Variable stjerner. Teori og observationer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Variable stjerner. Teori og observationer."

Transkript

1 Variable stjerner Teori og observationer.

2 Hvad er variable stjerner. Variable stjerner er stjerner, hvis lysstyrke ændres. Ændringer af klarheden kan være fra tusindedele af en størrelsesklasse til 20 størrelsesklasser. Variationen af lysstyrken kan ske i perioder på brøkdele af et sekund til flere år. Over variable stjerner er kendte. Flere tusinde er mistænkte for at være variable.

3 U Geminorum

4 Hvorfor er observation af variable stjerner vigtige? Observationer og teoretisk arbejde med variable stjerner er vigtigt, fordi man kan få vigtige oplysninger om stjerners forhold i almindelighed. Oplysninger som kan være vanskeligt at opnå på anden vis. Det kan være nødvendigt at benytte observationer over lange tidsperioder, årtier f.eks. Det er derfor vigtigt med amatørobsevationer, for i modsætning til professionelle astronomer, kan amatører arbejde frit. Der har været et godt sammenarbejde mellem amatører og professionelle gennem årerne, ved at amatørastronomerne laver observationerne og de professionelle astronomer udnytter dem til teoretisk arbejde.

5 Lidt historie. De gamle ægyptere kan have opdaget Algol som variabel for 3200 år siden Tycho Brahe opdager en nova i Cassiopeia 1638 Omicron Ceti (Mira). Johannes Holwarda opdager 11 måneders periode Algol, Geminiano Montanari, John Goodricke forklarede variationen i Opdagede selv Delta Cephei og Beta Lyrae variable stjerner kendte. Friederich Argelander, Bonner Durchmusterung, trinvurdering. Slutningen af 1800-tallet: Systematiske fotografiske optagelser sætter gang i opdagelser af variable stjerner.

6 Årsag til variationerne. Extrinsic variable: Formørkelsesvariable, roterende variable, exoplaneter. Intrinsic variable: Variationerne er forårsaget af forhold i selve stjernen.

7 Formørkelses-variable

8

9

10

11

12

13

14

15

16 Eksempel på en stjernes livsforløb. Stjernernes fødsel, liv og død, ca. Sol-størrelse. Protostjerner dannes af sammenfaldende stof i f.eks Oriontågen. FU Orionis-stjerner, T Tauri-stjerner. Hovedserien, stabil hydrogenforbrænding i kernen. Kæmpestjerne-stadie, hydrogen i kernen opbrugt, skalforbrænding, stjernen svulmer op og begynder at pulsere. Udvidelsen og sammentrækningen styres af forhold omkring stjernens gennemsigtighed (opacitet) og temperatur. Det er en skiftevis enkelt og dobbelt ionisering af helium i stjernens atmosfære der regulerer opaciteten. Skalforbrænding ophører, stjernen afkaster yderste lag som planetarisk tåge og bliver til hvid dværgstjerne

17

18

19 Pulserende stjerner

20 Cepheider. Cepheider pulserer med perioder fra 1 til 70 dage, amplituder magnituder. Spektraltype F ved maximum og G til K ved minimum. Jo senere spektraltype (og koldere) jo længere periode. Jo længere periode, jo større absolut størrelsesklasse. Gode afstandsmålere, på grund af periode-lysstyrke relationen. Hvis vi kender den absolutte og tilsyneladende størrelsesklasse, kan vi beregne afstanden. RR Lyrae stjerner. Kort-periodiske (0,05 1,2 dage), pulserende hvide kæmpe-stjerner, sædvanligvis af spektralklasse A. Ældre og ikke så tunge som cepheiderne. Amplituden 0,3 til 2 mag.

21 Langperiodiske variable. Perioder fra 30 til 1000 dage. Spektraltyper: M,R,C,N. 2 underklasser: Mira og halvt-regelmæssige. Mira-stjerner er røde kæmper med perioder på dage. Amplitude mere end 2,5 mag. Halvtregelmæssige er kæmper og superkæmper med perioder dg. Som regel amplituder mindre end 2.5 mag.

22 RV Tauri stjerner. Gule super-kæmper af spektraltype G og K. Lysvariationen skifter mellem dybe og mindre dybe minima. Perioden, der er afstanden mellem to dybe minima, ligger mellem 30 og 150 dage, alt efter hvilken stjerne, der er tale om. Amplitude op til 3 magnituder.

23 Uregelmæssige variable. Inkluderer hovedparten af røde kæmpe-stjerner. Udviser ingen eller kun en lille grad af Periode.

24 Cataklysmiske variable. Omfatter supernovae, novae, dværgnovae og R Coronae Borealis stjerner.

25 Dværg-novae. Tæt dobbeltstjerne-system bestående af en rød dværgstjerne og en hvid dværg omgivet af en tilvækstskive. Masseoverførsel fra rød til hvid dværg. Instabilitet i tilvæksskiven forårsager udbrud på 2-6 størrelsesklasser flere gange om året. Undergrupper: U Geminorum, Z Camelopardalis, SU Ursae Majoris, Polars. R Coronae Borealis. Sjældne, lysstærke, hydrogenfattige, kulrige superkæmper. Er det meste af tiden ved maksimal lysstyrke, men ind imellem falder lysstyrken med hele 9 magnituder. De vender langsomt tilbage til deres mksimale lysstyrke efter nogle måneder. Spektraltype F, K og R.

26 Andre typer variable. Recurrent Novae tilbagevendende novaer Symbiotiske stjerner: Dobbeltstjerne bestående af rød kæmpe og hed blå stjerne, indhyldet i stofmasser. Halvregelmæssige udbrud. Roterende stjerner: Mørke eller lyse pletter. UV Ceti-stjerner: Røde dværgstjerner, der udsender kraftige flares. S Doradus-stjerner: Hyperkæmper med uregelmæssig variation. Udstøder skaller. Active Galactic Nuclei: BL Lacertae. Exoplaneter.

27

28 Hvorfor observere variable stjerner? Variable stjerner udviser stor forandring på en tilsyneladende uforanderlig himmel. Amatørobservationer kan (og har) videnskabelig betydning, men..observer for din egen fornøjelses skyld. Observationer af variable stjerner kan hjælpe til med at fortælle om stjernernes masse, radius, luminositet, struktur, temperatur, sammensætning og udvikling og bruges til afstandsbestemmelse i Universet, f.eks. til andre galakser (cepheider). Kosmologisk betydning.

29 Fejlkilder: Purkinjeeffekten Placering i feltet Fejlidentifikation For stor ulighed mellem sammenligningsstjernerne Bias Fordele ved visuelle observationer: Er hurtige at udføre Et stort antal stjerner kan observeres Kræver ikke nogen særlig efterbehandling Er stadigt anvendelige til videnskabelige formål Overvågning af novae og dværgnovae. Langtidsovervågning af mira-stjerner Udfylde huller i lyskurver Man kikker på stjernerne og ikke på en computerskærm eller display Kan være oplevelsesrig. Ulemper: Mindre præcision end ved andre metoder For lidt nattesøvn

30 Udstyr til visuel fotometri

31 Diodefotometer Fotomultiplikator

32 Fotometri med CCD kameraer og DSLR

33 Programmer til digital observation: AIP WIN, IRIS CCD optagelser optages som almindelige optagelser. Ved DSLR-optagelser kan man som regel kun lave fotometri med den grønne kanal (V-magnituder), som isoleres med programmet.

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45 Mine egne instrumenter til observation af variable stjerner: 300 mm Newton f:4 200 mm Schmidt Cassegrain 60 mm refraktor f:4 Jeg observerer også andre objekter. F.eks ser jeg M31 hver gang jeg observerer Rx andromedae. M76 er nøgleobjekt når det gælder KT Perseus. TZ Perseus er ved dobbelthoben og Albireo kan jeg nyde, når jeg observerer EM og Khi Cygni. Derudover observeres planeterne og hvad der ellers findes af interessante ting på himlen, når det er aktuelt. Jeg kikker altså ikke bare på variable stjerner.

46 AAVSO Mange gode informationer og hjælp til at komme i gang. Manual for Visual Observing of Variable Stars. Variable Stars-Education Materials-Variable Star Astronomy Variable Star Plotter Light Curve Generator Observing Sections Web Obs

47 Mike Simonsen 2 stk. 12 teleskoper, det ene til automatisk CCD-optagelser af var. Stjerner, Det andet til visuelle observationer af variable stjerner.

48 Hvis du vil opleve en himmel i forandring, så observer variable stjerner!

Knud Erik Sørensen HAF Variable stjerner af stor historisk og praktisk betydning

Knud Erik Sørensen HAF Variable stjerner af stor historisk og praktisk betydning Variable stjerner af stor historisk og praktisk betydning 1 Hvorfor hedder det en cepheide? Navn efter stjernen δ-cephei Binær, 891 ly, næstnærmeste cepheide. Opdaget 1784 af Goodricke Regelmæssigt varierende

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Denne øvelse blev oprindeligt produceret af J.-C. Mauduit & P. Delva, inspireret af en tilsvarende øvelse af N. Ysard, N. Bavouzet & M. Vincendon i Frankrig.

Læs mere

Astronomernes værktøj

Astronomernes værktøj Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den

Læs mere

Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober side 1/12. Cepheider

Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober side 1/12. Cepheider Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober 2017. side 1/12 Cepheider Af Michael Andrew Dolan Møller Rosborg Gymnasium og Hf Oktober 2017 Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober 2017. side 2/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i september være fremme hele natten. Jupiter vil den 01.09 stå op i øst kl. 20.48, og lidt senere vil man have god

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening Midtjysk Astronomiforening Astrofotografering Thea og Thomas Kjems Lyngvad 15. Marts 2018 Midtjysk Astronomiforening Program Min interesse for rumfart, astronomi og fotografi Visuel astronomi vs astrofotografering

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar 2011 være fremme først på aftenen. Midt i februar går Jupiter ned i Vest kl.20. I Galileoscopet vil man ved

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne

Læs mere

Teleskop Hvad skal man købe?

Teleskop Hvad skal man købe? Teleskop Hvad skal man købe? Når man som amatør har besluttet sig for at anskaffe et teleskop, står man over for en række vanskelige og meget afgørende valg af teleskoptype og størrelse, dets montering,

Læs mere

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk 1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Det er kun lidt over 20 PLANETER FORDAMPER I STJERNENS SKÆR

Det er kun lidt over 20 PLANETER FORDAMPER I STJERNENS SKÆR Når en planet er tilstrækkelig tæt på sin stjerne, kan dens atmosfære fordampe væk. Det har man teoretisk vist længe, men det er for nylig også bekræftet af observationer. Fænomenet kan have betydning

Læs mere

Ugeseddel 5, Uge 19, 2013

Ugeseddel 5, Uge 19, 2013 Forelæsninger (Lokale 1520 316) 6/5 10 12: Start på spektroskopi eftter P. E. Nissens noter 8/5 10 12: Fortsættelse af spektroskopi, bestemmelse af præcise radialhastigheder. 13/5 10 12: Interferometri

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i december 2010 være fremme om aftenen. Midt i december står Jupiter i syd kl. 18 og går ned i vest ved midnat I Galileoscopet

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Spirit og Opportunity

Spirit og Opportunity TJERNESKUDDET EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spirit og Opportunity Still going strong, sådan da... Helt utroligt kører roverne stadig rundt deroppe på den røde planet og Opportunity er endda

Læs mere

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske

Læs mere

Cover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.

Cover Page. The handle   holds various files of this Leiden University dissertation. Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/65380 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Nielsen, A.B. Title: The spin evolution of accreting and radio pulsars in binary

Læs mere

Måling af afstande i Universet ved hjælp af Cepheider

Måling af afstande i Universet ved hjælp af Cepheider 1 Afstandsmåling ved hjælp af Cepheidemetoden. Måling af afstande i Universet ved hjælp af Cepheider Denne øvelse er baseret på materiale oprindeligt udarbejdet af Fabrice Mottez (Frankrig) i 2003, med

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i november 2010 være fremme om aftenen og det meste af natten. I begyndelsen af november står Jupiter i syd-øst kl.19.

Læs mere

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

Formelsamling i astronomi. Februar 2016 Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Spiralgalakser - spiralstruktur

Spiralgalakser - spiralstruktur Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER 1 Messier og andre interessante objekter i det store, men ret ukendte stjernebillede Ophiuchus (side 8 ff). (Billede T. Credner & S. Kohle, AlltheSky.com)

Læs mere

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles

Læs mere

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR 2018 H. Kjeldsen, 30.11.2017 Det meget nye og det meget gamle 9.45 Kaffe/te og rundstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Differentiel / Relativ astrofotometri eller Astrofotometri for alle. --Anvendt matematik i amatørastronomi

Differentiel / Relativ astrofotometri eller Astrofotometri for alle. --Anvendt matematik i amatørastronomi Differentiel / Relativ astrofotometri eller Astrofotometri for alle --Anvendt matematik i amatørastronomi Differentiel / Relativ astrofotometri Jeg vil præsentere en ny metode til at lave astrofotometri,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel. El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010

NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel. El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010 NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010 Majken Ellegaard Christensen og Henrik Wessel majken@fys.ku.dk wessel@fys.ku.dk June 1, 2010 CONTENTS Introduction 2 1 Pulserende

Læs mere

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R

Læs mere

SONG Stellar Observations Network Group

SONG Stellar Observations Network Group SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, IFA, 23. Januar - 2009 SONG gruppen: Jørgen Christensen Dalsgaard (PI), IFA Per Kjærgaard Rasmussen (PM), NBI Frank Grundahl (PS), IFA Hans Kjeldsen,

Læs mere

Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop

Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop Dimissionstale 26. juni 2015 ved rektor Hanne Hautop Kære HFere, Kære STXere, Kære Studenter I dag er det en festdag. I er blevet studenter I er i centrum, og I skal fejres. Nogle af jer er sikkert stolte,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks

Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks Modtaget dato: Godkendt: Dato: Underskrift: (Forbeholdt censor) Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks Lasse Overgaard - Studienummer:20053934 Dato: 19. - 30. marts

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

... Genopfriskning og overblik

... Genopfriskning og overblik ... Genopfriskning og overblik Koordinater, stjernernes bevægelse over himlen Kataloger, databaser Teleskoper, adaptiv optik, lucky imaging Detektorer Fotometri + kalibrering Spektrografer og spektroskopi

Læs mere

Universets udvidelse. Supernovaer type 1a.

Universets udvidelse. Supernovaer type 1a. Universets udvidelse. Supernovaer type 1a. Supernovaer: En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer. En pludseligt opflammende stjerne. Tycho Brahe (1546-1601), astronom. I november 1572

Læs mere

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion Matcher udbud og efterspørgsel? Interesse for samarbejde? Fremtidsperspektiver Harestua

Læs mere

Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer

Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer Modtaget dato: Godkendt: Dato: Underskrift: (forbeholdt instruktor) Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer Jan engdahl Nielsen og Anne Mette Karlsen Hold nummer 3 (Dated: 7. Marts

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Indbydelse til Starparty - se side 3 http://www.nightsky.dk/starparty.dk/default.aspx August 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

SONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet

SONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, Århus Universitet SONG teamet: Jørgen Christensen-Dalsgaard, AU Uffe Gråe Jørgensen, KU Per Kjærgaard Rasmussen, KU Frank Grundahl, AU Hans Kjeldsen,

Læs mere

Karakteristik af de variable stjerner i to midaldrende åbne stjernehobe

Karakteristik af de variable stjerner i to midaldrende åbne stjernehobe Karakteristik af de variable stjerner i to midaldrende åbne stjernehobe Specialeopgave af 20040785 Mads Fredslund Andersen Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Oktober 2009 Forord Nu er

Læs mere

vores plads i kosmos

vores plads i kosmos Lys bevæger sig altid langs den korteste vej mellem to punkter i rumtiden. Dette kaldes også en geodætisk vej. I euklidisk geometri er den en ret linje (se s. 163), men på overfladen af en kugle former

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Astronomiske Foredrag i æteren eller på nettet. Anja C. Andersen får Rosenkjær prisen Det er jo ikke den store nyhed for det skete i december 2006.

Læs mere

Dagens stjerne: Solen

Dagens stjerne: Solen OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det

Læs mere

Resumé fra sidst. Galakser samler sig i hobe. Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære

Resumé fra sidst. Galakser samler sig i hobe. Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære Galakser 2014 F2 1 Resumé fra sidst Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære For viden om galakseudvikling kigger vi primært på Mælkevejen For viden om galaksedannelse

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere

Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space og Leif Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Nobelprisen i fysik 2011

Læs mere

SOLOBSERVATION Version

SOLOBSERVATION Version SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Observation af lyskurven for δ-scuti stjerner

Observation af lyskurven for δ-scuti stjerner Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: (3. april 2008) Observation af lyskurven for δ-scuti stjerner Anders Overaa Thygesen (2006-2712) Dette projekt omhandler observationer

Læs mere