Cykelpuljen Status og udvalgte eksempler Rapport 523

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykelpuljen 2014. Status og udvalgte eksempler Rapport 523"

Transkript

1 Cykelpuljen 2014 Status og udvalgte eksempler Rapport 523

2 Cykelpuljen 2014 Status og udvalgte eksempler Rapport 523 Dato: December 2014 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Indhold 1. Forord 4 2. Cykelpuljen kort fortalt 6 3. Folkeskolen cykler i Furesø Kommune Det nytter! Horsens Cykelby - et hjul foran Cykelbyer sætter gang i hjulene Forlængelse af cykel- og gangstier langs Løgstørvej i Hobro Bedre byrum og byliv Cykelpuljen sætter "turbo" på udviklingen Cykelfremme er mere end asfalt Test en el-cykel Bicycle Innovation Lab Færre korte bilture Flere cyklister Ta cyklen Danmark Hvilken effekt har Cykelpuljen? 52

4 4

5 Forord Af Magnus Heunicke, transportminister Transportminister Magnus Heunicke Der er en lang og unik tradition for at cykle i Danmark. Og det skal vi være stolte af. Der er nemlig rigtig mange grunde til at bevare og styrke den gode danske cykelkultur. Både for den enkelte, for samfundet og for mig som transportminister. Cyklen er et pladsbesparende, grønt, billigt og sundt transportmiddel. Cykling kan derfor være med til at løse komplekse trafikale problemer såsom trængsel, forurening og støj. "Der er nemlig rigtig mange grunde til at bevare og styrke den gode danske cykelkultur" Regeringen arbejder derfor aktivt på at gøre cyklen til det foretrukne transportmiddel for danskere i alle aldre. Denne sommer lancerede vi den nationale cykelstrategi, Danmark - op på cyklen!, som skal inspirere forskellige aktører til at gøre deres for, at flere danskere vælger cyklen i hverdagen såvel som i fritiden. Strategien er skabt i et bredt samarbejde med en række organisationer og kommuner, der alle arbejder for at forbedre cyklisternes vilkår. Cykelstrategien kommer med forslag og inspiration til en lang række indsatser, der på forskellig vis skal få flere op på cyklen. Allerede i dag gør vi på nationalt plan meget for at få flere danskere til at vælge cyklen. I 2009 blev der afsat 1 mia. kr. til Cykelpuljen, hvis formål er at forbedre forholdene for cyklister over hele landet, så cyklen bliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform til både pendling, skole og fritid. Denne publikation er den fjerde i rækken af årlige eksempelsamlinger fra Cykelpuljen. Heri er beskrevet en række eksempler på forskellige succesfulde cykelpuljeprojekter. I år er blandt andet "Cykelbyer" et tema. Cykelbyerne har med en flerstrenget indsats fået succes med at få flere til at vælge cyklen. Det er altså vigtigt at tænke i helheder, så forskellige tiltag sammen kan skabe synergi og mærkbare resultater. Derudover er et af budskaberne fra årets eksempelsamling, at "cykelfremme er meget mere end asfalt". Du kan derfor læse meget mere om kampagner, kommunikation og andre bløde virkemidler på de næste sider. Cykelpuljen er nu udmøntet, men i juni 2014 afsatte regeringen sammen med forligspartierne bag En bedre og billigere kollektiv trafik i alt 180 mio. kr. til supercykelstier og bedre cykelparkering. Og en ny cykelpulje på 50 mio. kr. blev efterfølgende afsat af forligskredsen bag En grøn transportpolitik. Mit håb er, at Danmark forbliver et unikt cykelland i stadig udvikling. Denne publikation giver i hvert fald grund til optimisme. Heri finder vi eksempler på, at vi med fælles kræfter kan få succes med en fortsat udvikling af "Cykeldanmark". God læselyst! 5

6 Cykelpuljen Kort fortalt Af Lars Moustgaard, Vejdirektoratet Cykelpuljen blev etableret i 2009, da Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i forbindelse med aftalen om en grøn transportpolitik besluttede at afsætte 1 mia. kr. til en cykelpulje i perioden Kommuner, offentlige og private institutioner, virksomheder og organisationer har derfor kunnet søge om tilskud til projekter, som fremmer cykling. Cykelpuljen går dels til forbedringer af cyklisternes forhold på statsvejene, dels til tilskud til kommuner, virksomheder og organisationer, som ønsker at gennemføre et cykelprojekt eller gøre en cykelfremmende indsats. Forskellige projektkategorier Projekterne kan enten forbedre cyklisternes fysiske forhold, fx ved anlæg af cykelstier eller skabe fokus på cykling via udviklings- eller kampagneaktiviteter. Puljen giver således tilskud til en bred vifte af projekter, der alle har et cykelfremmende formål. I aftalen om en grøn transportpolitik og forligspartiernes udmøntningsnotat fra 2009 er det beskrevet, hvilke projekttyper der kan modtage tilskud. Disse er beskrevet her. Cykelbyprojekter Projekter, hvor flere indsatser og delprojekter arbejder i samme retning. I cykelbyen sættes der ind på mange fronter for at få flere borgere til at cykle, herunder cykelpendlerruter, sammenhængende rutenet, kampagner, cykelparkering og fokus på arbejdspladser og skoler. Trafiksikkerhedsprojekter Projekter, der skal gøre det mere sikkert og trygt at cykle til skole og fritidsaktiviteter som fx sikre skoleveje, så færre kommer til skade på skolevejen, og børn og unges lyst til at cykle fastholdes. Endvidere projekter, der skal udbrede cykling som en aktivitet i fritid og ferier og dermed understøtte fysisk aktivitet og naturoplevelser. Innovationsprojekter Cykelfremmende aktiviteter og udvikling, demonstration og formidling. Disse tre temaområder har affødt en række ansøgninger. De projekter, som har modtaget tilskud, kan inddeles i syv kategorier: Cykelbyer Cykelpendling Cykling til skole og fritid Rekreativ cykling og cykelturisme Udviklings- og demonstrationsprojekter Kampagner Cykelturisme på småøer Den sidste kategori var et led i en særlig indsats i 2010 og

7 "Målet med Cykelpuljen er at muliggøre projekter, der kan forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform til både pendling og fritid. " 7

8 Cykelpuljen Kapitel overskrift her Tilskudsprojekter: Tilskudsprojekter I alt Kategori antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio. Cykelbyer Cykelpendling Cykling til skole og fritid Rekreativ cykling og cykelturisme Kampagner Udviklings- og demonstrationsprojekter * Cykelturisme på småøer I alt * Kategorien for udviklings- og demonstrationsprojekter indeholder også Vejdirektoratets eget Undersøgelsesprojekt vedr. en national cykelruteplanlægger til 0,5 mio. kr. i Statsveje: Kategori Beløb i mio. kr. Antal Cykelpendling* Skole og fritid Rekreativ Udvikling 3 3 Sum * Et projekt på statsvej er blevet indstillet og pengene tilbageført (5,1 mio). Derfor er det trukket ud af både antal og beløb. Overblik og den økonomiske fordeling I 2009 kunne der søges om 30 % i tilskud af den samlede projektsum, til innovationsprojekter dog 50 % og i særlige tilfælde mere. Fra 2010 er tilskudssatserne ændret til 40 % for almindelige cykelpuljeprojekter og 100 % for særlige projekter. Der er for hele perioden givet tilskud fra Cykelpuljen til i alt 338 projekter ud af i alt 1013 ansøgninger. Det store antal ansøgninger viser, at der er stor interesse for at fremme cykling i kommunerne. Kommunerne har stået for de fleste projekter, og de er således den ansøgergruppe, som har fået flest tilskudskroner. Der er også givet tilskud til organisationer og virksomheder. Cykelpuljen har i perioden bevilget 717 mio. kr. i tilskud. Puljen har affødt investeringer til cykelfremmende aktiviteter på mere end 2 mia. kr. Hertil kan lægges, at der er besluttet 50 statsvejsprojekter, hvortil der er afsat 297 mio. kr. Statsvejsprojekterne er cykelstiprojekter og krydsningsforbedringer, hvor ca. 2/3 af projekterne er cykelstiprojekter og ca. 1/3 af projekterne er krydsningsforbedringer. Der er flest Cykling til skole og fritid -projekter, som har opnået tilskud. Tilskuddene er afhængige af den samlede projektsum. Det mindste tilskud, som er givet, var på kr., mens det største har været på 13 mio. kr. Foreløbige erfaringer Tilskuddene fra Cykelpuljen har ført til indsatser, der på hver sin måde har været med til at forbedre forholdene for cyklisterne, skabt opmærksomhed om cykling og dermed gjort det mere attraktivt at vælge cyklen som transportmiddel både til arbejde og i fritiden. Midlerne fra Cykelpuljen har betydet, at indsatser er blevet sat i gang, som ellers ikke ville være blevet sat i gang. På baggrund af de evalueringsrapporter Vejdirektoratet indtil nu har gennemgået, har det været muligt, at spore en række tendenser i forhold til cykelpuljens effekter. En sammenfatning af disse tendenser og mere om cykelpuljens effekt kan læses bagerst i denne publikation. 8

9 Cykelpuljen Kapitel overskrift her Cykelpuljen investeringer i alt Egenfinansiering i kommuner mv Statsligt tilskud Statsvej Cirkeldiagrammet viser den samlede investering som følge af Cykelpuljen, fordelt efter finansieringstype. Cykelpuljen samlede investeringer i mio. kr. for hver udmøntning Statsvej Statsligt tilskud Egenfinansiering i kommuner mv Søjlediagrammet viser de samlede investeringer cykelpuljen har affødt for hver udmøntning fordelt efter finansieringstype. 9

10 10

11 Fakta Der er i alt givet tilskud fra Cykelpuljen til 338 projekter ud af i alt 1013 ansøgninger. Tilskudsprocenten er typisk på 40 %, men for særligt innovative projekter er der givet tilskud på 100 %. I 2009 var standardtilskudsprocenten på 30 %. Tilskudsmodtagerne står oftest for en egenfinansiering på 60 % og cykelpuljen har bevilget 717 mio. kr. i tilskud, hvilket betyder at puljen har affødt investeringer til cykelfremmende aktiviteter på mere end 2 mia. kr. Tilskudsmodtagerne er hovedsageligt kommuner, men også organisationer og virksomheder har fået tilskud fra Cykelpuljen. 11

12 Furesø Kommune Kapitel overskrift her Folkeskolen cykler i Furesø Af Lars Moustgaard, Vejdirektoratet I 2011 gennemførte Furesø Kommune et pilotprojekt på Lyngholmskolen i Farum. Her byggede 22 elever deres helt egne fantasifulde cykler ud af dele, som de havde fået donoret fra en af kommunens genbrugsstationer. Eleverne blev assisteret af to lærere og to cykelfagfolk. Formålet med pilotprojektet var at styrke børnecyklingen og innovationen i kommunens skoler. Cykling gennem leg og læring Kommunen har haft et ønske om at skabe innovation i den offentlige sektor og at være med til at brande Danmark som cykelland. Kommunen arbejder også med at fremme grøn mobilitet, der i sidste ende skal lette belastningen på klima og miljø fra transport og gavne borgernes sundhed. Der er derfor efterfølgende lagt en plan for, hvordan et undervisningsforløb i større skala vil kunne gennemføres. Det har fået navnet Cykling gennem leg og læring - et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen også kaldet Folkeskolen cykler. Projektet er således en del af kommunens overordnede klimaindsats, der skal få borgerne til at reducere deres energiforbrug, også når det gælder transport. Projektet er udviklet i i et samarbejde mellem Furesø Kommune, Aalborg Universitet Campus Esbjerg, Cykelstalden.dk og Bicycle Innovation Lab. Indhold To folkeskoler i Farum, Solvangskolen og Lyngholmskolen, deltog i projektet. Der blev udarbejdet undervisningsmateriale rettet mod 6. klasse og et skræddersyet undervisningsforløb på 3 uger med fokus på cykling. Materialet blev afprøvet på de to skoler. Først blev der afholdt en teoretisk del på 14 dage, hvor cykeltemaet var indarbejdet i næsten alle fag. Derefter blev der afholdt en praktisk projektuge. Projektugen indeholdt tre temaer; Cykelbyg & Design, Cykel & Kost og Cykel & Motion. På Furesoe.dk kan man læse og se en film om projektet. Det er også muligt at downloade det samlede undervisningsmateriale for projektugen og for 14-dages forløbet, finde oplysninger om hjælpelærere og bestille værktøjskasser i klassesæt. Undervisningsmaterialet er et samlet kompendium med forslag til cykelrelateret undervisning i fagene dansk, historie, matematik, natur & teknik, idræt, sløjd, hjemkundskab og klassens time, samt diverse skabeloner til orienteringsskrivelser til forældre mm. Formålet er at integrere cyklen i den daglige undervisning. Fx foreslås det, at man i dansktimerne analyserer, fortolker og bearbejder litteratur, medier, film og sange omhandlende cykling, eller hvor cyklen er omdrejningspunktet. I matematiktimerne kan eleverne indsamle cykeldata, som data for hvor mange der cykler, og hvor langt der cykles. Derefter bearbejdes data i Excel. Eleverne kan eksempelvis lave søjle- og lagkage diagram- 12

13 Furesø Kommune Kapitel overskrift her "Furesø Kommune arbejder aktivt på at udvikle folkeskolen til en spændende skole indenfor rammerne af folkeskolereformen. Furesø Kommune har med dette projekt endda været lidt foran folkeskolereformen. Det rammer grundidéen i folkeskolereformen med kombinationen af det praktiske, det teoretiske, det bevægelsesmæssige og det kreative. Så folkeskolen skal bare op på den selvbyggede cykel og en tur i skoven i undervisningen!" Henrik Poulsen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Furesø Kommune mer, der viser sammenhængen mellem afstand til skole og cykling og andelen af cyklende elever i forhold til det samlede elevtal på skolen. Der kan regnes på gennemsnitligt antal cyklede km pr. elev og lignende. Projektet er blandt andet blevet omtalt i Fagbladet Folkeskolen, Frederiksborg Amts Avis og Furesø Lokalavis. Derudover har Furesø Kommune arrangeret en udstilling med de cykler, som eleverne har bygget. I udstillingsperioden blev der holdt foredrag og besøg på Lyngholmskolen, hvor undervisningsforløbet var i gang. Efter projektets afslutning har Furesø Kommune for egne midler i 2014 valgt at fortsætte med at afholde undervisningsforløbet på to af kommunens skoler. Det er endnu engang blevet afholdt på Lyngholmsskolen i Farum, og for første gang blev det afholdt på Søndersøskolen i Værløse. Evaluering Furesø Kommune har sammen med Aalborg Universitet evalueret projektet. En spørgeundersøgelse viste, at der på begge skoler er sket en stigning af antallet af elever, der dagligt cykler i skole. Der er eksempelvis % af eleverne på begge skoler der cykler dagligt, fra et udgangspunkt mellem 40 % og 65 %. Der er også blevet observeret et fald i antallet af elever, der bliver kørt i skole i bil. Endvidere svarer 16 % af drengene på Lyngholmskolen, at de cykler meget mere 13

14 Kapitel Furesø Kommune overskrift her En skoleleders erfaring med Folkeskolen cykler Lyngholmskolen har været med hele vejen i projektudviklingen - fra vi i marts 2011 afprøvede idéen i en innovationsuge på skolen, til vi i sensommeren 2014 gennemførte cykelundervisnings-projektet, som en del af den "normale" undervisning for 6. klasse. Vi blev overvældet af elevernes interesse og begejstring dengang i 2011 og er derfor rigtig glade for midlerne fra Cykelpuljen, så vi kunne være med til at udarbejde beskrivelsen af undervisningsforløbet med kompendium, planlægningsværktøj, indhold i værktøjskasser m.m. Elevernes evaluering af undervisningsforløbet i august 2014 viser, at det er et virkelig godt koncept. Jeg kan kun anbefale andre skoler at gå i gang. Det er lige til at gå til for lærerne, og både elever og lærere bliver glade! Og sidst men ikke mindst, så cykler eleverne faktisk mere, når de har deltaget i projektet! Kaj Klint Petersen, skoleleder på Lyngholmskolen i Farum og deltager i udviklingen af konceptet Folkeskolen cykler efter projektet. Lærerne på Lyngholmskolen observerede mange nye cykler i stativerne og har hørt fra eleverne, at de cykler mere i fritiden i lokalområdet og med forældrene, hvorfor det kan konkluderes, at projektet har påvirket elevernes cykelvaner. Endvidere viste spørgeskemaundersøgelsen, at eleverne spiser sundere og motionerer mere. Både kvalitative interviews og spørgeundersøgelsen viste, at eleverne var glade for at arbejde med tekniske udfordringer og syntes, at forløbet havde været sjovt. Lærerne har været positivt overraskede over elevernes gå-på mod, og elevernes engagement og glæde smittede. Lærerne vurderede projektet som succesfuldt. Lærerne vurderede endvidere, at undervisningsmaterialet har været direkte til at bruge. Eleverne har oplevet sig selv i nye roller, hvor de har overskredet grænser for, hvad de selv troede, de kunne. De har været meget stolte af deres selvbyggede cykler, som efterfølgende er blevet brugt, bl.a. i den lille film om projektet, hvor man kan se flere elever cykle ivrigt og stolte rundt på deres egne cykler på afslutningsdagen for projektet på Solvangskolen marts Link med kontaktinfo: Link til Bicycle Innovation Lab, hvor kompendium mm. kan downloades, hvor man kan låne klassesæt af værktøjskasser med nødvendigt cykelværktøj (det koster transport og administration, men ellers ikke noget), finde navne på hjælpelærere og endvidere skønne billeder og en film om projektet. folkeskolen-cykler 14

15 FAKTA Et undervisningsforløb med fokus på cykler er blevet udviklet og afprøvet på Lyngholmskolen og Solvangskolen i Farum. Der er blevet udarbejdet undervisningsmateriale, der kan bruges på alle skoler Projektet har kostet ca. 1,0 mio. kr. i alt Furesø Kommune har modtaget tilskud fra Cykelpuljen til projektet på 100 % Projektet har fået flere elever til at cykle på de to skoler, og både elever og lærere synes, at det har været en succes

16 Landsformand i Cyklistforbundet Jette Gotsche Det nytter! Af Jette Gotsche, Landsformand for Cyklistforbundet "Vi er allerede i fuld gang med at vende udviklingen på cykelområdet til gavn for både sundheden, miljøet, fremkommeligheden og samfundsøkonomien" Cykelpuljen har de sidste fem år gjort en helt uvurderlig forskel for udviklingen på cykelområdet i Danmark. En forskel, der ikke alene kan gøres op i penge, cyklede kilometer eller antallet af fremragende cykelprojekter, som er blevet gennemført med tilskud fra puljen - selv om det naturligvis også skal gøres. Men forskellen er også mental. I årtier har udviklingen for cyklismen med få lyspunkter tegnet dystert: Færre cykelpendlere, færre børn, der cykler til skole - og værst af alt: Intet håb om at vende udviklingen. Den femårige cykelpulje har ikke alene løftet cykelområdet med ny infrastruktur og viden, den har samtidig tilføjet en helt nødvendig portion håb til ligningen. Ikke mindst i en række mindre byer og landkommuner, hvor slaget for cykelkulturen ellers så ud til at være endegyldigt tabt. I evalueringen af Cykelpuljen 2013 fremstod Randers som et lysende eksempel. Vi kan tilføje Varde, som løb med titlen Årets Cykelkommune i 2014, og byer som Middelfart og Frederikshavn. Ambitionerne, aktiviteten og modet er løftet over en bred kam, og de tre-fire største danske byer går foran som levende beviser på, at cyklerne er og bliver en afgørende del af fremtidens transportbillede. I sommeren 2014 gik billederne af den københavnske Cykelslange verden rundt og gav ny næring til et af Danmark vigtigste brands i udlandet vores unikke cykelkultur. Den femårige cykelpulje rummede mindst to afgørende genistreger. Først og fremmest det langsigtede perspektiv. Fem år er en planlægningshorisont, som både kommuner og andre aktører kan arbejde med, når de skal vurdere, om de tør investere stort på et nyt område eller tænke nyt på et ellers velkendt område. For det andet belønnede Cykelpuljen udvalgte projekter med fuld finansiering, hvis de generede ny værdifuld viden eller nye samarbejder på tværs. Vi har fået masser af valuta for de penge. De danske landspolitikere, der for godt fem år siden valgte at prioritere cyklerne med én milliard kroner - og de kommunalpolitikere, der tog udfordringen op og spædede til med én milliard mere, bør derfor klappe sig selv og hinanden på ryggen. De har medvirket til at redde den danske cykelkultur fra langsom hensygnen. Også stor ros til de mange planlæggere, foreninger, virksomheder og organisationer, som hver især har bidraget til at omsætte penge og beslutninger til flere og bedre cykelmuligheder i alle dele af landet. I de kommende år gælder det om at holde fast i det momentum, vi i fællesskab har skabt. For slipper vi sagen her, vil udviklingen gå i stå. Men hvorfor skulle vi også slippe sagen? De gode argumenter - og nu også de gode erfaringer - står i kø for at fortælle os, at vi skal blive ved. For det nytter. Vi er allerede i fuld gang med at vende udviklingen på cykelområdet til gavn for både sundheden, miljøet, fremkommeligheden og samfundsøkonomien. Lad os blive ved og lad os arbejde langsigtet. Lad os fuldbyrde det fantastiske stykke arbejde, vi har begyndt. 16

17 17

18 Horsens Cykelby - et hjul foran Af Zofia Jagielska, Vejdirektoratet Horsens er en kommune, der har taget cykelbykonceptet til sig. I Horsens har man nemlig ikke nøjedes med at anlægge en enkelt cykelsti hist og her. Forskellige typer cykelprojekter og kampagner skal i sidste ende få flere til at vælge den tohjulede Projektet Med projektet "Horsens Cykelby" har man fået godt gang i cykelhjulene rundt omkring i kommunen. Flere af eleverne på to af kommunens skoler er eksempelvis blevet selvtransporterende I Horsens går anlæg af cykelstier- og baner, ITS, (intelligent trafikstyring) trafikpolitikker på skoler samt kampagner hos virksomheder hånd i hånd. Og resultatet er ikke til at overse. På Amaliegade-Sundvej, hvor der i forbindelse med projektet er blevet etableret enkeltrettede cykelstier, er cykeltrafikken steget med 17 %. Trygheden og tilfredsheden blandt cyklister i Horsens by er steget markant som følge af en række mindre anlægstiltag. Foto: COWI A/S (C) Horsens Kommune har derudover arbejdet med kampagner, kommunikation og fået skabt sin egen visuelle identitet. Resultatet er bl.a. hjemmesiden horsens.dk/ og sloganet I vores by cykler vi. Det grafiske element og hjemmesiden betyder større synlighed omkring de større og mindre anlægsprojekter, som kommunen de seneste år har sat i værk. Og det betyder øget tilfredshed blandt kommunens cyklister. I sidste ende skulle det gerne få flere til at vælge cyklen. Baggrund for projektet Horsens Kommune har i mange år arbejdet på at etablere et sammenhængende cykelstinet. I kommunens trafikplan fra 2006 er "udvikling af stinettet" et af de overordnede mål for planen. Derudover har kommunen i mange år arbejdet på at udvikle en cykelstiprioriteringsmodel, som er et prioriteringsværktøj for, hvor kommunen bør prioritere etablering af cykelstier. I 2010 fik Horsens Kommune tilskud fra cykelpuljen til projektet "Horsens Cykelby - et hjul foran". Dét satte skub i en række af de planlagte projekter. Cykelpuljetilskuddet betød, at mange cykelprojekter endelig blev ført ud i livet, herunder cykelstier på Amaliegade- Sundvej, bump og trafiksanering ved Hatting og Lund skoler samt en række mindre tiltag i Horsens By, såsom ITS-tavler, shunt og smalle kantbaner. I 2011 fik Horsens Kommune igen tilskud fra cykelpuljen til Horsens Cykelby. To hjul foran er videreudviklingen af cykelbyen blevet kaldt. Projektet indeholder 18

19 Horsens Kapitel Cykelby overskrift - hjul herforan I 2010 fik Horsens Kommune tilskud fra cykelpuljen til projektet "Horsens Cykelby - et hjul foran" Fakta Horsens Kommune har fået ca. 5,0 mio. kr. i tilskud i 2010 og ca. 5,0 mio. kr. i tilskud i 2011 til cykelbyen fra Cykelpuljen. Projektet "Horsens Cykelby" indeholder bl.a. anlæg af cykelstier og cykelbane, fysiske forbedringer omkring skoler og kampagneaktiviteter samt etablering af shunt og smalle kantbaner i Horsens by. Trygheden og tilfredsheden blandt cyklister i Horsens by er steget markant som følge af en række mindre anlægstiltag. anlæg af cykelstier på tre strækninger og etablering af cykelparkering. Ikke mindst har etablering af en grøn cykel- og bevægelsessti været en stor succes. De to cykelbyprojekter har betydet, at der har været en overordnet ramme for de forskellige delprojekter, og at den visuelle identitet har skabt sammenhæng og genkendelse hos kommunens cyklister og borgere generelt. På Amaliegade-Sundvej, hvor der i forbindelse med projektet er blevet etableret enkeltrettede cykelstier, er cykeltrafikken steget med 17 %. Flere elever på to af kommunens skoler er blevet selvtransporterende 19

20 Horsens Kapitel Cykelby overskrift - et hjul her foran Horsens Kommune har efterfølgende fået tilskud til forskellige cykelpuljeprojekter i årene 2012, 2013 og Eksempler på konkrete tiltag i Horsens Cykelby På Amaliegade-Sundvej er der blevet etableret enkeltrettede cykelstier. Stierne er en markant forbedring af cykelforholdene i Horsens By. Cykelstierne har lukket et utrygt hul på 1 km for de cyklister, der også tidligere benyttede strækningen, da vejen er en større indfaldsvej til byen, med relativt store trafikmængder. Cykelstien har resulteret i 17 % flere cyklister på strækningen. 27 % af de adspurgte cyklister på strækningen ville have valgt et andet transportmiddel, hvis ikke stien var blevet anlagt. Derudover er der blevet anlagt en cykelshunt, et lovligt højresving for rødt og en smutvej for cyklister i krydset Sønderbrogade/Bygholm Parkvej. Cyklisterne har udtrykt stor tilfredshed med ombygningen af krydset. På Nørregade er der etableret en smal kantbane, som guider cyklisterne og bilisterne til at placere sig mest hensigtsmæssigt på vejarealet. Strækningen er relativt trafikeret, der er en høj andel af cykeltrafik, og gaden har været præget af uheld og konflikter. 98 % af de adspurgte cyklister på strækningen har udtrykt tilfredshed med løsningen. En nyanlagt stiforbindelse, den grønne cykel- og bevægelsessti, der følger nedlagte banespor til havnen, snor sig gennem Horsens by og forbinder midtbyen med banegården med en direkte adgangsvej fra stien. Stien er en stor succes. Cyklister og gående benyttede også strækningen inden der blev etableret en egentlig sti, men asfalteringen betyder, at 50 % flere cykler på strækningen. Stien er et æstetisk og landskabeligt element i byen - og ikke mindst en vigtig forbindelseslinje. På banegården er der etableret cykelparkering, så kombinationsrejser med tog bliver en bekvem mulighed. Derudover er der anlagt enkeltrettede cykelstier på to strækninger i kommunen på i alt 2,6 km. Stierne betyder, at Horsens by er blevet forbundet med de mindre byer Egebjerg og Gedved. En 0,75 km lang separat fællessti forbinder Horsens med forstaden Østerhåb. I Horsens by er nyligt opstillet cykelparkering, cykeltællere, cykelskilte og cykelpumper tænkt som en ekstra, men ikke uvigtig service til byens cyklister. Nu cykler flere af eleverne på Hatting og Lund skoler På Lund Skole er antallet af selvtransporterende elever steget fra 74 % til 81 % fra 2008 til På Hatting Skole er antallet steget fra 76 % til 91 % i samme periode. Det betyder, at kommunens målsætning om, at 80 % af eleverne fra og med 2. klasse skal være selvtransporterende, er blevet opfyldt på de to skoler. Det skyldes bl.a. en flerstrenget og målrettet indsats i forbindelse med Horsens Cykelby. Og det skyldes ikke mindst et bredt samarbejde mellem kommunen, lokale borgerforeninger, skolerne, politiet og færdselssikkerhedsrådet. Kommunen har sørget for at forbedre de fysiske forhold omkring skolerne gennem etablering af en række småanlæg, såsom bump, helleanlæg, cykelbaner og fodgængerfelt i kryds og hævede flader. Der er også etableret plads til afsætning ved skolen, en såkaldt kiss and ride"-plads. De fysiske tiltag er understøttet af trafikpolitikker, skolepatruljeordning, gåbus og besøg af politiet, der kommer med gode råd og vejledning. Den såkaldte Gåbus fungerer ved, at nogle større elever tager nogle mindre elever med, når de går til skole. Erfaringer fra cykelpuljeprojektet Kort opsummeret har cykelpuljeprojekterne betydet en stigning i antallet af cyklister, en øget tilfredshed og tryghed blandt cyklister samt flere selvtransporterende skolebørn. Det har været overraskende, at der nogle gange ikke skal så meget til. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på cykelshunten, som vel at mærke har været uopfordrede og spontane, fortæller Ole Helboe, trafikplanlægger i Horsens Kommune. Derudover har vi erfaret, at kampagner er en svær, men utrolig vigtig ting. Vi har dog haft succes med at gå igennem virksomhederne. Vi blev positivt modtaget. Kommunen tror på, at synliggørelse har effekt, og at hjemmesiden på sigt kan have stor værdi. Synligheden er vigtig for sikring af fremtidige investeringer. Cykelpuljeprojektet har skabt stor bevågenhed på cykelområdet og synlighed i kommunen. Det skaber stor motivation at høre, hvor tilfredse cyklisterne er for det, kommunen har gjort for dem de sidste par år. 20

21 Kapitel Horsens overskrift Cykelbyher Horsens Cykelby har oprettet facebooksiden "Hatting Cykler," i forbindelse med en el-cykelkampagne, som er et delprojekt under Horsens cykelpuljeprojekt for Her har en række medarbejdere i større virksomheder i Horsens fået mulighed for at låne en el-cykel og i den forbindelse postet en kommentar på facebook-siden. Bl.a. har en kvindelig deltager postet følgende: "Man bliver bare så glad i låget når man cykler, frisk luft, fuglekvidder, og ja bare alle de indtryk man får ved at cykle, det er jo bare så godt. God Påske til jer alle sammen:)" 21

22 Cykelbyer sætter gang i hjulene Den projektkategori, der er blevet givet flest tilskudspenge til fra cykelpuljen, er cykelbyer. Det skyldes, at disse projekter har været mest omfattende, men også at kategorien er blevet vurderet til at være særdeles vigtig for at fremme cykling rundt omkring i landet "En cykelby - hvad er det? Cykelbyer som indsatsområde under Cykelpuljen omfatter projekter, hvor en kommune har udarbejdet en konkret cykelhandlingsplan for udvikling af byen som cykelby. Det kan også omfatte projekter, hvor kommunen på anden måde ved anvendelse af helhedsløsninger og flere forskellige samtidige tiltag sigter mod at give nye muligheder for at bruge cykel i byen og dens opland. Det er karakteristisk for cykelbyen, at der sættes ind på mange fronter for at få flere borgere til at cykle, herunder igennem udvikling af cykelinfrastruktur, kampagner, cykelparkering, fokus på arbejdspladser, skolecykling og cykelpendlerruter. Det er et mål at understøtte en særlig stor, systematisk og velfunderet indsats for at forbedre vilkårene for cyklister og gøre det mere attraktivt at vælge cyklen til gavn for nedbringelsen af CO 2 -udledningen, miljøet og folkesundheden. Det Rådgivende Cykelorgan har anbefalet, at der i fremtidige puljer lægges større vægt på integrering af cykelprojekter med andre tiltag inden for sundhed, børn og unge samt natur og miljø. Helhedsorientering - hvor der også tænkes mere tværgående i forhold til forvaltningsområder - bør med andre ord være et kerneelement. Herudover synes det centralt for cykelbyprojekter, at der er tale om projekter af en vis størrelse for, at det er realistisk at muliggøre og bevirke mere bæredygtige transportmønstre. Det er endvidere væsentligt, at der sker en fokusering og helhjertet indtænkning af cykelbykonceptet i såvel planlægning som anlæg af infrastruktur, idet cykelbykonceptet forudsætter at cykelfaciliteter er af en vis standard." Fra Danmark - op på cyklen! Den nationale cykelstrategi, juli

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Arbejdspapir 6 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 1 Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 2013 er et fantastisk cykelår i Randers. I maj måned blev Randers kåret som årets Cykelkommune, fordi det er lykkedes at få flere borgere til

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

3 Kommunikationsstrategien

3 Kommunikationsstrategien Mødereferat Titel Dato 20 april 2010 Sted Deltagere Cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet Møde i kommunikationsgruppen COWI Lyngby Maria H Streuli, Prejektsekretariatet Line K Groot, Projektsekretariatet

Læs mere

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune Dok.nr. 128328-13/ sag.nr. 13-5431 side 1 Indhold Indhold...2 Baggrund...3 Formål...4 Indhold/aktiviteter...4 Information/kommunikation...6 Økonomi:...7 Organisering...7

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 3 Baggrund Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet projekt, som skal fremme cyklismen

Læs mere

Bilag 1 Herning Cykler Fase 2

Bilag 1 Herning Cykler Fase 2 Bilag 1 Herning Cykler Fase 2 Baggrund Herning Kommune fik i 2011 støtte til første etape af Herning Cykler, som er kommunens store cykelprojekt. Projektet tager udgangspunkt i Herning Kommunes vision

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Cykelpuljen 2012 Status og udvalgte eksempler. Rapport 435

Cykelpuljen 2012 Status og udvalgte eksempler. Rapport 435 Cykelpuljen 2012 Status og udvalgte eksempler Rapport 435 indhold Overblik og sammenfatning...4 Flere skal cykle i Helsingør...8 Planlægning af cykeloplevelser på nettet...10 Cykelturister på Fur og Salling

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

Cykelparkering og cykelservice. Virksomheder idékatalog og cykelkampagner. Skoler trafikpolitik og cykelkampagner.

Cykelparkering og cykelservice. Virksomheder idékatalog og cykelkampagner. Skoler trafikpolitik og cykelkampagner. Referencer Fredericia Cykelby - projektleder Projektet skal med et budget 28 millioner kr. etablere et markant cykelbyprojekt bestående af 6 hovedelementer: Etablering af cykelstier. Cykelparkering og

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

www.randers.dk www.randerscykelby.dk

www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk cykler, cykler du med? www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk springer op på jernhesten Denne folder er en oversigt over cykelaktiviteter i Hornbæk i foråret 2011. Aktiviteter går hånd i

Læs mere

Cykling som naturlig del af skoleundervisningen Vejforum 2012 Christina Jakobsen Center for Teknik og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Hvorfor? Trafiksikkerhed Tryghed Sundhed Klima Flere børn køres

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE FORÅR 2015 EVALUERING EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG Brugerundersøgelse cykelsti langs Rødvigvej fra Rengegade syd for Store Heddinge til Vemmetoftevej

Læs mere

Cykelsuperstier - Plan og Koncept

Cykelsuperstier - Plan og Koncept Cykelsuperstier - Plan og Koncept Referat Styregruppemøde den 27. september 2012 Dato: 27. september 2012 Tid: Kl. 9.00 10.30 Sted: Islands Brygge 37, mødelokale Sojakagen Deltagere: Jens Frost, Albertslund

Læs mere

Cykling i Danmark - hvor står vi?

Cykling i Danmark - hvor står vi? Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 4. Cykling i Danmark - hvor står vi? Indhold 1. Formål og sammenfatning...

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013

Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013 Referat fra temamøde om cykeltiltag 15-04-2013 Gode rammer for cyklister på hospitalerne v/ Regitze Rugholm, Glostrup Hospital, Annette Precht-Sparre, Herlev Hospital og Louise Voss Bendixen, Bispebjerg

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik 2014

Vejledning til ansøgning om tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik 2014 23. januar 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik 2014 Indhold: 1. Formålet med puljen til mere cykeltrafik... 2 2. Hvad kan der søges tilskud til?... 2 3. Hvem kan søge

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Den nationale cykelkonference 2O14 RANDERS: VÆRKET

Den nationale cykelkonference 2O14 RANDERS: VÆRKET Den nationale cykelkonference 2O14 RANDERS: VÆRKET VELKOMMEN TIL Den nationale cykelkonference 2014 Claus Omann Jensen, borgmester, Randers Kommune Velkommen til Randers og den nationale cykelkonference.

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Orientering om etablering af cykelsti

Orientering om etablering af cykelsti 1 of 5 Orientering om etablering af cykelsti Langs Toftevej og Løgtenvej Syddjurs Kommune etablerer cykelsti støttet af statens Cykelpulje Projektet skal få flere til at cykle ved at forbedrede de fysiske

Læs mere

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 2 typer Turister på cykel Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus,

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN

CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN 2015 CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN Cykel- & Trafiksikkerhedsplan 2015 indeholder tiltag, der skal gøre rekreativ cykling lettere og mere attraktivt for alle. INDHOLD Forord... 8 Det går godt... 10 Trafiksikkerhed...

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere