæreren der sørger for at opretholde denne arbejdsro PRAKTISKE ARBEJDSFOROLD Alle eleverne tager del i det daglige praktiske arbejde omkring rengøring og køkkenarbejde. Eleverne skal sørge for at deres værelser og skolens fællesarealer vedligeholdes. I det daglige er der afsat en halv time til rengøring af fællesarealerne. Udover den daglige rengøring er der afsat en time til hovedrengøring hver uge. Køkkenarbejde består af borddækning, opvask og rydning af borde. Det er vagtlæreren der holder opsyn med at rengøringspligten overholdes SENGETIDER Skolen lægger vægt på at eleverne får sovet så de er friske og veloplagte til programmet dagen efter. De må ikke forlade værelserne efter sengetid. Eleverne skal til sengetid have slukket alt elektronisk udstyr FÆLLESMØDE En gang om ugen afholdes fællesmøde af forstander, hvor lærere og alle elever er tilstede. Udover at videregive fællesbeskeder er formålet med fællesmødet at styrke elevernes demokratiske forståelse og give dem mulighed for selvbestemmelse. De kan til enhver tid bringe emner op til debat og drøfte diverse forslag med ledelse og lærere. 10

11 2.8- KONTAKTGRUPPER Eleverne deles op i kontaktgrupper på ca. 7-9 elever i hver gruppe. Der tildeles en kontaktlærer til hver gruppe. Kontaktlæreren har det overordnede ansvar for eleverne i den enkelte gruppe samt kontakten til forældrene. Kontaktgrupperne fungerer som forum for elevernes aktive indsats i det daglige liv på efterskolen WEEKENDAKTIVITETER Eleverne fastsætter i kontaktgrupperne hvilke aktiviteter der skal foregå i weekenderne. Herigennem får vi fordelt ansvaret for de sociale arrangementer ud på elevgrupperne, hvilket øger deres ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Af aktiviteter kan blandt andet nævnes turneringer indenfor forskellige grene fx bordtennis, fodbold mv., ture til Lalandia, lokale seværdigheder, Safaripark, filmaften, bål/grillaftener HJEMMEWEEKENDER Eleverne kan, med tilladelse fra deres forældre, tage hjem i weekenderne. Dog kan dette ske fra fredag eftermiddag til søndag aften. Eleverne forventes at være tilbage på skolen til aftensmaden DAGSRYTME Vækning Morgenmad modul Pause modul 11

12 Mad + pause modul Pause modul Fri Frivillig lektiecafe med te/kage Mad Rengøring Fælleslæsning Egen tid Klar til at gå i seng Sove i 8 timer 12

13 3- FORSKELLIGE DAGE/UGER PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 3.1- INTROUGE Den første skoleuge er afsat til at introducere eleverne for hinanden, lærerne og efterskolelivet. Der er arrangeret forskellige aktiviteter der skal ryste elever og lærere sammen. Eleverne skal de første to dage gennemføre 4 forskellige moduler. De første to handler om praktiske ting på skolen; 1) Rundvisning på skolen - Eleverne lærer om skolens fysiske rammer og bliver sat ind i lov og orden omkring brug af de forskellige faciliteter 2) Rengøring - Eleverne får en introduktion til hvordan rengøring foregår på de forskellige arealer og i køkkenet De sidste to moduler skal indtroducere eleven for hvad det vil sige at bo på Vesterborg Efterskole. Det gælder både en introduktion i at være kostskoleelev og at bo på Lolland. 3) Kostafdelingen - Livet på efterskolen bliver beskrevet gennem undervisning/fortælling, men også ved at vi om eftermiddagen og aftenen har arrangeret forskellige aktiviteter der har til formål at give dem en forsmag på hvordan det kommende år vil forløbe. 4) Rundvisning i lokalområdet - Eleverne bliver vist rundt i Vesterborg. Derudover bliver der en endagstur til Nakskov. I intro-ugen afholdes faglige prøver i matematik, engelsk dansk og tysk,således at vi kan indplacere eleverne på de rette niveauer når de skal have lektiehjælp. 13

14 3.2- PROJEKTUGER I begge klasser udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. Eleverne i 9.klasse kan vælge at få påført karakteren og udtalelsen på deres afgangsbeviser. Dette er ikke gældende for 8.klasse TERMINSPRØVER Der er afsat to uger om året henholdsvis i december til terminsprøver. Terminsprøvernes overordnede formål er at gøre eleverne trygge med de skriftlige eksameners prøveform. Der lægges vægt på at gøre prøvesituationen så realistisk som mulig. Terminsprøverne danner det overordnede grundlag for vurderingen af elevernes standpunktskarakterer FSA-PRØVERNE Formålet med prøverne er at evaluere undervisningen i henhold til prøvebekendtgørelsen i de boglige fag. Under FSA-prøverne nedlægges skoleskemaet og der afholdes fagdage STUDIETURE Skolen arrangerer en studietur på hvert klassetrin hvert år. 8.klasse tager på en 14

15 indlandstur hvor de får indsigt i lokalhistorie og geografi. I 9.klasse kan eleverne se frem til en udlandstur med det formål at opleve forskellige kulturer. Formålet med studieturene er at lade eleverne få en oplevelse af det at rejse sammen, få fælles oplevelser og indsigt i lokalhistorie og geografi. Studieturene er en del af undervisningen og danner hermed også grundlag for det fælles mål at øge elevernes forståelse for folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Turene er hver af 5 dages varighed SKOLEFEST Der afholdes en skolefest første uge i juni hvert år. Til denne fest hylder vi 9.klasse og deres afgangsbevis allerede inden de får beviset. Eleverne får overrakt en plakette af forstanderen. Festen afholdes på Sjælland for at sørge for flest mulige deltagere. Festen er en tidlig dimissionsaften. Skolen ønsker at give den enkelte elev følelsen af at det ikke er resultaterne på afgangsbeviset der er vigtig men indsatsen de har vist i løbet af året. Festen består af forskellige teaterstykker, taler, sange, optagelser, folkedans mv forberedt af eleverne i samråd med lærerne SLUTUGE Formålet med slutugen er at få rundet skoleåret af på den bedst mulige måde. Ligesom vi introducerede eleverne i deres kommende liv på efterskolen er det vigtigt at de får en afslutning der gør adskillelsen fra venner og skolemiljøet til noget særligt. Eleverne skal på fællestur, for både 8. og 9. klasse, og de får blandt andet selv lov til at arrangere en afskedsaften for elever og lærere. 15

16 Den sidste uge er der også bogaflevering, fællesoprydning, hovedrengøring af ind og udearealer. Eleverne skal kunne aflevere skolen i den samme tilstand som de modtog den, da andre skal have de samme muligheder som de fik da de ankom FERIER Skolen følger kommuneskolernes ferieplaner, på nær påskeferie der kun består af helligdagene. 4- UNDERVISNING PÅ VESTERBORG EFTESKOLE 4.1- FAGFORDELING 16

17 OK HØ SD MA FA ED MATEMATIK X X DANSK x X ENGELSK X TYSK X FYSIK X GEOGRAFI x HISTORIE X SAMFUNDSFAG X KONTAKTGRUPPE X X X X Idræt x X MODERSMÅL X DANSK S. A. S. x X BIOLOGI FÆLLESMØDE X X 4.2- SKEMA-KLASSER 9. KLASSE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Matematik FA Historie FA DANSK MA DSA OK DANSK MA 17

18 Fysik SD Fysik SD Matematik FA Biologi ED DANSK MA DSA OK DANSK MA Engelsk MA TYSK ED Engelsk MA TYSK ED Engelsk MA TYSK ED Engelsk MA TYSK ED Fysik SD Matematik FA Mat FA KontaktGRP Lærermøde/Rengøring Alle DANSK MA Geo FA Mat FA Lærermøde/Selvstudie Fællestime Modersmål OK Idræt FA Samf. FA Modersmål OK Idræt FA Samf. FA 8. KLASSE MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Mat OK Biologi ED TYSK ED Engelsk MA TYSK ED Mat OK Historie FA TYSK ED Engelsk MA TYSK ED DSA OK Samf. FA DANSK MA Geo FA DANSK MA 18

19 DSA OK Samf. FA DANSK MA Mat OK DANSK MA DANSK MA Fysik SD Fysik SD Fysik SD Engelsk MA Mat OK Lærermøde/Rengøring KontaktGRP Alle Engelsk MA Mat OK Lærermøde/Selvstudie Fællestime Modersmål OK Idræt OK Modersmål OK Idræt OK 4.3- FORMÅLSBESKRIVELSER AF FAGENE På Vesterborg Efterskole står undervisningen i mål med undervisningsministeriets Fælles Mål. Undervisningen skal skal sigte mod de trin-og slutmål der står beskrevet i ministeriets vejledning. Skolen er prøveafholdende. 19

20 DANSK Formål med Faget Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Slutmål for faget dansk efter 9. Klassetrin Det talte sprog tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse. 20

21 Det skrevne sprog - læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation 21

22 karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog ENGELSK Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at 22

23 udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre 23

24 afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel HISTORIE 24

25 Formål for faget historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin dviklings- og sammenhængsforståelse gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik 25

26 gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Historiekanon færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri, jf. bilag 1.*) *) Overgangsordning: Den i bilag 1 anførte historiekanon gælder for elever, der går i klasse i skoleåret 2009/10 og senere. Fra skoleåret 2010/11 omfatter reglen tillige elever, der går i 7. klasse og fra skoleåret 2011/12 tillige elever i 8. klasse. Fra skoleåret 2012/13 gælder reglen på alle klassetrin, hvor der undervises i historie SAMFUNDSFAG Formål for faget samfundsfag 26