Blogging i danskundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blogging i danskundervisningen"

Transkript

1 Indhold 1. Indledning Problemformulering Læsevejledning Præsentation af teorier som vil blive brugt i opgaven Begrebsafklaringer Blogging Social networking-sites Interaktive medier Digital natives og digital immigrants Læringssyn, menneskesyn og mediesyn Baggrund for indsamling af empiri Spørgsmål stillet til underviseren Spørgsmål stillet til eleverne Refleksioner over empiri Dansk som dannelsesfag Krav om undervisning i medier Sammenfatning Dannelsesaspekter Handlekompetence Dannelse og valg af indhold Muligheden for selvdannelse og spejling gennem blogging Mediedidaktik Læring Læse og skrivekompetencer Lærerens rolle Konklusion Perspektivering Bibliografi Maja Katrine Næsted Poulsen,

2 1. Indledning Eleverne i skolen er vokset op i en verden med medier. De ser tv, lytter til musik på deres Ipod, sms er fra mobilen og sidder ved computeren og følger med i deres venners liv på facebook. Eleverne forstår at bevæge sig ud og ind mellem de forskellige medier, og på den måde kommer de dagligt til at befinde sig i en kommunikationssituation med mennesker som ikke er fysisk til stede foran eleven, eller med mennesker som de måske slet ikke kender. Facebook er blevet en enorm succes over de sidste år, og lige fra eleverne er gamle nok, opretter de en profil på hjemmesiden. Her kan de følge med i deres venners liv, se billeder af hinanden, skrive om hvad de oplever i den virkelige verden, og kommunikere med andre ved at kommentere deres statusopdateringer eller kommentarer. Derudover bruger de lang tid på at surfe på nettet for at finde informationer til brug i hverdagen eller i forbindelse med lektierne. Vores elever i skolen er kompetente brugere af internettet, og alt hvad det har at byde på af sociale netværk, blogs, søgemaskiner osv. Det er dog ikke kun facebook der er populær, eleverne vælger også Arto, Twitter eller en rigtig blog. Jeg mener man som lærer kan bruge elevernes store interesse for det sociale digitale medie blogging i danskundervisningen, som et middel til at styrke elevernes motivation, kildekritiske sans, samt deres refleksionsniveau. Disse elementer spiller en stor rolle i forbindelse med elevernes dannelse til borgere i vores samfund, og jeg anser dem derfor som vigtige kompetencer at øve i udviklingen af elevernes almene dannelse. Ydermere lever vi i en digitaliseret verden, et netværks- og informationssamfund, hvor kravet om kendskab til medier er steget støt. Dette sætter nye krav til læreren og til danskundervisningens indhold. Derfor vil jeg undersøge, af hvilke grunde og med hvilke argumenter jeg som lærer kan inddrage blogging i danskundervisningen, samt hvilke kompetencer blogging kan være med til at udvikle hos eleverne. 1.1 Problemformulering Ovenstående overvejelser leder mig frem til følgende problemformulering: Hvilken sammenhæng kan der være mellem inddragelsen af interaktive medier i danskfaget i overbygningen, med særlig fokus på blogging, og elevernes sociale og kulturelle udvikling, og hvilke muligheder og begrænsninger er der for at inddrage interaktive medier ud fra pædagogisk såvel som danskfaglige perspektiver? Maja Katrine Næsted Poulsen,

3 2. Læsevejledning Opgaven er skrevet med udgangspunkt i min problemformulering. I min praktik havde jeg desværre ikke mulighed for at afprøve et forløb med inddragelse af blogs, hvilket kommer til at betyde at mange af mine tanker omkring blogging i danskundervisningen forbliver teoretiske, og ikke, hvilket ville have været optimalt, noget jeg har afprøvet i praksis. Jeg vil forsøge at lade blogging være omdrejningspunktet, den røde tråd, gennem opgaven, mens jeg belyser og argumenterer for brugen af denne gennem forskellige teorier. Afsnit 3 fungerer som en præsentation af de teorier som jeg løbende bruger i opgaven. Afsnit 4 samt underafsnit indeholder definitioner af begreber som jeg finder relevante at afklare i forbindelse med teorien, inden læsningen af opgaven fortsætter. Afsnit 5 indeholder en afklaring på mit læringssyn, mediesyn og menneskesyn. Afsnit 6 samt underafsnit handler om empiri og indsamling af data. I disse afsnit kommer jeg ind på baggrunden for at foretage det som Kvale kalder kvalitative forskningsinterviews, og forsøger at redegøre for at dette er den mest relevante form for indsamling af data i forhold til min opgave og problemformulering. Jeg præsenterer samtidig mine interviewguides og afslutter med generelle refleksioner over kvalitative forskningsinterviews. Afsnit 7 præsenterer danskfaget som et dannelsesfag ved at kigge på danskfagets formål formuleret af Undervisningsministeriet. Afsnit 8 skal ses som et afsnit med den funktion, at fastslå at der findes krav fra Undervisningsministeriet om, at medier skal inddrages i skolen også i danskundervisningen. Afsnit 9 fungerer som en sammenfatning og opsummering af afsnit 7 og 8. Afsnit 10 samt underafsnit omhandler forskellige dannelsesaspekter som er relevante at undersøge i forbindelse med brugen af blogging i danskundervisningen. Handlekompetence bliver sat op som et dannelsesideal for skolen, samfundet i dag vil blive belyst, og i forbindelse med dette vil jeg komme ind på, hvilke kompetencer eleverne skal udvikle i skolen for at kunne begå sig i dette samfund. I den forbindelse bruger jeg Schnacks tanker om handlekompetence. Indholdet vil blive sat op mod Maja Katrine Næsted Poulsen,

4 formålet for faget dansk og sammenlignet med Klafkis tre didaktiske sigtepunkter selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Disse bliver, sammen med Klafkis begreb og de epoketypiske nøgleproblemer, ført videre over i en sammenligning med den undervisning som mine interviews har taget udgangspunkt i. Til slut forsøger jeg at koble Mead og Tønnesvangs begreber om spejling på det at blogge, da handlekompetencen kun udgør den ydre del af dannelsen, hvor spejling i sig selv udgør den indre del af dannelsen nemlig dannelsen af selvet. Afsnit 11 samt underafsnit handler om mediedidaktik og læring. Tuftes begreb om mediernes parallelle skole bliver her præsenteret, og jeg forsøger at underbygge teorien om at inddrage noget eleverne kender fra deres hverdag, nemlig medierne, i skolen, ved at sammenligne med Klafkis begreb om kategorial dannelse. Dette holdes op mod at inddrage blogging i undervisningen, og jeg taler om forskellen på at undervise med og om medier. Efterfølgende supplerer jeg med Illeris tanker om læring og sætter disse og mediernes parallelle skole op mod den didaktiske trekant. Afsnit 12 drejer opgaven i en danskfaglig retning, og omhandler de forskellige læse- og skrivekompetencer, som eleverne får mulighed for at udvikle i arbejdet med blogs. Der er eksempler på forskellige læsestrategier, læsning af multimodale tekster, motivation for at skrive på internettet, samt udviklingen af elevernes kritiske sans i relation til de tekster de møder på internettet. Til at belyse disse emner inddrager jeg Bundsgaard, Kühn, Strømsø og Bråten. Afslutningsvis diskuterer jeg bloggens genre, som på nogle områder kan være svær at slå fast, og til dette bruger jeg Bonderup Dohn og Richardson. Afsnit 13 omhandler lærerens rolle, som jeg argumenterer for har ændret sig siden mediernes indtog i elevernes hverdag. Her bruger jeg Jessens tanker om cognitive presence, teaching presence og social presence med særligt fokus på teaching presence. Jeg inddrager også Tønnesvangs fire rettetheder, som eleven går efter at få opfyldt, og hvilket stiller krav til læreren om at være sig sine forskellige roller bevidst. Jeg slutter af med at sammenligne Tønnesvangs fire rettetheder med lærerens rolle i forbindelse med arbejdet med blogging. Afsnit 14 fungerer som en samling af opgavens emner, teorier og overvejelser. Afsnit 15 drejer sig om de ting, jeg ikke har haft plads til at behandle i denne opgave. Jeg taler i dette afsnit videre om bloggens genre, forholdet mellem lærer og elev, samt elevernes læsefærdigheder og vanskeligheder. Maja Katrine Næsted Poulsen,

5 3. Præsentation af teorier som vil blive brugt i opgaven I dette afsnit vil jeg præsentere de forskellige teorier, som jeg igennem opgaven vil gøre brug af. Min opgave er delt op i fem dele: En del som omhandler empiri og dataindsamling, en del som omhandler dannelsesaspektet i det at inddrage blogging i undervisningen, en del som omhandler læringsaspektet, en del som omhandler de danskfaglige kompetencer som arbejdet med blogs kan være med til at fremme, og en del som omhandler lærerens rolle. I empiridelen har jeg valgt at bruge Kruuses bog om kvalitative forskningsinterviews, med henvisninger til Kvale (Kruuse, 2001), som inspiration til hvordan jeg skulle foretage disse interviews. Jeg ser ikke bogens kapitler som en rettesnor for, hvordan man på bedste vis foretager interviews, men mere som elementer man skal have tænkt over inden, under og efter interviewet. Jeg har derfor heller ikke beskæftiget mig med mange og lange efterbehandlinger af mine interviews, men transskriberet det som jeg fandt vigtigst og vedlagt som bilag. I dannelsesdelen har jeg valgt at inddrage Schnacks tekst om handlekompetence (Schnack, 1998), Klafkis teorier om selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet (Schnack, 1998) (Jank & Meyer, 2006) og Meads tanker om spejling i dannelsen af selvet (Hermansen, Jensen, & Krejsler, 2005). Schnacks tekst om handlekompetence er vigtig for min opgave, idet den fokuserer på dannelse som noget ydre med fokus på elevernes udvikling af kritisk tænkning. Dette er relevant i forhold til at se blogging som noget, der kan være med til at understøtte denne udvikling. Schnack nævner selv i sin tekst Klafki, og derfor har jeg valgt at inddrage hans teorier for at understøtte mit valg af handlekompetence som noget relevant i min opgave. Ydermere bruger jeg Klafkis teori om de epoketypiske nøgleproblemer som en forståelsesramme for undervisningens indhold på den efterskole, hvor jeg har foretaget mine interviews. Mead vælger jeg at inddrage som repræsentant for et syn på dannelse som er rettet mere mod det indre end det ydre, og jeg tillader mig at sætte hans tanker om spejling i dannelsen af selvet i forbindelse med blogging, selv om han næppe selv havde forestillet sig dette medies eksistens i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. I læringsdelen har jeg valgt at inddrage Tuftes begreb om mediernes parallelle skole. Hun argumenterer for, at medierne fra elevernes fritid skal inddrages i en undervisningssammenhæng, da disse udgør en meget stor del af elevernes hverdag, og underbygger det ved at inddrage den didaktiske trekant. Dette er med til at bekræfte mig i min egen brug af blogging i undervisningen. Som en ekstra reference til læringsteorien bruger jeg Illeris, som fortæller mig hvilke vigtige Maja Katrine Næsted Poulsen,

6 aspekter jeg må huske på at tænke ind i min undervisning, for at læring hos eleverne opstår. Han taler her om indholds-, drivkraft- og samspilsdimensionerne. I den danskfaglige del vælger jeg at sætte fokus på de nye læsestrategier, som eleverne må lære at bruge, når de arbejder med tekster på internettet og dermed også blogs. Til dette støtter jeg mig op ad Bundsgaard som præsenterer nogle af disse læsestrategier (Bundsgaard, Søgning er læsning, 2008). Strømsø og Bråten (Strømsø & Bråten, 2008) sætter fokus på brugen af links på internetsider, og hvilke forudsætninger det kræver af eleverne at kunne navigere mellem disse spring mellem tekster, som de foretager hver gang de klikker på et link. Derfor må eleverne også lære at forholde sig kritiske til de tekster, de læser på internettet, og jeg bruger dette som en referenceramme som både viser tilbage til brugen af blogs i undervisningen, men også til handlekompetencen som et dannelsesideal. I dette afsnit kommer jeg også ind på elevernes skrivekompetencer, hvor jeg bruger Bundsgaard og Kühns teori om internettet som en autentisk læser af deres egne tekster, som argument for at inddrage blogging i undervisningen. Bonderup Dohn (Dohn, Web 2.0, 2011) og Richardson (Richardson, 2009) definerer bloggen som to forskellige genrer, og jeg bruger deres definitioner i en kort diskussion af bloggens egentlige genre. I delen om lærerens rolle inddrager jeg Tønnesvangs teori om de fire rettetheder. Han beskriver ud fra hver rettethed lærerens rolle, og han har for mig at se både et indre og et ydre perspektiv på dannelse. Dette bruger jeg til at sammenligne den mere generelle teori med det mere konkrete nemlig hvad lærerens rolle bliver, i forbindelse med at give rettethederne plads til udfoldelse i en undervisning med blogging. 4. Begrebsafklaringer Jeg finder det vigtigt at afklare enkelte begreber fra ovenstående teorier med det formål at tydeliggøre min definition af disse. 4.1 Blogging Richardson definerer først Weblogs som følger: In its most general sense, a Weblog is an easily created, easily updateable Website that allows an author (or authors) to publish instantly to the Internet from any Internet connection. The earliest blogs were literally Web logs or lists of sites a particular author visited on any given day that Maja Katrine Næsted Poulsen,

7 would be revised by changing the HTML code and updating the file on a server. (Richardson, 2009, s. 17) Efterfølgende definerer han Real blogging således: Links with analysis and synthesis that articulate a deeper understanding or relationship to the content being linked and written with potential audience response in mind. (Richardson, 2009, s. 31) Og afslutningsvis definerer han Complex blogging : Extended analysis and synthesis over a longer period of time that builds on previous posts, links, and comments (Richardson, 2009, s. 31) Bonderup Dohn har følgende definition på en blog: En blog er en webbaseret dagbog, hvor indlæggene præsenteres i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. med det nyeste først. Nogle blogs har en enkelt skribent, mens andre er emne- eller gruppeblogs, hvor flere internetbrugere skriver indlæg inden for et fastsat tema. Blogs har tilknyttet en kommentarfunktion, så andre brugere har mulighed for at lægge kommentarer til hvert indlæg. (Dohn, Wikis og blogs i undervisningen - Teoretiske perspektiver og praktiske erfaringer, 2010, s. 4) Mens Bonderup Dohn har en enkel definition af blogging i sin form, har Richardson også tanke på bloggens indhold. Hvis man i sin blog lægger links ind og reflekterer og analysere over indholdet i det pågældende link, kan man gå under betegnelsen real blogger. Vender man tilbage til tidligere indlæg, links eller kommentarer og reflekterer over disse, udvikler man sig fra real blogger til complex blogger. 4.2 Social networking-sites Bonderup Dohn skelner mellem blogging og social-networking-sites som for eksempel facebook. Social networking-sites definerer hun som følger: Et social networking-site er et website, hvis primære formål er social kontakt. Maja Katrine Næsted Poulsen,

8 Hver bruger har en profil. På profilen kan man skabe et image af sig selv Brugere knytter venskaber med hinanden og får foreslået nye mulige venner i form af deres venners venner. (Dohn, Web 2.0, 2011, s. 58) Selv om Bonderup Dohn skelner mellem disse, ser jeg mange lighedstegn mellem de to genrer, for eksempel at facebook i sin form er opstillet som en blog med det nyeste indlæg øverst, kommentarfunktion og mulighed for dannelse af grupper. Den primære forskel ligger som jeg ser det, i det skrevne. På facebook holdes en forholdsvis uformel tone (Dohn, Web 2.0, 2011, s. 61), mens der i bloggen forventes et mere personligt udryk (Dohn, Web 2.0, 2011, s. 52). Jeg vil i denne opgave referere både til blogging og facebook. 4.3 Interaktive medier Jeppe Bundsgaard deler de interaktive medier ind i fire kategorier. Den tredje kategori er vigtig for min opgave og defineres således: World Wide Web er også en del af de mange platforme man kan kalde mono-interaktive, som fx hjælpe-fora, sociale communities (Facebook, LinkedIn osv.) og weblogs. Disse platforme er, ligesom mobiltelefon, systemer osv., interaktive, fordi de giver alle deltagerne i kommunikationen mulighed for at svare, diskutere og spørge mere eller mindre simultant, men de er mono-interaktive fordi kommunikationen foregår i én eller få repræsentationsformer (ofte skrift). (Bundsgaard, Mediedidaktik, 2010, s. 15) Jeg mener det er relevant at definere det interaktive medie, da ordet medier ofte bruges som en fællesbetegnelse for tv, reklamer, blogging, computer, internet osv., uden tanke på om det bestemte medie der er tale om, rent faktisk er interaktivt eller ej. 4.4 Digital natives og digital immigrants Prensky (Prensky, 2001) indfører to nye begreber som er relevante i snakken om medier i skolen. Digital natives er eleverne som er opvokset med medierne og så at sige taler det digitale modersmål. De har levet hele livet omgivet af de forskellige medier, de er vant til at finde informationer meget hurtigt, og de er velbevandrede indenfor de nyeste medier. Digital immigrants er lærerne eller de voksne som ikke er vokset op med medierne og som derfor taler det digitale modersmål med større Maja Katrine Næsted Poulsen,

9 eller mindre grad af accent. Hermed menes, at digital immigrants kan være mere eller mindre vant til at bruge medierne, men de vil aldrig have den fordel i forbindelse med at bruge medierne, som digital natives har. 5. Læringssyn, menneskesyn og mediesyn Denne opgave er skrevet med en socialkonstruktivistisk tilgang til læring med humanistiske træk. Mediesynet skal ses i forlængelse af dette som en blanding af det konstruktivistiske mediesyn og det dekonstruktivistiske mediesyn. Det konstruktivistiske menneskesyn er defineret ved at medieundervisningen skal øge forståelsen af mediernes æstetik på deres egne vilkår, og at medieundervisningen skal forberede eleverne til blandt andet at kunne indgå i demokratiske beslutningsprocesser. I forlængelse af dette ses barnet, og i denne sammenhæng eleven, som det kompetente barn der stiller krav om subjektivisering og individualisering og som har et behov for at kunne skille sig ud (Iversen, Asmussen, Carlsen, & Nelson, 2002). Det dekonstruktivistiske mediesyn tager jeg med i min betragtning, da denne opfatter barnet som en aktiv modtager som forholder sig refleksivt til medierne (Iversen, Asmussen, Carlsen, & Nelson, 2002). Bag disse definitioner skal forstås at jeg ser eleverne som kompetente brugere af medierne, da de som regel er de første til at få fingrene ned i disse. 6. Baggrund for indsamling af empiri I dette afsnit vil jeg gennemgå baggrunden for indsamlingen af min empiri til denne opgave. Jeg vil præsentere mine interviewguides samt mine tanker omkring valg af empiri-formen. Min empiri har jeg indsamlet med det hovedformål at undersøge hvordan blogging kan blive brugt i praksis med henblik på min egen inddragelse af blogging i undervisningen. Jeg har valgt at foretage det som Kvale kalder kvalitative forskningsinterview, og som han definerer som et interview der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener og dermed forstå dennes livsverden (Kruuse, 2001). Jeg vil bruge svarene i de interviews jeg har foretaget til at diskutere muligheder og begrænsninger i inddragelsen af blogging i undervisningen set ud fra en pædagogisk, danskfaglig og dannelsesorienteret synsvinkel. På grund af den forholdsvis stramme tidsplan i forbindelse med arbejdet med mit bachelorprojekt, vil det blive en højst besværlig og tidskrævende proces at skulle foretage kvantitative interviews. Maja Katrine Næsted Poulsen,

10 Ydermere vil jeg påstå, at det kvalitative interview er den form for empiriindsamling som passer bedst til netop min problemstilling. Jeg vidste ikke så meget om hvad de brugte bloggen til i undervisningen, så derfor kan jeg spørge nærmere ind til det, mens jeg sidder overfor informanterne. Jeg er ikke som sådan optaget af hvor mange lærere der bruger blogging eller andre former for interaktive medier i deres undervisning, men i om, hvordan og hvorfor det vil have relevans for mig selv at bruge det som lærer. Der ligger også et vist dybdeperspektiv i det at foretage interviews med få informanter i stedet for, for eksempel, at udlevere spørgeskemaer. Kvale nævner også, at det kvalitative forskningsinterview er tema- eller emneorienteret (Kruuse, 2001). Derfor har jeg inden mine interviews udarbejdet en interviewguide som er stillet op i temaer med tilhørende spørgsmål. Spørgsmålene varierer mellem at være beskrivende (ved at bruge spørgeformer som, hvordan, hvad, hvor, hvilke, hvem osv.) og at være vurderende (ved at bruge spørgeformer som: kan du forklare, kan du fortælle mig lidt om osv.) De personer jeg har valgt at interviewe, mine informanter, er en uddannet teolog som arbejder som lærer på en efterskole, og to elever fra 10. klasse på samme efterskole. Jeg vil her benævne hende som underviser, da hun ikke er uddannet lærer, men dog fungerer som en sådan. Jeg fik kendskab til underviseren gennem en bekendt som har været i praktik på den efterskole hvor hun er ansat. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i to temaer: Global Teenager og Blogging. Global Teenager er en tværfaglig linje med plads til 24 elever som efterskolen tilbyder. Eleverne skal i tre timer om ugen beskæftige sig med Palæstina/Israelkonflikten belyst gennem emner som kulturforståelse, kommunikation, religionsdialog, geografi, historie, samfundsforhold, ledertræning, sprogkundskaber og fundraising. En uges studietur til Palæstina er en del af linjen, som eleverne selv skal betale. (Nørre Nissum Efterskole, 2010) I forbindelse med undervisningen i Global Teenager er førnævnte underviser interessant for mit projekt, da hun har brugt blogging i sin undervisning på netop denne linje. Elevernes synspunkter har relevans for mit projekt i forhold til at undersøge deres syn på at inddrage noget fra deres hverdag i den almindelige undervisning i skolen. Man kan sige, at jeg med mine interviews skal undersøge to gruppers holdninger eller tanker bag det at bruge blogging i undervisningen samt at undersøge hvad der ligger bag, at man netop på Global Teenager kan arbejde med en blog. Ovenfor, med Kvales definition af formålet med de kvalitative forskningsinterviews, har vi fået slået fast, at den interviewedes livsverden er i centrum, og derfor har jeg naturligvis valgt at stille forskellige spørgsmål til underviseren og eleverne. De kvalitative forskningsinterviews fungerer som semi- Maja Katrine Næsted Poulsen,

11 strukturerede interviews (Kruuse, 2001), hvilket vil sige, at jeg som interviewer styrer samtalen ud fra mine spørgsmål med den tanke at der er plads til at spørge yderligere ind til informanternes svar, jf. det naturlige aspekt jeg ser i det at skulle gøre interviewsituationen behagelig for informanterne. 6.1 Spørgsmål stillet til underviseren Tema: Global Teenager (Handlekompetence) Hvad bygger linjen Global Teenager på? Hvor længe har denne linje eksisteret? Hvad vil I gerne lære eleverne/hvad skal eleverne have ud af undervisningen? Hvordan tilrettelægger man et projekt som Global Teenager? Har I set nogen resultater fra projektet? Nogle elever som selvstændigt er gået i gang med projekter eller lignende? Tema: Blogging i undervisningen Hvad er baggrunden for at bruge blogging i undervisningen? Hvad synes du blogging i sig selv kan bidrage med i undervisningen? Er der en bestemt struktur i opstillingen af indlæggene som eleverne skal følge? Lægger læreren noget ind på bloggen? Kunne man med fordel lægge links ind i bloggen som eleverne skal kigge nærmere på? Hvad er dine generelle tanker omkring blogging i undervisningen? Ville du bruge en lukket gruppe på facebook som kommunikationsplatform med dine elever omkring undervisningen? Ser du en forskel på elevernes skriftlighed, når de ved at teksten kommer på internettet, hvor andre end læreren kan se den? I hvilket omfang inddrager du ellers medier i din undervisning? Maja Katrine Næsted Poulsen,

12 6.2 Spørgsmål stillet til eleverne Tema: Global Teenager (Handlekompetence) Hvad fik dig til at søge optagelse på Global Teenager? Tema: Blogging i undervisningen Hvor meget gør du ud af det du skriver på bloggen? Gør du mere ud af det du skriver på netop denne blog end du ellers ville gøre når du skriver? Betyder det noget hvem der kan læse bloggen? Ville det være noget andet hvis det kun var noget læreren skulle se? Hvor mange gange har du været ude for, at en lærer bruger blogging i undervisningen? Synes du at lærere skal være bedre til at bruge de forskellige medier i deres undervisning? Hvad kan man bruge blogs til i undervisningen? Kunne du forestille dig at man brugte facebook i undervisningen? Hvad kunne man få ud af det? 6.3 Refleksioner over empiri Da jeg første gang hørte om baggrunden for arbejdet på Global Teenager, kom jeg med det samme til at tænke på Klafkis teori omkring inddragelsen af epoketypiske nøgleproblemer som indhold i undervisningen (hvilket vil blive behandlet senere i opgaven). Derfor fandt jeg det interessant at undersøge, i hvilken forbindelse en blog kunne være med til at understøtte elevernes arbejde med at blive bevidste om den verden de lever i. Dog ville det mest optimale for min problemformulering have været, at jeg kunne interviewe en lærer som i danskundervisningen brugte blogs eventuelt med fokus på noget mere danskfagligt så som læsning eller skrivning. Danskfaget kan dog, som det også vil vise sig senere i opgaven, fungere som et dannelsesfag, og dermed kan jeg stadig bruge mine interviews i den sammenhæng. Jeg har valgt at transskribere alle tre interviews, og det jeg finder vigtigst og mest interessant, har jeg vedlagt denne opgave som bilag. Bilag 1 og 2 er interviews med elever fra efterskolen, og interview 3 er interviewet med underviseren. Det jeg siger som interviewer vil stå under betegnelsen M og de tre informanter under 1, 2 og 3. Min fortolkning af svarene kommer til udtryk ved det små rettelser jeg har foretaget, for at omdanne det talte sprog til et sprog som også er forståeligt på skrift. Ønsker man at lytte til eller læse de fulde Maja Katrine Næsted Poulsen,

13 interviews kan man kontakte undertegnede. De mest relevante citater vil løbende blive brugt i opgaven. 7. Dansk som dannelsesfag Det mere formelle argument for at skrive denne opgave kan findes ved at se på undervisningsministeriets forskellige publikationer i forbindelse med danskfaget og med folkeskolens formål. Mange lærere har set disse krav som en blokering for metodefriheden, mens andre lærere, inklusiv mig selv, ser formål, trinmål og krav som noget vi selv kan gå ind og tolke på, i forhold til hvad vi vil have med i vores undervisning. Det danskfaglige aspekt kan for nogen forsvinde eller virke udefinerbart, når man taler om brugen af blogging i danskundervisningen, hvis man forstår danskfaget som et fag, hvor man tilegner sig evner indenfor læsning, skrivning, stavning osv. Mange sætter spørgsmålstegn ved, hvor det danskfaglige bliver af, når hovedformålet med undervisningen pludselig ikke er læsning eller skrivning. Danskfaget rummer dog i min optik langt flere muligheder, end blot de klassiske kompetencer som skal udvikles. Her et uddrag fra formålet for faget dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. (Undervisningsministeriet, 2009) Det første jeg vil kommentere på, er delen omkring de andre udtryksformer som skal fungere som kilder til elevernes udvikling af personlig og kulturel identitet. Når undervisningsministeriet vælger at være specifikke omkring ordlyden sprog og litteratur, virker andre udtryksformer som et forholdsvist løst defineret begreb. Netop derfor kan vi som lærere gå ind og lave vores egen fortolkning af, hvad andre udtryksformer er og i forbindelse med denne opgave vil det være oplagt at definere disse som blogging. Det andet jeg vil kommentere på, er ordlyden om udviklingen af den personlige og kulturelle identitet. Der ligger et tydeligt dannelsesaspekt i disse ord, hvilket vidner om, at danskfaget har et langt større formål end at lære eleverne at læse, skrive og stave. Danskfaget spiller også en rolle i udviklingen af elevernes personlige og kulturelle identitet, eller elevernes personlige og kulturelle identitetsdannelse. Maja Katrine Næsted Poulsen,

14 Logger man ind på sin facebook-profil under en valgkamp, vil jeg vove at påstå, at omkring 80% af ens venners statusopdateringer handler om politik. Enten ytrer man sin kærlighed til sit eget parti, eller man forsøger at bringe det dårlige frem hos de partier, man ikke er enig med. Begge dele gøres ved at lægge videoklip, artikler eller lignende ind på sin facebook-væg og så kommentere det. På den måde kan man i mine øjne argumentere for, at blogging kan bruges som en af de andre udtryksformer som kan være med til at udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet. Den personlige ved det at have mulighed for at ytre sin holdning, og det kulturelle i forhold til indholdet af det man kommenterer og diskuterer på facebook. 8. Krav om undervisning i medier I dette afsnit vil jeg forsøge at opstille en legitimering af arbejdet med blogging i undervisningen. På undervisningsministeriets hjemmeside under fælles mål for faget dansk, 4. forløb klassetrin står: It og elektroniske medier anvendes målrettet og varieret i undervisningen. (Undervisningsministeriet, 2009) Der findes altså et krav om, at eleverne på 7., 8. og 9. klassetrin skal arbejde med it og elektroniske medier i danskundervisningen. Det stiller læreren overfor en opgave, som for nogen er uoverskuelig, og som for andre virker meget naturlig. Man kan forestille sig at mange unge lærere, eller lærere som selv er vokset op med eller finder it og medier spændende, helt naturligt ville bringe dette ind i klasseværelset og bruge det i deres undervisning. Andre lærere som ikke er vant til at inddrage medierne i deres undervisning ville på den anden side måske finde dette krav uoverkommeligt, måske på grund af den store mængde tid man som lærer kan komme til at bruge på forberedelsen, når man ikke selv er daglig bruger af de forskellige medier. Det er et meget bredt formuleret krav om brug af it og elektroniske medier i undervisningen, og igen er der lagt op til lærerens egen tolkning. For eksempel er der ikke nævnt noget om hvor ofte eller hvordan man som lærer skal inddrage disse medier i undervisningen. Ser man på fælles mål for valgfaget medier på undervisningsministeriets hjemmeside, finder man derimod en mere detaljeret oversigt over, hvad man kan arbejde med i forbindelse med medier og ikke mindst en legitimering af arbejdet med mediernes formål i danskfaget: Maja Katrine Næsted Poulsen,

15 I valgfaget medier arbejdes der eksplicit med analyse og produktion af medieudtryk, men i virkeligheden er disse aspekter en integreret del af en stor del af al undervisning. De kundskaber og færdigheder, som er præsenteret i dette faghæfte, kan således med fordel være med til at kvalificere arbejdet med medieudtryk i mange af skolens andre fag. (Undervisningsministeriet, 2009) Hvilke medier er det så vi som lærere skal undervise i? Der er forskel på begrebet medier, som er meget bredt og kan fungere som metabegreb, og begrebet interaktive medier som forudsætter at man kan interagere og som kan fungere som et underbegreb til medier. I denne opgave har jeg som det fremgår tidligere valgt at fokusere på det interaktive medie blogging. 9. Sammenfatning I de to foregående afsnit har jeg forsøgt at redegøre for baggrunden for at arbejde med blogging i undervisningen og dermed for arbejdet med denne opgave. Stiller man danskfaget op som jeg har forsøgt at gøre det og ser på det med et dannelsesperspektiv for øje, kan man argumentere for, at undervisningsministeriet siger god for inddragelsen af blogging i danskundervisningen, og faktisk findes der, om ikke et krav så en opfordring til at inddrage medierne i andre fag end bare valgfaget medier. I de følgende afsnit vil jeg præsentere min empiri og senere forsøge at argumentere yderligere for brugen af blogging i danskundervisningen gennem min analyse af empirien og ved hjælp af de tidligere nævnte teorier. 10. Dannelsesaspekter 10.1 Handlekompetence I dette afsnit vil jeg forsøge at tydeliggøre handlekompetencens oplagthed som mål for undervisningen. Jeg gør dette med henblik på at fastslå handlekompetencen som et dannelsesideal som skolen bør have og som noget blogging kan være med til at fremme. Jeg vil inddrage Schnacks overvejelser om handlekompetencebegrebet, og derefter sætte det i forbindelse med Klafkis didaktiske tanker. Vi kan ikke komme uden om, at vi lever i et samfund, hvor eleverne bruger de interaktive medier. Vi har længe brugt ordet zapperkultur om den verden vi lever i, og unge mennesker foran fjernsynet med mobilen i hånden og den bærbare computer i skødet er ikke et sjældent syn. Der skiftes kanal i løbet af ingen tid, kommunikeres med vennerne på facebook eller Twitter og skrives sms er til flere Maja Katrine Næsted Poulsen,

16 personer på én gang. Det er et samfund, hvor alt er lige ved hånden, og selv relationer kan plejes og holdes ved lige, selv om man er alene til stede i et rum. Med henvisning til Giddens er der da også tale om de ansigtsløse forpligtelser over for ansigt-til-ansigt forpligtelser, hvor vi i dag har langt flere ansigtsløse forpligtelser eller relationer, end vi havde før i tiden (Schnack, 1998). Det er også et samfund med mange valg som skal træffes, hvilket kan være vanskeligt for mange af de unge mennesker det drejer sig ikke blot om hvilken uddannelse de skal vælge, men også om hvad de vil være rent identitetsmæssigt. Ziehe taler her om den kulturelle frisættelse. Vi kan ikke som før i tiden vide, hvad vi vil blive til, blot ved at se på hvad vores forældre er. Jeg skal altså ikke nødvendigvis være skomager eller bager, fordi min far er det. Traditionerne er opløste, og der er frit valg på alle hylder. Dog er der ikke andre at skyde skylden på end én selv, hvis det valg man har truffet viser sig at være forkert. For at kunne begå sig i denne verden, må vi i skolen være med til at udvikle elevernes tiltro til sig selv og deres egen personlige identitet (Schnack, 1998). I folkeskolens formålsparagraf står: Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Undervisningsministeriet, 2009) Paragraf 1, stk. 2 og 3 i folkeskolens formålsparagraf er, sammen med ovenstående afsnit om samfundet i dag, med til at danne grobunden for at tale om handlekompetence. Schnack taler ud fra et politisk demokratisk dannelsessyn som netop er karakteriseret ved, at mennesket ikke bare kan stille sig tilfreds med at fungere i samfundet. Vi må kunne handle og træde i karakter, og deltage i demokratiske processer og beslutninger. Vi har alle behov for at være tilpasset vores omgivelser i en eller anden udstrækning, ellers kan vi slet ikke fungere. Men at fungere er ikke nok. En maskine kan være tilfreds med at fungere. Men det menneskelige ved mennesket består ikke i tilpasningsevne, men i muligheden for at træde i karakter og udvikle autonomi, myndighed og selvstændighed. (Schnack, 1998, s. 16) Maja Katrine Næsted Poulsen,

17 Handlekompetence er et dannelsesideal, og med det synspunkt i mente må man som lærer overveje, hvilke undervisningsformer der på bedste vis fremmer den politiske demokratiske dannelse. I en undervisningssammenhæng må vi overveje hvilke undervisningsformer og forløb der vil være bedst med tanke på at fremme elevernes evne til kritisk tænkning og stillingtagen. Det er ikke kun læreren der skal træffe valg om undervisningens indhold eller form, eleverne må være med til at sætte mål for dem selv, og forholde sig kritiske til det indhold der er i undervisningen. Handlekompetente mennesker stiller sig ikke tilfreds med at andre sætter mål for dem det skal de gøre selv, men også sammen med andre. (Schnack, 1998) Selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet er Klafkis tre didaktiske sigtepunkter. Selvbestemmelse vedrører friheden, evnen og viljen til at tage sit eget liv på sig. Medbestemmelse vedrører ligheden, og ifølge Schnack tilstræbes en udligning af alle umyndiggørende magtforskelle. Solidariteten må indgå i de selvbestemmende individers ligeværdige medbestemmelse. (Schnack, 1998, s. 17) Ud over de nøgleproblemer som Klafki peger på i sin teori, skal man i sin undervisning indtænke en problemorienteret tilgang. Som tidligere nævnt skal eleverne lære at stille sig kritiske over for indholdet i undervisningen i det handlekompetente menneskes ånd: Det er ikke lærerens eller pædagogens opgave at indpode en bestemt adfærd i eleverne. Det er ikke hovedopgaven at gøre eleverne til noget bestemt andet end sig selv, dvs. mennesker. Således er det principielt heller ikke opgaven at ændre elevernes adfærd, men snarere at ændre hele perspektivet til et handlingsperspektiv. (Schnack, 1998, s. 19) 10.2 Dannelse og valg af indhold I dette afsnit vil jeg fortsætte i Klafkis tanker om de tidligere nævnte epoketypiske nøgleproblemer sat i forbindelse med mine kvalitative forskningsinterviews på efterskolen. Jeg gør dette med henblik på at skitsere, hvordan valg af indhold i undervisningen i praksis kan se ud og kan begrundes i Klafkis tanker om valg af indhold. På efterskolen hvor jeg har foretaget mine interviews, arbejdes der som allerede nævnt på linjen Global Teenager, med Palæstina/Israelkonflikten. Global Teenager er ikke en del af danskfaget, men et tværfagligt arbejde som jeg har omtalt i afsnittet om baggrunden for indsamlingen af empiri. Selv om indsamlingen af empiri ikke er foretaget i danskundervisningen og ikke er i form af et interview med en dansklærer om en danskfaglig kontekst, hvilket i mine øjne ville have været optimalt, finder jeg alligevel Maja Katrine Næsted Poulsen,

18 temaet i undervisningen meget interessant, og nødvendigt at undersøge nærmere i forsøg på at opnå en større forståelse for hvad det er bloggen kan bidrage med i en hvilken som helst undervisning. Senere vil jeg komme ind på hvad bloggen kan bidrage med i en danskfaglig sammenhæng. Det er interessant at undersøge indholdet som ligger til baggrund for bloggen både i forbindelse med empirien men også i forbindelse med den generelle brug af blogs i undervisningen. I den dannelsesteoretiske tænkning peges der på fire fælles karakteristika, her lagt sammen til to sætninger: Dannelse sigter mod at udvikle evnen til fornuftig selvbestemmelse og den tilegnes i rammerne af de historiske, samfundsmæssige, kulturelle begivenheder. Dannelse kan enhver kun tilegne for sig selv, men dannelsesprocessen sker altid i et fællesskab. (Jank & Meyer, 2006, s ) Forholdsvist kort formuleret gennem Jank og Meyer så er dannelsen både målet og vejen. Evnen til selvbestemmelse er ikke medfødt, men er noget der udvikles gennem individets møde med omverdenen. Selvbestemmelse er kun noget man selv kan komme til, da andres bestemmelse ville være fremmedbestemmelse og dermed ødelægge hele tanken bag selvbestemmelse. Dog har man brug for andre mennesker til diskussion og vejledning i udviklingen af selvbestemmelse, og fordi grænsen for den enkeltes frihed går ved andre menneskers frihed. (Jank & Meyer, 2006, s ) Ordlyden om de historiske, samfundsmæssige, kulturelle begivenheder er interessant i forbindelse med indholdet i undervisningen på Global Teenager. Her arbejdes netop med et emne som har stor betydning for verden, hvilket man dermed kan argumentere for er et skridt på vejen mod dannelse og selvbestemmelse. M: Hvad bygger Global Teenager på? 3: Dels så vil vi gerne uddanne unge mennesker til at blive globalt ansvarlige - til at tage et eller andet ansvar for den verden de lever i, forholde sig til den og også forsøge at ændre på de ting de oplever. (bilag 3) Ordlyden om at dannelsesprocessen altid sker i et fællesskab, kan igen kobles til undervisningen på Global Teenager. Underviseren fortæller os, at hver time afsluttes med at eleverne formulerer på et stykke papir, hvad de har fået ud af undervisningen i dag. Disse ark papir læses højt, og gives derefter til de to elever, som den dag har ansvaret for at skrive bloggen. Underviseren formulerer i Maja Katrine Næsted Poulsen,

19 interviewet, at disse to elever altid skriver på vegne af hele klassen, og dette stiller krav til dagens skribenter om at kunne sætte sig ind i hvordan deres klassekammerater har oplevet undervisningen i forhold til dem selv. Dette kan igen opfattes som et skridt på vejen mod dannelse og selvbestemmelse. M: Hvad er begrundelsen for at bruge blogging i undervisningen? 3: Baggrunden for bloggen er at vi i afslutningen af hvert undervisningsforløb, det er tre timer af gangen, så får eleverne et spørgsmål. I dag har jeg tænkt over - eller frihedskamp eller terrorisme - et eller andet spørgsmål, som de så skriver en kort sætning om på et stykke papir og så tager vi en runde, hvor man læser sin sætning op. Vi afslutter alle undervisningsgange med det. Og det er fordi de reflekterer over egen læring. Hvad har jeg lært? Hvad har jeg fået ud af det her? Og det er også lige så meget for at høre hinanden - hvad har de andre tænkt? Vi bliver så kloge af at høre hinanden. Og så for ligesom at dokumentere at vi bevæger os, både overfor os selv, men også overfor eleverne, i særdeleshed overfor forældre og andre - så tænker vi at så er sådan en blogformat, hvor de skiftes til at skrive, på baggrund af fælles erfaringer - bloggen er aldrig privat, det er aldrig Jonas, der skriver. Det er Jonas der skriver på vegne af hele holdet. (bilag 3) Et andet interessant aspekt af undervisningen på Global Teenager er indholdet i undervisningen. Palæstina/Israelkonflikten er en af de største og mest kendte konflikter i verden. Dog er det ikke mange unge der ved præcis hvad den går ud på, blandt andet fordi den er opstået længe før de blev født. Klafkis begreb om de epoketypiske nøgleproblemer som baggrund for valg af indhold i undervisningen bliver hermed sat i spil, da disse netop er definerede ved at omhandle blandt andet fredsspørgsmål (Jank & Meyer, 2006, s. 191). Det er ikke kun i den konkrete situation, altså i undervisningen på Global Teenager på efterskolen, at det er relevant at tænke på indholdet i undervisningen, men også i danskundervisningen er det vigtigt at gøre sig tanker herom Muligheden for selvdannelse og spejling gennem blogging I de foregående afsnit har jeg talt om handlekompetencen som et dannelsesideal, og forsøgt at koble indholdet i undervisningen på efterskolen til dette. Taler man om dannelse, ligger der mere i ordet end som så, og handlekompetence er et dannelsesideal som i sig selv er meget orienteret mod det ydre, mod handlingen som vi skal udføre og mod den aktive deltagelse i demokratiske beslutninger. Det er altså ikke nok at tale om dannelse som handlekompetence. Der mangler et indre perspektiv Maja Katrine Næsted Poulsen,

20 for at vi kan tale om den fulde dannelse med inddragelse af både det indre og det ydre. Tønnesvang siger om dette: kompetence er et funktionalistisk begreb, mens dannelse - lig begrebet om selvet er et intentionalistisk begreb (Tønnesvang, Forholdet mellem dannelse og kompetence, 2009, s. 34) I min indledning påstår jeg, at brugen af interaktive medier, og dermed også blogging, kan spille en rolle i elevernes dannelse. For at underbygge denne påstand vil jeg i dette afsnit forsøge at se på dannelsen gennem spejlingen i andre, den såkaldte selvdannelse. Jeg tillader mig at bruge Meads tanker om spejling og sætte disse i forbindelse med blogging. Mead taler om, at man oplever sig selv gennem andres opfattelse af det man gør. De andres reaktioner bliver dermed generaliserede, og kan fortælle os hvordan vi skal agere i senere situationer. (Hermansen, Jensen, & Krejsler, 2005, s. 78) Blogs giver som udgangspunkt læserne mulighed for at kommentere på indlæggene i bloggen, og jeg mener, man kan overføre Meads tanker om spejlingen fra den fysiske face to face handling, til den handling man foretager, når man lægger et oplæg ind på en blog. Hermed opstår altså en mulighed for bloggeren for at bruge læserne som dem han eller hun kan spejle sig i. Bloggeren ved aldrig hvilke reaktioner indlægget vil fremkalde, med mindre denne bevidst forsøger at provokere og dermed forventer mange forskellige former for reaktioner. Når der fremstår en mulighed for at kunne bruge bloggen som led i egen selvdannelse set i et positivt lys, fremstår der også en mulighed for at kunne bruge den i et negativt lys, og dette sker hvis ingen kommenterer på indlæggene. Bloggeren får ingen respons på sin handling, og kan dermed ikke forventes at udvikle selvet i en positiv retning. Derfor kan man også diskutere, hvorvidt det er positivt eller negativt, at brugere af facebook kun har mulighed for at like andres statusopdateringer eller indlæg. I lyset af opretholdelsen af den positive stemning på facebook kan man argumentere for at det er godt. I lyset af selvdannelsen hersker mere tvivl. Udgangspunktet for dannelse af selvet gennem spejling må både indeholde positive og negative spejlinger, for at man som individ integrerer de andres reaktioner på det man gør. De negative reaktioner må, i mine øjne, opfattes som værende lige så vigtige som de positive, i forbindelse med at finde ud af hvad man ikke skal gøre. For at eleverne skal kunne bruge deres blogs i deres selvdannelse, fordrer det altså en deltagelse fra andre. På efterskolen hvor jeg foretog mine interviews, er indholdet i bloggen på forhånd bestemt af læreren. Bloggen spiller i første omgang rollen som opsummerende for, hvad undervisningen har Maja Katrine Næsted Poulsen,

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK 1 Indledning Baggrunden for at lave en mediepolitik i Hadbjerg SFO har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i uddannelsessektoren. Som underlagt folkeskoleloven

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC side 48 Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC Hvem undersøger egentlig, hvad der faktisk foregår i skolen? Ja, det

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere