Sms-digte. Diskussion af en ny genre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sms-digte. Diskussion af en ny genre"

Transkript

1 Sms-digte Diskussion af en ny genre Indhold 1. Indledning Unges mobiltelefoni Media appropriation Problemformulering Afgrænsning og begrebsafklaring Sådan vil jeg gribe det an Hvad er lyrik? Roman Osipovich Jakobson ( ) Anne-Marie Mai ( 1953-) John Frow (1948-) Hvad er sms-sprog? Forkortelsesstrategier sprogbrug tilpasset et medie Kan sms-digte defineres som litterær genre? Er SMS DIGTE af Bjarne Kim Pedersen sms-digte? Sproglige træk Diktion Temaer Kærlighedserklæringer og kæde-beskeder Afrunding Perspektivering Bilag 1 Sprogbrug i sms-beskeder Bilag 2 Digtenes typografiske fremtoning Bilag 3 Spørgeskema Bilag 4 Log over pilotundersøgelse og besvarelser Bilag 5 Indsamlet tekstmateriale Litteraturliste Pensumliste

2 1. Indledning Inspireret af nye begreber som sms-roman, sms-noveller og sms-digte har jeg med denne opgave sat mig for at undersøge, om der er nye litterære genrer på vej, som evt. bør tænkes ind i fremtidens læseplan for faget dansk i grundskolen. Af hensyn til de administrative rammer vedr. omfanget af opgaven har jeg valgt udelukkende at fokusere på den ene af de tre genrebetegnelser: Sms-digte. Med udgangspunkt i både publicerede sms-digte og eget indsamlet tekstmateriale ønsker jeg i opgaven blandt andet at diskutere: 1) Hvad er et sms-digt? Hvad kan denne nye genre? Hvordan kan den beskrives, og hvad kan den bruges til i pædagogisk praksis? Såfremt sms-digte skal defineres som ny litterær genre, ønsker jeg samtidig at diskutere mobiltelefonen som ramme for en genre: 2) Har selve mobiltelefonen indflydelse på eksempelvis sms-digtes udformning eller på forfatterens valg af tema/indhold? Spiller samme teknologi mon ind i forhold til en forståelse og fortolkning af digtene læserens møde med teksten? 1.1 Unges mobiltelefoni At mobiltelefoners sms-funktion fylder meget hos unge er der ifølge Ida Winther ingen tvivl om. Ida Winther beskriver i en artikel om unges mobiltelefoni, hvordan mobiltelefonen er konstant tilgængelig for de unge (Winther, 2007, s. 55). Med afsæt i et interaktionistisk baseret observationsstudie i en ungdomsklub i Danmark konkluderer hun, at stort set alle unge i alderen år har en mobiltelefon. Er det ikke tilfældet, skyldes det (i det pågældende observationsstudie), at mobiltelefonen er blevet hugget. For de unge i Winthers undersøgelse er sms-funktionen den absolut væsentligste funktion ved mobiltelefonen. Det skyldes blandt andet økonomi: Opkald er dyre, men de fleste unge i aldersgruppen har fri sms (Ibid.). En anden væsentlig årsag til, at det er mobiltelefonens sms-funktion der fylder mest i de unges brug af teknologien er ifølge Ida Winther, at netop denne funktion giver dem en følelse af hele tiden at kunne nås. I sine feltstudier af de unge, bemærker hun, hvordan de unges mobiltelefoner altid ligger fremme på bordet, holdes i hånden eller opbevares i bukselommen: De [unge]sørger for at være tilgængelige og tjekker med få minutters mellemrum, om der skulle være ankommet en besked I denne kropslige ageren performer de unge uden et ord, at de er travlt beskæftiget, at de enten venter på et call eller er midt i en koordination med de vigtige venner (Winther, 2007, s. 65). Reelt er der, ifølge en række interviews fortaget undervejs i undersøgelsen, hver dag timer, hvor de unge ikke er tilgængelige. Alligevel konkluderer Ida Winther på baggrund af den samlede undersøgelse, at de unge i deres 2

3 egen bevidsthed altid kan nås, idet denne a-synkronitet mellem en slukket mobiltelefon og bevidstheden om altid at kunne nås minimeres af mobiltelefonernes sms-funktion: Hvis telefonen har været slukket, popper de indkomne sms er straks op, når telefonen tændes (Winther, 2007, s. 66). 1.2 Media appropriation Ifølge Ida Winthers undersøgelse er skolen et af de steder i de unges univers, hvor de altid kan nås om end lydløst/illegalt: På mange skoler og i mange klasser er ekspliciterede regler, der slår fast, at mobiltelefonen skal være slukket (Winther, 2007, s. 67). Denne kløft mellem henholdsvis de unges kontinuerlige brug af mobiltelefoner i fritiden og den praksis, som de samme unge møder i skolen i forhold til selv samme medie, var et blandt flere emner i den store europæiske undersøgelse Mediappro. Undersøgelsen fandt sted i perioden januar 2005 til juni 2006 og havde med støtte fra EU til formål to contribute, by relevant and realistic recommendations, to the education of young people from 12 to 18 in safer practices of the Internet and new portable audio-scripto-visual medias, connected on telecommunication networks (Mediappro, 2009). Gennem henholdsvis en omfattende spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interviews forventede forskerne bag undersøgelsen at blive i stand til dels at opnå viden omkring unges medievaner, dels at danne sig et billede af både i hvor høj grad og hvordan nye medier (herunder mobiltelefoner) indgår i uddannelsesmæssige sammenhænge. I undersøgelsen deltog ni europæiske lande, og undersøgelsens resultat mundede ud dels i en række samlede anbefalinger i forhold til forældre, skoler, lærere, industrier, politikere og videre forskning i de pågældende lande, dels en række kontekstafhængige anbefalinger målrettet de enkelte deltagende nationer. Set i forhold til tidligere undersøgelser om teknologiudvikling i folkeskolen både nationalt og internationalt (Pedersen, 2000; Krejsler, 2002; Brinkkjær, 2002) adskiller Mediappro undersøgelsen sig umiddelbart ved eksplicit at fremhæve mobiltelefonen som et medie, der bør tænkes med i uddannelsesmæssige sammenhænge. I det teoretiske kapitel vedrørende, hvordan unge tilegner sig kompetencer i forhold til nye medier (Mediappro, 2006, s. 17), er det konkrete eksempel til visualisering af rapportens resultat hentet både fra computerens og fra mobiltelefonens univers og omhandler både unges brug af MSN 1 og af SMS. I rapportens afsnit om relevant facts of the research vedrørende Danmark fylder afsnittet om unges brug af mobiltelefoner lige så meget som afsnittet om unges brug af internettet (Mediappro, 2006, s ). Ifølge undersøgelsen har 95,5 % 1 Microsofts portal som tilbyder adgang til blandt andet Hotmail og Messenger. 3

4 af de adspurgte en mobiltelefon. På spørgsmål vedr. mobiltelefonens anvendelsesmuligheder svarer de unge, at når det drejer sig om kommunikation med forældre, anvender de som regel mobiltelefonens opkaldsfunktion, hvorimod de tydeligvis foretrækker mobiltelefonens sms-funktion, når de skal kommunikere med jævnaldrene. Sms-funktionen anvendes af i alt 80 % af de unge primært til koordination af aftaler med andre unge, mens 44,5 % fortæller, at de også modtager informationer i form af sms er på deres telefon. Som noget helt ekstraordinært for Danmark bruger især de 15 til 18-årige også mobiltelefonens sms-funktion til flirt: The years-olds also use text messages for flirting with each other, as the find it less difficult and less of an obligation than in real life (Mediappro, 2006, s. 23). Kun en meget lille del af de adspurgte bruger tjenester som internetadgang via mobiltelefon og afsendelse/modtagelse af videobeskeder. Der er dog ifølge rapporten blandt de unge: a tendency to use some of the more sophisticated features (Ibid.). Det kan derfor undre mig, at unges brug af mobiltelefoner ikke nævnes overhovedet i konklusionen på afsnittet relevant facts of the research. Heller ikke længere fremme i rapporten i afsnittet omkring de generelle anbefalinger til de ni europæiske lande nævnes mobiltelefonen specifikt. Der opfordres dog i afsnittet henvendt til forældre til, at disse sammen med skolens lærere: should be guidede and encouraged to talk to children and young people about how they manage their online and offline relationships (Meidappro, 2006, s. 44). Videre pointeres det i afsnittet rettet specifikt mod skoler/lærere at: Schools and colleges need to adopt a positive and inclusive attitude towards uses of new media in schools in order to capitalize on the innovative potential of these techonologies (Ibid.). Særligt for Danmark anbefales det i forhold til det danske uddannelsessystem, at betragte: New media culture as a challenge to the traditional culture and way of teaching (Mediappro, 2006, s. 47). Ovenstående resultater og deraf følgende anbefalinger fra den internationale undersøgelse sammenholdt med mine egne indledende overvejelser omkring sms-digte som evt. ny litterær genre leder mig frem til at lade følgende problemformulering være retningsgivende for indeværende hjemmeopgave: 1.3 Problemformulering Hvordan kan man definere genren sms-digte, og hvordan vil denne genre evt. kunne tænkes ind i en undervisning omhandlende lyrik i faget dansk på grundskolens ældste klassetrin? 4

5 1.4 Afgrænsning og begrebsafklaring Idet formålet således er at vise, hvad sms-digte evt. ville kunne bruges til i pædagogisk praksis, har jeg valgt at begrænse mine betragtninger til grundskolens ældste klassetrin. Denne elevgruppe er valgt på baggrund af beskrivelserne omkring unges brug af mobiltelefoner i afsnit 1.1 og 1.2. Idet en så stor procentdel af eleverne i udskolingen er i stand til at anvende en mobiltelefon, kan jeg i mine analyser af sms-digte tænke en læser, som har kendskab til mobiltelefonen som teknologi ind i forhold til teksten. Elevernes forforståelse af teknologien knyttet til sms-digtene mener jeg samtidig giver mig mulighed for at perspektivere mine analyser af udvalgte sms-digte til en didaktisk tænkning, hvor mobiltelefoner inddrages som et erfaringsmedie. Med begrebet erfaringsmedie mener jeg, inspireret af Fuglsang (2003), mobiltelefonen som henholdsvis værktøj, kontekst og objekt for elevernes handlen (undervisning med, gennem og i mobiltelefonen). 1.5 Sådan vil jeg gribe det an I mine bestræbelser på at definere sms-digte som en ny litterær genre har jeg valgt først definere begrebet lyrik. Det gøres med afsæt i følgende tre teoretikere: Forfatter og professor Anne-Marie Mai (1970-), den russisk-amerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Osipovich Jakobsen ( ) og den australske professor i litteratur John Frow (1948-). Dernæst har jeg valgt at foretage en litteræranalyse af Bjarne Kim Pedersens digtsamling SMS DIGTE digte for unge. Bjarne Kim Pedersen er valgt fordi, det er hans digtsamling der dukker op ved søgning på blandt andet og når bibliotekarer på henholdsvis DPB og Statsbiblioteket spørges til råds og fordi han i medierne omtales som forfatteren inden for sms-digte. For samtidig at danne mig et billede af, om og i givet fald hvad der rundsendes inden for den lyriske genre via mobiltelefoners sms-funktion blandt dennes opgaves målgruppe, har jeg desuden valgt selv at indsamle tekstmateriale fra tre ottende klasser på en privatskole i Århus C. Til det formål har jeg anvendt et spørgeskema, som er vedlagt denne opgave (bilag 3). Elevernes besvarelser fremgår af henholdsvis bilag 4 og 5. Teksterne er primært indsamlede med henblik på at opsøge og beskrive genren sms-digte. Som tilgang til teksterne har jeg valgt dels at klassificere størstedelen af de indsamlede tekster, dels at fastslå teksternes funktion eleverne imellem forud for en didaktisk perspektivering vedrørende genren sms-digte i opgavens afsluttende kapitel. Som teoretiker vedrørende teksternes funktion har jeg valgt at inddrage Ditte Laursen, fordi hun er den person inden for medieforskning der peges på, når problemstillinger vedrørende unge og mobiltelefoner ønskes belyst, men også fordi hun er den oftest refererede kilde på Dansk Sprognævn og Det 5

6 Danske Sprog- og Litteraturselskabs hjemmeside i forhold til ekspertise inden for sms-sprog. 2. Hvad er lyrik? I GADS litteraturleksikon (1999) kan man læse, at lyrik er: en af digtningens tre hovedgenrer og er kendetegnet ved at være kortfattet og at udtrykke følelser, stemninger, sansninger og tanker Længere fremme i leksikonartiklen beskrives det, hvordan den lyriske tekst er karakteriseret ved sin tætte, koncentrerede form. Hvoraf denne tætte, koncentrerede form består gengives ikke yderligere hos GAD. Lyrik beskrives kun kort som en genre indeholdende henholdsvis stilistiske træk i form af symboler, metaforer og sammenligninger, og mere lydlige virkemidler som rim, rytme, versmål, melodi og tonefald. Videre skildres det tilsvarende kort, hvordan de oprindelige lyriske digte ofte var brugslyrik eller lejlighedsdigtning, hvor forfatterne i store træk fulgte et formelt mønster og karakteristiske sædvaner. Herover for står en lang række nyere digtere, som siden sidste halvdel af det 19. århundrede har brudt med netop de klassiske praksisser og eksperimenteret med de udtryksmæssige muligheder der er i lyrikkens formsprog og konventioner. For nogle moderne digtere er genrebetegnelsen digte synonymt med, at ordet er frit: alt kan lade sige gøre, så længe legen med sproget har form (Löfström, 2008, s. 22). Sproget, legen med sproget og formen er begreber som går igen, når talen falder på lyrik, men hvad er lyrik? Hvilke parametre skal medtænkes når genrer inden for lyrik skal defineres? Med henblik på at få en mere detaljeret viden om henholdsvis lyrikkens tætte, koncentrerede form og lyrikkens formsprog og konventioner vælger jeg i indeværende kapitel at udlede konkrete bud på genretræk inden for lyrik/poesi. Dette gøres med afsæt i følgende tre teoretikere: den russiskamerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Osipovich Jakobson ( ), den danske forfatter og professor Anne-Marie Mai (1970-) og den australske professor i litteratur John Frow (1948-). 2.1 Roman Osipovich Jakobson ( ) Roman Osipovich Jakobson beskrives af Keld Gall Jørgensen som værende: en af vor tids største lingvister (Jørgensen, 96/97). Det er forskning i sprog og sproglige meddelelser, som overleveres fra en afsender til en modtager, der udgør Roman Jakobsons interessefelt. For Roman Jakobsen er lyrik/poetik ikke et udtryk for en særlig genre, men en integreret del af sprogforskningen. I et foredrag på en konference i 1967 (bragt i dansk oversættelse Vindrosen samme år) udtrykker han 6

7 det således: Poetikken beskæftiger sig med problemer i forbindelse med sproglig struktur, ligesom analyse af billedkunst beskæftiger sig med billedlig struktur (Jakobson, 1967, s. 41). Hans tilgang til begrebet lyrik/poesi er med andre ord en primært strukturalistisk tilgang med fokus på at kortlægge strukturer og derved besvare følgende spørgsmål: Hvad gør en sproglig meddelelse til et kunstværk? (Ibid.) Som indledning til dette arbejde med at beskrive de sproglige strukturer, der vedrører begrebet poesi, begynder Jakobson med at opsummere sin egen teori omkring sprogets seks funktioner: 2 den emotive, den referentielle, den poetiske, den faktiske, den metasproglige og den konative. Benævnelsen af disse seks funktioner er Jakobson nået frem til på baggrund af en skitse over det, som han kalder den sproglige kommunikationsakt. I enhver talehandling indgår en afsender som videregiver en meddelelse til en modtager. Meddelelsen står ifølge Jakobson altid i forhold til en kontekst, en kode (også omtalt som en dekoder) og en kontakt (kanalen mellem afsender og modtager). I Jakobsons teori bestemmer hver af disse seks faktorer i kommunikationsakten samtidig hver sin sproglige funktion. Denne øvelse med at knytte en sproglig funktion til en funktion i kommunikationsakten udspringer af hans ønske om at blive i stand til ved hjælp af lingvistikken at kunne forklare enhver sproglig handling og ikke lade sig nøje med at benævne dele af sproget som henholdsvis de øvrige faktorer eller de emotive elementer (Jakobson, 1967, s. 43). Han vælger derfor at sige, at konteksten bestemmer sprogets referentielle funktion, afsenderen sprogets emotive funktion, modtageren den konative funktion, kontakten den faktiske funktion, koden den metasproglige funktion og endelig bestemmer selve meddelelsen sprogets poetiske funktion: Indstillingen mod MEDDELELSEN som sådan, fokusering på meddelelsen for dens egen skyld, er sprogets POETISKE funktion (Jakobson, 1967, s. 46). Ifølge Jakobson vil man ikke kunne finde en sproglig meddelelse, hvor kun en af de seks funktioner indgår. Han beskriver i stedet, hvordan de seks funktioner indgår i et funktionshierarki (Jakobson, 1967, s. 43). Idet Roman Jakobson betragter poesien som værende en integreret del af sproget i form af en poetisk funktion, og idet han i en beskrivelse af sproget generelt vælger at argumentere for, hvordan: ethvert sprog omfatter adskillige samtidige mønstre, som er karakteriseret ved hver sin funktion (Jakobson, 1967, s. 43), må han nødvendigvis vælge at beskrive begrebet poesi som ét 2 Flere sprogforskere efter Roman Jakobson har diskuteret om seks er det rette tal. I bogen Den lille sproglære(r) fra Dansklærerforeningen hævdes det, at der findes i alt 7 sprogfunktioner, mens forfatterne til Dansk sproglære også fra Dansklærerforeningen taler om op til 8 forskellige sprogfunktioner. 7

8 mønster blandt flere samtidige, hvorved han understreger sin formalistiske tilgang til begrebet. Denne fremgangsmåde giver ham samtidig anledning til at argumentere for, hvordan poetiske mønstre ikke kun optræder i specifikke sproglige kunstværker, men også andre steder i det samlede sprogbillede. Selv beskriver han det således: Ethvert forsøg på at reducere den poetiske funktions sfære til poesien, eller at fastlåse poesi i den poetiske funktion ville være en uhåndgribelig oversimplifikation. Den poetiske funktion er ikke den eneste funktion som sprogkunstværket har, men blot den dominerende, determinerende funktion, hvorimod den i alle andre sproglige aktiviteter er en underordnet faktor (Jakobson, 1967, s. 46). Ovenstående citat giver mig anledning til at rejse følgende spørgsmål til Roman Jakobson tekst: Hvordan er det i givet fald muligt at redegøre for netop dét mønster, som er særligt kendetegnende for de meddelelser også kaldet sproglige kunstværker som primært er dominerede af sprogets poetiske funktion? For at kunne besvare dette spørgsmål empirisk, henviser Roman Jakobson til måden hvorpå al sproglig aktivitet er arrangeret i kraft af begreberne selektion og kombination. Selektionen vil sige, at der i en given meddelelse foretages et valg imellem eksempelvis en række mere eller mindre synonyme substantiver samt en tilsvarende mængde semantisk beslægtede verber, mens begrebet kombination er et udtryk for, at de selekterede ord kombineres i en kæde. Jakobsons pointe er, at i generel sproglig aktivitet, foretages selektionen på baggrund af ækvivalens, lighed og ulighed, mens kombinationen er baseret på berøring og sammenhæng. Når der derimod er tale om en poetisk sproglig aktivitet, flyttes: ækvivalensprincippet fra selektionsaksen over på kombinationsaksen (Jakobson, 1967, s. 47), således at hvis to ord blot ligner hinanden er de, uden nødvendigvis at være synonyme, i stand til at danne kæde. Eksempelvis gøres stavelser, accenter og syntaktiske pauser ifølge Jakobson ækvivalente i poetisk sprog. De tillægges samme kvalitet, funktion og/eller betydning og gøres dermed til en form for måleenhed i både fonologiske og semantiske kæder. Netop disse kæder er ifølge Jakobson med til at give poesien: dens gennemgribende, symbolske, komplekse, polysemantiske væsen (Jakobson, 1967, s. 48). Poesi er altså med andre ord en slags sprog med en særlig poetisk struktur dannet ved hjælp af særlige sprogkæder på baggrund af ækvivalensprincippet. En sproglig struktur som Roman Jakobson betragter som værende udtryk for særlige handlingsmønstre i forhold til sprogets funktioner i kommunikationsakten, og som kan kortlægges ved hjælp af en konsistent syntaktisk fremgangsmåde. Set med mine øjne lægger han dermed op til, at det poetiske sprog er et sprog, som 8

9 beherskes af alle i større eller mindre udstrækning alt efter, hvor stort et kendskab den enkelte har til de love og strukturer, som er med til at skabe sproget. Hvorvidt han har ret heri ligger uden for denne opgaves område. Jeg har dog valgt at inddrage Anne-Marie Mai som supplerende teoretiker til Roman Jakobson blandt andet fordi jeg mener, at hendes overvejelser omkring lyrik og poesi kan tolkes både som et supplement til Roman Jakobson og som en grad af opposition til de formalistiske tanker, som bærer Jakobsons teori. 2.2 Anne-Marie Mai ( 1953-) Også forfatter og professor Anne-Marie Mai har sit fokus på sproget og strukturer i sproget, når talen falder på poesi og lyrik. Hun indleder sin bog At læse digte med overvejelser omkring de to begreber digt og poesi. Ordet digt stammer fra det oldhøjtyske ord dihta og betyder det, der er dannet til, mens ordet poesi (ligesom ordet lyrik ) stammer fra det græske sprog og er udledt af verbet poiein. Poesi kan derfor ifølge Anne-Marie Mai oversættes med at gøre eller at skabe. Med henvisning til disse to oversættelser vælger Anne-Marie Mai i bogens indledende kapitler at betragte digte som værende et udtryk for det tildannede sprog (Mai, 1991, s. 17). Ligesom Roman Jakobson er Anne-Marie Mai optaget af, at det poetiske sprog ikke er et særskilt sprog med egne regler og strukturer. Det er ikke er spørgsmål om, at nogle ord i sig selv er mere poetiske end andre. Det er et spørgsmål om, at netop dette ord eller denne ordforbindelse kan blive en anledning til poesi (Mai, 1991, s. 12). Men hvor Roman Jakobson primært knytter begrebet poesi til selve meddelelsen i en kommunikationsakt, knytter Anne-Marie Mai først og fremmest poesien til afsenderen/forfatteren i en meddelelsessituation. Begge teoretikere er enige om, at det er selve meddelelsen, der det sproglige kunstværks udtryk, men for Anne-Marie Mai er det væsentligt at fremhæve, hvordan det er afsenderens/forfatterens arbejde med sproget, som gør, at nogle meddelelser fremstår mere poetiske end andre. Denne fremhævelse af forfatteren som skaberen af det poetiske sprog ser jeg som et udtryk for, at Anne-Marie Mai har en mere hermeneutisk udtalt tilgang til begrebet poesi end lingvisten Roman Jakobson. Poesien opstår i en hermeneutisk vekslen mellem sproget og skaberen/forfatteren. Når talen falder på udbredelsen og anvendelsen af det poetiske sprog er der igen en vis lighed mellem de to teoretikere. I oversættelsen af ordet poiein er det centralt for Anne-Marie Mai at fremhæve, hvordan ordet af de gamle grækere ikke kun blev brugt til at betegne den lyriske 9

10 digterkunst, men derimod til at betegne hele den samlede digtekunst og dens forskellige arter. 3 Dog vælger hun samtidig at fremhæve det lyriske digt som værende særligt poetisk i forhold til eksempelvis episke tekster og dramaet, mens stort set alle teksteksempler i Roman Jakobsons tekst er hentet fra den dramatiske genre. Ifølge Anne-Marie Mai optræder det poetiske også om end sporadisk inden for andre genrer end den lyriske, forskellen er blot, at inden for det lyriske digt er poesien selve essensen i værket. Det er poesien som skaber hele værkets retning, mens det i eksempelvis prosaen i højere grad er det fortællende og handlingen, som får læseren til at bevæge sig i en bestemt retning. Det lyriske digt vender sprogligt indad, 4 og det giver ingen mening at tale om eksempelvis mål og formål i forhold til den kunstneriske proces, som det er at skrive digte. Digteren sætter sig ikke mål for digtet, når det skal udføres, og ved ofte heller ikke på forhånd, hvad formålet med digtet er. Han kan før arbejdet sættes i gang vælge bestemte mønstre, bestemt ordmateriale, bestemt forhold mellem ordklasser, versform, temaer og motiv, men først i arbejdet med ordmaterialet tager mål og formål form i skikkelse af digtet, skabelsen. Digtet er en sprogkunnen, der først træder frem i digtet selv (Mai, 1991, s. 18). 5 Dermed er ikke sagt, at Anne-Marie Mai er uenig i Roman Jakobsons teori om sprogkæder og hans tanker om ækvivalensprincippet, men hendes overvejelser vægter i langt højere grad processen bag lyrikken end et ønske om empirisk at kunne påvise, hvad den lyriske genre består af. Hendes overvejelser omkring, hvordan digte er et udtryk for en sprogkunne, som opstår i en hermeneutisk proces mellem digteren og dennes ordmateriale, står altså ikke i direkte opposition til Roman Jakobsons strukturalistiske beskrivelse af det færdige værk, men de giver mig en fornemmelse af, at en definition af begrebet lyrik bør være mere kompleks end til blot at omfatte en redegørelse for anvendte sprogkæder. Ifølge Anne-Marie Mai har digtningen selv: afskaffet de gamle læresætninger og regelsæt for digtekunsten og dens genrer (Mai, 1991, s. 17). Temmelig ironisk supplerer hun længere fremme i teksten dette postulat med følgende udsagn: Den genre, vi i dag kalder den lyriske, har for længst 3 Denne fremhævelse eksemplificerer hun løbende hele bogen igennem med henvisninger til en række forfattere inden for andre genrer, som er i stand til at skrive poetisk. 4 At digtet vender indad er Anne-Marie Mais egen metafor for, at digtet ikke refererer til noget uden for sig selv. 5 Ifølge GADS litteraturleksikon har mange af modernismens digtere været optaget af at skrive digte om digtningens proces og man kunne derfor være tilbøjelig til at tro, at Anne-Marie Mais definition af begrebet digte udspringer af et arbejde udelukkende baseret på moderne digtere. Det er dog ikke tilfældet. Anne-Marie Mai henviser i sit materiale til en række eksempler tilbage fra henholdsvis klassicismen, hvor digtere som Holberg arbejdede med blandt andet allegorien som element i kunsten (Mai, 1991, s. 40) og til eksempler fra romantikken, hvor et åndeligt jeg på én gang er digtets centrum og er med til at styre digtets udtryk (Mai, 1991, s. 44). 10

11 overskredet sine gamle genregrænser, og der er ikke mange digtere, der nu om stunder medfører lyre ved deres oplæsninger (Mai, 1991, s. 21). Med henvisning til de nyeste danske forfatterskaber pointerer hun desuden, at disse er højest forskellige, og at det derfor ikke lader sig gøre at sætte dem på nogen æstetisk formel. Alligevel læser jeg det som om, Anne-Marie Mai med sin bog forsøger at komme en genrebetegnelse af begrebet lyrik et skridt nærmere, idet hun skriver: Med digtet er der er forhold mellem skrift og menneske på spil (Mai, 1991, s. 18). Digtet er for Mai identisk med et: brud på sprogvaner og tankevaner eller slet og ret et forsøg på at bryde igennem til læseren (Mai, 1991, s. 26). Forfattere er ifølge Anne-Marie Mai meget omhyggelige med ordene i udøvelsen af digtekunsten. For digteren handler det om på én gang at få læseren til at: prøve at indse sprogets dobbeltkarakter af på en gang at være betydning og udtryk (Mai, 1991, s. 31). Til det formål kan digteren vælge en række forskellige teknikker til bearbejdning af sit materiale sproget så som at beskære sætninger, at tage ordet på ordet (eksempelvis Benny Andersens digtning) eller at gøre brug af gentagelsen og gentagelsen med en lille variation (eksempelvis Dan Turèll). Dertil kommer brugen af troper ord eller ordforbindelser, der overfører betydning som også fylder en del i hendes redegørelse for digterens teknikker. Når digterens arbejde er færdigt, og digtet fremstår som et stykke sprogkunst, overlades digtet til læseren (Mai, 1991, s. 20). For læseren gælder det nu om at være opmærksom på digtet som et brud eller gennembrud: Hvordan kombinerer digtet ord og sprogvendinger? Hvilke ordforbindelser har man som læser ikke set eller hørt før? (Mai, 1991, s. 31). Til begrebet lyrik hører med andre ord udover den beskrevne sprogkunnen, som værende den primære retningsgiver for teksten, en forventning om en aktiv læser, som forventer noget andet af teksten end alene en handling og noget fortællende, som det er tilfældet med episke tekster og med drama. For både Roman Jakobson og Anne-Marie Mai fylder det forholdsvis meget at føre en diskussion omkring, hvilke faktorer der bør spille ind i en vurdering af poetiske tekster. De henholdsvis indleder og afslutter hver især deres artikler/bøger med at fremhæve værdien af spørgsmålet: Hvad er kvalitet? Det er en både spændende og omfattende diskussion, som jeg dog ikke vurderer, falder inden for denne opgaves område. Jeg ønsker primært at benytte de to teoretikeres overvejelser omkring generelle genretræk inden for lyrik, som et konkret redskab i mine overvejelser omkring en definition af en eventuelt ny lyrisk genre sms-digte. 11

12 2.3 John Frow (1948-) Som tredje teoretiker til at belyse genrekarakteristika omkring begrebet lyrik har jeg valgt professor i litteratur John Frow. Frow er ikke valgt, fordi han har særligt fokus på begrebet lyrik, som de to øvrige teoretikere, men derimod for sin fremstilling af, hvilke faktorer der er væsentlige at medtænke i forhold til genrebegreber generelt. Frows brede genrebegreb kan være relevante at medtænke i en analyse af sms-digte (en analyse af udefinerede tekster formidlet via et for den lyriske genre utraditionelt medie), idet John Frow i sin teori omkring genrebegreber har fokus både på form og indhold og på måden hvorpå tekster er til stede i en given diskurs. For John Frow er begrebet genre både et klassifikationsredskab og et funktionsområde. Kendskab til genrebegreber kan bruges som henholdsvis et akademisk værktøj i et skolastisk analysearbejde forbeholdt humanistiske videnskaber (Frow, 2006, s. 101) og som selve dét værktøj, der sætter en læser i stand til at fortolke en tekst. Begrebet fortolkning defineres af Frow som værende læserens evne til i mødet med en given tekst at besvare spørgsmålet: What is it that s going on here? (Frow, 2006, s. 100). Forudsætningen for, at læseren kan besvare dette spørgsmål så fyldestgørende som muligt er ifølge Frow, at der arbejdes med et bredere genrebegreb end en klassificering af tekster kun på baggrund af konventioner omkring indhold og form indeholdt i teksten selv. Genre må derfor ikke reduceres hverken til at være noget, der er indeholdt i en given tekst eller noget, som kommer til udtryk i et specifikt sæt af forventninger hos en trænet læser. For Frow er der med begrebet genre først og fremmest tale om et møde mellem tekst og læser: It [genre] exists as a part of the relationship between texts and readers, and it has a systemic existence. It is a shared convention with a social force (Frow, 2006, s. 102). Læsningen, og dermed anvendelsen af genrebegrebet med henblik på en fortolkning/definitionen af en given tekst, begynder ifølge Frow længe før læserens møde med selve teksten. Til Frows genrebegreb hører derfor, udover de traditionelle syntaktiske og formmæssige genrekonventioner (internal cues), som en given tekst benytter sig af, også en række vink og stikord, som findes uden for teksten (external cues). External cues er den lange række af informationer, som omgiver teksten og som dermed er med til at gøre teksten nærværende: to ensure the text s presence in the world, its reception and consumption (Frow, 2006, s. 105). I bogen Genre giver Frow i kapitel fem en lang række eksempler på disse såkaldte external cues både i forhold til biograffilm, fjernsynsprogrammer og litteratur. Min oversættelse af Frows eksempler leder mig frem til, at 12

13 begrebet external cues overført til en lyrisk tekst kunne defineres som eksempelvis: digtsamlings titel, en undertitel, bogens indbinding, forfatterens navn, den valgte typografi, navnet på forlaget som udgiver digtsamlingen, tidspunktet på året for udgivelsen, den valgte promovering af bogen etc. Frows argumentation for at tænke disse external cues med i en definition af begrebet genre er en tese om, at han i praksis sjældent oplever at genrebestemme eksempelvis en bog eller en film udelukkende med afsæt i produktets internal cues. Som hovedregel mødes han først af en række external cues, der omgiver henholdsvis bogen/filmen, og som er medbestemmende for hans valg af læsning/fortolkning af teksten. De danner under ét betegnet som paratexts en form for ramme omkring selve teksten: A fringe of the printed text which in reality controls one s whole reading of the text (Frow, 2006, s. 106). Rammen vender ifølge Frow både ind mod teksten og siger noget om teksten selv, men fungerer samtidig som en form for grænse, der afskærer teksten fra den omgivende diskurs. På den måde siger rammen både noget om, hvad teksten ikke er, samtidig med at den udgør et udefineret område, hvorigennem informationer fra den omgivende diskurs kan overføres til teksten. Et digt bør med andre ord, såfremt John Frows teori anvendes i en analyse altid, genredefineres ikke kun på baggrund af henholdsvis sproglige virkemidler, form og indhold men også med en systematisk bevidsthed omkring external cues. I hvilken kontekst optræder digtet og med hvilken funktion? Hvordan er rammen med til at bestemme efter hvilke genrekonventioner digtet er skabt? Gennem hvilke restriktioner kan digtet beskrives for evt. efterfølgende at kunne erklæres signifikant? 3. Hvad er sms-sprog? Idet digteren i skabelsen af sin sprogkunst ikke viger tilbage for at kortslutte på en overraskende måde og bryde vores sprogvaner (Mai, 1991, s. 13) og idet sproget altid fungerer i et samspil med omgivelserne (Lykke-Olsen & Schmidt, 2000, s. 16) vil jeg nu undersøge, om der til en mobiltelefons sms-brugerflade er knyttet en særskilt sprogtype (i det følgende betegnet som smssprog). Anvendes der eksempelvis i sms-sproget særlige mønstre, en særlig syntaks, som udfordrer Roman Jakobsons teori om ækvivalensprincippets rolle på kombinationsaksen? Og i hvor høj grad indgår der i sms-sproget særlige ord eller ordforbindelser, som den lyriske forfatter i henhold til Anne-Marie Mais beskrivelse af den hermeneutiske proces mellem forfatteren og dennes ordmateriale bør kende og evt. anvende? 13

14 Lad mig indledningsvis slå fast, at ordet sms-sprog ikke kan slås op i noget autoriseret opslagsværk. 6 Alligevel er det et velkendt begreb, som i forskellige sammenhænge er forsøgt defineret eksempelvis som et knækket sprog, der er karakteristisk ved at fremstå meget komprimeret (Hanghøj & Knudsen, 2004, s. 147). Den mest citerede teoretiker i forhold til dette uautoriserede begreb er medieforsker Ditte Laursen. Jeg har derfor valgt i det følgende at lade et sammendrag af en række af hendes artikler danne ramme om en definition af begrebet sms-sprog forud for en diskussion af aktuel lyrik skrevet til mobiltelefoner i kapitel fire. 3.1 Forkortelsesstrategier sprogbrug tilpasset et medie Der hersker ingen tvivl om, at Ditte Laursen er positivt stemt over for både sms-sproget og unges brug af mobiltelefoner i det hele taget (Laursen, 2002a, s. 18). Som udgangspunkt er sms-sproget ifølge Ditte Laursen langt mere standardsprogligt end rygtet lyder. Hun beskriver sms-sproget dels som: en variation af standardsproget; en særlig måde at bruge standardsproget på, dels som en sprogbrug tilpasset et specifikt medie (Laursen, 2004, s. 10). Det er et i positiv forstand et telegramagtigt sprog, som er skabt inden for en teknologi: helt fri for sprogkonventioner som dem der præger de gamle traditionelle kommunikationsformer (Laursen, 2002c, s. 20). Genren er helt ny og ligner ikke noget vi tidligere har set. Derfor er der endnu ingen fasttømrede normer og konventioner for skrivningen på samme måde som de etablerede genrer har det (Laursen, 2002b, s. 5). Der er med andre ord ikke umiddelbart tale om én specifik sprogtype, som antydet af Hanghøj og Knudsen, men i højere grad om en særlig form for sproglig handling knyttet primært til ét specifikt medie. Ditte Laursen er dog ikke uenig i, at der er en lang række karakteristika, som går igen i disse sproglige handlinger. I artiklen Sms for viderekomne har hun redegjort meget detaljeret for en række af disse sproglige træk. Jeg vil i det følgende kort referere disse karakteristika. Konkrete eksempler til anskueliggørelse af sprogbrugen fremgår af bilag 1. I sms-beskeder vil man ifølge Ditte Laursen (2005) på sætningsniveau ofte møde: korte sætninger, ligefrem ordstilling, lave underordningsgrad, ufuldstændige sætninger, udeladte led og talesprogssyntaks. Med hensyn til idiomer og ortografi er stilen i sms-beskeder mange gange enkel med et lavt abstraktionsniveau og uden brug af fremmedord. Derudover er skrivemåden ofte personlig primært igennem pronominerne jeg, du og vi og særlige stavemåder. Dertil kommer 6 I en søgen efter en autoriseret definition har jeg uden held konsulteret følgende opslagsbøger: Gyldendals leksikon, Den store Danske Encyklopædi (Gyldendal), Gyldendals røde ordbøger Nye ord og Dansk sprogbrug, Politikens Retskrivningsordbog, Politikens Nudansk leksikon, Politikens Nudansk med etymologi samt Dansk Sprognævns hjemmeside. 14

15 brugen af uautoriserede forkortelser i form af udeladelser, sammentrækninger, lydefterligninger og erstatninger. Endelig fremhæver Ditte Laursen, at man i sms-beskeder inden for brugen af interpunktion ofte vil møde tegndublering, udeladte tegn og tegn i stedet for ord. I forlængelse af Ditte Laursens beskrivelse af sms-sprog som værende mere standardsproglig end den gængse opfattelse af sprogbrugen, kan det diskuteres, hvorvidt de ovenfor anførte karakteristika skal betragtes som et obligatorisk stiltræk inden for sms-digte. På den ene side kan forfatteren af sms-digte vælge at skabe lyrik udelukkende ved brug (og udfordring) af standardsproget med de tilhørende konventioner, men samtidig ligger der i forlængelse af Ditte Laursens empirisk begrundede beskrivelse af stiltrækkene knyttet til sms-funktionen en vis forventning om, at såfremt en forfatter vælger at skabe kunst via sproget og eksplicit målretter denne kunst til mobiltelefoners sms-brugerflade, vil det virke naturligt, hvis samme forfatter i et vist omfang valgte at inddrage nogle af de ovenfor beskrevne karakteristika i skabelsen af sprogkunsten. 4. Kan sms-digte defineres som litterær genre? Som med begrebet sms-sprog har jeg på tilsvarende vis søgt efter ordet sms-digte i en række litterære opslagsværker uden held. Jeg vil derfor i ovenstående tolkningsramme analysere både Bjarne Kim Pedersens digtsamling SMS DIGTE og egen empiri med henblik på at kortlægge, hvorvidt der både i forhold til den autoriserede forfatters værk og i forhold til de tekster, som er blevet formidlet via de adspurgte elevers mobiltelefoner, er tale om en ny litterær undergenre inden for lyrik (= sms-digte) eller om teksterne eventuelt er identiske med allerede eksisterende undergenrer. Uddrag af Bjarne Kim Pedersen digte fremgår af bilag to, mens min egen empiri er vedlagt som bilag fem. 4.1 Er SMS DIGTE af Bjarne Kim Pedersen sms-digte? I arbejdet med at klassificere Bjarne Kim Pedersens (i det følgende forkortet BKP) digtsamling vil jeg i min analyse tage afsæt i John Frows brede genrebegreb og begynde med at definere rammen omkring digtsamlingen. Digtsamlingens titel SMS DIGTE leder unægtelig tankerne hen på mobiltelefoners sms-funktion; en funktion med en begrænset brugerflade, som anvendes primært af unge til at koordinere aftaler og pleje sociale relationer med (Laursen, 2002b; Toft, 2004; Winther, 2007). At digtsamlingens målgruppe er netop de unge bekræftes i undertitlen: digte for unge. Forfatteren lægger dermed op til en forventning hos læseren om, at digtsamlingen vil indeholde: Digte, som er signifikante inden for de begrænsninger sms-formatet tillader, digte som omhandler 15

16 emner målrettet den unge læser og digte som på poetisk vis evt. bruger det sprog, der er knyttet til det associerede medie. Ifølge Frow er et væsentligt parameter i en genereklassifikation selve bogens indbinding. Idet læseren for BKP er ukendt, har han ikke mulighed for at formidle sin lyrik via det medie, som lyrikken i henhold til digtsamlingens titel er skabt til læserens mobiltelefon. Han har derfor valgt at udgive digtsamlingen SMS DIGTE dels i papirformat, som en traditionel digtsamling, dels på sin egen blog på nettet. 7 Papirudgaven er en lille bog i lommeformat, der som forsideillustration har en tegning af en hånd, der er i færd med at taste tekst på en mobiltelefon. Det lille format gør, at bogen kan holdes i den ene hånd, mens man taster på mobilen med den anden hånd som illustrationen indbyder til. På bogens bagside præsenteres forfatteren af forlaget dels som en efterspurgt og godt sælgende skribent, dels som en person med stor erfaring inden for digtværksteder for store børn og unge. Derudover indeholder bagsiden tre udvalgte digte fra digtsamlingen samt en opfordring til at læse alle digtene i bogen og sende dem videre. Sammenholdes disse informationer med den internetbaserede publicering af digtsamlingen øges rammens kompleksitet. Publiceret på forfatterens blog er digtene omgivet af langt flere informationer både om BKP og om hans øvrige værker. Derudover er hvert enkelt digt rent teknisk lagt ind i en mailformular, som giver læseren mulighed for at videresende et digt efter endt læsning. 8 Et væsentligt link på siden leder hen til en artikel på bloggen, hvor forfatteren selv beskriver selve baggrunden for digtenes tilblivelse. BKP er i forbindelse med afholdelse af et digtværksted af en bibliotekar blevet opfordret til at lære de unge at skrive digte på deres mobiltelefoner. Ideen er altså ikke hans egen, lyrikerens, men er udsprunget af en lægmands tanker om at anvende et medie, som de unge kender, til at formidle en genre, som mange lærere synes er svær at formidle (Pedersen, 2009). Videre fortæller BKP, hvordan han omtrent samtidig blev kontaktet af Dagbladet Information med en invitation til at skrive haiku til avisen. Kombinationen af den udfordring, som det var at lære de unge at skrive digte inden for en ramme på 160 tegn og den samtidige opfordring fra avisen om i en helt anden sammenhæng at anvende haiku formen som skabelon for arbejdet med sproget kom ifølge BKP til at danne udgangspunktet for hele digtsamlingen. 7 lokaliseret på www den 11. januar Digtene kan gratis sendes til en ven direkte fra BKP s blog såfremt man udfylder en elektronisk formular dog ikke til vennens mobiltelefon, men til hans/hendes adresse 16

17 Disse oplysninger hentet fra forfatterens blog har i tråd med Frows teori indflydelse på forventningerne hos læseren. På den ene side er de nemlig med til at underbygge læserens forventninger om, at digtene i digtsamlingen SMS DIGTE vil være sms-digte; lyrik forstået som sprogkunst målrettet en specifik teknologi, en særlig formidlingsform og evt. en særlig målgruppe. På den anden side giver oplysningerne anledning til undren. Der er nemlig ikke nødvendigvis konvergens mellem 1) metodeovervejelser i forhold til at undervise unge i at skrive digte på deres mobiltelefoner ved hjælp af den japanske digtnings bundne form og 2) forfatterens positive erfaringer med versformen i forhold til et traditionelt trykt medie. Denne undren får mig til at vende opmærksomheden tilbage til digtsamlingens titel. Er der en grund til, at BKP har valgt ikke at anvende en bindestreg i digtsamlingens titel? Skal ordet SMS læses som et substantiv i singularis ubestemt form eller som et verbum i imperativ? Svaret på det spørgsmål kan være afgørende for, om der overhovedet er tale om en ny genre eller om det i højere grad handler om en ny måde at formidle en allerede kendte digtform på. For læseren er dette umiddelbart svært at afgøre, før mødet med selve teksten. Er der eksempelvis i digtene anvendt sproglige træk, som er særligt karakteristiske for sms-brugerfladen? Er digtets diktion tilpasset mediet teknologi? Er emner og ordvalg målrettet læseren/mediet? Sproglige træk Med den atypiske brug af stor og små bogstaver i digtsamlingens titel SMS DIGTE digte for unge understreges læserens association til mobiltelefonen (se kapitel 3). Denne association skærpes i selve digtsamlingen, idet BKP i udtalt grad helt har valgt at se bort fra traditionelle konventioner omkring brugen af store og små bogstaver. Med ganske få undtagelser anvender BKP kun store bogstaver ved egennavne og forkortelserne SMS og DJ. Alt andet i digtsamlingen er skrevet med små bogstaver, helt uden brug af punktum og næsten uden brug af kommaer. Af yderligere brud på traditionel tegnsætning kan nævnes, at BKP i et enkelt digt (se bilag 2, eksempel 1) vælger brugen af tegnfordobling i form af tre udråbstegn. Disse observationer tilsammen kan læses som et ønske fra forfatterens side om at fremstå som decideret orienteret mod mobiltelefonens teknologi og de sproglige udfordringer, som den begrænsede brugerflade giver brugeren. På den anden side ved den erfarne læser inden for den lyriske genre, at alle de nævnte karakteristika uden undtagelse kan findes hos andre lyrikere ofte endda mere udtalt end i den aktuelle digtsamling af BKP. 9 Ingen af de i kapitel tre beskrevne forkortelsesstrategier indgår i digtsamlingen, hvorfor jeg må konkludere, at det ikke vil være grundt særlige sproglige træk, at digtene evt. skal klassificeres som sms-digte. 9 Eksempelvis Hans-Jørgen Nielsens digt: & en engel, f.eks. (Nielsen, 2000, s. 270) 17

18 Denne følgeslutning underbygges af, at BKP enkelte steder i digtsamlingen lader sproget pege i helt modsat retning. Frem for at tilpasse sit ordmateriale til mobiltelefonens teknologi prioriterer BKP at udfordre samme teknologi, idet han vælger at skabe et begrænset antal neologismer. De få der forekommer (f.eks. solbrilledrenge, pigeopstilling, øltotempæl) er dog primært sammensat af ord, som med ganske få undtagelser findes i en standardmobiltelefons forprogrammerede ordbog. De vil derfor ikke være vanskelige at skrive for de brugere, som konsekvent har den integrerede ordbog slået til Diktion Som beskrevet i afsnit 2.2 kan en forfatter ifølge Anne-Marie Mai forud for arbejdet med sproget og sprogkunsten udover at vælge bestemt ordmateriale også vælge en bestemt versform. Versformen, ombrydningen af teksten i korte linjer er det, som i henhold til både Anne-Marie Mai og Jørgen Fafner bringer læseren af et digt på rette spor både i forhold til forståelsen og fortolkningen af digtet: Fjern tonen og rytmen og digtet selv forsvinder (Fafner, 2001, s. 16). BKP har som tidligere nævnt valgt versformen haiku til digtsamlingen SMS DIGTE. Alle digte i samlingen fremstår derfor både i papirudgaven og på internettet med tre linjer indeholdende henholdsvis fem, syv og fem stavelser, 10 men hvis læseren vælger at følge forfatterens opfordring og taster digtene ind på en mobiltelefon for derefter via sms-funktionen at sende digtet videre, opstår der problemer. Det er ikke umiddelbart muligt at gengive digtets særlige præsentation korrekt i alle aktuelle modeller inden for det valgte medie. Teknologien i nogle mobiltelefoner bevirker, at tekstombrydningen skrider og forfatterens valgte versform slås i stykker med det resultat, at væsentlige signaler til læseren om, hvordan teksten skal læses, forsvinder samtidig med, at hele sprogkunsten, den lyriske forfatterens særlige formning af sproget, regulering af tryksvage og trykstærke stavelser samt den bevidste brug af enjambement går tabt (bilag 2). Begge dele anser jeg som væsentlige argumenter både imod det at anvende betegnelsen sms-digte om BKP s digtsamling og imod i det hele taget at betragte netop denne digtsamling som et udtryk for en ny genre inde for lyrik, som det i henhold til opgavens indledning har været almindeligt inden for offentlige trykte medier Temaer Hvis man ser bort fra, at der ligger mere end én tolkningsmulighed i digtsamlingens titel og bort fra min redegørelse for, hvordan lyrikken forsvinder, når de enkelte digte formidles ved hjælp af 10 Ni digte har BKP dog valgt at give titler af varierende længde uden at der i øvrigt er fælles træk ved de ni udtryk. 18

19 mobiltelefoner, ændrer det ikke ved det faktum, at digtsamlingen består af digte, som af forfatteren er bestemt til formidling via mobiltelefoner. Traditionelt er der inden for lyrik tale om, at formidlingen af et digt sker som et møde mellem en tekst og en læser; en kommunikationsakt, hvor en autoriseret forfatter overlader et stykke sprogkunst, meddelelsen, til en for forfatteren ukendt læser enten i form af en bogudgivelse eller via publicering på internettet. Idet et digt sendes fra én mobiltelefon til en anden ændres ikke alene formidlingskanalen men også rollerne for henholdsvis afsender og modtager i kommunikationsakten. Afsender og modtager vil sandsynligvis kende hinanden forud for afsendelsen/modtagelsen af meddelelsen (digtet), og mit spørgsmål i den forbindelse går på, om dette mon har betydning for de valgte temaer inden for genren sms-digte? Med emner som identitet, ensomhed, sexualitet, religion, chat, sms, muhammedtegninger, racisme og spiseværing som gennemgående grundmotiver lever digtsamlingen SMS DIGTE meget præcist op til to helt centrale træk ved senmoderne ungdomslitteratur. Ifølge Bodil Kampp (2006) udgøres det valgte indhold inden for ungdomslitteratur ofte af temaer, som dels er af eksistentiel betydning for de unge, dels omhandler samtidsaktuelt stof. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt af BKP at vælge netop disse emner til sin digtsamling kan problematiseres ved et konkret eksempel. Digtet vedrørende Allahs lov og den danske lov (bilag 2, eksempel 3) kan måske nok fremstå poetisk, så længe det præsenteres på traditionel vis med nøjagtig det udtryk, som det er skabt med fra forfatterens hånd. Sendes det derimod via en mobiltelefon (en ny kanal), er der i henhold til afsnit risiko for at digtets præsentation forvrænges den kode, som er væsentlig for modtagerens forståelse af meddelelsen, fjernes. Der kan derfor opstå situationer, hvor det er op til meddelelsens kontekst alene at give ytringen mening. I en kommunikationsakt bør en kontekst ifølge Kock (1969, s. 32) både defineres som sproglig (sprogkodens regler) og situationel (den omgivende tekstmængde). Såfremt denne traditionelle skelnen overføres til vor tid og anvendes på den situation, hvor en bruger af en mobiltelefon vælger at sende et digt til en kendt modtager via sms-funktionen, må den sproglige kontekst nødvendigvis være selve sprogbrugen i meddelelsen/digtet, mens den situationelle kontekst udgøres af modtagerens øvrige beskeder i mobiltelefonens indbakke. Det er således ikke umiddelbart sandsynligt, at meddelelsens kontekst kan medvirke til at give meddelelsen mening. Afsenderen kan dermed ikke være sikker på, at digtet (såfremt udtrykket ændres af teknologien) bliver læst og forstået som et digt. I det valgte eksempel er der ligefrem en mulighed for, at digtet af en modtager vil blive opfattet som en trussel frem for et 19

20 poetisk udtryk. Dette mener jeg dels lægger op til, at der til en beskrivelse af genren sms-digte hører en definition af egnede og ikke egnede emner, dels til, at der i forhold til digtsamlingen SMS DIGTE frem for at være tale om en ny genre inden for lyrik i højere grad er tale om et barn af det formelle gennembrud; en periode hvor forfattere dels nedbryder og genformulerer klassiske former, 11 dels gennem populære medier søger at nå ud til flest mulige med deres kunst. En periode hvor det ikke alene er legitimt men: nærmest mondænt at beskæftige sig professionelt med litteratur, også selvom den tog sig helt ubegribelig eller speciel ud (Mai, 2000, s. 538). 4.2 Kærlighedserklæringer og kæde-beskeder Med henblik på at lade et så varieret tekstmateriale som muligt danne grundlag for en genredefinition af sms-digte har jeg i en pilotundersøgelse valgt at bede eleverne i tre ottende klasser give/sende mig sms-digte. Det indsamlede tekstmateriale fremgår af bilag fem og repræsenterer tydeligvis en anden type tekster end dem BKP har skabt. Med hensyn til tekst 1266 og 1267 vil jeg antage, at der ikke er tale om lyrik skabt af autoriserede forfattere. Eleverne har valgt at sende mig to meget private tekster, og det kan umiddelbart undre, hvorfor netop disse to tekster af eleverne er klassificerede som digte. I tekst 1266 kan det være legen med sproget (fx skaath<33) og de tre tvungne linjeskift, der af eleven opfattes som kendte koder inden for lyrik. I tekst 1267 er jeg mere i tvivl. Det kan være legen med sproget i tekstens afslutning (minmin) eller det, at den korte tekst grundet størrelsen på mobiltelefonens display rent typografisk fremstår som én strofe bestående af fire verslinjer. Teksterne 1215a, 1221, 1255 fremstår alle som enkelt strofer med et begrænset antal verslinjer. Karakteristisk for de tre tekster er, at verslinjerne er forsynede med den klassiske verskunsts mest efterprøvede virkemiddel rimet. Rimet fungerer punktuelt og gør dermed teksterne mindre sårbare overfor teknologiens indflydelse på den typografiske opdeling af teksten. For alle tre tekster gælder det, at de er modtaget fra en ven/veninde, som kunne have forfattet teksten selv, men for både tekst 1215a og 1221 har jeg kunnet konstatere, at begge tekster findes på offentlige hjemmesider med omtrent samme ordlyd. 12 Idet ingen af eleverne i pilotundersøgelsen kendte til andre kilder til smsdigte end deres egne indbakker (bilag fire, spørgsmål syv), kunne dette pege i retning af, at der med 11 Her konkretiseret ved at lade haiku formen danne ramme om et reflekteret indhold (Mai, 2000, s. 536) frem for det traditionelt objektiviserede og anonymiserede indhold (Nielsen, 1963, s. 166). 12 og 20

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Miljø og lyrik. Lyrik i Grønt Flag Grøn Skole. Side 1. Trine Einspur

Miljø og lyrik. Lyrik i Grønt Flag Grøn Skole. Side 1. Trine Einspur Miljø og lyrik Trine Einspur Oplevelser og følelser er også en del af miljødebatten Ofte formidles miljøproblemer meget kontant og konkret med reference til naturvidenskaberne. Men miljøproblemer handler

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV)

Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV) Forfatter: Klaus Nielsen Redaktør: Vanja Thaulow Retningslinjer for indledninger til Grundtvigs Værker (GV) 1 Definition og formelle bestemmelser 1.1 Hvad er en indledning, og hvad skal den gøre? 1.2 Omfang

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet og ungdomsliv/ tekster Uge 32-37 38 Eleven kan styre og betydning I kontekst. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere