Sms-digte. Diskussion af en ny genre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sms-digte. Diskussion af en ny genre"

Transkript

1 Sms-digte Diskussion af en ny genre Indhold 1. Indledning Unges mobiltelefoni Media appropriation Problemformulering Afgrænsning og begrebsafklaring Sådan vil jeg gribe det an Hvad er lyrik? Roman Osipovich Jakobson ( ) Anne-Marie Mai ( 1953-) John Frow (1948-) Hvad er sms-sprog? Forkortelsesstrategier sprogbrug tilpasset et medie Kan sms-digte defineres som litterær genre? Er SMS DIGTE af Bjarne Kim Pedersen sms-digte? Sproglige træk Diktion Temaer Kærlighedserklæringer og kæde-beskeder Afrunding Perspektivering Bilag 1 Sprogbrug i sms-beskeder Bilag 2 Digtenes typografiske fremtoning Bilag 3 Spørgeskema Bilag 4 Log over pilotundersøgelse og besvarelser Bilag 5 Indsamlet tekstmateriale Litteraturliste Pensumliste

2 1. Indledning Inspireret af nye begreber som sms-roman, sms-noveller og sms-digte har jeg med denne opgave sat mig for at undersøge, om der er nye litterære genrer på vej, som evt. bør tænkes ind i fremtidens læseplan for faget dansk i grundskolen. Af hensyn til de administrative rammer vedr. omfanget af opgaven har jeg valgt udelukkende at fokusere på den ene af de tre genrebetegnelser: Sms-digte. Med udgangspunkt i både publicerede sms-digte og eget indsamlet tekstmateriale ønsker jeg i opgaven blandt andet at diskutere: 1) Hvad er et sms-digt? Hvad kan denne nye genre? Hvordan kan den beskrives, og hvad kan den bruges til i pædagogisk praksis? Såfremt sms-digte skal defineres som ny litterær genre, ønsker jeg samtidig at diskutere mobiltelefonen som ramme for en genre: 2) Har selve mobiltelefonen indflydelse på eksempelvis sms-digtes udformning eller på forfatterens valg af tema/indhold? Spiller samme teknologi mon ind i forhold til en forståelse og fortolkning af digtene læserens møde med teksten? 1.1 Unges mobiltelefoni At mobiltelefoners sms-funktion fylder meget hos unge er der ifølge Ida Winther ingen tvivl om. Ida Winther beskriver i en artikel om unges mobiltelefoni, hvordan mobiltelefonen er konstant tilgængelig for de unge (Winther, 2007, s. 55). Med afsæt i et interaktionistisk baseret observationsstudie i en ungdomsklub i Danmark konkluderer hun, at stort set alle unge i alderen år har en mobiltelefon. Er det ikke tilfældet, skyldes det (i det pågældende observationsstudie), at mobiltelefonen er blevet hugget. For de unge i Winthers undersøgelse er sms-funktionen den absolut væsentligste funktion ved mobiltelefonen. Det skyldes blandt andet økonomi: Opkald er dyre, men de fleste unge i aldersgruppen har fri sms (Ibid.). En anden væsentlig årsag til, at det er mobiltelefonens sms-funktion der fylder mest i de unges brug af teknologien er ifølge Ida Winther, at netop denne funktion giver dem en følelse af hele tiden at kunne nås. I sine feltstudier af de unge, bemærker hun, hvordan de unges mobiltelefoner altid ligger fremme på bordet, holdes i hånden eller opbevares i bukselommen: De [unge]sørger for at være tilgængelige og tjekker med få minutters mellemrum, om der skulle være ankommet en besked I denne kropslige ageren performer de unge uden et ord, at de er travlt beskæftiget, at de enten venter på et call eller er midt i en koordination med de vigtige venner (Winther, 2007, s. 65). Reelt er der, ifølge en række interviews fortaget undervejs i undersøgelsen, hver dag timer, hvor de unge ikke er tilgængelige. Alligevel konkluderer Ida Winther på baggrund af den samlede undersøgelse, at de unge i deres 2

3 egen bevidsthed altid kan nås, idet denne a-synkronitet mellem en slukket mobiltelefon og bevidstheden om altid at kunne nås minimeres af mobiltelefonernes sms-funktion: Hvis telefonen har været slukket, popper de indkomne sms er straks op, når telefonen tændes (Winther, 2007, s. 66). 1.2 Media appropriation Ifølge Ida Winthers undersøgelse er skolen et af de steder i de unges univers, hvor de altid kan nås om end lydløst/illegalt: På mange skoler og i mange klasser er ekspliciterede regler, der slår fast, at mobiltelefonen skal være slukket (Winther, 2007, s. 67). Denne kløft mellem henholdsvis de unges kontinuerlige brug af mobiltelefoner i fritiden og den praksis, som de samme unge møder i skolen i forhold til selv samme medie, var et blandt flere emner i den store europæiske undersøgelse Mediappro. Undersøgelsen fandt sted i perioden januar 2005 til juni 2006 og havde med støtte fra EU til formål to contribute, by relevant and realistic recommendations, to the education of young people from 12 to 18 in safer practices of the Internet and new portable audio-scripto-visual medias, connected on telecommunication networks (Mediappro, 2009). Gennem henholdsvis en omfattende spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interviews forventede forskerne bag undersøgelsen at blive i stand til dels at opnå viden omkring unges medievaner, dels at danne sig et billede af både i hvor høj grad og hvordan nye medier (herunder mobiltelefoner) indgår i uddannelsesmæssige sammenhænge. I undersøgelsen deltog ni europæiske lande, og undersøgelsens resultat mundede ud dels i en række samlede anbefalinger i forhold til forældre, skoler, lærere, industrier, politikere og videre forskning i de pågældende lande, dels en række kontekstafhængige anbefalinger målrettet de enkelte deltagende nationer. Set i forhold til tidligere undersøgelser om teknologiudvikling i folkeskolen både nationalt og internationalt (Pedersen, 2000; Krejsler, 2002; Brinkkjær, 2002) adskiller Mediappro undersøgelsen sig umiddelbart ved eksplicit at fremhæve mobiltelefonen som et medie, der bør tænkes med i uddannelsesmæssige sammenhænge. I det teoretiske kapitel vedrørende, hvordan unge tilegner sig kompetencer i forhold til nye medier (Mediappro, 2006, s. 17), er det konkrete eksempel til visualisering af rapportens resultat hentet både fra computerens og fra mobiltelefonens univers og omhandler både unges brug af MSN 1 og af SMS. I rapportens afsnit om relevant facts of the research vedrørende Danmark fylder afsnittet om unges brug af mobiltelefoner lige så meget som afsnittet om unges brug af internettet (Mediappro, 2006, s ). Ifølge undersøgelsen har 95,5 % 1 Microsofts portal som tilbyder adgang til blandt andet Hotmail og Messenger. 3

4 af de adspurgte en mobiltelefon. På spørgsmål vedr. mobiltelefonens anvendelsesmuligheder svarer de unge, at når det drejer sig om kommunikation med forældre, anvender de som regel mobiltelefonens opkaldsfunktion, hvorimod de tydeligvis foretrækker mobiltelefonens sms-funktion, når de skal kommunikere med jævnaldrene. Sms-funktionen anvendes af i alt 80 % af de unge primært til koordination af aftaler med andre unge, mens 44,5 % fortæller, at de også modtager informationer i form af sms er på deres telefon. Som noget helt ekstraordinært for Danmark bruger især de 15 til 18-årige også mobiltelefonens sms-funktion til flirt: The years-olds also use text messages for flirting with each other, as the find it less difficult and less of an obligation than in real life (Mediappro, 2006, s. 23). Kun en meget lille del af de adspurgte bruger tjenester som internetadgang via mobiltelefon og afsendelse/modtagelse af videobeskeder. Der er dog ifølge rapporten blandt de unge: a tendency to use some of the more sophisticated features (Ibid.). Det kan derfor undre mig, at unges brug af mobiltelefoner ikke nævnes overhovedet i konklusionen på afsnittet relevant facts of the research. Heller ikke længere fremme i rapporten i afsnittet omkring de generelle anbefalinger til de ni europæiske lande nævnes mobiltelefonen specifikt. Der opfordres dog i afsnittet henvendt til forældre til, at disse sammen med skolens lærere: should be guidede and encouraged to talk to children and young people about how they manage their online and offline relationships (Meidappro, 2006, s. 44). Videre pointeres det i afsnittet rettet specifikt mod skoler/lærere at: Schools and colleges need to adopt a positive and inclusive attitude towards uses of new media in schools in order to capitalize on the innovative potential of these techonologies (Ibid.). Særligt for Danmark anbefales det i forhold til det danske uddannelsessystem, at betragte: New media culture as a challenge to the traditional culture and way of teaching (Mediappro, 2006, s. 47). Ovenstående resultater og deraf følgende anbefalinger fra den internationale undersøgelse sammenholdt med mine egne indledende overvejelser omkring sms-digte som evt. ny litterær genre leder mig frem til at lade følgende problemformulering være retningsgivende for indeværende hjemmeopgave: 1.3 Problemformulering Hvordan kan man definere genren sms-digte, og hvordan vil denne genre evt. kunne tænkes ind i en undervisning omhandlende lyrik i faget dansk på grundskolens ældste klassetrin? 4

5 1.4 Afgrænsning og begrebsafklaring Idet formålet således er at vise, hvad sms-digte evt. ville kunne bruges til i pædagogisk praksis, har jeg valgt at begrænse mine betragtninger til grundskolens ældste klassetrin. Denne elevgruppe er valgt på baggrund af beskrivelserne omkring unges brug af mobiltelefoner i afsnit 1.1 og 1.2. Idet en så stor procentdel af eleverne i udskolingen er i stand til at anvende en mobiltelefon, kan jeg i mine analyser af sms-digte tænke en læser, som har kendskab til mobiltelefonen som teknologi ind i forhold til teksten. Elevernes forforståelse af teknologien knyttet til sms-digtene mener jeg samtidig giver mig mulighed for at perspektivere mine analyser af udvalgte sms-digte til en didaktisk tænkning, hvor mobiltelefoner inddrages som et erfaringsmedie. Med begrebet erfaringsmedie mener jeg, inspireret af Fuglsang (2003), mobiltelefonen som henholdsvis værktøj, kontekst og objekt for elevernes handlen (undervisning med, gennem og i mobiltelefonen). 1.5 Sådan vil jeg gribe det an I mine bestræbelser på at definere sms-digte som en ny litterær genre har jeg valgt først definere begrebet lyrik. Det gøres med afsæt i følgende tre teoretikere: Forfatter og professor Anne-Marie Mai (1970-), den russisk-amerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Osipovich Jakobsen ( ) og den australske professor i litteratur John Frow (1948-). Dernæst har jeg valgt at foretage en litteræranalyse af Bjarne Kim Pedersens digtsamling SMS DIGTE digte for unge. Bjarne Kim Pedersen er valgt fordi, det er hans digtsamling der dukker op ved søgning på blandt andet og når bibliotekarer på henholdsvis DPB og Statsbiblioteket spørges til råds og fordi han i medierne omtales som forfatteren inden for sms-digte. For samtidig at danne mig et billede af, om og i givet fald hvad der rundsendes inden for den lyriske genre via mobiltelefoners sms-funktion blandt dennes opgaves målgruppe, har jeg desuden valgt selv at indsamle tekstmateriale fra tre ottende klasser på en privatskole i Århus C. Til det formål har jeg anvendt et spørgeskema, som er vedlagt denne opgave (bilag 3). Elevernes besvarelser fremgår af henholdsvis bilag 4 og 5. Teksterne er primært indsamlede med henblik på at opsøge og beskrive genren sms-digte. Som tilgang til teksterne har jeg valgt dels at klassificere størstedelen af de indsamlede tekster, dels at fastslå teksternes funktion eleverne imellem forud for en didaktisk perspektivering vedrørende genren sms-digte i opgavens afsluttende kapitel. Som teoretiker vedrørende teksternes funktion har jeg valgt at inddrage Ditte Laursen, fordi hun er den person inden for medieforskning der peges på, når problemstillinger vedrørende unge og mobiltelefoner ønskes belyst, men også fordi hun er den oftest refererede kilde på Dansk Sprognævn og Det 5

6 Danske Sprog- og Litteraturselskabs hjemmeside i forhold til ekspertise inden for sms-sprog. 2. Hvad er lyrik? I GADS litteraturleksikon (1999) kan man læse, at lyrik er: en af digtningens tre hovedgenrer og er kendetegnet ved at være kortfattet og at udtrykke følelser, stemninger, sansninger og tanker Længere fremme i leksikonartiklen beskrives det, hvordan den lyriske tekst er karakteriseret ved sin tætte, koncentrerede form. Hvoraf denne tætte, koncentrerede form består gengives ikke yderligere hos GAD. Lyrik beskrives kun kort som en genre indeholdende henholdsvis stilistiske træk i form af symboler, metaforer og sammenligninger, og mere lydlige virkemidler som rim, rytme, versmål, melodi og tonefald. Videre skildres det tilsvarende kort, hvordan de oprindelige lyriske digte ofte var brugslyrik eller lejlighedsdigtning, hvor forfatterne i store træk fulgte et formelt mønster og karakteristiske sædvaner. Herover for står en lang række nyere digtere, som siden sidste halvdel af det 19. århundrede har brudt med netop de klassiske praksisser og eksperimenteret med de udtryksmæssige muligheder der er i lyrikkens formsprog og konventioner. For nogle moderne digtere er genrebetegnelsen digte synonymt med, at ordet er frit: alt kan lade sige gøre, så længe legen med sproget har form (Löfström, 2008, s. 22). Sproget, legen med sproget og formen er begreber som går igen, når talen falder på lyrik, men hvad er lyrik? Hvilke parametre skal medtænkes når genrer inden for lyrik skal defineres? Med henblik på at få en mere detaljeret viden om henholdsvis lyrikkens tætte, koncentrerede form og lyrikkens formsprog og konventioner vælger jeg i indeværende kapitel at udlede konkrete bud på genretræk inden for lyrik/poesi. Dette gøres med afsæt i følgende tre teoretikere: den russiskamerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Osipovich Jakobson ( ), den danske forfatter og professor Anne-Marie Mai (1970-) og den australske professor i litteratur John Frow (1948-). 2.1 Roman Osipovich Jakobson ( ) Roman Osipovich Jakobson beskrives af Keld Gall Jørgensen som værende: en af vor tids største lingvister (Jørgensen, 96/97). Det er forskning i sprog og sproglige meddelelser, som overleveres fra en afsender til en modtager, der udgør Roman Jakobsons interessefelt. For Roman Jakobsen er lyrik/poetik ikke et udtryk for en særlig genre, men en integreret del af sprogforskningen. I et foredrag på en konference i 1967 (bragt i dansk oversættelse Vindrosen samme år) udtrykker han 6

7 det således: Poetikken beskæftiger sig med problemer i forbindelse med sproglig struktur, ligesom analyse af billedkunst beskæftiger sig med billedlig struktur (Jakobson, 1967, s. 41). Hans tilgang til begrebet lyrik/poesi er med andre ord en primært strukturalistisk tilgang med fokus på at kortlægge strukturer og derved besvare følgende spørgsmål: Hvad gør en sproglig meddelelse til et kunstværk? (Ibid.) Som indledning til dette arbejde med at beskrive de sproglige strukturer, der vedrører begrebet poesi, begynder Jakobson med at opsummere sin egen teori omkring sprogets seks funktioner: 2 den emotive, den referentielle, den poetiske, den faktiske, den metasproglige og den konative. Benævnelsen af disse seks funktioner er Jakobson nået frem til på baggrund af en skitse over det, som han kalder den sproglige kommunikationsakt. I enhver talehandling indgår en afsender som videregiver en meddelelse til en modtager. Meddelelsen står ifølge Jakobson altid i forhold til en kontekst, en kode (også omtalt som en dekoder) og en kontakt (kanalen mellem afsender og modtager). I Jakobsons teori bestemmer hver af disse seks faktorer i kommunikationsakten samtidig hver sin sproglige funktion. Denne øvelse med at knytte en sproglig funktion til en funktion i kommunikationsakten udspringer af hans ønske om at blive i stand til ved hjælp af lingvistikken at kunne forklare enhver sproglig handling og ikke lade sig nøje med at benævne dele af sproget som henholdsvis de øvrige faktorer eller de emotive elementer (Jakobson, 1967, s. 43). Han vælger derfor at sige, at konteksten bestemmer sprogets referentielle funktion, afsenderen sprogets emotive funktion, modtageren den konative funktion, kontakten den faktiske funktion, koden den metasproglige funktion og endelig bestemmer selve meddelelsen sprogets poetiske funktion: Indstillingen mod MEDDELELSEN som sådan, fokusering på meddelelsen for dens egen skyld, er sprogets POETISKE funktion (Jakobson, 1967, s. 46). Ifølge Jakobson vil man ikke kunne finde en sproglig meddelelse, hvor kun en af de seks funktioner indgår. Han beskriver i stedet, hvordan de seks funktioner indgår i et funktionshierarki (Jakobson, 1967, s. 43). Idet Roman Jakobson betragter poesien som værende en integreret del af sproget i form af en poetisk funktion, og idet han i en beskrivelse af sproget generelt vælger at argumentere for, hvordan: ethvert sprog omfatter adskillige samtidige mønstre, som er karakteriseret ved hver sin funktion (Jakobson, 1967, s. 43), må han nødvendigvis vælge at beskrive begrebet poesi som ét 2 Flere sprogforskere efter Roman Jakobson har diskuteret om seks er det rette tal. I bogen Den lille sproglære(r) fra Dansklærerforeningen hævdes det, at der findes i alt 7 sprogfunktioner, mens forfatterne til Dansk sproglære også fra Dansklærerforeningen taler om op til 8 forskellige sprogfunktioner. 7

8 mønster blandt flere samtidige, hvorved han understreger sin formalistiske tilgang til begrebet. Denne fremgangsmåde giver ham samtidig anledning til at argumentere for, hvordan poetiske mønstre ikke kun optræder i specifikke sproglige kunstværker, men også andre steder i det samlede sprogbillede. Selv beskriver han det således: Ethvert forsøg på at reducere den poetiske funktions sfære til poesien, eller at fastlåse poesi i den poetiske funktion ville være en uhåndgribelig oversimplifikation. Den poetiske funktion er ikke den eneste funktion som sprogkunstværket har, men blot den dominerende, determinerende funktion, hvorimod den i alle andre sproglige aktiviteter er en underordnet faktor (Jakobson, 1967, s. 46). Ovenstående citat giver mig anledning til at rejse følgende spørgsmål til Roman Jakobson tekst: Hvordan er det i givet fald muligt at redegøre for netop dét mønster, som er særligt kendetegnende for de meddelelser også kaldet sproglige kunstværker som primært er dominerede af sprogets poetiske funktion? For at kunne besvare dette spørgsmål empirisk, henviser Roman Jakobson til måden hvorpå al sproglig aktivitet er arrangeret i kraft af begreberne selektion og kombination. Selektionen vil sige, at der i en given meddelelse foretages et valg imellem eksempelvis en række mere eller mindre synonyme substantiver samt en tilsvarende mængde semantisk beslægtede verber, mens begrebet kombination er et udtryk for, at de selekterede ord kombineres i en kæde. Jakobsons pointe er, at i generel sproglig aktivitet, foretages selektionen på baggrund af ækvivalens, lighed og ulighed, mens kombinationen er baseret på berøring og sammenhæng. Når der derimod er tale om en poetisk sproglig aktivitet, flyttes: ækvivalensprincippet fra selektionsaksen over på kombinationsaksen (Jakobson, 1967, s. 47), således at hvis to ord blot ligner hinanden er de, uden nødvendigvis at være synonyme, i stand til at danne kæde. Eksempelvis gøres stavelser, accenter og syntaktiske pauser ifølge Jakobson ækvivalente i poetisk sprog. De tillægges samme kvalitet, funktion og/eller betydning og gøres dermed til en form for måleenhed i både fonologiske og semantiske kæder. Netop disse kæder er ifølge Jakobson med til at give poesien: dens gennemgribende, symbolske, komplekse, polysemantiske væsen (Jakobson, 1967, s. 48). Poesi er altså med andre ord en slags sprog med en særlig poetisk struktur dannet ved hjælp af særlige sprogkæder på baggrund af ækvivalensprincippet. En sproglig struktur som Roman Jakobson betragter som værende udtryk for særlige handlingsmønstre i forhold til sprogets funktioner i kommunikationsakten, og som kan kortlægges ved hjælp af en konsistent syntaktisk fremgangsmåde. Set med mine øjne lægger han dermed op til, at det poetiske sprog er et sprog, som 8

9 beherskes af alle i større eller mindre udstrækning alt efter, hvor stort et kendskab den enkelte har til de love og strukturer, som er med til at skabe sproget. Hvorvidt han har ret heri ligger uden for denne opgaves område. Jeg har dog valgt at inddrage Anne-Marie Mai som supplerende teoretiker til Roman Jakobson blandt andet fordi jeg mener, at hendes overvejelser omkring lyrik og poesi kan tolkes både som et supplement til Roman Jakobson og som en grad af opposition til de formalistiske tanker, som bærer Jakobsons teori. 2.2 Anne-Marie Mai ( 1953-) Også forfatter og professor Anne-Marie Mai har sit fokus på sproget og strukturer i sproget, når talen falder på poesi og lyrik. Hun indleder sin bog At læse digte med overvejelser omkring de to begreber digt og poesi. Ordet digt stammer fra det oldhøjtyske ord dihta og betyder det, der er dannet til, mens ordet poesi (ligesom ordet lyrik ) stammer fra det græske sprog og er udledt af verbet poiein. Poesi kan derfor ifølge Anne-Marie Mai oversættes med at gøre eller at skabe. Med henvisning til disse to oversættelser vælger Anne-Marie Mai i bogens indledende kapitler at betragte digte som værende et udtryk for det tildannede sprog (Mai, 1991, s. 17). Ligesom Roman Jakobson er Anne-Marie Mai optaget af, at det poetiske sprog ikke er et særskilt sprog med egne regler og strukturer. Det er ikke er spørgsmål om, at nogle ord i sig selv er mere poetiske end andre. Det er et spørgsmål om, at netop dette ord eller denne ordforbindelse kan blive en anledning til poesi (Mai, 1991, s. 12). Men hvor Roman Jakobson primært knytter begrebet poesi til selve meddelelsen i en kommunikationsakt, knytter Anne-Marie Mai først og fremmest poesien til afsenderen/forfatteren i en meddelelsessituation. Begge teoretikere er enige om, at det er selve meddelelsen, der det sproglige kunstværks udtryk, men for Anne-Marie Mai er det væsentligt at fremhæve, hvordan det er afsenderens/forfatterens arbejde med sproget, som gør, at nogle meddelelser fremstår mere poetiske end andre. Denne fremhævelse af forfatteren som skaberen af det poetiske sprog ser jeg som et udtryk for, at Anne-Marie Mai har en mere hermeneutisk udtalt tilgang til begrebet poesi end lingvisten Roman Jakobson. Poesien opstår i en hermeneutisk vekslen mellem sproget og skaberen/forfatteren. Når talen falder på udbredelsen og anvendelsen af det poetiske sprog er der igen en vis lighed mellem de to teoretikere. I oversættelsen af ordet poiein er det centralt for Anne-Marie Mai at fremhæve, hvordan ordet af de gamle grækere ikke kun blev brugt til at betegne den lyriske 9

10 digterkunst, men derimod til at betegne hele den samlede digtekunst og dens forskellige arter. 3 Dog vælger hun samtidig at fremhæve det lyriske digt som værende særligt poetisk i forhold til eksempelvis episke tekster og dramaet, mens stort set alle teksteksempler i Roman Jakobsons tekst er hentet fra den dramatiske genre. Ifølge Anne-Marie Mai optræder det poetiske også om end sporadisk inden for andre genrer end den lyriske, forskellen er blot, at inden for det lyriske digt er poesien selve essensen i værket. Det er poesien som skaber hele værkets retning, mens det i eksempelvis prosaen i højere grad er det fortællende og handlingen, som får læseren til at bevæge sig i en bestemt retning. Det lyriske digt vender sprogligt indad, 4 og det giver ingen mening at tale om eksempelvis mål og formål i forhold til den kunstneriske proces, som det er at skrive digte. Digteren sætter sig ikke mål for digtet, når det skal udføres, og ved ofte heller ikke på forhånd, hvad formålet med digtet er. Han kan før arbejdet sættes i gang vælge bestemte mønstre, bestemt ordmateriale, bestemt forhold mellem ordklasser, versform, temaer og motiv, men først i arbejdet med ordmaterialet tager mål og formål form i skikkelse af digtet, skabelsen. Digtet er en sprogkunnen, der først træder frem i digtet selv (Mai, 1991, s. 18). 5 Dermed er ikke sagt, at Anne-Marie Mai er uenig i Roman Jakobsons teori om sprogkæder og hans tanker om ækvivalensprincippet, men hendes overvejelser vægter i langt højere grad processen bag lyrikken end et ønske om empirisk at kunne påvise, hvad den lyriske genre består af. Hendes overvejelser omkring, hvordan digte er et udtryk for en sprogkunne, som opstår i en hermeneutisk proces mellem digteren og dennes ordmateriale, står altså ikke i direkte opposition til Roman Jakobsons strukturalistiske beskrivelse af det færdige værk, men de giver mig en fornemmelse af, at en definition af begrebet lyrik bør være mere kompleks end til blot at omfatte en redegørelse for anvendte sprogkæder. Ifølge Anne-Marie Mai har digtningen selv: afskaffet de gamle læresætninger og regelsæt for digtekunsten og dens genrer (Mai, 1991, s. 17). Temmelig ironisk supplerer hun længere fremme i teksten dette postulat med følgende udsagn: Den genre, vi i dag kalder den lyriske, har for længst 3 Denne fremhævelse eksemplificerer hun løbende hele bogen igennem med henvisninger til en række forfattere inden for andre genrer, som er i stand til at skrive poetisk. 4 At digtet vender indad er Anne-Marie Mais egen metafor for, at digtet ikke refererer til noget uden for sig selv. 5 Ifølge GADS litteraturleksikon har mange af modernismens digtere været optaget af at skrive digte om digtningens proces og man kunne derfor være tilbøjelig til at tro, at Anne-Marie Mais definition af begrebet digte udspringer af et arbejde udelukkende baseret på moderne digtere. Det er dog ikke tilfældet. Anne-Marie Mai henviser i sit materiale til en række eksempler tilbage fra henholdsvis klassicismen, hvor digtere som Holberg arbejdede med blandt andet allegorien som element i kunsten (Mai, 1991, s. 40) og til eksempler fra romantikken, hvor et åndeligt jeg på én gang er digtets centrum og er med til at styre digtets udtryk (Mai, 1991, s. 44). 10

11 overskredet sine gamle genregrænser, og der er ikke mange digtere, der nu om stunder medfører lyre ved deres oplæsninger (Mai, 1991, s. 21). Med henvisning til de nyeste danske forfatterskaber pointerer hun desuden, at disse er højest forskellige, og at det derfor ikke lader sig gøre at sætte dem på nogen æstetisk formel. Alligevel læser jeg det som om, Anne-Marie Mai med sin bog forsøger at komme en genrebetegnelse af begrebet lyrik et skridt nærmere, idet hun skriver: Med digtet er der er forhold mellem skrift og menneske på spil (Mai, 1991, s. 18). Digtet er for Mai identisk med et: brud på sprogvaner og tankevaner eller slet og ret et forsøg på at bryde igennem til læseren (Mai, 1991, s. 26). Forfattere er ifølge Anne-Marie Mai meget omhyggelige med ordene i udøvelsen af digtekunsten. For digteren handler det om på én gang at få læseren til at: prøve at indse sprogets dobbeltkarakter af på en gang at være betydning og udtryk (Mai, 1991, s. 31). Til det formål kan digteren vælge en række forskellige teknikker til bearbejdning af sit materiale sproget så som at beskære sætninger, at tage ordet på ordet (eksempelvis Benny Andersens digtning) eller at gøre brug af gentagelsen og gentagelsen med en lille variation (eksempelvis Dan Turèll). Dertil kommer brugen af troper ord eller ordforbindelser, der overfører betydning som også fylder en del i hendes redegørelse for digterens teknikker. Når digterens arbejde er færdigt, og digtet fremstår som et stykke sprogkunst, overlades digtet til læseren (Mai, 1991, s. 20). For læseren gælder det nu om at være opmærksom på digtet som et brud eller gennembrud: Hvordan kombinerer digtet ord og sprogvendinger? Hvilke ordforbindelser har man som læser ikke set eller hørt før? (Mai, 1991, s. 31). Til begrebet lyrik hører med andre ord udover den beskrevne sprogkunnen, som værende den primære retningsgiver for teksten, en forventning om en aktiv læser, som forventer noget andet af teksten end alene en handling og noget fortællende, som det er tilfældet med episke tekster og med drama. For både Roman Jakobson og Anne-Marie Mai fylder det forholdsvis meget at føre en diskussion omkring, hvilke faktorer der bør spille ind i en vurdering af poetiske tekster. De henholdsvis indleder og afslutter hver især deres artikler/bøger med at fremhæve værdien af spørgsmålet: Hvad er kvalitet? Det er en både spændende og omfattende diskussion, som jeg dog ikke vurderer, falder inden for denne opgaves område. Jeg ønsker primært at benytte de to teoretikeres overvejelser omkring generelle genretræk inden for lyrik, som et konkret redskab i mine overvejelser omkring en definition af en eventuelt ny lyrisk genre sms-digte. 11

12 2.3 John Frow (1948-) Som tredje teoretiker til at belyse genrekarakteristika omkring begrebet lyrik har jeg valgt professor i litteratur John Frow. Frow er ikke valgt, fordi han har særligt fokus på begrebet lyrik, som de to øvrige teoretikere, men derimod for sin fremstilling af, hvilke faktorer der er væsentlige at medtænke i forhold til genrebegreber generelt. Frows brede genrebegreb kan være relevante at medtænke i en analyse af sms-digte (en analyse af udefinerede tekster formidlet via et for den lyriske genre utraditionelt medie), idet John Frow i sin teori omkring genrebegreber har fokus både på form og indhold og på måden hvorpå tekster er til stede i en given diskurs. For John Frow er begrebet genre både et klassifikationsredskab og et funktionsområde. Kendskab til genrebegreber kan bruges som henholdsvis et akademisk værktøj i et skolastisk analysearbejde forbeholdt humanistiske videnskaber (Frow, 2006, s. 101) og som selve dét værktøj, der sætter en læser i stand til at fortolke en tekst. Begrebet fortolkning defineres af Frow som værende læserens evne til i mødet med en given tekst at besvare spørgsmålet: What is it that s going on here? (Frow, 2006, s. 100). Forudsætningen for, at læseren kan besvare dette spørgsmål så fyldestgørende som muligt er ifølge Frow, at der arbejdes med et bredere genrebegreb end en klassificering af tekster kun på baggrund af konventioner omkring indhold og form indeholdt i teksten selv. Genre må derfor ikke reduceres hverken til at være noget, der er indeholdt i en given tekst eller noget, som kommer til udtryk i et specifikt sæt af forventninger hos en trænet læser. For Frow er der med begrebet genre først og fremmest tale om et møde mellem tekst og læser: It [genre] exists as a part of the relationship between texts and readers, and it has a systemic existence. It is a shared convention with a social force (Frow, 2006, s. 102). Læsningen, og dermed anvendelsen af genrebegrebet med henblik på en fortolkning/definitionen af en given tekst, begynder ifølge Frow længe før læserens møde med selve teksten. Til Frows genrebegreb hører derfor, udover de traditionelle syntaktiske og formmæssige genrekonventioner (internal cues), som en given tekst benytter sig af, også en række vink og stikord, som findes uden for teksten (external cues). External cues er den lange række af informationer, som omgiver teksten og som dermed er med til at gøre teksten nærværende: to ensure the text s presence in the world, its reception and consumption (Frow, 2006, s. 105). I bogen Genre giver Frow i kapitel fem en lang række eksempler på disse såkaldte external cues både i forhold til biograffilm, fjernsynsprogrammer og litteratur. Min oversættelse af Frows eksempler leder mig frem til, at 12

13 begrebet external cues overført til en lyrisk tekst kunne defineres som eksempelvis: digtsamlings titel, en undertitel, bogens indbinding, forfatterens navn, den valgte typografi, navnet på forlaget som udgiver digtsamlingen, tidspunktet på året for udgivelsen, den valgte promovering af bogen etc. Frows argumentation for at tænke disse external cues med i en definition af begrebet genre er en tese om, at han i praksis sjældent oplever at genrebestemme eksempelvis en bog eller en film udelukkende med afsæt i produktets internal cues. Som hovedregel mødes han først af en række external cues, der omgiver henholdsvis bogen/filmen, og som er medbestemmende for hans valg af læsning/fortolkning af teksten. De danner under ét betegnet som paratexts en form for ramme omkring selve teksten: A fringe of the printed text which in reality controls one s whole reading of the text (Frow, 2006, s. 106). Rammen vender ifølge Frow både ind mod teksten og siger noget om teksten selv, men fungerer samtidig som en form for grænse, der afskærer teksten fra den omgivende diskurs. På den måde siger rammen både noget om, hvad teksten ikke er, samtidig med at den udgør et udefineret område, hvorigennem informationer fra den omgivende diskurs kan overføres til teksten. Et digt bør med andre ord, såfremt John Frows teori anvendes i en analyse altid, genredefineres ikke kun på baggrund af henholdsvis sproglige virkemidler, form og indhold men også med en systematisk bevidsthed omkring external cues. I hvilken kontekst optræder digtet og med hvilken funktion? Hvordan er rammen med til at bestemme efter hvilke genrekonventioner digtet er skabt? Gennem hvilke restriktioner kan digtet beskrives for evt. efterfølgende at kunne erklæres signifikant? 3. Hvad er sms-sprog? Idet digteren i skabelsen af sin sprogkunst ikke viger tilbage for at kortslutte på en overraskende måde og bryde vores sprogvaner (Mai, 1991, s. 13) og idet sproget altid fungerer i et samspil med omgivelserne (Lykke-Olsen & Schmidt, 2000, s. 16) vil jeg nu undersøge, om der til en mobiltelefons sms-brugerflade er knyttet en særskilt sprogtype (i det følgende betegnet som smssprog). Anvendes der eksempelvis i sms-sproget særlige mønstre, en særlig syntaks, som udfordrer Roman Jakobsons teori om ækvivalensprincippets rolle på kombinationsaksen? Og i hvor høj grad indgår der i sms-sproget særlige ord eller ordforbindelser, som den lyriske forfatter i henhold til Anne-Marie Mais beskrivelse af den hermeneutiske proces mellem forfatteren og dennes ordmateriale bør kende og evt. anvende? 13

14 Lad mig indledningsvis slå fast, at ordet sms-sprog ikke kan slås op i noget autoriseret opslagsværk. 6 Alligevel er det et velkendt begreb, som i forskellige sammenhænge er forsøgt defineret eksempelvis som et knækket sprog, der er karakteristisk ved at fremstå meget komprimeret (Hanghøj & Knudsen, 2004, s. 147). Den mest citerede teoretiker i forhold til dette uautoriserede begreb er medieforsker Ditte Laursen. Jeg har derfor valgt i det følgende at lade et sammendrag af en række af hendes artikler danne ramme om en definition af begrebet sms-sprog forud for en diskussion af aktuel lyrik skrevet til mobiltelefoner i kapitel fire. 3.1 Forkortelsesstrategier sprogbrug tilpasset et medie Der hersker ingen tvivl om, at Ditte Laursen er positivt stemt over for både sms-sproget og unges brug af mobiltelefoner i det hele taget (Laursen, 2002a, s. 18). Som udgangspunkt er sms-sproget ifølge Ditte Laursen langt mere standardsprogligt end rygtet lyder. Hun beskriver sms-sproget dels som: en variation af standardsproget; en særlig måde at bruge standardsproget på, dels som en sprogbrug tilpasset et specifikt medie (Laursen, 2004, s. 10). Det er et i positiv forstand et telegramagtigt sprog, som er skabt inden for en teknologi: helt fri for sprogkonventioner som dem der præger de gamle traditionelle kommunikationsformer (Laursen, 2002c, s. 20). Genren er helt ny og ligner ikke noget vi tidligere har set. Derfor er der endnu ingen fasttømrede normer og konventioner for skrivningen på samme måde som de etablerede genrer har det (Laursen, 2002b, s. 5). Der er med andre ord ikke umiddelbart tale om én specifik sprogtype, som antydet af Hanghøj og Knudsen, men i højere grad om en særlig form for sproglig handling knyttet primært til ét specifikt medie. Ditte Laursen er dog ikke uenig i, at der er en lang række karakteristika, som går igen i disse sproglige handlinger. I artiklen Sms for viderekomne har hun redegjort meget detaljeret for en række af disse sproglige træk. Jeg vil i det følgende kort referere disse karakteristika. Konkrete eksempler til anskueliggørelse af sprogbrugen fremgår af bilag 1. I sms-beskeder vil man ifølge Ditte Laursen (2005) på sætningsniveau ofte møde: korte sætninger, ligefrem ordstilling, lave underordningsgrad, ufuldstændige sætninger, udeladte led og talesprogssyntaks. Med hensyn til idiomer og ortografi er stilen i sms-beskeder mange gange enkel med et lavt abstraktionsniveau og uden brug af fremmedord. Derudover er skrivemåden ofte personlig primært igennem pronominerne jeg, du og vi og særlige stavemåder. Dertil kommer 6 I en søgen efter en autoriseret definition har jeg uden held konsulteret følgende opslagsbøger: Gyldendals leksikon, Den store Danske Encyklopædi (Gyldendal), Gyldendals røde ordbøger Nye ord og Dansk sprogbrug, Politikens Retskrivningsordbog, Politikens Nudansk leksikon, Politikens Nudansk med etymologi samt Dansk Sprognævns hjemmeside. 14

15 brugen af uautoriserede forkortelser i form af udeladelser, sammentrækninger, lydefterligninger og erstatninger. Endelig fremhæver Ditte Laursen, at man i sms-beskeder inden for brugen af interpunktion ofte vil møde tegndublering, udeladte tegn og tegn i stedet for ord. I forlængelse af Ditte Laursens beskrivelse af sms-sprog som værende mere standardsproglig end den gængse opfattelse af sprogbrugen, kan det diskuteres, hvorvidt de ovenfor anførte karakteristika skal betragtes som et obligatorisk stiltræk inden for sms-digte. På den ene side kan forfatteren af sms-digte vælge at skabe lyrik udelukkende ved brug (og udfordring) af standardsproget med de tilhørende konventioner, men samtidig ligger der i forlængelse af Ditte Laursens empirisk begrundede beskrivelse af stiltrækkene knyttet til sms-funktionen en vis forventning om, at såfremt en forfatter vælger at skabe kunst via sproget og eksplicit målretter denne kunst til mobiltelefoners sms-brugerflade, vil det virke naturligt, hvis samme forfatter i et vist omfang valgte at inddrage nogle af de ovenfor beskrevne karakteristika i skabelsen af sprogkunsten. 4. Kan sms-digte defineres som litterær genre? Som med begrebet sms-sprog har jeg på tilsvarende vis søgt efter ordet sms-digte i en række litterære opslagsværker uden held. Jeg vil derfor i ovenstående tolkningsramme analysere både Bjarne Kim Pedersens digtsamling SMS DIGTE og egen empiri med henblik på at kortlægge, hvorvidt der både i forhold til den autoriserede forfatters værk og i forhold til de tekster, som er blevet formidlet via de adspurgte elevers mobiltelefoner, er tale om en ny litterær undergenre inden for lyrik (= sms-digte) eller om teksterne eventuelt er identiske med allerede eksisterende undergenrer. Uddrag af Bjarne Kim Pedersen digte fremgår af bilag to, mens min egen empiri er vedlagt som bilag fem. 4.1 Er SMS DIGTE af Bjarne Kim Pedersen sms-digte? I arbejdet med at klassificere Bjarne Kim Pedersens (i det følgende forkortet BKP) digtsamling vil jeg i min analyse tage afsæt i John Frows brede genrebegreb og begynde med at definere rammen omkring digtsamlingen. Digtsamlingens titel SMS DIGTE leder unægtelig tankerne hen på mobiltelefoners sms-funktion; en funktion med en begrænset brugerflade, som anvendes primært af unge til at koordinere aftaler og pleje sociale relationer med (Laursen, 2002b; Toft, 2004; Winther, 2007). At digtsamlingens målgruppe er netop de unge bekræftes i undertitlen: digte for unge. Forfatteren lægger dermed op til en forventning hos læseren om, at digtsamlingen vil indeholde: Digte, som er signifikante inden for de begrænsninger sms-formatet tillader, digte som omhandler 15

16 emner målrettet den unge læser og digte som på poetisk vis evt. bruger det sprog, der er knyttet til det associerede medie. Ifølge Frow er et væsentligt parameter i en genereklassifikation selve bogens indbinding. Idet læseren for BKP er ukendt, har han ikke mulighed for at formidle sin lyrik via det medie, som lyrikken i henhold til digtsamlingens titel er skabt til læserens mobiltelefon. Han har derfor valgt at udgive digtsamlingen SMS DIGTE dels i papirformat, som en traditionel digtsamling, dels på sin egen blog på nettet. 7 Papirudgaven er en lille bog i lommeformat, der som forsideillustration har en tegning af en hånd, der er i færd med at taste tekst på en mobiltelefon. Det lille format gør, at bogen kan holdes i den ene hånd, mens man taster på mobilen med den anden hånd som illustrationen indbyder til. På bogens bagside præsenteres forfatteren af forlaget dels som en efterspurgt og godt sælgende skribent, dels som en person med stor erfaring inden for digtværksteder for store børn og unge. Derudover indeholder bagsiden tre udvalgte digte fra digtsamlingen samt en opfordring til at læse alle digtene i bogen og sende dem videre. Sammenholdes disse informationer med den internetbaserede publicering af digtsamlingen øges rammens kompleksitet. Publiceret på forfatterens blog er digtene omgivet af langt flere informationer både om BKP og om hans øvrige værker. Derudover er hvert enkelt digt rent teknisk lagt ind i en mailformular, som giver læseren mulighed for at videresende et digt efter endt læsning. 8 Et væsentligt link på siden leder hen til en artikel på bloggen, hvor forfatteren selv beskriver selve baggrunden for digtenes tilblivelse. BKP er i forbindelse med afholdelse af et digtværksted af en bibliotekar blevet opfordret til at lære de unge at skrive digte på deres mobiltelefoner. Ideen er altså ikke hans egen, lyrikerens, men er udsprunget af en lægmands tanker om at anvende et medie, som de unge kender, til at formidle en genre, som mange lærere synes er svær at formidle (Pedersen, 2009). Videre fortæller BKP, hvordan han omtrent samtidig blev kontaktet af Dagbladet Information med en invitation til at skrive haiku til avisen. Kombinationen af den udfordring, som det var at lære de unge at skrive digte inden for en ramme på 160 tegn og den samtidige opfordring fra avisen om i en helt anden sammenhæng at anvende haiku formen som skabelon for arbejdet med sproget kom ifølge BKP til at danne udgangspunktet for hele digtsamlingen. 7 lokaliseret på www den 11. januar Digtene kan gratis sendes til en ven direkte fra BKP s blog såfremt man udfylder en elektronisk formular dog ikke til vennens mobiltelefon, men til hans/hendes adresse 16

17 Disse oplysninger hentet fra forfatterens blog har i tråd med Frows teori indflydelse på forventningerne hos læseren. På den ene side er de nemlig med til at underbygge læserens forventninger om, at digtene i digtsamlingen SMS DIGTE vil være sms-digte; lyrik forstået som sprogkunst målrettet en specifik teknologi, en særlig formidlingsform og evt. en særlig målgruppe. På den anden side giver oplysningerne anledning til undren. Der er nemlig ikke nødvendigvis konvergens mellem 1) metodeovervejelser i forhold til at undervise unge i at skrive digte på deres mobiltelefoner ved hjælp af den japanske digtnings bundne form og 2) forfatterens positive erfaringer med versformen i forhold til et traditionelt trykt medie. Denne undren får mig til at vende opmærksomheden tilbage til digtsamlingens titel. Er der en grund til, at BKP har valgt ikke at anvende en bindestreg i digtsamlingens titel? Skal ordet SMS læses som et substantiv i singularis ubestemt form eller som et verbum i imperativ? Svaret på det spørgsmål kan være afgørende for, om der overhovedet er tale om en ny genre eller om det i højere grad handler om en ny måde at formidle en allerede kendte digtform på. For læseren er dette umiddelbart svært at afgøre, før mødet med selve teksten. Er der eksempelvis i digtene anvendt sproglige træk, som er særligt karakteristiske for sms-brugerfladen? Er digtets diktion tilpasset mediet teknologi? Er emner og ordvalg målrettet læseren/mediet? Sproglige træk Med den atypiske brug af stor og små bogstaver i digtsamlingens titel SMS DIGTE digte for unge understreges læserens association til mobiltelefonen (se kapitel 3). Denne association skærpes i selve digtsamlingen, idet BKP i udtalt grad helt har valgt at se bort fra traditionelle konventioner omkring brugen af store og små bogstaver. Med ganske få undtagelser anvender BKP kun store bogstaver ved egennavne og forkortelserne SMS og DJ. Alt andet i digtsamlingen er skrevet med små bogstaver, helt uden brug af punktum og næsten uden brug af kommaer. Af yderligere brud på traditionel tegnsætning kan nævnes, at BKP i et enkelt digt (se bilag 2, eksempel 1) vælger brugen af tegnfordobling i form af tre udråbstegn. Disse observationer tilsammen kan læses som et ønske fra forfatterens side om at fremstå som decideret orienteret mod mobiltelefonens teknologi og de sproglige udfordringer, som den begrænsede brugerflade giver brugeren. På den anden side ved den erfarne læser inden for den lyriske genre, at alle de nævnte karakteristika uden undtagelse kan findes hos andre lyrikere ofte endda mere udtalt end i den aktuelle digtsamling af BKP. 9 Ingen af de i kapitel tre beskrevne forkortelsesstrategier indgår i digtsamlingen, hvorfor jeg må konkludere, at det ikke vil være grundt særlige sproglige træk, at digtene evt. skal klassificeres som sms-digte. 9 Eksempelvis Hans-Jørgen Nielsens digt: & en engel, f.eks. (Nielsen, 2000, s. 270) 17

18 Denne følgeslutning underbygges af, at BKP enkelte steder i digtsamlingen lader sproget pege i helt modsat retning. Frem for at tilpasse sit ordmateriale til mobiltelefonens teknologi prioriterer BKP at udfordre samme teknologi, idet han vælger at skabe et begrænset antal neologismer. De få der forekommer (f.eks. solbrilledrenge, pigeopstilling, øltotempæl) er dog primært sammensat af ord, som med ganske få undtagelser findes i en standardmobiltelefons forprogrammerede ordbog. De vil derfor ikke være vanskelige at skrive for de brugere, som konsekvent har den integrerede ordbog slået til Diktion Som beskrevet i afsnit 2.2 kan en forfatter ifølge Anne-Marie Mai forud for arbejdet med sproget og sprogkunsten udover at vælge bestemt ordmateriale også vælge en bestemt versform. Versformen, ombrydningen af teksten i korte linjer er det, som i henhold til både Anne-Marie Mai og Jørgen Fafner bringer læseren af et digt på rette spor både i forhold til forståelsen og fortolkningen af digtet: Fjern tonen og rytmen og digtet selv forsvinder (Fafner, 2001, s. 16). BKP har som tidligere nævnt valgt versformen haiku til digtsamlingen SMS DIGTE. Alle digte i samlingen fremstår derfor både i papirudgaven og på internettet med tre linjer indeholdende henholdsvis fem, syv og fem stavelser, 10 men hvis læseren vælger at følge forfatterens opfordring og taster digtene ind på en mobiltelefon for derefter via sms-funktionen at sende digtet videre, opstår der problemer. Det er ikke umiddelbart muligt at gengive digtets særlige præsentation korrekt i alle aktuelle modeller inden for det valgte medie. Teknologien i nogle mobiltelefoner bevirker, at tekstombrydningen skrider og forfatterens valgte versform slås i stykker med det resultat, at væsentlige signaler til læseren om, hvordan teksten skal læses, forsvinder samtidig med, at hele sprogkunsten, den lyriske forfatterens særlige formning af sproget, regulering af tryksvage og trykstærke stavelser samt den bevidste brug af enjambement går tabt (bilag 2). Begge dele anser jeg som væsentlige argumenter både imod det at anvende betegnelsen sms-digte om BKP s digtsamling og imod i det hele taget at betragte netop denne digtsamling som et udtryk for en ny genre inde for lyrik, som det i henhold til opgavens indledning har været almindeligt inden for offentlige trykte medier Temaer Hvis man ser bort fra, at der ligger mere end én tolkningsmulighed i digtsamlingens titel og bort fra min redegørelse for, hvordan lyrikken forsvinder, når de enkelte digte formidles ved hjælp af 10 Ni digte har BKP dog valgt at give titler af varierende længde uden at der i øvrigt er fælles træk ved de ni udtryk. 18

19 mobiltelefoner, ændrer det ikke ved det faktum, at digtsamlingen består af digte, som af forfatteren er bestemt til formidling via mobiltelefoner. Traditionelt er der inden for lyrik tale om, at formidlingen af et digt sker som et møde mellem en tekst og en læser; en kommunikationsakt, hvor en autoriseret forfatter overlader et stykke sprogkunst, meddelelsen, til en for forfatteren ukendt læser enten i form af en bogudgivelse eller via publicering på internettet. Idet et digt sendes fra én mobiltelefon til en anden ændres ikke alene formidlingskanalen men også rollerne for henholdsvis afsender og modtager i kommunikationsakten. Afsender og modtager vil sandsynligvis kende hinanden forud for afsendelsen/modtagelsen af meddelelsen (digtet), og mit spørgsmål i den forbindelse går på, om dette mon har betydning for de valgte temaer inden for genren sms-digte? Med emner som identitet, ensomhed, sexualitet, religion, chat, sms, muhammedtegninger, racisme og spiseværing som gennemgående grundmotiver lever digtsamlingen SMS DIGTE meget præcist op til to helt centrale træk ved senmoderne ungdomslitteratur. Ifølge Bodil Kampp (2006) udgøres det valgte indhold inden for ungdomslitteratur ofte af temaer, som dels er af eksistentiel betydning for de unge, dels omhandler samtidsaktuelt stof. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt af BKP at vælge netop disse emner til sin digtsamling kan problematiseres ved et konkret eksempel. Digtet vedrørende Allahs lov og den danske lov (bilag 2, eksempel 3) kan måske nok fremstå poetisk, så længe det præsenteres på traditionel vis med nøjagtig det udtryk, som det er skabt med fra forfatterens hånd. Sendes det derimod via en mobiltelefon (en ny kanal), er der i henhold til afsnit risiko for at digtets præsentation forvrænges den kode, som er væsentlig for modtagerens forståelse af meddelelsen, fjernes. Der kan derfor opstå situationer, hvor det er op til meddelelsens kontekst alene at give ytringen mening. I en kommunikationsakt bør en kontekst ifølge Kock (1969, s. 32) både defineres som sproglig (sprogkodens regler) og situationel (den omgivende tekstmængde). Såfremt denne traditionelle skelnen overføres til vor tid og anvendes på den situation, hvor en bruger af en mobiltelefon vælger at sende et digt til en kendt modtager via sms-funktionen, må den sproglige kontekst nødvendigvis være selve sprogbrugen i meddelelsen/digtet, mens den situationelle kontekst udgøres af modtagerens øvrige beskeder i mobiltelefonens indbakke. Det er således ikke umiddelbart sandsynligt, at meddelelsens kontekst kan medvirke til at give meddelelsen mening. Afsenderen kan dermed ikke være sikker på, at digtet (såfremt udtrykket ændres af teknologien) bliver læst og forstået som et digt. I det valgte eksempel er der ligefrem en mulighed for, at digtet af en modtager vil blive opfattet som en trussel frem for et 19

20 poetisk udtryk. Dette mener jeg dels lægger op til, at der til en beskrivelse af genren sms-digte hører en definition af egnede og ikke egnede emner, dels til, at der i forhold til digtsamlingen SMS DIGTE frem for at være tale om en ny genre inden for lyrik i højere grad er tale om et barn af det formelle gennembrud; en periode hvor forfattere dels nedbryder og genformulerer klassiske former, 11 dels gennem populære medier søger at nå ud til flest mulige med deres kunst. En periode hvor det ikke alene er legitimt men: nærmest mondænt at beskæftige sig professionelt med litteratur, også selvom den tog sig helt ubegribelig eller speciel ud (Mai, 2000, s. 538). 4.2 Kærlighedserklæringer og kæde-beskeder Med henblik på at lade et så varieret tekstmateriale som muligt danne grundlag for en genredefinition af sms-digte har jeg i en pilotundersøgelse valgt at bede eleverne i tre ottende klasser give/sende mig sms-digte. Det indsamlede tekstmateriale fremgår af bilag fem og repræsenterer tydeligvis en anden type tekster end dem BKP har skabt. Med hensyn til tekst 1266 og 1267 vil jeg antage, at der ikke er tale om lyrik skabt af autoriserede forfattere. Eleverne har valgt at sende mig to meget private tekster, og det kan umiddelbart undre, hvorfor netop disse to tekster af eleverne er klassificerede som digte. I tekst 1266 kan det være legen med sproget (fx skaath<33) og de tre tvungne linjeskift, der af eleven opfattes som kendte koder inden for lyrik. I tekst 1267 er jeg mere i tvivl. Det kan være legen med sproget i tekstens afslutning (minmin) eller det, at den korte tekst grundet størrelsen på mobiltelefonens display rent typografisk fremstår som én strofe bestående af fire verslinjer. Teksterne 1215a, 1221, 1255 fremstår alle som enkelt strofer med et begrænset antal verslinjer. Karakteristisk for de tre tekster er, at verslinjerne er forsynede med den klassiske verskunsts mest efterprøvede virkemiddel rimet. Rimet fungerer punktuelt og gør dermed teksterne mindre sårbare overfor teknologiens indflydelse på den typografiske opdeling af teksten. For alle tre tekster gælder det, at de er modtaget fra en ven/veninde, som kunne have forfattet teksten selv, men for både tekst 1215a og 1221 har jeg kunnet konstatere, at begge tekster findes på offentlige hjemmesider med omtrent samme ordlyd. 12 Idet ingen af eleverne i pilotundersøgelsen kendte til andre kilder til smsdigte end deres egne indbakker (bilag fire, spørgsmål syv), kunne dette pege i retning af, at der med 11 Her konkretiseret ved at lade haiku formen danne ramme om et reflekteret indhold (Mai, 2000, s. 536) frem for det traditionelt objektiviserede og anonymiserede indhold (Nielsen, 1963, s. 166). 12 og 20

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Uger 32-33 Fag: Dansk Hold:25 Lærer:RB Undervisnings-mål 9/10 klasse Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde SkoleKom... 2 Øvelse 1 Start SkoleKom... 2 Øvelse 2 Find en person på SkoleKom... 2 Svar på indlæg... 3 Øvelse 3 Svar på et indlæg i FC-Skole-IT...

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

En analyse af Yahya Hassan - et litterært kunstværk

En analyse af Yahya Hassan - et litterært kunstværk 2014 En analyse af Yahya Hassan - et litterært kunstværk Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Projektets udformning... 6 Det Teoretiske afsnit... 8 Roman Jakobson... 8 Sprogets faktorer... 8 Sprogets sproglige

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

IT sikkerhed Whitelist

IT sikkerhed Whitelist IT sikkerhed Whitelist IT sikkerhed Whitelist Skrevet af: Anchelika V. Skjødt og Lasse B. Troelsen Kom/IT A Klasse 3.5 Side 1 af 7. Spam facts Spam er et af de største problemer med internettet på nuværende

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere