på hat med hovedbestyrelsen faglighed synlighed åbenhed

Transkript

1 på hat med hovedbestyrelsen faglighed synlighed åbenhed

2 Et nyt kapitel De forestående valg i foreningen lægger rammerne, men der skal ny dynamik og bevægelse til. Når jeg lukker bogen i efter generalforsamlingen i oktober, så skal der slås op på et nyt kapitel af en ny hovedbestyrelse og et nyt formandskab. I løbet af efteråret er der nemlig lagt op til en række valg i Økonomaforeningen. Foreningen skal have nye politikere et nyt navn og en ny struktur. Det er spændende, positive valg, men også valg, hvis konsekvenser rækker langt ud i fremtiden af vores medlemskab af foreningen. Hovedbestyrelsen skal vælges inden generalforsamlingen. Derfor er hele dette blad fyldt med kandidaternes bud på foreningens politik på en række områder. Vægten ligger helt klart på et ønske om at styrke fagligheden, synligheden og dialogen med medlemmerne. Og det er netop, hvad vi også har lagt vægt på i strukturudvalgets forslag til ny struktur, som skal diskuteres på generalforsamlingen. I forslaget er der sat fokus på at samle kræfterne i fem regioner, hvor de tillidsvalgte vælges så tæt på medlemmerne som muligt. Der er lagt vægt på at skabe en tættere sammenhæng mellem det lokale og det centrale politiske niveau ved at lade regionsformændene sidde i hovedbestyrelsen. Og en af de vigtigste opgaver for regionsbestyrelserne vil netop være at synliggøre faget og fagligheden i et tæt samarbejde med arbejdspladserne, lokalpolitikerne samt øvrige samarbejdspartnere i regionen. En opgave, der i øvrigt også er klart markeret i medlemsundersøgelsen. På generalforsamlingen skal vi også tage stilling til et forslag om et nyt navn til foreningen. Et navn, der ikke længere favoriserer en enkelt medlemsgruppe, men samler alle foreningens faggrupper. Og et navn, der lægger vægt på fagligheden og dermed kan være med til at øge synligheden og værdien af vores indsats i sundhedsvæsnet. Der er lagt op til en ny dynamik. Og den nyvalgte hovedbestyrelse får rig mulighed for at tegne en ny profil for foreningen. Stemmesedlerne er på vej husk at bruge jeres stemmer. Jeg ønsker jer et rigtigt godt valg. leder 2 økonomaen

3 siden hen Buffét kvarter Flere fagforbund vil af med Ny løn Ved de kommende overenskomstforhandlinger går også andre forbund efter at komme af med det udskældte offentlige lønsystem, Ny løn. Det skriver Jyllands-Posten efter at FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening har formuleret sine krav til de kommende overenskomster. Medlemmerne finder systemet uigennemsigtigt. Den enkelte kan ikke gennemskue hvorfor eller hvordan, man får de individuelle tillæg. Og vi har haft alt for meget døje med, at få forhandlet de tillæg hjem hos kommunerne, som der var afsat lønkroner til, siger formand Birgit Elgaard om BUPL s erfaringer. Men arbejdsgiverne opgiver ikke den lokale løndannelse, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, der peger på risikoen for en storkonflikt næste forår, hvis ikke forhandlingerne ender med et kompromis, hvor den lokale løndannelse bevares, mens Ny løn afløses af en ny model. A Læste du om menukonkurrencen i sidste nummer af Økonomaen? For at være med i konkurrencen skal du planlægge en lækker buffét til 100 personer, vælge tre af retterne og tilberede dem til konkurrencen. Konkurrencen finder sted på messen i marts Se Økonomaen 15/04 eller hjemmesiden. På sned. Jeg sætter min hat, som jeg vil. Og sætter den gerne på spil, skrev Rifbjerg i sangen til filmen Jeg er sgu min egen fra 60 erne. Så, hvis vi ellers brugte hat, kunne vi udover at få ørerne varmet også bruge den til at markere vores mening. forsidefoto: henrik frydkjær 3

4 Kvinder og foreninger Kvinderådet, som Økonomaforeningen er medlem af, holder kursus i foreningsarbejde for kvinder fra etniske minoriteter. På kurset kan du møde andre kvinder, der er interesserede i foreningsarbejde, høre hvordan en forening kan opbygges, hvordan man skaffer penge, henvender sig til pressen mm. Kvinder fortæller, hvordan deres forening, organisation eller parti arbejder og får indflydelse. Og om foreningerne og kvindebevægelsens rolle i det danske samfund. Flere informationer på hjemmesiden. A Slut med forgyldt farvel Det skal være slut med gyldne håndtryk til formænd, faglige sekretærer og tillidsfolk i pædagogernes fagforening BUPL. Forslaget kommer fra den løngruppe, der blev nedsat i BUPL, ovenpå stormvejret omkring den tidligere formand, Bente Sorgenfrey, der forlod BUPL i februar med en fratrædelsesgodtgørelse på kr. selvom hun forlod BUPL til fordel for formandsjobbet i FTF. De valgte tillidsfolk skal hverken stilles bedre eller ringere end de pædagoger, der fungerer ude på arbejdspladserne, siger formanden for BUPL, Birgit Elgaard til Jyllandsposten. BUPL s medlemmer skal tage stilling til forslaget på kongressen til november. A Ketchupkulturen Tomater er rykket op på førstepladsen, når det drejer sig om Danmarks mest populære grøntsag! Vi spiser årligt mere end ton enten friske, tørrede, på dåser eller som ketchup. Salget af ketchup er stadig stigende, bekræfter Mikael Lund fra Coop Danmark. Han mener, det skyldes burgerkulturen og grillkulturen. Vi slutter alle sammen grillmåltidet af med en pølse og ketchup. Ketchup kan også lige løfte et kedeligt måltid uden at bruge fedt, siger han til Børsen. Ketchup indeholder ikke fedt, men sukker. En deciliter ketchup byder ind med 122 kalorier og sukker feder det er eksperterne vist langt om længe blevet enige om. Meget lidt gift Fødevaredirektoratet har netop udgivet sin årlige rapport om fund af pesticider i mad. Rapporten viser, at der hverken i korn, brød eller kød er pesticidrester over grænseværdien. Mens tre procent af de undersøgte frugter og grøntsager overskred grænseværdierne. Dog ikke i en grad, så de udgør nogen sundhedsfare skriver Fødevaredirektoratet. 4

5 siden hen Alle børn cykler Eller gør de. Nej, de bliver kørt til skole og fritidsaktiviteter eller hænger ud foran computeren. Og det er en af grundene til, at deres kondital falder, og de bliver overvægtige. Det var baggrunden for, at Dansk Cyklistforbund to uger i september udfordrede skolebørnene til en dyst på to hjul. Jo flere børn i en klasse, der kunne lokkes til at cykle til skole, jo større var chancen for at vinde en klassepræmie. Men det er lige så fint at cykle uden for konkurrenceugerne. Hvad gælder, når det gælder ny struktur Når strukturreformen slår til, må man holde tungen lige i munden for at finde ud af hvilke regler, der gælder for de ansattes løn- og ansættelsesvilkår. Det har KTO nu lavet en pjece om. Medarbejderinddragelse og TRrettigheder ved kommunalreformen er emnet for en anden af KTO s hvad gælder -pjecer. Begge pjecer kan læses og hentes fra KTO s hjemmeside under Strukturreform og Personaleforhold. A Økologi på kongres Den november holdes der økologikongres i Odense. På kongressen er der et særligt tema om storkøkkener og økologi. Kongressen er samtidig en mulighed for at møde fagfolk fra alle hjørner af den økologiske branche, folk der beskæftiger sig med økologisk jordbrug, fødevareproduktion og tilberedning. Se mere om kongressen på hjemmesiden. A Kostpiloter i luften Der er meget fokus på sundhed og ernæring, og det sætter af og til gang i nye kurser eller uddannelser på kostområdet. Eksempelvis tilbyder Hover Sundhedshøjskole en sundhedsuddannelse over internettet, og det har vist sig, at især virksomheder er interesserede i kostpilotuddannelsen. De ønsker at melde deres medarbejdere til uddannelsen, fortæller forstander Søren Vestergaard til Børsen. Målet for virksomhederne er bedre trivsel på arbejdspladsen og et mindre sygefravær, forklarer han. A økonomaen

6 Kartofler skal lave medicin danskere lider af mangel på B12 vitamin. Det kan blandt andet give demens. De behandles derfor med B12 indsprøjtninger. Men fremover kan de måske nøjes med at spise kartofler. Et dansk biotekfirma forsøger i øjeblikket at splejse et ekstra gen ind i kartoflerne. Ved at sætte det ekstra gen ind i planten, giver man den en opskrift på at danne et bestemt protein, som får os til at optage B12. Danmark er bagud med forskningen skriver Politiken, fordi vi indtil foråret har haft et forbud mod at dyrke gensplejsede afgrøder på friland. Også andre afgrøder f.eks. ris, majs og tobak kan bruges til at producere medicin. A siden hen Hormonerne er lagt på hylden Siden lægemiddelstyrelsen sidste år meldte ud, at hormoner ikke skal være det første valg, når man har osteoporose og kun bør tages i forbindelse med overgangsalderen, hvis man har betydelige klimakterielle problemer så har danske kvinder lagt hormonerne på hylden, skriver danske bioanalytikere. Lægemiddelstyrelsens anbefaling kom på baggrund af forskningsresultater, der viste øget risiko for brystkræft og blodpropper i hjerne, hjerte, ben og lunger. En risiko der stiger med mængden af hormoner, men til gengæld også aftager, når behandlingen standses. A tegning: stinne jensen 6

7 Stop for rødt Hvor mange røde er der mon mon i indkøbskurven? Og hvor mange må jeg egentlig få? Det ender med at være det, vi spørger os selv om, når vi køber ind, hvis det står til forbrugsminister Henriette Kjær. Hun kæmper nemlig for, at vi skal kunne stoppe varer i indkøbskurven, der er mærket med røde, gule og grønne mærker, alt efter hvor sunde eller usunde, de er. De sunde, grønne er de magre uden sukker, de røde har et højt fedt- og sukkerindhold. Men kan det fungere? Vil fødevareindustrien frivilligt kaste sig ud i en mærkningsordning, der har til formål at sænke salget af deres mindre lødige produkter? Det mener formanden for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen, ikke. Ideen er god, men ministeren kører på frihjul, når hun siger at det skal være en frivillig ordning. Der er jo ingen, der kan forestille sig, at Kims Ostepops bliver mærket med en stor rød mærkat frivilligt, siger han til Politiken. Men forbrugsministeren tror på det. Jeg mener, at man bør tale til deres ansvarsfølelse. Jeg synes, det er dumt af dem, hvis de ikke vil være med, siger Henriette Kjær. Hvis det lykkes at få fødevareindustrien med på ideen, er der nogen, der skal udtænke et system, som varerne skal mærkes efter. Jeg forestiller mig, at et uafhængigt ekspertpanel skal afgøre og anbefale, hvilken mærkning varerne skal have. Og det skal kontrolleres på samme måde som lightordningen, foreslår Henriette Kjær. Men det er ikke så enkelt at mærke mad med stoplysfarver. Det viste en test i Politiken, hvor to ernæringseksperter blev sat på opgaven. De var helt uenige om farverne. Blandt andet fordi meget mad ikke er absolut sundt eller usundt. Noget mad hører til i det røde felt, hvis det spises ofte. Grøn Tuborg f.eks. Mens ciabattaboller hører til i det gule, hvis de nydes indimellem men i det røde lys, hvis de erstatter fuldkornsbrød osv. Selvfølgelig er der dilemmaer i det. Smør vil f.eks. nok få et rødt mærke. Men vi har jo også behov for fedtstof, så det vil være dumt helt at udelukke det. Så der er problemer i det. Og det skal følges op af kostråd, siger Henriette Kjær. Så der røg det enkle! Måske er vi nødt til at acceptere, at livet er kompliceret. Også på madfronten. Men også at vi må vide noget om mad og næringsstoffer for at sammensætte en fornuftig madplan. Og bruge lidt energi på at købe ind. Og at vi uanset hvor meget vi ved, og hvor mange mærker vi klistrer på maden spiser noget, der ikke er godt for os. Af den ene eller anden grund. A Tekst: Mette Jensen 7

8

9 valg til hovedbestyrelsen 2004 Et vrid på kasketten foto: herik frydkjær I år er der valg til alle poster i Økonomaforeningens hovedbestyrelse. Valget til formands- og næstformandsposten er allerede overstået. Ghita Parry, Økonomaforeningens nuværende næstformand, bliver foreningens nye formand, og Connie Søltoft bliver næstformand. Connie Søltoft er cheføkonoma i Centralkøkkenet i Næstved og medlem af hovedbestyrelsen. Her i bladet kan du få deres første bud på, hvad der skal ske i foreningen fremover. Valgt uden stemmer Valget af formand og næstformand blev afgjort søndag den 1. august, da fristen for at stille op til formandsposterne og hovedbestyrelsen udløb. Da der kun var én kandidat til hver af de to poster, blev de valgt uden modkandidater, ved passivt valg. Stemmevejledning Tilbage står valget til Økonomaforeningens hovedbestyrelse. På de følgende sider kan du læse kandidaternes valgindlæg. På den stemmeseddel, du modtager den september, må du højst sætte syv krydser. Du kan sætte tre krydser ud for kandidaterne til køkkenassistentgruppen, tre ud for kandidaterne til økonoma- og diætistgruppen og ved valg til køkkenledergruppen må du højst sætte ét kryds. Stemmesedlen skal være Økonomaforeningen i hænde senest mandag den 11. oktober. Kandidater til hovedbestyrelsen Køkkenassistenter: Ulla Rosenfeldt Jens Ole Have Bettina Bøgelund Lene Dahl Larsen Jette Nielsen Økonomaer / kliniske diætister: Mary-Ann Sørensen Anne-Marie Skou Susanne Bak Alice Linning Køkkenledere: Sussi Jeppesen Pia Løvschal Margit Stærke økonomaen

10 Køkkenerne skal op i lyset og sætte dagsordenen på det kostfaglıge område Det kommende formandskab Ghita Parry og Connie Søltoft lover at knokle for større synlighed, for anerkendelse, indflydelse og selvfølgelig en højere hyre til faggruppen, der traditionelt har holdt sig i kælderregionerne. Køkkenassistenter skal vænne sig til at rette ryggen og løfte hagen. Og så skal de blive bedre til at sætte ord på dét, de er så knalddygtige til; at tilberede lækker og sund mad i stort eller mindre format, samt at overholde en tidsplan, et budget og et sæt hygiejneinstrukser. I det moderne mediesamfund er kommunikation nemlig altafgørende, hvis man skal have indflydelse. Tidligere lå institutionskøkkener altid i kælderen, i mørke, og vores medlemmer var vant til at blive taget for givet. I dag er køkkenerne mange steder rykket op i stueetagen og har sågar fået vinduer. I det hele taget er tiden med os i disse år, hvor mad og sundhed får så megen opmærksomhed i medierne. Det skal vi forstå at udnytte. Vi skal i høj grad være med til at sætte dagsordenen på det kostfaglige område, lyder det fra Ghita Parry, nuværende næstformand og ny formand, når Økonomaforeningen til oktober afholder generalforsamling. Connie Søltoft, der i øjeblikket er medlem af hovedbestyrelsen og cheføkonoma i Næstved Kommune, flytter på samme tidspunkt ind i næstformandskontoret. Hun er helt enig: Heldigvis har maden fået en mere central placering i den sundhedspolitiske debat. Der er en stigende erkendelse af, at ernæringsrigtig kost er forudsætningen for, at f.eks. sygehuspatienter kan få ordentlig gavn af deres behandling, pleje og genoptræning. 10 Tekst: Helle Broberg Nielsen

11 valg til hovedbestyrelsen 2004 formand og næstformand Vi skal derfor blive meget bedre til at vise, hvad det er for en værdi, vi skaber for sygehusvæsenet og hele det danske samfund. Mere oktan på foreningen foto: jakob dall Det nye makkerpar er netop begyndt at afstemme deres respektive forventninger til hvad, der skal ske i foreningen i den kommende tre-årige periode, når den siddende formand, Irene Kofoed-Nielsen takker af efter 25 år på posten. Både Ghita Parry og Connie Søltoft lover nye boller på organisations-suppen. Jeg kan godt lide at sammenligne vores forening med en bil sådan en solid model, der stadig kører rigtig godt. Men nu er tiden altså inde til at foretage et gennemgribende serviceeftersyn. Måske skal den lakeres om. Den skal helt sikkert smøres hist og pist. Eventuelt skal nogle reservedele skiftes ud. Og så skal der en hel anden oktan på benzinen, smiler Ghita Parry. Ja, vi skal op i hastighed; som samfundet er i dag, skal vi som organisation kunne reagere hurtigere på nye udfordringer. Derfor skal vi have indarbejdet en strategi, der lægger op til en større parathed f.eks. også, når vi skal ud og forklare et eller andet i pressen, siger Connie Søltoft. fortsættes næste side t Vi skal have bedre kontakt til nettet, til tillidsrepræsentanter og kredsformænd. Der er garanteret masser af ressourcer, som vi ikke bruger godt nok i dag, siger Ghita Parry. økonomaen

12 t Og udfordringer er der rigeligt at tage af; det seneste årti har budt på den ene flodbølge af forandringer efter den anden. Ligesom de fleste andre steder i den offentlige sektor har også institutionskøkkener som bekendt været udsat for besparelser, effektiviseringer, lukninger, fusioner, udliciteringsrunder og så lige lidt flere besparelser. Og med umiddelbar udsigt til den igangværende strukturreform på hele det offentlige område, er det langt fra slut endnu. Her skal især lederne sørge for at kende deres besøgelsestid, fastslår de kommende formænd. Jeg synes ærlig talt, at vi som faggruppe indimellem har været dygtige til at spare, når vi er blevet bedt om det. Det er virkelig husmodergenet, der slår igennem her. Det er selvfølgelig korrekt, at man skal forholde sig konstruktivt til de politiske beslutninger, der nu engang bliver taget. Men engang imellem ville det være på sin plads at forklare politikerne, hvad det helt konkret betyder, når der f.eks. skal spares et antal kroner på et budget, siger Ghita Parry, der gerne så, at den fornuftige husmoder også ind i mellem trådte i karakter som effektiv forretningskvinde, der kan gøre sin indflydelse gældende overfor de bevilgende og besluttende politikere. Udfordring: At løfte startlønnen Vi vil derfor gerne arbejde for ledere med stort L. Tidligere var det sådan, at den ældste økonoma blev leder uden nødvendigvis at have ét gram lederevner. I dag kræver det lederskab af en helt anden karakter, når man skal drive en stor arbejdsplads med mange ansatte. Og vil man have indflydelse, skal man også vide, hvordan den politiske beslutningsproces fungerer, pointerer hun. Og skal faget for alvor vinde respekt og lydhørhed hos politikerne og i befolkningen, er det også nødvendigt at kunne dokumentere effekten af dét, man foretager sig. Sådan er vilkårene i hele sundhedssektoren, bemærker de to formænd. Med den nye uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse eller i klinisk diætetik, har foreningen fået sin egen lille fortrop i forskningsmæssig henseende. Ghita Parry er ikke nervøs for, at det vil skabe et A- og B-hold i foreningen: Langt de fleste medlemmer vil fortsat være køkkenassistenter, der er uddannet på de tekniske skoler. De skal ligesom os med den gamle økonomauddannelse løbende have mulighed for efteruddannelse, så gabet til den nye uddannelse bliver mindre. Men vi er jo vant til at have et forholdsvist stort spænd i foreningen, også lønmæssigt. Vi er den forening i Sundhedskartellet, der har den laveste startløn og det største lønspænd. Den store udfordring bliver at få løftet bunden, og det er der heldigvis også bred enighed om i Sundhedskartellets forhandlingsfællesskab. Så må vi se, hvor langt solidariteten rækker, når vi konkret skal fordele lønkronerne ved OK 05. Men indtil videre har jeg kun hørt fornuftige toner og takter, siger Ghita Parry med henvisning til den første store fælles konference for tillidsrepræsentanter, som hun deltog i i foråret. 12

13 valg til hovedbestyrelsen 2004 formand og næstformand Vi skal op i hastighed og reagere hurtigere på nye udfordringer. Og derfor skal vi indarbejde en ny strategi, der lægger op til en større parathed, siger Connie Søltoft (th). foto: jakob dall Mammut og miniput Tendenserne i de offentlige køkkenregioner er, at stort bliver større og småt bliver mindre, som Connie Søltoft udtrykker det. Der fusioneres nogle steder til næsten monstrøse mammut-køkkener. Andre steder eksperimenteres der med leve-bomiljøer, hvor køkkenassistenterne kommer helt tæt ind på livet af brugerne ved at arbejde i decentrale køkkener i bomiljøerne. Det kan betyde, at arbejdstiden bliver en anden for nogle af vores medlemmer. For selvfølgelig skal vi være der, når brugerne er der. Hvis vi ikke som faggruppe udviser den form for fleksibilitet, kan man frygte, at vores område for alvor bliver invaderet af kokke eller cateringfirmaer. Eller af ufaglærte og så forsvinder den faglige kvalitet lige så langsom ud af vores fag. Dermed bliver det endnu sværere at rekruttere unge til vores uddannelser, forudser Connie Søltoft. Glosen udlicitering får til gengæld ikke længere Ghita Parry til at se rødt. I dag er det gået lidt i sig selv, men det er da ikke utænkeligt, at der vil ske noget på det felt, når den nye kommunale struktur kommer på plads. Vi ved, at de fleste af vores medlemmer helst vil arbejde i det offentlige; skal et privat firma skaffe sig et overskud, ja så er der nogen, der skal spæne hurtigere, for at regnestykket går op. Men vi har også hørt, at det egentlig slet ikke har været en dårlig proces at skulle forberede sin arbejdsplads til en licitation. Nogle af metoderne med f.eks. at dokumentere og beskrive, hvad man gør, er med til at bevidstgøre de ansatte om, hvor meget de egentlig kan, og det er positivt, pointerer Ghita Parry. De ansatte skal i det hele taget føle et ejerskab til de mange initiativer, der skal sættes i gang, indskyder Connie Sølvtoft. Men for at få alle de flotte visioner op fra papiret og ud og arbejde i køkkenerne, må foreningen for alvor have kontakt til nettet derude til tillidsrepræsentanter og kredsformænd eller regionsformænd, som de måske vil hedde efter generalforsamlingen. Der er garanteret masser af ressourcer, som vi ikke bruger godt nok i foreningen i dag. Vi skal i et hele taget lytte mere efter, hvad der rører sig mellem medlemmerne. Og så skal vi også sørge for at høre på lederne, lover Ghita Parry. A økonomaen

14 Ulla Rosenfeldt Virksomhedskonsulent Svendborg Erhvervsskole Som køkkenassistent og amtskredsformand på Fyn vil jeg gerne være med til at sætte dagsordenen i Økonomaforeningen, så derfor er jeg kandidat til hovedbestyrelsen i næste periode! Det er altid sundt at standse op og lige give sig tid til at tænke over tingene! Hvad var det egentlig, der skete? Hvordan hænger min verden sammen? På det seneste har jeg netop haft tid, og ikke mindst grund til eftertanke! Efter års ansættelse i Fyns Amt i et socialpsykiatrisk botilbud valgte jeg at sige nej tak til de væsentlige vilkårsændringer i min stilling (som køkkenassistent i mange år, og de sidste to et halvt år som konstitueret køkkenleder) og fratrådte 1. november sidste år. Ændringen var, at botilbudet skulle flytte i nye bygninger og fungere som leve-bomiljø. Der er ansat kostfagligt personale, men for mig lå den store forskel i, at jeg, der var vant til at fungere i et centralkøkken, pludselig blev gæst i beboernes hjem, og det ville blive meget svært at fastholde og ikke mindst overholde den hygiejniske standard i de små køkkener, hvor alle har adgang til køleskab osv. Den udfordring vidste jeg på forhånd kunne ikke forliges med mit temperament, så af hensyn både til mig selv, beboerne og det øvrige personale, gik det, som det gik! Jeg har siden været tilknyttet Svendborg Erhvervsskole som virksomhedskonsulent og har i den forbindelse været på besøg i de fynske køkkener med henblik på at informere om uddannelsesaftaler for køkkenassistentelever. Jeg blev godt modtaget, og det var en anderledes og ny udfordring, som gav mig en rigtig god oplevelse. I foråret gennemgik og bestod jeg voksenpædagogisk grundkursus på Syddansk Universitet, og en del af det omhandler netop effektiv formidling hvad enten det drejer sig om undervisning, foredrag eller præsentation og det kan jeg drage nytte af både i Økonomaforeningen og i erhvervslivet. I min fritid er jeg amtskredsformand for Økonomaforeningen på Fyn, og det medfører, at jeg altid er velinformeret både rent fagligt og fagpolitisk. Det naturlige samarbejde der medfølger kredsformandsposten med eksterne samarbejdspartnere (Sundhedskartellet FTF sektion K uddannelsesinstitutioner mv.) bevirker også, at jeg, den vej rundt, er med til at øve indflydelse på udviklingen for vilkårene for vores fag og Økonomaforeningens medlemmer, og samtidig er det en udfordring, som jeg holder af at varetage, og jeg gør det, fordi jeg kan li det. Det er med andre ord lysten der driver værket. Den fritid, jeg ellers har haft, har jeg nydt i fulde drag (det er måske forbudt at sige, når man er arbejdsledig, men det har jeg altså gjort), og jeg har også haft frihed som for mig betyder, at jeg selv har mulighed for at bestemme, hvad der skal ske, når jeg vågner om morgenen til at tænke og drømme om det rummelige arbejdsmarked, det sociale kapitel og et godt arbejdsmiljø/arbejdsliv. Tænk, om der i overenskomsten var et afsnit, der omhandlede etik og moral overfor de ansatte og i særdeleshed overfor elever! Efter min mening fungerer det rummelige arbejdsmarked ikke, og det sociale kapitel er et kapitel for sig. I en del køkkener drømmer jeg om, at vi som organisation kunne ruske 14

15 valg til hovedbestyrelsen 2004 køkkenassistenter arbejdsgiveren, når vi er opmærksomme på, at der jævnligt går et af vores medlemmer grædende derfra, og rystende som et espeløv nødvendigvis må møde op igen næste dag, og de gode kolleger, hvor er de mon henne? Det er også kun i drømme, hvis vi visse steder kunne sige til virksomheden:»desværre, I kan ingen elever få, for I behandler dem ikke godt«! Som I jo nok kan gætte, ender drømmene med, at jeg bliver valgt ind i hovedbestyrelsen, så jeg får større mulighed for at få gjort dem til virkelighed. Jeg er af den opfattelse, at Økonomaforeningen skal kunne ses og høres på alle niveauer, så derfor blander jeg mig også i debatten om uddannelse, og det gælder både grund-, efter- og videreuddannelse. Jeg er repræsentant for Økonomaforeningen i det Lokale Uddannelsesudvalg på de to fynske skoler, der udbyder køkkenassistentuddannelsen, hvor jeg blandt andet skal rådgive indenfor de fælles kompetencebeskrivelser, som skolerne er godkendt til, styrke samarbejdet mellem skolerne og arbejdsmarkedet, komme med forslag til konkret erhvervsrettet efteruddannelse og kurser, bidrage med viden om udvikling indenfor vores område og se med kritiske øjne på skolernes udbudspolitik! Det er spændende at være med til at give andre mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetence som den personlige kompetence, og der er også et naturligt tæt samarbejde med Fagligt Udvalg for Køkkenassistentuddannelsen. Arbejdet i strukturudvalget har også optaget en del af min tid, og jeg tror på, det vil styrke Økonomaforeningen at ændre på strukturen! Ildsjælene vil få mere albuerum, vi vil få en tydeligere sammenhæng mellem arbejdet i hovedbestyrelsen, kredsarbejdet og medlemmerne, og den røde tråd i det politiske arbejde vil være mere til stede og lettere at få øje på! Jeg er en positiv og glad køkkenassistent med humor som favoritkrydderi, og jeg kan tage en konfrontation og komme videre bagefter. Jeg tør gå imod strømmen for at skabe debat, men jeg har stor respekt for folk med andre meninger! Jeg er jobsøgende og meget kræsen med hensyn til jobindhold og løn! Energien og visionerne har jeg, og der er meget, jeg gerne vil kæmpe for, men jeg håber, at medlemmerne husker at sende stemmesedlen ind, for det er jo jer, der beslutter, hvem der skal sidde i hovedbestyrelsen de kommende tre år! Ulla Rosenfeldt A økonomaen

16 Jens Ole Have Køkkenassistent, børne- og ungdomspension, København Jeg hedder Jens Ole Have, er 31 år og arbejder som køkkenassistent på en børne-og ungsdomspension på Amager i København. Jeg har valgt at genopstille til hovedbestyrelsen i Økonomaforeningen for at arbejde for: synlighed indflydelse faglighed. Jeg mener, at den nye hovedbestyrelse skal være synlig i debatter og andre ting, der sker, hvor medlemmer mødes og snakker om faget og foreningen. Det har den seneste storm mod Økonomaforeningen vist. Medlemmerne er blevet overrasket over de ting, hovedbestyrelsen lavede, og det vil jeg ændre på. Jeg håber på en mere synlig hovedbestyrelse, der tydeligvis er på banen og ikke er lysår foran medlemmerne. Medlemmerne skal kunne følge med i, hvad de går og betaler til. Men det kræver også, at medlemmerne selv tager ansvar for at følge med og holde sig orienteret om, hvad hovedbestyrelsen laver. Jeg ved godt, at medlemmerne nu kigger og tænker: han er ikke rigtig klog. Men jeg synes, at vi alle lærte noget i foråret, da Ekstra Bladet havde vores formand på forsiden, og der blev en storm bagefter. Alle skal prøve at følge med i, hvad der rør sig i foreningen, og være en del af det. Vi står overfor en overenskomstforhandling med Sundhedskartellet (- og ikke KTO, som vi plejer), et nyt fællesskab og nye muligheder rundt omkring på arbejdspladserne. Det er nu, vi skal se, om det er et fællesskab. Jeg tror, at Økonomaforeningen skal være vaks og holde hovedet meget koldt, når det endeligt går i gang og være klar til at sluge nogle kameler undervejs. Jeg tror også, det er vigtigt, at vi ude på arbejdspladsen begynder at lave netværk med de andre i Sundhedskartellet og dermed på længere sigt samarbejder med tillidsrepræsentanterne og sikkerhedsrepræsentanterne og dermed styrker forholdet og finder ud af, at de andre ikke er farlige. Vi skal ud med et tilfredstillende resultat til medlemmerne. Det er nu, vi skal have køkkenassistenterne op på løntrin 17 og dermed sikre et fagligt stærkt personale. Køkkenassistenternes mange muligheder og færdigheder skal sikres og udvides til andre, nye og spændende jobs, og dermed skal vi gøre køkkenassistenten til en efterspurgt gruppe. Vi skal også sikre os, at køkkenassistenterne ikke bliver nedslidte, får mange rygskader og lignede, som man hører om. Vores køkkener skal være så konkurrencedygtige, som overhovedet muligt. Jeg tror, det er vigtigt og meget nødvendigt at komme væk fra det image, at vi bruger en saks til at åbne poser med og mange færdigproducerede ting. Jeg er heller ikke naiv og vil have, vi skal ud og grave kartofler op og dyrke vores egen hindbær, men vi skal finde en balance, hvor vores brugere kan smage, at det ikke er forkogte kartofler eller en spand hindbærgrød. Jeg tror, vores brugere i fremtiden vil stille større krav til kvalitet og økologi, og om grisen har haft krølle på halen, da den blev slagtet. Der kommer en generation i vores spisesteder, som kræver en dokumentation og vil vide mere om den gode hverdagsmad, og som måske ikke vil nøjes, som den generation, der er der nu. Det kommer til at kræve, at vi allerede nu sikrer os, at vores råvarer er i orden, og vi 16

17 valg til hovedbestyrelsen 2004 køkkenassistenter Bettina Bøgelund Køkkenassistent, Østergården, Frederikssund har styr på alle ting, som de spørger efter at vi kan levere varen. Det kommer til at kræve, at man kender sine råvarer og dermed kan sit fag meget godt. Men det kan vi, og vi skal ikke stå tilbage for nogen. Ellers er politikerne hurtige og vil lukke eller omlægge produktionen, fordi de mener, at andre kan gøre det billigere og bedre end de køkkener, der er nu. Det er et klart mål for Økonomaforeningen, at brugerne uanset om de er højt på strå eller nede på gulvet ikke må lide, og at de hver dag skal have den gode mad, som en faglært kan lave. Lad Økonomaforeningen tage de politiske debatter med politikerne og sikre, at der ikke bliver lavet rævekager og studehandler på amtsgårde og rådhuse. Der er nemlig ikke altid penge at spare ved at omlægge produktionen og lade det gå ud over mennesker, som elsker at lave mad og hygge om vores brugere. Det giver en utryg stemmning og koster for meget at lade en arbejdsplads være usikker på, hvad fremtiden bringer. Det var, hvad jeg vil gøre, hvis jeg fortjener din stemme. Husk det er din stemme, der gør en forskel. Jens Ole Have A Mit navn er Bettina Bøgelund. Jeg arbejder på et ældrecenter i Frederikssund Kommune. Her har jeg været siden november Jeg er tillidsrepræsentant for mine kolleger og er repræsentant for alle køkkenassistenterne i det lokale MED-udvalg for ældreområdet. Jeg har gennemgået forhandleruddannelsen i Økonomaforeningen og har de sidste tre år forhandlet løn og arbejdsvilkår lokalt for mine kolleger. Desuden er jeg valgt til bestyrelsen i Kreds 3, Frederiksborg Amt. I kraft af begge mine tillidshverv har jeg fået et godt indblik i, hvordan Økonomaforeningen hænger sammen politisk i øjeblikket. Vi skal nu vælge ny hovedbestyrelse til Økonomaforeningen, med både ny fortsættes næste side t økonomaen

18 valg til hovedbestyrelsen 2004 køkkenassistenter t formand og næstformand i spidsen. Den nye hovedbestyrelses fornemste opgave bliver at skabe åbenhed, tillid og synlighed i foreningens arbejde for medlemmerne. Jeg vil være med til at skabe denne åbenhed og tillid til, at medlemmerne i hovedbestyrelsen arbejder for alle medlemmers interesse gennem dialog. Dialogen skal føres blandt andet gennem vores fagblad og ude blandt medlemmerne. Det er vigtigt for mig, at medlemmerne bliver hørt og kan se, at der bliver lyttet til deres holdninger og meninger. Det er jer ude på arbejdspladserne, der ved, hvad der rører sig på jeres arbejdspladser, uanset hvor i landet de ligger, og det skal der lyttes til. Det bliver den nye hovedbestyrelse, som skal implementere en eventuelt ny struktur i Økonomaforeningen. Det bliver et spændende arbejde, som jeg gerne vil deltage i. Strukturudvalget fremlægger deres forslag på den kommende generalforsamling, og resultatet af generalforsamlingens bearbejdelse og vedtagelse skal så planlægges og gennemføres i den kommende valgperiode. Den næste store udfordring for hovedbestyrelsen er overenskomsterne efter vores udmeldelse af KTO. Her ligger der en kæmpe opgave, som kræver et godt overblik og indsigt af det enkelte bestyrelsesmedlem. For mig er det vigtigt at være med til at sikre, at alle medlemmer kan og vil blive hørt og føler, de har medindflydelse. Det er vigtigt for mig, at de menige medlemmer også får mulighed for at blive repræsenteret i hovedbestyrelsen på demokratisk vis, og det er vigtigt for mig, at alle medlemmer føler, at Økonomaforeningen er vores fælles fagforening, og at der bliver arbejdet for vores interesser. Når I sætter jeres kryds ved mig på stemmesedlen, og jeg bliver valgt, vil I få en repræsentant: som vil huske, hvem jeg repræsenterer som vil arbejde for synlighed, åbenhed og tolerance som vil lytte til medlemmerne som vil arbejde aktivt for medlemmernes indflydelse på deres egen løn og arbejdsvilkår som vil gøre sig fortjent til at have medlemmernes tillid til, at jeg arbejder for dem og deres interesser som vil arbejde loyalt for medlemmernes interesser. Bettina Bøgelund A 18

19 Lene Dahl Larsen Køkkenassistent Sygehus Vendsyssel Hej alle sammen. Jeg hedder Lene Dahl Larsen, og jeg ønsker at genopstille til hovedbestyrelsen for perioden For tre år siden var jeg så heldig at blive valgt ind i hovedbestyrelsen, dette er en spændende opgave, som jeg har lyst til og mod på, at fortsætte med. Jeg er uddannet køkkenassistent i 1984, og jeg er ansat som køkkenassistent på Sygehus Vendsyssel i Hjørring, hvor jeg har arbejdet siden Jeg er efterhånden blevet 40 år. Jeg har været tillidsrepræsentant i mange år, og det er her, jeg har fået min interesse for det fagpolitiske arbejde. Det er altid spændende at være med der, hvor beslutningerne skal træffes. Jeg er kredsformand i kreds 8 og har efterhånden været det i otte år. Jeg synes, det er utroligt spændende og lærerigt at være kredsformand, og de sidste tre år, hvor jeg også har været med i hovedbestyrelsen, har jeg følt, at der er kommet en rød tråd i arbejdet mellem hovedbestyrelsen og kredsen. Med udgangspunkt i denne erfaring går jeg ind for den nye struktur i Økonomaforeningen, hvor regionsformanden skal være fuldtids og frikøbt, og der skal være regionskontor i alle regioner (kredsene laves om til regioner). Jeg tror, det bliver godt for medlemmerne at få et fast holdepunkt i lokalområdet. Dette er en opbygning, som næsten alle andre organisationer har. Når regionsformanden sidder i hovedbestyrelsen, vil det blive lettere at få foreningens handlingsprogrammer ført ud i regionerne, og kommunikation og samarbejde mellem det centrale og det lokale vil blive styrket betydeligt. I dag er jeg frikøbt de timer, jeg deltager i hovedbestyrelsesmøder, og en dag ugentligt til pasning af kredskontoret. Alligevel kræver det meget fritid, og det kan være svært at få tid nok, når man samtidig skal passe arbejde og familie. Som politiker må man prøve at overbevise andre eller lade sig overbevise. Dette er spillereglerne i ethvert demokrati, og de skal selvfølgelig også gælde i Økonomaforeningen. Det vil være til gavn for medlemmerne. Måden Økonomaforeningen er bygget op på, giver alle medlemmer mulighed for at give sin mening til kende overfor de ideer og holdninger, foreningen har. Problemet er bare, at det er så sjældent, at det sker. Når man arbejder og fungerer i kredsen, høre man ofte, hvad medlemmer mener og forventer. Det er den viden, jeg mener, at jeg drager nytte af. Jeg mener desuden, at vi skal passe på, at Økonomaforeningens politikere ikke kommer for langt væk fra virkeligheden på de arbejdspladser, hvor vi arbejder. Foreningens medlemmer fortsættes næste side t økonomaen

20 Jette Nielsen Køkkenleder, daginstitutionen Galaksen, Sabro t skal gerne kunne identificere sig med de beslutninger, der træffes både lokalt og centralt. Hvis afstanden bliver for stor, og man ikke længere føler, at det er en selv, det handler om, kan forholdet let blive anstrengt og afstanden endnu længere. De, der kender mig godt, ved, at min holdning er, at tiden ikke går, men kommer, og at vi skal bruge den så godt som muligt (som Amin Jensen siger: vi kan ikke gøre det om ). Derfor tager jeg udfordringen op igen og stiller op til hovedbestyrelsen. Jeg tror, det bliver en spændene tid, vi går i møde, med en eventuel ny struktur, og et nyt formandskab, jeg glæder mig til arbejdet. Jeg har masser af energi og gå-på-mod, og bliver jeg valgt, vil jeg gøre det så godt, som jeg formår. Lene Dahl Larsen A Jeg hedder Jette Nielsen, er 47 år og uddannet køkkenassistent på Rudolf Bergs Hospital og Suhr s Husholdningsskole i Når jeg stiller op til hovedbestyrelsen, er det, fordi jeg brænder for at gøre en forskel, og fordi jeg ikke kan lade være med at engagere mig. I 19 år har jeg arbejdet som køkkenleder i daginstitutioner i Århus Kommune, og det er især resultaterne af de sidste fire år som fællestillidsrepræsentant for 95 køkkenledere i kommunen, der har motiveret mig til at stille op. Jeg har nemlig oplevet, at det gør en forskel at arbejde målrettet og stå frem for politikerne. I Århus ville politikerne reducere kostordningen i daginstitutionerne, men ved at kæmpe bevarede vi halvdelen af vores arbejdspladser, der var i fare. Når det gælder arbejdspladserne på ældreområdet, vil jeg også kæmpe for, at det er kostfagligt personale, der laver mad i de fremtidige leve-bomiljøer. Synlighed Jeg vil arbejde for, at der bliver mere åbenhed i Økonomaforeningen, og alle 20