Cykelpuljen Status og udvalgte eksempler Rapport 523

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykelpuljen 2014. Status og udvalgte eksempler Rapport 523"

Transkript

1 Cykelpuljen 2014 Status og udvalgte eksempler Rapport 523

2 Cykelpuljen 2014 Status og udvalgte eksempler Rapport 523 Dato: December 2014 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Indhold 1. Forord 4 2. Cykelpuljen kort fortalt 6 3. Folkeskolen cykler i Furesø Kommune Det nytter! Horsens Cykelby - et hjul foran Cykelbyer sætter gang i hjulene Forlængelse af cykel- og gangstier langs Løgstørvej i Hobro Bedre byrum og byliv Cykelpuljen sætter "turbo" på udviklingen Cykelfremme er mere end asfalt Test en el-cykel Bicycle Innovation Lab Færre korte bilture Flere cyklister Ta cyklen Danmark Hvilken effekt har Cykelpuljen? 52

4 4

5 Forord Af Magnus Heunicke, transportminister Transportminister Magnus Heunicke Der er en lang og unik tradition for at cykle i Danmark. Og det skal vi være stolte af. Der er nemlig rigtig mange grunde til at bevare og styrke den gode danske cykelkultur. Både for den enkelte, for samfundet og for mig som transportminister. Cyklen er et pladsbesparende, grønt, billigt og sundt transportmiddel. Cykling kan derfor være med til at løse komplekse trafikale problemer såsom trængsel, forurening og støj. "Der er nemlig rigtig mange grunde til at bevare og styrke den gode danske cykelkultur" Regeringen arbejder derfor aktivt på at gøre cyklen til det foretrukne transportmiddel for danskere i alle aldre. Denne sommer lancerede vi den nationale cykelstrategi, Danmark - op på cyklen!, som skal inspirere forskellige aktører til at gøre deres for, at flere danskere vælger cyklen i hverdagen såvel som i fritiden. Strategien er skabt i et bredt samarbejde med en række organisationer og kommuner, der alle arbejder for at forbedre cyklisternes vilkår. Cykelstrategien kommer med forslag og inspiration til en lang række indsatser, der på forskellig vis skal få flere op på cyklen. Allerede i dag gør vi på nationalt plan meget for at få flere danskere til at vælge cyklen. I 2009 blev der afsat 1 mia. kr. til Cykelpuljen, hvis formål er at forbedre forholdene for cyklister over hele landet, så cyklen bliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform til både pendling, skole og fritid. Denne publikation er den fjerde i rækken af årlige eksempelsamlinger fra Cykelpuljen. Heri er beskrevet en række eksempler på forskellige succesfulde cykelpuljeprojekter. I år er blandt andet "Cykelbyer" et tema. Cykelbyerne har med en flerstrenget indsats fået succes med at få flere til at vælge cyklen. Det er altså vigtigt at tænke i helheder, så forskellige tiltag sammen kan skabe synergi og mærkbare resultater. Derudover er et af budskaberne fra årets eksempelsamling, at "cykelfremme er meget mere end asfalt". Du kan derfor læse meget mere om kampagner, kommunikation og andre bløde virkemidler på de næste sider. Cykelpuljen er nu udmøntet, men i juni 2014 afsatte regeringen sammen med forligspartierne bag En bedre og billigere kollektiv trafik i alt 180 mio. kr. til supercykelstier og bedre cykelparkering. Og en ny cykelpulje på 50 mio. kr. blev efterfølgende afsat af forligskredsen bag En grøn transportpolitik. Mit håb er, at Danmark forbliver et unikt cykelland i stadig udvikling. Denne publikation giver i hvert fald grund til optimisme. Heri finder vi eksempler på, at vi med fælles kræfter kan få succes med en fortsat udvikling af "Cykeldanmark". God læselyst! 5

6 Cykelpuljen Kort fortalt Af Lars Moustgaard, Vejdirektoratet Cykelpuljen blev etableret i 2009, da Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i forbindelse med aftalen om en grøn transportpolitik besluttede at afsætte 1 mia. kr. til en cykelpulje i perioden Kommuner, offentlige og private institutioner, virksomheder og organisationer har derfor kunnet søge om tilskud til projekter, som fremmer cykling. Cykelpuljen går dels til forbedringer af cyklisternes forhold på statsvejene, dels til tilskud til kommuner, virksomheder og organisationer, som ønsker at gennemføre et cykelprojekt eller gøre en cykelfremmende indsats. Forskellige projektkategorier Projekterne kan enten forbedre cyklisternes fysiske forhold, fx ved anlæg af cykelstier eller skabe fokus på cykling via udviklings- eller kampagneaktiviteter. Puljen giver således tilskud til en bred vifte af projekter, der alle har et cykelfremmende formål. I aftalen om en grøn transportpolitik og forligspartiernes udmøntningsnotat fra 2009 er det beskrevet, hvilke projekttyper der kan modtage tilskud. Disse er beskrevet her. Cykelbyprojekter Projekter, hvor flere indsatser og delprojekter arbejder i samme retning. I cykelbyen sættes der ind på mange fronter for at få flere borgere til at cykle, herunder cykelpendlerruter, sammenhængende rutenet, kampagner, cykelparkering og fokus på arbejdspladser og skoler. Trafiksikkerhedsprojekter Projekter, der skal gøre det mere sikkert og trygt at cykle til skole og fritidsaktiviteter som fx sikre skoleveje, så færre kommer til skade på skolevejen, og børn og unges lyst til at cykle fastholdes. Endvidere projekter, der skal udbrede cykling som en aktivitet i fritid og ferier og dermed understøtte fysisk aktivitet og naturoplevelser. Innovationsprojekter Cykelfremmende aktiviteter og udvikling, demonstration og formidling. Disse tre temaområder har affødt en række ansøgninger. De projekter, som har modtaget tilskud, kan inddeles i syv kategorier: Cykelbyer Cykelpendling Cykling til skole og fritid Rekreativ cykling og cykelturisme Udviklings- og demonstrationsprojekter Kampagner Cykelturisme på småøer Den sidste kategori var et led i en særlig indsats i 2010 og

7 "Målet med Cykelpuljen er at muliggøre projekter, der kan forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform til både pendling og fritid. " 7

8 Cykelpuljen Kapitel overskrift her Tilskudsprojekter: Tilskudsprojekter I alt Kategori antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio. Cykelbyer Cykelpendling Cykling til skole og fritid Rekreativ cykling og cykelturisme Kampagner Udviklings- og demonstrationsprojekter * Cykelturisme på småøer I alt * Kategorien for udviklings- og demonstrationsprojekter indeholder også Vejdirektoratets eget Undersøgelsesprojekt vedr. en national cykelruteplanlægger til 0,5 mio. kr. i Statsveje: Kategori Beløb i mio. kr. Antal Cykelpendling* Skole og fritid Rekreativ Udvikling 3 3 Sum * Et projekt på statsvej er blevet indstillet og pengene tilbageført (5,1 mio). Derfor er det trukket ud af både antal og beløb. Overblik og den økonomiske fordeling I 2009 kunne der søges om 30 % i tilskud af den samlede projektsum, til innovationsprojekter dog 50 % og i særlige tilfælde mere. Fra 2010 er tilskudssatserne ændret til 40 % for almindelige cykelpuljeprojekter og 100 % for særlige projekter. Der er for hele perioden givet tilskud fra Cykelpuljen til i alt 338 projekter ud af i alt 1013 ansøgninger. Det store antal ansøgninger viser, at der er stor interesse for at fremme cykling i kommunerne. Kommunerne har stået for de fleste projekter, og de er således den ansøgergruppe, som har fået flest tilskudskroner. Der er også givet tilskud til organisationer og virksomheder. Cykelpuljen har i perioden bevilget 717 mio. kr. i tilskud. Puljen har affødt investeringer til cykelfremmende aktiviteter på mere end 2 mia. kr. Hertil kan lægges, at der er besluttet 50 statsvejsprojekter, hvortil der er afsat 297 mio. kr. Statsvejsprojekterne er cykelstiprojekter og krydsningsforbedringer, hvor ca. 2/3 af projekterne er cykelstiprojekter og ca. 1/3 af projekterne er krydsningsforbedringer. Der er flest Cykling til skole og fritid -projekter, som har opnået tilskud. Tilskuddene er afhængige af den samlede projektsum. Det mindste tilskud, som er givet, var på kr., mens det største har været på 13 mio. kr. Foreløbige erfaringer Tilskuddene fra Cykelpuljen har ført til indsatser, der på hver sin måde har været med til at forbedre forholdene for cyklisterne, skabt opmærksomhed om cykling og dermed gjort det mere attraktivt at vælge cyklen som transportmiddel både til arbejde og i fritiden. Midlerne fra Cykelpuljen har betydet, at indsatser er blevet sat i gang, som ellers ikke ville være blevet sat i gang. På baggrund af de evalueringsrapporter Vejdirektoratet indtil nu har gennemgået, har det været muligt, at spore en række tendenser i forhold til cykelpuljens effekter. En sammenfatning af disse tendenser og mere om cykelpuljens effekt kan læses bagerst i denne publikation. 8

9 Cykelpuljen Kapitel overskrift her Cykelpuljen investeringer i alt Egenfinansiering i kommuner mv Statsligt tilskud Statsvej Cirkeldiagrammet viser den samlede investering som følge af Cykelpuljen, fordelt efter finansieringstype. Cykelpuljen samlede investeringer i mio. kr. for hver udmøntning Statsvej Statsligt tilskud Egenfinansiering i kommuner mv Søjlediagrammet viser de samlede investeringer cykelpuljen har affødt for hver udmøntning fordelt efter finansieringstype. 9

10 10

11 Fakta Der er i alt givet tilskud fra Cykelpuljen til 338 projekter ud af i alt 1013 ansøgninger. Tilskudsprocenten er typisk på 40 %, men for særligt innovative projekter er der givet tilskud på 100 %. I 2009 var standardtilskudsprocenten på 30 %. Tilskudsmodtagerne står oftest for en egenfinansiering på 60 % og cykelpuljen har bevilget 717 mio. kr. i tilskud, hvilket betyder at puljen har affødt investeringer til cykelfremmende aktiviteter på mere end 2 mia. kr. Tilskudsmodtagerne er hovedsageligt kommuner, men også organisationer og virksomheder har fået tilskud fra Cykelpuljen. 11

12 Furesø Kommune Kapitel overskrift her Folkeskolen cykler i Furesø Af Lars Moustgaard, Vejdirektoratet I 2011 gennemførte Furesø Kommune et pilotprojekt på Lyngholmskolen i Farum. Her byggede 22 elever deres helt egne fantasifulde cykler ud af dele, som de havde fået donoret fra en af kommunens genbrugsstationer. Eleverne blev assisteret af to lærere og to cykelfagfolk. Formålet med pilotprojektet var at styrke børnecyklingen og innovationen i kommunens skoler. Cykling gennem leg og læring Kommunen har haft et ønske om at skabe innovation i den offentlige sektor og at være med til at brande Danmark som cykelland. Kommunen arbejder også med at fremme grøn mobilitet, der i sidste ende skal lette belastningen på klima og miljø fra transport og gavne borgernes sundhed. Der er derfor efterfølgende lagt en plan for, hvordan et undervisningsforløb i større skala vil kunne gennemføres. Det har fået navnet Cykling gennem leg og læring - et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen også kaldet Folkeskolen cykler. Projektet er således en del af kommunens overordnede klimaindsats, der skal få borgerne til at reducere deres energiforbrug, også når det gælder transport. Projektet er udviklet i i et samarbejde mellem Furesø Kommune, Aalborg Universitet Campus Esbjerg, Cykelstalden.dk og Bicycle Innovation Lab. Indhold To folkeskoler i Farum, Solvangskolen og Lyngholmskolen, deltog i projektet. Der blev udarbejdet undervisningsmateriale rettet mod 6. klasse og et skræddersyet undervisningsforløb på 3 uger med fokus på cykling. Materialet blev afprøvet på de to skoler. Først blev der afholdt en teoretisk del på 14 dage, hvor cykeltemaet var indarbejdet i næsten alle fag. Derefter blev der afholdt en praktisk projektuge. Projektugen indeholdt tre temaer; Cykelbyg & Design, Cykel & Kost og Cykel & Motion. På Furesoe.dk kan man læse og se en film om projektet. Det er også muligt at downloade det samlede undervisningsmateriale for projektugen og for 14-dages forløbet, finde oplysninger om hjælpelærere og bestille værktøjskasser i klassesæt. Undervisningsmaterialet er et samlet kompendium med forslag til cykelrelateret undervisning i fagene dansk, historie, matematik, natur & teknik, idræt, sløjd, hjemkundskab og klassens time, samt diverse skabeloner til orienteringsskrivelser til forældre mm. Formålet er at integrere cyklen i den daglige undervisning. Fx foreslås det, at man i dansktimerne analyserer, fortolker og bearbejder litteratur, medier, film og sange omhandlende cykling, eller hvor cyklen er omdrejningspunktet. I matematiktimerne kan eleverne indsamle cykeldata, som data for hvor mange der cykler, og hvor langt der cykles. Derefter bearbejdes data i Excel. Eleverne kan eksempelvis lave søjle- og lagkage diagram- 12

13 Furesø Kommune Kapitel overskrift her "Furesø Kommune arbejder aktivt på at udvikle folkeskolen til en spændende skole indenfor rammerne af folkeskolereformen. Furesø Kommune har med dette projekt endda været lidt foran folkeskolereformen. Det rammer grundidéen i folkeskolereformen med kombinationen af det praktiske, det teoretiske, det bevægelsesmæssige og det kreative. Så folkeskolen skal bare op på den selvbyggede cykel og en tur i skoven i undervisningen!" Henrik Poulsen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Furesø Kommune mer, der viser sammenhængen mellem afstand til skole og cykling og andelen af cyklende elever i forhold til det samlede elevtal på skolen. Der kan regnes på gennemsnitligt antal cyklede km pr. elev og lignende. Projektet er blandt andet blevet omtalt i Fagbladet Folkeskolen, Frederiksborg Amts Avis og Furesø Lokalavis. Derudover har Furesø Kommune arrangeret en udstilling med de cykler, som eleverne har bygget. I udstillingsperioden blev der holdt foredrag og besøg på Lyngholmskolen, hvor undervisningsforløbet var i gang. Efter projektets afslutning har Furesø Kommune for egne midler i 2014 valgt at fortsætte med at afholde undervisningsforløbet på to af kommunens skoler. Det er endnu engang blevet afholdt på Lyngholmsskolen i Farum, og for første gang blev det afholdt på Søndersøskolen i Værløse. Evaluering Furesø Kommune har sammen med Aalborg Universitet evalueret projektet. En spørgeundersøgelse viste, at der på begge skoler er sket en stigning af antallet af elever, der dagligt cykler i skole. Der er eksempelvis % af eleverne på begge skoler der cykler dagligt, fra et udgangspunkt mellem 40 % og 65 %. Der er også blevet observeret et fald i antallet af elever, der bliver kørt i skole i bil. Endvidere svarer 16 % af drengene på Lyngholmskolen, at de cykler meget mere 13

14 Kapitel Furesø Kommune overskrift her En skoleleders erfaring med Folkeskolen cykler Lyngholmskolen har været med hele vejen i projektudviklingen - fra vi i marts 2011 afprøvede idéen i en innovationsuge på skolen, til vi i sensommeren 2014 gennemførte cykelundervisnings-projektet, som en del af den "normale" undervisning for 6. klasse. Vi blev overvældet af elevernes interesse og begejstring dengang i 2011 og er derfor rigtig glade for midlerne fra Cykelpuljen, så vi kunne være med til at udarbejde beskrivelsen af undervisningsforløbet med kompendium, planlægningsværktøj, indhold i værktøjskasser m.m. Elevernes evaluering af undervisningsforløbet i august 2014 viser, at det er et virkelig godt koncept. Jeg kan kun anbefale andre skoler at gå i gang. Det er lige til at gå til for lærerne, og både elever og lærere bliver glade! Og sidst men ikke mindst, så cykler eleverne faktisk mere, når de har deltaget i projektet! Kaj Klint Petersen, skoleleder på Lyngholmskolen i Farum og deltager i udviklingen af konceptet Folkeskolen cykler efter projektet. Lærerne på Lyngholmskolen observerede mange nye cykler i stativerne og har hørt fra eleverne, at de cykler mere i fritiden i lokalområdet og med forældrene, hvorfor det kan konkluderes, at projektet har påvirket elevernes cykelvaner. Endvidere viste spørgeskemaundersøgelsen, at eleverne spiser sundere og motionerer mere. Både kvalitative interviews og spørgeundersøgelsen viste, at eleverne var glade for at arbejde med tekniske udfordringer og syntes, at forløbet havde været sjovt. Lærerne har været positivt overraskede over elevernes gå-på mod, og elevernes engagement og glæde smittede. Lærerne vurderede projektet som succesfuldt. Lærerne vurderede endvidere, at undervisningsmaterialet har været direkte til at bruge. Eleverne har oplevet sig selv i nye roller, hvor de har overskredet grænser for, hvad de selv troede, de kunne. De har været meget stolte af deres selvbyggede cykler, som efterfølgende er blevet brugt, bl.a. i den lille film om projektet, hvor man kan se flere elever cykle ivrigt og stolte rundt på deres egne cykler på afslutningsdagen for projektet på Solvangskolen marts Link med kontaktinfo: Link til Bicycle Innovation Lab, hvor kompendium mm. kan downloades, hvor man kan låne klassesæt af værktøjskasser med nødvendigt cykelværktøj (det koster transport og administration, men ellers ikke noget), finde navne på hjælpelærere og endvidere skønne billeder og en film om projektet. folkeskolen-cykler 14

15 FAKTA Et undervisningsforløb med fokus på cykler er blevet udviklet og afprøvet på Lyngholmskolen og Solvangskolen i Farum. Der er blevet udarbejdet undervisningsmateriale, der kan bruges på alle skoler Projektet har kostet ca. 1,0 mio. kr. i alt Furesø Kommune har modtaget tilskud fra Cykelpuljen til projektet på 100 % Projektet har fået flere elever til at cykle på de to skoler, og både elever og lærere synes, at det har været en succes

16 Landsformand i Cyklistforbundet Jette Gotsche Det nytter! Af Jette Gotsche, Landsformand for Cyklistforbundet "Vi er allerede i fuld gang med at vende udviklingen på cykelområdet til gavn for både sundheden, miljøet, fremkommeligheden og samfundsøkonomien" Cykelpuljen har de sidste fem år gjort en helt uvurderlig forskel for udviklingen på cykelområdet i Danmark. En forskel, der ikke alene kan gøres op i penge, cyklede kilometer eller antallet af fremragende cykelprojekter, som er blevet gennemført med tilskud fra puljen - selv om det naturligvis også skal gøres. Men forskellen er også mental. I årtier har udviklingen for cyklismen med få lyspunkter tegnet dystert: Færre cykelpendlere, færre børn, der cykler til skole - og værst af alt: Intet håb om at vende udviklingen. Den femårige cykelpulje har ikke alene løftet cykelområdet med ny infrastruktur og viden, den har samtidig tilføjet en helt nødvendig portion håb til ligningen. Ikke mindst i en række mindre byer og landkommuner, hvor slaget for cykelkulturen ellers så ud til at være endegyldigt tabt. I evalueringen af Cykelpuljen 2013 fremstod Randers som et lysende eksempel. Vi kan tilføje Varde, som løb med titlen Årets Cykelkommune i 2014, og byer som Middelfart og Frederikshavn. Ambitionerne, aktiviteten og modet er løftet over en bred kam, og de tre-fire største danske byer går foran som levende beviser på, at cyklerne er og bliver en afgørende del af fremtidens transportbillede. I sommeren 2014 gik billederne af den københavnske Cykelslange verden rundt og gav ny næring til et af Danmark vigtigste brands i udlandet vores unikke cykelkultur. Den femårige cykelpulje rummede mindst to afgørende genistreger. Først og fremmest det langsigtede perspektiv. Fem år er en planlægningshorisont, som både kommuner og andre aktører kan arbejde med, når de skal vurdere, om de tør investere stort på et nyt område eller tænke nyt på et ellers velkendt område. For det andet belønnede Cykelpuljen udvalgte projekter med fuld finansiering, hvis de generede ny værdifuld viden eller nye samarbejder på tværs. Vi har fået masser af valuta for de penge. De danske landspolitikere, der for godt fem år siden valgte at prioritere cyklerne med én milliard kroner - og de kommunalpolitikere, der tog udfordringen op og spædede til med én milliard mere, bør derfor klappe sig selv og hinanden på ryggen. De har medvirket til at redde den danske cykelkultur fra langsom hensygnen. Også stor ros til de mange planlæggere, foreninger, virksomheder og organisationer, som hver især har bidraget til at omsætte penge og beslutninger til flere og bedre cykelmuligheder i alle dele af landet. I de kommende år gælder det om at holde fast i det momentum, vi i fællesskab har skabt. For slipper vi sagen her, vil udviklingen gå i stå. Men hvorfor skulle vi også slippe sagen? De gode argumenter - og nu også de gode erfaringer - står i kø for at fortælle os, at vi skal blive ved. For det nytter. Vi er allerede i fuld gang med at vende udviklingen på cykelområdet til gavn for både sundheden, miljøet, fremkommeligheden og samfundsøkonomien. Lad os blive ved og lad os arbejde langsigtet. Lad os fuldbyrde det fantastiske stykke arbejde, vi har begyndt. 16

17 17

18 Horsens Cykelby - et hjul foran Af Zofia Jagielska, Vejdirektoratet Horsens er en kommune, der har taget cykelbykonceptet til sig. I Horsens har man nemlig ikke nøjedes med at anlægge en enkelt cykelsti hist og her. Forskellige typer cykelprojekter og kampagner skal i sidste ende få flere til at vælge den tohjulede Projektet Med projektet "Horsens Cykelby" har man fået godt gang i cykelhjulene rundt omkring i kommunen. Flere af eleverne på to af kommunens skoler er eksempelvis blevet selvtransporterende I Horsens går anlæg af cykelstier- og baner, ITS, (intelligent trafikstyring) trafikpolitikker på skoler samt kampagner hos virksomheder hånd i hånd. Og resultatet er ikke til at overse. På Amaliegade-Sundvej, hvor der i forbindelse med projektet er blevet etableret enkeltrettede cykelstier, er cykeltrafikken steget med 17 %. Trygheden og tilfredsheden blandt cyklister i Horsens by er steget markant som følge af en række mindre anlægstiltag. Foto: COWI A/S (C) Horsens Kommune har derudover arbejdet med kampagner, kommunikation og fået skabt sin egen visuelle identitet. Resultatet er bl.a. hjemmesiden horsens.dk/ og sloganet I vores by cykler vi. Det grafiske element og hjemmesiden betyder større synlighed omkring de større og mindre anlægsprojekter, som kommunen de seneste år har sat i værk. Og det betyder øget tilfredshed blandt kommunens cyklister. I sidste ende skulle det gerne få flere til at vælge cyklen. Baggrund for projektet Horsens Kommune har i mange år arbejdet på at etablere et sammenhængende cykelstinet. I kommunens trafikplan fra 2006 er "udvikling af stinettet" et af de overordnede mål for planen. Derudover har kommunen i mange år arbejdet på at udvikle en cykelstiprioriteringsmodel, som er et prioriteringsværktøj for, hvor kommunen bør prioritere etablering af cykelstier. I 2010 fik Horsens Kommune tilskud fra cykelpuljen til projektet "Horsens Cykelby - et hjul foran". Dét satte skub i en række af de planlagte projekter. Cykelpuljetilskuddet betød, at mange cykelprojekter endelig blev ført ud i livet, herunder cykelstier på Amaliegade- Sundvej, bump og trafiksanering ved Hatting og Lund skoler samt en række mindre tiltag i Horsens By, såsom ITS-tavler, shunt og smalle kantbaner. I 2011 fik Horsens Kommune igen tilskud fra cykelpuljen til Horsens Cykelby. To hjul foran er videreudviklingen af cykelbyen blevet kaldt. Projektet indeholder 18

19 Horsens Kapitel Cykelby overskrift - hjul herforan I 2010 fik Horsens Kommune tilskud fra cykelpuljen til projektet "Horsens Cykelby - et hjul foran" Fakta Horsens Kommune har fået ca. 5,0 mio. kr. i tilskud i 2010 og ca. 5,0 mio. kr. i tilskud i 2011 til cykelbyen fra Cykelpuljen. Projektet "Horsens Cykelby" indeholder bl.a. anlæg af cykelstier og cykelbane, fysiske forbedringer omkring skoler og kampagneaktiviteter samt etablering af shunt og smalle kantbaner i Horsens by. Trygheden og tilfredsheden blandt cyklister i Horsens by er steget markant som følge af en række mindre anlægstiltag. anlæg af cykelstier på tre strækninger og etablering af cykelparkering. Ikke mindst har etablering af en grøn cykel- og bevægelsessti været en stor succes. De to cykelbyprojekter har betydet, at der har været en overordnet ramme for de forskellige delprojekter, og at den visuelle identitet har skabt sammenhæng og genkendelse hos kommunens cyklister og borgere generelt. På Amaliegade-Sundvej, hvor der i forbindelse med projektet er blevet etableret enkeltrettede cykelstier, er cykeltrafikken steget med 17 %. Flere elever på to af kommunens skoler er blevet selvtransporterende 19

20 Horsens Kapitel Cykelby overskrift - et hjul her foran Horsens Kommune har efterfølgende fået tilskud til forskellige cykelpuljeprojekter i årene 2012, 2013 og Eksempler på konkrete tiltag i Horsens Cykelby På Amaliegade-Sundvej er der blevet etableret enkeltrettede cykelstier. Stierne er en markant forbedring af cykelforholdene i Horsens By. Cykelstierne har lukket et utrygt hul på 1 km for de cyklister, der også tidligere benyttede strækningen, da vejen er en større indfaldsvej til byen, med relativt store trafikmængder. Cykelstien har resulteret i 17 % flere cyklister på strækningen. 27 % af de adspurgte cyklister på strækningen ville have valgt et andet transportmiddel, hvis ikke stien var blevet anlagt. Derudover er der blevet anlagt en cykelshunt, et lovligt højresving for rødt og en smutvej for cyklister i krydset Sønderbrogade/Bygholm Parkvej. Cyklisterne har udtrykt stor tilfredshed med ombygningen af krydset. På Nørregade er der etableret en smal kantbane, som guider cyklisterne og bilisterne til at placere sig mest hensigtsmæssigt på vejarealet. Strækningen er relativt trafikeret, der er en høj andel af cykeltrafik, og gaden har været præget af uheld og konflikter. 98 % af de adspurgte cyklister på strækningen har udtrykt tilfredshed med løsningen. En nyanlagt stiforbindelse, den grønne cykel- og bevægelsessti, der følger nedlagte banespor til havnen, snor sig gennem Horsens by og forbinder midtbyen med banegården med en direkte adgangsvej fra stien. Stien er en stor succes. Cyklister og gående benyttede også strækningen inden der blev etableret en egentlig sti, men asfalteringen betyder, at 50 % flere cykler på strækningen. Stien er et æstetisk og landskabeligt element i byen - og ikke mindst en vigtig forbindelseslinje. På banegården er der etableret cykelparkering, så kombinationsrejser med tog bliver en bekvem mulighed. Derudover er der anlagt enkeltrettede cykelstier på to strækninger i kommunen på i alt 2,6 km. Stierne betyder, at Horsens by er blevet forbundet med de mindre byer Egebjerg og Gedved. En 0,75 km lang separat fællessti forbinder Horsens med forstaden Østerhåb. I Horsens by er nyligt opstillet cykelparkering, cykeltællere, cykelskilte og cykelpumper tænkt som en ekstra, men ikke uvigtig service til byens cyklister. Nu cykler flere af eleverne på Hatting og Lund skoler På Lund Skole er antallet af selvtransporterende elever steget fra 74 % til 81 % fra 2008 til På Hatting Skole er antallet steget fra 76 % til 91 % i samme periode. Det betyder, at kommunens målsætning om, at 80 % af eleverne fra og med 2. klasse skal være selvtransporterende, er blevet opfyldt på de to skoler. Det skyldes bl.a. en flerstrenget og målrettet indsats i forbindelse med Horsens Cykelby. Og det skyldes ikke mindst et bredt samarbejde mellem kommunen, lokale borgerforeninger, skolerne, politiet og færdselssikkerhedsrådet. Kommunen har sørget for at forbedre de fysiske forhold omkring skolerne gennem etablering af en række småanlæg, såsom bump, helleanlæg, cykelbaner og fodgængerfelt i kryds og hævede flader. Der er også etableret plads til afsætning ved skolen, en såkaldt kiss and ride"-plads. De fysiske tiltag er understøttet af trafikpolitikker, skolepatruljeordning, gåbus og besøg af politiet, der kommer med gode råd og vejledning. Den såkaldte Gåbus fungerer ved, at nogle større elever tager nogle mindre elever med, når de går til skole. Erfaringer fra cykelpuljeprojektet Kort opsummeret har cykelpuljeprojekterne betydet en stigning i antallet af cyklister, en øget tilfredshed og tryghed blandt cyklister samt flere selvtransporterende skolebørn. Det har været overraskende, at der nogle gange ikke skal så meget til. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på cykelshunten, som vel at mærke har været uopfordrede og spontane, fortæller Ole Helboe, trafikplanlægger i Horsens Kommune. Derudover har vi erfaret, at kampagner er en svær, men utrolig vigtig ting. Vi har dog haft succes med at gå igennem virksomhederne. Vi blev positivt modtaget. Kommunen tror på, at synliggørelse har effekt, og at hjemmesiden på sigt kan have stor værdi. Synligheden er vigtig for sikring af fremtidige investeringer. Cykelpuljeprojektet har skabt stor bevågenhed på cykelområdet og synlighed i kommunen. Det skaber stor motivation at høre, hvor tilfredse cyklisterne er for det, kommunen har gjort for dem de sidste par år. 20

21 Kapitel Horsens overskrift Cykelbyher Horsens Cykelby har oprettet facebooksiden "Hatting Cykler," i forbindelse med en el-cykelkampagne, som er et delprojekt under Horsens cykelpuljeprojekt for Her har en række medarbejdere i større virksomheder i Horsens fået mulighed for at låne en el-cykel og i den forbindelse postet en kommentar på facebook-siden. Bl.a. har en kvindelig deltager postet følgende: "Man bliver bare så glad i låget når man cykler, frisk luft, fuglekvidder, og ja bare alle de indtryk man får ved at cykle, det er jo bare så godt. God Påske til jer alle sammen:)" 21

22 Cykelbyer sætter gang i hjulene Den projektkategori, der er blevet givet flest tilskudspenge til fra cykelpuljen, er cykelbyer. Det skyldes, at disse projekter har været mest omfattende, men også at kategorien er blevet vurderet til at være særdeles vigtig for at fremme cykling rundt omkring i landet "En cykelby - hvad er det? Cykelbyer som indsatsområde under Cykelpuljen omfatter projekter, hvor en kommune har udarbejdet en konkret cykelhandlingsplan for udvikling af byen som cykelby. Det kan også omfatte projekter, hvor kommunen på anden måde ved anvendelse af helhedsløsninger og flere forskellige samtidige tiltag sigter mod at give nye muligheder for at bruge cykel i byen og dens opland. Det er karakteristisk for cykelbyen, at der sættes ind på mange fronter for at få flere borgere til at cykle, herunder igennem udvikling af cykelinfrastruktur, kampagner, cykelparkering, fokus på arbejdspladser, skolecykling og cykelpendlerruter. Det er et mål at understøtte en særlig stor, systematisk og velfunderet indsats for at forbedre vilkårene for cyklister og gøre det mere attraktivt at vælge cyklen til gavn for nedbringelsen af CO 2 -udledningen, miljøet og folkesundheden. Det Rådgivende Cykelorgan har anbefalet, at der i fremtidige puljer lægges større vægt på integrering af cykelprojekter med andre tiltag inden for sundhed, børn og unge samt natur og miljø. Helhedsorientering - hvor der også tænkes mere tværgående i forhold til forvaltningsområder - bør med andre ord være et kerneelement. Herudover synes det centralt for cykelbyprojekter, at der er tale om projekter af en vis størrelse for, at det er realistisk at muliggøre og bevirke mere bæredygtige transportmønstre. Det er endvidere væsentligt, at der sker en fokusering og helhjertet indtænkning af cykelbykonceptet i såvel planlægning som anlæg af infrastruktur, idet cykelbykonceptet forudsætter at cykelfaciliteter er af en vis standard." Fra Danmark - op på cyklen! Den nationale cykelstrategi, juli

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg. CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5

Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K 11. april 2013 Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Projektleder: Bente Hansen Mail: bente.hansen@ svendborg.dk

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Dato 22. maj 2015 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska. Telefon Dokument 15/05025-6 Side 1/6. Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.

Dato 22. maj 2015 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska. Telefon Dokument 15/05025-6 Side 1/6. Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet. Dato 22. maj 2015 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska Mail zaj@vd.dk Telefon Dokument 15/05025-6 Side 1/6 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt 1.1 Baggrund Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark,

Læs mere

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Bornholms Cykelveje. Juni 2011 Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 8000 fordele ved at cykle Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 Indhold Baggrund Formål Århus Cykelby Vanehjulet Formål Lanceringskampagne Målsætninger Kampagnestrategi Mediestrategi Kreativt koncept

Læs mere

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL HORSENS KOMMUNE, CYKELPULJEANSØGNING 2014 HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik

Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik 4. juni 2009 Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik Indhold: 1. Formålet med Transportministeriets pulje til mere cykeltrafik 2. Hvad kan der søges tilskud til? 3. Hvem kan søge

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26) Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt

Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt Abstract Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt 1.1 Baggrund 1. august 2013 søsatte Gate 21, 8 kommuner og 8 hospitaler i Region Hovedstaden med støtte fra Cykelpuljen Danmarks største elcykelprojekt.

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Supercykelstier den korte version

Supercykelstier den korte version 4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Letbane i hovedstaden, busser og cykler

Letbane i hovedstaden, busser og cykler Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om: Letbane i hovedstaden, busser

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel OG FÅ EN FLYVENDE START PÅ EN SUNDERE HVERDAG Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21 1 Om Test en Elcykel Projekt

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Kom sund frem! 25. maj 2016

Kom sund frem! 25. maj 2016 Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed

Læs mere

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11. Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Cykelby Cykelpuljen 2012 nye ambitioner for fremtidens cykelby Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus cykelby - cykelpuljen 2012 forord Aarhus Kommune har med en historisk stor cykelsatsning

Læs mere

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive!

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Transportminister Hans Christian Schmidt (V), januar 2011

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Københavns Kommune har en vision om at blive verdens bedste cykelby inden 2015. I den forbindelse indledte kommunen i sommeren 2009 et forsøg,

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere