Løsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1:"

Transkript

1 Løsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1: Fidusen er her at vi kender den primære struktur af glukoamylasen fra tre forskellige svampe, en ascomycet, en basidiomycet og en zygomycet. Disse er evolotionært rimeligt langt fra hindanden. Ved at sammenlige den primære struktur af glukoamylaser fra disse organismer, får vi et indblik i, om der findes fylogenetisk konserverede områder, hvilket indikerer områder der er vigtige for proteinets funktion. I praksis ville vi selvfølgelig sammenligne primærstrukturen af alle de glukoamylaser der findes tilgængeligt på nettet. Af praktiske grunde har vi kun vist tre sekvenser i opgaven og fremhævet tre områder med sekvensidentitet. Der er rent faktisk et konserveret område mere (hvor?). På grund af konservering af disse regioner vil vi med næsten 100% sandsynlighed genfinde de samme konserverede aminosyrer i andre glukoamylaser fra andre svampe. Vi kan således gå ud fra at de viste sekvenser er en slags signatur for en glukoamylase. Vi står så nu iden generelle situation, at vi kender den primære struktur af et område af et protein (her glukoamylasen) og vil gerne have fat i en cdna- og genomisk klon der koder for vores protein. Den genetiske kode giver sammenhængen mellem nukleotidsekvensen af mrna og den primære struktur af proteinet. Den genetiske kode er degenereret, forstået på den måde at de fleste aminosyrer kan kodes af mere en en triplet (kodon) i mrnaet. Nu skal vi huske på at 5 enden af mrna koder for N-terminalen af den tilhørende protein. D.v.s. at har proteinet den primære struktur GEPKFN (den N-terminale, konserverede region) så er der følgende muligheder for nukleotidsekvensen i mrna et. 5 GG(A/C/G/U)-GA(A/G)-CC(A/C/G/U)-AA(A/G)-UU(U/C)-AA(C/U) 3 Der er altså 4 x 2 x 4 x 2 x 2 x 2 = 256 mulige nukleotid sekvenser der kan kode for den viste konserverede primær struktur. Prøv på same måde, at designe oligonukleotider der kan kode for de to andre understregede, konservederede områder. P.g.a. de forskellige argininkodons må vi syntetisere to puljer af oligonukleotider for at være sikker på at få alle kombinationer med. Vi har nu to muligheder, for at bruge de konserverede regioner til at klone et stykke af glukoamylase cdna eller genomisk DNA. Lad os starte med cdnaet.

2 Den traditionelle vej ville være, at fremstille et cdna bibliotek og screene det med en mærket probe som kunne være en blanding af de 256 oligonukleotider, vi netop har designet. Vi kunne også bruge den blanding af oligonukleotider vi kan designe ud fra de to andre viste konserverede regioner. Så først må vi fremstille et cdna bibliotek ud fra oprenset polya RNA fra svampen (dyrket på en medium hvor glucoamylasen forventes at være udtrykt) fremstille 1. strengs cdna med en oligodt primer med et restriktionssite i 5 enden. F.eks. XhoI som vist i lærebogen/slides fra kloningsforelæsningerne. 5 XhoI-TTTTTTTTTTTTTTTTTTTT 3 Efter 1. strengs syntesen behandles med RNaseH der spalter RNAet i en DNA/RNA hybrid. De stykker af RNA, der efterlades hybridiserende til DNAet, fungerer som primer for 2. strengs syntesen. 2. strengs syntesen foregår ved at tilsætte DNA polymerase, dntp (nukleotider) hvor dctp er erstattet med methyleret dctp, samt en passende buffer. Efter syntesen kan vi sætte en EcoRI linker på DNAet ved ligering. DNAet ser derefter ud som følger EcoRI-cDNA-XhoI-EcoRI. Da cdnaet blev fremstillet med methyleret dctp er eventuelle XhoI og EcoRI site i cdna beskyttet mod skæring med EcoRI og XhoI. Vi kan derfor skære vores cdna med disse enzymer og ligere til en lambda insertionsvektor, inficere en E. coli stamme og på nogle plaques, som nu udgør vores bibliotek. Biblioteket screenes nu med vores probe ved plaque lift. En anden mulighed ville være, at fremstille to primere og PCR amplificere det fremstillede cdna med disse primere. Den ene primer skal være identisk med sekvenserne, vi brugte til at fremstille vores probe. M.h.t. den anden primer, kan vi starte med at opskrive de mrna sekvenser, der kan kode for den primære struktur GRYPED. Så vi må ind i den genetisk kode igen og finder følgende muligheder 5 GG(A/C/T/G)-AG(A/G)-TA(T/C)-CC(A/C/G/U)-GA(A/G)-GA(C/U)-3 5 GG(A/C/T/G)-CG(A/C/G/T)- TA(T/C)-CC(A/C/G/U)-GA(A/G)-GA(C/U)-3 Som nævnt overfor er vi nødt til at syntetisere primerne af to gange og så blande dem i ækvimolære mængder, inder vi burger dem til PCR. Da primeren skal bruges sammen med den vi tidligere bestemte sekvensen af, skal den nye primer hybridisere til den kodende streng i DNA et. Vi skal derfor bruge den

3 komplementære sekvens som primer. D.v.s. 5 (T/G)TC-(C/T)TC-(A/C/G/T)GG-(G/A)TA-(C/T)CT-(A/C/G/T)CC 3 og 5 (T/G)TC-(C/T)TC-(A/C/G/T)GG-(G/A)TA-(A/C/G/T)CG-(A/C/G/T)CC 3 Vi har erstattet U med T da primeren skal være DNA og ikke RNA. PCR på cdna med disse primere kan vi være heldig giver det ønskede stykke cdna fra glucoamylase genet fra vores ukendte svamp. På samme måde kunne vi PCR amplificere et stykke genomisk DNA med de degenererede primer og håbe på at få et PCR fragment ud af de. Vi kunne også lave et genomisk bibliotek og screene det med den degenererede probe. Da det er meningen at vi skal kunne bruge metoden på ikke-kultiverbare organismer vil PCR være den eneste praktisk gennemførlige metode, da det kan være svært at få DNA/RNA til at fremstille et genomisk og/ eller cdna bibliotek. Spm. 2: Nogle gange giver PCR med degenererede primere en masse uspecifikke bånd (primerne amplificerer både det rigtige DNA men også en masse andet DNA). I sådanne tilfælde kan man prøve sig frem med nested PCR. Dette kræver, at vi kender mindst et konserveret område indenfor det, vi har amplificeret i 1. omgang. Dette er netop tilfældet med vore glukoamylase, idet vi nu kan designe en ny degenereret primer, der rammer DNA kodende for TGAWGRPQ: Bruger vi nu resultatet af den første PCR runde som template og TGAWGRPQ primeren sammen med GRYPED primeren får vi en yderligere selektion for det rigtige PCR produkt, idet det ville være mærkeligt om de uspecifikke produkter også ville kunne genkendes af den nye TGAWGRPQ primer. Så nested PCR er tit en god ide hvis man skal amplificere noget fra en meget kompleks template. Spm. 3: For at få hele glukoamylase genet med promotor og terminator skal vi klone noget genomisk DNA. Her kan vi fremstille et genomisk bibliotek ved at skære svampens DNA partielt med Sau3A og ligere det til en BamHI skåret lambda replacement vector. Efter pakning i faghoveder/haler og infektion af en E. coli stamme (smart at bruge en P2 lysogen stamme og en red, gam lambda vektor, så vi kan sikre at kun rekombinante fager giver plaques) får vi en række plaques, som vi kan screene med en mærket version af det DNA stykke vi klonede i første omgang. En anden strategi vil være at lave inverse PCR som vist i værktøjskassen. Vi vil så fremstille nogle primere der løber ud af vores kendte cdna sekvens. I tilfældet hvor vi ønsker at klone genomisk DNA fra en ikke-kultiverbar organisme, vil det

4 være smartest at anvende invers PCR, da det selvsagt vil være svært at få DNA nok til at lave et dækkende bibliotek. Spm.4: Vi vil lave en alignement af det genomiske DNA og cdnaet. Det, der mangler i cdnaet vil så være exons. Vi kan derfor også bestemme exon-intron strukturen. cdna sekvensen kan vi få fat i på 2 måder; vi kunne fremstille et cdna bibliotek og screene det med den det oprindeligt 582 bp fragment. Imidlertid vil vi nok have besvær med at skaffe mrna nok til at fremstillet et cdna bibliotek. Derfor ville det være mere smart at lave 5 RACE og 3 RACE på oprenset mrna. Vi vil så bruge en glukoamylase specifik primer, der hybridiserer til et område, som computeranalysen viser skulle være et exon. Kloning og sekventering af 5 RACE og 3 RACE produkterne vil give mulighed for at sammenstykke hele cdna sekvensen. Spm. 5: Kig her i værkstøjskassen. Husk på at når vi laver en sekvensreaktion så fremstiller vi den komplementære streng til den i Figur 2 viste, da DNA polymerasen kun kan sætte nukleotider på en fri 3 ende. Vi skal derfor finde den sekvens som er komplementær til den der er vist i Figur 2. Læser vi sekvensgelen fra det bånd som har samme mobilitet i gelen som primerekstensionproduktet får vi sekvensen 5 TGAAGATTGGGTGAA 3, Sekvensen vi skal lede efter i figur 2 er derfor, 5 TTCACCCAATCTTCA 3. Den finder vi i linjen overnover den hvor primersekvensen er understreget. De første ti nukleotider i mrnaet er derfor, 5 AUCUUCAUCC 3, idet transkriptionen starter ud fra det nukleotide der ligger ved siden af primer ekstension båndet. Spm. 6: Det vi her gerne vil have er sekvensen før polya halen. Denne kan bestemmes ved 3 RACE som angivet i værktøjskassen. Opgave 1, juni 2001 Spm. A: Teknikken i at finde de differentielt udtrykte gener kaldes Differential display og er beskrevet i værktøjskassen. Vi skal så oprense ruge polya RNA fra ikke differentierede celler og fra celler under differentiering. Dette mrna vil vi revers transkribere med en polydta primer. A-et betyder at polydt halen kun hybridiserer til 5 enden af polya haler, der efterfølger et U. Derved starter alle revers transkriptionsreaktioner det samme sted. For at generere forskellig længde DNA fragmenter fra forskellige mrna templates anvender vi nu en blanding af 40 forskellige 13 merer samt revers transkriptase primeren i en PCR reaktion med radioaktive nukleotider. Dette giver efter separation i en urinstofholdig poly-

5 akrylamidgel et resultat der ligner en stregkode. Separeres fragmenterne fra de ikke differentierede celler og de differentierende celler i den samme gel, vil vi spotte de fragmenter der kun findes findes i prøven fra de differentierede celler. Spm.B: En alternativ måde at isolere cdna, der representerer differentielt udtrykte gener, er subtraktiv hybridisering. Vi laver et cdna bibliotek på polya RNA isoleret fra celler under differentiering. Dette bibliotek vil så indeholde cdna, der representerer gener, der er udtrykt uafhængig af differentiering og gener, der kun er udtrykt under differentiering. Vi er interesserede i at isolere sidstnævnte. Kunne vi derfor lave nogle prober, som kun rammer differentierings specifikke cdnaer kunne vi bruge sådanne prober til at screene vores cdna bibliotek. Vi laver derfor revers transkription i tilstedeværelse af radioaktivt dctp på polya RNA fra celler under differentiering. Dette 1. strengs cdna hybridisere vi til overskud af polya RNA fra de ikke-differentierede celler. De radioaktivt mærkede cdna er, der representerer mrna, der findes i både differentierede og ikke-differentierede celler, vil hybridisere til deres partner mrna og blive dobbelstrenget. De, som inger partner har i de ikkedifferentierede celler, vil forblive enkeltstrengede. Bruger vi nu blandingen af enkelstrenget radioaktiv cdna og dobbelstrenget radioaktiv cdna/mrna hybrid til at screene vores bibliotek er det kun de enkeltstrengede, der kan hybridisere til DNAet i vores lambda bibliotek. Dermed får vi kun visualiseret de lambda kloner, der indeholder cdna, der kun forekommer i de differentierede celler. Så subtraktiv hybridisering er en måde at finde gener som kun er udtrykt under bestemte fysiologiske forhold. Spm. C: Northern blot, Rnase protection som vist i værktøjskassen eller real time PCR på revers transkriberet RNA. Vi skal i alle tilfælde anvende RNA fra både differentierede og ikke-differentierede celler. Spm D: Enten screene et cdna bibliotek med vores 313 bp lange fragment som probe, eller 5 RACE og 3 RACE. Spm. E: Ud fra de understregede sekvensen kan man se (når vi har snakket om transkriptionsfaktorfamilier) at der er tale om en zink-finger. Spm. F: På figur 1 kan vi se nukleotidsekvensen af det klonede cdna samt primærstrukturen af det deraf kodede protein. Vi skal derfor have designet en primer der har samme sekvens som den viste nukletidsekvens. Denne primer skal have en

6 smeltetemperratur omkring 55 o C og være identisk med starten af den kodende del. D.v.s. 5 ATGGCTGTGGATTTGCTGG 3 (Tm = ( 4 x x 9) =.58). Nu vil vi gerne have indsat en N-terminal 6 aminosyrer lang polyhistidin sekvens. Slår vi op i den genetiske kode ser vi at histidin kodes af CAC eller CAT. Vi kunne derfor tilføje sekvensen CACCATCACCATCACCAT til vores AJ18-S specifikke primer. Da vi skal have en startkodon for proteinsyntesen vil vi tilføje ATG til vores primer. D.v.s. vi får nukleotidsekvensen 5 ATGCACCATCACCATCACCAT ATGGCTGTGGATTTGCTG 3. Da vi gerne vil klone vores PCR fragment i vektoren pexpress vil vi gerne have et EcoRI site (hvorfor EcoRI og ikke HindIII?) i 5 enden af vore primer. For at kunne skære PCR fragmentet vil vi indsætte nogle ekstra nukleotider før EcoRI sitet. Restriktionsenzymer er ikke gode til at skære helt ude i enden af et PCR fragment. Derfor får vores første primer sekvensen 5 CGCGCGGAATTCATGCACCATCACCATCACCAT ATGGCTGTGGATTTGCTG 3 EcoRI sitet er understreget, histidinkodons er i kursiv og den AJ18-S specifikke sekvens er med fed skrifttype. Reverse primeren skal være komplementær til den i figur 1 viste nukleotidsekvens med en smeltetemperatur på det samme som forward primeren, nemlig 56 o C og have et HindIII site i 5 enden. Sekvensen bliver derfor 5 CGCGCGAAGCTTTCAGAGGGATGAATTAAGGT 3 Hvor HindIII sitet er understreget og den AJ18-S specifikke sekvens er angivet med fed skrift. Smeltetemperaturen er Tm = (4 x x 12) = 56 o C PCR fragmentet genereret på AJ18-S template med ovenfor viste 2 primere vil vi skære med EcoRI og HindIII og ligere til EcoRI, HindIII skåret pexpress. Spm. G: ved at sammenligne lane NI og I kan vi se at der opstår to kraftige proteinbånd efter induktion. Samtidig kan vi se at begge bånd identificeres af abti- His-antistof og anti-aj18-s-antistof. Fra figur 1 kan vi se at AJ18-S proteiner er 560 aminosyrer langt. Da en aminosyre har en molekylvægt på ca. 109 Da burde proteinet have en masse på 109 x 560 ~ 61 kda. Det passer nogenlunde med det øverste bånd. Hvad er så det nederste bånd? Da det nederste bånd reagerer med begge antistoffer må det indeholde både histidin halen og noget af AJ18-S. Dette bånd måderfor representere en trunkeret version af AJ18-S, som kunne opstå som resultat af preterminering af translationen eller af transkriptionen.

7 Spm. H: Fidusen er her, at en transkriptionsfaktor binder en bestemt nukleotidsekvens. Derfor kan vi bruge vores rekombinant fremstillede AJ18-S protein som en probe for at screene et bibliotek af tilfældige nukleotidsekvenser. AJ18-S proteinet vil så kun binde til sekvenser der er identisk med/ligner meget dets naturlige target. Til dette formål kan man immobilisere proteinet, f.eks. på en mambran og tilsætte radioaktivt mærkede PCR fragmenter indeholdende alle kombinationer af en 12 nukleotider lang oligo. AJ18-S proteinet vil så binde til de rigtige oligoer. Det hybridiserede DNA kan efterfølgende elueres fra membranen og amplificeres med KS og SK primerne. Ved at indkubere det nye radioaktivt mærkede PCR produkt med en ny membran med AJ18-S protein på vil de oligoer der binder AJ18-S bedst blive siddende på filteret og de som har dårligere affinitet vil falde af. Ved at gentage dette nogle gange vil man ende op med et PCR produkt som man kan sekventere og dermed bestemme hvilken 12 mer der bedst binder AJ18-S proteinet. Spm I: Her kan vi se på hvorledes tilstedeværelse af Runx2 og AJ18-S påvirker transkriptionen fra OSE promotoren. Der ses at tilsteværelse af mere og mere AJ18-S DNA i de transficerede celler (og dermed sandsynligvis mere og mere AJ18-S protein) hæmmer transkriptionen fra OSE promotoren. Det er straks sværere at se, hvad funktionen af Runx2 er, da der ikke er vist noget eksperiment med 6 x OSE2 men uden Runx2 og AJ18-S.

datp, dctp, dgtp, dttp, [α 32 P]-dCTP urinstofholdig polyacrylamid gel røntgen film

datp, dctp, dgtp, dttp, [α 32 P]-dCTP urinstofholdig polyacrylamid gel røntgen film Opgave 1 Denne opgave omhandler osteoblast differentiering. Osteoblast celler er involveret i opbygning af knoglevæv. Osteoblast celler dannes ud fra såkaldte calvarial celler. For at forstå det molekylære

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Løsninger til opgaverne den Spm. A: Spm. B Spm. C:

Løsninger til opgaverne den Spm. A: Spm. B Spm. C: Løsninger til opgaverne den 12-9-07 Spm. A: Her er vi i en situation at det eneste der kendes til vores receptor er, at den kan binde en ligand, som vi har til rådighed i en radioaktiv mærket version.

Læs mere

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B: Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere

Læs mere

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1?

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1? Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion

Læs mere

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B: Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker

Læs mere

August Krogh Building Copenhagen University. Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk

August Krogh Building Copenhagen University. Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk Per Amstrup Pedersen Institute of Molecular Biology August Krogh Building Copenhagen University Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk En genteknologisk værktøjskasse. Version 2007

Læs mere

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm)

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm) Opgave 1 Leveren spiller en central rolle i lipid metabolismen og i opretholdelse af lipid homeostasen i hele kroppen. Lipidmetabolismen er fejlreguleret hos blandt andet svært overvægtige personer samt

Læs mere

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens Restriktionsenzymer Skanning Restriktionsenzymer findes i bakterier (forsvarsmekanisme) IKKE i eukaryote celler 3-5 - 5-3 - Restriktionsenzyme Genkendelsessekvens Palindromisk Otto, Anna, radar Madam I

Læs mere

Udarbejdet af Anna-Alexandra Grube Hoppe

Udarbejdet af Anna-Alexandra Grube Hoppe METODER - BIOKEMI For medicinstuderende - Panuminstituttet UDARBEJDET AF ANNA-ALEXANDRA GRUBE HOPPE RESTRIKTIONSENZYM ANALYSE (E: 329-330) Restriktionsenzym analyse er en metode, der bruges til at kortlægge

Læs mere

GAPDH PCR modul Manual

GAPDH PCR modul Manual GAPDH PCR modul Manual Katalog nr. 166-5010EDU explorer.bio-rad.com Kopiering kun tilladt til undervisningsbrug Bemærk: Kittet indeholder temperaturfølsomme dele. Åbn derfor straks kassen og læg de pågældende

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

Spm. B: Hvad viser data i Figur 2?

Spm. B: Hvad viser data i Figur 2? Opgave 1 Kernereceptorer (nuclear receptors) udgør en familie af ligandaktiverede transkriptionsfaktorer, der regulerer transkription af en række gener, som respons på tilstedeværelse af f.eks.lipofile

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

Opgave 1 Spm. A: Spm. B:

Opgave 1 Spm. A: Spm. B: Opgave 1 Familien af TM7 receptorer (receptorer med 7 transmembrane segmenter) udgør ud fra genomsekvensen den største proteinfamile i C. elegans. Det samme må forventes at gælde i pattedyr. Imidlertid

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Figur 1: Strukturelt kort over plasmiderne pyeast og pmamal anvendt til undersøgelse af

Figur 1: Strukturelt kort over plasmiderne pyeast og pmamal anvendt til undersøgelse af Opgave 2 juni 1999 DNA rekombination er vigtig for eukaryote celler i forbindelse med meiosen. Samtidig er rekombination mellem fremmed DNA og endogen DNA essentiel i fremstillingen af transgene organismer

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,

Læs mere

Opgave 1 november 2004

Opgave 1 november 2004 Opgave 1 november 2004 Nedenfor er vist nukleotidsekvensen af cdna kodende for eif2α genet fra mus. Serin nummer 51 (S51) kan fosfoyleres af en eller flere eif2α kinaser. For at undersøge den biologiske

Læs mere

Faktor V Leiden mutation

Faktor V Leiden mutation Faktor V Leiden mutation Formål: finde ud af om individ har mutation i faktor V Leiden gen (missense: arginin glutamin) Materiale: oprens DNA fra leukocytter Metode: PCR med specifikke primere, oprens,

Læs mere

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper Page1 Udarbejdet i samarbejde mellem: Kåre Lehmann, Annabeth Høgh Petersen, Anne Rusborg Nygaard og Jørn M. Clausen Page2 VIGTIGT: SKIFT PIPETTE SPIDSER/TIPS EFTER HVER GANG!! Så undgår du at forurene

Læs mere

Side%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper

Protokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper Page1 Udarbejdet i samarbejde mellem: Kåre Lehmann, Annabeth Høgh Petersen, Anne Rusborg Nygaard og Jørn M. Clausen Page2 VIGTIGT: SKIFT PIPETTE SPIDSER/TIPS EFTER HVER GANG!! Så undgår du at forurene

Læs mere

LNA til behandling af Cancer mammae

LNA til behandling af Cancer mammae LNA til behandling af Cancer mammae LNA as treatment of Cancer mammae Hus 13.1 Gr. 5 Jvaria Afzal, Steffen Thorlund Bertelsen, Troels Godballe, Nanna Søndergaard Jeppesen, Pernille Damgaard Petersen og

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

DNA origami øvelse. Introduktion. DNA origami øvelse 3 timer 2018

DNA origami øvelse. Introduktion. DNA origami øvelse 3 timer 2018 DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Side 1 of 11. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

Side 1 of 11. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik Side 1 of 11 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22/1-2015 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Figur 1: A, nukleotidsekvensen af starten og slutningen af RPB1 genet. Initierings- og terminerings

Figur 1: A, nukleotidsekvensen af starten og slutningen af RPB1 genet. Initierings- og terminerings Opgave 2 juni 2004 Eukaryote celler indeholder 3 forskellige RNA polymeraser. Hver RNA polymerase er ansvarlig for transkription af bestemte klasser af gener. Ud fra mutationsanalyse i bagegær (Saccharomyces

Læs mere

DNA origami øvelse DNA origami øvelse

DNA origami øvelse DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

NOD2 ekspression i tarmepitelceller

NOD2 ekspression i tarmepitelceller Roskilde Universitet, Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse, Hus nr. 14 NOD2 ekspression i tarmepitelceller 2. semesterprojekt - forår 2015 Gruppe 6: Joachim Wittrup Højris Jensen Nicholas Philip

Læs mere

Deltagermateriale 43230 OGM. PCR-teknikker 1

Deltagermateriale 43230 OGM. PCR-teknikker 1 Deltagermateriale 43230 OGM PCR-teknikker 1 POLYMERASE KÆDE REAKTION (PCR) Indholdsfortegnelse 04/02 2 af 36 1. INDLEDNING... 4 DNA's opbygning... 5 DNA-replikation.... 7 2. PCR METODEN... 10 PCR en oversigt...

Læs mere

DNA origami øvelse DNA origami øvelse

DNA origami øvelse DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

TEST 1. Almen Cellebiologi 2004/2005

TEST 1. Almen Cellebiologi 2004/2005 TEST 1 Almen Cellebiologi 2004/2005 Hvilken af følgende udsagn er forkerte? a) kun planteceller har en cellevæg b) planteceller har microtubuli c) planteceller har chloroplaster d) planteceller har actin

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere

Læs mere

Genekspression. GENEKSPRESSION side 1

Genekspression. GENEKSPRESSION side 1 Genekspression 2006 GENEKSPRESSION side 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 3 Proteinsyntese... 3 Regulering af gener i E. coli.... 8 Transskription hos eukaryoter... 14 Eukaryot genregulering... 16 Efterbehandlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi

Læs mere

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side 1 af 14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2008

27611 Eksamen Sommer 2008 27611 Eksamen Sommer 2008 Dette sæt indeholder 10 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan under selve eksamen ( juni 2008 klokken 15:00-19:00). DNA/Protein

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag 3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og

Læs mere

Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer

Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer Forskerspirer 2009 Hovedområde: NAT Niels Christian Sanden ncsanden@hotmail.com Forskerkontakt: Poul Erik Jensen Værtsinstitution:

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

Livets molekylære kode

Livets molekylære kode 4. ÅR R. 2 / 2006 Livets molekylære kode -kemi og biologi mødes D livets molekylære kode D findes i alle levende organismer og indeholder koden til organismen informationer, der afgør om organismen er

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

Institut for Molekylær Biologi

Institut for Molekylær Biologi Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE HOLDFORDELING...4 HOLD A...4 HOLD B...5 HOLD C...6 OVERSIGT OVER ØVELSESKURSET...7 LABORATORIEREGLER....8 HYGIEJNE....8 ARBEJDSPLADS...8 SIKKERHEDSREGLER...9 RAPPORTKRAV...11

Læs mere

August 2016 Outbreak Copyright: Lise Junker Nielsen & Allan Haurballe. Foto og illustrationer: Colourbox Kontakt:

August 2016 Outbreak Copyright: Lise Junker Nielsen & Allan Haurballe. Foto og illustrationer: Colourbox Kontakt: OutBreak 1 August 2016 Outbreak Copyright: Lise Junker Nielsen & Allan Haurballe. Foto og illustrationer: Colourbox Kontakt: lisej@bmb.sdu.dk Undervisningsforløbet og tilhørende forsøg udføres på eget

Læs mere

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank

To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank 2009 Roskilde Universitet Naturvidenskabelige Basisstudium 4. Semesters Projekt To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank Bassam Tawfik Florian Malte Hermann Kenneth Ege Jørgensen Lena de

Læs mere

Arvelig immundefekt. Helsingør Gymnasium Bioteknologi Side 1 af 9

Arvelig immundefekt. Helsingør Gymnasium Bioteknologi Side 1 af 9 Arvelig immundefekt a. Hvilken mutation kan føre til den nævnte ændring i aminosyresekvensen? En ændring i basesekvensen kaldes en genmutation, og en genmutationer, hvor et basepar i DNA ændres til et

Læs mere

mrna-status Verifikation Ved Promoter Varianter

mrna-status Verifikation Ved Promoter Varianter En bachelorafhandling ved Molekylærgenetisk Diagnostisk Afsnit, Rigshospitalet, København. mrna-status Verifikation Ved Promoter Varianter Afprøvning af en ny metode indenfor functional promotor assays

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Opgave 1 Slankemidler

Opgave 1 Slankemidler Opgave 1 Slankemidler Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og der er derfor udviklet forskellige slankemidler. Et eksempel på et slankemiddel er Orlistat. Den kemiske struktur af Orlistat

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 16 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 26/1-2012 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Leg med livets byggestene

Leg med livets byggestene Leg med livets byggestene Unaturlige aminosyrer i proteiner Kristian Strømgaard Kemisk biologi Institut for Medicinalkemi Farmaceutisk Fakultet, KU Livets byggestene Cellens byggeblokke Større enheder

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 26/1-2012 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

BIOLOGIOLYMPIADE 2007 FØRSTE RUNDE ONSDAG D. 17/1. Alle dine svar skal angives på det medfølgende svar-ark.

BIOLOGIOLYMPIADE 2007 FØRSTE RUNDE ONSDAG D. 17/1. Alle dine svar skal angives på det medfølgende svar-ark. BIOLOGIOLYMPIADE 2007 FØRSTE RUNDE ONSDAG D. 17/1 Alle dine svar skal angives på det medfølgende svar-ark. Eneste tilladte hjælpemiddel er en lommeregner Hvert spørgsmål tæller 1 point. Hvis der er flere

Læs mere

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

dobbelt strenget DNA hvor de enkelte nukleotider er komplementære. Tm: Smeltetemperaturen for en given DNA sekvensmængde hvoraf 50% er denatureret.

dobbelt strenget DNA hvor de enkelte nukleotider er komplementære. Tm: Smeltetemperaturen for en given DNA sekvensmængde hvoraf 50% er denatureret. Titel: Sporadiske DNA mutationer og sensitiviteten af målemetoder. Undertitel: Screening af DNA for sporadiske mutationer stiller store krav til sensitiviteten af de anvendte målemetoder. I en prøve der

Læs mere

Differentieret genekspression

Differentieret genekspression Differentieret genekspression Hvordan fås differentieret genekspression udfra samme genrepertoire? Differentieret gentranskription (DNA-methylering, dosage compensation) Selektiv RNA processering i kernen

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Identifikation af CYP2B6 Sekvensvarianter ved Brug af Restriktions analyse

Identifikation af CYP2B6 Sekvensvarianter ved Brug af Restriktions analyse Identifikation af CYP2B6 Sekvensvarianter ved Brug af Restriktions analyse Udarbejdet af: Susan Nørmann Andersen projektperiode: April 2009 Juni 2009 Projekttype: bachelorprojekt Vejledere: Henrik B Rasmussen

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Eukaryote celler arbejder

Eukaryote celler arbejder Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Der er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens.

Der er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens. Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skyde budbringeren med enkeltstrenget RNA-genhæmning Ny 'enkelt-strenget' RNA-genhæmningsmedicin

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

1. prøve på 5. semester S5 - hold 33, 34 og 35. Mandag til tirsdag d. 23.-24. november 2009 kl. 10.00-10.00

1. prøve på 5. semester S5 - hold 33, 34 og 35. Mandag til tirsdag d. 23.-24. november 2009 kl. 10.00-10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen 1. prøve på 5. semester S5 - hold 33, 34 og 35 Mandag til tirsdag d. 23.-24. november 2009 kl. 10.00-10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Trin 1: Oprensning af genomisk DNA (DeoxyriboNucleicAcid)

Trin 1: Oprensning af genomisk DNA (DeoxyriboNucleicAcid) Trin 1: Oprensning af genomisk DNA (DeoxyriboNucleicAcid) (Denne del tager ca. 3 timer, max 14 prøver) ELEVVEJLEDNING forsøgskasse nr. 1 AAU Oprensning af DNA-prøven foregår gennem fem trin, se figur 1:

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere