Bestyrelsens mundtlige beretning ved Danmarks Privatskoleforenings årsmøde på Nyborg Strand, den oktober 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestyrelsens mundtlige beretning ved Danmarks Privatskoleforenings årsmøde på Nyborg Strand, den 24. - 25. oktober 2014"

Transkript

1 Bestyrelsens mundtlige beretning ved Danmarks Privatskoleforenings årsmøde på Nyborg Strand, den oktober 2014 Indledning Denne mundtlige del af beretningen er bestyrelsens bud på en statusrapport og så et forsigtigt kig ind i fremtiden. Temaerne vil i forskellig udfoldelse være de samme her som i den skriftlige. Vi håber, at begge beretninger vil blive inddraget i en forhåbentlig god efterfølgende debat her i salen. Vi tror på, at de frie grundskoler har noget vigtigt at byde på og ikke kun i en asocial enklavisk forstand, som uforstandige kritikere ofte fremfører det. Vi tror på og tænker gerne i store fællesskaber. Vi tror på folk og folkestyre, vi tror på dialog og demokrati. Vi tror på, at ikke alt er lige godt, vi tror på, at noget virker bedre andet. Vi tror også på, at noget virker bedre for nogen end for andre. Vi tror på det unikke menneske, som et menneske, der er en del af et større fællesskab. Det er ikke godt at være alene, du er ikke alene! Vi tror på, at en skole, der er forankret i et stærkt værdi- og holdningsfælleskab, ofte kan flytte mere end forfladigede indgange til barn og skole. Barnet er den kommende samfunds- og verdensborger. Vi vil efterlade dem en verden, som det fortsat er værd at kæmpe og leve for. Vi vil kæmpe for, at også vores børn må mærke en kærlighed til livet. Livsglæde kys det satans liv! Vi tror på det. Vi tror, det kan nytte. Hvis ikke vi troede det, burde vi lukke butikken. Er denne livsmods- og livsduelighedsdagsorden så den vigtigste overhovedet? Betyder trivselstermometrene og de operationaliserede måltal for børnenes out-put og lærernes in-put til dem intet? Ja, livsdueligheden er det vigtigste succeskriterium for enhver skole! Og det handler ikke om røgelse og halleluja alene. Selvfølgelig ikke, hver eneste skoledag byder på 1000 vis af gode historier, hvor det hele: færdigheder, kompetencer, livsduelighed og livsglæde, fakta og viden og dannelsen går op i en smukkere og højere enhed. Spørg jeres lærere, derhjemme, de gode historier er de fleste! Indgangssalutten i den skriftlige var vores overbevisning om, at de frie grundskoler og de dermed forbundne valgmuligheder for forældrene faktisk har en positiv indvirkning på samfundet og dets indretning. Hverken lykke eller skole er noget entydigt begreb. Og sammenhængen er det heller ikke, men forældre vil altid søge efter de bedste muligheder for deres børn, og tydelige skoletilbud kan være en god hjælp for mange af os i en holdningsforvirret tid. Alle aktører og institutioner i samfundet skal bakke op om det store fællesskab fundamentet for gode og velfungerende fællesskaber og livsduelighed er stærkt på private skoler. Vi demonterer ikke fællesskabet, vi sikrer det! Vi kreerer ikke nye modsætninger, vi skaber sammenhængskraft. Vi har forsøgt i den skriftlige at give nogle bud på den gode lykke. (Jørgen Ryg/Preben Kaas: Lykke er ) At finde lykken, at finde sin skole... kan let udlægges sådan lidt golddiggeragtigt. Vi tror ikke på, at enhver bare er sin egen lykkes smed. Men lykken må fastholdes som udgangspunktet i en skolesammenhæng. Den spontane livsglæde, som præger barnet, må ikke slås ihjel. Det ville være en synd. Livet i skolen blev udfordret i det mindste var det det, der startede vores refleksioner over lykken ved og på privatskolen da Peter Kemp her i august 2014 indleder en kronik: Verdens undergang med disse ord: Før i tiden kunne man tale om, at mennesker tror, hvor de ikke har viden. Men i vor tid er det også omvendt: Man tror ikke på det, man ved. Kemp fortsætter med henvisning til bl.a. termodynamikkens 2. lov: Al orden vil blive forvandlet til uorden at det nu i

2 stedet er målbare konkrete fakta, der fortæller os, at den gængse politiske vækstretorik er absurd og strider imod det, vi ved. Dette viser, at menneskehedens vilkår er blevet totalt forandrede. De gamle apokalypser gav mennesket en trøst hinsides denne verden. De store ideologier og krige i det 20. århundrede lovede faktisk, at verden ville bestå! Så nåede du det ikke i dit eget liv, fik børnene i hvert fald del i en kommende lykke. Kemp er meget direkte, når han efterspørger et kald til handling og kritik i en verden, hvor enden er nær!? Det går galt, hvis vores eneste sprog om verden er et sprog om det materielle og fortsætter: Men måske kan vi fæste mere lid til et poetisk sprog om en dybdedimension, der overgår al kold beregning og respekterer tilværelsens gådefuldhed. Man må medgive Kemp, at vækst- og velfærdsretorik pusher politikerne. På den anden side giver vi ikke meget for den lettere hysteriske konkurrencestatsretorik, hvor staten æder dig og skolen, og du bliver en lille arbejderbrik i et interkontinentalt kæmpeslagsmål om retten til jordens rigdom. Kronikken bør ryste alle skolefolk især i forhold til det ildevarslende spørgsmål om, hvordan man forbereder kommende generationer på en verden, der er på vej mod sin egen undergang. Der må, der skal være en tredje og mere afbalanceret vej. Vi står ved et paradigmeskifte i forhold til, hvordan vi forklarer verden, og hvordan vi forstår natur og menneske. Den store udfordring for os er den indlysende, at mol ikke dur, når vi taler om børnenes møde med grundskolen. Her må det mest anstændige udgangspunkt for pædagogikken fortsat må bestå i at understøtte livsglædens og livsmodets udfoldelse. Dommedagsdigte og børn er en naturstridig kombination! Det er vores opfattelse, at en skole, hvor det værdibaserede samarbejde mellem alle aktørerne fungerer, kan befordre en undskyld udtrykket bæredygtig udformning af skolens indhold og budskab. Og der er jo melodier, hvor mol og dur understøtter hinanden. Under alle omstændigheder er der på alle planer brug for indsigt, eftertanke og fordybelse. Dilemmaet kan vel formuleres tydeligst således: Hvordan giver vi vores børn livsmod og dygtighed og en positiv tro på, at verden og livet er uadskillelige størrelser? Kan man opdrage og uddanne børn uden en tro på, at vi sammen kan gøre verden bedre? (Vi lader lige MALALA hænge et øjeblik!) Hvem var det, der henover efteråret annoncerede humanismens unødvendighed i en tid, hvor de såkaldt politiske nødvendigheder fylder alt? Zarathustras grundsætninger er vel mere nødvendige end nogen sinde før: Gode handlinger, gode ord og gode tanker og nok helst i den rækkefølge, hvis det skal nytte noget! Vi forældre og ledelser på skolerne og i foreningen kender godt verdens tilstand, og vi har alle i og uden for skolen og uddannelsessystemet i det hele taget et kæmpeansvar for at skabe orden i verden. Og vi har et kæmpeansvar for at udbygge skolens opgave med hensyn til at redde verden. Det starter i skolen, og vi gør det allerbedst ved at give vores børn en god uddannelse og ved at give dem livsglæde og livsduelighed. Vi er skolefolk, der gerne tager et medansvar. Vi vil gerne være en handlende del af løsningen. Indledningen her og i den skriftlige forsøger at opstille en rammesætning eller idealistisk perspektivering af de mange konkrete skolepolitiske initiativer, forskrifter og love, der helt ærligt har fyldt en del og også skabt lidt uorden i denne lokale udgave af en kompleks og umulig verden i skolen og udenfor. Menings-løse er vi ikke, og at der er en sammenhæng, er vi vel enige om. 2

3 To store ændringer i grundskolens forhold Folkeskolereformen er under fuld indfasning i folkeskolen. Folkeskoleloven handler om folkeskolens forhold. Alligevel har denne reform i mange henseender meget stor indflydelse på vores forhold. Det er som altid en udfordring fortsat at skulle stå-mål-med folkeskolen samtidig med, at de frie grundskoler skal udgøre et reelt alternativ. I kender historien ud og ind, og vi har bemærket, at privatskolerne meget dygtigt har forstået at give reformens tre væsentlige hovedbudskaber (udfordringer) et selvstændigt eller alternativt udtryk. Vi tager dem lige igen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ministeren skal bemærke, at foreningen fra første færd har udtrykt anerkendelse af de tre overordnede målsætninger, som vi meget let kan tilslutte os. Vedrørende den 1. udfordring Det er den største udfordring for folkeskolen - og for os. Vi kan og skal også udfordre alle, så de bliver så dygtige som muligt. Faglighedsaspektet og flere undervisningstimer i dansk og matematik med mere er hovedingrediensen i reformen overordnet handler vel mindst 80 % af reformen om højere faglighed. Det har det nu altid gjort hos os. Ministeren har klart tilkendegivet, at bedre faglige resultater var en ufravigelig forventning. Der var brug for flere timer og bedre timer. Bemærk dog, at selv med det ret store timetalsløft er elevernes timetal endnu ikke oppe på det, det var i Den store afgørende forskel er selvfølgelig, at vi dengang gik i skole også om lørdagen. Ministeren har også og det, synes vi, er både fornuftigt og rimeligt - klart givet udtryk for, at en øget faglighed herunder flere timer var en måde at fastholde elever og forældre i folkeskolen. Det tror vi egentlig også på, men hen over sommeren kørte der så en usaglig hetz mod folkeskolen, og medierne meldte om masseflugt til privatskolerne. Her kommer Ministeren med et klart bedre tilbud til forældrene og så vender de det bare ryggen med den begrundelse, at nu bliver skoledagen for lang. Det er altså ikke let at reformere skolen, når hverken lærere eller forældre dog ikke med samme begrundelse - vil det. Men pressen bærer også et ansvar kraftigt sekunderet af Danmarks Lærerforening for reformens vanskelige start. I en undersøgelse svarer 44 % af 200 undersøgte private grundskoler, at de forventer et øget antal elever, og forældrene begrunder den øgede interesse for privatskolerne med folkeskolens øgede timetal! Hvad pokker gør man så? Vi andre ved jo udmærket godt, at det for mange forældres valg af privatskolen altid har betydet temmelig meget, at skolen kunne tilbyde et stort antal dansk- og matematiktimer. Og 5/9-tallene tegner da også et lidt andet billede. Vi har nok mærket en mindre stigning i interessen, men den er lille i forhold til det billede, pressen har tegnet, og ift. den interesse, der altid er for privatskolerne, Vi tror mere på vores egen statistik, der tegner et helt andet billede. Og for øvrigt har hele 87 % af foreningens skoler faktisk HÆVET lektionstimetallet. Ligesådan er det med den udskældte lektiehjælp. Forældre vender sig imod den, hedder det i pressen, men samtidig meddeler det private lektiehjælpsfirma MentorDanmark, at det efter sommeren har oplevet en stigning i antallet af elever på 79 pct. Det er ikke nemt! Et nyt element i folkeskolen er den såkaldt understøttende undervisning, som på papiret optager et anseligt årstimetal, men det ser ud som om, pauser og lektiehjælp på visse klassetrin næsten æder den understøttende undervisning op. Udover lektier og pauser var det også tanken, at lærere og pædagoger kunne anvende tiden til fx specialundervisning og supplerende undervisning. Det er vores indtryk, at ordningen kun i meget begrænset omfang er slået igennem på 3

4 privatskolerne. Men vi er meget opmærksomme på, hvor meget specialundervisningen og den inkluderende undervisning i folkeskolen vil fylde i den understøttende undervisning. Forholdet har naturligvis også tilskudsmæssig betydning. Og det understøtter vores ønske om, at der også på de frie grundskoler kan være mulighed for at inddrage pædagogerne og på pædagogoverenskomst - i bl.a. det socialpædagogiske arbejde med børnene. For pædagogerne har reformen alt i alt ikke skabt en større anerkendelse og professionsanvendelse i skolen, hvilket mange nok havde fundet rimeligt. Og det fremgår også af vores egen statistik, at antallet af årsværk som SFO-ansat er faldet fra 766 i 2013 til 728 i Antallet af lærerårsværk har ikke ændret sig fra 2013 til Vedrørende den 2. udfordring Regeringen Helle Thorning-Schmidt har mildt sagt ikke opnået et bare rimeligt omdømme i forhold til at bedre de svagest stilledes livsvilkår. Man kunne lidt flabet spørge regeringen, om den selv løfter det sociale ansvar, som så mange påstår de private skoler helt specifikt på deres område undlader at påtage sig. Men regeringens arbejdsbetingelser har nu heller ikke været de bedste, og intentionerne har helt sikkert været troværdige som når Bjarne Corydon kalder det en mærkesag over alle at skabe lighed på en moderne måde. Hovedproblemet er, at den sociale mobilitet er gået i stå og ikke er vokset for generationerne under år. Som Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen udtrykker det: Generøse investeringer i gratis uddannelser og SU har mistet deres magi. Vi har ramt den kulturelle mur, som grundlægges i opvæksten, bøgerne i reolen hos mor og far, omgangsformerne. Det, som forskerne kalder 'den kulturelle kapital'. Det sociale løft vil i flg. en række eksperter indebære et opgør med middelklassens dominans i skolen, den sociale ghettoisering og uddannelseskløften. Middelklassens dominans i folkeskolen handler om, at den løst strukturerede pædagogik, som er udformet af den minoritet, der har lange eller mellemlange uddannelser, ikke fænger børn fra ikke-boglige hjem. De falder fra. Dokumentationen er overvældende. Og det gælder både folkeskolen og ungdomsuddannelser. Den nye folkeskolereform med en mere markant (konkurrencestatsretorikerne vil kalde den merkantil hjerteløs)...og faglig profil er et forsøg på at fastholde middelklassen. Desuden er det en kendsgerning, at en mere målrettet pædagogik og læring vil flytte elever med indlæringsvanskeligheder mere. Dette opfatter vi ikke som et angreb på vores frihed og minder lige om, at det er veldokumenteret, at den socioøkonomiske sammensætning af elevgrupperne i folkeskoler og de frie skoler på landsplan stort set er identisk. Billedet dækker ganske vist over regionale forskelle, men alt i alt er elevsammensætningen nu meget fin i overensstemmelse med den, som er typisk for kvarterets skoler. Måske skulle vi også minde om, at der er syv folkeskoler og kun tre frie grundskoler tror jeg, at jeg vil sige - blandt de 10 skoler, der har de rigeste forældre! Vi hører også fra de frie grundskolers kreds udtalelser, der antyder, at det da er muligt, at der er privatskoler i storbyerne, som ikke er deres sociale ansvar bevidst, men samtidig findes der rigtig mange frie grundskoler, som tager mere end deres del af ansvaret. Så fik vi den også! Én gang til: Privatskoler er gennemsnitligt nøjagtig lige så socialt ansvarlige som folkeskolen og de andre frie grundskoler, som de er en del af. Må vi så være fri! Den sociale ghettoisering og uddannelseskløften Vi anerkender, at forskningen viser, at social mobilitet i et samfund forudsætter, at arbejdersønnen og akademikersønnen omgås hinanden i klasseværelset, til fodbold og i gården. Men det er vel ikke privatskolernes skyld, at vi i stigende grad bor og lever sammen med sociale kopier af os selv. Eliten stikker af fra resten. Problematikken er reel og det samme er hykleriet, men løsningen er ikke en eller anden adgangsbegrænsning til frie grundskoler. Tværtimod, vi 4

5 skaber mobilitet og mønsterbrydere i et flot antal som vi for øvrigt altid har gjort. Det er netop en del af vores succes og eksistensberettigelse. Først i oktober viste en opgørelse, at Det kristne Gymnasium i Ringkøbing er bedst blandt samtlige gymnasier i Danmark til at løfte elevernes faglighed mere, end man kunne forvente ud fra elevernes sociale baggrund og karaktererne fra folkeskolen. Rektors kommentar var herlig: Vi er ingen englefabrik. Nej, I er ingen englefabrik, men en fandens god skole! Efter- og videreuddannelse er den eneste bro hen over uddannelseskløften. Men tilbøjeligheden til at efter- og videreuddanne sig er i frit fald blandt ufaglærte og faglærte. For femte gang CEVEA har igen begået en analyse, der ganske apokalyptisk skulle dokumentere ikke jordens, men folkeskolens endeligt. Flere skolefolk udtaler, at nu er grænsen nået, og at man kan spørge, om vi stadig har en fælles folkeskole. Se, hvis det nu var et politisk parti, der var oppe på en tilsvarende tilslutning som folkeskolen, nemlig knap 84 % (svarer det for øvrigt ikke ret nøje til tilslutningen til folkekirken), så tror vi da, at andre bekymringer kunne være mere nærliggende til Folkeskolen. Skulle det være et problem! CEVEA foreslår igen, at statsstøtten til de frie grundskoler sættes yderligere ned, 71 % er åbenbart ikke nok. Desuden foreslås politiske straffeekspeditioner, hvis skolen ikke udviser tilstrækkelig socialt ansvar. Er det CEVEA, der skal definere, hvad der forstås ved socialt ansvar. Vi kan ikke lade være med at referere til tilsvarende aktioner, fx Berufsverbot i den tidligere Forbundsrepublik. Berlingske ridser problemstillingen tydeligt op i overskriften: Der er (heldigvis, min tilføjelse) ikke enighed om, hvad der skal til for at stoppe flugten fra folkeskolen. Skal privatskolerne have færre penge eller skal vi nøjes med at styrke folkeskolen? For øvrigt omtaler artiklen interessante forskydninger i de frie grundskolers fordeling på landkortet. Lars Olsen fortæller i sin nyeste bog, at den krumme banan nu er afløst af mere spredte økonomiske ghettoiseringer rundt i landet. Bemærk i øvrigt på kortet, at de frie grundskoler faktisk klarer sig ganske pænt også uden for København. Bloggeren Jalving svarer i JP med sædvanlig firkantet skarphed: (Gid) forældre ikke behøvede at bekymre sig om, hvor deres børn går i skole, fordi den fælles skole frembragte dygtige, nysgerrige og velafrettede unge, klædt på til at gå vågent og historisk formet ind i voksenlivet og i bedste fald være med til at reformere, hvad den århusianske historiker Michel Böss har kaldt vores demente samfund, hvis politiske og kulturelle eliter historieløse sejler rundt i nutidskulturen. Glem alt om sorte, hvide, røde eller blå: Blanke mennesker er de værste. 1 Jalving mener også, at den danske folkeskole falder fra hinanden, men det skyldes ikke, at den producerer et A- og et B-hold. Det skyldes, at den slet ikke producerer noget hold og føjer til, at det gør mange privatskoler for øvrigt heller ikke. Men afslutter han: Cevea vil straffe privatskolerne i stedet for at omlægge de blanke skoler. Igen må vi takke ministeren for hendes afbalancerede tilgang til og svar på problematikken, når hun i Berlingeren 2 fremhæver, at vi med reformen gør en kæmpe indsats for, at både det faglige niveau og tilliden til folkeskolen stiger. Det skal gerne få endnu flere til at vælge folkeskolen for deres børn. Denne tilgang vil foreningen gerne anerkende, og det er den eneste værdige. Hvor CEVEA reelt taler for at nedbryde velfungerende og samfundsstøttende fællesskaber, taler ministeren for at opbygge nye bærbare. Det er konstruktiv tale! og det bemærkes, at Christine 5 1 JP, Berlingske, den

6 Antorini ikke truer med økonomiske straffeekspeditioner herunder nye socialkonstruktivistiske tilskudssystemer, som kun vil skabe mere modstand og mindre mobilitet og sammenhængskraft i Danmark. Vedrørende den 3. udfordring Folkeskolen er kommunal, vi har - lidt provokerende udtrykt - 98 koncerner i Danmark, der driver skolevirksomhed og så altså ca. 550 frie grundskoler. Folkeskolen er således decentralt styret, men alt med måde. Forligspartierne er enige om, at det denne gang skal virke. Den uudtalte bekymring, som vi forstår, er, at ideen om folkeskolen som et stort fællesprojekt ikke kan fastholdes, hvis reformen ikke synligt dvs. målbart dokumenterer fremskridt og udvikling over hele linjen. Det er derfor en meget omfattende del af reformen, som meget håndgribeligt gennem en stramning af folkeskolens styring øger ministeriets muligheder for tilsyn, målstyring og kontrol. De nye Fælles Mål er udformet som lærings- og kompetencemål og vil i højere grad styre undervisningen. Spørgsmålet lyder ikke længere: Hvad skal vi lave? Nu hedder det: Hvad skal vi lære? Jens Rasmussen, DPU fortæller: Læringsmålstyret undervisning er slået igennem i mange lande de seneste ti år. Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Nu skal indholdet af undervisningen tænkes som middel, ikke som mål i sig selv. Det bliver tydeligt for enhver, hvor man skal hen. Det er også en hjælp til teamsamarbejde, når målene er klare. Og fagmålene skal følges og opfølges mere intenst. Det hænger bl.a. sammen med, at testresultaterne fortsat ikke er elitære, hvis man da tør bruge et sådant ord! Godt nok viste de ti nationale test i 2013 alle fremgang i forhold til 2012, men de forkætrede PISA-resultater fra december 13 viste en nedgang med en placering som nr. 15 i matematik, nr. 18 i læsning og nr. 19 i naturfag. Andelen af fagligt svage elever var godt nok denne gang nedjusteret til 6,2 % mod 8,5 % i Men PISA opererer med en udelukkelsesgrænse på 5 %, og mange lande frasorterer mindre end 2 %, så heller ikke i den henseende er det prangende. Christine Antorini understregede, at det netop var dét en ny reform kunne rette op på. Det tror og håber vi faktisk på. Den tro deler pædagogisk konsulent Sten Clod Poulsen ikke. Vi husker ham nok for den provokerende og fremragende kronik i 2010, hvor han skriver: Vi har smadret Den Sorte Skole og smidt barnet ud med badevandet og triumferet bagefter. Det er en katastrofe. Han peger på, at elever skal vægte hukommelsen og forståelsen lige højt. Grundlæggende enkeltfaglige skolekundskaber er ikke modsætningen til selvstændig indsigt, de er forudsætningen for selvstændig indsigt. Men hov, de asiatiske lande interesserer sig jo stadig mere for dansk pædagogik tværfaglighed, projektarbejde og store selvstændige opgaver, ikke? Jo. Men i Asien har de en solid tradition for grundig kundskabstilegnelse i forvejen. Nu får de begge dele både fagkundskaber og selvstændig kritisk-kreativ problemanalyse. Vi har kun det ene. Tagkonstruktioner uden fundamenter. DP synes, at Clod Poulsen har en vigtig pointe her, men han er for unuanceret, når han hudfletter den seneste PISA med følgende salve: (Jeg ser folkeskolen som) "en karikatur af en skolegang", hvor det er "fuldstændig tydeligt, at eleverne i dramatisk grad mangler evnen til at regulere sig selv. De flyder gennem timerne. Ind imellem er der nogle, der vågner op og deltager i en halvseriøs dialog med læreren, og så sløver de hen igen". Så galt står det altså ikke til i folkeskolen, men FOLKEFORDOM-stolen dømmer oftest både folkeskole og privatskole alt for unuanceret, og de sensationslystne medier følger gladelig op. Den seneste TALIS siger faktisk noget andet. Danske grundskolelærere skiller sig særligt positivt ud fra lærere i andre lande ved, at de i mindre grad oplever forstyrrende støj og uro i undervisningen. Samme positive billede genfindes i de danske læreres vurdering af relationen mellem lærere og elever, hvor 99 % af grundskolelærerne oplever, 6

7 at lærere og elever normalt kommer godt ud af det med hinanden. Alt er langtfra ragnarok i folkeskolen. Desværre siger TALIS også, at lærerne generelt ikke føler sig værdsat af samfundet. Dette forhold har vi alle - ledere, forældre, politikere - et stort ansvar for at få ændret. Som the child is the Father of the Man, er læreren den gode skoles moder! Trivslen Børnenes Det er ikke kun fagene, eleverne skal testes i. En ny måling skal måle elevernes trivsel hvert år på alle landets folkeskoler. Målingen skal hjælpe skolerne i deres arbejde med at skabe og opretholde god trivsel for alle elever. Så må vi jo håbe for eleverne, at det ikke bare bliver til endnu en støvet evakueringsrapport i skuffen. Evalueringer skal bruges, og elevernes trivsel er ikke en feature. Det handler om et professionelt lærerarbejde, der forenklet udtrykt og i denne rækkefølge handler om elevernes læren og væren. Det er ret let at sætte tid på det, for det er altid og hele tiden! DP har som bekendt arbejdet meget på at udbrede vores selvevalueringsmodel, og det er vores hensigt at udvikle modellen yderligere netop vedrørende undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Vi vil undersøge, om vi eventuelt kan inkorporere nogle af elementerne fra folkeskolens evalueringsværktøjer i vores. De voksnes Reformen har også medtænkt de voksnes trivsel. Således vil en del af de afsatte implementeringsmidler blive anvendt til det såkaldte kompetenceløft af skole-hjem-samarbejdet, et projekt, der forestås af forældreorganisationen Skole og Forældre. 3 Kompetenceudviklingen sker her bl.a. via kursusvirksomhed, publikationer og en online læringsplatform for skolebestyrelsesmedlemmerne med fem moduler om forskellige elementer af skolebestyrelsesarbejdet. Foreningen vil nøje følge dette arbejde og vurdere, om udviklingsprojektet i et eller andet omfang kan inspirere os herunder udvikle vores rådgivningsvirksomhed i forhold til bestyrelserne. Skole-hjem-samarbejdet er i sagens natur af allerstørste vigtighed også for privatskolerne, men egentlig tillader vi os ydmygt at antage, at dette arbejde er en så integreret del af privatskolens virksomhed, at vi på langt de fleste skoler næppe kan lære noget nyt. Forældrene er hos os gennem bestyrelsen, hvis beføjelser på området matcher kommunalbestyrelsens, en så integreret del af skolens overordnede ledelse, at de både formelt og reelt forstår vigtigheden af dette område og i særdeleshed når de økonomiske og pædagogiske prioriteringer foretages. I DP er udfordringen derimod med gætter vi på omkring 200 nye bestyrelsesmedlemmer hvert år at hjælpe skolernes samlede ledelse bestyrelse og ledere med at finde frem til det effektive og frugtbare samarbejde. Vi ved, at når det fungerer, kan ingen nok så moderne managementmodel overgå dette. Dannelsen Flere pædagogiske forskere har fremført, at den nye folkeskolereform udvander dannelsesopgaven. Det har helt sikkert ikke været meningen, og folkeskolens formålsparagraf er jo heller ikke blevet ændret. Som det fremgår af den skriftlige, er vi ikke så bange for at miste vores gode dannelse, idet denne er uløseligt forbundet med vort værdimæssige grundlag. Som John Hattie har formuleret det, hænger evnen til at reflektere og tage aktivt del i samfundet uløseligt sammen med ens faglige skoleresultater. Med fare for at lyde gammelmoraliserende vil vi hævde, at når vi lykkes bedst på privatskolerne, er det bl.a., når vi fokuserer på vores moralske forpligtelser overfor børn og unge. Det er et godt alternativ til den indadskuende selvopdagelse, mener filosoffen Svend Brinkmann og fortsætter: Og så er det jo herligt, hvis man samtidig har 7 3 Undervisningsministeriets pressemeddelelse

8 det fedt og sjovt med at gøre sine pligter og gøre det ordentligt. Det er vel egentlig det, der er den bagvedliggende overvejelse hos os i forbindelse med lanceringen af projektet anstrengelsens poesi, som I senere i eftermiddag skal høre lidt mere om. Folkeskolereformen har fyldt meget også på vores skoler. Danmarks Privatskoleforening har i de senere år forsøgt i højere grad at sætte skolernes værdigrundlag, indhold og pædagogik på dagsordenen - bl.a. gennem afholdelsen af et par konferencer om reformen i begyndelsen af dette år har I mærket det? Vi tror, det er indholdssiden, vi skal gøre mest ved fremadrettet. Foreningen autoriserer ingen speciel holdning eller et bestemt værdigrundlag. Vi tror på, at det nytter at tale sammen om, hvad vi gør. Hvorfor og hvordan er vi diversive, alternative, udfordrende, udforskende? Vi har gennem det seneste år opfordret skolerne til at bruge tid på lidt komparativ analyse: Hvad gør de, og hvad gør vi? Ministerens overskrift var jo: Gør en god skole bedre! Og vi stillede med det samme spørgsmålet: Kan vi ikke gøre det endnu bedre? Reformen udspillet til en ændret praksis i folkeskolen minder os om en anden kerneværdi en anden begrundelse for vores ret til at være her. Vi skal altid kæmpe og kappes om børnene ikke mod hinanden, men sammen om at skabe den bedste skole for vores børn. Igen: Dette formål alene berettiger hele tænkningen med offentlige og frie grundskoler. Og uden dette system vil den offentlige skole blive reduceret til en ensporet masseproduktionsvirksomhed. Og de frie grundskoler ville blive en multisporet og hæslig motorvej, hvor der var flere færdselsregler og hastighedsbegrænsninger, end I nogensinde har set! Om arbejdstiden I den skriftlige beretning fra september 2014 langer Frie Skolers Lærerforening ud efter Danmarks Privatskoleforening med følgende svada: Mange af misforståelserne (om arbejdstiden på skolerne) skyldes, at især Danmarks Privatskoleforening og deres skoler har været mere optagede af at gøre fuldstændigt, som Moderniseringsstyrelsen siger, end af at finde gode, holdbare og fornuftige løsninger. Det er jo aldrig rart at blive skældt ud, men i det her tilfælde er vi egentlig glade for det og opfatter det faktisk som et anerkendende vris! Vi går naturligvis ikke Moderniseringsstyrelsens ærinde på en anden måde, end FSL går LC s, og det er muligt, at der er set kønnere love end den forkætrede LOV 409, men vi forsøger at overholde den, selv om den ikke på alle måder hænger lige godt sammen med regler og kutymer, der tidligere har været anvendt. Det må bl.a. vores kostskoler sande. Vi har naturligvis forståelse for, at de nye arbejdstidsregler kan virke udfordrende og lægger op til et opgør med traditionel dansk skolekultur, men som helhed rammer reglerne meget tæt på det, som både folkeskolens og privatskolernes ledere havde ønsket sig nemlig et større ledelsesmæssigt ledelsesrum, større fleksibilitetsmuligheder og endelig et bedre grundlag for at give mere rum for det professionelle samarbejde i skolen. To små ord: aftale eller forståelse har været stridens kerne mange steder. Vi noterede os, at flere i DLF advarede mod for hurtigt at indgå aftaler, og den daværende skolelederformand, i folkeskolen, Anders Balle udtalte, at..den principielle holdning fortsat er, at man ikke skal have lokalaftaler, men i stedet udarbejde et planlægningsgrundlag mellem kommunen og skolerne. Det svarer i vores verden til en overordnet plan, som er sanktioneret af bestyrelsen og i forhold til lærerne er implementeret af ledelsen gennem først og fremmest dialogen med den enkelte medarbejder. Vi var helt ærligt bange for, at for mange skoler presset af lærerne og stemningen - blot ville pynte lidt på gamle lokalaftaler, hvorefter de fleste landvindinger ville fortabe sig. Samtidig tilkendegav vi også, at det ikke er Danmarks Privatskoleforenings opgave ensidigt at pege på en aftaleløsning eller det modsatte. Vi er ikke autoritære, vi er diversitære. Vi har ønsket at pege på 8

9 nye muligheder for arbejdets organisering muligheder, der var i tættere overensstemmelse med den enkelte skoles værdigrundlag og relationelle kultur. Og det, synes vi faktisk også, er lykkedes udmærket, hvilket vil fremgå af resultatet af en lille undersøgelse, vi har lavet. Her har hele 82 % af skolerne svaret % af skolerne har fastholdt en lokalaftale 86 % er overvejende tilfredse med processen omkring organisering af ny arbejdstid, og den stemning, som hersker på skolen i dag 8 % af skolerne forholder sig neutralt til spørgsmålene kun 6 % er helt eller delvis utilfredse 82 % af skolerne svarer overvejende positivt til viden om reglerne og dialogen med lærerne samt forandringsprocessen og kulturændringen 8 % af skolerne er neutrale til spørgsmålene kun 6 % er helt eller delvis utilfredse 88 % af skolerne mener, at de nye arbejdstidsreglerne vil have en positiv indvirkning på samarbejdet på skolen, skabe højere kvalitet i undervisningen, samt skabe et bedre arbejdsmiljø 10 % er neutrale Andre love vedtagne og foreslåede Den internationale folkeskole I lovkataloget her fra oktober 2014 erfarer vi, at regeringen ønsker at give kommunerne mulighed for at oprette internationale skoler uden for folkeskolens rammer. Vi vil sammen med vores internationale skoler følge det lovforberedende arbejde meget nøje. Det kan måske både indirekte og direkte få en stor indflydelse på vores skolers rammevilkår også de ikke-internationale. Er det den spæde start til en slags hybrid mellem folkeskole og privatskole? Inkluderende specialundervisning eller speciel inklusionsundervisning? Eller I den skriftlige beretning udtrykker vi et håb om snart at kunne præsentere et nyt system for tilskud til specialundervisningseleverne. Sådan kom det så ikke til at gå, som I kan se. Og inklusionsøvelserne fortsætter på en overgangsordning i formentlig endnu et års tid. Vi har skrevet og sagt så meget om problemerne med de gamle ordninger og vores forventninger til de nye. Det er en særdeles principiel diskurs, som indeholder stærke ideologiske, almenpolitiske, fagpolitiske, fagpædagogiske, almenpædagogiske, specialpædagogiske, økonomiske og tilskudsfordelingsmæssige synspunkter og argumenter. Vi tror egentlig, at I er ganske godt informerede og indforståede med foreningens holdninger m.v. Vi tror også, at I nok ikke orker at høre det hele en gang til, hvorfor vi her nøjes med at henvise til skriftlige og mundtlige beretninger og afledte debatter herom i de seneste 4-5 år. Om elevråd I foråret 2014 fik eleverne på frie grundskoler ret til at danne elevråd eller på anden demokratisk måde at varetage deres fælles skoleinteresser, og skolelederen blev forpligtet til at tilskynde hertil. Vi havde en fin dialog med ministeren under lovens forberedelse og understregede i vort høringssvar nødvendigheden af at fremme "det reelt og dialogbaserede demokratiske indhold i samværet på skolen herunder hensynet til, at de demokratiske agenter i grundskolen fortsat er børn (og ikke små voksne )", og af ikke at fortabe sig i "tekniske og juridiske kompetencer og rammesætninger". Om vuggestuer Vi glæder os over, at det er nu blevet muligt at oprette vuggestuer. Det giver bedre muligheder for at skabe sammenhængende barneliv og et sammenhængende arbejdsliv for pædagogerne.

10 Desværre er der opstået grænsedragningsproblemer ift. pædagogerne, der på vort område uanset hvilken professionsuddannelse, de måtte have, har været organiseret i BUPL. FOA ønsker nu de ikke-uddannede grænsedraget til deres fagforening. BUPL er samtidig presset organisatorisk af FSL. Som nævnt tidligere er pædagogerne i det hele taget presset fra alle sider. Det var vel ikke meningen. Vi er godt tilfredse med samarbejdet med FSL og BUPL og ønsker egentlig ikke flere aktører på banen. Om afdelingsopdelte skole Vi har igen fremsat vores ønske om at få muligheden for at etablere afdelinger/filialer længere væk end gåafstand fra centerskolen med henblik på at kunne oprette eksempelvis udskolingsafdelinger, skovindskolingsafdelinger eller andre afdelinger på egnede steder også selvom det ligger længere væk end i gåafstand fra centerskolen. Vi mener fortsat, at tilskuddet til den frie grundskole skal gives til skolen som én enhed. Vi ønsker hverken Amdi eller Tvind tilbage, og svenskerne må gerne beholde deres privatskoleordning med mulighed for profit for sig selv, den passer ikke med de danske forestillinger om en fri grundskole. Økonomi/tilskud Da finanslovsforslaget vedr blev offentliggjort udmeldte vi en beskåret tilfredshed. Vi var selvfølgelig glade for at kunne konstatere, at de seneste mange års reduktion af tilskuddet var stoppet, men det er meget skuffende, at forslaget ikke tager fat på genopretningen af den økonomiske balance i forhold til folkeskolen. En koblingsprocent på 71 % er ikke rimelig. Danmarks Privatskoleforening vil forsat kæmpe for fair økonomiske vilkår for den frie grundskolesektor og dermed sikre forældrene en reel frihed til et skolevalg, der er afbalanceret socialt. Den frie grundskole er og skal være et tilbud, som appellerer til forældrene pga. stærke værdier og høj faglighed - og altså ikke kun til de økonomisk set bedst stillede. Det er også derfor, vi har peget på, at et løft på et par koblingsprocent svarende til ca. 100 mio. kr. af bevillingen til reduktion af skolepengene (fripladsbevillingen) kunne være passende. Den manglende balance ift. folkeskolen betyder naturligvis, at vi mangler pengene, men derudover påvirker det funktionaliteten af vores tilskudssystem - ikke bare i forholdet mellem folkeskolen og de frie grundskoler samt mellem staten og kommunerne, men også mellem de forskellige frie grundskoler. Forenklet udtrykt føler de mindre skoler i landområder, at de får for lidt tilskud sammenlignet med de gennemgående lidt større folkeskoler i området. De større privatskoler i byerne får også betydeligt mindre tilskud end folkeskolerne, der her har en størrelse, der er sammenlignelig med privatskolernes. Her bliver skolerne så nødt til at sætte skolepengene markant op. Den gennemsnitlige skolestørrelse i DP er meget tæt på at være den samme som i Folkeskolen, Problematikken forstærkes af, at der er enorme forskelle på, hvor mange penge kommunerne spenderer pr. elev. I Ballerup fx bruger man kr., i Sorø kr. og landsgennemsnittet er ca kr. Se, det har vi levet med, men fordelingssystemet er udfordret. Vi ønsker ikke vores nuværende tilskudssystem ændret. Det har fungeret upåklageligt, og vi har svært ved at se, hvordan et mere retfærdigt system kunne udformes. Kære politikere! Det er ret enkelt, I behøver ikke at udtænke sindrige systemer en fornyet opbakning og tillid til systemet blandt alle skoleformer og størrelser ville manifestere sig i samme øjeblik, vi var tilbage mod de 75 %. Sværere er det ikke. Og økonomisk ansvarlig i alle henseender, kom bare med forbeholdene, vi har ikke svært ved at argumentere for rationalet, derfor er vi også så forundrede over, at genopretningen ikke for længst er iværksat. 10

11 Vores fremtid er naturligvis først og fremmest afhængig af, at skolerne finder balancen i de pædagogiske prioriteringer sammenholdt med de penge, der nu måtte være. Og en linedanser uden line er vel ingen balancegang! Men hvis prioriteringsmulighederne friheden - ikke er der, så glem det! Kære politikere, vores skoler kan godt præstere uden målrettede tilskud. Ja, de præsterer faktisk bedre. Som både CEPOS ved forskningschef Henrik Christoffersen og Jørgen Søndergård, forskningsleder ved SFI har dokumenteret det, er det ikke sådan, at skoler med mange penge leverer bedre præstationer end skoler med færre penge pr elev, når man tager forbehold for deres sociale baggrund. Det er der mange, der fornægter. Men det er andre ting, der afgør, om en skole er god og om eleverne får gode karakterer til deres afgangsprøve. Ikke mindst gode lærere og gode ledere«, siger Henrik Christoffersen. Vi siger det igen: Lad forældre og skole prioritere, vi vil have lov til fortsat at prioritere i indhold og fag, metoder og rammer. Vi vil advare imod, at indblandingen i forhold til skolernes værdi- og holdningsmæssige frihed bliver større. Specifikt ønsker vi fortsat en større frihed til skolens sammensætning af fagkreds m.v. Vi respekterer dog fortsat kravet om, at alle tre hovedfagsområder skal være repræsenteret. Vi ønsker ikke pulje- eller incitamentsstyring af de frie grundskoler. Det fremmer kun bureaukratiet, og effekten er ofte begrænset. Frihed for skolerne er at kunne prioritere, at kunne finde alternative veje, at vægte noget højere end andet. Frihed er at kunne lytte til forældrenes ønsker og komme dem i møde oftest efter en dialog om, hvad det så er, man må undvære. I folkeskolen prioriterer politikerne, i den frie grundskole prioriterer forældrene. Det er en af de afgørende forskelle. Men igen, det betyder ikke, at de frie grundskolers forældre er mere asociale end alle andre. Vi vil også løfte det sociale ansvar, og det er ikke nødvendigt at konstruere nye sindrige tilskudsparametre. Ministeren har ønsket en dialog med foreningerne om det sociale ansvar og taxametertilskud. Det er tanken, at den eksisterende omfordeling af midlerne i sektoren skal undersøges nærmere med henblik på at skabe et bedre overblik. Vi medvirker gerne (også i sammenhæng med inklusionsopfølgningen) i et analyse-/udvalgsarbejde, der kan belyse alle rejste problemstillinger, herunder den om "det sociale ansvar". Diverse puljeopgørelser gør koblingen til folkeskolens omkostningsniveau meget usikker og ødelægger et ellers godt tilskudssystem. Vi ønsker ikke andre taxametre, men det er afgørende, at beregningsgrundlaget medtager alle udgifter på folkeskoleområdet. Vi kan godt leve med, at de stærkeste skuldre skal bære mest. Vi gør derfor meget for at fremme omfordelingerne på skolerne til friplads- og søskendemoderationsordninger og peger på, at en forhøjelse af fripladstilskudspuljen er den mest effektive måde, vi økonomisk/tilskudsmæssigt kan varetage det sociale ansvar. Det er for os afgørende, at der ikke skabes flere omfordelingspuljer. Vi ønsker den størst mulige åbenhed og enkelhed omkring fordelingen. Tilskuddet bør fortsat som i alle andre sammenhænge og dele af verden være forankret i antallet af elever. Hvad ellers? Vi tror ikke på en forankring på et kommunalt niveau eksempelvis i forhold til den gennemsnitlige folkeskoleudgift i kommunen. Det tror vi heller ikke, de mindre frie grundskoler vil foretrække. 11

12 12 1. Statstilskuddet viser svagt stigende tendens. 2. Men gabet mellem løn og tilskud er uforandret stort. 3. Skolepenge stiger mere end alt andet - med 45 %! siden Værktøjskassen er tom! Ministeriet har den opfattelse, at skolernes tilskudsforhold er rimelige, men som nævnt giver den manglende udfyldning af rammerne anledning til en faldende tillid til systemets anvendelighed. Samtidig udfordres tilliden også af flere nye og gamle puljetilskudsordninger eksempelvis inklusionstilskuddet. Dertil kommer ændringer i SFO-tilskuddets størrelse, som uvægerligt vil medføre ændringer, som overhovedet ikke er pædagogisk begrundet. SFO-tilskuddet falder med 15 % i hvert af årene 2017 og Og så er der lige lockout-bomben, som hænger sammen med overenskomstkonflikten i foråret 2013 og formodentlig er årsagen til at udgiften pr. elev i folkeskolen fra 2012 til 2013 er faldet med små 2000 kr. Tabel 1. Udviklingen i de samlede udgifter pr. elev i folkeskolen (kr prisniveau) Udgift pr. elev (reviderede elevtal og endeligt regnskab) Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger. I hvert fald noterer Christine Antorini, at det er klart, at det vil påvirke driftstilskuddet til de frie grundskoler i et eller andet omfang. Åben skole Vi vil igen gøre lidt reklame for Åben-Skole, den 6. november. Desværre ser det ikke ud til, at ideen er bæredygtig. D.d. har kun 13 af vores skoler tilmeldt sig arrangementet. Foreningen I bestyrelsens opfattelse har vi en velfungerende forening med et højt aktivitetsniveau og et velfungerende Sekretariat med meget kompetente og flittige medarbejdere med Ebbe i spidsen. Foreningen har en sund økonomi, og antallet af skoler og elever stiger stille og roligt. Aktuelt har vi 140 medlemsskoler (mod 139 sidste år) med godt og godt 6000 ansatte. En stor tak til Sekretariatet og dets medarbejdere. Sekretariatet vores eller jeres livsnerve er særdeles velforberedt på de ændringer, der kommer henover årsskiftet, hvor vi skal tage afsked med Ebbe Forsberg, som har gjort stort indtryk på os alle og sat så mange aftryk i foreningen og på skolerne. 20 fantastiske år har vi haft sammen, og det skal selvfølgelig markeres på behørig vis. Foreningen afholder en reception for Ebbe fredag den 16. januar Vi håber at se mange af jer. Ebbes afløser som sekretariatsleder bliver, som I ved, Søren Lodahl. I kender ham jo allerede, og jeg ved, at I vil tage godt imod ham. Det kan I også roligt gøre, Søren er i den grad skolet til sit nye job og dertil særdeles kompetent og talentfuld. Han bliver rigtig god, mærk jer mine ord!

13 Også en stor tak til mine kolleger og venner, næstformændene Bo og Karsten og de øvrige i bestyrelsen. Det er virkelig en stor glæde for mig at være en del af dette skole- og samfundsprojekt! Afslutning og tak for samarbejdet m.v. Tak til de øvrige skoleforeninger herunder for møder i Frie Skolers Forum, omkring Åben Skolekampagnen og for folkemødet på Bornholm. En særlig tak til Foreningen af Private Gymnasier, som vi her i august har indledt et udvidet og praktisk samarbejde med. Vi ser med store forventninger frem til at udvikle samarbejdet, som vi kun ser, kan styrke os begge! Tak også til fagforeningerne: FSL, BUPL & 3F. I et samarbejde er det vigtigt at anerkende den anden sides udgangspunkt. Vi er ikke enige om alting, men det væsentligste er vi altid enige om. Det er børn og skole, det handler om. Også en tak til skolerne, deres medarbejdere og bestyrelserne. Tak for et godt og tillidsfuldt samarbejde. I er det hele: Værdisættere, aktører, agenter.. det hele. Jeres kamp for den gode skole er kampen! Frihed kan bestemmes på mange måder, og der er trods alt ikke regler for alt, der er stadigvæk frirum og som Hannah Arendt siger: Storheden, men også det forvirrende ved lovene i frie samfund er, at de kun fortæller, hvad man ikke bør gøre, men aldrig, hvad man bør gøre Brug friheden! Disse var ordene, TAK! 13 Bestyrelsen, den 24. oktober, 2014

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v. Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010 - vi vil være verdens bedste skole for børn Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010 Skoleleder Lisbeth Qvortrup bød alle velkommen til N. Kochs Skoles årsmøde torsdag den 14. oktober 2010

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

SKOLELEDERKONFERENCE SVENDBORG Marts 2015

SKOLELEDERKONFERENCE SVENDBORG Marts 2015 SKOLELEDERKONFERENCE SVENDBORG Marts 2015 Disposition Skolernes hverdag, foreningens ditto Stemmer forventninger, udfordringernes karakter m.v. overenst id til tanker, efterbehandling og evaluering Politiske

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Ledelsens mundtlige beretning 2013

Ledelsens mundtlige beretning 2013 Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

En leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse!

En leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse! En leders ambition En stor forskel At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse! At ville noget, at have et mål, en drøm, en vision og nogle

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere