Differentieret læseundervisning i 1. klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Differentieret læseundervisning i 1. klasse"

Transkript

1 University College Lillebælt Læreruddannelsen 7. april 2015 Vejledere: Martin Reng & Stinus Lundum Storm Mikkelsen Professionsbachelorprojekt - med brug af læremidlet Den første læsning læsebogen og arbejdsbogen Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse Denne opgave omfatter Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. tegn inkl. mellemrum 202 af

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodiske og empiriske overvejelser... 3 Observationer... 4 Interview... 4 Begrebsafklaring... 5 Differentieringsmuligheder i Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen... 5 Den første læsning set med læsefaglige briller Sammenfatning af analysedelene Overvejelser og argumentationer for redidaktisering Folkeskoleloven, reform og fælles mål (Retningslinjer for folkeskolen) Mål og evaluering som vejen til differentieret undervisning Læsning og skrivning i indskolingen Hvad viser vores empiri? Sammenfatning af begrundelse Opdagende skrivning Redidaktisering Konklusion Perspektivering Referenceliste

3 Indledning Til vores første møde med praktiklæreren, som er dansklærer i den 1. klasse, vi har været i praktik i, fik vi udleveret et eksemplar af læsebogen og arbejdsbogen fra bogsystemet Den første læsning. Vi fik at vide, at det er de bøger skolen har, og at det er dem der skal arbejdes med i praktikperioden, hvor der skal arbejdes med læsning. Vi kender godt bogsystemet, da vi har brugt det før. Det er faktisk det bogsystem, som har været benyttet på alle de skoler, vi har været i praktik på. Vi husker, hvilke tekster og opgavetyper systemet indeholder, og vi ved også, at elever i en klasse kan være meget forskellige med forskellige behov og forudsætninger. Desuden har vores praktiklærer denne gang fortalt os, at der er meget stor spredning i det faglige niveau blandt eleverne i den klasse, vi skal i praktik i. Hvordan bruger man så et læremiddel, som er ens for alle elever i en klasse og som skal dække mange forskellige elevers behov og forudsætninger? Vi ved, at det er det, der er virkeligheden, når vi kommer ud i lærerjobbet. Vi vil som lærere ofte være nødt til at benytte de midler, som en given skole har investeret i, hvis vi ikke vil ofre al vores forberedelsestid på at producere egne materialer og læremidler. Det vil typisk være læremidler som Den første læsning, altså et bogsystem med læsebog og tilhørende arbejdsbog, der er til rådighed på en given skole, når man skal arbejde med begynderlæsning i indskolingen. Hvordan kan vi så sørge for at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, hvis vi arbejder med et læremiddel, som giver den samme udfordring til alle elever? Og hvordan kan man i det hele taget benytte faste bogsystemer og læremidler i en folkeskole, som ændrer sig hele tiden? Vores problematik bliver altså, at vi står med en klasse med meget forskellige individer, som har forskellige behov og forudsætninger - men vi har ét læremiddel, som vi skal benytte i undervisningen. Denne opgaves afsæt lyder derfor som følgende: Hvordan kan man redidaktisere læremidlet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen med henblik på en differentieret læseundervisning i 1. klasse? 2

4 Metodiske og empiriske overvejelser For at belyse den ovennævnte problemformulering vil vi i vores opgave lægge ud med en analyse af læremidlet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen, hvor vi har fokus på differentiering og skriftsprogstilegnelse. Vi vil udarbejde analysen ud fra Thomas Illum Hansen og Keld Skovmands teori og analysemodeller samt analysemodellen fra læremiddeltjek.dk. I den første del af analysen, er der fokus på differentiering og her vil vi benytte Tomlinsons teori om differentiering i klasseværelset. I den anden del af analysen er der fokus på skriftsprogstilegnelse, hvor vi ved hjælp af Elbro, Frost og Liberg vil afdække læremidlets syn på læsning, og samtidig vil vi holde teoretikerne op mod hinanden. Analysedelen fører os videre til overvejelser og argumenter for, at redidaktisere læremidlet, så det kan bruges til en differentieret læseundervisning. De elementer, som vi vil bygge disse overvejelser og argumenter op af, er folkeskoleloven, den nye folkeskolereform, og de nye forenklede fælles mål. Desuden vil vi benytte forskning omkring differentiering og skriftsprogstilegnelse i form af EVA-rapporter, og til sidst vil vi benytte vores egen empiri fra praktikken. Dette afsnit vil lede os frem til den del af opgaven, som indeholder selve vores bud på redidaktisering af det udvalgte læremiddel, hvor vi vil komme med konkrete forslag til, hvad man kan gøre med læremidlet, for at det kan blive en del af en differentieret læseundervisning. Afslutningsvis vil vi konkludere på vores problemformulering, og dernæst perspektivere dette projekt til endnu en problemstilling, som opstår, når man benytter lærebogssystemer i undervisningen. Vi har foretaget nogle undersøgelser, som skal bruges til at understøtte vores teorier og vores endelige bud på en redidaktisering. Vi vil derfor i det følgende beskrive og vurdere vores anvendte undersøgelsesmetoder. 3

5 Observationer Under vores praktik foretog vi observationer og førte dagligt logbog om vores danskundervisning i 1. klasse. Supplerende optog vi videoklip af undervisningen, som underbygger de observationer vi gjorde os. Da vi er to, som har arbejdet sammen, og har været til stede i alle dansktimer, har vi både observationerne set fra den deltagende, altså den af os som underviste, og vi har observationerne set fra den, som kun havde til opgave at observere. Vi har derfor både første og anden ordens observationer. Interview Afslutningsvis i praktikken udførte vi et semistruktureret interview med vores praktiklærer, som i 5 år har været dansklærer i 1.klasse, hvor hun i alle årene har benyttet systemet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen. Vi udførte interviewet ud fra en på forhånd udarbejdet interviewguide, som var struktureret efter hvilke emner vi gerne ville ind på, men hvor vi ikke var så bundet af selve spørgsmålene, hvilket betød at interviewet kunne gå i flere retninger, alt efter den interviewede lærers svar. Vores empiri er indsamlet i én 1. klasse med én dansklærer, hvilket giver et kvalitativt indblik i lige netop den klasse, men vores empiri er dermed ikke bygget på kvantitative undersøgelser. Observationerne kunne muligvis være anderledes, hvis de var set med andre øjne, og derfor har de en begrænset reliabilitet. Da det kun er én klasse vi har lavet observationer i, er validiteten også begrænset, da der ikke er nogen klasser, som er ens. Så hvis man havde undersøgt flere klasser, og dermed foretaget observationer af de samme aktiviteter i andre 1. klasser, ville det have højnet validiteten. I forhold til vores interview så ville det have givet de samme svar, selvom andre havde foretaget det, og derfor har det høj reliabilitet. Det er en erfaren lærers mening, som kom til udtryk, og det vi ønskede at få svar på om læremidlet, var præcis det, som vi fik besvaret. Dette betyder at interviewet har høj validitet. 4

6 Begrebsafklaring Vi vil igennem projektet løbende benytte begrebet differentiering, med hvilket der menes: differentiering, i pædagogik tilpasning af undervisningen til individuelle forudsætninger og behov hos eleverne. (Den store danske, ) Efter, at vi her har givet et overblik over opbygning af vores projekt, vil vi i næste afsnit påbegynde vores analyse af det udvalgte læremiddel. Differentieringsmuligheder i Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen I dette afsnit vil vi analysere Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen, med henblik på hvilke differentieringsmuligheder der er i bogsystemet. Vi vil benytte teoretikerne, Carol Ann Tomlinson og Elisabeth Arnbak & Dorte Klint Petersen til at belyse forståelserne af differentiering. Desuden har vi benyttet Thomas Illum Hansen og Keld Skovmands fortolkningsmodel til læremidler suppleret med analysemodellen fra læremiddeltjek.dk. Vi vil lægge ud med at se på materialets kontekst, i forhold til vores rolle ved brugen af læremidlet Den første læsning. Den rolle, vi som undervisere får, er hovedsageligt udøver, da vi som lærer har fokus på funktionalitet og læremidlets brugsværdi. Det er os, der skal benytte læremidlet og have fokus på, hvad der virker i undervisningen. Men som lærere må vi også have fokus på undervisningens kvalitet, og om læremidlet opfylder de gældende krav til undervisningen. Her får vi derfor også en rolle som vejleder, som sikrer, at læremidlet er tidssvarende i forhold til den nyeste viden og lovgivning. (Hansen & Skovmand, 2011, s. 100) Læremidlet Den første læsning er det, der er til rådighed til den første læseundervisning på mange skoler. Vi har selv prøvet at bruge det som praktikanter - flere gange. Og vi vil helt sikkert møde det igen, når vi er færdiguddannede og får job. Ser vi på karakteristikken af læremidlet, er vores første indtryk, at det er et røv-til-sæde-system, hvor der lægges op til, at eleverne først skal læse en tekst i læsebogen og derefter arbejde indivi- 5

7 duelt med arbejdsbogen. Opgaverne i arbejdsbogen er meget ensartede, og der er mange af de samme opgaveformuleringer og opgavetyper gennem hele bogen. Hele systemet bruges hovedsageligt til at lære at læse kun med lydrette ord. Læsebogen har altså fokus på afkodning af lydrette ord. Dermed ser det ud til, at der kun er progression i forhold til tekstmængden pr. side i læsebogen. Vores første tanker er, at systemet ikke umiddelbart er det mest spændende at tage fat på. Det er et system, hvor læsningens afkodningsdel er vægtet meget højt, mens alsidig litteraturundervisning er nedprioriteret ligesom differentiering er meget sparsom, og dermed er overladt til os som lærere. Nu vil vi gå videre til selve analysen af læremidlet, hvor vi vil starte med at se nærmere på materialets udtryk. Læremidlet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen består af en læsebog inddelt i kapitler, en arbejdsbog med opgaver til hvert kapitel og en lærervejledning. Forfatterne skriver i vejledningen at Materialet er udarbejdet som læsetræning i Læsebogen med tilhørende skriftlige øvelser i Arbejdsbogen, og denne vejledning indeholder en beskrivelse af arbejdet med læse- og staveindlæring. (Borstrøm & Petersen, 2000, s. 12) Dette giver os indtryk af et meget ensformigt materiale med en fast og stereotyp arbejdsgang der ikke vægter differentiering særlig højt. Tekstmængden i læsebogen er stor, og størstedelen af ordene er lydrette, altså er der overensstemmelse mellem bogstavform og -lyd, men der er nærmest ingen variation i teksternes sværhedsgrad. Jo længere man kommer i læsebogen, jo mere tekst er der pr. side, men det er ikke sværere ord eller sætningskonstruktioner, så sproget bliver på samme niveau gennem hele læsebogen. I forhold til arbejdsbogen, så kører den meget i samme spor hele vejen igennem. Slår man f.eks. op på s. 4 og s. 84 finder man opgaver, der er stort set ens, der er udskiftet lidt i forhold til mere tekst og færre illustrationer, men ellers er opgaverne bygget over samme struktur. Ifølge Tomlinson (2007, s. 22) skal der flere elementer til for at et lærebogssystem er godt, hun skriver, at det for det første må være lærerens klarhed af undervisningens centrale begreber, principper og færdigheder der sikrer, at de fagligt svage elever fokuserer på den centrale forståelse og de centrale færdigheder, så de ikke drukner i stoffet. Tilsvarende må læreren sikre, at de fagligt 6

8 stærke elever arbejder med mere komplekse problemer, så de ikke arbejder med det de allerede ved og kan. Dette gør at eleverne får den succes som de søger efter, de præsterer og opnår ting, som de ikke troede at de kunne nå. Udfordringen er så at eleverne kommer til at arbejde på forskellige måder i undervisningen, men dette betyder ikke noget for dem, da de forstår at de er forskellige, de ved godt at nogle for eksempel er gode til at læse og andre er gode til at sparke til en bold. Tomlinsons teori peger dermed i den modsatte retning af det som gøres i Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen, nemlig at differentiering er meget vigtig element i undervisningen. Arnbak & Petersen (2010, s. 34) har samme tanker, som Tomlinson, de skriver nemlig om, at der på begyndertrinnet er stor forskel på hvor langt eleverne er i deres udvikling af afkodningsfærdigheden. Nogle elever bliver hurtigt gode læsere, som læser flydende, mens andre stadig staver sig igennem teksterne. Dette har selvfølgelig betydning for, hvilke tekster eleverne har behov for at læse. Der bør i tekstvalg tages hensyn til, at de elever, som lægger mange ressourcer i afkodning ikke har så stort et overskud til at arbejde med forståelsen. Læremidlet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen er altså ikke bygget op på den måde, vore udvalgte teoretikere anbefaler. Læsebogen er opbygget af tekst med tilhørende billeder, som støtter op om tekstens indhold. Arbejdsbogens illustrationer er generelt fattige i forhold til læsebogens, de er uden farve og nogle af dem kan være forvirrende at se på. Den måde lærervejledning beskriver og guider til arbejdet med dette system, er meget ensartet og stereotyp hele vejen igennem. For hvert kapitel der skal læses i læsebogen, er der nogle opgaver, som skal løses individuelt i arbejdsbogen, og så er der noget fælles sprogligt arbejde i klassen. Det indbyder ikke til forskellige måder at lære på, og det er snævert i forhold til elevernes opfattelse med hensyn til forskellige kulturer og sociale baggrunde. Materialet giver en fælles oplevelse til eleverne i form af fortællingerne om Ida og Emil, og ifølge lærervejledningen giver læreren eleverne de strategier, de skal bruge ved f.eks. at gennemgå opdeling af ord og snakke om drilleord. Går vi videre til materialets indhold, finder vi, at hele læsebogen og arbejdsbogen handler om Ida og Emil, men for hvert kapitel er der et særskilt emne, f.eks. biograftur og teater, som eleverne 7

9 skal arbejde med. Alle emnerne er nogle, som de fleste elever har en forforståelse for, og altså ikke noget fuldstændig nyt for dem, dog må læreren sikrer sig, at eleverne forstår betydningen af de bærende ord og begreber i læseteksten. Der arbejdes med læsetræning og skriftlige øvelser gennem hele materialet. Læremidlet differentiere ikke i forhold til elevernes niveau, alle elever skal løse de samme opgaver på samme måde. Det vil således ikke udfordre alle eleverne, hvor de er, men kun ramme et udsnit, afhængig af elevernes faglige niveau. Her mener Tomlinson, at læreren ved at benytte sine vurderinger fra undervisningen, kan tilpasse undervisningselementer, som indhold, proces og produkt, til elevernes læringsprofiler. Med læringsprofil menes der, hvordan man lærer. Denne profil er blandt andet dannet ud fra elevernes køn, kultur, forskellige intelligenser og læringsstile. Elever lærer på forskellige måder, nogle har brug for at snakke om tingene, andre lærer bedst gennem en logisk tilgang og en tredje elev foretrækker en kreativ undervisning. Når man som lærer vælger at differentiere undervisningen, skal man kun tilpasse undervisningselementerne, når man enten ser et elevbehov eller hvis man er overbevist om at tilpasningen vil øge elevens indlæring. Derudover er det centrale i en differentieret undervisning at læreren viser respekt overfor alle eleverne og deres forskelle, ved ikke at behandle dem ens (Thomlinson, 2007, s ). I forhold til at se på materialets aktiviteter kan vi konstatere, at læsebogen er ens for alle, der er ikke nogen form for stilladsering til de svage læsere, og der er ingen ekstra udfordring til de stærke læsere. Der er enkelte åbne opgaver i arbejdsbogen, hvor eleverne kan uddybe deres besvarelse alt efter, hvor meget de er i stand til, mens resten er lukkede opgaver med kun ét rigtig svar. Desuden lægger lærervejledning op til, at opgaverne skal løses individuelt af eleverne. Derfor mener vi, det er nødvendigt at redidaktisere materialet Den første læsning, så aktiviteterne bliver differentierede. Dette er desuden vigtigt, da eleverne er forskellige og derfor har forskellige behov og forudsætninger, hvilket kræver, at aktiviteterne tilrettelægges så de imødekommer elevernes forskellige læringsmåder og udviklingstrin. Om dette skriver Tomlinson (2007, s ) bl.a., at selvom eleverne har den samme alder, så er det ikke ensbetydende med, at de kan det samme og har 8

10 de samme forudsætninger. I enhver klasse i dag har man elever med forskellige personlige interesser, kulturer, erfaringer og elever som spreder sig over hele spektret af læringsparathed. Så for at alle eleverne skal lære noget, er man som lærer nødt til at tilpasse undervisningen til de forskellige elevers behov og forudsætninger, altså skal man differentiere undervisningen. Rammesætningen i læremidlet Den første læsning skaber rum for få roller, eleverne skal lytte, læse og de skal løse opgaver. Der er altså ikke et særligt bredt spænd i udfordringerne for eleverne, og aktiviteterne skaber hurtigt en fast arbejdsrutine. Men i en klasse kan eleverne være på rigtig mange forskellige niveauer, og derfor er det vigtigt, at læreren tilrettelægger undervisningen ud fra, at eleverne er forskellige og lærer på forskellige måder, hvilket betyder, at man må inddrage forskellige undervisningsmetoder. Dette betyder, at læreren må udvælge specifikke arbejdsmetoder for hver enkelt elev, så alle eleverne lærer så meget som muligt, og får den forståelse og de færdigheder, som gør, at eleven kan komme videre til næste fase af læringsprocessen, forklarer Tomlinson (2007, s ). Vores vurdering af læremidlet med henblik på differentiering er, at det ikke er i overensstemmelse med virkeligheden i skolen. Materialet benytter en meget ensartet stil, hvor alle elever skal løse alle opgaver på samme måde, hvilket ikke er realistisk, da børn er forskellige, og lærer på forskellige måder. Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen, som det ser ud oprindeligt, har derfor ikke potentiale til at være et selvstændigt materiale til brug i en differentieret undervisning. Det kan dog benyttes som en del af en differentieret undervisning, eller det kan benyttes som et selvstændigt læremiddel, hvis man redidaktisere det, så det er tilpasset elevernes forskellige forudsætninger. I næste afsnit vil vi gå videre til vores anden del af analysearbejdet. Her vil vi se på læremidlet med læseteoretikeres briller. 9

11 Den første læsning set med læsefaglige briller I dette afsnit vil vi benytte teori omkring skriftsprogsudviklingen til at analysere lærervejledningen til Den først læsning - Læsebogen og arbejdsbogen. Vi har valgt, at bruge teoretikerne Elbro, Frost og Liberg i vores analyse. I lærervejledningen til Den første læsning, siger de, at de arbejder med tekster, hvor der er lagt stor vægt på teksternes sproglige udformning, og størstedelen af læsebogen er opbygget af lydrette ord, hvor bogstavlyd og bogstavform stemmer overens med hinanden. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 5) Desuden er størstedelen af ordene, som eleven enten skal læse eller skrive i arbejdsbogen, lydrette, hvilket forfatterne begrunder med at formålet med arbejdsbogen... er at få eleverne godt i gang med den alfabetiske stavning. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 14) Ifølge Elbro (2011, s. 123) er det lige netop sådan, at tekster til begynderlæsere skal bygges op. Han mener nemlig, at tekster, som skal bruges til undervisning i afkodning, gerne må have en stor del lydrette ord, da eleverne så hurtigere vil udvikle sig til selvstændige læsere, hvilket vil være godt for deres læselyst. Dette stemmer også overens med en dansk læsebogsundersøgelse fra 1999, som blandt andet Elbro stod bag. Konklusionen på undersøgelsen var, at man bedst kom i gang med at læse ved at arbejde med bogstav-lyd-forbindelsen, men at en effektiv læseindlæring også kræver, at man arbejder med mange lydrette ord i de første læsetekster (Frost, 2003, s ). Ifølge Frost (2003, s. 71) var et af de vigtige punkter i læsebogsundersøgelsen, at begynderlæseren gennem arbejdet med mange gentagne og lydrette ord, kan automatisere sin læsning, og det er altså dét der ifølge læsebogsundersøgelsen er det centrale for de første grundlæggende læsestrategier. Liberg har dog et anderledes syn på læseundervisning, idet hun mener, at der er fordele ved at tilbyde eleverne de to skriftsproglige indlæringsprocesser, læsning og skrivning, i samspil. Ved at gøre dette mener hun, at:...så får eleverne lov til at møde skriftsproget ud fra forskellige indfaldsvinkler som udvikler deres skriftsprog i de mest gunstige indlæringssituationer. Børnene kan så udnytte det som de har størst lyst eller interesse for som tilskyndelse til at gennemskue den alfabetiske kode... (Liberg & Björk, 1999, s. 111) 10

12 Sammenholder vi denne viden, finder vi altså, at det ifølge Liberg ikke er den bedste metode at starte med læsningen alene, når man arbejder med skriftsprogsindlæring, hvorimod Elbros teori lægger op til, at det er godt at starte med læsning først. Frost skriver om dette emne, at... når børn hjemme eller i børnehaven får mulighed for og inspiration til at eksperimentere med skrivning på deres egne betingelser, vil der udvikles et grundlag for at lære at læse, som gør at mange børn læser før de kommer i skole (Frost, 2011, s. 45). Frost mener altså, ligesom Liberg, at det er fremmende for den tidlige skriftsprogsindlæring at tænke skrivning sammen med læsning. Han fortsætter endvidere med at forklare, hvordan børn i klasse derfor lettere mødes, hvor de er, hvis undervisningen tilrettelægges sådan, at den er tilpasset eleverne, i stedet for at eleverne skal tilpasse sig en færdig metodik. (Frost, 2011, s ) Det forklares endvidere i lærervejledningen til Den første læsning, at den bygger begynderundervisning på en lydlig baseret elementmetode, hvilket betyder, at eleverne får mulighed for at lydere sig gennem ord i læsebogens tekster. Lærervejledning lægger altså op til, at eleverne lærer en afkodningsstrategi i form af lydering, som de kan benytte, når de møder nye ord. Det beskrives direkte, at... Når eleverne erkender forbindelsen mellem bogstav og lyd, er fundamentet for en selvstændig læse- og staveudvikling lagt. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 5) Dette støtter Elbros teori op om, han mener nemlig, at det er... en klar fordel, hvis eleven i løbet af den første undervisning lærer nogle standardforbindelser mellem bogstav og lyd, som kan bruges i den videre læsning på egen hånd (Elbro, 2011, s. 122) I lærervejledningen gøres dog opmærksom på, at nyere forskning viser, at begynderundervisningen i læsning ikke er tilstrækkelig, hvis den udelukkende bygger på et lydligt grundlag. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 5) Dette udsagn uddybes dog ikke yderligere, så vi efterlades med spørgsmålet om, hvilken nyere forskning der refereres til, og hvad denne forskning viser i forhold til læseundervisning? Og vi får heller ingen anvisninger på eller forslag til, hvad det betyder i praksis. Det beskrives desuden i lærervejledningen at formålet med læsebogen er at gøre eleverne sikre i deres viden om sammenhængen mellem bogstav og lyd, og at eleverne skal vide, at de kan benytte lyderingsstrategien ikke bare ved enkelte ord, men også ved heltekst. Dette, skriver de, vil give 11

13 eleverne tillid til, at de kan læse ukendte ord i en tekst ved at lydere sig gennem dem. (Borstrøm & Petersen, 2006, s.5-6) Her tilslutter Elbro sig. Han skriver nemlig at Så længe eleverne ikke er sikre i udnyttelsen af lydprincippet for de enkelte bogstaver, bliver deres afkodning tilsvarende usikker. Og det gælder både for læsning af nye ord og for genkendelse af ord... Og elevens selvstændige læsning kommer ikke i gang for alvor, før eleven behersker skriftens lydprincip. (Elbro, 2011, s. 127) Ifølge Elbros teori om læseundervisning, er det altså det helt rigtige systemet gør, når det arbejder med at lære eleverne lyderingstrategien. Liberg mener også, at eleverne skal arbejde med lyderingsstrategi, men hun mener, at dette også kan gøres igennem skrivningen bl.a. i form af opdagerstavning. Hun skriver om dette, at Princippet er at de skal opmuntres til at bruge en meget aktiv og konkret opdagerstavning hvor netop forholdet mellem lyd og bogstav udforskes og analyseres. (Liberg & Björk, 1999, s. 113). Frost beskriver også, at barnets første opgave i forhold til læseudviklingen er at finde sammenhængen mellem bogstav og lyd. (Frost, 2011, s. 104) Der argumenteres videre i lærervejledningen til Den første læsning for, at den første læseundervisning bør bygge på en lydligt baseret elementmetode, da afkodningen i første omgang kræver, at læseren udnytter sammenhængen mellem bogstav og lyd. Desuden argumenteres der også for, at afkodningstræningen skal være i centrum, da det er manglende afkodningsfærdighed, der vil begrænse eleverne i deres læsefærdighed. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 8) Elbro (2011, s. 123) skriver om afkodning og forståelse, at afkodningen er det nye for eleverne, og at de derfor ikke har så stort overskud til at koncentrere sig om indholdet, men samtidig har eleverne allerede en avanceret sprogforståelse inden de kommer i skole. Han mener derfor, at den første læseundervisning bør bygge på begge dele, men ikke nødvendigvis med udgangspunkt i den samme tekst. Deraf kan man sammendrage, at det ud fra Elbros tanker er fint med et system, som arbejder med afkodning i fokus, men at man samtidig bør arbejde med forståelsen, som bygges på tekstanalyse, forskellige genre og teksttyper, sideløbende. I lærervejledningen står, at læsning består af afkodning gange forståelse, hvilket betyder, at der ikke er tale om læsning, hvis man ikke forstår det, man har afkodet. Men samtidig påpeges, at af- 12

14 kodningen er den væsentligste faktor for målingen af læseniveauet i en 1. klasse, fordi de fleste af eleverne på dette klassetrin godt kan forstå alderssvarende tekster. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 8) Det undrer os dog, hvordan de kan være sikre på det? I lærervejledningen står, at begynderlæsning skal give plads til både afkodning og forståelse, men det understreges flere gange, at man ikke kan gennemføre god læseundervisning, hvis man arbejder med forståelse uden afkodning, da dette vil give usikre læsere. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 7-8) De giver ikke lige så klart udtryk for, at man ikke må undervise i afkodning uden forståelse. Selvom Elbro (2011) er meget optaget af afkodning, så beskriver han dog også hvordan Den samlede læsefærdighed er et produkt af de to komponenter, afkodning og sprogforståelse, idet ingen af dem kan undværes i almindelig forståelsesorienteret læsning. (Elbro, 2011, s. 30) Han skriver endvidere, at sprogforståelsen er vigtig, da læsning uden sprogforståelse vil være det samme, som at få læst højt på et sprog man ikke forstår. (Elbro, 2011, s. 30) Her er Frost enig med Elbro, da han mener, at læsning er et samspil mellem afkodning og forståelse (Frost, 2003, s. 30). Dermed mener han altså, at det er vigtigt for læsetilegnelsen, at man arbejder bevidst med indholdsforståelsen. (Frost, 2003, s. 116) Så ifølge vores teoretikere, burde lærervejledningen til Den første læsning også lægge vægt på, at afkodning og sprogforståelse er to lige vigtige komponenter for læsefærdigheden. Det beskrives videre i lærervejledningen til Den første læsning, at man lærer at læse ved at læse, og at man også lærer at stave ved at læse. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 11) Men ser vi på, hvad vores udvalgte teoretikere siger, så føres vi i en anden retning. Hos Elbro finder vi (2011, s. 126) en konstatering om at Stavningen af ord leder barnet direkte til skriftens lydprincip. Og han skriver videre om, at det er en god ide at få barnet til at lytte sig frem til, hvordan et ord skal staves, så stavning medvirker altså til, at barnet lærer om skriftens lydprincip, og det er dette lydprincip, som eleven skal benytte ved læsning. Liberg går mere i dybden med dette felt, hun skriver nemlig i forhold til skriftsprogstilegnelsen hos børn, at Som indlæringsproces betragtet er det lettere at lære lyderingsteknikken ved at udlydere ordene end ved at sammenlydere dem, som det kræves ved 13

15 læsning. (Liberg & Björk, 1999, s. 117) Liberg fastslår altså, at det er en rigtig god idé at arbejde med skrivningen sideløbende med læsningen. I materialets lærervejledning skrives endvidere Formålet er, at eleverne får konsolideret deres viden om forbindelsen mellem bogstav og lyd, og at de bliver sikre i at anvende en lydligt baseret strategi i læsning såvel som i det skriftlige arbejde. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 12) og desuden skriver de:...vi ønsker at understrege, at man kun lærer at læse ved at læse... (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 12) Ud af disse citater får vi det indtryk, at læsning kommer før skrivning, eller i hvert fald, at læsning vægtes højest i arbejdet med skriftsprogsindlæringen. Som vi før har beskrevet, er det dog ikke sådan alle vores teoretikere ser på sagen. Liberg konstaterer, at læsning og skrivning har samme status, og de to kompetencer støtter hinandens udvikling (Liberg, 2009, s. 143). Altså er det i hvert fald klart ifølge Liberg, at læse- og skriveundervisning bør foregå i et samspil. I forhold til elevernes skriftsproglige udvikling er det overordnede formål med læsebogen og arbejdsbogen, ifølge lærervejledningen, at eleverne skal knække den alfabetiske kode og begynde at læse og skrive lydret. (Borstrøm & Petersen, 2006, s. 15) Sammenfatning af analysedelene Vi vil i dette afsnit kort sammenfatte, hvad vi er nået frem til i de to foregående afsnit, hvor vi har analyseret Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen i forhold til differentiering og den første læse- og skriveindlæring. I forhold til differentieringsperspektivet i Den første læsning kom vi frem til, at det er et materiale, som har en meget ensartet stil, hvor der ikke tages højde for elevernes forskellige læringspotentialer, da alle eleverne skal læse og løse de samme tekster og opgaver på samme måde. I forhold til læsning arbejder materialet næsten udelukkende med lydrette ord og deres syn på læseindlæring er, at eleverne lærer at læse ved at læse. Helt kortfattet har vi altså her et materiale, som vil lære eleverne at læse ved at arbejde ensformigt med sammenlydering af lydrette ord. 14

16 Efter at vi nu har foretaget en grundig analyse af lærebogssystemet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen, er vi nået frem til, at dette materiale ikke kan stå alene. Denne påstand vil vi underbygge i følgende afsnit, hvor vi vil argumentere for, at materialet har brug for en redidaktisering. Overvejelser og argumentationer for redidaktisering Vores argumenter for en redidaktisering af læremidlet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen er bygget op af flere dele, da vi mener, at der er mange elementer, som spiller ind, hvis et læremiddel skal kunne benyttes i en differentieret undervisning. Vi mener, der er 4 elementer, som spiller en væsentlig rolle, når der skal argumenteres for redidaktisering, nemlig folkeskoleloven, den nye skolereform, de nye forenklede fælles mål og forskningsresultaterne inden for både differentiering og skriftsprogstilegnelse. Forskningsresultaterne fører os videre til at se på, hvordan eleverne lærer at læse og skrive. Derudover vil vi i argumenter inddrage et lærerinterview samt vores egne observationer fra danskundervisning i 1.klasse i praktikforløbet på 4.årgang, hvor vi selv benyttede læremidlet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen. Vi vil starte med at se på folkeskoleloven, den nye skolereform og de nye forenklede fælles mål. Folkeskoleloven, reform og fælles mål (Retningslinjer for folkeskolen) Vi vil lægge ud med at se på hvad folkeskoleloven siger om differentiering. Vi vil her tage fat i 18 fra kapitel 2, der omhandler folkeskolens struktur og indhold. 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever... 15

17 Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. 29 a, og elever (Undervisningsministeriet, 2014) I paragraf 18 i fra folkeskoleloven bliver det slået fast, at det er lovpligtigt at differentiere undervisningen i en sådan grad, at alle elever bliver udfordret på deres niveau. Dette kan vi se i Stk. 1, hvor der står, at læreren skal tilrettelægge undervisningen ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger, hvilket uddybes i Stk. 4, hvor der står, at læreren i samarbejde med eleven skal fastsætte mål, stofvalg osv. så det er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger. Desuden ses det i Stk.2, at det er et krav, at undervisningen skal udfordre alle elever. Det betyder, at også læseundervisningen skal differentieres, så der tages højde for alle elever. Vi har i vores analysedel fundet ud af, at Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen ikke lægger op til en differentieret undervisning, og dermed kan vi sammenfatte, at hvis man som lærer slavisk følger dette systemet, så lever undervisningen ikke op til folkeskolelovens 18. Derfor ser vi en god grund til at redidaktisere læremidlet. Hvis vi videre ser på den nye folkeskole 2014, som opstod med reformen, så har vi tre overordnede mål, som skal være med til at... gøre en god folkeskole bedre (Undervisningsministeriet [UVM], u.å.a) Reformens tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (UVM, u.å.a) Hvis alle elever skal have mulighed for at udnytte deres fulde læringspotentiale, så kan det kun betyde, at man som lærer er nødt til at bruge differentiering i sin undervisning. Det er i dag almen 16

18 viden, at eleverne kommer i skole med forskellige forudsætninger for læring, og det er derfor nødvendigt at læreren differentierer sin undervisning, så alle elever mødes, hvor de er. Selve reformen kræver altså helt overordnet differentieret undervisning. I forbindelse med reformen er der kommet nye forenklede fælles mål, og her er der retningslinjer for, hvad der kræves i læseundervisning i dag. De nye fælles mål, har en anderledes inddeling, end de tidligere faghæfter. Målene er nu inddelt i kategorier, og med vejledninger til, hvilke læringsmål der skal stille op for eleverne. Her finder vi f.eks. et læringsmål, som lyder: Eleven kan læse længere lydrette og ikke-lydrette ord med god præcision. (Undervisningsministeriet [UVM], u.å.b) Det er blandt andet dette læringsmål, der fortæller os, at kravene til, hvad eleverne skal lære, og hvor dygtige de skal blive, er blevet højere, end de før har været. Spørgsmålet er, om læremidlet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen kan leve op til blandt andet dette mål. Hvis vi ser på læsebogen, mener vi, at det er problematisk, da den hovedsageligt er bygget op af lydrette ord, og dermed ikke giver eleverne mulighed for at træne i at læse ikke-lydrette ord, som læringsmålet foreskriver. Da målene for eleverne er blevet højere, og alle skal blive så dygtige, de kan, er differentiering også blevet nødvendigt, og ydermere mener vi, at en redidaktisering af Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen er velbegrundet, da lærebogssystemet skal bidrage til, at undervisningen i skolen lever op til, at eleverne opnår de mål, som er givet i de nye forenklede fælles mål. Efter at vi nu har været omkring reformen og fælles mål, vil vi nu se på, hvad forskningen viser inden for differentiering og læseundervisning i indskolingen. Mål og evaluering som vejen til differentieret undervisning Vi har i ovenstående set på begrundelser for redidaktisering ud fra reformen og fælles mål, og vi vil nu gå videre med at se på, hvad forskningen viser i forhold til differentiering, og hvordan vi kan benytte denne viden til at begrunde en redidaktisering af Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen. 17

19 I EVA-rapporten fra 2011 opstilles fem kriterier for undervisningsdifferentiering: De fem kriterier peger på, at en differentieret undervisning: Forholder sig proaktivt til en heterogen elevgruppe Er centreret omkring elevens læring Er funderet i analyse og vurdering Indebærer forskelligartede og varierende tilgange til læring Kræver en helhedsorienteret tilgang til læring (Danmarks Evalueringsinstitut [EVA], 2011, s. 19) Kriterierne i rapporten beskriver bl.a., at læreren planlægger sin undervisning, ved at differentiere gennem individuelle læringsmål, og det handler om, at eleven aktivt involveres i sine læringsmål, og derfor ved hvad der arbejdes hen imod. Desuden påpeges det, at sammenhængen mellem undervisningen og det, eleverne skal lære, bliver tydelig og gennemskuelig, og at læreren tilbyder forskellige tilgange til det faglige emne. Det handler endvidere om, at differentiering bliver noget grundlæggende og gennemgående i klasserummet. (EVA, 2011, s ) De beskriver desuden, at Uden målfastsættelse og systematisk opfølgning på, om eleverne får et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, er det ikke muligt at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og potentiale, og dermed er det heller ikke muligt at differentiere undervisningen. (EVA, 2011, s. 28) Dermed slås det altså fast, at det er nødvendigt at sætte mål, og dernæst at evaluere på disse mål, for at få viden om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, så den enkelte elevs læringspotentiale udnyttes bedst muligt. Rapporten fremstiller ydermere en indsatsteori, som vist i følgende model: Figur 1 (EVA, 2011, s. 31) 18

20 Modellen viser en indsats, i form af lærerens styrkede evalueringsfaglighed, og dernæst følger tre trin, som alle omhandler lærerens behandling af arbejdet med målene. Dette fører frem til, at undervisningen bliver differentieret, hvilket medfører, at eleverne på længere sigt får mere ud af undervisningen. (EVA, 2011, s. 31) Rapporten viser altså, at hvis arbejdet med mål og evaluering styrkes, styrkes undervisningsdifferentiering også, og dermed kan eleverne udnytte deres fulde læringspotentiale og derved lære mere. Rapportens undersøgelser viser endvidere, at lærerne har svært ved at differentiere klassebaseret undervisning (EVA, 2011, s. 63). I forhold til vores projekt med at redidaktisere Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen, vil et sådant materiale oftest benyttes i en klassebaseret undervisning, og netop derfor er der grund til at redidaktisere læremidlet, så det bliver klart for læreren, hvordan det kan benyttes i en differentieret undervisning. I rapporten oplyses det konkret omkring materialer i forhold til differentiering at: Lærerne på en af caseskolerne fortæller, at det er nødvendigt at være på forkant med, hvilke materialer der skal anvendes, hvilket ses som en udfordring i forhold til den fleksibilitet, det kræver at imødekomme eleverne på det rigtige niveau (EVA, 2011, s. 66). De beskriver desuden, at der må stilles krav til de materialer, som skal benyttes i en differentieret undervisning (EVA, 2011, s. 66). Derfor har vi her fundet endnu et godt argument for at redidaktisere materialet, da vi i vores analyse fandt ud af, at Den første læsning ikke var fleksibelt nok til at møde eleverne på deres forskellige niveauer. Hvis et indkøbt læremiddel, som jo netop er grundigt gennemtænkt, også indeholder overvejelser over differentieringsaspektet, så kan lærerens ressourcer benyttes til andet end at redidaktisere og selv opfinde materiale, hvilket jo er yderst tidskrævende. (EVA, 2011, s. 66) Den viden vi har fået fra EVA-rapporten og dens undersøgelser, kan vi bruge til henholdsvis at begrunde vigtigheden af differentiering, i forhold til Den første læsning, og til at erkende, at vi i en redidaktisering må gøre mål og evaluering tydelig, da dette er med til, at vi som lærere kan gennemføre en differentieret undervisning. 19

21 Vi har nu set på, hvad forskningsrapporten siger om den differentierede undervisning, og vil nu se på, hvad forskningsrapporten om læsning i de nordiske fra EVA siger om skriftsprogstilegnelsen, altså om hvordan eleverne lærer at læse og skrive. Læsning og skrivning i indskolingen I EVA-rapporten om læsning i de nordiske lande (Danmarks Evalueringsinstitut [EVA], 2006, s. 41) påvises det, at udbyttet af udviklingsprojekter bliver større, hvis lærerne samarbejder med eksperter, som f.eks en forsker i begynderlæsning, når nye metoder skal udvikles. På baggrund af dette kan vi konkludere, at det er vigtigt, at skolerne og lærerne prioriterer, at anvende den viden, forskningen kommer frem til, og derfor vil vi nu se på, hvad forskningsresultaterne inden for læsning og skrivning i indskolingen viser. Når eleverne skal lære at læse, er det utrolig vigtigt, at man som lærer introducerer læseundervisningen på en motiverende og støttende måde, da det at læse er en stor udfordring for mange elever. Motivationen spiller en afgørende rolle for alle elever, men specielt for de elever, som har svært ved at lære at læse, spiller det en ekstra stor rolle. Motivation spiller altså en afgørende rolle for elevens indlæring. (EVA, 2006, s. 48) Ifølge den internationale undersøgelse af børns læsefærdigheder, IEA-undersøgelsen (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement) fra 1994, påvises det, at det har en stor betydning for elevernes læsefærdigheder og motivation, hvilke tekster de læser. Altså læser eleverne bedst, hvis de læser en tekst, som de kan identificere sig med. (EVA, 2006, s. 53) Det betyder, at der stilles høje krav til det læremiddel eller bogsystem, man benytter i undervisningen, da det skal være spændende og motiverende for alle eleverne at læse. Dermed er der god grund til at lave en redidaktisering af Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen, så det bliver mere motiverende at arbejde med for alle eleverne. Ud over at arbejde motiverende med læsning, er det ifølge EVA 2006 (s. 54) også vigtigt, at læreren i undervisningen har fokus på elevernes bearbejdning af det, de har læst og den tid, eleverne bruger på læsetræning. 20

22 Traditionelt set har det inden for sprogforskningen været opfattelsen, at læsning var en forudsætning for at kunne skrive, men i dag er der flere forskere, heriblandt Liberg, som er blevet opmærksomme på samspillet mellem læsning og skrivning, og at skrivning faktisk kan gå forud for læsning. (EVA, 2006, s.55) Flere forskere peger altså nu på, at det kan være nemmere for eleverne at bevæge sig fra skrivning til læsning end omvendt. Skrivevejen starter med at eleverne analyserer lydene som de derefter omdanner til bogstaver. Fordelen ved at benytte denne metode er, at eleverne lærer i deres eget tempo, da de ikke behøver at kunne voksenstavning, for at benytte skriftsproget, men derimod kan børnestave på deres individuelle niveau. Altså kan det være nemmere for eleverne at lære ved at bevæge sig fra lyd til bogstav, end at skulle starte med at lære at omdanne bogstav til lyd, som de gør, hvis man benytter læsevejen. (EVA, 2006, s ) Disse forskere understreger også vigtigheden i, at man ikke kun har fokus på enten læsning eller skrivning, men derimod sørger for, at det er to parallelle processer i undervisningen.(eva, 2006, s. 56) Dermed stilles der i dag krav til, at læseundervisningen fokuserer på både læsning og skrivning, hvilket også stiller krav til det læremiddel, som man benytter. På baggrund af analysedelen af Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen kan vi altså nu konkludere, at dette læremiddel i sin nuværende form, ikke er tilstrækkeligt i forhold til at arbejde med læsning og skrivning som to parallelle processer. Hvad viser vores empiri? I dette afsnit vil vi se på, hvordan vores indsamlede empiri kan være med til at begrunde en redidaktisering af lærebogssystemet Den første læsning - Læsebogen og arbejdsbogen. Vi vil inddrage udsnit af vores interview, og desuden vil vi benytte vores observation af undervisningen, til at belyse, hvordan systemet fungerer i praksis. Da vi selv fik til opgave at benytte læremidlet i vores praktikundervisning, havde vi svært ved at se, hvordan vi skulle benytte det i en undervisning, som kunne udfordre alle elever. Under vores arbejde med Den første læsning, observerede vi følgende: 21

23 Gengivelse fra observation: Efter at have arbejdet med siderne i læsebogen, får eleverne at vide, at de skal slå op på den tilhørende side i arbejdsbogen. Læreren gennemgår kort, hvad opgaverne går ud på, og dernæst sættes eleverne i gang. Arbejdet med siden går hurtigt i gang for de elever, som er de dygtige læsere og skrivere, men størstedelen af eleverne, rækker hånden op med det samme for at bede om hjælp, og læreren får travlt med at komme rundt til eleverne. Da timen er slut, er der ikke mange elever der har nået at løse opgaverne i arbejdsbogen. Observationen beskriver, hvordan det generelt foregik i klassen, når vi tog arbejdsbogen frem, det var altså ofte, at der ikke var ret mange der fik noget ud af at arbejde med opgaverne i arbejdsbogen, fordi de ikke kunne løse dem uden lærerens hjælp. Ud fra vores interview med en lærer, som har benyttet systemet i 5 år, fik vi følgende udsagn: Uddrag fra lærerinterview: Den interviewede lærer fortæller, at hun arbejder med opgavebogen enten fælles på klassen eller opdelt i to grupper. Når hun opdeler eleverne i to grupper, beholder hun den svageste gruppe i klassen, som hun hjælper og støtter, imens at den dygtige gruppe må klare sig selv. En erfaren lærer, der har arbejdet med systemet igennem flere år, kan altså heller ikke se noget differentieringspotentiale i materialet, og hun ser sig nødsaget til enten at løse opgaverne igennem en lærerstyret undervisning eller ved at benytte elevdifferentiering i stedet for at differentiere undervisningen. Endvidere fortæller vores kilde følgende: Uddrag fra lærerinterview om arbejdsbogen:...jeg synes primært, at den er svær at arbejde med, fordi, jeg i klasse har øvet børnene i at skrive børnestavning.. og arbejdsbogen, den er baseret på faktisk.. at man skriver korrekt på voksenstavning.. så man kan sige at alle opgaverne.. dem gør jeg lidt løsere.. alle skrive- 22

24 opgaverne, siger jeg, at her må I gerne skrive med børnestavning Altså mener hun, at det blandt andet er selve formen på opgaverne i arbejdsbogen, der gør det vanskeligt for eleverne at arbejde selvstændigt med opgaverne på deres eget niveau. Dette kan skyldes, at arbejdsbogen lægger op til at eleverne skal skrive korrekt, da de f.eks. skal løse kryds og tværs, hvilket er et problem, da man ikke kan være sikker på at alle eleverne er i stand til at løse denne slags opgaver med korrekt stavning i 1.klasse. Desuden viser følgende sig: Uddrag fra lærerinterview: Den interviewede lærer mener, at læsebogen hurtigt bliver for nem til både de dygtige og mellem eleverne, men at det passer fint til de svageste elever. I praksis er der altså et problem med sammenhængen mellem læsebogen og arbejdsbogen. Hvor arbejdsbogen har svært ved at nå alle elever, pga. en høj sværhedsgrad, tyder det på, at det forholder sig omvendt med læsebogen, som altså har en lav sværhedsgrad, hvilket skyldes, at læsebogen næsten udelukkende arbejder med lydrette ord, som vi påpegede i vores analyse. Det er altså svært at se en sammenhæng mellem, at man i den ene del af systemet arbejder med lydrette ord, mens man i den anden del arbejder med, at eleverne skal stave ord korrekt, som ikke nødvendigvis er lydrette. I vores interview når vi også rundt om differentieringsaspektet, til hvilket læreren udtrykker: Uddrag fra lærerinterview: Den interviewede lærer fortæller, at hun har rigtig svært ved at differentiere Den første læsning - Læsebogen og arbejdsbogen. Det eneste hun mener, at hun kan gøre, er at differentiere på tiden og arbejdsmængden, så nogle elever skal løse hele siden og andre kun det halve af siden på den afsatte tid. Denne lærer underbygger kendsgerningen om, at det er vanskeligt, at gennemføre en differentieret undervisning med bogsystemet Den første læsning. 23

25 Dermed når vi frem til, at hvis man som underviser vil benytte læremidlet, og man samtidig skal differentiere undervisningen, for, at den lever op til de krav, der stilles ifølge folkeskoleloven, reformen og fælles mål, er man altså nødt til at lave en redidaktisering. Læreren i vores interview har også foretaget et valg i forhold til systemet. Uddrag fra lærerinterview: Den interviewede lærer fortæller, at hun vil fortsætte med at bruge systemet, men kun som rugbrødstræning, til de svage elever, da der er en masse god lydret træning. Derefter fortæller hun, at hun har fået lov til at bestille et nyt bogsystem til indskolingen, hvilket hun vil bruge, da det fungerer bedre til en større gruppe elever. Hvis læremidlet Den første læsning skal kunne leve op til de gældende krav i undervisningen og ikke blive valgt fra til fordel for andre lærebogssystemer, er det altså nødvendig at redidaktisere. Inden vi går videre til næste del i vores projekt, vil vi kort sammenfatte vores elementer i begrundelsen for en redidaktisering. Sammenfatning af begrundelse Vi vil her kort sammenfatte, hvorfor en redidaktisering af læremidlet Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen er velbegrundet. I forhold til de gældende love og krav til folkeskolen fandt vi ud af, at det er påkrævet af læreren og af skolen generelt at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger, hvilket betyder, at differentiering er et uundgåeligt element i undervisningen. Da kravene til elevernes faglige niveau højnes, med nye forenklede fælles mål, er læremidlet Den første læsning ikke optimalt at benytte i en klassesammenhæng, som det fremstår nu. Forskningen har vist os, at især mål og evaluering er en vej til differentieret undervisning, så derfor giver det god begrundelse for at redidaktisere læremidlet, da disse elementer ikke umiddelbart optræder i Den første læsning - læsebogen og arbejdsbogen. 24

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Læsepolitik for Ullerødskolen

Læsepolitik for Ullerødskolen Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læsepolitik

Læsepolitik Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder

Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Generelt om klasse(indskoling)

Generelt om klasse(indskoling) Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

100 antal 80 60 % 40 20 0 mænd kvinder i alt * en respondent har ikke opgivet køn Antal elever fordelt på antal klasser 30 25 antal elever 20 15 10 5 0 0 1 4 8 5 5 5 12 17 7 6 3 3 3 1 1 1 antal klasser

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

GUIDED READING teori og praksis. Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Efterår 2018

GUIDED READING teori og praksis. Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Efterår 2018 GUIDED READING teori og praksis Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen Efterår 2018 RUDERSDAL KOMMUNE HVOR ER DET HENNE VELKOMMEN (OMBORD) TIL GUIDED READING VERSION 1 J J J Find jeres

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Den største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets Albert Einstein

Den største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets Albert Einstein Den største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets Albert Einstein Formål Nogle gange finder magien og mysteriet sted i en anden verden, og nogle gange er de magiske elementer en del af en verden,

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Forældre information om Børnestavning

Forældre information om Børnestavning Forældre information om Børnestavning Målet med at indføre børnestavning: at give alle børn stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt. at børnene hurtigere bliver dygtige forfattere

Læs mere

Skolens samlede evaluering

Skolens samlede evaluering Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere