It i fagene Inspirationsskrift Almen voksenuddannelse August 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It i fagene Inspirationsskrift Almen voksenuddannelse August 2011"

Transkript

1 Inspirationsskrift August 2011

2 Billederne i skriftet er gengivet med tilladelse fra colourbox.dk Forord... 3 Søgning og indsamling af informationer... 3 Dansk: Sproglig vurdering af tekster på internettet... 4 Dansk: Hvilke forskelle er der på trykt tekst og hypertekst?... 5 Livsanskuelse: Bioetiske udfordringer... 6 Matematik: Hvornår kan jeg gå på pension?... 6 Matematik: Hvordan og hvor meget betaler vi for vandet?... 6 Naturvidenskab: Sund kost... 6 Psykologi: Kildesøgning og lyd i undervisningen... 6 Samfundsfag: Danmark som EU-medlemsland... 7 Fransk: Séances de cinéma en France... 5 Frembringelse og formidling... 8 Billedkunst: Fra foto til maleri... 8 Dansk: Skriv og få din modtager i tale!... 9 Dansk: Læs og lyt... 9 Dansk: Se dit eget oplæg!... 9 Engelsk: Rocking Radio... 9 Formidling: Den gode tale Fransk: Brug af præsentationsværktøjer til belysning af emnet Le quotidien Historie: Løb, lyt og lær historie Idræt: Træningsdagbog med RunKeeper Livsanskuelse: Senmodernitet Matematik: Hvornår er tandpastatuben tom? Naturvidenskab: Ekskursion til et renseanlæg Samarbejde og kommunikation: God kommunikation Tysk: fremstilling og formidling Kommunikation Dansk: Lav en fag-wiki Dansk: Talesprog, skriftsprog og sms-sprog Engelsk: Mundtlig aflevering med mobil Engelsk: Skriftligt rollespil via netkommunikation Livsanskuelse: Medborgerskab Matematik: Fælles wiki for hele centret Matematik: Egenvurdering i forbindelse med opgaveløsning Matematik: Samarbejde om faglig dokumentation Samfundsfag: De politiske partier i Danmark Tysk : Lydfiler/podcasting som værktøj i mundtlige præsentationer Efterskrift Side 2 af 16

3 Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er anvendelse af it i undervisningen blevet obligatorisk. I alle læreplaner er det ganske kort beskrevet i punkt 3.3, hvordan der skal arbejdes med it. Det er håbet, at dette skrift kan være med til at inspirere til øget og kvalificeret brug, af de muligheder it stiller til rådighed for undervisningen på avu. Forord Skriftet er opbygget med udgangspunkt i tre overordnede it-kompetencer, som enhver i et moderne uddannelsesforløb vil have brug for at besidde på et vist niveau. De tre kompetenceområder handler om: søgning og indsamling af informationer frembringelse og formidling kommunikation. Hver af de tre it-kompetencer er kort beskrevet indledningsvist med efterfølgende eksemplificeringer via cases fra de enkelte fag. Selv om alle cases er nævnt under ét bestemt fag, vil mange af aktiviteterne nemt kunne overføres til andre fag. Ud over de 3 nævnte overordnede it-områder kan det også være fornuftigt at arbejde med it til tilegnelse af specifikke fagkundskaber. Der findes på markedet en lang række programmer, der er skræddersyet til indlæring af sådanne kundskaber. Det falder uden for dette skrifts rammer at beskrive disse programmer nærmere. I stedet henvises til de enkelte fags vejledninger og Undervisningsministeriets internettjeneste Træneren - traeneren.emu.dk. Søgning og indsamling af informationer Internettet har betydet, at vi på en nem måde har fået adgang til kolossale mængder af data. Disse data kan være organiserede på mange forskellige måder: Offentlige, kommercielle eller private hjemmesider. Der kan bl.a. være tale om egentlige artikler, åbne eller lukkede databaser, wikier 1, blogs 2 og communities 3. Informationerne kan være båret af tekst, billede eller lyd eller en kombination af disse. Internettet giver mulighed for at opdatere informationerne kontinuerligt. Informationer spredes ofte til andre hjemmesider. Fx gemmer søgemaskinernes robotter alle fundne data på deres enorme lagerpladser. 1 Wikipedia: En wiki er en hjemmeside, hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre. En wiki er en moderne teknologi (web 2.0), som muliggør, at mange brugere i fællesskab opbygger indhold/viden. En wiki sætter grupper i stand til at organisere og dele indhold og viden på en organisk og fri måde. 2 Wikipedia: En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet indlæg eller poster), som regel med den til enhver tid nyeste øverst. Der er ofte mulighed for, at læserne kan kommentere de enkelte indlæg. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. 3 Med fremkomsten af internettet har begrebet samfund ikke længere en geografisk begrænsning. Et online community gør det muligt at dele fælles interesser og hjælpe hinanden uanset fysisk placering. Side 3 af 16

4 En forkert information, der er lagt på nettet, kan være meget vanskelig at slette igen på alle de websider, den efter kort tid vil forekomme. Det kan, på den baggrund, være vanskeligt at danne sig et overblik over korrekte og relevante informationer om et konkret emne. Det er vigtigt, at kursisten lærer at håndtere den gigantiske datamængde i den digitale virkelighed, så han kvalificeret kan søge, indsamle og vurdere ønskede informationer. Processen kan deles op i tre faser: 1. Fastlægge informationsbehov: Hvilke informationer er der brug for i forbindelse med en konkret opgaveløsning? Hvilke informationer kan findes på internettet? I samfundsfag skal der fx bruges informationer om de politiske partier, og i naturvidenskab anvendes der informationer om vejr og klima findes der gode sider på nettet, der kan dække dette behov? 2. Skaffe relevant information: Gode søgeteknikker er meget vigtige for at finde relevant og dækkende information. Vigtigst er, at kunne afgøre hvilke ord, der vil fungere som gode søgeord i en bestemt sammenhæng. Brug af operatorer som og, eller og både og kan være med til at kvalificere søgningen. Det er langt fra i alle situationer muligt at finde dækkende danske hjemmesider. Kursisterne skal derfor i mange sammenhænge kunne søge og orientere sig på udenlandske hjemmesider ved benyttelse af fortrinsvis engelsk. Mange websteder er så komplekse og informationstunge, at de kan være vanskelige at overskue. Det er derfor ofte en fordel udelukkende at søge et bestemt indhold på det ene websted. Ofte er én enkelt side også meget omfangsrig, så søgning på blot én side kan være med til at skaffe informationen nemt. 3. Vurdere fundne informationer: Kritisk tilgang er i særdeleshed vigtig, når informationerne hentes fra nettet, fordi alle, med eller uden stor troværdighed, har mulighed for at publicere her. Det kan fx være relevant, at forholde sig til om informationerne skulle være forældede, ensidige eller utroværdige. Vil informationer om de politiske partier have størst troværdighed, hvis de er fundet på Wikipedia eller Den Store Danske? Vil informationer om vejr og klima have størst troværdighed, hvis de er fundet på Klimadebat.dk eller på DMI s hjemmeside? Cases Dansk: Sproglig vurdering af tekster på internettet Udover at kunne læse hypertekst og vurdere informationens relevans er det nødvendigt at lære at arbejde med analyse og vurdering af den sproglige del af en hjemmeside. Man kan undersøge hjemmesidens afsender modtager hensigt og brugen af genrer, og endelig kan man udvælge en relevant side og undersøge sproglige forhold. Hvordan er tekstens sprog og stil: Er der overvejende brugt alment sprog, fagsprog, en blanding mv.? Hvor ses det? Hvilket ordvalg finder man i teksten og dermed hvilken sproglig stil? Fremherskende ordklasser? Hvorfor? Hvordan er sætningskonstruktion og sætningslængde? Er teksten som helhed forståelig og brugbar i den aktuelle sammenhæng og hvorfor/hvorfor ikke? Side 4 af 16

5 Dansk: Hvilke forskelle er der på trykt tekst og hypertekst? Opgave: Lav en hypertekst. For at forstå hyperteksters opbygning kan kursisterne kortlægge hypertekster mht. opbygning, sammensætning og sammenhæng, og aktiviteten kan følges op af fremstilling af en hypertekst fx i grupper. Opgaven kan være, at der skal laves en tekst til VUC s hjemmeside om at gå i skole som voksen eller om at lære. Hver gruppe vælger et relevant emne inden for den aktuelle kontekst og skriver en kort tekst om emnet. Gruppen beslutter, hvilke ord der skal forklares og uddybes og dermed fremstå som link, og hvilke grafiske figurer eller illustrationer der evt. skal benyttes. Hver gruppe skriver teksterne bag linkene, bag deres link igen og så fremdeles. For at illustrere, at hyperteksten er et netværk af tekster, kan teksterne placeres på en væg/opslagstavle som en slags mindmap; forskelle mellem trykt tekst og hypertekst bliver på den måde synliggjort. Er der mulighed for det, kan produktet/produkterne lægges på en hjemmeside. Fransk: Séances de cinéma en France Som optakt til arbejdet med franske film i undervisningen kan kursisterne indhente informationer om aktuelle spillefilm i en bestemt fransk by eksempelvis Paris, Lyon eller Marseille. På diverse søgemaskiner skrives nøgleordene grands films actuels. Herefter vælger kursisterne en biograf og den film, som de gerne vil se. Herefter kan der arbejdes med flere forskellige aktiviteter afhængig af kursisternes sproglige niveau. Fx kan man i begynderundervisningen lade kursisterne arbejde med informationssøgninger, hvor de kun skal søge efter enkelte eller flere ord. En aktivitet kunne være følgende: Vælg en biograf Skriv biografens navn Oplys biografens adresse og telefonnummer Vælg en film i den pågældende biograf Skriv filmens titel Nævn filmens genre; krimi, tegnefilm, romantisk film, science-fiction etc. Nævn filmens nationalitet Nævn navnene på filmens skuespillere Angiv filmens varighed og spilletider Etc. På et højere niveau kan man udvide aktiviteten ved at lade kursisterne på dansk eller fransk skrive eller fortælle om filmens indhold ud fra den franske præsentation af filmens indhold på filmplakaten. Eller at lade kursisterne finde informationer om de forskellige skuespillere på internettet og præsentere dem på fransk. Hvis en eller flere kursister har set filmen, kunne en anden aktivitet være mundtligt eller skriftligt at anmelde filmen for de andre kursister. Side 5 af 16

6 Livsanskuelse: Bioetiske udfordringer Kursisterne arbejder med de udfordringer, som de nye bioteknologiske muligheder giver det moderne menneske. Hvilke etiske overvejelser lægger disse muligheder op til? Et emne kunne være stamcelleforskning. Kursisterne finder oplysninger på og gengiver synspunkter og argumenter fra sitet. Matematik: Hvornår kan jeg gå på pension? Med det vedtagne velfærdsforlig er pensionsalderen blevet knyttet sammen med den gennemsnitlige middellevetid for 60-årige. Tilbagetrækningsalderen fastsættes, så man i gennemsnit vil kunne se frem til knap 20 år med mulighed for efterløn og pension. Kursisterne undersøger ved hjælp af udviklingen af den gennemsnitlige middellevetid for 60-årige. Herefter giver den enkelte kursist et bud på, hvornår vedkommende kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis den gennemsnitlige middellevetid fortsætter med at udvikle sig som hidtil. Matematik: Hvordan og hvor meget betaler vi for vandet? Kursisterne indsamler oplysninger for 3 forskellige kommuner om vandafledningsafgift pr. m 3, fast årlig vandafledningsafgift, målerafgift til vandforsyning, vandforbrugsafgift pr. m 3 fra noegletal.dk. Ved hjælp af de indsamlede oplysninger opstiller kursisterne modeller fra de tre kommuner, der kan beskrive udgiften til vand som en funktion af forbruget. Billedet af de tre funktioner tegnes ved hjælp af GeoGebra 4. Hvilken kommune er billigst? Naturvidenskab: Sund kost Niveau F: Efter et kort læreroplæg søger kursisterne oplysninger på fx eller Kursisterne kan eventuelt gruppevis søge efter oplysninger om hhv. kulhydrat, protein og fedtstof samt vitaminer og mineraler. Psykologi: Kildesøgning og lyd i undervisningen Læreren giver en grundlæggende instruktion i brugen af udstyret, som kan være almindelig pc eller mobiltelefon eller andet, som kan producere og redigere lydoptagelser, - og en kort introduktion til forløbets indhold. Kursisterne arbejder sammen i grupper af 2 eller 3. Læreren beder kursisterne indsamle mindst 4 forskellige kilder med faglige artikler om eksempelvis forskellige former for børneopdragelse. Læreren giver en kort instruktion i kvalificeret søgning ( med og, eller, både og ), i grundlæggende opbygning af danske hjemmesider og i en kritisk kildetilgang (er artiklen fundet i et ugeblad eller i et fagligt tidsskrift?). De valgte artikler læses og diskuteres i gruppen. Herefter skal kursisterne forestille sig, at de mødes privat og samtaler om emnet børneopdragelse, - hvad er godt, hvad er ikke godt? Det er et krav, at samtalen tager udgangspunkt i den erhvervede viden fra de læste artikler, og at samtalen optages på mobiltelefon eller computer, og redigeres mhp. afspilning for medkursister. Kursisternes lydbidrag, som afleveres på intranettet, anvendes efterfølgende i undervisningen som grundlag for diskussioner og afslutningsvis for en evaluering af lærer og medkursister. 4 Side 6 af 16

7 Der kan stilles differentierede kriterier for optagelsen med hensyn til fagligt indhold, præsentation af deltagerne, interviews i børnehaver, musik osv. Forløbet her er inspireret af Gardners teorier om de mange intelligenser. Samfundsfag: Danmark som EU-medlemsland Niveau D: Kursisterne arbejder med Danmark som EU-medlemsland. På oplysnings-sitet indhenter kursisterne informationer om bl.a. forholdet mellem Folketinget og EU, de danske EU-forbehold samt EU s klimapolitik (med sigte på at inddrage indsatsområdet Bæredygtig udvikling ). Side 7 af 16

8 Frembringelse og formidling De mange it-værktøjer vi har til rådighed, har gjort det muligt for kursisten at frembringe mange forskelligartede informationsholdige produkter. Der kan bl.a. være tale om almindeligt forekommende former frembragt med tekstbehandling, regneark og præsentationsprogrammer, men der kan også arbejdes med lyd- og billedproduktioner. Kursisten bør få et bredt kendskab til de forskellige programmers styrker og svagheder, så han bliver i stand til, på en kvalificeret måde, at vælge det rigtige medie til en given formidlingsopgave. Internettets store datamængde og gode søgemaskiner har gjort det nemt at benytte allerede eksisterende data i nye sammenhænge og dermed få det til at se ud som en egentlig nyproduktion. Vi har i avuundervisningen, og ved flere prøver, set mange eksempler på at kursisten har afleveret skriftlige opgaver, der med meget stor sandsynlighed ikke kan være deres egen frembringelse. Det vil være en god idé, at der i forskellige sammenhænge arbejdes med hvordan og i hvilke forbindelser, det kan være legalt, og ikke mindst i hvilke det ikke kan være legalt, at anvende allerede publiceret viden. Mistanke om formodet plagiat kan undersøges med de samme søgemaskiner, som har været med til at frembringe det forfalskede skrift. En mere effektiv bekæmpelse fås ved at anvende værktøjer, der er skabt til dette formål. 5 Mange kursister er meget fascinerede af arbejdet med opstilling og layout. Det vil for nogle være en stor fristelse at arbejde meget med form og for lidt med indhold. Det kræver bevidstgørelse at holde disse to sider adskilt og være klar over, hvornår der skal arbejdes med det ene og hvornår, der skal arbejdes med det andet. Kursisten skal gennem arbejdet med forskellige formidlingsopgaver udvikle færdigheder i at kunne fastlægge målgruppen ud fra budskab og formål indsamle nødvendig information vælge medie tekstfil, regneark, præsentation, blog, wiki, hjemmeside osv. producere det indholdsmæssige distribuere det frembragte. Cases Billedkunst: Fra foto til maleri Læreroplæg udleverer billedeksempler på landskabsmaleri fra 3 forskellige kunsthistoriske perioder. Kursisterne bliver bedt om at bestemme, hvad der er karakteristisk for de 3 perioder mht. for eksempel farvevalg, former og komposition. Kursisterne bliver bedt om at fotografere et bestemt landskabsmotiv, der har en vis grad af match med de behandlede billedeksempler. Billederne lægges på intranettet. Herefter skal kursisterne med udgangspunkt i et udvalgt foto bearbejde dette i et male- og billedbehandlingsprogram dvs. tegne digitalt på fotoet. De digitale tegninger printes ud og anvendes som forlæg til den afsluttende opgave, hvor kursisterne selv maler det bearbejdede motiv. 5 Se fx artikel på videnskab.dk om Computer-algoritme afslører videnskabeligt plagiat Side 8 af 16

9 Kursisternes produkter evalueres ved fælles visning, ligesom der via lærerkommentarer og erfaringsudveksling undervejs løbende evalueres mellem kursisterne. Forløbet kan varieres med fokus på for eksempel portrætter eller opstillinger samt på andre billedmæssige teknikker og virkemidler. Dansk: Skriv og få din modtager i tale! Skriv til nogen med en hensigt i en genre gennem et medie. Disse krav stilles der i målene og i prøvernes skriftlige opgaver i dansk. Der kan trænes i undervisningen ved at skrive om noget, som er aktuelt for kursisterne: om et arrangement, om et problem, om glæden ved, om VUC s (studie)miljø, reparation af rygeskuret mv. Kursisterne kan lave flyveblade eller opsætte en væg-avis i VUC s hall, kantine mv. Arbejdet fokuserer ikke alene på indhold og form, men også på betydningen af et godt layout et vigtigt aspekt ved læsning af bl.a. journalistiske genrer og multimodale tekster. (Bemærk, at layout ikke indgår som bedømmelseskriterium ved prøven i skriftlig fremstilling i dansk). Også når der arbejdes med mundtlige oplæg, kan det være oplagt, at kursisterne udarbejder godt layoutede handouts /materialer trykte eller elektroniske til modtagerne. Dansk: Læs og lyt Kursisterne forbereder sig på (en kort præsentation og) oplæsning af kortprosa, noveller, eventyr, digte, erindringer mv. Hver kursist indlæser sin tekst ved drama skal flere kursister i spil; modtagerne er holdet. Alles oplæsning lagres elektronisk på mp3, mobiltelefon mv. og samles. Herefter kan alle lytte til de samme tekster og til oplæsningen, og der kan arbejdes videre med tekster, formidling og retoriske forhold, jævnfør målene. Dansk: Se dit eget oplæg! Opgave: Hold et oplæg på 1 minut. Målet er, at kursisterne bliver bevidste om, hvordan man holder et godt oplæg. Grupper à 4 arbejder sammen: Én holder sit oplæg, én optager oplægget med oplægsholderens egen mobiltelefon, og to tager notater med henblik på at give respons. Der gives respons, oplægsholderen ser optagelsen og forbereder sig derefter på atter at holde sit oplæg, som optages, der gives 2. respons. Herefter gør kursisten sig klar til at holde sit oplæg 3. gang. Samme procedure for de øvrige gruppemedlemmer. Alle 3.-optagelserne optages nok en gang med egen mobiltelefon, samles, lagres og ses af holdet via projektor. Produkterne drøftes og evalueres, og der konkluderes. Engelsk: Rocking Radio Kursisterne får til opgave at lave en radioudsendelse via audacity.sourceforge.net, som er et gratis open source 6 software til redigering af lydoptagelser. Radioudsendelsen skal forberedes skriftligt, der skal indøves replikker, indspilles og efterredigeres. Optagelserne kan høres af alle og evalueres ud fra opstillede kriterier, som er afstemt efter det pågældende niveau. 6 Wikipedia: Open source er et begreb som dækker over en række softwarelicenser, der har dét til fælles, at de giver brugeren af softwaren lov til at: 1) få adgang til programmets kildekode (man skal have lov til at få det som programmøren skrev). 2) ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet. 3) samt videregive programmet og/eller din nye version af programmet. Side 9 af 16

10 How to make your own radio programme Guidelines 1 Do a brain storm. What should your programme focus on? Who would you like to interview? 2 Plan your work: In which order should the elements occur? Who is responsible for what? 3 Music and special effects: Which sort of music do you want to use? 4 Decide on a name for your radio programme 5 Write a script: Who is going to say what and when? 6 Hand in your script for correction 7 Correct the errors and use the ideas you found to be good 8 Rehearse your Rocking Radio Programme 9 Record your sound files following the guidelines 10 Edit your programme and export it as an MP3-file 11 Play and get response 7 Formidling: Den gode tale Kursisterne analyserer og kommenterer berømte taler via YouTube eller sammenligner to af Dronningens nytårstaler (tekst) via Det virker også godt, at kursisterne videooptager deres egne taler via mobiltelefoner, gennemser dem et par gange og kommenterer deres præstation. Fransk: Brug af præsentationsværktøjer til belysning af emnet Le quotidien Kursisterne har arbejdet med forskellige trykte tekster, der på fransk beskriver hverdagen i en fransk familie. Som indlæring og automatisering af et relevant ordforråd og faste sætningsstrukturer, herunder idiomatiske udtryk fremstiller kursisterne hver for sig eller i grupper en PowerPoint præsentation. Fx fremstilles en fransk families ugekalender med forskellige aktiviteter i og uden for hjemmet. Eller der fremstilles et mindmap, der beskriver familiens ønsker og behov i forbindelse med en forestående familieferie. En anden aktivitet kunne være en fremstilling af et familiemedlems elektroniske dagbog eller en facebookprofil. Endelig laves et diasshow i PowerPoint om en fransk familie hverdag. Historie: Løb, lyt og lær historie Kursisterne kan, evt. i grupper, lave en audioguide til løbe-/gåturen; de fastlægger en målgruppe, fx D-kursister/holdet, forbereder og indtaler en kort historisk præsentation af udvalgte steder, bygninger mv. afpasset efter løbe-/gåturen. Forskellige lokaliteter kan gøres til genstand for arbejdet: en bykerne med gadeforløb og bygninger, et kvarter, en landsby, et kulturlandskab eller lignende. Idræt: Træningsdagbog med RunKeeper RunKeeper er avanceret løbedagbog og et træningsværktøj, som holder styr på præcis hvor langt og hvor længe, der er løbet. Ved hjælp af den indbyggede GPS i en Smartphone holder den styr på ruten samtidig med, at den måler tiden. Når man er færdig med at løbe, kan man, hvis der er oprettet en konto på RunKeeper.com uploade resultaterne, så de kan deles med vennerne på Facebook, Twitter m.m. eller blot bruges til personligt gennemsyn og analyse af løberesultaterne. De kursister der har en Smartphone til deres rådighed anvender denne til at føre en elektronisk træningsdagbog. Resultaterne deles med de øvrige på holdet via Facebook. 7 Kilde emu.dk Side 10 af 16

11 Livsanskuelse: Senmodernitet Holdet hører i fællesskab en podcast fra om livsvilkårene i det senmoderne samfund eventuelt i uddrag. Udsendelsen kan fx være Eksistens eller Agenda. Derefter arbejder kursisterne i grupper med forskellige aspekter af det senmoderne samfund og præsenterer til sidst deres arbejde via PowerPoint eller uddelingsark. Matematik: Hvornår er tandpastatuben tom? Kursisterne stilles over for et såkaldt Fermi-problem: Hvis du tager hul på en ny tube tandpasta i dag, hvornår er den så tom? Kursisterne skal først forsøge at fastlægge hvilke størrelser, der kan have indflydelse på svaret. Herefter opstilles en model i regneark, hvor de relevante størrelser indgår. Kursisterne fortæller efterfølgende om deres model og demonstrerer ved hjælp af regnearket, hvordan ændringer i forudsætningerne påvirker svaret på spørgsmålet. Naturvidenskab: Ekskursion til et renseanlæg Niveau D: Kursisterne tager fotos m. deres mobiltelefoner af de forskellige trin i spildevandsrenseprocessen og inddrager dem siden hen i deres fremlæggelser, som de eventuelt foretager via PowerPoint. Samarbejde og kommunikation: God kommunikation Kursisterne sammenligner virksomheders og organisationers værdigrundlag via deres hjemmesider. Eller vurderer, hvorledes virksomheder og organisationer udtrykker sig om stresspolitik. Kursisterne opbygger en wiki om god kommunikation og konflikthåndtering en begrebsordbog og en rubrik med gode råd. Kursisterne gennemspiller gruppevis en case som et rollespil, der videooptages. Senere fremvises videooptagelsen for de øvrige grupper, hvilket giver anledning til at drøfte rollespillet ud fra faglige perspektiver. Tysk: fremstilling og formidling Eksaminanden skal til den mundtlige prøve efter G producere et forlæg i form af en billedcollage inden for ét af de læste emner. Eksaminanden har valgt emnet Nachrichten Eksaminanden har fremstillet en collage på 5 slides i en PowerPoint præsentation o slides Eine Moderatorin et billede af en kvindelig tv-speaker o slides Angela Merkel et billede af forbundskansleren o slides Arbeitslosen et billede af et par arbejdsløse, der sidder og tigger på gaden o slides Stadtmitte et billede af bycentrum, hvor et par personer bliver interwievet af en journalist. o slides Wetterbericht et billede fra den tyske vejrudsigt Eksaminanden præsenterer sin collage på tysk ud fra forlægget i PowerPoint præsentationen. o På 1. billede taler eksaminanden som om hun er den kvindelige speaker, der præsenterer nyhedsudsendelsen. o På 2. billede fortæller eksaminanden (tv speakeren) om Angela Merkel, der har besluttet at alle arbejdsløse skal aktiveres ved at holde bybilledet rent. o På 3. billede fortæller eksaminanden om de arbejdsløses daglige situation. Side 11 af 16

12 o På 4. billede er eksaminanden journalisten, der interviewer. Eksaminator/ censor bliver interwievet om deres nytårsønsker. (udsendelsen foregår 1. januar) o På 5. billede er eksaminanden metrolog og fortæller om vejrudsigten for hele Tyskland. Side 12 af 16

13 Kommunikation Mange kursister, måske især unge kursister, er i private sammenhænge storforbrugere af kommunikation og vidensdeling via it. Der bliver sendt mange sms er, mms er, mails og beskeder/opdateringer via forskellige sociale netværk 8. Der bliver set og uploadet mange billeder og videoer på de samme eller specialiserede netværk. Disse forholdsvis nye kommunikationsformer har en tendens til at skabe nye udtryksformer. Fx forkortelser og specielle stavemåder i sms er. Kursisterne bør kende disse nye udtryksformer, der er genereret af brugen af forskellige kommunikationsplatforme for at kunne vælge og ikke mindst fravælge brugen af dem. Fælles for mange af de nævnte kommunikationsformer er, at de er tekstbårne. Et meget vigtigt grundelement i god brug af dem er derfor en sikker beherskelse af skriftsproget. LMS er (Learning Management System 9 ) kan bruges som online undervisnings- og læringsplatforme, der byder sig til med synkron eller forskudt kommunikation, elektronisk feedback på kursistens produkter. LMS giver samtidig mulighed for, at kursisterne let kan samarbejde om et fælles produkt. Oplagte former for kommunikation via it kunne være: mail med og uden vedhæftede filer anvendelse af chat-rooms brug af sms deling af viden og produkter via LMS opbygningen af en blog fælles udarbejdelse af en wiki Cases Dansk: Lav en fag-wiki Wikien kan startes på basis dansk og rumme fagord og faglige begreber, som skal læres og bruges i dansk. Alle kursister får på skift til opgave at forklare danskfaglige ord og begreber og placere dem i holdets fag-wiki. Opslagene kan have en fast komposition, fx: Ordet Ordklassen Ordets betydning: Forklar det med dine egne ord! Et eksempel: Skriv en sætning, hvori ordet indgår, så betydningen træder klart frem. Der kan niveau for niveau stilles højere krav og tilføjes nyt: ord, begreber, mere information om ordene, nye/flere eksempelsætninger, mere forklaring, ordets etymologi og latinske/græske dele af hverdagens ord (re-, sym-, anti-, inter-, præ-, -fon). I historie og andre fag kan samme idé benyttes med fagord, begreber, genrer mv. 8 Wikipedia: Facebook og twitter er to blandt flere internetbaserede redskaber, der benyttes af mange brugere til at udvide deres sociale netværk, men også til at finde tidligere kollegaer og venner med. 9 Modernisering.dk: Et Learning Management System (LMS) er et system til understøttelse og styring af lærings- og udviklingsaktiviteter. Et LMS er typisk web-baseret og fungerer som en portal for læring og udvikling af en virksomheds/organisations medarbejdere. Side 13 af 16

14 Dansk: Talesprog, skriftsprog og sms-sprog På alle niveauer i dansk arbejdes der med talesprog og skriftsprog; det er desuden relevant at inddrage sms-sprog. Som aktivitet kan kursisterne læse korte eksempler på de tre sprog, analysere og beskrive karakteristiske træk ved hvert af sprogene ; herefter kan de formulere sig kortfattet om et konkret emne på de tre sprog vurdere, hvilke forskelle der er på at bruge sprogene, finde belæg i teksterne og begrunde forskellene. Aktiviteten kan laves med både almene emner (Fortæl, hvad du normalt laver efter skoletid) og faglige emner (instruere nogen i noget fagligt), og man kan opliste forskelle, argumentere herfor og vurdere, hvilket sprog der er bedst egnet til formidling af hvilket emne. Engelsk: Mundtlig aflevering med mobil Kursisten besvarer opgaver ved at optage egen mundtlig besvarelse på mobiltelefon og sende denne til læreren eller evt. til en fælles klassekonference. Engelsk: Skriftligt rollespil via netkommunikation Kursisterne får eksempelvis udleveret artikel om amerikanere, som efterlyser efterkommere af fælles forfædre i Danmark. Kursisterne får at vide, at de er netop de slægtninge, som efterlyses, og at de skal besvare efterlysningen. Besvarelserne sendes til læreren, som videresender de indkomne breve til medkursister, som nu indtager rollen som amerikansk slægtning. Brevvekslingen kan herefter fortsætte, så længe kursisterne ønsker det. Livsanskuelse: Medborgerskab Holdet opretter et fagafgrænset chat-room fx på institutionens intranet eller en blog, hvor emnet er Medborgerskab. Læreren sætter debatten i gang med en problemformulering, der munder ud i et kort spørgsmål, fx: Hvordan lærer vi at leve sammen? Matematik: Fælles wiki for hele centret Alle matematikhold på centret arbejder sammen om en fælles wiki med forklaringer til alle de fagudtryk, man kan støde på i matematikundervisningen. Wikien udarbejdes på der er gratis og opbygget nøjagtig som Wikipedia. Matematik: Egenvurdering i forbindelse med opgaveløsning Kursisterne stilles en række opgaver fra en tidligere afholdt skriftlig prøve efter D. Opgaverne løses elektronisk og afleveres via centrets LMS. Ud for hvert spørgsmål tilkendegiver kursisten, hvordan opgaveløsningen er forløbet. Det sker med en talkode ud fra følgende beskrivelse: 1. Jeg forstod problemet, vidste hvad der var den rigtige metode til at løse det, og jeg er sikker på, at mit svar er rigtigt. (1 p) 2. Jeg forstod problemet, og vidste hvad der var den rigtige metode for at nå frem til svaret, men mit svar ser underligt ud. Jeg har formodentlig gjort noget forkert. (¾ p) 3. Jeg forstod problemet, var ikke sikker på hvilken metode jeg skulle anvende, men jeg tror, jeg kom frem til det rigtige svar. (½ p) 4. Jeg forstod ikke helt spørgsmålet, men jeg mente at kunne huske et lignende problem, så jeg fandt en metode og gættede svaret. (½ p) 5. Jeg havde ingen anelse om, hvad spørgsmålet handlede om overhovedet. (0 p) Inspireret af Mi janne Juul Jensen Side 14 af 16

15 Læreren bruger kursisternes talkoder i den løbende evaluering og til at give kursisterne en relevant respons via LMS. Matematik: Samarbejde om faglig dokumentation To kursister vælger at arbejde sammen om faglig dokumentation på niveau F. Kursisterne arbejder med problemstillingen: Hvor stort et bed skal jeg bruge til mine indkøbte 100 blomsterløg. Samarbejdet foregår ved hjælp af Google dokumenter 11, der gør det muligt at arbejde synkront på dokumenter og regneark mm. Kursisterne anvender et fælles dokument til udarbejdelse af synopsis, fælles regneark til beregninger og GeoGebra til tegning af blomsterløgenes placering. Det hele samles i Google dokumenter, og arbejdet med problemområdet præsenteres ved hjælp af samme ressource. Samfundsfag: De politiske partier i Danmark Niveau G: Kursisterne oparbejder en fælles wiki om de politiske partier i Danmark. Med udgangspunkt i partiprogrammerne og anden litteratur om partiernes holdninger udvælger kursisterne centrale oplysninger, som de skriver ind i en wiki, der præsenterer partierne i kursisternes eget sprog. Tysk : Lydfiler/podcasting som værktøj i mundtlige præsentationer I arbejdet med træning af mundtlighed i tysk kan der på alle niveauer inddrages lydfiler (podcasting), hvor kursisterne på tysk præsenterer sig selv og sine omgivelser (begynderundervisning). De mundtlige præsentationer på lydfilerne gemmes i en portfolio, hvor kursister og lærer kan reflektere over kursistens progression i mundtlig udtryksfærdighed. I løbet af et eller flere sammenhængende undervisningsforløb inddrages indtalte kursistfremlæggelser og kommentarer vedr. et bestemt emne, der er blevet arbejdet med i undervisningen. I forbindelse med kursistens selvevaluering kan vedkommende evt. i samarbejde med læreren vurdere sin egen sproglige progression. 11 Side 15 af 16

16 Efterskrift It indgår i avu-undervisningen i alle fag og på alle niveauer jævnfør læreplanernes punkt 3.3. Forhåbentlig kan dette skrift medvirke til at kvalificere inddragelsen af it i fagene. Det er forventningen, at fokuseringen på søgning, indsamling af informationer, frembringelse, formidling og kommunikation kan være med til at styrke kursisternes generelle it-kompetencer. Disse kompetencer er vigtige for gennemførelsen af avu og efterfølgende uddannelsesforløb, men de er også vigtige for at kunne begå sig som borger i et moderne demokrati. Afslutningsvis skal det understreges, at it i fagene først og fremmest skal betragtes som et hjælpemiddel til at fremme kursisternes læreprocesser i arbejdet med opnåelsen af fagenes mål. Anvendelse af it har en meget lille plads eller, er ikke eksisterende i målbeskrivelserne for de enkelte fag bortset fra grundlæggende it. It skal inddrages naturligt og på mange forskellige måder, som beskrevet i nærværende cases, hvor det kan være med til at styrke kursistens læring med henblik på opnåelse af de faglige mål. Side 16 af 16

Nyt i faget Dansk som andetsprog

Nyt i faget Dansk som andetsprog Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen. On the Run Niveau 9.klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Medierne flyder over med historier om hidtil usete flygtningestrømme, lukkede grænser og et Europa under pres. I dette forløb sætter vi fokus

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Arbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne:

Arbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne: Arbejdshefte Elevnavn: Makkere: Underemne: Arbejdsplan I de kommende uger skal I lave en projektopgave. Mange af forberedelserne skal laves derhjemme, så I skal selv aftale hvornår og hvor meget, I skal

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet og ungdomsliv/ tekster Uge 32-37 38 Eleven kan styre og betydning I kontekst. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer

Læs mere