Audit som metode. Kvalitetsnøglepersoner Region Syd December Audit som metode. Efter dette forløb:
|
|
- Patrick Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Audit som metode Kursus for kvalitetsnøglepersoner Region Syddanmark Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Audit som metode Peter Barner-Rasmussen Chefkonsulent Speciallæge i samfundsmedicin - administrativ medicin Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Tlf.: Mail: apbr@ringamt.dk Formål Efter dette forløb: Oplever deltagerne sig rustet til at planlægge og gennemføre journalaudit som led i akkrediteringsprocessen i eget hospital
2 Struktur Introduktion: Hvad er Audit for en fisk? Øvelse i implicit audit: Grupper à ca. 6 Opsamling Frokost 4 Struktur Introduktion: Audit med eksplicitte standarder Øvelse i kriteriebaseret audit: Grupper à ca 3: Opsamling Mødekultur Introduktion til hjemmeopgave Afslutning og evaluering 5 Audit Klinisk revision - Definition Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og /eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold
3 Audit Klinisk revision - Definition - en struktureret form for faglig refleksion, baseret på den dokumenterede faktiske kliniske virksomhed Den mest grundliggende kvalitetsmetode 7 Audit Kerneelementer Valg og definition af afgrænset klinisk problemstilling Fastsættelse af kvalitetsmål (standarder) Act Kvalitetsvurdering Feedback og implementering af forbedring Plan Study Do 8 Audit Hvor kommer ideerne fra? Florence Nightingale midt 1800-tal Semmelweis midt 1800-tal Groves UK 1908 Codman US 1910 Flexner US Lembke US osv
4 Audit Historien i dansk sundhedsvæsen Audit Projekt Odense - slut 1980 er og frem Karen Vitting Andersen Disputats om perinatal audit Jan Mainz PhD: problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet 10 Audit Historien i DK Det har altid været med os: Små observationsstudier af afdelingens proces og produktion, som de fleste yngre læger og mange sygeplejersker på efter- og videreuddannelse har måttet igennem, er en form for audit Hvornår er audit velegnet Et velegnet område: Udgør et mere eller mindre erkendt problem - eller man har brug for svar på spørgsmålet, i hvilket omfang det udgør et problem Er dokumenteret - eller burde være det
5 Hvornår er audit velegnet Er klinisk betydningsfuldt - det er ikke lige meget, om det er udført og dokumenteret eller ej Forekommer med en vis hyppighed - hvis man skal se mange journaler igennem, før man finder et tilfælde, skal man overveje andre metoder 13 Forskellige typer af audit Implicit audit - Case note review på grundlag af fælles kollegial og faglig forståelse af god klinisk praksis, hvor der ikke nødvendigvis på forhånd findes klart definerede standarder Eksplicit audit - Kriteriebaseret (standardbaseret) audit på grundlag af på forhånd formulerede standarder 14 Forskellige typer af audit Kvantitativ audit baseres på kvantitative data vedrørende specifikke indikatorer i relation til den problemstilling, der vurderes. Data leveres i reglen fra registre (PAS, LPR, DPSD, kliniske kvalitetsdatabaser o.l.) og udgør i princippet totaltællinger. Kvalitativ audit, retrospektiv casebaseret analyse af det udførte kliniske arbejde på grundlag af eksplicitte eller implicitte kriterier og standarder. Data leveres i form af stikprøver af journalmateriale e.l
6 Forskellige typer af audit Intern audit Foretages af sagkyndige inden for den institution, der vurderes Ekstern audit Foretages af sagkyndige uden for den institution, der vurderes Hvad mon er hyppigst? Fordele og ulemper ved begge? Hvad hedder det i akkrediterings-sammenhæng? 16 Hvordan gør man (Akademisk niveau) Nedsætter gruppe ikke for stor, ikke for lille: dem, der skal være der, og ikke flere. Udpeger formand - skal være en dygtig procesfacilitator - og sekretær - gruppens egentlige arbejdsbi. Udarbejder kriterier - eller lader være Hvordan gør man (Akademisk niveau) Udvælger cases - serielt uden skævhed. Kopierer alt materiale til alle medlemmer. Anonymisering: Hvor meget er nødvendigt?
7 Hvordan gør man (Akademisk niveau) Gennemfører audit - strenge krav til gruppeproces. Sammenskriver eller indtaster resultater i TAK. Beslutter videre anvendelse. Herunder: Skal vi gentage denne audit? Hvis ja, hvornår og hvordan? 19 Hvordan gør man i praksis Gruppeproces: Konsensus: Alle høres, ingen tvinges. Hvad stiller man op med jamen erne? Der gives kun OK og ikke-ok. Hvis man ikke kan blive enige, må de modstående synspunkter beskrives nøje og formuleres som spørgsmål til datadefinitionen Audit hvordan gør man i praksis Kan én person auditere alene?? Hvad taler for og imod? Hvis ja forudsætninger?
8 Hvad kan det føre til Er patientforløbene Forbedret dokumenteret, så vi kan evt. tværfaglig bedømme kvaliteten af dokumentation dem? Véd vi nøjagtig, hvad vi skal i de pågældende Klinisk retningslinje situationer? Véd vi, hvad patienterne mener om det, vi gør? Brugerundersøgelse 22 Hvad kan det føre til Viser audit, at der er nogle få målepunkter, som især siger noget om kvaliteten af vores arbejde? Udvikling og måling / monitorering af indikatorer Véd vi, hvad hinanden gør hvornår og hvorfor? Patientforløbsanalyse Osv Øvelse implicit audit Og nu til øvelse i implicit audit: Ung kvinde indlagt med akut abdomen: Vurdér: De sundhedsfaglige kerneydelser fik patienten, hvad hun kom efter? Kommunikation fik hun dét at vide, som hun havde brug for, når hun havde brug for det, og på en ordentlig måde, så hun kunne bruge det til noget? Koordination var de rette ting undersøgelser, behandlinger osv til stede uden unødvendige ventetider? Kontinuitet var der en rød tråd i patientens sygehusforløb mødte hun personer, der kendte hende og hendes sygdomsforløb? Samlet hvordan var det samlede forløb alt i alt?
9 Øvelse implicit audit Grupper à ca. 6 Udvælg formand og sekretær 30 min. Derefter opsamling. Værsgo 25 Øvelse implicit audit Opsamling: Hvordan var det? Hvad var nemt? Hvad var svært? 26 Øvelse implicit audit Opsamling: Key learning points
10 Og så er der frokost Velkommen tilbage
11 Forslag til yderligere læsning Blomhøj G, Mainz J. Audit en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Klaringsrapport nr. 9, Ugeskr Læger, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Link: GERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/KLINISKE_VAER KTOEJER/KLARINGSRAPPORTER/audit.pdf 31 Forslag til yderligere læsning - ud over litteraturlisten i klaringsrapporten: Audit af sygeplejen - en metode til forbedring af praksis. Glindvad J, Mølgaard E. I: Uhrenholdt m.fl (red). Fokus på sygepleje. Kbh: Munksgaard, 2002 Prioritér lokale kvalitetsforbedringer. Antonsen M, Glindvad J. Tidsskr. for Dansk Sundhedsvæsen, 2005 (3 - april): Forslag til yderligere læsning - ud over litteraturlisten i klaringsrapporten: Den blå bibel: Kjærgaard J & al (eds). Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Kbh.: Munksgaard, NIP har udgivet en meget enkel lille 4 siders vejledning: -> Publikationer -> Manual for journalaudit april
12 Forslag til yderligere læsning Og for de virkelig avancerede: NICE. Principles for Best Practice in Clinical Audit sider. Link: Are audits wasting resources by measuring the wrong things? A survey of methods used to select audit review criteria. Hearnshaw HM & al. Qual Saf Health Care 2003; 12: Øvelse i journalaudit Vi vil øve os på et sæt anonymiserede journalkopier i at gennemse dem for et sæt af de standarder, der indgår i akkrediteringen Øvelse i journalaudit Da vi endnu ikke har det endelige materiale fra IKAS, vil vi øve os på materiale fra H:S. Registreringsark og datadefinitioner fra H:S udleveres
13 Øvelse i journalaudit Vi tager stilling til: A.1: Cave A.2.3: Behandlingsplan A.3: Sygeplejevurdering A.4: Socialt A.5: Fysisk funktionsvurdering A.7: Kontaktperson G.1: Indikation for ordination G.2: Effekt af med. N.1.1: Tobak N.2.1: Alkohol - Som alle på én eller anden måde også indgår i IKAS standarder 37 Øvelse i journalaudit Øvelsen består af følgende elementer: 45 min journalaudit på 10 standarder på ca 6 journaler grupper à ca 3, max 4 15 min fælles refleksion: Key learning points Hvad skal vi gøre først for at få dette til at virke hos os? 38 Øvelse i journalaudit Del jer i grupper på ca. 3. Gennemfør audit på (så mange I kan nå af) de 6 journaler med de udleverede standarder. Notér på registreringsarket
14 Øvelse i journalaudit Når I er færdige (max 45,0 minutter!), samles vi i plenum og drøfter: Key learning points Hvad skal vi gøre først for at få dette til at virke hos os? 40 Øvelse i journalaudit Grupper à ca. 3 Op til 6 journaler Max 45 min Værsgo! 41 Key Learning Points
15 Pause 43 Mødekultur Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Mødekultur Et møde er når m 2 mennesker samles i et afgrænset tidsrum med et givet formål. Fælles professionel aktivitet uden klare mål er frustrerende, angst-provokerende, irriterende osv
16 Alt begynder med et mål Alt begynder med et mål et spørgsmål og et for-mål Hvorfor er vi her -? Hvordan véd vi, at vi har gjort det godt -? 46 At spørge og at lytte Al god kommunikation starter med et spørgsmål - mødelederens vigtigste redskab - HV-ord. Eksempler -? At spørge forudsætter at man lytter. Eksempler -? 47 Metakommunikation Metakommunikation - at tale sammen om hvordan vi taler sammen. Uundværligt redskab for mødelederen - og for den aktive mødedeltager. (Faktisk en forudsætning for faglig udvikling )
17 Spørgsmål nr. 1: Behøver vi et møde? Hvis ja: Er vi dem, vi skal være? Hvad er meningen med, at netop jeg er her? Kunne én af de andre lige så godt gøre og sige det, jeg vil gøre og sige på mødet? En god arbejdsgruppe er på 2 - max 4 personer. Kan én person gøre det ud for en gruppe? 49 Spørgsmål nr. 2: Hvad er formålet/ene med mødet? Beslutte Informere Udvikle ideer Drøfte, diskutere m.m. Oftest kombinationer 50 Spørgsmål nr. 3 : Når mødet er slut, hvad skal der så være sket? Som regel: Vi er enige om, Hvem gør hvad? Sammen med hvem? Til hvornår? Hvordan véd vi, i hvilket omfang det er sket? Hvem følger op hvordan og hvornår?
18 Kattelem Men pas på: Vi skal være effektive, og vi skal ha det sjovt. Vi skal ikke være så effektive, at vi ikke har det sjovt. Og vi skal ikke ha det så sjovt, at vi ikke er effektive Funktioner i et møde Væsentlige funktioner i et møde: Mødeleder Referent Deltagere 53 Mødeleder Mødeleder skal: Sætte rammer (herunder tid) Planlægge Styre Facilitere Sikre produktet Ledelse er balance - at gå foran, bagved og sammen med på én gang
19 Referent Referat: Hvem skal bruge det til hvad? Kan det undværes? Hvis formålet med mødet fx er at producere et dokument, kan dokumentet så gøre det ud for referat? Hvor meget er der brug for? Beslutningsreferat (evt. blot opgaveskema) Diskussionsreferat Genfortællingsreferat 55 Referent Referenten skal ha hjælp - og hun skal be om den: Hvordan vil I ha de sidste fem minutters snak refereret? Hvad er så konklusionen på dette? osv. Lad referenten afslutte mødet med at ridse hovedkonklusionerne op. Tæt samarbejde mellem mødeleder og referent: Sæt jer over for hinanden Mødedeltager Mødedeltageren skal: Være til stede - fysisk, mentalt og til tiden. Være forberedt - have læst på det og tænkt over det. Sige hvad hun mener - mene hvad hun siger - og lade de andre gøre det samme. Gøre det, hun lover
20 Fif og fiduser Pauser? Lad dem stå et øjeblik. Hvad betyder tavshed -? Hvis du vil vide det, så spørg Fif og fiduser Går der helt ged i mødet Tag en time-out. Evaluering At vurdere, hvad en given proces var værd Kvalitetsudvikling af møder Ideer til kvalitetsudvikling af jeres møder: Brug de sidste 2-5 minutter af hvert møde til at evaluere: Hvordan er mødet gået? Hvordan har stemningen været? Hvilke ting vil jeg / skal vi gøre anderledes næste gang?
21 Kvalitetsudvikling af møder Udnævn en observatør ved mødet. Vedkommende skal ikke deltage, men skal beskrive processerne, som hun oplever dem. Lav fx kommunikations-diagram eller brug nogle af teknikkerne fra de talrige bøger om emnet. Marts 2007: hits på emnet mødeteknik kun bøger 61 At kortlægge kommunikationen i en gruppe B A C F D E 62 Summeopgave I lyset af hvad vi netop har oplevet Hvilke to tre ting kunne vi tænke os at gøre anderledes, når vi kommer hjem?
22 Key learning points 64 Forslag til yderligere læsning Andersen K, Jensen CB. Bedre mødekultur. Hørsholm: Mnemosyne, 2006 Elsborg S, Ravn I. Lærende møder og konferencer i praksis. Kbh: People s Press, 2006 Krüger B. Mødeledelse. Kbh: Børsens Forlag, 2006 Eggersen R. Om møder. Asperup: Eggersens Forlag, Hjemmeopgave Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk 22
23 Hjemmeopgave: Formål Formålet med hjemmeopgaven er at prøve det lærte i praksis så tæt på det virkelige liv som muligt. Da vi ikke har de endelige akkrediteringsstandarder endnu, opfordres I til at prøve med standarder fra april-høringsversionen: Hjemmeopgave Find et godt emne blandt akkrediteringsstandarderne Find nogen at være sammen med om det Få ledelsen med på idéen Find journaler helst tilfældig (konsekutiv) stikprøve 68 Hjemmeopgave Find tid Gå i gang Nå, så langt I kan Reflektér Rapportér
24 Hjemmeopgave Send rapport elektronisk til Senest 29. februar 2008 kl 1200 Formålet med opfølgningsdagen er at opsamle og udveksle erfaring Afhængigt af produkternes kvantitet og kvalitet planlægger vi opfølgningsdagen 70 Hjemmeopgave Støder I på spørgsmål undervejs, så send en mail til PBR Er der generelle spørgsmål, når I indsender jeres produkt, så formulér dem. Så ser vi, om vi kan forberede noget generelt ifm. opfølgningsdagen 71 Audit Afslutning og evaluering Målopfyldelse: I hvilket omfang har I nu tror I: tilstrækkelig indsigt i audit-metoden til : planlægge og gennemføre journalaudit som led i akkrediteringsprocessen i eget hospital til mere generelt at udfylde rollen som kvalitetskoordinator Tror I på, I kan?!
25 Audit Afslutning og evaluering Proces: Hvilke to tre ting skal jeg gøre anderledes næste gang, jeg møder en flok som jer -? Fik I, hvad I kom efter -? Var der noget, der kunne undværes -? 73 Audit Afslutning og evaluering Key learning points 74 Audit Afslutning og evaluering Tak for i dag.! På gensyn 10. marts!
Audit som metode. Kvalitetsnøglepersoner Region Syd Maj Hvem er han -? Efter dette forløb:
Audit som metode Kursus for kvalitetsnøglepersoner Region Syddanmark Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Hvem er han -? Chefkonsulent Peter Barner-Rasmussen Speciallæge i samfundsmedicin administrativ
Læs mere(journal)audit. Audit:
(journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag
Læs mereen national strategi for kvalitetsudvikling
Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er
Læs mereMetoder til kvalitetsovervågning på SLB
Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk
Læs mereAudit på henvisninger
Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper
Læs mereAfdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
Læs mereAUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet
AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: zaz@ikas.dk Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mere1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereDSKS årsmøde d. 15. januar 2010, kl På workshoppen vil auditmetoden blive belyst i relation til:
DSKS årsmøde d. 15. januar 2010, kl. 9 12 Workshop : Audit i det danske sundhedsvæsen Hvordan skal det gennemføres? Har audit effekt? Hvor mange cases skal vi vurdere? Hvordan skal vi udvælge cases? På
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: zaz@ikas.dk Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereNSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.
1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,
Læs mereGodkendt: 16/
Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed
Læs mereFyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling
Læs mereAudit - en kvalitativ metode til systematisk kvalitetsvurdering i praksis
Audit - en kvalitativ metode til systematisk kvalitetsvurdering i praksis Hvordan anvendes kvalitetsaudit som evalueringsmetode Dansk Evalueringsselskab september 2007 www.regionmidtjylland.dk Disposition
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Zainab Al-Zergani Kvalitetskonsulent, København Rådgiver på apoteksområdet T: 20679451 E: zaz@ikas.dk Lone Staun Poulsen Seniorkonsulent, Aarhus Projektleder og
Læs mere24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne
Læs mereIntroduktion og formål
Introduktion og formål Kursus i internt survey 27. oktober 2010 www.regionmidtjylland.dk Velkommen 8.00 8.15 Morgenmad Introduktion og formål Anerkendende tilgang - om at skabe den gode stemning Øvelser
Læs mereKvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet
Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle
Læs mereAMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3
Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 11.09.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra
Læs mereSolvejg Kristensen Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed. www.regionmidtjylland.dk
Audit i patientsikkerhedsarbejdet i psykiatrien Solvejg Kristensen Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed www.regionmidtjylland.dk Organisering af PS arbejdet Psykiatrien i Region Midtjylland Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 08.05.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra
Læs mere3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Læs mereet fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift
et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt
Læs mereAkkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 24.05.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra
Læs mereHospitalsenheden VEST.
Hospitalsenheden VEST www.regionmidtjylland.dk Hvad er nu det for nogle bøger?? DDKM Den Danske Kvalitets Model Et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet Version 2 indeholder
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs merebegrebet akkreditering
En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering
Læs mereet fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift DEFACTUM - Social, Sundhed og Arbejdsmarked
et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift DEFACTUM - Social, Sundhed og Arbejdsmarked Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt for det videre arbejde, så vi kan give voksne borgere med hjerneskade
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Kiropraktorer Introduktionskursus i DDKM 06.02.2018 Sundhedsvæsenet 1 Formål med introduktionskurset At I går herfra med en idé om, hvad arbejdet med DDKM går ud på At I går herfra
Læs mereKvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d april 2012
Kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingslederkursus d. 24.- 27. april 2012 Anette Søgård Nielsen, områdechef, Behandlingscenter Odense Hvad er kvalitet i alkoholbehandlingen? Videnskabelig
Læs mereSpørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereDatafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,
Læs mereAudit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet
Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereDEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune
DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune BAGGRUND Ny strategi i KK Fremtidens Sygepleje 2010 2013 Fra hjemmesygepleje i primærsektor til primærsygepleje i den samlede
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Et sundhedsvæsen på besøg i borgernes liv www.regionmidtjylland.dk Program for dagen Sygeplejefaglig direktør Ida Götke giver bolden op til dagens tema om et brugerstyret sundhedsvæsen
Læs mereTil jer som skal have patient- og pårørenderepræsentanter. Opsamling med gode råd
Til jer som skal have patient- og pårørenderepræsentanter med i mødefora Opsamling med gode råd Indhold Introduktion... 1 Hvad er en patient- og pårørenderepræsentant?... 2 Kompetencer for medlemmer af
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereProgram. Præsentation af journalaudit på HBO Præsentation af EPJ Introduktion til øvelse Øvelse Afrunding. 1
Program Præsentation af journalaudit på HBO Præsentation af EPJ Introduktion til øvelse Øvelse Afrunding 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Journalaudit v. udviklingssygeplejersker Anne Jacobsen cand.cur.
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mere28. februar Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Læs mereAudit som metode til kvalitetsudvikling
udit som metode til kvalitetsudvikling 1 Formål med oplægget: 1. Introducere elementerne i et kvalitetsstyringssystem og deres relationer til KM. 2. Krav til kvalitetsstyringssystemet i KM - og audits
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereSekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder
Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM Hanne Østerby, afdelingsleder Agenda Formål: Vise at data til DDKM er mere end EPJ-data Agenda: 1. Status på udvikling af standarder 2. Data
Læs mereIdeer til undervisningsmetoder
Ideer til undervisningsmetoder Udvælgelsen af undervisningsmetode skal understøtte opnåelsen af læringsmålene for kurset bedst muligt. Generelt anbefales en kombination af forskellige metoder, og at disse
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var
Læs merePatientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2
Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2 Fakta om Psykiatrien Kort & godt Kvalitet & patientsikker hed 100 100 100 200 200 200 300 300 300 400 400 400 Fakta 100 Hvor
Læs mereKiropraktorer - Rapport over indkommende evalueringer fra 2018 og frem
Kiropraktorer - Rapport over indkommende evalueringer fra 2018 og frem Denne rapport indeholder alle evalueringer fra kiropraktorklinikker i 2018 og frem til nu, som er indkommet via det elektroniske spørgeskema,
Læs mereMartin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis
Læs mereTværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser
Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Tværsektoriel Audit Henvisninger og Epikriser Hospitalsenheden Vest og almen
Læs mereImplementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv
Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God
Læs mereRapportering, afslutning og opfølgning
Lektion 8 Rapportering, afslutning og opfølgning Indhold: Evaluering af det objektive bevis 1 Afslutningsmødet Rapportering og opfølgning Eksempel 1. DDKM. 1.2.7. Patientidentifikation: 3 af 3 forespurgte
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs mereEvaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den 25. 26.02.2015 Antal tilbagemeldinger: 131 ud af 138 mulige. 1: Har du fået den fornødne
Læs mereMIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereKvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Denne tekst forklarer og uddyber den tænkemåde, der ligger bag standard 1.2.1 Kvalitetsudvikling. Formålet med kvalitetsudvikling er bredt at øge kvaliteten af sundhedsvæsenets
Læs merePkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer
UNDERVISNINGSPLAN Innovative forbedringsprocesser i postbranchen 1 dag Handlingsorienteret målformulering AMU Omhandler UV materialer fra bevilling 2012 13 9246 Kvalitetsarbejde i post 1 9247 Kvalitetsarbejde
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1
Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereARBEJDE I STUDIEGRUPPER
LENA PRADHAN OG CHALOTTE CHRISTENSEN VIDEREUDVIKLING AF MATERIALE, UDVIKLET AF HANNE BUHL (CUDIM), 2012 UNI VERSITET PRÆSENTATION Stil jer i en rundkreds på gulvet Tag en hurtig runde: Navn Studievejleder
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester til
Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester 15.09.17 til 21.09.17 Antal tilbagemeldinger: 150 ud af 165 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereUdgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925. 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave
Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave Sats og tryk: Mikronik Offset 6971 Spjald Tegninger: Ole Vedby Jørgensen Kerteminde
Læs mereKlaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids
Læs mereKlynger - kom godt fra start. Ved spørgsmål kontakt mobil:
Klynger - kom godt fra start Ved spørgsmål kontakt Betina.Eskesen@rsyd.dk mobil: 23807643 Fakta om klynger ifølge OK18 Fakta om klynger ifølge OK18 Vision for kvalitetsarbejdet Nå ud til alle læger Opleves
Læs mereFaciltering af videnprocesser
Faciltering af videnprocesser ESB-netværkets årlige temakonference 2016 Odense, tirsdag d. 19. april 2016 kl. 10.20-14.00 b Ravn, Ph.D., lektor DPU/Aarhus Universitet, Campus Emdrup ravn@edu.au.dk og www.edu.au.dk/fv
Læs mereStandard 4.2 Ledelse & Drift. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Standard 4.2 Ledelse & Drift Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland Gennemgang af standard 4.2 Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland Gennemgang af standard 4.2 Kvalitetsenheden
Læs mereForbedringsmodellen PDSA værksted
Forbedringsmodellen PDSA værksted LS I d. 8/2 kl. 9:15-11:15 (samt 11:15-13:45) Søren Schousboe Laursen, Hospitalsenheden Horsens Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Bodil Andersen, Dansk Selskab
Læs mereKvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereteknikker til videndeling & networking
teknikker til videndeling & networking et succesfuldt netværksmøde... er et faciliteret netværksmøde I Danmark har vi ikke kultur for at kaste os ud i at tale med fremmede, så selvom mødedeltagere bekræfter
Læs mereSusanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn
Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse Vurderingsprincipper i
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereAkkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:
Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det
Læs mere