Generalforsamling Gladsaxe Lærerforening

Transkript

1 Generalforsamling Gladsaxe Lærerforening Onsdag den 5. marts 2014 kl Enghavegård Skole, Kantinen Mørkhøj Park Alle 3 G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G Skriftlig beretning

2 Bilag til punkt 2 på dagsorden. Forslag til forretningsorden for generalforsamlingen. Bestyrelsen foreslår følgende forretningsorden: 1. Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Dirigenten konstaterer generalforsamlingens lovlige indvarsling og beslutningsdygtighed i henhold til vedtægterne. 3. Der vælges et stemmeudvalg på mindst 3 personer. 4. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. 5. Hvis beretningen indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. 6. Talerne får ordet efter indtegning hos dirigenten. Dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 7. Dirigenten eller 1 medlem kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning af forsamlingen, kan kun forslagsstilleren og formanden yderligere tildeles ordet for en afsluttende bemærkning. INDLEDNING Lockouten kunne og burde måske i anden form fylde en hel beretning. Det var i sandhed 25 helt ekstraordinære dage. Alle medlemmer, der var med i april 2013, har fået en oplevelse for livet. Minderne er der på godt og ondt. Vi stod sammen, vi satte nye standarder for arbejdskamp. Lad tankerne flyve: Stormøder på Blaagaard demonstration på Gladsaxe Rådhusplads menneskekæder flashmobs ballonoptog fra Søborg Torv til Byrådsmøde på Rådhuset The Lockouts Hjem Is med tilhørende mediestorm aktivitetsgrupperne fyldte kredskontoret dyttende biler i gadebilledet postkort bannere morgendemo ved trafikknudepunkter wienerbrød, kaffe og sodavand spejderhytter, menighedslokaler og tomme huse kæmpedemo på slotspladsen to dage med tavshed Rådhusparken og Gladsaxe Rådhusplads fredagscafe i ABs lounge OG RIGTIG MEGET ANDET! Man siger, at den der griber til våben har besluttet, at det er slut med argumenterne. Kommunernes Landsforening og senere en stor del af Folketinget måtte gribe til arbejdsmarkedets ultimative våben for at få gennemtrumfet sin vilje. Vi må indordne os under de rammer, som de demokratisk valgte beslutningstagere sætter om vores arbejde. Men det er ikke slut med argumenterne. Fremtiden vil vise, at lærerne har et stort ønske om at bidrage til en løbende og omfattende kvalitativ forbedring af folkeskolen. En forandring, der bygger på forskningsog evidensbaseret viden om, hvad der giver de bedst mulige resultater for eleverne. Bestyrelsen arbejder intensivt med at omstille hele vores organisation til den nye virkelighed. Det er en spændende, men også omfattende proces. På grund af de mange tætpakkede dagsordener, der netop nu er i og omkring folkeskolen, skal vi så at sige lægge skinnerne, mens vi kører. Men det gør vi så. Tusinde tak til jer alle for jeres indsats for folkeskolen i Gladsaxe. Jeg glæder mig til at se jer til generalforsamlingen. 8. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning efter princippet: Det mest vidtgående forslag sættes under afstemning først. De bedste hilsner Thomas Agerskov 9. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jfr. dog vedtægterne 6. Afstemning kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis dirigenten eller 15 stemmeberettigede medlemmer forlanger det. >> N.B. Denne beretning er skrevet i dagene 9. til 12. februar <<

3 PÆDAGOGISKE FORHOLD Folkeskolereformen endte ikke overraskende med at blive vedtaget I folketinget. Danmarks Lærerforening har været meget aktive i høringsprocessen, og jeg vælger at tilskrive hovedforeningen æren for den væsentlige ændring, der betød, at pædagoger ikke alene kan stå for et eller flere af folkeskolens fag. Lad det være sagt med det samme: Vi er i skrivende stund meget tættere på begivenhederne, end der var udsigt til i sommeren Den implementering af folkeskolereformen, som kommunen lagde op til og iværksatte hen over sommeren, levnede ikke megen plads til lærernes valgte repræsentanter. De 11 nedsatte arbejdsgrupper involverede ikke en eneste reel medarbejderrepræsentant. Fra foreningens side fandt vi situationen uholdbar, og da vi ikke kunne få lydhørhed for dette synspunkt ad de normale kanaler, blev netop medindflydelse hovedemnet i vores arbejde i sensommeren og det tidlige efterår Den 25. september var medlemmer forsamlet til ekstraordinær generalforsamling i kantinen på Enghavegård Skole. Vi vedtog et brev, som efterfølgende blev sendt til Byrådet. I brevet inviterede vi kommunen til en møderække om folkeskolereformen og Lov 409. Vi skrev bl.a.: Lærerne skal i gennemsnit undervise 90 timer mere om året Mere undervisning til eleverne, men 6 færre lærere i alt. Massiv satsning på pædagoger Færre midler til 10. klasse Vi understregede samtidig, at Gladsaxe Lærerforening ikke har godkendt disse elementer. Vi har ikke været taget med på råd herom, hvilket forvaltningen ved flere lejligheder har bekræftet. På et møde den 16. december, hvor vi fik gennemgået det samlede oplæg, slog vi hårdt på, at der ligefrem skulle være færre lærere. Da materialet efter politisk behandling den 17. december blev sendt i høring var der ændret på fordelingen af den understøttende undervisning i udskolingen med den konsekvens, at der ikke skulle være 6 lærere færre. Vi har efterfølgende fået at vide, at vores indlæg, om det problematiske i de 6 færre lærerstillinger, havde ændret forvaltningens syn herpå. I høringsprocessen har foreningens indsats været præget af mangfoldighed. Vi har vidt og bredt, formelt og ikke mindst uformelt, konstant forsøgt at skabe forståelse for vores synspunkter. Og vi arbejder ufortrødent videre på denne dagsorden. Borgmesteren, kommunalpolitikere, skolebestyrelsesformænd, ledere, forældre o.a. er blevet udsat for vores argumenter og analyser. Vores høringssvar forsøger at samle op på vores indsatsområder: Vi mener, at et fælles kommunalt udgangspunkt, der er skabt i enighed mellem parterne giver kvalitet for eleverne, tryghed for medarbejderne og danner det bedst mulige udgangspunkt for den senere implementering på de enkelte skoler. Det umiddelbare resultat blev et møde på Rådhuset den 10.oktober, hvor også BUPL og skolelederforeningen var inviteret med. I kort form forløb mødet således, at vi stod alene med synspunktet om, at processen ikke var medarbejderinvolverende i tilstrækkelig grad. Om det er fordi, at ingen er stærkere, end den der står alene, skal være usagt, men vi blev efterfølgende indbudt til en række pædagogiske drøftelser om folkeskolereformen. Disse møder fandt sted i oktober/november. Vi fik lejlighed til at fremlægge vores synspunkter, og ikke mindst fik vi vist, at Gladsaxe Lærerforening er en progressiv forening, der byder udvikling og forandring velkommen. Medio december kom så forvaltningens samlede udspil vedr. implementering af folkeskolereformen i Gladsaxe. Vi måtte skuffede konstatere, at vores input på efterårets møder ikke i tilstrækkelig grad havde fundet vej til høringsmaterialet. Flere lærertimer i Børnehaveklassen var et af de få tydelige fingeraftryk, som vi havde fået sat. På Facebook og i et nyhedsbrev til medlemmerne slog vi på: Effektiviseringen af lærernes arbejdstid med i gennemsnit 90 timer pr. lærer er at stramme skruen i en grad, der ikke kan udmøntes uden kvalitetsforringelser. Den faglige inklusion får ikke tilstrækkelig opmærksomhed nu eller i høringsmaterialet. Vi er uforstående overfor, hvorfor den enkelte lærer ikke kan få medindflydelse på, hvornår 6. ferieuge placeres. Vi finder fordelingen 35% lærere og 65% pædagoger i den understøttende undervisning for værende ude af proportion i forhold til indholdet i de opgaver, som ønskes løst. Ugentlige elevsamtaler, kan med fordel ændres til: Løbende feedback og feedforward er en integreret del af skolens hverdag. På hver skole uddannes en række lærere, som har særlige kompetencer i og interesse for elevernes uddannelsesvalg. Vi byder et tiltrængt udviklingsarbejde vedr. MED udvalg velkommen. Mange emner løses fint i det repræsentative demokrati, men vi finder det samtidig vigtigt at henlede opmærksomheden på, at deltagelsesdemokrati i en række tilfælde er den bedste form. Det er vigtigt, at fællesskabet inddrages direkte i en række drøftelser. Netop det er en væsentlig faktor i skabelsen af medejerskab. Det er vigtigt, at kommunen går aktivt ind i at skabe et kontaktnet til virksomheder, foreninger, organisationer o.l., som medarbejderne kan trække på. Vi har fra forvaltningen fået indtryk af, at kommunen er indstillet på at bruge en del penge på at sikre arbejdspladser på skolerne. Vi ser meget frem til at deltage i et samarbejde om etableringen af individuelle arbejdspladser, mødefaciliteter, opbevaringsplads m.v. Her er kredsen p.t. med i en arbejdsgruppe, som sonderer mulighederne og behovene på skolerne

4 Skolebibliotekarerne har en meget relevant uddannelse i forhold til at opfylde de målsætninger, som vi alle har for de pædagogiske læringscentre. Hos lærerne er der stor usikkerhed om, hvordan kompetencer svarende til linjefag skal tolkes. Det er helt nødvendigt, at der opstilles objektive kommunale kriterier herfor, og at hver enkelt lærer får papir på sin kompetenceprofil. Vi foreslår, at de provenuer, som GXU kan skaffe ved ændringer i lærernes arbejdstid, forbliver på GXU til videreudvikling af den gode indsats. Vi savner at få sat retning på indsatsen for at øge kvaliteten af den del af elevernes dag, der fx for indskolingens vedkommende skal foregå fra kl. 14, og frem til forældrene finder det naturligt at hente dem ved tiden. Uagtet hvad man mener om det noget snævre resultatkrav, som reformen opererer med, er det vores overbevisning, at den kommunale/lokale indsats må give optimale værktøjer til, at vi sammen opfylder netop resultatkravet. Vi har i månedsvis efterspurgt forskningsresultater og evidens for, at høringsmaterialets massive satsning på pædagoger kan bidrage til at opfylde resultatkravene om forbedret niveau i dansk og matematik. På kommunalt niveau har vi i særdeleshed fokuseret på at få skabt et resultat på disse områder: En effektivisering på 90 timer pr. lærer er et meget voldsomt skridt. Regler for afholdelse af 6. ferieuge må kunne være på en måde, der også tilgodeser lærerne. Vi har i skrivende stund en forventning om at opnå nogle resultater her og nu. Hertil skal lægges den langsigtede strategi, der i de kommende år skal sikre, at lærerne får de vilkår, der gør, at vi kan levere kvalitet i undervisningen. En stor del af reformen skal udmøntes på den enkelte skole, hvor det i sidste ende er skoleledelse/skolebestyrelse, der fastsætter fx antallet af lærere, pædagoger og andre faggrupper. Kredsen vil på tillidsrepræsentantmødet den 19. februar påbegynde et intensiveret fokus på, hvordan medarbejderrepræsentanterne på de enkelte skoler bedst muligt kan få indflydelse på denne meget vigtige beslutningsproces. Skolernes lokale prioriteringer har i de senere år resulteret i et fald i antallet af lærere. Det kan vi se af tal, som vi har fremskaffet i samarbejde med forvaltningen. Helt aktuelt kan vi konstatere, at de 8,8 ekstra lærerstillinger, som kommunen bevilgede med baggrund i lockoutpengene, ikke har resulteret i flere lærere på skolerne! Allerede i juni tog Gladsaxe Lærerforening initiativ til et samarbejde med pædagogernes fagforening BUPL. Vi opfordrede til et samarbejde således, at vi ikke endte i en stillingskrig. Vi må desværre konstatere, at dette initiativ ikke lykkedes. BUPL har ensidigt satset på stillinger til deres medlemmer. De er ikke kommet med konkrete bud på, hvordan de vil bidrage til at højne eleverne faglige niveau, eller hvad det er de kan, som lærerne ikke kan. Vi har til tider følt os direkte modarbejdet af BUPLs repræsentanter, men det afholder os ikke fra at fastholde vores ønske om et reelt kvalitativt samarbejde med andre faglige organisationer. Vores invitation til BUPL i sommer gælder stadig. FAGLIGE FORHOLD Lov 409 Udfaldet på forårets lockout blev som bekendt, at Folketinget lovgav om lærernes arbejdstid. Efter en længere årrække med aftaler, der er indgået mellem arbejdsgiverne og medarbejderne, skal ledelsesretten nu i højsædet. Hvis man ønsker en fleksibel skole med tilfredse lærere, der hver dag leverer kvalitet, er Lov 409 ikke tilstrækkeligt til at regulere lærernes arbejdsforhold. Der må nytænkning til! Den hårde retorik fra KL fortsatte efter lockouten, og vi så ikke mange signaler, der indikerede, at Gladsaxe Kommune ville komme os i møde. I det brev til Byrådet, som blev sendt fra den ekstraordinære generalforsamling i september, inviterede vi kommunen til møder om bl.a. lærernes arbejdsforhold. I forlængelse af det efterfølgende møde hos Borgmesteren blev vi inviteret til en møderække med forvaltningen i januar. Siden er der kommet flere møder til, og i skrivende stund er vi en del af to møderækker. En om løn og en om arbejdsforhold. Løndelen er forholdsvis konkret. Det nuværende faste Gladsaxetillæg bliver afløst af variable tillæg, der følger antallet af undervisningstimer. Hertil kommer nogle genforhandlinger vedr. tillæg for selvstyrende team, klasselærertillæg og andre specifikke tillæg. Kommunen har tilkendegivet, at de er interesserede i, at ingen går mærkbart ned i løn. Det flugter fint med vores primære mål. Det ser ikke ud til, at lønnen kommer til at give os voldsomme problemer. Det er sandsynligvis bare en masse arbejde Langt større udfordringer knytter sig til arbejdet med lærernes arbejdsforhold/arbejdstid. Arbejdstidsaftaler, som vi hidtil har kendt dem, er ikke længere aktuelt, men vi har bestemt ikke opgivet at opnå enighed om en række punkter, som kan gælde for alle kommunens lærere. Det er stadig for tidligt at sige noget om, hvor vi ender, men her er, hvad vi fra kredsens side bl.a. har fokus på: Frokostpause Hvor skal arbejdet udføres Arbejdsforhold for tillidsrepræsentanter & arbejdsmiljørepræsentanter Egen forberedelse og efterbehandling af UV. Forældresamarbejdet Delt tjeneste/varsler/aftenarbejde Opgaveoversigten Indkøringsordning for nye lærere Fleksibilitet Sammenhæng i lærerens dag/uge/år

5 Vi skal sikre en god kollektiv ramme om lærerarbejdet på skolerne. Vi skal samtidig være opmærksomme på, at enkelte lærere eller grupper af lærere ikke bliver unødigt ramt. Et af de største problemer ved, at der ikke er en juridisk bindende arbejdstidsaftale med sikring af bl.a. forberedelsestiden, er, at den enkelte ikke har en sikkerhed for sine arbejdsforhold. Grundlæggende handler arbejdstid om, at der skal være balance mellem mængden af opgaver og den tid, som man har til rådighed. Vi vil gerne undgå det grænseløse arbejde. Kunsten er at sætte en ramme om arbejdslivet, som ikke er ødelæggende for den nødvendige kreativitet og fleksibilitet, som begge parter gerne vil have, men som samtidig sikrer, at den enkelte kan finde den nødvendige balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har allerede under den eksisterende arbejdsaftale set en glidning i retning af det grænseløse arbejde. Følgen er pressede lærere, som i mange tilfælde ender med at blive sygemeldte pga. deres arbejde. Der ligger en helt klar kollektiv udfordring i at få skruet vores arbejdsliv sammen på en måde, hvor den enkelte kan løse sine opgaver på en kvalificeret måde uden at skulle investere hele sit liv og sjæl i jobbet. Kredsen har den holdning, at enhver har ret til at løse sine opgaver på skolen. Ingen kan pålægges at arbejde hjemme. Samtidig er vi ikke interesserede i unødig tilstedeværelse på skolen. Kommunen må anerkende, at det er en integreret del af lærerarbejdet, at den enkelte skal bruge tid på forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Nøglen ligger i, at forholdet mellem tid og opgaver er i balance, samt at dagens opbygning tilgodeser såvel opgaveløsningen som muligheden for at komme hel igennem! Ansættelsesprocedure Foreningen har øget sit fokus på skolernes procedure ved besættelse af navnlig tidsbegrænsede lærerstillinger. Ikke alle skoler er lige gode til at få slået stillingerne op. Ansættelsesudvalg er ligeledes en periodisk mangelvare flere steder. Det kan undre, at ikke alle skoler gør alt, hvad de kan for at skaffe kvalificeret læreruddannet arbejdskraft til disse stillinger. I flere tilfælde er der tale om stillinger, hvis varighed ofte er på op mod et halvt år. Mon ikke en arbejdsløs lærer ville være glad for at få sådan et job? Kredsen har et godt samarbejde med Strategi og HR på Rådhuset om bl.a. ansættelsesprocedurer. Vi har et fælles mål og bruger vores forskellige veje til at nå frem til det. Vi har en klar målsætning om at få ryddet op dette område i den kommende tid. Imens glæder vi os over de skoler, hvor tingene fungerer på bedste vis. Arbejdstid Det har i de senere år ikke været nemt at løse tvister vedr. arbejdstid. Det er foreningens klare opfattelse, at skolelederne, i navnlig de seneste to skoleår, har presset mange nye opgaver ind i faktoren. Denne tendens fandt sit højdepunkt på Grønnemose Skole, hvor et længerevarende forløb blev kaldt teamudvikling, som var afregnet i faktoren. Lærerne mente klart, at der var tale om et kursus, som der skal gives særskilt tid for. Skolens to tillidsrepræsentanter rejste sagen overfor skolelederen, men da der ikke kom noget ud af det, blev sagen videregivet til kredsen. Kredsformanden rejste i december måned sagen overfor forvaltningen og efter en afklarende fase og konstruktive drøftelser, blev der indgået et kompromis gående på, at hver lærer på Grønnemose Skole får et engangsbeløb på 3000 kr. En klar statuering af, at der er grænser for, hvad man kan blive sat til at løse i faktortiden. På 10. klassecentret var der med indgangen til dette skoleår opstået en ny regnemetode vedr. lærernes arbejdstid, som tog udgangspunkt i at tælle skoleårets dage konkret op. Kredsen rejste sagen overfor forvaltningen med henvisning til, at A08 tager udgangspunkt i 40 ligestillede uger. Forvaltningen gav kredsen medhold i sagen. Lokale Lønforhandlinger På Bagsværd Kostskole har vi i en årrække forsøgt at få indhentet det løngab, som lærerne på denne private skole havde op til de lærere, der er ansat i Gladsaxe Kommune. Efter et længere forhandlingsforløb i sommeren/efteråret er det lykkedes at sikre lærerne på Bagsværd Kostskole en lønstigning, som gør, at de nu i store træk er på samme lønniveau, som lærerne på de kommunale folkeskoler. Dette års lønforhandlinger på det kommunale område kan karakteriseres ved, at det i særdeleshed har været de mindre medlemsgrupper, der har optaget vores tid. Vi har endnu ikke nået rundt om alle folkeskolerne, men de er gemt og ikke glemt. Krisebevidstheden har i snart en længere årrække præget lønforhandlingerne. Dette suppleret med en del lederskift samt, at skolerne er særligt forsigtige pga. alt det nye, der kommer pr. 1. august 2014, har ikke gjort lønforhandlernes vilkår bedre. Vi fortsætter arbejdet med at pleje og udvikle lærernes lokale løndele

6 KOMMUNALE FORHOLD Sygefravær: Igen kom omfanget af medarbejdernes sygefravær i fokus. En undersøgelse viste, at Gladsaxe Kommune har et af de højeste sygefravær i Danmark. Det kom derfor ikke som den store overraskelse, at en reduktion af sygefraværet blev en del af det kommunale budget for Budgetnote 12: Sygefraværet i Gladsaxe Kommune er højt sammenlignet med andre kommuner og skal nedbringes. Nedbringelse af sygefraværet i overensstemmelse med Kommunestrategiens mål medfører en budgetforbedring på 9,6 mio. kr. om året. Når man ser i sygefraværsstatistikkerne er det slående, at sygefraværets størrelse varierer meget fra faggruppe til faggruppe. Med baggrund heri kom der en efterfølgende debat om, hvordan budgetreduktionen skulle fordeles mellem forvaltninger, tjenestesteder osv. Der blev peget på, at medarbejdere med nær borgerkontakt med rette kunne forventes at være oftere syge. På den anden side blev der argumenteret med, at besparelsen netop skulle hentes på tjenestesteder med højt sygefravær, da det jo er der, at forbruget er for højt. Økonomiudvalget har netop besluttet: Reduktionen foreslås indledningsvis fordelt efter det enkelte udvalgs andel af udgifter til løn under sygefravær. Herefter fordeles budgetreduktionen på fagområderne efter nedenstående princip. Halvdelen af budgetreduktionen på det enkelte udvalg fordeles efter lønsum på udvalgets fagområder. Den anden halvdel af budgetreduktionen fordeles på fagområder andel af udgifter til løn under sygefravær. Helt konkret betyder det, at skoleområdet får kr. mindre i De penge skal hentes ind ved at nedbringe sygefraværet på skolerne. Det rummelige arbejdsmarked For at få sat skub i brugen af nyttejobs, jobrotation m.v. arbejdede medarbejderrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter i efteråret 2013 tæt sammen i en række nedsatte arbejdsgrupper, der inden for de forskellige fagområder i kommunen skulle komme med konkrete ideer til, hvordan de enkelte arbejdspladser i højere grad kunne implementere de mange muligheder, der ligger inden for det rummelige arbejdsmarked. Der er i Hovedudvalget bred enighed om, at det har været en god proces, der lover godt for det videre arbejde. Foreningens forventninger på lærerområdet knytter sig i særdeleshed til, at jobrotation kan blive en integreret del af skolernes måde at tænke efteruddannelse på. Et eksempel på jobrotation: En skole iværksætter efteruddannelse af en række lærere. Det betyder, at der er en række opgaver, som disse lærere ikke kan løse, da de jo bruger tid på efteruddannelse. Lad os for eksemplets skyld sige, at disse ikke løste opgaver svarer til en årlig fuldtidsstilling. Via jobrotation kan skolen via Jobcenteret ansætte en ledig lærer, som med et betydeligt løntilskud fra staten, løser disse opgaver. Læreren i jobrotation får overenskomstmæssig løn. Populært sagt løber efteruddannelsesmidlerne længere på literen, når staten medfinansierer udgiften til vikardækningen. Rygepolitik Efter et længere tilløb vedtog et enigt Hovedudvalg i oktober en ny rygepolitik: Fra 1. januar 2015 må medarbejderne ikke ryge i arbejdstiden. Social kapital Kommunen ønsker at øge fokus på social kapital. Folkeskoleområdet er udpeget til at lægge for med udviklingen af dette vigtige område. I skrivende stund er der ikke taget konkret fat på udmøntningen af denne beslutning, men foreningen ser meget frem til arbejdet hermed. Lockoutmidlerne Det var godt, at kommunen ikke blot puttede de ca. 18 mio. kr., som de sparede på lønudgifterne ved at lockoute lærerne i det meste af april, i kommunekassen. Det så vi i andre kommuner. Kredsen protesterede imidlertid imod, at der blev brugt 3,1 mio. kr. på IT infrastruktur, da disse penge allerede var aftalt mellem regeringen og kommunerne. Desuden synes vi, at det lige var at stramme den, at kr. af de sparede lønmidler skulle gå til kompetenceudvikling af skolelederne. I stedet foreslog kredsen, at ovennævnte penge kunne bruges til en istandsættelse ar feriekolonien Lodden høj. Her ville pengene komme mange af kommunens elever til gode i de kommende år. Lydhørheden var forsvindende lille, og pengene blev fordelt efter forvaltningens indstilling Kompenserende undervisning Pulje til IT og digitale læremidler til eleverne Indretning af fleksible lærerarbejdspladser på skolerne Kompetenceudvikling til lærere og pædagoger Kompetenceudvikling til skoleledelsen It-infrastruktur på skolerne Midler til PPR og Familieafdelingen Manglende VEU-godtgørelse I alt Ny skolechef kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Det kom noget uventet, da Bente Schoubye i begyndelsen af skoleåret meddelte, at hun stoppede som skole og familiechef. Michael Mariendal, skoleleder på Gladsaxe Skole, blev konstitueret i skolechefstillingen, mens Tine Vesterby Sørensen blev konstitueret familiechef. Foreningens formand var en del af det ansættelsesudvalg, der skulle finde en ny skolechef. Stillingen blev slået op, samtaler blev afholdt, og ultimo januar blev Michael Mariendal udpeget til ny skolechef i Gladsaxe Kommune. Til lykke til Michael. Vi ser frem til et godt samarbejde med dig om de mange store udfordringer i og omkring folkeskolen i Gladsaxe. Til lykke skal også lyde til Tine Vesterby Sørensen, der nu er familiechef i Gladsaxe Kommune. Også her ser vi frem til at forsætte samarbejdet

7 ORGANISATORISKE FORHOLD Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen har som noget nyt holdt møde hver onsdag (tidligere var det ca. hver 14. dag). Målet er at kunne arbejde mere processuelt og med en højere grad af kontinuitet. Bestyrelsen har været meget glad for den nye arbejdsform og arbejder på at gå et skridt videre i retning af at være arbejdende bestyrelse. Fra et formandssynspunkt har det været godt at have bestyrelsen så tæt på de mange beslutninger. Man skal aldrig undervurdere værdien af enten opbakning eller det at blive sagt i mod. Tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne Tillidsrepræsentanterne har altid været en væsentlig del af fundamentet i Gladsaxe Lærerforening. I det forgangne år har også tillidsrepræsentanterne været udfordret i mere end almindelig grad. Det har været en stor optur at opleve engagementet, fremmødeprocenten til møderne har været meget høj, og den almindelige ageren i en vanskelig fagpolitisk ramme har været på et flot niveau. Den 22. januar afholdt vi temadag for både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Udover de faktuelle ting og den gode tilhørende debat håber vi, at det også var startskuddet til, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fremover i langt højere grad fungerer som et team. Bestyrelsen vil gerne have tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tættere på vores beslutningsprocesser. Vi har i år haft megen gavn af, at tillidsrepræsentanterne har været tættere på vores strategiovervejelser, høringssvar og tiltag i almindelighed. Forflyttelser Igen måtte Bakkeskolen lægge ryg til massive reduktioner i lærergruppen. Flere lærere blev forflyttet til kommunens folkeskoler. Heldigvis lyder de seneste prognoser på, at Bakkeskolen har udsigt til en stigning i det fremtidige elevtal. Herudover var der enkelte andre forflyttelser mellem folkeskolerne. Disse forløb uden de store problemer. DHL stafet Foreningen fik flere opfordringer til at stille hold til DHLstafetten. Lockouten sad stadig i krop og sjæl. Ca. 60 lærere forsvarede vores trøjer på løbebanen, og en del tilskuere havde også fundet vej til Fælledparken. Vejret lagde en god ramme om et hyggeligt arrangement. Åbent Kursus På grund af nogle planlægningsudfordringer, var vi i år på Hotel Lautruppark i Skovlunde. Aktuel orientering fra Anders Bondo, oplæg fra Hans Engell om ytringsfrihed og ytringspligt, samt foredrag ved Michael Brautsch vedr. arbejdsglæde. Herudover oplæg fra kredsformand, Thomas Agerskov, om foreningens arbejde med folkeskolereformen og lærernes fremtidige arbejdsforhold. Traditionen tro afsluttede vi arrangementet med middag, efterfølgende fest og overnatning. Kommunikationsstrategi Bestyrelsen arbejder med en ny kommunikationsstrategi, der bygger på disse ambitioner: Mere præcision. Klart formål, klart budskab Hurtigere fra afsender til modtager. Omfang og hyppighed skal tilpasses situationen. Understøtte gode arbejdsprocesser for TR og os selv. Input fra medlemmerne til os Facebook er kommet til og har netop rundet 270 venner. Vi har taget afsked med kredsbladet Tyverne i trykt form. Kommunikationsformen er simpelthen for langsom, og vi ser frem til at bruge de ca kr. i årlig trykkeudgift på noget andet. I stedet satser vi på digitale nyhedsbreve suppleret med korte meddelelser, som tillidsrepræsentanterne videreformidler via Personaleintra. Vi arbejder videre på at knytte medlemmerne tættere til os. Vi har en klar ambition om at have et medlemspanel, som vi kan inddrage i relevante spørgsmål. Det er en af de ting, som vi har ønsket os længe, og som vi agter at intensivere arbejdet med. Som en del af kommunikationsstrategien er kredsen kommet langt med en omfattende digitalisering. På de indre linjer er store papirmængder afløst af Ipads, og lommebøgerne afløst af elektronisk kalender i Outlook. Det har været givtigt for bestyrelsesarbejdet. Vores kommunikation med diverse samarbejdspartnere er nærmest udelukkende digital. I praksis betyder det, at vi sjældent sender et brev. Kommunikationen vil i fremtiden komme til at fylde stadig mere i foreningens arbejde. Vi retter opmærksomheden i alle retninger og ser bl.a. på hjemmesiden, nyhedsbrevenes layout, nye kommunikationskanaler etc. Ny kolonikasserer Gert Hermansen havde i god tid meddelt os, at han ønskede at stoppe på posten, da han faktisk allerede er pensionist. Stor tak til Gert for de mange år, han har givet foreningen. Efter opslag modtog foreningen 4 ansøgninger, som alle var kvalificerede. Valget faldt på Signe Haagensen fra Bakkeskolen, som er tiltrådt 1. februar Vi ser frem til samarbejdet med Signe

8 Tjele Alle På den ekstraordinære generalforsamling den 8. januar 2014 fik formanden mandat til at tage de sidste afviklende skridt. Processen kører planmæssigt, således at Daginstitutionen på Tjele Alle ophører med at eksistere med udgangen af maj måned Der er ikke noget økonomisk at hente for kredsen i denne afvikling af Tjele Alle. Der er tinglyst en såkaldt hjemfaldsret, der betyder, at kommunen overtager grund og bygninger, når vi ophører med at drive daginstitution. Pensionisterne Pensionistjulefrokosten på Hotel Frederiksdal onsdag den 11. december samlede 75 deltagere, der hyggede sig med julebuffet, bingo og socialt samvær. Det var en dejlig livsbekræftende oplevelse. Udover julefrokosten har pensionisterne i det forgangne år været på tur til Den blå Planet. Tak til Robert Ellebæk, Jørgen Brøsen og Ole Kropp for arbejdet i pensionistudvalget. Afsked med Henrik Poulsen Den 11.juni holdt vi en velbesøgt afskedsreception for Henrik Poulsen. Blandt gæsterne var Borgmesteren, nuværende ledere, tidligere ledere, kredsformænd, lærere, familie og mange andre. Talerne var gode og rammende, mens gavemængden gav en del udfordring i forhold til hjemtransporten i Henriks ikke voldsomt store bil. Kontingent Den 26. juni holdt vi ekstraordinær generalforsamling. Eneste punkt på dagsordenen var nedsættelse af kredskontingentet med 200 kr. om måneden således, at kontingentet fra og med 1. august beløb sig til 76 kr. om måneden. De 200 kr. om måneden bliver kompenseret af et bidrag fra hovedforeningen på netop 200 kr. om måneden pr. medlem. Gladsaxe Lærerforenings økonomi er således samlet set upåvirket, men det enkelte medlem får en håndsrækning til at klare de ikke ubetydelige merudgifter, som lockouten har betydet for medlemmerne. Vi er med: Foreningen er repræsenteret følgende steder: Danmarks Lærerforenings Kongres: Thomas Agerskov, Lone Degn & Ole K. Larsen (samles ordinært en gang årligt og drøfter overordnede emner inden for DLFs interesseområder) Gladsaxe Kommunens Hoved MED udvalg: Thomas Agerskov (Borgmesteren, de kommunale direktører og fællestillidsrepræsentanterne drøfter overordnede kommunale forhold) Børne og kulturforvaltningens MED udvalg: Thomas Agerskov & Nikolaj Dahlkild (Børne og kulturdirektør, kommunale chefer og valgte medarbejderrepræsentanter drøfter overordnede emner inden for kultur, skoler og daginstitutioner) Gladsaxe Kommunes Udviklingsråd: Mette Fredensborg (Skolechef, forvaltningsfolk, skoleledelsesrepræsentanter, lærere og pædagoger drøfter aktuelle pædagogiske emner) Gladsaxe Kommunes Skoleråd: Thomas Agerskov & Lone Degn (Børne og kulturdirektør, skolechef, Børne og undervisningsudvalget, skolebestyrelsesformændene, en skolelederrepræsentant, en BUPL repræsentant, en repræsentant fra TAP samt os) Kredssamarbejdet Hovedstaden Øst: (samarbejde mellem disse kredse af Danmarks Lærerforening: Bornholm, Amager, København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby, Rudersdal & Gladsaxe) Formands næstformandssamarbejdet: Thomas Agerskov & Lone Degn Forum for de pædagogisk ansvarlige: Mette Fredensborg Arbejdsmiljøforum: Nikolaj Dahlkild Kursusforum: Ole K. Larsen Bestyrelsen for daginstitutionen på Tjele Alle: Thomas Agerskov (Vores daginstitution, hvor medlemmer af GLF har fortrinsret)

9 Kringsatt av fiender af Nordahl Grieg Kringsatt av fiender af Nordahl Grieg Kringsatt av fiender, gå inn i din tid! Kringsatt Under en av blodig fiender, storm, gå inn vi deg i din til tid! strid! Under Kanskje en du blodig spør storm, i angst, vi udekket, deg til strid! åpen: Kanskje Hva skal du jeg spør kjempe i angst, med, udekket, hva er åpen: mitt våpen? Hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen? Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd: Her Troen er ditt på livet vern vårt, mot menneskets vold, her er ditt verd. sverd: Troen For all på vår livet fremtids vårt, menneskets skyld, søk det verd. og dyrk det, For Dø all om vår du fremtids må, men skyld, øk det søk og det styrk og det! dyrk det, Dø om du må, men øk det og styrk det! Stilt går granatenes glidende bånd. Stilt Stans går deres granatenes drift mot glidende død, stans bånd. dem med ånd. Stans Krig er deres forakt drift for mot liv, fred død, er stans å skape. dem med ånd. Krig Kast er dine forakt krefter for liv, inn, fred døden er å skal skape. tape. Kast dine krefter inn, døden skal tape. Elsk og berik med drøm alt stort som var. Elsk Gå mot og det berik ukjente, med drøm fravrist alt det stort svar! som var. Gå Ubygde mot det kraftverker, ukjente, fravrist ukjente det stjerner svar! Ubygde Skap dem, kraftverker, med skånet ukjente livs dristige stjerner hjerner. Skap dem, med skånet livs dristige hjerner. Edelt er mennesket, jorden er rik. Edelt Finnes er her mennesket, nød og sult, jorden skyldes er rik. det svik. Finnes Knus det! her I nød livets og navn sult, skyldes skal urett det falle. svik. Knus Solskinn det! og I livets brød navn og ånd skal eies urett av falle. Solskinn og brød og ånd eies av alle. Da synker våpnene maktesløs ned! Da Skaper synker vi våpnene menneskeverd, maktesløs skaper ned! vi fred. Skaper Den som vi menneskeverd, med høyre arm skaper bærer en vi fred. byrde, Den Dyr som og umistelig, med høyre kan arm ikke bærer myrde. en byrde, Dyr og umistelig, kan ikke myrde. Dette er løftet vårt fra bror til bror: Dette Vi vil er bli løftet gode mot vårt menneskenes fra bror til bror: jord. Vi Vi vil vil bli ta gode vare på mot skjønnheten, menneskenes varmen jord. Vi Som vil ta om vare vi bar på et skjønnheten, barn varsomt varmen på armen. Som om vi bar et barn varsomt på armen