Egenskabsdata i byggeriet Kasper Bernt Hansen Specialerapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Egenskabsdata i byggeriet Kasper Bernt Hansen Specialerapport"

Transkript

1 Egenskabsdata i byggeriet Kasper Bernt Hansen Specialerapport Københavns Erhvervsakademi

2

3 TITELBLAD Navn - Kasper Bernt Hansen Datering - September 2012 Institution - Københavns Erhvervsakademi KEA Linje - Bygningskonstruktøruddannelsen Årgang - E2009 Klasse - 7.A E2012 Emne - Egenskabsdata i byggeriet Fagkonsulent - Michael Blom Søfeldt, ALECTIA A/S Tegn - Indledning til og med perspektivering tegn med mellemrum. Samlet antal tegn tegn med mellemrum. Specialerapport Københavns Erhvervsakademi Kasper Bernt Hansen 7. semester E2012

4 RESUMÉ Rapporten omhandler hvad egenskabsdata i byggeriet er og hvordan de anvendes og kan anvendes i byggeriet. Indholdsmæssigt indgår en beskrivelse af hvad egenskaber er, hvordan de blev brugt inden digitale værktøjer, nogle praktiske eksempler, værdien i egenskabsdata, hvordan de kan formidles, samt forfatterens personlige fortolkning og perspektivering. Rapporten henvender sig til rådgivere som arbejder med digitale arbejdsmetoder og værktøjer og softwareproducenter som udvikler digitale værktøjer. Specialerapport Københavns Erhvervsakademi Kasper Bernt Hansen 7. semester E2012

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord Indledning Hvad er egenskaber?... 4 Egenskabsdata... 5 Delkonklusion Egenskaber inden digitale værktøjer... 9 Egenskabsdata i brug med CA-værktøjer Delkonklusion Praktiske eksempler på brug af egenskabsdata Interaktive mængdelister Ingeniørberegnede facader Udbud uden tegningsmateriale D simulering Modelbaseret kvalitetssikring Modelbaseret kalkulation Delkonklusion Værdien af egenskabsdata Værdien i selvstændige Egenskabsdata Værdien i systembaserede egenskabsdata Egenskabsdata ift. processer Forudsætninger for værdiskabelse Delkonklusion Specialerapport Københavns Erhvervsakademi Kasper Bernt Hansen 7. semester E2012

6 7. Formidling Visninger Visuel opfattelse Proprietærer og åbne, formater og standarder Delkonklusion Fortolkning Hvorfor bruge egenskabsdata Hvad kræver det af virksomheden Konklusion Perspektivering Klassifikation Formidling Ordforklaring Litteraturliste Bilagsliste Specialerapport Københavns Erhvervsakademi Kasper Bernt Hansen 7. semester E2012

7

8 1. FORORD Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med afgangssemesteret, efteråret 2012, for bygningskonstruktøruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi. Rapporten fokuserer på, at afdække hvad egenskabsdata er for rådgivere, som beskæftiger sig med projektering, i byggebranchen. Nævneligt dem som anvender digitale værktøjer. Yderligere indeholder rapporten afsnit om hvad mulighederne ved brug af egenskabsdata er. Specifikt for rådgivere som benytter eller vil benytte digitale arbejdsmetoder. Og it-udviklere som undersøger hvordan egenskabsdata kan bruges i digitale værktøjer. Jeg vil gerne takke Christian Runge, Michael Søfeldt, Mikkel Hansen, Margit Christensen, Mark Kønigsfeldt og Jette Stolberg for at være behjælpelig med spørgsmål, kritik og vejledning igennem udarbejdelsen af denne rapport. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 1

9 2. INDLEDNING Egenskaber har altid været brugt i byggeriet, men har fået større og større fokus efterhånden som branchen er blevet mere digitaliseret. Det sjove ved egenskaber er at alle taler om dem, men uden der findes en fælles forståelse for hvad de er. Egenskabsdata kan handle om alt lige fra områder, bygninger og rum til materialer, farve og form. Igennem mit speciale vil jeg redegøre for hvad egenskabsdata er og hvad det har med byggeriet at gøre. Med den nuværende digitalisering af byggebranchen dukker der nye muligheder op, med brugen af digital kommunikation. I digital projektering kræves der en anderledes tankegang for at opnå fuldt potentiale. Sammen med en mere digitaliseret branche følger mulighederne for nye og bedre arbejdsmetoder og processer. Jeg vil analysere hvordan egenskabsdata blev brugt inden objektorienteret projektering, om nogle af de hidtidige metoder kan bruges i en digital verden og hvad muligheder og begrænsninger der ligger heri. Struktur er ofte et af de nøgleord, som har indflydelse på et projekts succes. Struktur opnår mange projekter bl.a. igennem klassifikation (kategorisering). Blandt de kategorier som er mest kendt findes, bygningsdele og typer af bygningsdele. Vi benytter også egenskabsdata til andet end klassifikation. Vi bruger det bl.a. til at vurdere om et materiale kan modstå de miljømæssige påvirkninger det udsættes for. Jeg vil analysere hvordan egenskabsdata tilfører byggeriet en værdi. Der findes mange formater hvori egenskabsdata kan formidles i. Data kan formidles på mange måder, men mennesker kan også fortolke data på mange måder afhængig af formatet. Jeg vil gerne analysere hvilke formater egenskabsdata kan formidles og optræde bedst for afsender og modtager. I tiden siden Det Digitale Byggeris start har der været meget snak om implementering. Mange gode mennesker er kommet med deres syn og erfaringer på hvordan BIM (Building Information Modeling) kan implementeres hos en virksomhed. Jeg kommer med min fortolkning om hvorfor det er en fordel at bruge egenskabsdata gennem digitalitet. Og hvad en virksomhed, som ønsker at implementere dette, skal være opmærksom på. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 2

10 Igennem implementeringen af Det Digitale Byggeri i Danmark ligger en stor del af fortjenesten, som har skubbet udviklingen fremad, hos de lovgivende instanser. Gennem lovgivning har de presset branchen ud i forandring. Den forandring er stadig i gang, men hvilken retning vil den tage og hvordan spiller egenskabsdata en rolle i den udvikling. Igennem denne rapport vil jeg besvare følgende spørgsmål: - Hvad er egenskaber - Hvad er mulighederne med egenskabsdata Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 3

11 3. HVAD ER EGENSKABER? Ordet egenskab er et velkendt ord i det danske sprog, og de fleste mennesker vil være enige i, at farve, vægt, højde og bredde er eksempler på egenskaber for objekter. Citat; cunecos Introduktion til egenskabsdata 1. Vi mennesker har skarp tendens til at inddele verden i sådan en grad at vi kan overskue den, om det er verdensdele, hårfrisurer eller køn. Egenskaber bruges til at identificere, beskrive, illustrere og strukturere vores verden og de elementer eller objekter som findes i den. Vi observerer bevidst ikke alle former for egenskaber, som en daglig del af vores hverdag. Efter tiden er egenskaber blevet en mere ubevidst del af os, men stadig lige så omfangsrig og betydningsfuld. Egenskaber kan indgå i mange sammenhæng. I daglig tale opfattes egenskaber som karakteristiske træk ved personer og objekter, men definitionen spænder mere bredt. Vi bruger alle egenskaber til at identificere og beskrive ubevidst, men egenskaberne som behøves for at kunne dette, er individuelt fra person til person. Vi bruger klassifikationssystemer til at identificere objekter og inddeler dem derfor efter systemer. Disse inddelinger danner en struktur, som bygger på forudvalgte egenskaber. Hvor egenskabsdata er dynamiske, og undergår forandring i løbet af processen. Så er klassifikationen mere statisk og resultatorienteret. 1 Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 4

12 EGENSKABSDATA Egenskabsdata består af to dele, et egenskabsnavn og en egenskabsværdi. Afhængig af sammenhængen formuleres på andre måder. Egenskabsnavnet er; hvad vi leder efter. Egenskabsværdien afhænger af objektet. På grund af mangfoldigheden i egenskaberne er det ofte også nødvendigt, at gruppere dem så det er muligt at kunne overskue alle de forskellige kombinationer. cuneco har i deres egenskabsprojekt inddelt egenskaber i sæt efter nogle andre egenskaber. Illustrationen i figur 3 viser at egenskaben Type bruges til at gruppere de øvrige egenskaber i et sæt. Figur 1: Illustration af egenskabsdataelement Figur 2: Illustration af egenskabssæt Egenskabsdata har tillige også deres egne egenskaber. Vi omtaler dem som metadata. Metadata er data om data, som det ses i figur 4 er metadataene gældende for det givne egenskabsdataelement. De samme metadata kan også være gældende for flere egenskabsdataelementer. Som begreb anvendes metadata oftest inde for arkivering, informations- og dokumenthåndtering. Metadata er i grunden også data, men findes i en selvstændig kategori igen fordi vi mennesker skal kunne overskue verden. Figur 3: Illustration af et sæt egenskabsdataelementer med tilhørende metadata Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 5

13 Vi mennesker er rigtig gode til at inddele verden i noget håndgribeligt. Det samme gør sig gældende i eksemplet med vinduet i figur 1. Ved at gruppere nogle egenskaber, som definerer en type af objekter, fravælges de egenskaber som giver støj i billedet. Denne gruppering ses også i mange klassifikationssystemer. Jo længere ned i niveau man bevæger sig, desto mere indskrænket er mulighederne. En anden kraftfuld måde at overskue egenskaber på er ved filtrering. Filtrering bruges ofte hos modtageren, efter at alle egenskabsværdierne findes i projektet. Figur 5 illustrerer en gruppering af egenskaben tykkelse, som derefter har filtreret en egenskabsværdi fra. Figur 4: Illustration af grupperet egenskabsdata med filtreret værdi og efterfølgende matematisk udtryk Potentialet i egenskabsdata ses bedst når der kobles et eller flere matematiske udtryk til egenskaberne. I figur 5 ses det, at der er tilføjet en kolonne som viser antallet af forekomster for de grupperede egenskaber. Der findes mange forskellige udtryk som kan knyttes til egenskaber, og måderne de kan bearbejdes på er uendelig lang. Egenskabsdata kan både fremgå i en digital data- og analog datarepræsentation. Den analoge repræsentation ses ofte i form at en liste eller tabel over f. eks rum eller radiatorer. Digitale egenskabsdata bruges i meget lille grad til præsentation, selvom nogle rådgivere er kommet med eksempler på hvordan egenskabsdata kan bruges interaktivt i forbindelse med udbud med mængder. I byggeriet ses egenskabsdata oftest i dag i sammenhæng med objektorienteret bygningsmodeller. En objektorienteret bygningsmodel indeholder objekter, og de objekter kan repræsentere 3 forskellige områder: Fysiske objekter (objekter som repræsenterer fysiske dele af bygningen) Rumlige objekter (objekter som repræsenterer bygningens rum og arealer) Påvirkende objekter (objekter som repræsenterer påvirkninger på bygningens fysiske og rumlige objekter) Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 6

14 Fysiske objekter ses oftest i en bygningsmodel, som bygningsdele eller komponenter. Hvorimod rumlige objekter oftest ses i en bygningsmodel, som rum eller arealer. De påvirkende objekter optræder sjældent, men som for eksempel tyngdekraft, vind eller seismiske påvirkninger. Fælles for alle disse objekter i en bygningsmodel er dog, at de indeholder Figur 5: Illustration af en 3D bygningsmodel egenskabsdata i en eller anden form. Når man taler om en beriget bygningsmodel, er det fordi der findes en stor mængde egenskaber i den. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 7

15 DELKONKLUSION Egenskaber er noget vi alle kender i et hvis omfang. Vi inddeler ofte vores verden efter egenskaber så den er mere håndgribelig for os at forstå. Egenskaber består af et egenskabsnavn og en egenskabsværdi. Egenskaber har også egenskaber i form af metadata. Ordet metadata forekommer kun i digital sammenhæng på egenskabsdata, men kan også fremgå på ikke digitale egenskaber. I klassifikationssystemer indgår egenskaber, som del af strukturen. Alle klassifikationssystemer i byggeriet bygger på egenskaber. Igennem klassifikationskoder har egenskaber derfor altid været en central del af byggeriet. I den digitale byggebranche ses egenskabsdata meget sammen med objektorienterede bygningsmodeller. Disse virtuelle 3D modeller indeholder objekter, som hver har tilknyttet egenskabsdata. Objekterne kan forekomme i 3 kategorier, fysiske, rumlige og påvirkende objekter. En kraftig måde at bruge egenskabsdata på er ved hjælp af filtrering, gruppering og med matematiske udtryk. Fordelen ved at have digitale egenskaber er, at man kan formidle data efter behov og modtager. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 8

16 4. EGENSKABER INDEN DIGITALE VÆRKTØJER Inden brugen af de digitale arbejdsmetoder var det lige så anvendeligt at bruge egenskaber om projektet, som egenskaber om projekts fysiske, rumlige og naturlige objekter. Der var dog ligesom der er i dag stor forskel på hvor og hvordan de blev brugt. Et eksempel på brugen af egenskaber om projektet er vist i figur 6, som illustrerer et tegningshoved med information om denne tegning og hele projektet. Figur 6: Tegningshoved fra ombygning af rigshospitalet, som illustrerer hvordan egenskaber om projektet blev brugt. Figur 7 er et udsnit af en tegning, hvorpå der er angivet rumnumre og -navne for de enkelte rum. Det er et eksempel på brugen af egenskaber på rumlige objekter. Figur 7: Udsnit af tegning med påskrift i form af rumnumre og -navne. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 9

17 Egenskaber på projektets fysiske objekter blev også brugt førhen. Udsnittet i figur 8 viser, at bjælkelaget skulle udføres som det påskrevne profil. Alle eksemplerne i figur 6-8 er udsnit af tegninger, men egenskaberne blev også brugt i andre sammenhænge som for eksempel i beskrivelser, tilbudslister og specifikationer. Inden årtusindskiftet var det dog de færreste, som tænkte i egenskaber. Det handlede mere om at videregive informationer til anden part. Det ændrede sig drastisk efter (r)evolutionen Det Digitale Byggeri i Udviklingen af konceptet BIM, som i stor grad handler om videregivelse af informationer, skabte stor fokus på hvordan egenskaber kunne bruges til at formidle informationer til andre parter. Figur 8: Udsnit af tegning med påskrift af profil-type og dimension på bjælkelaget. Man får ikke et umiddelbart indtryk af, at egenskaber var placeret særlig højt på dagsorden, når det gælder projektering af byggeprojekter. På den anden side fandtes der ikke værktøjer, som kunne håndtere egenskaber på en effektiv måde. Derfor blev det ofte en langtrukken proces, og resultatet fuld af menneskelige fejl. I dag skal man have IT-kyndige færdigheder, eller være afhængig af en som har, for at kunne overleve i de fleste brancher. Deriblandt også byggebranchen, som i Danmark har satset stærkt på at digitalisere sig selv. Før informationsteknologi havde ingen begreb om databaser. Det at tælle mængder op foregik, som mange stadig kender det, manuelt med lineal på tegninger. Fejlprocenten i de optalte mængder var enormt høje, set i forhold til den digitale standard i dag. Det vigtigste er dog at projektet er projekteret med konsistens. Det problem har vi stadigvæk i dag, selvom vi er frie for mange andre problemer. Mulighederne i at opdage fejl er dog blevet meget nemmere med digitale værktøjer. 2 Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 10

18 EGENSKABSDATA I BRUG MED CA-VÆRKTØJER Der findes mange muligheder for Computer Aided værktøjer, for manges vedkommende begyndte det med Autodesks AutoCAD. FRI s edb-brugerklub skrev i et debatoplæg om mindre CAD-udstyr fra januar 1987: De findes systemer, hvoraf der endnu kun er enkelte kørende ligesom der af det mest udbredte system, som Auto CAD, er over installationer. Grunden til den store udbredelse er højst sandsynligt den lave pris, som i 1984 var mellem ,- kr 3. Derudover indeholdte AutoCAD også en lang række af de faciliteter, som de større og dyrere CAD-systemer. Allerede i januar 1987 var der stor udbredelse af CAD-systemer hos de rådgivende ingeniører. Såkaldte datamater var allerede i brug til tekniske beregninger, men med indtoget af CAD-værktøjerne var det muligt at supplere programmet med beregningsmoduler 4. De moduler kunne indlæse CAD-modeller og lave FEM-beregninger af plane konstruktioner. Det åbnede vejen for CAEværktøjerne, og sammen var det allerede et stort skridt hen mod den informationsudveksling vi har meget fokus på i dag. CAD-systemer startede som 2D, men der blev hurtigt udviklet 2½D-moduler og Figur9: Nonlinear statisk analyse af en 3D-struktur udsat for plastiske deformationer. senere 3D. Selvom 2½D var almindeligt at lave på papirstegninger, havde branchen ingen problemer med at tage CADværktøjerne til sig på trods af den manglende mulighed for 2½D tegninger i CADværktøjerne. I debatoplægget fra FRI s edb-brugerklub om Mindre CAD-udstyr fra januar 1987, oplyser leverandørerne at udviklingen af disse 2½D-moduler kun var igangværende. 3 Informationsteknologi i rådgivende virksomhed, FRI december Mindre CAD-udstyr, debatoplæg, FRI s EDB-brugerklub januar 1987 Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 11

19 Mange CAD-systemer havde også mulighed for, at udarbejde styklister af objekter med oversigt over tilhørende attributter. I produktionen er det muligt at bruge attributter til for eksempel CNC-fræsning. Det kaldes i den sammenhæng for CAM, og er meget udbredt inde for produktionen nærmere betegnet snedkerfaget. Det danske firma Eentileen producerede i september 2011 en 125 kvadratmeter villa i Nordsjælland, som er lavet af CNC-fræset krydsfiner 5. Et andet eksempel herpå er et renoveringsprojekt, som Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri har overværet og udgivet en mini-guide om. Projektet havde fokus på systemleverancer, og involverer en totalintegration af værdiog leverancekæden. I store træk betyder det ar leverandøren af systemerne er ansvarlig for projektering, produktion og montering af produktet. På projektet valgte parterne at bruge Figur 10: Fotografi af Villa Asserbo, som er Danmarks første digitalt fabrikerede bolig. Figur 11: Illustration af hvordan systemleverancer med totalintegration påvirker værdi- og leverancekæden. AutoCAD, som fælles platform. Fra starten var der lavet kommunikationsaftaler omkring brugen af it-værktøjer, tegninger og modeller. Det er vigtigt for rådgiveren, at vide hvilke informationer systemleverandøren har brug for, på et tidligt tidspunkt i forløbet. 5 Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 12

20 DELKONKLUSION Egenskaber har altid været brugt i byggeriet, men lige som al anden udvikling har det gået fra; mund til mund, til nedskrevne og til digitale egenskaber. Selvom egenskaber i stor grad bruges i moderne klassifikationssystemer var det også en stor del af de tidligere ikke digitale systemer. Det viser en måde hvorpå egenskaber stadig bruges, som inden de digitale værktøjer. På tegninger har egenskaber dog også altid været stærkt benyttet. Typebetegnelser, rumnavne er nogle af de ting egenskaber har været brugt til førhen. På samme måde som med klassifikationssystemerne bruges egenskaber også på samme måde i dag. Egenskaber om projektet var meget brugt førhen, og er det stadigvæk. Tegningsskilte med informationer har i al enkelthed ikke ændret sig meget gennem tiden. Der findes dog forskelle på hvilke informationer, som findes i et tegningsskiltet. Det er til gengæld ikke en udvikling, men en forandring fra projekt til projekt. Forskellen fra dengang til i dag ligger ikke i hvordan egenskaber blev brugt i byggebranchen, men mere hvordan de bliver skabt og udnyttet af andre aktører. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 13

21 5. PRAKTISKE EKSEMPLER PÅ BRUG AF EGENSKABSDATA Efterfølgende afsnit beskriver brugen af egenskabsdata i sammenhæng med forskellige ydelser og/eller arbejdsprocesser. Eksemplerne er kun et lille udsnit af mulighederne, men gode eksempler på hvordan beriget bygningsmodeller kan skabe merværdi for et projekt. INTERAKTIVE MÆNGDELISTER I forbindelse med projekteringen af projektet Urban Mediaspace Multimediehuset i Aarhus var et af bygherrekravene, at projektet skulle udbydes med digitale mængder. I forhold til projektets størrelse på omkring kvadratmeter, var det en pioneropgave at levere denne ydelse. Udover projektets størrelse stillede det også rådgiverens beskrivelser på prøve. Alle poster i mængdelisten skulle kunne sammenholdes med projektets beskrivelser, og det har krævet en overordentlig stor mængde struktur og disciplin for at få de to adskilte ydelser sammenholdt. Figur 12: Interaktiv sortering af mængder. Eksemplet viser hvor mange huller over 100 mm der findes i projektets vægge. En ting er dog at levere en sådan ydelse, men hvordan entreprenørerne tager i mod og bruger den er en anden sag. NCC (Nordic Construction Company) vandet nogle af entrepriserne ved licitationen og blev positiv overrasket over projektmaterialet, fortæller Frank Hollinger fra NCC Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 14

22 For dem gav det er stor indsigt i projektet, som gjorde tilbudsarbejdet væsentlig mere overskueligt. I tilbudsfasen fik entreprenørerne adgang til en IFC-model af projektet, og kun den vindende entreprenør ville få udleveret bygningsmodellen i dets proprietære format. Det begrænsede mulighederne for at benytte bygningsmodellen til tilbudsgivning, eftersom det ikke er alle egenskaber der kan overføres fra et proprietært format til et åbent. INGENIØRBEREGNEDE FACADER På bips konferencen i 2012 viste Kristoffer Negendahl fra Grontmij, hvordan de på et konkurrenceprojekt har hjulpet arkitekten til at designe facaden ud fra nogle få kriterier. Rumfunktion Eksponering for dagslys Solafskærmning Ved hjælp af nogle analyser og beregninger blev det muligt, at inddele facaden efter hvor stort rummets behov for dagslys var i forhold det hvor meget det var eksponeret. Figur 13: Ud fra rummets funktion og eksponering af dagslys, blev det muligt at inddele facaden med den optimale afskærmning for solen. Arkitekten så dette som en god måde at inddele facaden på. De opdelte derfor facadeelementerne i 6 typer fordelt på hvor meget dagslys, som blev afskærmet. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 15

23 Figur 14: Udsnit af facadeelementernes fordeling på facaden. Udover at have designet facaden ud fra funktionskrav og naturlig påvirkning, havde ingeniørerne også gjort arbejdet med opdateringer af projektet nemt. I konkurrenceprojekter sker det ofte, at rum skifter placering eller bygningsmassen skifter udformning. Derfor linkede de modellerne sammen gennem forskellige databaseorienterede programmer. Så Grontmij ikke skulle bruge flere timer på, at lave nye beregninger og modeller hver gang arkitekten ændrede noget i projektet. UDBUD UDEN TEGNINGSMATERIALE Det norske Forsvarsbygg (the Defense Estates Agency) afsluttede i september 2011 et projekt, kun med egenskabsberigede bygningsmodeller, beskrivelser og specifikationer. Der er endnu ikke nogen fortælling fra entreprenørerne om, hvordan manglen på tegninger har påvirket deres arbejdsmetoder. Bernt Stensaker som er projektleder hos Forsvarsbygg har fortalt, at der har været meget mindre informationsspild i forhold til traditionel projektering 7. Figur 15: Foto af Militært træningsanlæg i Norge ved Haakonsvern. Projektet er udbudt kun med 3D model og specifikationer. 7 Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 16

24 Det vigtige ved dette udbud var dog, at 3D-modellen blev afleveret i et åbent format. Det kan give nogle fordele: Det giver mulighed for projektdeltagerne at samarbejde på tværs af digitale værktøjer. Det skaber en fælles forståelse for nogle af egenskaberne. Det kan også give nogle ulemper i form af: Digitale værktøjers mulighed for at eksporter alle data til et åbent format. Det var derfor ikke helt ubevidst at udbyde projektet på baggrund af 3D-modellen. Forsarsbygg har som led i deres overordnet strategi valgt, at udbyde alle projekter på baggrund af åbne BIM-modeller så længe det giver en værdi 8. 4D SIMULERING 9 I led med uddannelsen, som bygningskonstruktør, arbejdede jeg med 4D simulering, eller tidssimulering som det også kaldes, og er en simulering af byggeriets udførelse i forhold til tid. Denne form for simulering kan være rigtig praktisk til at analysere om visse komponenter kan monteres uden hindringer. Figur 16: 4D simulering kræver en tidsplan og en 3D model. Det kan for eksempel være, at et ventilationsaggregat er for stort til at kunne føres gennem bygningen, og i stedet skal monteres inden facaden er monteret. Med en 4D simulering er det muligt og eftervise, at ventilationsaggregatet bliver monteret inden facaden monteres pdf Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 17

25 Udover at håndtere bygningernes objekter, er det også muligt at simulere entreprenørens materiel. Det kan blandt andet bruges til styring logistik på byggepladsen. Anvendelsen af 4D simulering er større for entreprenørerne end de projekterende rådgivere, men skaber i høj grad en Figur 17: 4D simulering kan benyttes på mange måder og af mange aktører, illustrationen her viser et virtuelt lag af informationer oven på en fysisk model. merværdi for begge parter. Entreprenørens anvendelser går mere i retning af, at kvalitetssikre udførelsen af projektet. Hvorimod den projekterende rådgiver kan bruge metoden til at eftervise bygbarhed. MODELBASERET KVALITETSSIKRING Når man tænker på kollisionskontrol i dag, er det svært at forstille sig en verden uden. Kollisionskontrol af fagmodeller anses for at være en af de lavt-hængende frugter i sammenhæng med BIM, og er et godt illustrativt kvalitetssikringsværktøj. Metoden forudsætter at der findes flere 3D modeller på samme projekt. Eksempelvis kan det være to installationsmodeller, som skal koordineres for at undgå føringer kollidere med hinanden. Kollisionskontrollen kan også kobles op på en 4D simulering, og på den måde kan der også tjekkes for midlertidige bygningsdele eller materiel, men det er mest anvendeligt for entreprenøren. Det kaldes også for konsistenskontrol. Konsistenskontrol kan blandt andet bruges til at tjekke trindybde, handicapforhold og andre forudsætninger for et projekt. Rådgivere, bygherre og myndigheder kan bruge metoden til at eftervise bygbarhed og overholdelse af lovkrav. Figur 18: Værktøjet tjekker størrelsen på det frie areal foran en dør. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 18

26 Et af de mest kendte eksempler på konsistenskontrol er kvalitetssikring af arealer. Bygherren kan ved hjælp af konsistenskontrol sikre, at alle arealer findes og er placeret rigtigt i forhold til projektets byggeprogram. Udover at sikre en konsistens i projektet, skaber det også en gennemsigtighed for de projekterende rådgivere, og bygherrer. Rådgiverne kan også få stor værdi ud af kvalitetssikring af arealer. Udover at bygherrerne kan sikre der findes de arealer, som er forventet i byggeprogrammet, kan rådgiverne også sikre at det projekt de levere til en eventuel konkurrence indeholder de arealer, som bygherren forventer. Det skaber altså både merværdi for bygherren, men også for rådgiverne at stille krav til egenskabsdata i bygningsmodellerne. Figur 19: Rummodel med visuel farveinddeling efter afdeling. Modellen bliver tjekket for mængden og antallet af arealer i forhold til byggeprogrammet. MODELBASERET KALKULATION Begrebet kendes også som 5D simulering, hvorfra er dog ukendt. Udgangspunktet i en modelbaseret kalkulation, ligger i en 3D model som kobles sammen med en prisdatabase. Det er ganske simpelt en måde at integrere to databaser for skabe nye egenskabsdata. En modelbaseret kalkulation er en god proces til også at bruge koncepter som Figur 20: Modelbaseret kalkulation kræver en prisdatabase og en 3D model. Data Mining 10. Data Mining kan bruges i flere sammenhænge med byggeriet. Et eksempel herpå kunne være: Objektets type og placering sammen med objektets vægt, kan vise om der skal bruges materiel til at montere objektet og endda hvilke(t). 10 Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 19

27 Kendetegnet for Data Mining er, at der altid skal bruges mere end én egenskab for at kunne høste flere egenskaber. Derudover er Data Mining baseret på menneskelige eller matematiske forudsætninger. I eksemplerne ovenfor bruges den menneskelige forudsætning som er: hvis objektet er for tungt er det kun muligt at montere det med hjælpemidler. Det er i modsætning til at bruge matematiske forudsætninger. Det kan eksempelvis være hvis vi kender objektets form og dimensioner, så kan vi udregne objektets areal, volumen, omkreds og meget andet. En modelbaseret kalkulation er i sig selv indbegrebet af Data Mining. Metoden er dog ikke så omfangsrig, som de tidligere nævnte eksempler. For at udføre metoden skal der kun bruges mængde og enhedspris, hvor der findes uanede muligheder i at kalkulere med risiko, successiv og andre egenskaber på objekterne. Indtil nu er den mest omfattende modelbaserede kalkulation, at kalkulere i forhold til tid. Hvis projektplanlægningen integreres med kalkulationen er det muligt, at optimere udførelsesprocessen. For at illustrere det bedst kan vi tage det tidligere eksempel. Hvis nogle objekter skal og andre ikke skal bruge materiel til montering, kan det være omfattende at planlægge den billigste udførelse, især på større projekter. Hvis kalkulationen beregner det er billigst at montere alle objekter som skal bruge materiel, før dem som ikke skal. Så er både tidsplan og kalkulation optimeret i forhold til projektet. Metoden er stadig på et teoretisk niveau og der findes endnu ingen eksempler, på anvendelsen af tidsplanlægning sammen med avancerede modelbaseret kalkulation. Om det er skaber merværdi nok for et projekt til at det nogensinde bliver en realitet er endnu ikke bekræftet. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 20

28 DELKONKLUSION Der findes uendelig mange måder at bruge egenskabsdata på. Der findes rigtig mange muligheder, som forretningsmæssigt ikke gør noget ved virksomheden økonomiske bundlinje, men der findes også mange som gør. Fortjenesten, værdien og endda mulighederne afhænger af projektet. Store projekter kan som oftest bære den økonomiske investering, der ligger i at finde nye muligheder med brug af egenskabsdata. Små projekter har ikke lige så meget budget til den slags udvikling, men de kan bære frugten af tidligere udviklingsopgaver. Der findes ikke så mange muligheder i egenskabsdata alene, antallet og udformningen har ikke det store udviklingspotentiale, men i måden at formidle og i brugen af ny medier ligger der stort potentiale for udvikling af nye arbejdsmetoder og værktøjer. Udover virksomhedernes kapital og projekternes budget, findes der også en vis traditionalisme inde for byggebranchen. Mange rådgivere vil gerne have projektet formidlet på måder de er vant til og er trygge ved, og trygheden for projektmedarbejderne er i den grad en værdi som er vigtig. Denne traditionalisme er til gengæld også en stor begrænsning for at udvikle på de muligheder, som egenskabsdata har med de nye medier. Inden for visse emner kan teknologien komme til kort for hvad der forlanges af de digitale værktøjer. Det er teknisk muligt at generere en bygning for en computer, men det er teknisk besværligt at gøre det efter en forskellige forudsætninger. Teknologien kan derfor ikke være en begrænsning for de muligheder der findes med egenskabsdata. I takt med nye medier og formidlingsformer bliver udviklet, vil der altid være nye muligheder for byggebranchen i egenskabsdata. Det er selv op til branchen om der skal være nogle begrænsninger. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 21

29 6. VÆRDIEN AF EGENSKABSDATA Egenskabsdata kan bruges i mange sammenhæng, i byggeriet. Oftest giver de størst værdi sammen med en objektorienteret bygningsmodel, men allerede inden den digitale verden indtog, var der stor værdi i egenskabsdata. Man kan diskutere meget om omfanget af, at berige sin bygningsmodel med egenskaber. Det vigtigste at holde sig for øje er dog, at fokusere på hvem modtager er og hvad personen skal bruge. Det ikke nok hvis man har fokuseret på hvilke egenskaber bygningsmodellen skal indeholde, men hvis modtageren ikke er i stand til at bruge disse egenskaber, giver det ingen værdi. Ligeledes er det ikke nok hvis fokus har været på modtageren, men ikke på hvilke egenskaber bygningsmodellen skal eller ikke skal indeholde. Det giver heller ingen merværdi for projektet. Det er kun ved at fokusere på begge områder at man opnår den største værdi ved brugen af egenskaber. Det er dog sjældent så simpelt at udføre princippet i praksis. En bygningsmodel kan være rettet mod flere modtagere, som hver har egne behov. Figur 21: Egenskabsdata kan være en dårlig ting hvis det forvirre modtageren. En mulighed er når det kommer til bygningsmodeller, at modtagerne selv grupperer og filtrerer i de egenskaber bygningsmodellen indeholder. Det vigtige ved selv at lade modtagerne formidle bygningsmodellens egenskaber er, at der findes en sammenhæng mellem de egenskaber som går på tværs af modtagerne. En anden mulighed er, at dele bygningsmodellen op til hver modtager. Arbejdet hermed er dog utroligt tidskrævende, eftersom man skal identificere hvilke egenskaber der skal til hver bygningsmodel. Ellers kræver det en stor disciplin, at sikre alle tværgående egenskaber er ens i alle bygningsmodeller. Denne mulighed afspejler ofte den måde der udarbejdes dokumenter til et projekt. Det er individuelt fra projekt til projekt, hvilken mulighed der ses bedst egent. Oftest er det en kombination af disse muligheder, som anvendes i byggeriet i dag. Mange rådgivere opdeler deres bygningsmodeller efter fagområde. Det sker blandt andet for, at kunne skelne mellem grænseflader og/eller tilpasse bygningsmodellen til en modtager. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 22

30 VÆRDIEN I SELVSTÆNDIGE EGENSKABSDATA Egenskaber er rigtig gode til at give et indblik i hvordan vi opfatter et objekt. Egenskaber kan både indgå i et system, eksempelvis et klassifikationssystem, men også som selvstændige egenskaber. Figur 8 illustrerer en række selvstændige og system baserede egenskaber. Figur 22: Eksempler på egenskaber, som kan tilknyttes et objekt, både selvstændige og systembaserede egenskaber er illustreret. Billede fra blog.3dbyggeri.dk Selvstændige egenskabsdata tilfører oftere projektet en merværdi med et efterfølgende matematisk udtryk. Det kan forekomme i givne situationer, at der er behov for at finde en bestemt egenskab på ét objekt. Det er dog oftere tilfældet, at der er behov for eksempelvis antallet af objekter med en given egenskab. Muligheden for at, søge i databasen efter en eller flere givne egenskaber, og tilslutte et efterfølgende matematisk udtryk overflødiggøre i grunden behovet for klassifikationssystemer. Den yderligere information klassifikationssystemet bidrager med i projektet, er den systeminddelte beskrivelse af et objekt ud fra dets egenskaber. Om det tilfører projektet værdi er en smagssag. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 23

31 VÆRDIEN I SYSTEMBASEREDE EGENSKABSDATA Tidligere har jeg beskrevet hvordan egenskaber bruges i blandt andet klassifikation. Med et system som SfB, der er så enkelt og forholdsvis nemt både at klassificere objekter med og afkode hvad de enkelte klassifikationskoder betyder. ( ) Ovenstående kode er et eksempel på hvordan en SfB-kode kan se ud. Koden består af tre facetter, Bygningsdelstabellen, Konstruktionstabellen og Ressourcetabellen. Bygningsdelstabellen er inddelt i 10 hovedgrupper hver med 10 underdelinger, konstruktionstabellen benytter alfabetets kapitale bogstaver, og ressourcetabellen er opbygget af alfabetets små bogstaver med et supplerende ciffer fra 0 til 9. På grund af SfB-systemets simple opbygning er det nemt at dechifrere kodens betydning. Af samme årsag er systemet også blevet utidssvarende, eftersom det ikke omfavner flere grupper af bygningsdele. Mange rådgivere i byggebranchen bruger kun bygningsdelstabellen til klassifikation. Hvorfor det tog den udvikling er uvist, men det er svært ikke at drage paralleller til det menneskelige sinds ønske om simplificering. Til sammenligning er DBK-systemet meget mere kompliceret, men også gennemgribende. Det er svært hvis ikke umuligt at dechifrerer en DBK-kode, men det er selvfølgelig heller ikke meningen. En DBKkode forventes ikke at kunne aflæses af den menneskelige hjerne. DBK er udviklet specielt for at optimere digitalt byggeri 11, Systemet er designet til at gå hånd i hånd med digitale værktøjer. Computeren skal derfor kunne oversætte koden til en menneskelig forståelig tekst. Det beskriver dog kun den ene side af sagen fordi der også er nogen som skal indtaste disse koder. Figur 23: DBK er udviklet specielt for at optimere digitalt byggeri, Systemet er designet til at gå hånd i hånd med digitale værktøjer. Computeren skal derfor kunne oversætte koden til en menneskelig forståelig tekst. 11 Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 24

32 Hertil var det tænkt at de digitale værktøjer skulle genere koderne blandt andet ud fra objektets egenskaber. Sådanne værktøjer blev dog aldrig udviklet, og systemet blev aldrig udbredt i byggebranchen. Der er tvivl om klassifikation tilfører projektet værdi, eller skaber forvirring for modtageren og medarbejderne som skal forholde sig til de forskellige systemer. Med SfB-systemet er det nemt for rådgivere at indtaste klassifikationskoder og for modtageren at dechifrerer koden for derved, at inddele projektet i mindre og mere overskuelige dele. Derfor tilfører SfB-systemet merværdi til et projekt. Det er mere tvivlsomt om et klassifikationssystem, hvis kompleksitet er mere lig DBK, kan tilfører en merværdi til et projekt. Cuneco er i øjeblikket i gang med udviklingen af et nyt klassifikationssystem kaldet CCS. Det skulle være den gyldne mellemvej mellem SfB og DBK, set i forhold til kompleksitet og konkretiseringsgrad. Hvordan det endeligt system vil se ud er endnu ikke fastlagt. EGENSKABSDATA IFT. PROCESSER Udover at tale om værdien i egenskabsdata på en resultatorienteret måde, findes der også problematikker med egenskabsdata i forhold til en mere metode og proces-orienteret tankegang. Egenskabsdata skaber ikke altid sig selv, som alt andet skal det starte et sted. De er med andre ord afhængige af nogen eller noget, som vælter den første dominobrik. Figur 24: Den digitale motorvej. Cunecos måde at afbilde data flyder på tværs af alle aktører og processer. Vi kan med fordel tage eksemplet med klassifikation igen. Nogen skal skabe et grundlag for at andre egenskaber kan skabes. Det er i denne sammenhæng at de digitale værktøjer er en hjælpende hånd til de personer, som har til opgave at projektere. Hvis vi eksempelvis tager SfB-koden; (21) F g2, kan vi ved hjælp af klassifikationskoden få egenskaberne: Objektet tilhører bygningsdelstypen ydervæg Objektets er af typen murværk Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 25

33 Objektets materiale er af brændt ler Det samme gør sig gældende ved eksempelvis DBK. Hvis vi tager koden; BB03/#AC. Denne kode giver os følgende egenskaber: Objektets betragtes ud fra Produktaspektet. Objektet indgår i et Vægsystem Objektet er en Vægkonstruktion Objektet er af typen Plade Objektet er udformet som ¾-stens massiv teglstensmur Objektet er lagt i Murforbandt af typen Løberforbandt I dette tilfælde kunne det være en fordel at have begge klassifikation eftersom de hver tildeler objektet nogle egenskaber den anden ikke gør. Fælles for dem begge er, at de ikke nødvendigvis fortæller hvad eller hvordan modtageren har brug for. I SfB opstillingen skal vægge inddeles i inder- og ydervæg, og det er ikke muligt at inddele efter tykkelsen på væggene. I DBK opstillingen er det ikke muligt, at inddele objekter efter hvordan teglstenene er behandlet eller tykkelsen på væggene. Set fra et proces-orienteret perspektiv ville det være mere sandsynligt at den projekterende vil indtaste egenskabsværdier og derigennem få klassifikationskoderne end omvendt. Der ligger også en problematik i at det ikke er sikkert modtageren har behov for alle de egenskaber, som klassifikationskoden behøver. Derved kan der skabes unødvendige egenskaber, som ikke tilfører projektet en merværdi. Kontroversielt kunne egenskabsdata helt erstatte klassifikationskoderne. Når klassifikationssystemer universelt bygger på egenskaber kan de altid erstattes, men for nogle føles det mere trygt med omgivelser de kender, og det i sig selv er også en værdi værd at tage i betragtning. Inden for konceptet BIM handler det også i stor grad om at undgå informationsspild på tværs af faser, aktører og tid. Mange rådgivere mærker efterhånden de muligheder de har for at bruge andre aktørers informationer, og ikke selv berige projektet med de samme informationer igen. Kravene om bruge af egenskabsberiget bygningsmodeller skal dog helst komme fra bygherren og det er også dem, som skal kunne drage nytte af de kravsatte egenskaber. Nogle rådgivere aftaler yderligere også nogle indbyrdes krav til projektets egenskaber, fordi de selv kan se en værdi i det. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 26

34 FORUDSÆTNINGER FOR VÆRDISKABELSE Uanset hvor langt man går tilbage eller hvor højt i hierarkiet man bevæger sig er der stadig en forudsætning, som kræves før egenskabsdata kan give værdi. Det er en fælles forståelse. Denne forudsætning er fundamental i alle kommunikative former, både inde og uden for byggebranchen. Hvis modtageren for eksempel ikke ved hvad egenskabsnavnet er så kan han ikke forstå egenskaben, og derved giver den ingen værdi. Det samme gør sig gældende for metadata, og i sidste ende alt. Det inkluderer også de matematiske udtryk, som ellers er universelt bestemt. Hvis modtageren ikke forstår det matematiske sprog, kan han ikke bruge det til at skabe værdi. BuildingSMART prøver at komme dette til livs med en åben standard IFD. IFD er kort fortalt en ordbog med termer og tilhørende oversættelser. Derigennem er det muligt at finde ud af hvad den engelske term for eksempelvis bjælke er. Systemet er godt til at mappe mellem forskellige sprog, men forudsætter stadigvæk at aktørerne kender det. På samme måde hvis de ikke kender matematik, kan de heller ikke drage nytte af det. cuneco er i øjeblikket i gang med et projekt om afklaring af struktur og metode for egenskabsdata 12. Projektet har blandt andet til formål at skabe struktur for: hvordan egenskabsdata oprettes hvordan egenskaber navngives hvordan egenskabsdata vedligeholdes hvordan egenskabsdata udveksles digitalt Projektet har ikke til formål at identificere og kortlægge alle egenskaber, men skabe rammerne for hvordan de håndteres. Cunecos projekt er også en vigtig forudsætning for værdiskabelse. Ved at fastlægge en minimums-standard kan aktører på tværs af organisationer og faser være klare på hvilke egenskaber projektet skal indeholde. Det er dermed ikke nødvendigvis egenskaber tilknyttet en bygningsmodel, men projektets generelle egenskaber, som kan formidles gennem mange formater. 12 Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 27

35 DELKONKLUSION Værdien af egenskaber findes mange steder, de fleste rådgivere bruger egenskabsdata i klassifikation og bygningsmodeller. Egenskaber alene skaber dog ikke merværdi ved kun at blive tilført et projekt. Det er også vigtigt at holde fokus på både modtageren og formidlingen for at egenskabsdata kan skabe merværdi. Egenskaber i klassifikation er resultatorienteret og til at skabe en fælles forståelse, identificere og strukturere projekter. Når klassifikationssystemerne bliver for komplicerede eller tvetydige, mister de også noget værdi. Det samme gælder hvis en klassifikationskode ikke er sigende nok. Det skaber forvirring for modtageren, og igen mister projektet værdi. Forvirring kan også tilfalde egenskaber. Uden specifikationer og beskrivelser om projektets egenskaber er det ikke muligt for en modtager, at danne sig overblik over hvilke egenskaber modellen indeholder eller ikke indeholder. Fordelen ved egenskaber og deres metadata er, at de kan forstås af de fleste. Endnu bedre er de matematiske udtryk, som kan tilføjes eksempelvis en gruppe af egenskaber. De matematiske udtryk er universelle konstanter og kan derfor forstås af alle. Egenskaberne skaber derfor en anden værdi end klassifikationssystemerne på grund den tvetydighed og kompleksitet, som koderne kan indeholde. Der er stor forskel på hvornår i faserne at egenskaberne er nødvendige. Det er derfor vigtigt når en bygningsmodel beriges med egenskaber, at der tages højde for behovet af den enkelte egenskab. Det skaber ikke merværdi hvis projektet er beriget med informationer, som aktørerne ikke endnu har behov for. For at rådgiverne kan vide hvilke egenskaber de forskellige parter har brug for er de nød til at specificere dem, og i visse tilfælde også nød til at kortlægge hvornår i faserne der er behov for de enkelte egenskaber. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 28

36 7. FORMIDLING Der findes grundlæggende to måder for at formidle data på; interaktiv og statisk. Den statiske visning er fast og kan ikke ændres. Det interaktive medie er i stand til at ændre visning og kan altid skabe en statisk visning. Hvorimod et statisk medie ikke er i stand til at skabe en interaktiv visning. Det ses eksempelvis: Én video er i stand til at vise stilbilleder, men ét stilbillede er ikke i stand til at vise en video. Én bygningsmodel er i stand til at skabe tegninger, men én tegning er ikke i stand til at skabe en bygningsmodel. Det er vigtigt at bide mærke i at, det er eksempler med én visning som udgør en forskel på interaktiv og statisk. Flere statiske tilbudslister med samme data og forskellig opstilling kan, for eksempel godt danne grundlag for en interaktiv visning. Selvom mediet, som budskabet skal videregives fra, kan indeholde både statiske og interaktive visninger findes der mange former for disse visninger. De forskellige visninger har alle, deres fordele og ulemper, og de er subjektivt opfattet fra person til person. Figur 25: De forskellige former for visninger har alle subjektivt fortolkning af fordele og ulemper, hvilket besværliggør måden at formidle budskaber på. Det er vigtigt når man taler om formidling, at afsenderens medie er lige så vigtigt som modtagerens medie. Når det gælder statisk visninger er dette et stort problem, eftersom mediet oftest er WYSIWYG 13. Hvorimod en interaktiv visning tillader mere mangfoldighed i hvordan data bliver formidlet for afsender og modtager. 13 What You See Is What You Get Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 29

37 VISNINGER I byggebranchen bruges mange måder at illustrere egenskaber og data på. De som forekommer mest er dog; tabel- og listeform, diagram, 2D tegning, 2½D og 3D isometri. Alle måder kan i sig selv være nok til at levere et budskab, men det er sjældent at en visning kun skal videregive ét budskab til én modtager. Det besværliggør processen, derfor er der eksempler på at 2 eller flere former for visning er brugt sammen. Alene ses tabel- og listeformvisning oftest som opslag. Det skaber et godt overblik over mange informationer, men har svært ved at illustrere længere beskrivelser. Diagrammer giver et godt overblik over inddeling, men er ikke gode til at vise mange informationer. 2D tegninger er rigtig gode til at danne overblik over placering og udformning, men er heller ikke gode til at vise mange informationer. 2½D isometrier tiltaler vores evne til at opfatte og afbilde verden. Derudover er det også en god måde, at vise hvordan objekter er placeret i forhold til andre objekter. Ligesom diagrammer og 2D tegninger, har 2½D isometrier svært ved at vise mange informationer. 3D isometrier er en interaktiv visning af 2½D og har derfor samme fordel og ulemper, men 3D er dog bedre for modtageren selv at vælge vinkel og perspektiv. Når disse visninger bruges i sammenspil med hinanden opvejer de nogle af hinandens ulemper og derved skaber de et endnu bedre medium til videregivelse af et eller flere budskaber. Disse seks måder er alle gode indgangsvinkler til at overskueliggøre et projekt, men ingen af dem kan erstatte de detaljerede prosatekster som beskriver projektet. Derfor bruges visningerne som overblik med henvisninger til de mere detaljerede beskrivelser. Forskellen på en statisk og interaktiv visning kan også betragtes over tid. En klassifikationskode er statisk igennem projektet, men kan godt vises interaktivt gennem et medie. Hvorimod egenskabsdata kan ændre sig over tid, og vises på en interaktiv måde. Det skyldes at klassifikationskoderne er resultatorienteret og ikke bruges i en proces, men egenskaber derimod kan ændre sig igennem processen. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 30

38 VISUEL OPFATTELSE Den materielle og virtuelle opfattelse arbejder inden for grænserne af nogle få definerede kategorier. Det første objekt som nogensinde var lavet af mennesker var fysisk 3d. Dette er ting som skulpturer og bygninger. På et tidspunkt blev hulemalerier opfundet og dannede rammen for den anden kategori; fysisk 2d. Senere udviklede det Figur 26: De fire materielle og virtuelle kategorier for menneskelig opfattelse. Figur27: Illustration af det virtuelle kontinuum af Paul Milgram og Fumio Kishino. 3d digital forekommer i spændet kendt som den blandede virkelighed Mixed Reality. sig til 2d digital med video. Udviklingen til 2d digital ændrede ikke så meget ved byggebranchen, men ændrede meget måden vi kunne skabe ydelser. Den mest komplicerede definition findes på 3d digitale objekter; objekter som vises på et 3 akses Kartesisk koordinatsystem 14. Det er dog ikke hele forklaringen når det gælder 3d digital. Hvor 3d materiel kun eksistere fysisk i tre dimensioner, fremgår 3d digital i den blandede virkelighed Mixed Reality 15. Mange tror 3d digital allerede er brugt i vidt omfang, men det er ikke tilfældet. 3d bygningsmodeller på en computerskærm er kun en matematisk 2d repræsentation af 3d digital. Det er ikke muligt at repræsentere et objekt i 3d digital ud at gøre dette i det blandede virkelighed, som vist i figur 27. Den teknologi som skaber disse blandede virkeligheder er stadig forholdsvis ny og bruges i dag primært af reklamebranchen 16. Der er dog eksempler på hvordan teknologien kan bruges i byggebranchen, men mulighederne heri er langt fra kortlagt Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 31

39 Et godt eksempel på brugen af Augmented Reality i byggebranchen er forskningsprojektet CoSpaces 17 fra det tyske FIT (Fraunhofer Institute for Applied Information Technology). De har i samarbejde med blandt andet nogle danske virksomheder udviklet et system, som kan vise en BIM-model i et virtuelt lag oven på den virkelige verden. De forslår at det blandt andet kan bruges til, ar kvalitetssikre placering og omfang af det udførte byggeri i forhold til det projekterede. Figur 28: CoSpaces resultat af et år langt forskerprojekt om Augmented Reality i byggebranchen. På billedet ses den virtuelle bygningsmodel i forhold til det udførte byggeri. PROPRIETÆRER OG ÅBNE, FORMATER OG STANDARDER Det gode ved åbne formater er, at alle programmer som understøtter dem kan læse indholdet. For virksomheder betyder det mindre investering i IT-udstyr, hvis de kan sætte krav om afleveringsformatet på hvert enkelt projekt. Ulempen ligger i at det ikke er alle egenskabsparametre som kan læses af den anden software, og det kan skabe en stor mængde informationsspild. Udviklingen tyder dog på at de enkelte softwareproducenter udvikler tilføjelsesprogrammer til andre producenters software, og derigennem kan de overføre de egenskabsdata som deres egen software skal bruge. Den udvikling låser ikke egenskabsdatarene fast hos en softwareproducent, men hvis projektet skal afleveres i et proprietær format som en anden aktør ikke har adgang til at bruge, skaber det stadig udfordringer for projektet. Det som er en af udfordringerne ved åbne formater er den tidskrævende proces i, at blive enige om at fastesætte hvilke egenskabsdata formatet skal indeholde og mange andre tekniske formaliteter. Ved de proprietærer formater har producenten allerede taget stilling til de ting, men ud fra deres synspunkt og holdninger. 17 side 37. Specialerapport Kasper Bernt Hansen Side 32

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne Mapping-tabeller Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Tabellernes opbygning og indhold 3. Formålet med tabellerne 4. Tabellernes anvendelsesområde 5. Afsluttende bemærkninger 1. Forord Lige fra dengang de

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede Copyright 2013 Curavita Ved Mads Valentin, IKT Leder, CuraVita/Arkitema Architects Jacob Güldner, BIM Specialist, CuraVita/Grontmij 1 DNV-Gødstrup

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction 5 år med OpenBIM og IFC Frank Hollinger Virtual Design & Construction 1 NCC er en af de førende udviklings- og entreprenørvirksomheder Omkostninger: Den højeste produktionseffektivitet Kunder: De mest

Læs mere

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Digital aflevering - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Digital udgave af bygningens brugsanvisning 1 Hyldebaseret Passiv IT-baseret Interaktiv Samling

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis.

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. 1 I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. FRA 2D TIL 6D MED VDC 2 Traditionelt Design med 2D Idéer omsættes til design i 2D, som kan omdannes til 3D i hovedet Idé 2D plantegning

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer,

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Branchen sætter nye standarder Temamøde Onsdag den 20. marts 2013 Kosmopol cuneco en del af bips Objekt Et objekt kan være en bebyggelse, et bygværk, et brugsrum eller en bygningsdel.

Læs mere

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål!

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! 1 Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! Ekstraregninger er jo ikke noget problem, hvis du

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021

CUNECO PROJEKT 17021 CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU Mohammad Hussain Parsianfar s102951 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Hvorfor er det interessant... 3 1.2 Formål... 4 2 Simplebim... 5 2.1 Præsentation af softwaren... 5 2.1.1 Brugergrænseflade...

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk udbudsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk udbudsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk udbudsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Opmåling af mængder generelt... 3 2.1 Tilbudslister og beskrivelser... 3 2.2 Opmåling...

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere