Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik

Transkript

1

2

3 Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik Socialdemokraterne overtog ansvaret i Dengang havde vi mistet over private arbejdspladser. Virksomheder drejede nøglen om. Danmark var blevet underlagt en henstilling fra EU. Vores mål var at føre Danmark sikkert og trygt gennem de svære år med vores ordentlighed, fællesskab og solidaritet i behold. Det er lykkedes. Danmark er tilbage på sporet. Der har været vækst syv kvartaler i træk. Der bliver skabt arbejdspladser fra Nordjylland til Bornholm. Der er styr på de offentlige finanser, og der er råd til at investere i målrettede forbedringer af vores fælles velfærd. Vi har lagt krisen bag os. Det har krævet svære beslutninger. Og vi har taget mange redskaber i brug. Vi har hævet de offentlige investeringer til det højeste niveau i 30 år. Vi har fået styr på budgetterne. Vi har satset på uddannelse og opkvalificering, og vi har sikret, at færre parkeres på passiv forsørgelse, og flere kommer i arbejde eller i uddannelse. Vi har lettet skatter og afgifter for virksomhederne. Og vi har moderniseret den offentlige sektor. Nu skal vi holde fast. Flere skal i arbejde. Vores velfærd skal udvikles. Vi skal have alle med. Derfor vil Socialdemokraterne også i de kommende år tage de svære beslutninger, når det er nødvendigt for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Vi vil sikre tryghed for boligejerne frem til Ejendomsværdiskatten skal holdes i ro. Men der er også behov for tryghed om vores velfærd. Derfor vil Socialdemokraterne føre en økonomisk politik i årene frem til 2025, der sikrer en gennemsnitlig offentligt forbrugsvækst på mindst 0,6 pct. årligt. Det gør det muligt år for år at udvikle vores velfærd de næste ti år. Vores prioriteringer er klare: Vi vil særligt investere i sundhed, ældre, børn og tryghed. Der skal være tryghed om kvaliteten af den offentlige service. Men vi skal også bruge pengene bedre. Derfor skal vi blive ved med at effektivisere den offentlige sektor. Vi har en klar plan for dansk økonomi for de kommende år. Vi har vist viljen til at træffe de hårde beslutninger på de rigtige tidspunkter. Over for det står eksperimenter med nulvækst og tvivlsomme skattelettelser. Socialdemokraterne lægger et trygt spor ud for fremtiden. Sådan passer vi på det Danmark, du kender. 3

4 Socialdemokraterne har realiseret det mål, der siden 2011 har stået over alt andet: At bringe Danmark sikkert ud af krisen med vores fællesskab og velfærd i behold. Nu er økonomien i vækst, og beskæftigelsen er stigende. Det er ikke kommet af sig selv. Socialdemokraterne har gennemført et omfattende program, der i sin helhed har betydet, at dansk økonomi nu er robust og klar til opsvinget. Vi socialdemokrater har gjort det på vores måde: Den økonomiske politik har bestået af fem elementer, der er blevet gennemført samtidigt. 1. Aktiv finanspolitik Regeringen har anvendt finanspolitikken til at holde hånden under beskæftigelsen. De højeste offentlige investeringer i 30 år har styrket den kort- og mellemsigtede efterspørgsel på arbejdskraft, særligt i de brancher der blev hårdt ramt af krisen. Det har bidraget væsentligt til den faldende arbejdsløshed og stigende beskæftigelse. 2. Styr på de offentlige finanser og ny budgetdisciplin Regeringen har indført budgetloven. Det har medført, at budgetoverskridelser i kommuner, regioner og stat ikke længere forekommer. Pengene passer. Dermed har Danmark levet op til vækst- og stabilitetspagten samt finanspagten. Robustheden har skabt tillid til dansk økonomi, og den stramme styring af økonomien har ydet et væsentligt bidrag til det lave renteniveau, som danske virksomheder og boligejere nyder godt af. 3. Ambitiøse arbejdsmarkeds- og uddannelsesreformer Regeringen har gennemført reformer, der har øget arbejdsudbuddet og forbedret uddannelsesniveauet. Reformerne har både bidraget til at få Danmark ud af krisen og er samtidig forudsætningen for, at vi er klar til opsvinget. Med skattereformen sikrede Socialdemokraterne skattelettelser til almindelige lønindkomster. Sammen med reformer af kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og beskæftigelsessystemet samt reformer af folkeskole og efteruddannelse, har regeringen sikret kvalificeret arbejdskraft til øget vækst på kort og langt sigt. 4. Ordentlige rammevilkår for erhvervslivet Høj beskæftigelse, vækst og velstand forudsætter et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Under den tidligere regering sakkede virksomhedernes konkurrenceevne bagud. Derfor har regeringen gennemført to vækstplaner og fremlagt en tredje, der skal gennemføres efter valget, for at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Skatter og afgifter er sat ned, ligesom overflødig regulering er fjernet. 4

5 5. Effektivisering af den offentlige sektor Den offentlige sektor står ikke i modsætning til den private sektor i bestræbelserne på at skabe vækst. En effektiv offentlig sektor er en central forudsætning for, at en lille åben økonomi kan klare sig godt i den globale konkurrence. Derfor har regeringen gennemført en stribe effektiviseringer, bl.a. bedre styring og ledelse samt øget digitalisering, for at få mere velfærd for pengene og optimere den offentlige sektors rolle i økonomien. Regeringen har med Socialdemokraterne i spidsen, som de eneste, insisteret på at gennemføre alle fem elementer i den økonomiske politik samtidigt. Vi har stået for en effektiv og ansvarlig krisepolitik. Danmarks store udfordringer er håndteret i en helhed. Denne brede tilgang til økonomisk politik skal fastholdes i årene frem. Boks 1 Blandt regeringens tiltag for at få styr på økonomien kan nævnes: Fire finanslove, som har sikret de højeste offentlige investeringer i 30 år. Skattereform med store skattelettelser til almindelige lønmodtagere og især enlige forsørgere. Vækstplan DK 2013, som sikrede lavere skatter og afgifter og bedre adgang til finansiering. Vækstpakke 2014, som gjorde det nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Vækstinitiativer 2015: 50 nye vækstforslag. Vækstplan for Fødevarer. Fire boligaftaler med milliardinvesteringer i almene boliger i hele landet. Beskæftigelsesreform med fokus på efteruddannelse og opkvalificering. Kontanthjælpsreform med fokus på at få unge i job eller uddannelse. SU-reformen. Reform af førtidspension og fleksjob. 14 mia. kr. mere til offentligt forbrug i år (2015) sammenlignet med plan (uddybes i det følgende). 5

6 Boks 2 Overblik over regeringens politik Bedre rammevilkår for erhvervslivet Effektivisering af den offentlige sektor Aktiv finanspolitik Styr på de offentlige finanser Arbejdskraft og uddannelse Vækstplan DK 2013 Vækstpakke 2014 Vækst 2015 Vækstplan for Fødevarer fase af statens indkøbsprogram Beskæftigelsesrefor m Digitalisering Højeste offentlige investeringer i 30 år Øget offentligt forbrug Helt til grænsen men på den rigtige side Budgetlov Slut med overforbrug Balance i 2020 Inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten Kontanthjælpsreform Folkeskolereform Fleksjob og førtidspensionsreform Reform af erhevrvsuddannelserne Reform af beskæftigelsesindsats Fjernet prisloft på AMU-kurser Skattereform 6

7 Regeringens politik har virket. Danmark er ude af krisen og igen på rette vej. Væksten er tiltagende. Der bliver skabt arbejdspladser, der er styr på de offentlige finanser, og der er råd til at investere i målrettede forbedringer af vores fælles velfærd. Sådan var det ikke for fire år siden. I 2011 var Danmark i en dyb økonomisk krise, mens vores naboer i Sverige og Tyskland for længst var kommet sig over finanskrisen. Den tidligere regering afblæste i 2010 den økonomiske krise. Men virkeligheden var en helt anden. I Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister blev Danmark underlagt en henstilling af EU, der tilsagde en opstramning af samfundsøkonomien. I årene frem til sidste folketingsvalg mistede Danmark mere end private arbejdspladser. Væksten gik i stå. Boligmarkedet var i knæ. Danskerne havde mistet troen på, at økonomien ville vende. Det var udgangspunktet, da Socialdemokraterne overtog ansvaret. Derfor har den nuværende regering fra første dag haft ét mål, der er gået forud for alle andre: At bringe Danmark sikkert ud af krisen. Det er nu lykkedes. I dag er der lyse udsigter for dansk økonomi. Alle væsentlige nøgletal 1 fastslår, at det går det bedre i Danmark: BNP er steget i syv kvartaler i træk. Beskæftigelsen er steget med personer siden april Arbejdsløsheden er den laveste i fem år. Forbrugertilliden er tilbage på niveauet fra før finanskrisen. Eksporten stiger. Der var rekordhøjt overskud på betalingsbalancen i 2013 og Konkurrenceevnen er den bedste i over ti år. 1 Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse maj

8 Det tog tid at vende udviklingen, fordi krisen var dyb. Derfor har det også været nogle hårde år under denne regering. Men nu går det igen den rigtige vej. Der har nu været vækst syv kvartaler i træk. Figur 1 Syv kvartaler med uafbrudt vækst Udvikling i BNP (2010-priser, kædede værdier) 465 Mia. kr. Mia. kr kvt, Kilde: Danmarks Statistik (tabel: NAN1). 8

9 Siden april 2013 er beskæftigelsen steget med knap personer. Det er 23 måneder i træk med konstant fremgang i beskæftigelsen. Det dækker over knap flere offentligt ansatte og knap nye private arbejdspladser. Figur 2 Beskæftigelseskurven knækkede for to år siden Udvikling i beskæftigelsen pers pers Kilde: Danmarks Statistik (tabel: LBESK04). Hovedparten af de, der kommer i arbejde, er danske statsborgere. Og det i øget grad. Der er også udenlandske statsborgere, der kommer i arbejde i Danmark. Det er blandt andet indvandrere, som i højere grad kommer i arbejde. Det er også udenlandske ingeniører og læger, som vi lige nu står og mangler for at sikre vores velfærd. 9

10 Figur 3 Størstedelen af beskæftigelsesfremgangen er båret af danske statsborgere Udvikling i beskæftigelsen korrigeret for sæsonudsving pers pers Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Lønmodtagere i alt Udenlandske statsborgere Kilde: Landsorganisationen i Danmark (LO). De seneste to år er der skabt private arbejdspladser i hele landet. Fra Nordjylland til Bornholm er der kommet flere private arbejdspladser. Tabel 1 Udvikling i den private beskæftigelse fra til Antal personer Procent Hele landet ,1 Byen København ,4 Københavns omegn ,5 Nordsjælland ,5 Bornholm 153 1,8 Østsjælland ,2 Vest- og Sydsjælland ,9 Fyn ,0 Sydjylland ,5 Østjylland ,3 Vestjylland ,7 Landsdel Nordjylland ,1 Kilde: Danmarks Statistik (tabel: LBESK33). 10

11 Det er ikke kun på arbejdsmarkedet, at man kan se fremgangen. Danskerne har nu den største tillid til økonomien i mange år. Figur 4 Danskerne har igen tillid til økonomien Forbrugertillidsindikator Nettotal Nettotal Kilde: Danmarks Statistik (tabel: FORV1). 11

12 Et af de underliggende sundhedstegn i dansk økonomi er desuden den kraftigt forbedrede konkurrenceevne. Den har ikke været bedre i mere end ti år. Det kan ses på eksporten, som igen er på vej op. Figur 5 Eksporten stiger igen Eksport af varer og tjenester (2010-priser, kædede værdier, korrigeret for sæsonudsving) Mia. kr. 255 Mia. kr Kilde: Danmarks Statistik (tabel: NKN1). Konklusionen er entydig, at det igen går fremad i Danmark. Det er Det Økonomiske Råd, Nationalbanken, Danske Bank, Nordea, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Nykredit og LO alle enige i, når man ser på deres seneste prognoser for dansk økonomi. Danmark er altså langt om længe ude af krisen, men det betyder ikke, at alting nu vil komme af sig selv. Vi står med en velreformeret økonomi, som er rustet til opsvinget, men det er ikke nok. Danmark er i konkurrence med resten af verden, og hvis ordrer og arbejdspladser skal gå til de danske virksomheder, kræver det konstant fokus på at forbedre økonomien. 12

13 Det er en forudsætning for at skabe flere job og bedre velfærd, at der fremadrettet er styr på de offentlige finanser. Socialdemokraterne sikrer solide strukturelle vilkår for Danmark gennem fem grundprincipper for den makroøkonomiske politik. Grundprincipperne sikrer troværdighed og makroøkonomisk stabilitet omkring dansk økonomi. Grundprincipperne udgør en ansvarlig ramme, hvori en regering kan disponere over finans- og skattepolitikken. De grundlæggende principper for den makroøkonomiske politik er: Budgetloven. Forsigtighedsprincippet. Stabilitets- og vækstpagten. Finanspagten. Fastkurspolitikken. Socialdemokraternes økonomiske politik er baseret på en videreførelse af budgetloven. En troværdig finanspolitik kræver, at udgifterne ikke stiger mere end det aftalte. Udgifterne skred år efter år under den tidligere regering i nullerne. Det må ikke ske igen. De politisk fastsatte udgiftsrammer skal overholdes, og overskridelser af de vedtagne flerårige budgetter undgås. Boks 3 Budgetloven Budgetloven indeholder fire overordnede finanspolitiske styringsmål, som skal overholdes: Budgetter og regnskaber i stat, kommuner og regioner skal hvert år holde sig inden for de fireårige udgiftslofter, som vedtages af Folketinget. Danmarks strukturelle offentlige underskud må maksimalt være på 0,5 pct. af BNP ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget. Der må ikke gennemføres tiltag, der forværrer den strukturelle saldo væsentligt efter fremlæggelsen af finansloven. Finanspolitikken skal være holdbar på lang sigt. Det Økonomiske Råd skal løbende vurdere, om udgiftslofterne er afstemt med den mellemfristede fremskrivning, og om udgiftslofterne overholdes. 13

14 Socialdemokraternes økonomiske politik er baseret på en videreførelse af forsigtighedsprincippet. Pengene skal være der først. Vi kan ikke afholde nye udgifter, uden at der er truffet beslutninger om konkrete initiativer, der skaffer pengene gennem mindst lige så store nye indtægter eller besparelser. Boks 4 Forsigtighedsprincippet Forsigtighedsprincippet kræver, at et hvert budgetforbedrende tiltag først kan indregnes i udgiftslofterne og den mellemfristede fremskrivning, når der er fundet flertal for tiltaget i Folketinget. Forsigtighedsprincippet kræver tilsvarende, at der altid udarbejdes konkrete og udtømmende effektvurderinger af lovforslag. Efterfølgende skal Folketinget træffe konkrete beslutninger, som sikrer en nødvendig løbende finansiering, så budgetlovens grænseregler overholdes. Socialdemokraternes økonomiske politik er baseret på et fortsat medlemskab af Stabilitets- og vækstpagten. Den europæiske gældskrise har vist, at en negativ udvikling i ét medlemslands offentlige finanser kan få afsmittende virkning på andre medlemslande. Det er afgørende, at de europæiske lande udviser budgetdisciplin. Netop derfor ønsker Socialdemokraterne fortsat dansk medlemskab af Stabilitets- og vækstpagten. Boks 5 Stabilitets- og vækstpagten Stabilitets- og vækstpagtens målsætninger: Medlemslandene har sunde og holdbare offentlige finanser. Det betyder, at de skal arbejde sig hen imod et offentligt budget i balance eller overskud. Medlemslandenes budgetunderskud holder sig under 3 pct. af BNP. Medlemslandenes offentlige bruttogæld udgør mindre end 60 pct. af BNP. Stabilitets- og vækstpagtens forebyggende og korrigerende del: Den forebyggende del handler om den løbende overvågning af udviklingen i medlemslandenes budgetsaldo og bruttogæld. Den korrigerende del handler om selve procedurerne for at bringe et medlemslands budgetunderskud eller offentlige bruttogæld tilbage under det maksimalt tilladte på hhv. 3 og 60 pct. af BNP. 14

15 Socialdemokraternes økonomiske politik er baseret på et fortsat medlemskab af Finanspagten. Ligesom med Stabilitets- og Vækstpagten skal Finanspagten modvirke varige og uforholdsmæssigt store underskud i medlemslandene. Finanspagten øger sandsynligheden for, at medlemslandene overholder de mellemfristede finanspolitiske målsætninger, som landene har sat sig i forbindelse med Stabilitets- og vækstpagten. Finanspagten sikrer tryghed og tillid til dansk økonomi. Boks 6 Finanspagten Finanspagtens målsætninger: Medlemslandenes budgetunderskud holder sig under 3 pct. af BNP. Medlemslandenes offentlige bruttogæld udgør mindre end 60 pct. af BNP. Medlemslandenes strukturelle budgetunderskud udgør mindre end 0,5 pct. af BNP. Finanspagtens metoder Medlemslandenes parlamenter skal vedtage automatisk korrektionsmekanismer, som træder i kraft ved eventuelle væsentlige afvigelser fra kravet om budgetbalance. Korrektionsmekanismen skal sikre, at de offentlige finanser forbedres, så de inden for en given periode lever op til balancekravet. Socialdemokraternes økonomiske politik er baseret på en videreførelse af fastkurspolitikken over for euroen. Danmark er en lille åben økonomi. Dermed er fastkurspolitikken en uomgængelig forudsætning for den makroøkonomiske stabilitet af (mindst) to årsager: En troværdig fastkurspolitik over for euroen fjerner enhver usikkerhed omkring den fremtidige valutakurs. Det reducerer risikopræmien på danske realkreditobligationer i forhold til fx tyske statsobligationer væsentligt. Gennem den økonomiske krise har det tjent Danmark at være blandt de lande i verden med de laveste renteniveauer. Lave og stabile danske renteniveauer vil ikke være muligt i situationer, hvor økonomisk uro skaber finansiel usikkerhed. Fastkurspolitikken udelukker, at Danmark kan forbedre sin konkurrenceevne gennem devaluering af valutakursen. Det skaber en forventning i den danske prisdannelse om, at den indenlandske prisudvikling følger prisudviklingen i euroområdet ellers bliver konkurrenceevnen hos dansk erhvervsliv uholdbart og varigt ødelagt. Dermed lægger fastkurspolitikken et nominelt anker til euroområdet, hvormed de stabile og lave inflationsrater, som er gældende her, overføres til den danske prisdannelse. 15

16 Konkurrencen om at tiltrække og fastholde arbejdspladser er benhård. Derfor kan vi ikke bare læne os tilbage. Vi skal fortsætte arbejdet. Socialdemokraterne har bragt Danmark tilbage på sporet, og der skal vi blive. Derfor opstiller Socialdemokraterne ambitiøse mål for økonomien, som skal være opfyldt i Frem mod 2020 er Socialdemokraternes mål for den økonomiske politik følgende: Skabe mindst nye private arbejdspladser. Sikre en fortsat stærk dansk konkurrenceevne. Gennemsnitlig vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. om året. Balance på de offentlige finanser. For at opnå 2020-målene har regeringen fra start lagt tre klare spor ud for den langsigtede økonomiske politik. Der er lagt to reformspor ud som begge skal øge velstanden med 20 mia. kr. - samlet 40 mia. kr. i 2020, og et ambitiøst effektiviseringsspor i den offentlige sektor, der skal frigøre 12 mia. kr. i 2020: Spor 1: Bedre rammevilkår for erhvervslivet I reformsporet er erhvervslivets rammevilkår styrket med Vækstplan DK og Vækstpakke Senest har regeringen præsenteret Vækst 2015 for at sikre en stadig bedre konkurrenceevne og en højere produktivitet. Spor 2: Øget uddannelsesniveau og styrket beskæftigelse I reformsporet har regeringen øget uddannelsesniveauet og beskæftigelsen med en lang række reformer indenfor uddannelse og arbejdsmarked. Spor 3: Effektiviseringer i den offentlige sektor I effektiviseringssporet har regeringen iværksat en række effektiviseringstiltag med henblik på at frigøre midler i den offentlige sektor. Vækstplanerne i 2013 og 2014 bidrager med 11 ½ mia. kr. ud af det samlede mål om at løfte BNP med 20 mia. kr. frem mod Der udestår dermed 8 ½ mia. kr., som skal realiseres. Derudover er det målet, at reformsporet indenfor uddannelse og beskæftigelse skal bidrage med yderligere 20 mia. frem mod

17 Figur 6 Status på regeringens tre reformspor Mia. kr. 25 Kommende initiativer som øger beskæftigelsen (0,75 mia. kr.) Mia. kr Kommende initiativer inkl Vækst 2015 som styrker produktivitet og konkurrenceevne (8,5 mia. kr.) Vækstpakke og øvrige initiativer i 2014 (5,5 mia. kr.) Vækstplan DK 2013 (6 mia. kr.) Reformspor 1: Reformer som styrker erhvervslivets rammevilkår Skattereform kontanthjælpsreform Reform af fleksjob og førtidspension SU reform Reform af sygedagpengesystem et I alt 16,5 mia. kr. Reformspor 2: Reformer som øger uddannelsesniveauet og beskæftigelse Reform af beskæftigelsesindsats og aftale om internationel rekruttering (2,25 mia. kr.) Yderligere effektiviseringer (7,6 mia. kr.) Realiserede effektiviseringer (4,4 mia. kr.) Reformspor 3: Effektivieringer af den offentlige sektor

18 Regeringen er allerede nået langt med det tredje reformspor vedrørende effektiviseringer. I alt er der frem mod 2020 frigjort 4,4 mia. kr. årligt, som er brugt på forbedringer af velfærden i særligt kommunerne. Der udestår således 7,6 mia. kr. Regeringen har således muligheder for at prioritere målrettede forbedringer udover de 39 mia. kr. frem mod 2020, der er retningsbestemt i regeringsopægget Danmark på sikker vej fra maj Figur 7 Løft af velfærden i Mia. kr. Mia. kr Yderligere effektiviseringer (7,6 mia. kr.) Allerede frigjorte midler gennem effektiviseringer (4,4 mia. kr.) Tilførte midler (15 mia. kr.)

19 Krisen er nu bag os, og Socialdemokraternes retning er klar. Vi vil fortsætte af det spor, som har fået Danmark sikkert gennem krisen. Vi skal have endnu flere i arbejde, og der skal fortsat være styr på økonomien. Hvis det bliver nødvendigt, er Socialdemokraterne parat til at tage de svære beslutninger. Men vi skal også investere i og prioritere vores fælles velfærd. Det er der råd til på grund af regeringens tre reformspor. Socialdemokraterne vil frem mod 2020 investere yderligere 39 mia. kr. på målrettede forbedringer af velfærden. Hvert år vil Socialdemokraterne investere lidt mere i velfærden, så der i 2020 er 15 mia. kr. mere til at drive vores fælles velfærd for, end der er i år (2015). Det står i skarp modsætning til nulvækst, der vil medføre nedskæringer i kernevelfærden. Figur 8 15 mia. kr. mere til velfærd i 2020 Akkumuleret realvækst i det offentlige forbrug med Socialdemokraternes økonomiske politik Mia. kr. 15 Mia. kr Kilde: Regeringen, Danmark på sikker vej, maj Socialdemokraternes prioriteringer står klart. Vi skal have et bedre sundhedsvæsen og sikre vores ældre en værdig alderdom. Vores børn skal blive dygtigere. Der skal være tryghed både i hjemmet og på gaden. Vi skal forbedre indsatsen for de socialt udsatte. Og vi skal holde fast i den vækst, der nu kendetegner dansk økonomi. 19

20 Boks 7 Prioriteringer frem mod 2020 Socialdemokraterne vil helt konkret frem mod 2020 prioritere: 15 mia.kr. til bedre sundhed for kræftpatienter, ældre, kronikere, mv. 5 mia.kr. til børn, uddannelse og social mobilitet. 4 mia.kr. til forskning, grøn omstilling og vækst. 15 mia.kr. til øget tryghed, socialt udsatte og uforudsete udgifter. Der er allerede præsenteret en lang række udspil, hvor vi inden for hvert område har udmøntet den første del af midlerne. Sundhed og ældre Af de 15 mia.kr. har vi allerede afsat 5 mia.kr. frem mod 2020 øremærket til, at: Endnu flere skal overleve kræft. Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje. Nye lægemidler og behandlingsmetoder. Højere kvalitet i sundhedsvæsenet. Tryghed til alle Socialdemokraterne har lagt en klar retning ud for at skabe mere tryghed med i første omgang 450 mio. kr. til: Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet. Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne. Ny ordning for sagsomkostninger. Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand. Denne investering udmøntet i udspillet Tryghed for alle skal ses i forlængelse af regeringens terrorpakke til 1 mia.kr., og vil blive fulgt op af yderligere tiltag, hvis det findes nødvendigt for at sikre trygheden. En god start på livet Allerede inden valget præsenterede regeringen sit børneudspil En god start på livet for alle børn, hvor 2,5 mia.kr. blev afsat til et løft af dagtilbudsområdet. Udspillet indeholder følgende prioriteringer: Midler til mere pædagogisk personale og et løft af kompetencerne. Styrket kvalitet for de 0-2-årige. Bedre trivsel for alle børn. Bedre læring og sammenhæng til skolen. Vidensstrategi. Revision af pædagogiske læreplaner. Fra uddannelse til arbejde Der er frem mod 2020 afsat 350 mio. kr. til at give den enkelte flere muligheder gennem mere og bedre uddannelse ved: Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Ny chance for skolepraktik. Læsekampagne. 20

21 Hvis der skal være råd til velfærd, kræver det, at der er styr på økonomien og skabes nye job. Derfor er Socialdemokraternes mål at skabe nye job frem mod Hvis Danmark forfølger den kurs, regeringen har udstukket, peger prognoserne på, at målsætningen kan realiseres. Figur 9 Udsigt til stigende beskæftigelse frem mod 2020 Forventet udvikling i beskæftigelsen i Konvergensprogram pers pers Kilde: Konvergensprogram Det kommer ikke af sig selv. Det har krævet svære og hårde beslutninger at nå her til. I den kommende valgperiode vil Socialdemokraterne også tage de beslutninger, der er nødvendige for at holde økonomien på rette spor. Langt hovedparten af de nye job skal skabes i det private erhvervsliv, men også i det offentlige vil der med en gennemsnitlig vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. kunne ansættes flere. Det står i skarp kontrast til en økonomisk politik baseret på nulvækst, som vil betyde færre offentligt ansatte frem mod Det er nødvendigt at opprioritere videre- og efteruddannelse for at sikre, at danske lønmodtagere har de rette kompetencer til at besætte nye job. Kvalificeret arbejdskraft er et centralt element i at sikre varig vækst. Derfor har regering afsat midler til VEU og ønsker i de kommende år at prioritere målrettet efteruddannelse af faglærte samt ufaglærte. Samtidig med, at vi har fokus på at skabe nye job, skal vi blive ved med at værne om de arbejdspladser, vi allerede har i Danmark. Det forudsætter en stærk indsats mod social dumping. 21

22 Socialdemokraterne vil tage ansvar for at fastholde kursen og understøtte opsvinget på en ansvarlig måde. Derfor er vores tilgang til de generelle rammer for dansk økonomi frem mod 2025: Den økonomiske politik skal fortsat baseres på de solide strukturelle vilkår, regler og mål, som regeringen i dag anvender. Dermed sikres en stram styring af økonomien, budgetdisciplin og strukturel balance. Væksten i det offentlige forbrug skal i gennemsnit være på mindst 0,6 pct. årligt. Dermed sikres et moderat fundament for målrettede investeringer i den fælles velfærd i de kommende ti år. Den strukturelle offentlige saldo i 2025 skal være i balance eller have overskud. Ejendomsværdiskatten holdes i ro, så der skabes tryghed for boligejerne. Det vil sige, at skattestoppet på ejerboliger videreføres. Regeringen har i den kommende valgperiode prioriteret en gennemsnitlig årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. om året. Det muliggør målrettede investeringer i kernevelfærd og tryghed i perioden 2016 til Socialdemokraterne mener, at niveauet for offentlig forbrugsvækst bør forlænges til 2025, så væksten i det offentlige forbrug i gennemsnit udgør mindst 0,6 pct. i årene helt frem til Det skal understreges, at offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. ikke udnytter hele råderummet frem mod Det er udtryk for en bevidst og forsigtig tilgang til den offentlige økonomi. Socialdemokraterne er imod langvarig nulvækst, da det umuliggør målrettede velfærdsforbedringer og medfører ringere kvalitet i den service, danskerne har krav på. Flere ældre frem mod 2025 Socialdemokraternes forslag vil sikre, at den offentlige økonomi er rustet til at håndtere de fortsatte demografiske forandringer med flere ældre borgere og udvikle velfærden målrettet. Den nedre grænse repræsenterer et fornuftigt niveau, hvorfra ansvarlig finansiering kan udvide investeringsmulighederne. 22

23 Figur 10 Næsten flere ældre over 70 år i pers pers Kilde: Danmarks Statistik (tabel: FRDK115). Råd til målrettet udvikling af den fælles velfærd En videreførelse af den planlagte vækst i det offentlige forbrug frem til 2025 vil medføre et kontinuerligt løft på gennemsnitligt ca. 3 mia. kr. årligt. Stigningen afspejler, at den offentlige sektor også skal have en andel af den generelle velstandsstigning dels for at kunne dække det demografiske udgiftspres, dels for at kunne møde borgernes berettigede forventning om velfærdservice af tidssvarende kvalitet. Der bliver hele tiden udviklet ny teknologi og nye arbejdsmetoder, som gør det muligt at drive den offentlige service smartere og mere effektivt. De muligheder skal vi også gribe og opsøge fremadrettet. Det vil være nødvendigt for at sikre en velfærd i verdensklase. Socialdemokraterne vil som en central del af den økonomiske politik sikre, at danskerne får mest muligt velfærd for pengene. Forbedringer af velfærden vil i fremtiden også ske ved at omprioritere og effektivisere indenfor den offentlige sektor. Regeringen har allerede sat ambitiøse mål for effektviseringerne frem mod 2020, og det arbejde skal fortsætte i årene frem til Socialdemokraterne ønsker, at boligejerne skal have ro og tryghed omkring boligskatterne. Derfor ønsker Socialdemokraterne at videreføre skattestoppet på ejendomsværdiskat frem til