Danmarks Vækstråds anbefalinger vedr. datadreven udvikling og vækst. Marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Vækstråds anbefalinger vedr. datadreven udvikling og vækst. Marts 2015"

Transkript

1 Danmarks Vækstråds anbefalinger vedr. datadreven udvikling og vækst Marts 2015

2 Det at anvende data til at drive forretning er ikke noget nyt. I Danmark har vi en lang tradition for at indsamle data og anvende dem til at udvikle nye løsninger og sikre en høj kvalitet i produkter og services, fx inden for fødevareog sundhedssektoren. Der sker dog i disse år et kvantespring i omfanget af data og vores muligheder for at bearbejde disse til udvikling af nye produkter og services. Derfor er der globalt et stigende fokus på vækstmulighederne i brug af data. Datadreven udvikling og Big Data kan også være en del af løsningen på en række samfundsudfordringer som fx madspild, energiforbrug eller forebyggelse i sundhedssektoren. Fx har Esbjerg kommune startet projektet Next Step Citizen, som er en platform for telemedicinske løsninger og produkter, som kan bruges af både borgere og af det offentlige. På sundhedsområdet er det i en international målestok unikt, at Danmark igennem årene har opbygget en række nationale registre og biobanker, som indeholder data om danskernes sundhed. Eksempler på dette er Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret, Dansk Cancerbiobank og De Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser. Disse data er indsamlet med udgangspunkt i borgernes tillid til, at data bruges til at fremme borgernes overordnede sundhed. Netop samarbejdet omkring indsamling af data er forudsætning for, at vi kan udvikle nye og bedre behandlinger. Disse registre har derfor skabt nogle gode erfaringer, som der med fordel kan bygges videre på, også i forhold til brug af data i andre sektorer. Data genereres i dag i mange sammenhænge. Når vi bruger de sociale medier eller surfer på nettet, er vi med til at generere data, som kan give nye forretningsmuligheder for virksomhederne. Med data om, hvilke sider folk besøger, og hvilke ord der søges på, kan man fx lave målrettede reklamekampagner eller forudsige en række samfundsmæssige begivenheder såsom influenzaepidemier og udvikling i beskæftigelsen. Nye digitale løsninger baseret på databehandling kan i mange tilfælde gøre hverdagen nemmere, fx gennem en app på telefonen, der kan styre temperaturer mm. i hjemmet gennem home automation, eller ved at muliggøre telemedicin. Derved kan bedre og mere innovativ brug af data skabe vækst og øget livskvalitet. De nye løsninger er muliggjort af en række teknologiske landvindinger inden for IT. Hurtigere internet og billigere processorer har betydet, at der genereres stigende mængder data, fx fra sociale medier på internettet, søgehistorik på internettet og fra det stigende antal maskiner, som sender data fra sensorer mm. De data kan virksomhederne kombinere med de mere almindelige typer data, de indsamler om fx deres salg og produktionsprocesser. Mulighederne for at kombinere disse mange data skaber en række nye muligheder for danske og udenlandske virksomheder. OECD vurderer, at datadreven innovation (og brug af Big Data) fremadrettet kan føre til en produktivitetsstigning på 5-10 pct. på tværs af alle sektorer. Det er vigtigt at forstå, hvad denne teknologiske bølge betyder for danske virksomheder. Hvad betyder det for de kompetencer, der er brug for i virksomhederne eller for virksomhedernes investeringer i bl.a. automatisering og data? Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, hvad det betyder for datasikkerheden. Når virksomheder deler data, og når virksomheder indsamler data om kunderne, stiller det nogle store krav til datasikkerheden, så der også fremadrettet er en forsvarlig beskyttelse af persondata og høj forbrugersikkerhed. Mange af rammerne omkring data er derfor fastsat gennem regulering. Derfor skal det sikres, at den danske lovgivning er rustet til at rumme de nye muligheder på en måde, der indebærer en høj grad af datasikkerhed. En række ting skal spille sammen, hvis Danmark skal indfri potentialet i de nye muligheder for datadreven udvikling og vækst. Der er en række ting i virksomhederne, der har betydning, fx at tænke mere på tværs af afdelinger og i højere grad basere beslutninger på data, og her har erhvervsorganisationerne og virksomhederne selv en vigtig rolle i at drive udviklingen. Samtidig er der et sæt af offentlige betingelser, der skal være på plads. Det er fx inden for sikkerhedsregler, uddannelse og fastsættelse af standarder. For at danske virksomheder er bedst muligt rustet til at udnytte potentialet for at skabe datadreven vækst, kommer Danmarks Vækstråd med anbefalinger inden for fire temaer: Sikkert grundlag for brug af data Forretningsmodeller og investeringer i virksomhederne Adgang til viden og kompetencer Optimale rammer for adgang til data

3 Datadrevet vækst og udvikling handler i høj grad om nye teknologiske muligheder, og det er derfor vigtigt for virksomhederne at vide, hvilke juridiske rammer, der er omkring de nye måder at bruge data på. Derfor er det første tema sikkert grundlag for brug af data, som skal bidrage til, at virksomhederne føler sig trygge ved at anvende de nye muligheder for brug af data, samtidig med at en høj datasikkerhed opretholdes. Det andet tema forretningsmodeller og investeringer i virksomhederne afspejler, at der ligger nogle væsentlige beslutninger i virksomhederne vedr. investeringer i brug af data. Det er derfor væsentligt, at såvel ledelse som medarbejdere har fokus på, hvordan øget brug af data kan være med til at udvikle deres virksomhed. Temaet om adgang til viden og kompetencer præsenterer forslag til, hvordan vi sørger for, at de nye kompetencer, som virksomhederne har brug for, er til stede. Hvis potentialet i brug af data skal indfris, skal flere interessere sig for data, dels i virksomhederne og dels i hele uddannelsessystemet. Det gælder lige fra den brede talforståelse i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne til de særligt dataorienterede videregående uddannelser. Endelig er det vigtigt for vækstmulighederne, at virksomhederne har adgang til data fra forskellige kilder. Derfor er det sidste tema, hvordan vi skaber optimale rammer for adgang til data. Boks 1. Oversigt over anbefalinger: 1. Sikkert grundlag for brug af data 1.1. Vejledning i forsvarlig brug af kundedata 1.2. Indsats for at facilitere datasamarbejder mellem virksomheder 2. Forretningsmodeller og investeringer i virksomhederne 2.1. Bedre videngrundlag i virksomhederne om investeringer i datadreven udvikling og vækst 3. Adgang til viden og kompetencer 3.1. Uddannelse af flere dataanalytikere 3.2. Fokus på krydsfeltet mellem tekniske og forretningsmæssige kompetencer 3.3. Fremtidssikret forskning i Big Data 4. Optimale rammer for adgang til data 4.1. Adgang til offentlige data 4.2. Bedre mulighed for adgang til egne data 4.3. Fokus på standarder og fri adgang til markedet

4 2 Hvad består datadreven vækst og Big Data i? Datadreven vækst opnås ved at bruge data til at træffe beslutninger, når der fx skal udvikles nye processer, produkter eller services. Bedre og mere innovativ brug af data er relevant for mange virksomheder. Nedenstående figur 1 viser, hvordan øget dataanvendelse kan ske trinvis, så der gradvist opstår nye muligheder efterhånden, som der integreres flere forskellige datakilder. Figur 1. Trinvis øget anvendelse af data Nederst i figuren ses eksempler på forskellige typer effekter, der kan komme ud af brug af data, et øget mersalg, hurtigere produktudvikling samt muligheder for salg af data. Big Data kan i simplificeret form beskrives som kombinationen af store datamængder fra forskellige kilder. Udviklingen omkring brug af Big Data beskrives ofte ved hjælp af Gartners 3 V er, som kan siges at være drivende for processen omkring Big Data: Volume (mængde): Eksplosiv stigning i mængden af tilgængelige data der lagres og analyseres. Velocity (hastighed): Stigende hastighed i indsamling af data. Variety (mangfoldighed): Større variation i hvilken type data der indsamles. Typisk sker der også en kombination af strukturerede data og større mængder ustrukturerede data fx indsamlet på sociale netværk. Siden er også et fjerde V blevet tilføjet: Veracity (troværdighed): Usikkerheden omkring data, hvad er ophavet til de anvendte data, og hvor stor er sandhedsværdien. Der findes i dag større datamængder end nogensinde før, og data indsamles med hidtil uset hastighed. Eksperter estimerede i 2012, at 90 pct. af alt data, der fandtes i 2012, var genereret inden for de sidste 2 år. 1 Kilde: IRIS Group 2013, s. 10. Udgangspunktet er ofte at starte med virksomhedens interne strukturerede data, salgstal, produktionsdata mm., og derefter at koble eksterne strukturerede data på. Det kan fx være data fra andre virksomheder i værdikæden eller data fra offentlige myndigheder såsom vejrdata. De øverste trin på figuren indebærer også ofte, at der tilføjes ustrukturerede data, det kan fx være tekstmateriale fra sociale medier, lydfiler eller billeder. De mere avancerede former for dataanvendelse kaldes ofte for Big Data. Data indsamles hurtigere, og timingen, i forhold til hvornår der reageres på ændringer i data, er i højere grad blevet et konkurrenceparameter. Nye tekniske muligheder for sensorer og digitalisering af fx point-of-sale data gør, at der kan træffes beslutninger ud fra data i real-tid, dvs. i samme øjeblik som data indsamles. Det kunne fx være termostater, der justerer temperaturen ud fra vejrdata eller bestillingssystemer, der automatisk går i gang, når det registreres, at der er solgt et bestemt antal af en vare. Mangfoldigheden i data skyldes blandt andet den stigende aktivitet på sociale netværk og brug af internettet generelt, som gør, at der skabes mere data i form af billeder, video, tekstkommentarer og klik-statistik. De nye typer af data gør dog også, at man skal være opmærksom på, om det, ens data viser, også er realistisk, så man undgår mulige misfortolkninger af data. 2 1 Olhorst 2012: Big Data Analytics, s Olhorst 2012: Big Data Analytics, s. 3.

5 3 Mulighederne for datadreven udvikling og vækst På verdensplan forventes bedre brug af data at kunne lede til stor værdiskabelse. OECD vurderer, at datadreven innovation (og brug af Big Data) fremadrettet kan føre til en produktivitetsstigning på 5-10 pct. på tværs af alle sektorer, men at det kan være betydeligt højere i nogle sektorer. 3 Fx estimerede McKinsey Global Institute 2011, at optimal udnyttelse af Big Data i den amerikanske sundhedssektor ville kunne føre til en øget værdiskabelse på $300 mia. årligt, herunder en 8 pct. besparelse på de offentlige sundhedsudgifter i forhold til udgifterne i Her bør dog tages forbehold for, at dette er en beregning af det maksimale potentiale og ikke en vurdering af den forventede udvikling, hvor gevinsterne formentlig vil være lavere. Europa-Kommissionen præsenterede den 2. juli 2014 meddelelsen Hen imod en blomstrende datadreven økonomi, der indeholder forslag til, hvordan man på europæisk niveau fremadrettet bør arbejde for at understøtte en datadreven økonomi. Her lægger Europa-Kommissionen vægt på at sikre, at data er til rådighed og anvendes til at udvikle nye tjenester og produkter samt optimere processer og beslutninger på tværs af lande og sektorer til gavn for vækst og beskæftigelse. De foreslåede initiativer sigter på at sikre bedre rammebetingelser for en datadreven økonomi. Fx vil Kommissionen undersøge sikkerhedsrisici i forbindelse med Big Data og foreslå foranstaltninger hertil. Derudover arbejdes der for at skabe et europæisk datafællesskab blandet andet gennem et offentligt-privat partnerskab. Nedenfor beskrives nogle af de nye måder, hvorpå data kan hjælpe danske virksomheder til at opnå produktivitetsstigninger og skabe vækst. Nogle af mulighederne består i at skabe nye forretningsområder, mens andre består i at effektivisere virksomhedernes eksisterende aktiviteter: Målrettet markedsføring baseret på segmentering og kundeadfærdsdata. Detailhandlen er et af de erhverv, der har lang erfaring med opsamling af kundedata. Siden 80 erne har butikker anvendt kundekort til at indsamle information og give kunden incitament til at samle sine indkøb i en butikskæde. Med e-handel bliver disse data nemmere at op- 3 OECD 2014 Interim Synthesis report samle. Når en kunde logger ind i en netbutik, er det nemt at lagre information om, hvad kunden køber og tidligere har købt. Når virksomhederne kombinerer disse data med informationer om køn, alder og fx bopæl, bliver det muligt for butikkerne at tegne nogle meget nøjagtige profiler af kundernes købsadfærd og præferencer. Virksomheder, som derudover er i stand til at tilknytte data fra kundernes profiler på de sociale medier, vil kunne forbedre deres markedsføring endnu mere. De virksomheder, som er hurtigst til at udnytte mulighederne, vil formentlig kunne få en betydelig vækst. McKinsey estimerer, at en detailkæde, som er i stand til at udnytte det fulde potentiale i Big Data, vil kunne øge sin overskudsgrad med 60 pct. Denne fordel vil derefter mindskes efterhånden, som andre virksomheder bliver bedre til at bruge data. Datadreven berigelse af eksisterende samt nye produkter og services. Der kan fx udvikles databaserede services, der komplimenterer et givent produkt, eller skabes nye ejerforhold, hvor kunden køber produktets ydelse som en service frem for at købe selve produktet. Den type berigelse af eksisterende produkter kan give et bedre slutprodukt og dermed en højere kundeloyalitet og salgspris. Derved får virksomhederne nye muligheder for at konkurrere på innovation, brugeroplevelser og kundeloyalitet frem for kun på pris. Inden for sundhedsforskningen åbner udviklingen nye perspektiver på forskningsområder som personlig medicin, som i fremtiden vil gøre det muligt at producere mere medicin, der er skræddersyet til den enkelte patients arvemasse. Det vil sikre, at man kun giver medicin til de patienter, som medicinen virker på. Det vil spare mange patienter for uvirksom medicin og unødige bivirkninger samt spare samfundet for unødige omkostninger i sundhedssektoren. Reduktion af forsknings- og udviklingsomkostningerne via øget brug af data i produktionsvirksomhederne. Fx ved at produktudviklere og produktionsfolk med simulationsmodeller baseret på data nemt kan teste løsninger på forhånd. Beslutninger truffet i produktdesignfasen er som regel afgørende for 80 pct. af produktionsomkostningerne, og der er derfor væsentlige gevinster at hente. Dertil kan det rette Big Data system opdage sammenhænge og mønstre, som vi mennesker ikke kan se med det blotte øje og derved spotte muligheder, der ellers var skjult for os. Fx at man i udviklingen af medicin har kunnet sammenligne data fra processer, der umiddelbart ikke ligner hinanden og alligevel finde nogle fællesparametre, der kan bruges til at optimere produktionsprocessen. Ifølge McKinsey Global Institute vil en produktionsvirksom-

6 hed, som forstår at udnytte det fulde potentiale ved (Big) data, kunne reducere sine produktudviklingsomkostninger med op til 50 pct.4 Nye automatiserings- og robotteknologier, som er i stand til at udføre selvdiagnose, selvoptimering og selvkonfiguration vil sammen med intelligente lagersystemer og produktionsfaciliteter blive integreret i nye systemer, der selvstændigt udveksler information og initierer opgaver. Dette er også kaldet Internet of Things. Optimeret drift og reducerede vedligeholdelsesomkostninger. Ved at indsamle og anvende sensordata fra produktionsmaskinerne, som kan tale sammen og reagere på data fra hinanden, kan driften optimeres. Dataindsamlingen kan også inkludere data fra leverandører af produktkomponenter eller brugsdata fra virksomhedens slutbrugere, og derved kan produktudvikling, drift og brugsoplevelse kobles sammen og skabe produktiv synergi. McKinsey estimerer, at fremstillingsvirksomheder vil kunne reducere deres driftskapital med 7 pct.5 Potentialet ved fuld udnyttelse af Big Data er som beskrevet stort, men er endnu kun et tema for en mindre gruppe af danske frontløber virksomheder. Det betyder ikke, at danske virksomheder er bagefter i forhold til andre lande, når det gælder data. Det betyder, at der fortsat skal arbejdes på at få det fulde udbytte af potentialerne i datadreven vækst og udvikling. Danmarks Vækstråd kommer derfor med nedenstående anbefalinger, som kan bidrage til at sætte gang i den datadrevne udvikling og vækst i dansk erhvervsliv. Med brug af sensordata får landmanden automatisk regulering af ventilation, varme og dyrefodring i stalden. Datasystemet kan selv registrere, hvis der eksempelvis knuses et vindue i stalden, eller en ventilator sætter ud. Det intelligente system alarmerer landmanden og kompenserer for fejlen, så dyrene ikke lider last, indtil hjælpen når frem, jf. eksemplet fra Skov A/S i boks 2 i bilaget. Modelfoto, kilde: Colourbox 4 5 McKinsey 2011 Big data: The next frontier for innovation, competition, and productivity, s. 8. McKinsey Global Institute 2011.

7 4 Danmarks Vækstråds anbefalinger Figur 2. Data bidrager til et intelligent el-system Danmarks Vækstråd har inden for fire temaer følgende anbefalinger til, hvordan der skabes grundlag for datadreven udvikling og vækst i de danske virksomheder: Anbefaling #1 Sikkert grundlag for brug af data 1.1 Vejledning i forsvarlig brug af kundedata 1.2 Indsats for at facilitere datasamarbejder mellem virksomheder Anbefaling #2 Forretningsmodeller og investeringer i virksomhederne 2.1 Bedre videngrundlag i virksomhederne om investeringer i datadreven udvikling og vækst Anbefaling #3 Adgang til viden og kompetencer 3.1 Uddannelse af flere dataanalytikere 3.2 Fokus på krydsfeltet mellem tekniske og forretningsmæssige kompetencer 3.3 Fremtidssikret forskning i Big Data Anbefaling #4 Optimale rammer for adgang til data 4.1 Adgang til offentlige data 4.2 Bedre mulighed for adgang til egne data 4.3 Fokus på standarder og fri adgang til markedet Data kan også bruges til at skabe balance i el-distributionsnettet. Ved at fjernstyre husstandes varmepumper på baggrund af sensorer med information om elforbrug, rumtemperatur, samt prisdata og vejrdata kan både elforbrug og el-produktion gøres mere fleksibel, jf. eksemplet fra NeoGrid Technologies i boks 4 i bilaget. Kilde: IRIS Group Nogle af anbefalingerne vedrører indsatser, der kan iværksættes umiddelbart. Andre anbefalinger vedrører indsatser, som regeringen eller organisationer kan arbejde med i de kommende år.

8 Anbefaling #1 Sikkert grundlag for brug af data 1.1 Vejledning til forsvarlig brug af kundedata Mange virksomheder indsamler data om deres kunder, og kundedata udgør en væsentlig del af potentialet for datadreven vækst og udvikling. Når virksomhederne arbejder med at udvikle nye datadrevne løsninger, kan der derfor opstå tvivl om, hvordan data om kunder må anvendes, både personoplysninger om kunderne og oplysninger om kundernes købsadfærd. Udfordring Virksomhedernes indsamling, behandling og lagring af data er omfattet af regulering (på EU-niveau), der har til formål at balancere hensyn til beskyttelse af borgere, forbrugertillid og innovativ anvendelse af data. De mange nye tekniske muligheder medfører dog, at reglerne og fortolkningspraksis på persondataområdet fremstår uklart for mange virksomheder. Hvis en virksomhed ønsker at bruge persondata i elektronisk markedsføring, gælder, foruden EU's forordning om beskyttelse af personoplysninger og fysiske personer og det dertil knyttede tillæg om elektronisk markedsføring, særlige regler for opnåelse af samtykke (såkaldt opt-in/opt-out). Virksomheder specielt inden for detail- og e-handelsvirksomheder oplever det som vanskeligt at navigere i reglerne. Problematikken om personfølsomme data gør, at der kan være behov for, at virksomhederne får bedre vejledning og information om, hvordan de må bruge deres oplysninger, og hvad der skal oplyses om, når kunden afgiver oplysninger. Derudover bør lovgivningen tilskynde, at virksomhederne kan udnytte mulighederne i den nye datadrevne økonomi, herunder udviklingen af nye innovative tjenester, samtidig med at privatlivet beskyttes. Der kan der også være en udfordring i forhold til udveksling af data inden for koncerner og mellem virksomheden og samarbejdspartnere. Deling af data kan give anledning til tvivl om, hvilke procedure der skal følges, og i hvilke tilfælde der skal ske anmeldelse til Datatilsynet. Endelig kan der være forskellige regler for databehandling inden for og uden for EU, hvilket der skal tages højde for, hvis der vælges operatører beliggende uden for EU til behandling af data. Der kan derfor være behov for en vejledningsindsats, der gør det nemmere for virksomhederne at gå i gang med at udvikle nye løsninger omkring datadreven vækst uden at risikere at anvende deres kundedata på en måde, som kunderne finder uhensigtsmæssig, eller som er i strid med gældende regler og love. Danmarks Vækstråd anbefaler: At regeringen tager initiativ til, at der udvikles en vejledning om, hvilke procedurer der skal følges, når virksomhederne udveksler data inden for koncerner eller mellem virksomheden og samarbejdspartnere, herunder om der skal ske anmeldelse til Datatilsynet. At regeringen tager initiativ til, at der udarbejdes retningslinjer for udarbejdelse af databehandleraftaler både inden for Danmark, inden for EU og ved databehandling hos operatører beliggende uden for EU. At regeringen i samarbejde med erhvervsorganisationerne udarbejder eksempler på, hvilken information virksomhederne bør give til kunder og samarbejdspartnere om virksomhedens databehandling. At erhvervsorganisationerne i samarbejde med regeringen tager initiativ til, at der udarbejdes best practice eksempler for behandling af persondata og andet data, der ikke er persondata. Særligt bør der fremgå eksempler på, hvornår data er omfattet af persondataloven, og hvornår det ikke er. At regeringen arbejder for, at EU-regulering tilskynder, at virksomheder kan udvikle og udnytte nye innovative tjenester, samtidig med at privatlivet beskyttes. 1.2 Indsats for at facilitere datasamarbejder mellem virksomhederne I de seneste år er der opstået nye innovative databaserede virksomheder, som er langt fremme i forhold til udviklingen af nye datadrevne løsninger. Samtidig er der store etablerede virksomheder med potentiale i forhold til datadreven vækst, som har kapital, kontakter og faciliteter til at gennemføre store projekter, som de små nye virksomheder ikke har. Derfor kan der være et stort potentiale for innovative datadrevne løsninger gennem samarbejder mellem store og mindre virksomheder.

9 Udfordring Juridiske udfordringer omkring datasamarbejder kan være med til mindske virksomhedernes lyst til at indgå partnerskaber omkring øget dataanvendelse. Det kan fx være en barriere at finde frem til det rette retslige samarbejde, uden at der skal afsættes mange ressourcer til kontraktskrivning mm. Der kan fx være udfordringer i forhold til, hvem der har ansvaret for det endelige produkt og for data, der eventuelt indsamles via den ene af parternes produkt. Samtidig kan der være en udfordring i forhold til, hvordan den rette kvalitetssikring opnås, når der er flere aktører ind over, da hver virksomhed ofte har sine egne procedurer. Det kan særligt være vigtigt for de etablerede virksomheder, at afprøvning af nye forretningskoncepter og innovative løsninger ikke udgør en risiko for virksomhedens eksisterende brand. Danmarks Vækstråd anbefaler: At erhvervsorganisationerne udvikler løsninger, der giver hjælp til at indgå samarbejder. Det kan fx være hjælp til udarbejdelse af standardkontrakter, der bl.a. fastlægger rettighederne til produktet og evt. indsamlede data. Når vi handler ind, afgiver vi en mange data om, hvad vi godt kan lide, hvilke varer der købes samtidig og hvornår. Ved at se på mønstre i, hvilke demografiske grupper der køber hvad, samt hvem der reagerer på hvilke tilbud i tilbudsavisen, kan antallet af kunder i butikken maksimeres, jf. eksemplet fra COOP i boks 5 i bilaget. Modelfoto, kilde: Colourbox

10 Anbefaling #2 Forretningsmodeller og investeringer i virksomhederne 2.1 Bedre videngrundlag i virksomhederne vedr. investeringer i datadreven udvikling og vækst Trods store potentialer er Big Data og datadreven forretningsudvikling endnu kun et tema primært for få virksomheder i dansk erhvervsliv. Flere brancheorganisationer har taget initiativ til Big Data netværk og har sat fokus på emnet i forbindelse med konferencer mm. Alligevel er mange virksomheder tilbageholdne med at give sig i kast med nye dataprojekter. Der er derfor behov for, at flere virksomheder opbygger viden og får inspiration vedrørende datadreven udvikling og vækst. Udfordring At gøre en virksomheds udvikling af produkter og services mere datadreven kræver ofte betydelige investeringer, fx til køb eller ansættelse af dataanalytikere, investeringer i automatiserede produktionsmaskiner, nye softwaresystemer mv.. Det endelige investeringsafkast for investeringer i yderligere brug af data kan være svær at kortlægge på forhånd. Både fordi mange virksomheder ikke har forudgående erfaringer med datadreven vækst og Big Data, og fordi det kan være en udfordring at lave en solid business case, der kan ligge til grund for beslutningen om nye investeringer. Det sidste skyldes, at særligt ved eksplorativ brug af Big data viser værdien af data sig først, når man kan teste og afprøve data i forskellige konstellationer, altså efter at investeringerne har fundet sted. For at nedbryde disse barrierer er der behov for, at der skabes opmærksomhed og interesse for datadreven udvikling og vækst. Danmarks Vækstråd anbefaler: At de relevante brancheorganisationer igangsætter en national kampagne, der skal styrke interessen for og indsigten i Big Data blandt SMVer samt forretningsmodeller baseret på brug af data. Kampagnen kan fx bygges op om regionale konferencer, informationsmøder samt konkret inspirationsmateriale med fokus på eksempler fra forskellige brancher og fra forskellige lande. At offentlige aktører som fx Dansk Design Center i samarbejde med virksomheder afholdelser en række hackathon arrangementer for studerende, hvor grupper af studerende inden for et bestemt tidsrum udvikler konkrete forslag til Big Data løsninger baseret på virksomhedernes egne data og evt. eksterne data. At regeringen etablerer et Big Data team af eksperter i fx Væksthusene eller i GTS-systemet, der kan hjælpe SMVer med en indledende afdækning af potentialer inden for datadreven vækst. Eksperter fra universiteterne bør ligeledes inddrages i denne sammenhæng. At regeringen i regi af Markedsmodningsfonden tager initiativ til at udvikle nogle konkrete værktøjer og forretningsmodeller for brug af Big Data i virksomhederne. For at få det fulde udbytte af datadreven udvikling og skabe nye forretningsmodeller kan der samtidig være behov for, at virksomhederne i højere grad finder inspiration og samarbejder på tværs af sektorer. Det kan fx være ved at se på nye muligheder at inkorporere design i sine produkter.

11 Anbefaling #3 Adgang til viden og kompetencer 3.1 Uddannelse af flere dataanalytikere Kompetencer inden for organisering, analyse, sammenkobling, fortolkning og visualisering af data må anses for en helt central rammebetingelse for at realisere potentialet inden for big data. Udfordring McKinsey Global Institute har estimeret, at der i 2020 vil mangle personer med de nødvendige dataanalytiske kompetencer alene i USA. I forhold til befolkningens størrelse vil det i relation til danske forhold betyde en mangel på dataanalytikere med uddannelser inden for datalogi, programmering, matematik mm. Den begyndende mangel af dataanalytikere kan allerede i dag bl.a. aflæses i høje markedspriser 6. Samtidig betyder udviklingen omkring Big data, at data forstås væsentligt bredere end hidtil. Ustruktureret data, som tekst fra forskellige sociale medier, lydfiler og billeder, kan fx anvendes i produktudviklingsfasen, så producenten kan se, om kunderne anvender et givent produkt sådan, som det var tiltænkt eller oplever problemer med produktet. Den type data kræver en anden type databehandling end traditionel struktureret data, hvilket kan skabe et behov for nye typer kompetencer. For at få flere til at søge mod de dataorienterede fag på de videregående uddannelser skal der allerede tidligere i uddannelsessystemet sættes fokus på at vække de unges interesse for matematik og databehandling. Danmarks Vækstråd anbefaler: At uddannelsesinstitutionerne, der uddanner dataloger, datamatikere, statistikere, matematikere mv., iværksætter kampagner for at tiltrække flere studerende til de dataorienterede fag. At uddannelsesinstitutionerne, der uddanner dataloger, datamatikere, statistikere, matematikere mv., i højere grad arbejder med teknologier og data relateret til Big Data i deres uddannelser. At dataanalyse og databaserede forretnings- og markedsføringsmodeller indarbejdes i pensum i en række eksisterende uddannelser inden for fx økonomi, kommunikation og marketing. At der allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne sættes fokus på dataforståelse og mulighederne ved brug af data. 3.2 Fokus på krydsfeltet mellem tekniske og forretningsmæssige kompetencer Når virksomhederne går fra primært at bruge data til at kortlægge eksisterende salg og logistik mm. til at drive selve udviklingen af forretningen på baggrund af data, så er der brug for bedre dataforståelse på tværs af virksomheden. Det er derfor vigtigt at bygge bro mellem de dataanalytiske kompetencer og de mere fagspecifikke kompetencer i virksomhederne. Udfordring Flere af de virksomheder, der har været succesfulde i deres brug af data, peger på, at en del af successen skyldes, at man er lykkedes med at arbejde på tværs af de eksisterende fagskel i virksomheden. Yderligere peger flere virksomheder på, at der kan være behov for, at ledelsen bliver klædt yderligere på i forhold til, hvordan data kan bidrage til vækst i virksomheden. 6 IRIS Group 2014

12 Danmarks Vækstråd anbefaler: At der sættes fokus på efteruddannelsesmuligheder inden for datadreven vækst. En indsats for bedre efteruddannelse på området bør udvikles i et samarbejde mellem staten, regioner, kommuner, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. At uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationerne undersøger perspektiver i og mulighederne for at etablere hybriduddannelser mellem dataanalyse og forretningsudvikling fx Cand.merc Business Analytics undersøges. At der sættes fokus på at udvikle forretningsforståelse i datauddannelser fx ved at studerende inden for datalogi, computervidenskab mv. arbejder med praktiske problemstillinger, samarbejder med studerende fra merkantile uddannelser, mv. Etablering af målrettede kurser for virksomhedsledere, der ønsker at udvikle arbejdsgange for brug af Big Data i deres organisation. Fokus kan her være på cases, forretningsmodeller og konkrete værktøjer. De kan fx udbydes af et universitet i samarbejde med et konsulenthus, hvor staten gennem udbud finansierer udviklingsomkostningerne. opdateret omkring, hvilke nye muligheder der er under udvikling. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder kan trække på ny viden fra universiteter og andre forskningsinstitutioner, som genererer ny viden på området og følger udviklingen. Der bør derfor være fokus på at prioritere midler til forskning i Big Data, som kan stilles til rådighed for virksomhederne. Danmarks Vækstråd anbefaler: At regeringen tager initiativ til etablering af forskningsmæssige og uddannelsesmæssige fyrtårne i Danmark. Det vil sige miljøer, der har særlig fokus på at forske i og uddanne studerende til Big Data problemstillinger. At der i Danmarks Innovationsfonds samfundspartnerskab om innovation, der skal understøtte udnyttelsen af Big Data, sættes fokus på de erhvervsmæssige potentialer i Big Data. At regeringen arbejder for større hjemtag af EU midler under EU's forskningsprogram Horizon 2020, til brug for forskning i Big Data problemstillinger. 3.3 Fremtidssikret forskning i Big Data På nye felter som Big Data er det vigtigt, at der i Danmark findes forskning på højt niveau inden for de forskellige dele af Big Data værdikæden dataproduktion, dataintegration, datalagring, datamodellering, mønstergenkendelse, visualisering, mv. Der er allerede taget både private og offentlige initiativer i forskning inden for Big Data. Herunder udbydes der i regi af Danmarks Innovationsfond et samfundspartnerskab i 2015 om innovation, der skal understøtte udnyttelsen af Big Data. Samfundspartnerskabet omfatter virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner. Udfordring Big Data er et relativt nyt felt, hvor den tekniske udvikling foregår i et højt tempo. Det kan være vanskeligt for den enkelte virksomhed at holde sig

13 Anbefaling #4 Optimale rammer og adgang til data 4.1 Adgang til offentlige data En række eksempler blandt frontløbervirksomheder inden for datadreven udvikling og vækst viser, at der er potentiale i at kombinere offentlige data med virksomhedernes egne data for at styrke produktudvikling, produktion og markedsføring. Kombinationen af offentlige og private data kan ligeledes bidrage til at skabe øget innovation i den offentlige sektor. Der er allerede taget en række initiativer, der har styrket virksomhedernes adgang til offentlige data. Fx vedtog Folketinget i 2012 et grunddataprogram, der indebar, at en række data blev frikøbt og stillet gratis til rådighed. Med grunddataprogrammet samarbejder stat, regioner og kommuner omkring grunddata om personer, virksomheder, adresser, boliger og geografi. En del af de offentlige data, der er interessante ift. Big Data, skal efter planen stilles til rådighed via grunddata-platformen, Datafordeleren, der udvikles af KMD. Der er imidlertid fortsat et stort potentiale for at styrke virksomhedernes adgang og kendskab til mulighederne inden for offentlige data. Udfordring Flere virksomheder peger på konkrete typer af data, som ikke er frigivet til erhvervsmæssig anvendelse, så som fx vejrdata. Andre virksomheder fremhæver prisniveauet på de offentlige data som en barriere. Endeligt har danske myndigheder generelt en stor mængde data, hvor også en stor del af disse er tilgængelige. Det kan derfor, for virksomheder med interesse for at benytte flere offentlige data, være vanskeligt at skabe sig et overblik over tilgængelige data. Samtidig kan der, ligesom ved datasamarbejder mellem private virksomheder, være sikkerhedsmæssige og juridiske udfordringer ved offentligt-private samarbejder. Danmarks Vækstråd anbefaler: At regeringen, regioner og kommuner arbejder for bedre adgang til offentlige data. Herunder bør der ske en informationsindsats for at fremme virksomhedernes kendskab til Datafordeleren. At regeringen í samarbejde med regioner og kommuner udviklinger standardbetingelser for og standardkontrakter om brug og køb af forskellige typer offentlige data. At offentlige myndigheder, herunder stat, regioner og kommuner,forpligter sig til at publicere data, som ikke er personfølsomme data og til at ligge data ud i lettilgængelige formater. At der etableres en forsøgsordning med bedre integration af offentlig-privat data inden for en række sektorer, såkaldte sandkasseforsøg. Det kunne ske ved, at der i regi af offentlige private partnerskaber inden for en række felter fx udvalgte kroniske sygdomme eller inden for vejr og trafikdata, blev stillet offentlige data til rådighed for et antal virksomheder, som kunne bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer gennem innovativ produktudvikling på de givne områder. 4.2 Bedre mulighed for adgang til egne data En del af potentialet i brug af data til at drive udvikling og vækst ligger i at kombinere data fra mange forskellige kilder. Derfor er man i hvert enkelt tilfælde nødt til at se på, hvem der ejer de data, man ønsker at anvende. Udfordring Ejerskabet af og adgang til data bliver fremhævet som en væsentlig udfordring for innovativ brug af data. Der er en række problemstillinger forbundet med anvendelse og deling af særlig personfølsomme data. Her har det offentlige et hensyn i forhold til beskyttelse af persondata. Udfordringen ses blandt andet i sundhedssektoren. Her indsamles en lang række data om en given patient, men det kan være svært for den enkelte selv at få adgang til den samlede mængde data. I et diabetes sygdomsforløb indsamles der fx data om madvaner, motion, insulinforbrug og blodprocentsmålinger. Derudover kan historisk data om

14 en given sygdom samt demografiske data også være relevante for patienten. Nogle af disse data har patienten selv, andre indsamler lægen, og andre igen ligger hos forskellige offentlige myndigheder, fx Statens Serum Institut og Danmarks Statistik. Det er i dag muligt at søge aktindsigt og derved få adgang til egne sundhedsdata. Da disse data imidlertid kommer fra mange forskellige kilder, kan det være vanskeligt at få adgang til disse i et ensartet format. Et andet eksempel er energisektoren, hvor energiselskabet ligger inde med en del af kundernes data. Kunden selv har data om sin adfærd i forhold til energiforbrug. Endelig er der med udviklingen inden for internet of things et stigende antal apparater, der er tilknyttet internettet, som fx nyere fjernsyn. Det betyder, at elektronikproducenterne også ligger inde med data om energiforbruget i de bestemte enheder. I forhold til udvikling af nye innovative løsninger kan det være en udfordring at få adgang til disse data på tværs af ejerforhold. I forhold til sundhedssektoren kan det være fornuftigt, at virksomheder ikke har bred adgang til data, da der ofte er tale om personfølsomme data. Men der kan være områder, hvor patienter eller kunder selv ønsker at stille sine data til rådighed for udvikling af innovative løsninger, der fx kan forbedre deres komfort og livskvalitet. Danmarks Vækstråd anbefaler: At regeringen i samarbejde med relevante erhvervsorganisationer samt eventuelle forbruger- eller patientforeninger igangsætter et arbejde, der skal se på den enkelte borger/kundes muligheder for at få nemmere adgang til egne data, fx inden for sundhedssektoren eller energisektoren. Herunder bør der bl.a. være fokus på at kunne få adgang til data i et ensartet og let tilgængeligt format. At offentlige myndigheder ved udbud af IT og tekniske løsninger generelt stiller krav om rettigheden til de data, der er knyttet til ydelsen. Fx de data der kan opsamles, hvis en kommune indkøber gadebelysning med sensorer for at monitorere energiforbruget. Endelig bør myndighederne så vidt muligt stille disse data gratis til rådighed for alle virksomheder. 4.3 Fokus på standarder og fri adgang til markedet Optimal udnyttelse af mulighederne for brug af Big Data forudsætter ofte, at virksomhederne anvender forskellige software og hardwareløsninger fra andre virksomheder. Derfor er det vigtigt, at de mange forskellige produkter og programmer kan kommunikere sammen. Udfordring Det er ikke nødvendigvis produktionsvirksomhedernes egne spidskompetencer at udvikle hverken de dataindsamlende og datadrevne maskiner eller den software, der skal til for at få virksomhedernes systemer til at arbejde sammen. Det gælder i forhold til hele kæden af dataindsamling, databehandling og datavisualisering. Derfor kan det være en stor udfordring for virksomhederne, hvis hvert produkt til enten dataindsamling eller behandling anvender sine egne standarder og opererer på hver sin platform. Ydermere tilsiger økonomien i dataindsamling, at der er storskala effekter, således at jo mere data der lagres fx hos Google eller TomTom, jo bedre og mere akkurat bliver de services, de tilbyder. Derved kan der være en selvforstærkende effekt i indsamlingen af data, der betyder, at der sker en markedskoncentration, når en stor del af den genererede data ligger i forholdsvis få virksomheder. Derved er der en betydelig risiko for, at besiddelse af data kan skabe monopolmagt. Danmarks Vækstråd anbefaler: At der fra dansk side i EU arbejdes for åbne standarder og protokoller. Det er afgørende, at intelligente produkter og teknologier, der fx indgår i smart grid systemet, kan kommunikere indbyrdes og med pc/computer/mobil. At der i EU arbejdes for, at alle spillere på markedet overholder EU-reglerne for brug af personfølsomme data.

15 Bilag Eksempler på anvendelse af datadreven udvikling og vækst I Danmark og i udlandet En international undersøgelse indikerer, at der er stor forskel på, hvilke brancher der er mest fokuseret på at indarbejde planer for brug af Big Data 7. Undersøgelsen viser bl.a., at virksomheder inden for finansielle services samt konsulent- og servicevirksomheder er de virksomheder, der er mest opmærksomme på brugen af Big Data. 8 Samtidig ses, at en stor del af virksomhederne i fx sundhedssektoren, fremstillingserhverv og detailsektoren, hvor der forventes at være et stort potentiale for brug af Big Data, ikke har planer vedrørende virksomhedens brug af Big Data. Nedenfor gives eksempler fra danske og udenlandske virksomheder, der er længst fremme med at anvende Big Data i mange forskellige led af deres værdikæde. Procesdata Procesdata kan fx være data om nedetid for forskellige maskiner og data om, hvordan de forskellige maskiner spiller sammen. Mere data og nye datakilder har givet nogle danske virksomheder nye muligheder for at optimere produktionsprocessen. SKOV A/S er et eksempel på, hvordan svineproduktionen i stalden kan kvalitetsikres og automatiseres ved hjælp af data jf. boks 2. Boks 2. Skov A/S skaber intelligente stalde Skov A/S er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning i fjerkræ- og svinestalde. Virksomheden udvikler mekaniske komponenter (fx ventilatorer og sensorer) og software, der kan skabe bedre produktion både i forhold til landmandens indtjening og dyrenes behov. Sensorer i produkterne måler dyrenes vægt og staldens indeklima. Produkternes overordnede styresystem bruger automatisk data til at regulere ventilationsniveau, varme og dyrefodring. Baseret på algoritmer for idealforholdene i stalden kan systemet registrere, hvis der eksempelvis knuses et vindue i stalden eller en ventilator sætter ud. Det intelligente system alarmerer landmanden og kompenserer for fejlen, så dyrene ikke lider last, indtil hjælpen når frem. Den enkelte landmand kan på sin pc fjernstyre systemet og overvåge staldene gennem systembrugerfladen FarmOnline. Programmet kombinerer sensordata med landmandens produktionsdata om fx dyrebestand, foderforbrug, udgifter og kundeordrer. På baggrund heraf kan landmanden danne sig et overblik over produktionskvalitet og -omkostninger. Han kan fx udtrække prognoser på dyrenes vægt og størrelse på det tidspunkt, de skal afleveres til slagteriet. Skov A/S anvender desuden vejrdata fra meteorologiske tjenester til at dimensionere de bestilte klimasystemer, så kunderne får en skræddersyet og energieffektiv løsning, der tager højde for lokale vejrlig, hvor kulde- og varmesæsoner kan spidsbelaste systemet. Beregningerne kan ligeledes bruges til at rådgive kunder om den ideelle geografiske placering af nye stalde. Kilde: IRIS Group 2014 Produktudviklingsdata Produktudviklingsdata kan fx være information om, hvordan kunderne bruger ens produkt. Fx tilbyder træpillefyrsproducenten NBE Production A/S deres kunder en løsning, der hedder "Stoker Cloud". Her kan pillefyrene overvåges og justeres via PC, tablets eller smartphones. NBE s server samler data på en fælles web portal, hvor alle kunder har adgang til dem. Derved har kunderne glæde af andre kunders erfaringer med fyring og bliver kontaktet af NBE, såfremt deres anlæg opfører sig anderledes, end hvad der er normalt. Samtidig kan NBE indsamle data omkring brugen af deres produkt. Produktdata kan også være data, som kan bruges til at udvikle produkterne på nye måder. Chr. Hansens arbejde med Big Data er et eksempel på, hvordan data indsamlet i en helt anden sammenhæng kan bidrage til udvikling af bedre produkter jf. boks 3. 7 Wisdom of crowds Dresner Advisory Services Der skal dog tages forbehold for, at analysen er baseret på et studie med 630 respondenter.

16 Boks 3. Chr. Hansen bruger Big Data til at aktivere egen viden Chr. Hansen i Hørsholm udvikler og producerer naturlige ingredienser såsom bakteriekulturer til bl.a. fødevareproducenter og medicinalvareindustrien. Som forskningstung virksomhed har Chr. Hansen altid genereret data fra bl.a. teknisk laboratorieudstyr og fra forskningsprojekter (forskerlogbøger). I takt med at laboratorieprocesserne er blevet automatiseret og digitaliseret, er der sket en kraftig stigning i datamængden. Samtidig var der i Chr. Hansen en stigende erkendelse af, at virksomheden ikke fik nok ud af sine data. Data og viden blev opbygget i faglige siloer og ikke udnyttet på tværs. For at sikre bedre udnyttelse af virksomhedens meget store datamængder (nogle analyser genererer 2-3 terabytes af data) og for at styrke delingen af data på tværs af projekter og medarbejdere etablerede Chr. Hansen i 2013 et Big Data projekt. Der blev etableret et tværfagligt Big Data team med personer fra både IT- og forskningsafdelingen, der fik til opgave at samle, digitalisere og strukturere alle data fra forskningsafdelingen. Teamet samlede data fra virksomhedens forskningsprojekter i en fælles, cloudbaseret database, som kan tilgås af forskerne på tværs af projekter. Derudover fungerer Big Data teamet som sparringspartner, der kan bistå i konkrete dataanalyser på det enkelte forskningsprojekt. Big data teamet organiserede også i samarbejde med konsulenthuset Platon Deloitte et Big Data seminar, hvor den nye database og Big Data teknologierne (bl.a. Hadoop) blev introduceret. Det betød, at de videnskabelige medarbejdere begyndte at se potentialet og perspektiverne i at bruge data på nye måder. Endvidere blev der etableret et projektkontor i forskningsafdelingen, hvor videnskabelige medarbejdere altid kan henvende sig for at få rådgivning og hjælp. Konkret har Chr. Hansens Big Data projekt styrket en række forskningsprojekter, fordi de enkelte projekter er beriget med data fra andre projekter. Samtidig har Chr. Hansen udviklet en teknologisk infrastruktur for datadreven innovation, således at de enkelte forskere kan eksperimentere med (og kombinere) mange forskellige typer af data. Et eksempel er, at Chr. Hansen i tidens løb har genereret en stor mængde data om bakteriers gensammensætning og udvikling fra laboratorieforsøg. Disse data bliver nu brugt til at forudsige bakteriers udvikling i bestemte miljøer og under bestemte forhold og dermed finde de bedste rammer for produktion af kulturerne. Når fx bakteriekulturer tilsættes en yoghurt, får det betydning for yoghurtens smag, udseende og ernæringsværdi. Chr. Hansens Big Data løsning har gjort det lettere for produktudviklerne at træffe beslutning om, hvilke bakteriekulturer der skal tilsættes, og hvordan de skal dyrkes, for at skabe det bedste slutprodukt i form af en velsmagende yoghurt. Kilde: IRIS Group 2014 Logistikdata Logistik er et andet led i værdikæden, hvor nogle virksomheder drager nytte af de nye muligheder i Big Data. Det er fx inden for levering af varer i detailhandlen. Her har leveringsfirmaet UPS haft stor succes med at optimere leveringsruter ud fra trafikdata mm. Inden for elsektoren, som står for en anden form for logistik, ses der også flere eksempler på, hvordan data bidrager til at nedbringe den ekstra kapacitet, man har fx i el-systemet, jf. boks 4. Boks 4. NeoGrid Technologies og NEAS Energy samarbejder om Big Data løsning til forbrugsprognoser NeoGrid Technologies er en nordjysk udviklingsvirksomhed på fem personer, der har specialiseret sig i systemer til fjernstyring af varmepumpers elforbrug. Virksomheden deltager i et tæt samarbejde med bl.a. NEAS Energy (og fem andre partnere) i det såkaldte Totalflex-projekt, der går ud på at designe et fleksibelt, kost-effektivt el-markedssystem, der omfatter både fleksibelt elforbrug og fleksibel el-produktion - og samtidig sørger for at skabe balance i el-distributionsnettet, så flaskehalse og overbelastningssituationer undgås. NeoGrid Technologies styrer 120 husstandes varmepumper på baggrund af sensorer, der leverer data til en algoritmebaseret softwareløsning, der er udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet. Systemet samler sensordata fra husstandene (elforbrug, rumtemperatur) samt prisdata fra NEAS Energy og vejrdata fra den norske vejrtjeneste yr.no. Kilde: IRIS Group 2014 Et andet eksempel på, hvordan der kan arbejdes for at gøre fleksibiliteten i energisystemet bedre, kan ses i projektet omkring Industrial Energy Partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og en række aktører på det grønne område om, hvordan man på længere sigt vil kunne bruge en kombination af vejrdata og virksomhedernes produktionsdata til at gøre elforbruget hos virksomheder med et stort elforbrug mere fleksibelt. Derved kan

17 brug af data gøre det nemmere at bibeholde den nødvendige kapacitet i elsystemet, når en stor del af elforbruget skal komme fra fluktuerende vindenergi. Kundeadfærdsdata Kundedata er information om, hvad en given kunde køber, hvor tit, sammen med hvilke andre produkter samt demografiske data om, hvem kunden er; alder, køn, bopæl osv. Detailhandlen er et af de erhverv, der har lang erfaring med opsamling af kundedata. Siden 80 erne har butikker anvendt kundekort, der giver kunden økonomisk incitament til at samle sine indkøb i en butikskæde. Med e-handel bliver disse data nemmere at opsamle. Coop er et eksempel på en dansk virksomhed, som anvender data til segmenteret markedsføring over for deres kunder jf. boks 5. Boks 5. Coop bruger Big Data til at effektivisere og målrette markedsføringen Coop Danmark har etableret et stort datawarehouse fra Teradata med både traditionelle beslutningsredskaber og med værktøjer til analyse af Big Data. Kompetencen til at udvikle værktøjer er forankret i Consumer Insight funktionen, der består af 11 mand og er forankret hos koncerndirektøren med ansvar for indkøb og distribution. Enheden tæller seks analytikere, der bl.a. besidder specialkompetencer inden for dataanalyse, udvikling af algoritmer og forbrugeradfærd. Coop har udviklet en segmenterings- og analysemodel baseret på knapt 200 variable (forskellige oplysninger om den enkelte kunde). Data omfatter købsdata (fra kundekortet), demografiske data samt adfærdsvariable, der kommer fra et panel på medlemmer, der jævnligt svarer på spørgsmål vedr. syn på butikker og kæder. Coop har frem til i dag især brugt Big Data til at skabe mere effektive tilbud til sine medlemmer. Der analyseres på hvilke grupper, der reagerer på tilbuddene i tilbudsavisen, og hvad der virker i de enkelte dele af landet. Herudover bruges Big Data til at målrette on-line kommunikationen til medlemmer om eksisterende tilbud. Det sker ud fra medlemmernes købshistorik og demografiske nøgledata. Generelt har arbejdet med Big Data endvidere skabt en betydelig indsigt i, hvad forskellige grupper af medlemmer er prissensitive over for. Dermed kan effekten af tilbud og kampagner øges. Consumer Insight har iværksat et omfattende træningsprogram for butikker og indkøbere. Det betyder, at de butiksansvarlige selv kan lave simuleringer, hvor de fx kan se, hvem de får fat i, hvis de sætter prisen ned på bestemte varer. Kilde: IRIS Group 2014 Data på tværs af værdikæden Der er et endnu større potentiale i Big Data for virksomheder, som ikke alene er i stand til at indsamle data i et led af værdikæden men også at bruge data på tværs. Et nyt forskningsprojekt på DTU skal blandt andet se på, hvordan der kan skabes muligheder for brug af Big Data på tværs af hele fødevaresektoren, jf. boks 6. Boks 6. Forskningsprojekt skal skabe Big Data løsninger på fødevareområdet BIG1 er et igangværende sektorudviklingsprojekt, der skal identificere og udvikle løsninger på tekniske udfordringer og potentialer ved at anvende Big Data på landbrugs- og fødevareområdet. Formålet er at skabe en videnbaseret platform til at iværksætte Big Data projekter med særlig fokus på dyresundhed, fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og værditilvækst. Projektet gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem 5 institutter på DTU, Dansk Industri samt Landbrug & Fødevarer. Samarbejdet er organiseret således, at der både indgår stærke kompetencer inden for Big Dataanalyse på tværs af værdikæder og erhvervsområder samt specialkompetencer inden for landbrug- og fødevareerhverv. I samarbejde med udvalgte landbrugs- og fødevarevirksomheder har projektteamet identificeret 10 områder, hvor der er uudnyttet potentiale for at anvende Big Data. Til hvert område knytter sig en bestemt type dyr, fx kvæg. Inden for hvert område er udarbejdet en række tænkte eksempler på, hvordan Big Data kan anvendes hele vejen igennem værdikæden. Der er efterfølgende gennemført en analyse på tværs af områderne mhp. at identificere generiske problemstillinger. Med denne analytiske tilgang har BIG1 forsøgt at bane vejen for fremtidige projekter, som både kan have et bredt og smalt sigte. Ambitionen er, at projektet skal motivere en lang række virksomheder og myndigheder til at arbejde med Big Data gerne i samarbejde med forskere og studerende. Kilde: IRIS Group 2014

18 Referencer Department of Business, Innovation and Skills, 2013: Siezing the data opportunity. A strategy for UK data capability. Oktober Wisdom of Crowds, 2014: Advanced and Predictive Analytics Market Study. Industry Science Research Alliance 2013: Securing the future of German manufacturing Industry. Recommendations for Implementeing the strategic initiative Industrie 4.0. April IRIS group 2013: Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser. December IRIS group 2014: Datadreven vækst i Danmark- Potentialer og udfordringer ved big data i udvalgte sektorer. December McKinsey Global Institute 2011: Big data: The next frontier for innovation, competition, and productivity. OECD 2014: Data-driven Innovation for growth and Well-being. Interim synthesis report. Oktober Ohlhorst, Frank, 2012: Big Data Analytics: Turning Big Data into Big Money. Wiley and SAS Business Series. New York Wiley

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Tjekliste til arbejde med persondata. Branchefælleskab for Intelligent Energi

Tjekliste til arbejde med persondata. Branchefælleskab for Intelligent Energi Tjekliste til arbejde med persondata Branchefælleskab for Intelligent Energi Dataanvendelse i energisektoren Smart Grid, Smart Energi, Smart City og Smart Home er bare nogle af de begreber, som relaterer

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE Lederskab i en turbulent verden Niels Duedahl, CEO, SE Markedet ændrer sig med stor hastighed Vi er nødt til at revidere vores samfundsmodel på mange områder Ny Teknologi og konstant Innovation er det

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og Thürmer Tools Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og dybere kendskab til kunderne banede vejen ud af krisen. Fremadrettet ser Thürmer Tools store

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Hen imod en blomstrende datadreven økonomi, KOM (2014) 442 final 1.

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Ny branche ser lyst på vækst

Ny branche ser lyst på vækst Vækstbarometer 2012 November 2012 Branchefællesskab for Intelligent Energi Ny branche ser lyst på vækst En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Branchefælleskab for Intelligent Energi viser, at medlemmerne

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Fertin Pharma. er kommet fra R&D, og udfordringen har været at få det ud i organisationen.

Fertin Pharma. er kommet fra R&D, og udfordringen har været at få det ud i organisationen. Fertin Pharma Hos Fertin Pharma bygger man en samlet dataplatform op, som gør samtlige data i virksomheden lettilgængelige for alle. Udviklingen i dataanvendelse er kommet fra R&D, og udfordringen har

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Scandinavian Micro Biodevices

Scandinavian Micro Biodevices Scandinavian Micro Biodevices Scandinavian Micro Biodevices har fra begyndelsen haft fokus på at være datadrevne, og det har bragt dem til, hvor de er i dag. For at kunne tilbyde de bedst mulige produkter

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Chr. Hansen. virksomheden.

Chr. Hansen. virksomheden. Chr. Hansen Gennem konkrete use cases har man i Chr. Hansen løbende opbygget virksomhedens Big data-kapacitet og samtidig skabt forretningsmæssige resultater. Visionen er at favne alle data i og uden for

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

INFRASTUKTUR. Big Data Konference

INFRASTUKTUR. Big Data Konference INFRASTUKTUR Big Data Konference Formål Formålet med konferencen er at føre deltagerne up to date på den nyeste udvikling på området Big Data og give inspiration til hvor virksomheder og det offentlige

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Tax Risk and Opportunity Manager Arbejd smartere, hurtigere og innovativt og reducer skatterisici. Tax

Tax Risk and Opportunity Manager Arbejd smartere, hurtigere og innovativt og reducer skatterisici. Tax trom Tax Risk and Opportunity Manager Arbejd smartere, hurtigere og innovativt og reducer skatterisici Tax Hvorfor TROM og Deloitte? I en verden med stadig større fokus på skatter og afgifter ønsker virksomheder

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder

Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder v/ Christian Brix, projektleder, Væksthus Hovedstadsregionen 05-10-2016 2 Et Væksthus i hver region 5 væksthuse

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan

Læs mere

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Baggrundsnotat 29. oktober 2015 Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Her kan I læse om Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling, som er temaet for Grøn Omstillingsfonds

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Scale-Up Denmark s Center for Offshore Industri

Scale-Up Denmark s Center for Offshore Industri Scale-Up Denmark s Center for Offshore Industri Har din virksomhed potentialet til at revolutionere offshore industrien? Har I en genial ide, en hemmelig ingrediens eller en overlegen teknologi? Har I

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

informationsspecialister

informationsspecialister Stigende behov for informationsspecialister karrieremuligheder i en digital tidsalder Klar til fagligt lederskab Den teknologiske forandringsbølge rummer masser af job. Mange af dem findes ikke endnu,

Læs mere

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Øget produktivitet og kompleksitet

Øget produktivitet og kompleksitet Øget produktivitet og kompleksitet Intelligente netværk af mennesker, maskiner og produkter Kompleksitet, Produktivitet Dampen skaber industrielt samfund Elektriciteten og samlebånd skaber masseproduktion

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Canon Business Services

Canon Business Services Canon Business Services "Transforming your business" Canon Business Services I et landskab, hvor kundeadfærden hele tiden ændrer sig, ændrer det også den måde, virksomheder arbejder på, samt hvordan de

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE)

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE) Eniro-Krak // SME-analyse Tabelrapport (DK & SE) www.radiuskommunikation.dk i Indhold Om analysen... iv Hovedkonklusioner... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 1: Hvilken branche tilhører din virksomhed?...1

Læs mere