At komponere et nyt våben - råd og vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At komponere et nyt våben - råd og vejledning"

Transkript

1 At komponere et nyt våben - råd og vejledning At antage et våben Quilibet potest sibi assumere arma et insignia illa portare et in rebus propriis impingere Enhver må antage et våben og mærke, samt føre det og male det på sine ejendele. Sådan skrev juristen Bartolus de Saxoferrato i Tractatus de Insigniis et Armis omkring 1355, og det gælder stadig i størstedelen af verden. Det eneste forbehold er, at man ikke kan antage et våben, der ligner et andet våben, og at man ikke kan føre rangsymboler, der er forbeholdt bestemte embeder eller en bestemt status. Her følger en vejledning i at antage og komponere et nyt våben for sig selv, sin slægt eller en institution eller myndighed. Valg af motiv Valg af motiv er det grundlæggende i komponeringen af et nyt våben. Med motivet menes ikke de konkrete figurer, men den idé, der skal udtrykkes gennem våbenet. Vanlige motiver er: Slægtens navn Slægtens oprindelse og oprindelsessted Våbenantagerens erhverv eller et i slægten ofte forekommende erhverv Slægtens historie Religiøs overbevisning Interesser eller blot noget, man synes er smukt For institutioner eller myndigheder vil det være naturligt også at lade sit virkeområde indgå i våbenets motiv. Et talende våben, hvor våbenets figurer spiller på våbenantagerens navn, ses meget ofte. En våbenantager med efternavnet Lind vil kunne antage et våben, hvori et lindetræ eller lindeblad indgår. En lydlig sammenhæng mellem navnet og våbenets figurer er nok, der behøver ikke at være en etymologisk sammenhæng. Der er intet i vejen for at vælge et våben, blot fordi man finder det smukt. Det er ikke nødvendigt at hver figur skal have en bestemt, symbolsk betydning.

2 Heraldiske normer Heraldikkens normer har rødder i dens oprindelse i middelalderen. Først og fremmest er der kravet om enkelhed; enkelhed i farver og figurer. I heraldikkens fagsprog kaldes farver for tinkturer, der igen deles op i metaller og farver. Metallerne er guld og sølv, der også kan repræsenteres af gult og hvidt. Farverne er rødt, blåt, sort og grønt. Purpur optræder også som en heraldisk farve, men er så sjælden, at det må frarådes at bruge den i nye våbener. Derudover findes der pelsværk, hvoraf der her kan nævnes hermelin og gråværk. Farvereglen dikterer, at farve ikke må lægges på farve, og metal ikke på metal. Det vil sige, at farve og metal skal veksle i et våben. En rød løve i et blåt felt kan ikke lade sig gøre, og heller ikke en sølv lilje i et guld felt. Ideelt består et våben af én farve og ét metal. Der findes en række geometriske figurer, delinger og skurer (delingslinier), hvormed der er uanede muligheder for at skabe abstrakte våbener. Våbenfigurer tegnes uden brug af perspektiv og skyggevirkning. En god heraldisk figur virker ved stilisering og ved at det karakteristiske ved figuren fremhæves. Naturalisme er den gode heraldiks død. Man trækker det væsentlige ud af en figur; eksempelvis hjulet frem for vognen, bladet frem for træet og hestehovedet frem for hesten. Det samme kan siges om selve våbenets indhold; man trækker det væsentlige ud af sit motiv. Det handler ikke om at sige så meget som muligt med så mange figurer som muligt, men om at sige det væsentlige med så få figurer som muligt. Den store danske heraldiker, Sven Tito Achen, har sagt det kort og præcist: Idealet er ikke: når der ikke kan tilføjes mere. Idealet er: når der ikke kan udelades mere. Heraldikken anvender ikke konkrete figurer, det vil sige at en bestemt bygning, et bestemt træ eller en bestemt bro ikke kan gengives i et våben, men derimod kan et alment billede af et træ eller en bro anvendes. Ligeledes anvendes der ikke moderne figurer i et våben; en figur, der skal optræde i et våben, skal kunne heraldiseres, det vil sige stiliseres og karakteriseres. Bogstaver, cifre og lignende kan heller ikke anvendes i et våben, ligesom konkrete emblemer heller ikke hører hjemme som figurer i et våben.

3 Våbenets virkeliggørelse Når våbenantageren har bestemt sig for sit motiv, altså hvilke ideer, holdninger m.m. våbenet skal udtrykke, er det heraldikerens opgave at virkeliggøre disse ønsker og skabe et våben. Et våben er fastholdt i en blasonering, der er en beskrivelse af våbenet i heraldisk fagterminologi. Denne blasonering er våbenet, og enhver afbildning af våbenet, der er tegnet i henhold til blasoneringen, er at betragte som en fuldgyldig version af våbenet. Enhver heraldisk kunstner har sin måde at tegne våbener på, og man bør vælge én, hvis stil, teknik eller udtryk man holder af. Mange våbenbærere får sit våben tegnet af flere kunstnere. I Danmark kan man ikke registrere sit våben, der findes med andre ord ingen retlig beskyttelse for våbener. Man kan publicere sit våben i Skandinavisk Vapenrulla, der på privat basis registrerer nordiske våbener. Først og fremmest er det vigtigt at bruge sit våben, når man først har antaget det, og bære det stolt. Våbenet kan bruges i festlige sammenhænge og til hverdag på alt fra brevpapir til flag.

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Fra fag til profession

Fra fag til profession 1 Fra fag til profession Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Sprogtilegnelse i teori og praksis

Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv

Læs mere

Lectio. Spørgeskema. 1. udgave august 2007 OD

Lectio. Spørgeskema. 1. udgave august 2007 OD Lectio Spørgeskema 1. udgave august 2007 OD Indledning Lectio kan anvendes til mere end notering af fravær, studieplan, studierapport og undervisningsbeskrivelse. Det kan også bruges til at lave spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere