Meddelelser og oplysninger. Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

Transkript

1 Den Europæiske Unions Tidende ISSN C 120 Dansk udgave Meddelelser og oplysninger 56. årgang 26. april 2013 Informationsnummer Indhold Side I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser HENSTILLINGER Rådet 2013/C 120/01 Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti IV Oplysninger OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER Rådet 2013/C 120/02 Rådets afgørelse af 22. april 2013 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen Europa-Kommissionen 2013/C 120/03 Euroens vekselkurs DA Pris: 3 EUR (Fortsættes på omslagets anden side)

2 Informationsnummer Indhold (fortsat) Side 2013/C 120/04 Udtalelse afgivet af Det Rådgivende udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på dets møde den 4. marts 2013 om et udkast til afgørelse i sag COMP/ Microsoft (koblingssalg) Referent: Bulgarien /C 120/05 Høringskonsulentens endelige rapport COMP/ Microsoft (koblingssalg) /C 120/06 Resumé af kommissionens afgørelse af 6. marts 2013 om en procedure, hvorved der pålægges en bøde i henhold til artikel 23, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 for ikke at overholde et tilsagn, som er gjort bindende af en kommissionsafgørelse i henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (Sag COMP/ Microsoft (koblingssalg)) (meddelt under nummer C(2013) 1210 final) /C 120/07 Kommissionens afgørelse af 23. april 2013 om nedsættelse af en ekspertgruppe vedrørende god forvaltningspraksis på skatteområdet, aggressiv skatteplanlægning og dobbeltbeskatning V Øvrige meddelelser ADMINISTRATIVE PROCEDURER Europa-Kommissionen 2013/C 120/08 Indkaldelse af forslag EAC/S03/13 Forberedende foranstaltning: Europæisk partnerskab om sport (Offentlig indkaldelse) PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN Europa-Kommissionen 2013/C 120/09 Meddelelse fra Kommissionen offentliggjort i henhold til artikel 27, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 i sag AT Google ( 1 ) /C 120/10 Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6888 Otsuka/Mitsui/Claris) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) /C 120/11 Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6886 Lindéngruppen/FAM/Höganäs) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) DA ( 1 ) EØS-relevant tekst

3 Den Europæiske Unions Tidende C 120/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER RÅDET RÅDETS HENSTILLING af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (2013/C 120/01) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og ud fra følgende i betragtninger: (1) Investering på nuværende tidspunkt i de unge europæeres menneskelig kapital vil give langsigtede fordele og bidrage til en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. Unionen vil være i stand til at høste det fulde udbytte af en aktiv, innovativ og kvalificeret arbejdsstyrke, samtidig med at man undgår de meget høje omkostninger ved at have unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og som i øjeblikket beregnes til 1,2 % af BNP. (2) De unge er blevet særlig hårdt ramt af krisen. De er sårbare på grund af den række overgange i livsløbet, de gennemlever, deres manglende faglige erfaring, deres undertiden utilstrækkelige uddannelse, deres ofte begrænsede socialsikring, begrænsede adgang til finansielle ressourcer og usikre arbejdsvilkår. Unge kvinder har en større risiko for at blive berørt af lav løn og usikker beskæftigelse, mens unge forældre, især unge mødre, mangler foranstaltninger til en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv. Nogle unge er derudover i særlig grad generet af eller i risiko for forskelsbehandling. Det er derfor nødvendigt med passende støtteforanstaltninger, idet unge dog også selv har et ansvar for at finde vej til en økonomisk aktivitet. (3) Der er 7,5 millioner NEET'er i hele Unionen, hvilket udgør 12,9 % af de unge europæere (i alderen 15-24). Mange af dem har kun grundskoleuddannelse, har forladt uddannelsessystemet tidligt. Endvidere er mange indvandrere eller kommer fra dårligt stillede baggrunde. Udtrykket»NEET'er«omfatter forskellige undergrupper af unge med forskellige behov. (4) 30,1 % af de arbejdsløse unge under 25 år i Unionen har været arbejdsløse i mere end 12 måneder. Desuden søger et stigende antal unge ikke aktivt efter beskæftigelse, hvilket efterlader dem uden strukturel støtte med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forskning viser, at ungdomsarbejdsløsheden kan have permanente følger, såsom en øget risiko for fremtidig arbejdsløshed, lavere fremtidige indtjeningsniveauer, tab af menneskelig kapital, fattigdom, der går i arv fra generation til generation, eller lav motivation til at stifte familie, hvilket bidrager til negative demografiske tendenser. (5) Udtrykket»ungdomsgaranti«henviser her til en situation i hvilken de unge får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Et tilbud om videreuddannelse kunne også omfatte uddannelsesprogrammer af høj kvalitet, der fører til anerkendte erhvervskvalifikationer. (6) En ungdomsgaranti vil bidrage til tre af Europa strategiens mål, nemlig at 75 % af aldersgruppen år skal være i beskæftigelse, at antallet af unge, der forlader skolen tidligt, bør være under 10 %, og at mindst 20 mio. mennesker skal hjælpes ud af fattigdom og social udstødelse. (7) Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker ( 1 ), vedtaget ved Rådets afgørelse 2010/707/EU af ( 1 ) EUT L 308 af , s. 46.

4 C 120/2 Den Europæiske Unions Tidende oktober 2010, især retningslinje 7 og 8, opfordrer medlemsstaterne til at fremme integrationen af de unge på arbejdsmarkedet, og til at hjælpe dem, og i særdeleshed NEET'erne, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter til at finde deres første job, få erhvervserfaring, videreuddannelse eller erhvervsuddannelse, herunder lærlingeuddannelser, og til hurtigt at gribe ind, når de unge bliver arbejdsløse. som omfatter foranstaltninger til at geninddrage personer, der har forladt deres uddannelse, og til at styrke forbindelsen mellem uddannelsessystemerne og arbejdsgiverne. Ved udarbejdelsen af budgettet for 2012 bakkede Europa-Parlamentet op om denne fremgangsmåde og opfordrede Kommissionen til at iværksætte en forberedende foranstaltning med henblik på at støtte etableringen af ungdomsgarantier i medlemsstater. (8) Allerede i 2005, da Rådet ved afgørelse 2005/600/EF ( 1 ) af 12. juli 2005 vedtog retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker anerkendte Rådet, at»alle arbejdsløse (bør) tilbydes en ny start, inden de har været arbejdsløse i seks måneder, når det drejer sig om unge mennesker«. Ved beslutning 2008/618/EF af 15. juli 2008 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker ( 2 ) nedsatte Rådet tiden til»højst fire måneder«for de unge, der har forladt skolen tidligt. (9) I beslutningen af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger ( 3 ) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen og Rådet til at stille en europæisk ungdomsgaranti, som sikrer alle unge i Unionen retten til at få tilbudt et job, en læreplads, videreuddannelse eller kombineret arbejde og uddannelse efter en maksimumperiode på fire måneders arbejdsløshed. (10) I meddelelsen»unge på vej«af 15. september 2010 tilskyndede Kommissionen medlemsstaterne til at indføre ungdomsgarantier, hvis gennemførelse hidtil har været meget begrænset. Denne henstilling bør styrke og gentage behovet for, at medlemsstaterne forfølger dette mål, samtidig med at den også hjælper med udformning, gennemførelse og vurdering af sådanne ordninger for ungdomsgarantier. (13) I beskæftigelsespakken, der blev fremlagt den 18. april 2012 i meddelelsen»et opsving med høj beskæftigelse«opfordrede Kommissionen til, at den aktive mobilisering af medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører imødekommer beskæftigelsesudfordringerne i Unionen, særligt ungdomsarbejdsløsheden. Kommissionen fremhævede den grønne økonomi, social- og sundhedsområdet og informations- og kommunikationsteknologi-sektorerne som havende stort jobskabelsespotentiale, og med henblik herpå iværksatte den tre ledsagende foranstaltningsplaner til opfølgning. I en meddelelse af 10. oktober 2012 om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning fremhævede Kommissionen også seks lovende prioriterede områder for industriel innovation, der kan bidrage til overgangen til en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi. I beskæftigelsespakken understregede Kommissionen også, at fremme af iværksætterånden ved at gøre tjenesteydelser for etableringsstøtte og mikrofinansiering mere tilgængelige og ved at iværksætte ordninger for konvertering af arbejdsløshedsunderstøttelse til etableringsstøtte vil spille en vigtig rolle, også for de unge. Desuden blev der i beskæftigelsespakken foreslået anvendelse af løntilskud til at fremme nyansættelser og en målrettet nedbringelse af skattekilen (hovedsagelig arbejdsgivernes bidrag til sociale sikringsordninger), der skal bidrage til at fremme beskæftigelsen samt en afbalanceret reform af lovgivningen om jobsikkerhed, som kunne gøre det muligt for de unge at få adgang til beskæftigelse af høj kvalitet. (11) I konklusionerne af 17. juni 2011 om fremme af unges beskæftigelse med henblik på at nå Europa 2020-målene opfordrede Rådet medlemsstaterne til at handle hurtigt ved at tilbyde yderligere uddannelse, omskoling eller aktiveringsforanstaltninger for NEET'er, hvilket også omfatter de unge, der har forladt skolen tidligt. Dette vil tjene målet om at få disse mennesker tilbage til uddannelse og på arbejdsmarkedet hurtigst muligt og mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse. Rådet erkendte, at segmenteringen af arbejdsmarkedet kan have ugunstige virkninger for unge, og opfordrede medlemsstaterne til at tackle denne segmentering. (12) Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, der skal mindske skolefrafald ( 4 ) fra fokuserede på udvikling af evidensbaserede, alsidige og tværsektorielle politikker, ( 1 ) EUT L 205 af , s. 21. ( 2 ) EUT L 198 af , s. 47. ( 3 ) EUT C 351 E af , s. 29. ( 4 ) EUT C 191 af , s. 1. (14) I beslutningen af 24. maj 2012 om initiativet»muligheder for Unge«opfordrede Europa-Parlamentet indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte hurtige og konkrete foranstaltninger på nationalt plan for at sikre, at de unge enten får et ordentligt job eller kommer under (efter-)uddannelse, senest fire måneder efter at de har forladt skolen. Europa-Parlamentet understregede, at ungdomsgarantiordningen er nødt til effektivt at forbedre situationen for NEET'er, og for gradvist at overvinde problemet med ungdomsarbejdsløshed i Unionen. (15) I sine konklusioner af 29. juni 2012 anmodede Det Europæiske Råd indtrængende medlemsstaterne om at optrappe indsatsen for at øge ungdomsbeskæftigelsen, så»unge, få måneder efter at de har forladt skolen, får et kvalitetstilbud om job, efter- og videreuddannelse eller en lære- eller praktikplads«. Det blev endvidere konkluderet, at disse foranstaltninger kan støttes af Den Europæiske Socialfond, og at medlemsstaterne bør anvende mulighederne for finansiering af støtte til midlertidig ansættelse over fonden.

5 Den Europæiske Unions Tidende C 120/3 (16) I Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 om nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater fremlægges Unionens bidrag til dette arbejde fra et uddannelsesperspektiv. Der redegøres for de vigtigste elementer i reform og effektivisering af uddannelsessystemerne for at tilpasse de udbudte færdigheder til arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, for at tilskynde til åbne og fleksible undervisningsmetoder og for at fremme samarbejdet mellem alle aktører, herunder finansiering. (17) I sin henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring ( 1 ) henstillede Rådet, at medlemsstaterne senest i 2018, i overensstemmelse med nationale omstændigheder og særlige forhold, og som de anser for passende, bør have indført ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring. (22) Ungdomsgarantiordningerne bør tage hensyn til medlemsstaternes mange og deres forskellige udgangspunkter for så vidt angår ungdomsarbejdsløshedsniveauet, institutionel struktur og kapacitet af de forskellige arbejdsmarkedsaktører. Der bør desuden tages hensyn til de forskellige situationer med hensyn til de offentlige budgetter og økonomiske problemer i forhold til ressourcefordeling. I den årlige vækstundersøgelse for 2013 finder Kommissionen, at investeringen i uddannelse bør prioriteres og om muligt styrkes, mens effektiviteten af en sådan udgift samtidig bør sikres. Der bør også lægges særlig vægt på vedligeholdelsen eller styrkelsen af omfanget og effektiviteten af arbejdsformidlingerne og aktive arbejdsmarkedspolitikker som f.eks. uddannelse til de arbejdsløse og ungdomsgarantiordninger. Indførelsen af sådanne ordninger er af langsigtet betydning, men der er også behov for en kortsigtet indsats for at afbøde den økonomiske krises dramatiske virkninger på arbejdsmarkedet (18) I meddelelsen af 28. november 2012 om den årlige vækstundersøgelse for 2013 understregede Kommissionen, at medlemsstaterne bør sikre de unges overgang fra skole til arbejdsliv og udvikle og iværksætte ungdomsgarantiordninger, så alle unge under 25 år modtager et tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de har forladt det formelle uddannelsessystem eller er blevet arbejdsløse. (19) I sine konklusioner om den flerårige finansielle ramme af 8. februar 2013 besluttede Det Europæiske Råd at oprette et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ med et beløb på 6 mia. EUR for perioden til støtte for foranstaltningerne i den ungdomsbeskæftigelsespakke, der er foreslået af Kommissionen, der blev vedtaget den 5. december 2012, og især til støtte for ungdomsgarantien. (20) Ungdomsgarantien bør gennemføres ved hjælp af en ordning for støtteforanstaltninger og tilpasses de nationale, regionale og lokale forhold. Disse foranstaltninger bør baseres på seks områder: opbygning af partnerskabsbaserede tilgange, tidlig indgriben og aktivering, støtteforanstaltninger, der sikrer integration på arbejdsmarkedet, brug af Unions fonde, vurdering og løbende forbedring af ordningen og en hurtig gennemførelse. De skal tage sigte på at forebygge, at de unge forlader skolen tidligt, at fremme beskæftigelsesegnetheden og at fjerne praktiske hindringer for beskæftigelsen. De kan modtage støtte fra Unionens fonde og bør løbende evalueres og forbedres. (21) Effektiv koordinering og partnerskaber på tværs af politiske områder (beskæftigelse, uddannelse, ungdom, sociale anliggender, osv.) er afgørende for at fremme beskæftigelsesmuligheder, lærlingeuddannelser og praktikophold af god kvalitet. ( 1 ) EUT C 398 af , s. 1. HENSTLLER: 1. at medlemsstaterne sikrer, at alle unge i alderen under 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Ved udformningen af en sådan ungdomsgarantiordning bør medlemsstaterne overveje de overordnede forhold, såsom at de unge ikke er en homogen gruppe, der befinder sig i samme slags sociale miljøer, samt principperne om gensidig forpligtelse og behovet for at imødegå risikoen for perioder med inaktivitet. Udgangspunktet for ydelse af ungdomsgarantien bør være den unges registrering på en arbejdsformidling, og for de NEET'er, der ikke er registreret på en arbejdsformidling, bør medlemsstaterne definere et tilsvarende udgangspunkt for ydelse af ungdomsgarantien inden for samme periode på fire måneder. Ungdomsgarantiordningerne bør baseres på følgende retningslinjer i henhold til nationale, regionale og lokale forhold og under hensyntagen til ligestilling og mangfoldighed blandt de unge, som udgør målgruppen: Opbygning af partnerskabsbaserede tilgange 2. at medlemsstaterne identificerer den relevante offentlige myndighed, der har ansvaret for oprettelse og forvaltning af ungdomsgarantiordningen og koordinering af partnerskaber på alle niveauer og i alle sektorer. Når en medlemsstat af forfatningsmæssige årsager ikke kan identificere én offentlig myndighed, identificeres der det mindst mulige antal relevante offentlige myndigheder og ét kontaktpunkt, kommunikerer med Kommissionen om ungdomsgarantiens gennemførelse.

6 C 120/4 Den Europæiske Unions Tidende at medlemsstaterne sikrer, at de unge har fuld adgang til oplysninger om tilgængelige tjenester og støtte ved at styrke samarbejdet mellem arbejdsformidlinger, karrierevejledningsudbydere, uddannelsesinstitutioner og ungdomsstøttetjenester og ved at gøre fuld brug af alle relevante informationskanaler. 4. at medlemsstaterne styrker partnerskaber mellem arbejdsgiverne og relevante arbejdsmarkedsaktører (arbejdsformidlinger, forskellige myndighedsniveauer, fagforeninger og ungdomstjenester) med henblik på at fremme beskæftigelsen, lærlingeuddannelserne og mulighederne for praktikophold for de unge. 5. at medlemsstaterne udvikler partnerskaber mellem offentlige og private arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner, erhvervsvejledningstjenester og med andre specialiserede ungdomstjenester (ikkestatslige organisationer, ungdomsklubber og -organisationer) for at gøre overgangen fra arbejdsløshed, inaktivitet eller uddannelse til arbejdsmarkedet så let som mulig. 6. at medlemsstaterne sikrer en aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer i udformningen og gennemførelsen af de politikker, som er rettet mod de unge og fremmer synergier som led i deres initiativer til udvikling af lærlingeuddannelser og praktikopholdsordninger. 7. at medlemsstaterne sikrer høring og inddragelse af unge og/eller ungdomsorganisationer i udformningen og videreudviklingen af ungdomsgarantiordninger for at tilpasse tjenesterne til modtagernes behov og for at få dem til at fungere som multiplikatorer i oplysningskampagner. Tidlig indgriben og aktivering 8. at medlemsstaterne udvikler effektive opsøgende strategier mod unge, herunder oplysningskampagner, med det formål at få dem opfanget og registreret på arbejdsformidlingen med fokus på udsatte unge, der står over for en række hindringer (f.eks. social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling) og NEET'er og under hensyntagen til deres forskellige baggrunde (navnlig som følge af fattigdom, handicap, lavt uddannelsesniveau eller etnisk mindretal/indvandrerbaggrund). 9. at medlemsstaterne overvejer oprettelse af fælles»kontaktpunkter«, dvs. en organisation, der sikrer koordinering mellem alle de involverede institutionerne og organisationer, navnlig med den offentlige myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af ungdomsgarantiordningen, så oplysninger om de unge, der forlader skolen, herunder især dem, der risikerer ikke at få et job eller starte på videreuddannelse, kan udveksles med henblik på en bedre støtte til de unge og tackling af det potentielle manglende kendskab til de eksisterende tilbud. 10. at medlemsstaterne sammen med andre partnere, der støtter de unge, sætter arbejdsformidlingerne i stand til at tilbyde individuel rådgivning og udarbejdelse af individuelle handlingsplaner, herunder skræddersyede individuelle støtteordninger, der er baseret på en gensidig forpligtelse på et tidligt stadium og fortsat opfølgning for at forhindre skolefrafald og sikre, at de unge finder vej til uddannelse eller beskæftigelse. Støtteforanstaltninger til integration på arbejdsmarkedet Forbedring af kvalifikationerne 11. at medlemsstaterne tilbyder de unge, der forlader skolen tidligt, og ufaglærte unge måder, hvorpå de igen kan komme ind i uddannelsessystemet eller voksenuddannelser, som tilbyder undervisningsmiljøer, der opfylder deres specifikke behov og sætter dem i stand til at opnå de kvalifikationer, de ikke fik. 12. at medlemsstaterne sikrer, at ethvert tiltag inden for rammerne af en ungdomsgarantiordning, der har til formål at styrke færdigheder og kompetencer, bidrager til at løse det eksisterende mismatch og efterspørgslen efter arbejdskraft i servicesektoren. 13. at medlemsstaterne sikrer, at indsatsen for at fremme færdigheder og kompetencer tager højde for ikt-kvalifikationer/digitale færdigheder. Medlemsstaterne bør fremme faglige kundskaber og kvalifikationer ved at sikre, at iktlæseplanerne og -certificeringerne opfylder standarder og er internationalt sammenlignelige. 14. at medlemsstaterne tilskynder skolerne, herunder erhvervsuddannelsescentrene og arbejdsformidlingerne, til at fremme og fortsat yde vejledning om iværksætterkultur og selvstændig beskæftigelse til de unge, bl.a. gennem iværksætterkurser. 15. at medlemsstaterne gennemfører henstillingen af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring. Arbejdsmarkedsrelaterede foranstaltninger 16. at medlemsstaterne, når det er relevant, reducerer de indirekte lønomkostninger for at fremme beskæftigelsesudsigterne blandt de unge. 17. at medlemsstaterne anvender målrettet og velgennemtænkt løn- og beskæftigelsesstøtte for at tilskynde arbejdsgiverne til at skabe nye muligheder for de unge, såsom en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, navnlig for dem, der er fjernest fra arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler. 18. at medlemsstaterne fremmer arbejdskraftens mobilitet ved at gøre de unge opmærksomme på jobtilbud, praktikophold og lærlingeuddannelser og den eksisterende støtte på forskellige områder, regioner og lande, f.eks. gennem tjenester og ordninger, som tilskynder borgerne til at flytte og arbejde inden for Unionen. At medlemsstaterne sikrer tilgængelig passende støtte til at hjælpe de unge, der finder arbejde i et andet område eller en anden medlemsstat, med at tilpasse sig deres nye miljø. 19. at medlemsstaterne stiller flere etableringsstøttetjenester til rådighed og oplyser bedre om de muligheder og udsigter, der er forbundet med selvstændig virksomhed, bl.a. gennem et tættere samarbejde mellem arbejdsformidlingerne og udbyderne af erhvervsstøtte og (mikro)finansiering.

7 Den Europæiske Unions Tidende C 120/5 20. at medlemsstaterne styrker mekanismerne til reaktivering af de unge, som forlader aktiveringsordningerne og ikke længere får understøttelse. Brug af Unionens fonde 21. at medlemsstaterne gør fuld og optimal brug af samhørighedspolitikkens finansieringsinstrumenter i den næste periode for at støtte oprettelsen af ungdomsgarantiordningerne, når det passer til de nationale forhold. At medlemsstaterne med henblik herpå sikrer, at den nødvendige prioritering gives, og at de tilsvarende ressourcer tildeles til støtte af udviklingen og gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende oprettelsen af ungdomsgarantiordningerne, herunder mulighederne for at få finansieret målrettede ansættelsestilskud af Den Europæiske Socialfond. At medlemsstaterne endvidere gør maksimal brug af den finansiering, som stadig er tilgængelig fra programmeringsperioden at medlemsstaterne i forhold til forberedelsen til perioden er særlig opmærksomme i deres partnerskabsaftale på de specifikke mål i forbindelse med gennemførelsen og forbedringen af ungdomsgarantiordningerne, når det passer til de nationale forhold, og de bør i de operationelle programmer beskrive de tiltag, der skal støttes i henhold til Den Europæiske Socialfonds relevante investeringsprioriteter, navnlig vedrørende bæredygtig integration af NEET'erne på arbejdsmarkedet og støtte til unge iværksættere og sociale virksomheder og deres respektive bidrag til de specifikke mål. 23. at medlemsstaterne, når de kommer i betragtning til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, gør fuld og optimal brug heraf til gennemførelse af ungdomsgarantien. Vurdering og løbende forbedring af ordningerne 24. at medlemsstaterne overvåger og evaluerer alle tiltag under ungdomsgarantiordningerne, således at mere evidensbaserede politikker og interventioner kan udvikles på grundlag af, hvad der fungerer, hvor og hvorfor, hvilket sikrer en effektiv anvendelse af ressourcerne og et positivt afkast på investeringen. At medlemsstaterne løbende udarbejder en oversigt over, hvor store midler der er afsat til udarbejdelse og gennemførelse af ungdomsgarantien, navnlig som led i samhørighedspolitikkens operationelle programmer. 25. at medlemsstaterne fremmer gensidige læringsaktiviteter på nationalt, regionalt og lokalt niveau mellem alle de parter, der er involveret i bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, med henblik på at forbedre udformningen og gennemførelsen af fremtidige ungdomsgarantiordninger. At medlemsstaterne i relevant omfang gør fuld brug af resultaterne af de projekter, som støttes, under den forberedende indsats til ungdomsgarantiordningerne. 26. at medlemsstaterne styrker kapaciteten hos alle de berørte parter, herunder de relevante arbejdsformidlinger, der er involveret i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af ungdomsgarantiordningerne, for at fjerne alle interne og eksterne hindringer for politikken og den måde, som disse ordninger udvikles på. Gennemførelse af ungdomsgarantiordninger 27. at medlemsstaterne gennemfører ungdomsgarantiordningerne hurtigst muligt. For så vidt angår de medlemsstater, der har de alvorligste budgetvanskeligheder og et stort antal NEET'er eller stor ungdomsarbejdsløshed, kan en gradvis gennemførelse også overvejes. 28. at medlemsstaterne sikrer, at ungdomsgarantiordningerne er korrekt integreret i fremtidige EU-medfinansierede programmer, helst fra starten af den flerårige finansielle ramme for I forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne kan medlemsstaterne drage fordel af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, OG HENSTILLER, AT KOMMISSIONEN: Finansiering 1. tilskynder medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af Den Europæiske Socialfond i overensstemmelse med Den Europæiske Socialfonds relevante investeringsprioriteter for programperioden og i givet fald ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til at støtte etableringen og gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger som et politisk instrument med henblik på at bekæmpe og modvirke ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse, 2. støtter planlægningsaktiviteterne i henhold til EU-fondene under den fælles strategiske ramme (Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond), herunder gennem peerlæring, netværksaktiviteter og teknisk bistand, God praksis 3. gør fuld brug af mulighederne i det nye program for social udvikling og innovation for at indsamle eksempler på god praksis i forhold til ungdomsgarantiordninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau, 4. bruger programmet for gensidig læring under den europæiske beskæftigelsesstrategi til at tilskynde medlemsstaterne til at dele deres erfaringer og udveksle god praksis, Overvågning 5. fortsat overvåger og regelmæssigt aflægger rapport om udviklingen med hensyn til udformningen, gennemførelsen og resultaterne af ungdomsgarantiordningerne som led i det årlige arbejdsprogram for det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, og sikrer, at Beskæftigelsesudvalget underrettes herom, 6. overvåger gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne i overensstemmelse med denne henstilling gennem Beskæftigelsesudvalgets multilaterale overvågning inden for rammerne af det europæiske semesters og analysere virkningerne af de eksisterende politikker og tager hensyn til eventuelle landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne på grundlag af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,

8 C 120/6 Den Europæiske Unions Tidende Oplysning 7. støtter oplysningskampagner om etablering af ungdomsgarantien i medlemsstaterne ved hjælp af Den Europæiske Ungdomsportal og især forbindelsen til dens oplysningskampagner. Udfærdiget i Luxembourg, den 22. april På Rådets vegne S. COVENEY Formand

9 Den Europæiske Unions Tidende C 120/7 IV (Oplysninger) OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER RÅDET RÅDETS AFGØRELSE af 22. april 2013 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (2013/C 120/02) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets afgørelse 2003/C 218/01 af 22. juli 2003 om nedsættelse af et rådgivende udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ( 1 ), særlig artikel 3, under henvisning til den kandidatliste, som medlemsstaternes regeringer har forelagt Rådet, og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådet har ved afgørelse af 16. februar 2010 ( 2 ) udnævnt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen for perioden fra den 1. marts 2010 til den 28. februar (2) Der bør derfor udnævnes medlemmer af og suppleanter til dette udvalg for en periode på tre år. (3) Medlemmerne og suppleanterne fortsætter i deres hverv, indtil deres efterfølgere er udpeget, eller genudnævnelse har fundet sted VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Til medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen udnævnes for perioden fra den 22. april 2013 til den 28. februar 2016: I. REGERINGSREPRÆSENTANTER Medlemsstat Medlemmer Suppleanter Belgien Christian DENEVE Jan BATEN Xavier LEBICHOT Bulgarien Vaska SEMERDZHIEVA Atanas KOLCHAKOV Darina KONOVA Den Tjekkiske Republik Jaroslav HLAVÍN SAMKOVÁ Anežka SIXTOVÁ Danmark Charlotte SKJOLDAGER Annemarie KNUDSEN Christine HOLM DONATZKY Tyskland Michael KOLL Ellen ZWINK Kai SCHÄFER ( 1 ) EUT C 218 af s. 1. ( 2 ) EUT L 45 af , s. 5.

10 C 120/8 Den Europæiske Unions Tidende Medlemsstat Medlemmer Suppleanter Estland Veronika KAIDIS Kristel PLANGI Rein REISBERG Irland Paula GOUGH Michael WALSH John NEWHAM Grækenland Antonios CHRISTODOULOU Stamatina PISSIMISSI Aggeliki MOIROU Spanien Dolores LIMÓN TAMÉS Mario GRAU RÍOS Mercedes TEJEDOR AIBAR Frankrig Bénédicte LEGRAND-JUNG Sophhie BARON Olivier MEUNIER Italien Paolo PENNESI Lorenzo FANTINI Paola CASTELLANO Cypern Leandros NICOLAIDES Marios KOURTELLIS Anastasios YIANNAKI Letland Māra VĪKSNE Jolanta GEDUŠA Renārs LŪSIS Litauen Aldona SABAITIENĖ Vilija KONDROTIENĖ Nerita ŠOT Luxembourg Paul WEBER Robert HUBERTY Carlo STEFFES Ungarn József BAKOS Katalin BALOGH Éva GRÓNAI Malta Mark GAUCI Vincent ATTARD David SALIBA Nederlandene Esther de KLEUVER Martin G. DEN HELD Andre MARCET Østrig Anna RITZBERGER-MOSER Gertrud BREINDL Gerlinde ZINIEL Polen Danuta KORADECKA Daniel Andrzej PODGÓRSKI Roman SĄSIADEK Portugal Pedro Nuno PIMENTA BRAZ Carlos PEREIRA Rumænien Livia COJOCARU Anca PRICOP Marian TĂNASE Slovenien Tatjana PETRIČEK Jože HAUKO Etbin TRATNIK Slovakiet Romana ČERVIENKOVÁ Eleonóra FABIÁNOVÁ Erich VASELÉNYI Finland Leo SUOMAA Kristiina MUKALA Wiking HUSBERG Sverige Mikael SJÖBERG Per EWALDSSON Boel CALLERMO Det Forenede Kongerige Stuart BRISTOW Clive FLEMING Stephen TAYLOR II. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSTAGERORGANISATIONER Medlemsstat Medlemmer Suppleanter Belgien François PHILIPS Herman FONCK Stéphane LEPOUTRE

11 Den Europæiske Unions Tidende C 120/9 Medlemsstat Medlemmer Suppleanter Bulgarien Ivan KOKALOV Aleksander ZAGOROV Reneta VASILEVA Den Tjekkiske Republik Jaroslav ZAVADIL Miroslav KOSINA Jindřich POLÍVKA Danmark Heidi RØNNE MØLLER Jan KAHR FREDERIKSEN Tyskland Marina SCHRÖDER Horst RIESENBERG-MORDEJA Susanne JASPER Estland Aija MAASIKAS Peeter ROSS Ülo KRISTJUHAN Irland Sylvester CRONIN Esther LYNCH Dessie ROBINSON Grækenland Ioannis ADAMAKIS Andreas STOIMENIDIS Efthimios THEOHARIS Spanien Marisa RUFINO Pedro J. LINARES Emilio GONZALEZ Frankrig Gilles SEITZ Henri FOREST Italien Cinzia FRASCHERI Marco LUPI Sebastiano CALLERI Cypern Nikos SATSIAS Nikos ANDREOU Stelios CHRISTODOULOU Letland Ziedonis ANTAPSONS Mārtiņš PUŽULS Vladimirs NOVIKOVS Litauen Inga RUGINIENĖ Petras GRĖBLIAUSKAS Gediminas MOZŪRA Luxembourg Serge SCHIMOFF Marcel GOEREND Robert FORNIERI Ungarn Malta Joseph CARABOTT Edwin BALZAN Chris ATTARD Nederlandene W. VAN VEELEN H. VAN STEENBERGEN S. BALJEU Østrig Ingrid REIFINGER Julia NEDJELIK-LISCHKA Alexander HEIDER Polen Iwona PAWLACZYK Dariusz GOC Stanisław STOLARZ Portugal Fernando José MACHADO GOMES Georges CASULA Catarian FERREIRA TAVARES Rumænien Slovenien Lučka BÖHM Aljoša ČEČ Bojan GOLJEVŠČEK Slovakiet Peter RAMPAŠEK Alexander TAŽÍK Bohuslav BENDÍK Finland Raili PERIMÄKI Paula ILVESKIVI Erkki AUVINEN

12 C 120/10 Den Europæiske Unions Tidende Medlemsstat Medlemmer Suppleanter Sverige Christina JÄRNSTEDT Jana FROMM Karin FRISTEDT Det Forenede Kongerige Hugh ROBERTSON III. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSGIVERORGANISATIONER Medlemsstat Medlemmer Suppleanter Belgien Kris DE MEESTER Thierry VANMOL Marc JUNIUS Bulgarien Georgi STOEV Daniela SIMIDCHIEVA Petya GEOREVA Den Tjekkiske Republik Karel PETRŽELKA František HROBSKÝ Martin RÖHRICH Danmark Christina SODE HASLUND Karoline KLAKSVIG Sven-Peter NYGAARD Tyskland Eckhard METZE Rüdiger TRIEBEL Stefan ENGEL Estland Marek SEPP Marju PEÄRNBERG Ülle MATT Irland Carl ANDERS Theresa DOYLE Kevin ENRIGHT Grækenland Spanien Isabel MAYA RUBIO Laura CASTRILLO NUÑEZ José de la CAVADA HOYO Frankrig Nathalie BUET Franck GAMBELLI Patrick LÉVY Italien Fabiola LEUZZI Giorgio RUSSOMANNO Pietro MASCIOCCHI Cypern Emilios MICHAEL Polyvios POLYVIOU Lena PANAGIOTOU Letland Aleksandrs GRIGORJEVS Irēna UPZARE Andris POMMERS Litauen Vaidotas LEVICKIS Jonas GUZAVIČIUS Luxembourg Pierre BLAISE François ENGELS Marc KIEFFER Ungarn Malta John SCICLUNA Andrew Agius MUSCAT Carmen BORG Nederlandene W.M.J.M. VAN MIERLO R. VAN BEEK J.J.H. KONING Østrig Christa SCHWENG Alexander BURZ Pia-Maria ROSNER-SCHEIBENGRAF Polen Grzegorz JUSZCZYK Grażyna SPYTEK-BANDURSKA Portugal Luís HENRIQUE Manuel Marcelino PENA COSTA Luís Miguel CORREIA MIRA

13 Den Europæiske Unions Tidende C 120/11 Medlemsstat Medlemmer Suppleanter Rumænien Ovidiu NICOLESCU Cristian HOTOBOC Irina Mirela MANOLE Slovenien Igor ANTAUER Tatjana ČERIN Anže HIRŠL Slovakiet Róbert MEITNER Finland Katja LEPPÄNEN Jan SCHUGK Rauno TOIVONEN Sverige Bodil MELLBLOM Ned CARTER Cecilia ANDERSSON Det Forenede Kongerige Guy BAILEY Artikel 2 Rådet udnævner de endnu ikke indstillede medlemmer og suppleanter på et senere tidspunkt. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Artikel 4 Denne afgørelse offentliggøres til orientering i Den Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Luxembourg, den 22. april På Rådets vegne S. COVENEY Formand

14 C 120/12 Den Europæiske Unions Tidende EUROPA-KOMMISSIONEN Euroens vekselkurs ( 1 ) 25. april 2013 (2013/C 120/03) 1 euro = Valuta Kurs Valuta Kurs USD amerikanske dollar 1,3080 JPY japanske yen 129,67 DKK danske kroner 7,4559 GBP pund sterling 0,84580 SEK svenske kroner 8,5961 CHF schweiziske franc 1,2334 ISK islandske kroner NOK norske kroner 7,6535 BGN bulgarske lev 1,9558 CZK tjekkiske koruna 25,899 HUF ungarske forint 301,24 LTL litauiske litas 3,4528 LVL lettiske lats 0,7000 PLN polske zloty 4,1467 RON rumænske leu 4,3493 TRY tyrkiske lira 2,3540 AUD australske dollar 1,2669 CAD canadiske dollar 1,3374 HKD hongkongske dollar 10,1549 NZD newzealandske dollar 1,5299 SGD singaporeanske dollar 1,6188 KRW sydkoreanske won 1 452,92 ZAR sydafrikanske rand 11,8804 CNY kinesiske renminbi yuan 8,0650 HRK kroatiske kuna 7,6070 IDR indonesiske rupiah ,69 MYR malaysiske ringgit 3,9728 PHP filippinske pesos 53,916 RUB russiske rubler 40,7829 THB thailandske bath 38,076 BRL brasilianske real 2,6266 MXN mexicanske pesos 15,8922 INR indiske rupee 70,7960 ( 1 ) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

15 Den Europæiske Unions Tidende C 120/13 Udtalelse afgivet af Det Rådgivende udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på dets møde den 4. marts 2013 om et udkast til afgørelse i sag COMP/ Microsoft (koblingssalg) Referent: Bulgarien (2013/C 120/04) 1. Det Rådgivende Udvalg er enigt med Kommissionens vurdering i udkastet til afgørelse i, at Microsoft Corporation (»Microsoft«) ikke har levet op til Kommissionens afgørelse af 16. december 2009 om en procedure efter artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 54 i EØSaftalen (Sag COMP/ Microsoft (koblingssalg), meddelt under nummer C(2009) 10033). 2. Det Rådgivende Udvalg er enigt i den bøde, som Kommissionen agter at pålægge Microsoft. 3. Det Rådgivende Udvalg anmoder Kommissionen om at tage hensyn til alle de andre punkter, der blev rejst under drøftelserne. 4. Det Rådgivende Udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

16 C 120/14 Den Europæiske Unions Tidende Høringskonsulentens endelige rapport ( 1 ) COMP/ Microsoft (koblingssalg) (2013/C 120/05) (1) Denne procedure vedrører pålæggelsen af en bøde i henhold til artikel 23, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1/2003 ( 2 ) til Microsoft Corporation (»Microsoft«) for ikke at overholde en tilsagnsafgørelse. (2) Den 16. december 2009 vedtog Kommissionen en tilsagnsafgørelse i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, der gjorde de tilsagn, som Microsoft havde tilbudt for at afhjælpe de konkurrenceproblemer, som Kommissionen havde påpeget i forbindelse med Microsofts sammenkobling af deres browser (Internet Explorer) med virksomhedens styresystem til klient-pc'er (Windows) ( 3 ), bindende. Tilsagnene bestod navnlig i at gøre en»skærmmenu«tilgængelig, der gav brugere af Windows i EØS mulighed for let at vælge deres foretrukne browser. (3) I juli 2012 anerkendte Microsoft, efter at Kommissionen havde videresendt oplysninger modtaget fra en browserudvikler, at man ikke havde rullet skærmmenuen ud til alle kopier af Windows 7 Service Pack 1 (»Windows 7 SP 1«), hvilket berørte ca. 15,3 mio. pc'er. (4) Den 24. oktober 2012 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse. Microsoft fik indsigt i sagsakterne den 6. november 2012 og svarede på klagepunktsmeddelelsen den 2. december Microsoft anmodede ikke om en mundtlig høring. (5) I udkastet til afgørelsen konkluderes det, at Microsoft handlede forsømmeligt, og at den manglende overholdelse af virksomhedens forpligtelser varede 14 måneder. I udkastet til afgørelsen konkluderedes det også, at det forhold, at Microsoft hjalp Kommissionen med hurtigt at undersøge sagen ved at fremskaffe beviser for den manglende overholdelse, er en formildende omstændighed. (6) Jeg har ikke modtaget nogen anmodninger eller klager fra nogen parter over proceduren i denne sag. Udkastet til afgørelse vedrører kun klagepunkter, som parterne har haft mulighed for at udtale sig om. I lyset heraf anser jeg alle parternes ret til en effektiv udøvelse af deres proceduremæssige rettigheder i denne sag for respekteret. Bruxelles, den 5. marts Wouter WILS ( 1 ) I henhold til artikel 16 og 17 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen af 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af , s. 29). ( 2 ) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af , s. 1). ( 3 ) Resumé i EUT C 36 af , s. 7.

17 Den Europæiske Unions Tidende C 120/15 Resumé af kommissionens afgørelse af 6. marts 2013 om en procedure, hvorved der pålægges en bøde i henhold til artikel 23, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 for ikke at overholde et tilsagn, som er gjort bindende af en kommissionsafgørelse i henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (Sag COMP/ Microsoft (koblingssalg)) (meddelt under nummer C(2013) 1210 final) (Kun den engelske udgave er autentisk) (2013/C 120/06) Den 6. marts 2013 vedtog Kommissionen en afgørelse om en procedure, hvorved der pålægges en bøde i henhold til artikel 23, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 ( 1 ) for ikke at overholde et tilsagn, som er gjort bindende af en kommissionsafgørelse i henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og afgørelsens hovedindhold, herunder eventuelt pålagte sanktioner. Der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Sagens baggrund (1) Den 16. december 2009 vedtog Kommissionen en afgørelse om en procedure efter artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmøde og artikel 54 i EØSaftalen i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, som gjorde de tilsagn, som Microsoft Corporation (»Microsoft«) havde tilbudt for at imødekomme de konkurrenceproblemer, som Kommissionen havde påpeget i sin klagepunktsmeddelelse af 14. januar 2009 (»tilsagnene«) ( 2 ), bindende. (2) De foreløbige konkurrenceproblemer, som Kommissionen havde påpeget, havde at gøre med Microsofts sammenkobling af virksomhedens browser, Internet Explorer (»IE«), med dens dominerende styresystem til klient-pc'er, Windows. (3) For at afhjælpe disse konkurrenceproblemer forpligtede Microsoft sig til navnlig at tilbyde brugere af Windows et uhildet valg mellem forskellige browsere ved hjælp af en skærmmenu i Windows XP, Windows Vista, Windows 7 og andre Windows-styresystemer til klient-pc'er solgt efter Windows 7. Microsoft forpligtede sig til at vise skærmmenuen til brugere af Windows inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«), der havde indstillet IE som deres defaultbrowser. (5) Den 16. juli 2012 besluttede Kommissionen at genoptage og indlede proceduren igen. Den 24. oktober 2012 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse. Den 6. november 2012 fik Microsoft indsigt i Kommissionens akter. Den 2. december 2012 besvarede Microsoft klagepunktsmeddelelsen. (6) Den 4. marts 2013 afgav Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål en positiv udtalelse. Den 5. marts 2013 offentliggjorde høringskonsulenten sin endelige rapport. Juridisk vurdering og bøder (7) Overtrædelsen består i, at Microsoft ikke har overholdt afsnit 2 af tilsagnene ved ikke at vise skærmmenuen til brugere inden for EØS, der havde IE som deres defaultbrowser. (8) I lyset af Microsofts argumenter konkluderede Kommissionen, at Microsofts manglende overholdelse af tilsagnene pågik i 14 måneder fra den 17. maj 2011 til den 16. juli Kommissionen vurderede også, at antallet af brugere, der blev påvirket af Microsofts manglende overholdelse af afsnit 2 i tilsagnene, var på ca. 15,3 millioner. Procedure (4) Den 17. juni 2012 fik Kommissionen meddelelse om, at Microsoft muligvis ikke overholdt de afgivne tilsagn. Den 4. juli 2012 anerkendte Microsoft, at virksomheden havde forsømt at vise skærmmenuen for brugere af Windows 7 Service Pack 1 (»Windows 7 SP 1«). ( 1 ) EFT L 1 af , s. 1. ( 2 ) EUT C 36 af , s. 7. Forsømmelighed (9) En række tekniske fejl og undladelser førte til, at Microsoft ikke viste de påvirkede brugere skærmmenuen. I betragtning af virksomhedens ressourcer og knowhow burde Microsoft imidlertid have været i stand til at undgå den slags fejl og have etableret bedre processer til at sikre, at skærmmenuen blev vist korrekt til de påvirkede brugere.

18 C 120/16 Den Europæiske Unions Tidende (10) Kommissionen konkluderede, at Microsoft handlede forsømmeligt. Sagens grovhed (11) Kommissionen understreger, at manglende overholdelse af en tilsagnsafgørelse, uanset sagens specifikke omstændigheder, i princippet er en alvorlig overtrædelse af EU-retten ( 1 ). (12) I den forhåndenværende sag vedrører Microsofts manglende overholdelse af afsnit 2 i tilsagnene kernen i de konkurrenceproblemer, som Kommissionen har påpeget, og i Microsofts forpligtelser, som er fastsat i tilsagnene. Der var et væsentligt antal brugere, der blev påvirket, nemlig ca. 15,3 millioner. (13) Kommissionen anser derfor Microsoft overtrædelse for værende alvorlig. Varighed (14) Microsofts manglende overholdelse af afsnit 2 i tilsagnene varede 14 måneder. Ved fastsættelse af bødens størrelse tog Kommissionen hensyn til det forhold, at 14 måneder udgør en væsentlig del af den samlede periode, hvori tilsagnet i afsnit 2 var gældende (4 år og 39 uger). Formildende omstændigheder (15) I afgørelsen konkluderedes det, at det forhold, at Microsoft hjalp Kommissionen med at undersøge sagen effektivt ved at levere bevis for, at virksomheden ikke overholdt sine forpligtelser, er en formildende faktor. Microsoft har brugt ressourcer på at gennemføre en grundig undersøgelse af, hvorfor virksomheden ikke levede op til sine forpligtelser. Den afskrækkende virkning (16) For at sikre at bøden har en afskrækkende virkning, har Kommissionen taget Microsofts størrelse og ressourcer i betragtning. Kommissionen har derfor taget det forhold i betragtning, at Microsofts omsætning i regnskabsåret juli 2011 til juni 2012, Microsofts seneste hele regnskabsår, var på 73,723 mio. USD (55,088 mio. EUR). Bøden (17) På baggrund af alle de faktorer, der er angivet ovenfor, fastsætter Kommissionen bøden til EUR, hvilket svarer til 1,02 % af Microsofts omsætning i regnskabsåret juli 2011 til juni ( 1 ) Jf. analogt sag T-141/08, E.ON Energie AG mod Kommissionen, Sml II, s. 5761, præmis 279.

19 Den Europæiske Unions Tidende C 120/17 KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 23. april 2013 om nedsættelse af en ekspertgruppe vedrørende god forvaltningspraksis på skatteområdet, aggressiv skatteplanlægning og dobbeltbeskatning (2013/C 120/07) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og ud fra følgende betragtninger: (1) I sin meddelelse af 6. december 2012 ( 1 ) præsenterede Kommissionen en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Meddelelsen var ledsaget af to henstillinger, den ene om aggressiv skatteplanlægning ( 2 ) og den anden om tiltag, der skal tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet ( 3 ). Disse områder er særligt vigtige i dag, hvilket også understreges af Europa- Parlamentet i dets beslutning af 19. april 2012 om efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse ( 4 ). (2) Ifølge henstillingen om aggressiv skatteplanlægning bør medlemsstaterne vedtage en generel regel om bekæmpelse af misbrug, som gør det muligt for dem at se bort fra kunstige arrangementer, der har til formål at undgå beskatning, og i stedet anvende deres skatteregler ud fra det reelle økonomiske indhold. Henstillingen opfordrer også medlemsstaterne til at indsætte en bestemmelse i deres dobbeltbeskatningskonventioner med henblik på at forhindre en specifik form for dobbelt ikke-beskatning. undersøge de potentielle fordele ved at etablere et EUforum vedrørende dobbeltbeskatning, dvs. en ekspertgruppe, der kan drøfte problemer inden for dette område. I betragtning af deres betydning for det indre markeds funktion bør disse problemer drøftes jævnligt i en ekspertgruppe. Endvidere er det i forbindelse med Kommissionens offentlige høring om faktuelle eksempler på og mulig håndtering af dobbelt ikke-beskatning blevet understreget, at dobbelt ikke-beskatning og dobbeltbeskatning ofte hænger sammen og derfor ikke bør behandles separat. Da dobbelt ikke-beskatning kan have forbindelse til aggressiv skatteplanlægning, som er et af de emner, der er omtalt ovenfor, bør dobbeltbeskatning behandles i samme ekspertgruppe, dvs. den omtalte platform. (6) Platformen bør muliggøre en dialog på disse områder, hvor der kan udveksles erfaringer og ekspertise, og hvor synspunkter fra alle interessenter kan blive hørt. (7) Platformen bør have Kommissionen som formand og bestå af repræsentanter for medlemsstaternes skattemyndigheder og organisationer, der repræsenterer virksomheder eller civilsamfundet, og af fagfolk på skatteområdet. (8) Der bør fastsættes regler for platformmedlemmernes videregivelse af oplysninger. (3) Henstillingen vedrørende tiltag, der skal tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet, indeholder kriterier, som gør det muligt at identificere tredjelande, som ikke opfylder minimumsstandarderne. Der er også anført en række tiltag, som medlemsstaterne kan iværksætte over for sådanne tredjelande, og som er til fordel for tredjelande, der overholder eller har forpligtet sig til at overholde standarderne. (4) Det er vigtigt, at disse henstillinger i videst muligt omfang gennemføres på en måde, der udnytter alle relevante erfaringer, synspunkter og al relevant ekspertviden. Disse elementer vil også kunne benyttes i den rapport vedrørende anvendelsen af ovennævnte henstillinger, som Kommissionen har forpligtet sig til at offentliggøre inden udgangen af Det vil også gavne Kommissionens videre arbejde på det pågældende område. (5) I sin meddelelse om dobbeltbeskatning i det indre marked ( 5 ) konkluderede Kommissionen, at den ville (9) Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 6 ) BESTEMT FØLGENDE: ( 1 ) COM(2012) 722. ( 2 ) C(2012) 8806 final. Platformens opgaver er: ( 3 ) C(2012) 8805 final. ( 4 ) P7_TA(2012)0030. ( 5 ) KOM(2011) 712 endelig. ( 6 ) EFT L 8 af , s. 1. Artikel 1 Genstand Hermed etableres en ekspertgruppe ved navn»platformen vedrørende God Forvaltningspraksis på Skatteområdet, Aggressiv Skatteplanlægning og Dobbeltbeskatning«, i det følgende benævnt»platformen«. Artikel 2 Opgaver