Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012."

Transkript

1 SKA/AÅJ A01 Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade Kbh. K Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen Med henvisning til Lov om dansk retskrivning (LOV nr 332 af 14/05/1997) 1 (retskrivningsloven) Lov om Dansk Sprognævn (LOV nr 320 af 14/05/1997) 2 (sprognævnsloven) Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning. (BEK nr 178 af 09/03/2009) (sprognævnsbekendtgørelsen) henvender vi os hermed for at bede om ministerens godkendelse af vedlagte principielle ændringer af dansk retskrivning. Ifølge retskrivningsloven fastlægges retskrivningen af Dansk Sprognævn og offentliggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog. Nævnet skal i sit normeringsarbejde tage udgangspunkt i to principper: traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet ifølge hvilket ord og ordformer i dansk skrives i overensstemmelse med den praksis som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. I henhold til sprognævnsloven kan nævnet i forbindelse med udgivelse af nye udgaver af Retskrivningsordbogen på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter, hvorimod ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren. Dansk Sprognævns repræsentantskab skal ifølge sprognævnsbekendtgørelsen behandle sager om ændringer af retskrivningen. Repræsentantskabet tager endvidere stilling til om en ændring er af principiel karakter. Af bemærkningerne til sprognævnsloven fremgår det at man ved ændringer af principiel karakter forstår mere gennemgribende eller systematiske ændringer, og som eksempler nævnes: forslag til indførelse af ny tegnsætning, afskaffelse af stumme h'er og d'er, genindførelse af store bogstaver i navneord, konsekvent fordanskning af fremmedords stavning eller ændring af endelsen -tion/-sion til -sjon eller endelsen -ium til -ie (i fx gymnasium og planetarium). Om de ikkeprincipielle ændringer oplyses det i bemærkningerne at Sprognævnet efter loven har bemyndigelse til at foretage justeringer af enkeltords 1 (af 5) Retskrivningsordbogen 2012 Dansk Sprognævn.

2 SKA/AÅJ A01 stavemåde og bøjningsformer samt ændringer der ikke er gennemgribende eller systematiske. Den nu gældende Retskrivningsordbog af 2001, som afløste udgaven af 1996, er den første autoriserede retskrivningsordbog som udkom efter vedtagelsen af retskrivningsloven i maj Da 2001-ordbogen ikke indeholdt nogen principielle ændringer, har vi ikke nogen etableret praksis for hvordan processen om de principielle ændringer i retskrivningen håndteres. Nævnet har derfor valgt følgende fremgangsmåde: Redaktionen af ordbogen blev intensiveret fra og med Det daværende arbejdsudvalg nedsatte i 2007 en følgegruppe bestående af nævnets formand Niels Davidsen-Nielsen samt to medlemmer af arbejdsudvalget (seniorredaktør Henrik Lorentzen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og lektor Eva Skafte Jensen, Roskilde Universitet) som på arbejdsudvalgets og repræsentantskabets vegne skulle følge og bidrage til redaktionens arbejde. På repræsentantskabsmødet i 2008 blev redaktionens arbejde præsenteret, og repræsentantskabet blev bedt om at forholde sig til forskellige ændringsforslag. Da det nye repræsentantskab og den nye bestyrelse tiltrådte i efteråret 2009, blev følgegruppen omdannet til Fagråd for retskrivning med samme personsammensætning. Dog indtrådte direktør Sabine Kirchmeier-Andersen i fagrådet i stedet for den tidligere formand. Fagrådet består endvidere af alle medlemmer af redaktionen. Det nye repræsentantskab fik i foråret 2010 en grundig orientering om de planlagte ændringer, som i øvrigt også er beskrevet i Nyt fra Sprognævnet 2009/4. Redaktionen har på repræsentantskabsmøderne præsenteret følgende ændringer som ikkeprincipielle: Ændring på enkeltordsniveau o fx opslagsformer o fx bøjningsformer o fx sammensætningsformer Ændring der gælder en mindre ordgruppe o fx bindestreg i engelske låneord på -in og -on, fx log-in, log-on Følgende typer af ændringer blev præsenteret som eksempler på principielle ændringer: Større ændring af en retskrivningsregel o fx regler om brug af bindestreger, fx -adresse o fx reglen om brugen af store og små bogstaver i appellativiske initialforkortelser, fx ATP, MF, tv, dvd 2 (af 5) Retskrivningsordbogen 2012 Dansk Sprognævn.

3 SKA/AÅJ A01 Ændring der gælder (større) ordgrupper o fx -ium-formerne, fx gymnasium På repræsentantskabsmødet besluttede repræsentantskabet at ændringen af reglerne for sær- og sammenskrivning af forbindelser som inden for/indenfor mv. ligeledes er principiel, og opfordrede redaktionen til at genoverveje udformningen af reglerne. Den endelige udformning af reglerne blev vedtaget ved en skriftlig høring i repræsentantskabet i foråret Repræsentantskabets medlemmer er således enige i at kun de ændringer som er beskrevet i bilag 1, er principielle. Den nye ordbog repræsenterer den mest gennemgribende revision af dansk retskrivning siden 1986 og indeholder mange brugervenlige forbedringer, fx mere eksplicitte bøjningsoplysninger og flere ordidentificerende betydningsoplysninger. I bilag 3 kan man danne sig et indtryk af hvordan den færdige ordbog tager sig ud. I bilag 1 præsenteres de principielle ændringer og begrundelserne for at foretage disse. Eksempler på ikkeprincipielle ændringer er vedhæftet til orientering i bilag 2. Sprognævnet anmoder hermed ministeren om at godkende de principielle ændringer i bilag 1. Vi vil naturligvis gerne uddybe begrundelserne for de foreslåede ændringer i et møde. Med venlig hilsen Anita Ågerup Jervelund (projektleder) Sabine Kirchmeier-Andersen (direktør) 3 (af 5) Retskrivningsordbogen 2012 Dansk Sprognævn.

4 SKA/AÅJ A01 Relevante uddrag af lovgrundlaget Lov om dansk retskrivning 1. Dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offentliggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog. Stk. 2. Ved fastlæggelsen af dansk retskrivning følger Dansk Sprognævn de regler, der er fastsat i eller i medfør af lov om Dansk Sprognævn. (LOV nr. 332 af 14/05/1997) Lov om Dansk Sprognævn 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning. Stk. 2. I forbindelse med udgivelse af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter. Stk. 3. Ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren. (LOV nr. 320 af 14/05/1997) Bekendtgørelse om Dansk Sprognævn 1. Den retskrivning, der fastlægges af Dansk Sprognævn, og som offentliggøres i den officielle danske retskrivningsordbog, skal fastlægges i overensstemmelse med de i stk. 2-4 nævnte hovedprincipper for retskrivningen. Stk. 2. Hovedprincipperne for dansk retskrivning er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Stk. 3. Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis. Stk. 4. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. 3. Sager om ændringer af retskrivningen skal behandles i repræsentantskabet. Repræsentantskabet tager stilling til, om en ændring er af principiel karakter. Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning. (BEK nr. 178 af 09/03/2009) 4 (af 5) Retskrivningsordbogen 2012 Dansk Sprognævn.

5 SKA/AÅJ A01 Bilag: Bilag 2: Ikkeprincipielle normændringer Bilag 3: Prøvesider af Retskrivningsordbogen (af 5) Retskrivningsordbogen 2012 Dansk Sprognævn.

6 Principielle normændringer er Større ændring af en retskrivningsregel fx regler om brug af bindestreger, fx -adresse fx reglen om brugen af store og små bogstaver i appellativiske initialforkortelser, fx ATP, MF, tv, dvd Ændring der gælder (større) ordgrupper fx -ium-formerne, fx gymnasium 1. Bindestregsændring i gruppesammensætninger I RO 2001 står der: 57.7 Gruppesammensætninger og -afledninger a) Gruppesammensætninger I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der bindestreg mellem sammensætningsdelene: væg til væg-tæppe, slå om-nederdel, Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, laissez faire-pædagogik, science fiction-roman, joint ventureaftale, a la carte-ret, de facto-anerkendelse, mund- og klovsyge-bekæmpelsen, P 1- program, Tv 2-udsendelse, finans-joint venture, kalkun-cordon bleu, ovn-pommes frites. Den nye regel i RO 2012: 57.7 Gruppesammensætninger og -afledninger a) Gruppesammensætninger I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der som hovedregel bindestreg mellem de to overordnede sammensætningsled: væg til væg-tæppe, slå om-nederdel, Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, laissez faire-pædagogik, science fiction-roman, joint ventureaftale, a la carte-ret, de facto-anerkendelse, formel 1-racer, type 2-diabetes, flydende krystal-skærm, fuldt stop-skilt, røde hunde-virus, finans-joint venture, kalkun-cordon bleu, ovn-pommes frites. 1 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

7 Der kan dog også sættes bindestreg mellem alle ordene i sådanne sammensætninger: væg-til-vægtæppe, slå-om-nederdel mv. Det kan især være en fordel i længere og/eller mere lejlighedsvise sammensætninger: det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude, det-var-jo-det-jeg-sagde-kommentar, bagt-i-dagsortiment, bilen-ud-af-byen-folk, happy-end-film, face-to-face-interview, nej-tak-svar. I sammensætninger med et flerleddet proprium som førsteled sættes der dog kun bindestreg mellem de to overordnede sammensætningsled: Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Johann Sebastian Bachbiografi, Johannes V. Jensen-påvirket, Gorm den Gamle-historie, New York-rejse. Begrundelse Mellemrum virker mere adskillende end bindestreg, og derfor foretrækker sprogbrugerne fx væg-til-væg-tæppe frem for væg til væg-tæppe. Man kan bedre se hvilke ord der hører med til sammensætningen når der sættes bindestreg mellem alle ordene i stedet for mellemrum. Jo længere en sammensætning er, desto større synes behovet for alle bindestregerne, fx det-var-jo-det-jeg-sagde-kommentar (i stedet for det var jo det jeg sagde-kommentar). Den nye regel om brugen af bindestreger i gruppesammensætninger stemmer bedre overens med den faktiske sprogbrug: væg-til-væg-tæppe Reglen er gennemskuelig og pædagogisk: Man kan fx vælge altid at sætte alle bindestregerne, også selvom det giver skrivemåder der ikke er almindelige som i a-la-carteret og science-fiction-roman. Samtidig kan de sprogbrugere der er vant til reglen om kun én bindestreg i gruppesammensætninger fortsætte med at gøre som de plejer. Beslægtede sprog som svensk og norsk har regler der minder om den nye regel i dansk. 2. Bindestregsændring i -adresse mv. Ifølge RO 2001, 57.7, sættes der bindestreg mellem sammensætningens dele hvis første- eller sidsteleddet selv indeholder en bindestreg: -adresse S-togs-station D-vitamin-mangel 1600-tals-huse I RO 2012 skal der kun én bindestreg i sådanne sammensætninger: adresse S-togsstation D-vitaminmangel 1600-talshuse 2 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

8 Begrundelse Der er ikke bindestregsmarkering mellem første og andet led i almindelige sammensætninger, fx pakkepostbud der kan være bud med pakkepost (pakkepost + bud) eller postbud med pakker (pakke + postbud), så der er ingen grund til at gøre forskel Sprogbrugerne udelader den sidste bindestreg netop fordi der ikke er behov for at markere grænsen mellem første og andet led i sammensætningen, men derimod mellem fx forkortelsen/tallet og resten af sammensætningen: adresse og 1600-talshuse 3. Apostrofændring I RO 2001 står der: 6.5 FREMMEDORD PÅ STUM KONSONANT ELLER -C Man kan bruge apostrof foran en dansk endelse til et fremmedord hvis stamme ender på en stum konsonant eller -c: bouquet'en (el. bouqueten), grandprix'et (el. grandprixet), portier'en (el. portieren), succes'en (el. succesen), franc'en (el. francen), aspic'en (el. aspicen). I selve Retskrivningsordbogen er sådanne bøjningsformer skrevet uden apostrof. De pågældende ord er dog forsynet med en henvisning til denne paragraf, fx elegantier sb., -en, -er (jf. 6.5). Reglen gælder for 117 ord i RO 2001, fx: buffet sb., -en, -er (jf. 6.5). cognac sb., -en, -er (jf. 6.5), i sms. cognac- el. cognacs-, fx cognac(s)farvet. debut sb., -en, -er (jf. 6.5). filet sb., -en, -er (jf. 6.5). gourmet sb., -en, -er (jf. 6.5). metier sb., -en, -er (jf. 6.5). succes sb., -en, -er (jf. 6.5). I RO 2012 bortfalder 6.5 således at der ved denne ordgruppe ikke bruges apostrof, fx: buffet sb., -en, -er, -erne cognac sb., -en, -er, -erne, i sms. cognac-, fx cognacfarvet debut sb., -en, -er, -erne filet sb., -en, -er, -erne gourmet sb., -en, -er, -erne 3 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

9 metier sb., -en, -er, -erne succes sb., -en, -er, -erne Begrundelse: Ordene kommer til at følge skrivemåden for det almindelige bøjningsmønster, dvs. endelsen sættes direkte på ordet, og de vil således ikke længere være undtagelser til den generelle regel. Formerne uden apostrof står stærkest i den faktiske sprogbrug, og der er således ikke længere grund til at bevare valgfriheden mellem en form med apostrof og en form uden. Ved at ophæve valgfriheden mellem en form med apostrof og en form uden reduceres antallet af dobbeltformer i Retskrivningsordbogen (117 færre former). 4. Ændring af brugen af store og små bogstaver i initialforkortelser I RO 2001 ( 14.3) står der: (3) INITIALFORKORTELSER: APPELLATIVER Også de fleste initialforkortelser der er appellativer, skrives med store bogstaver: AM, ATP, BNP, FM, HA, HD, H.M., ISBN, MF, OL, ØD, A/S (eller a/s), NB (eller nb.). En del almindeligere forkortelser af denne type skrives dog med små bogstaver: aids, a-kraft, bh, cd, cd-rom, dvd, edb, hf, hiv, id-kort, it, lsd, p-skive, p-pille, tv, uland, wc. RO 2012 ( 14.3) vil der stå: (3) INITIALFORKORTELSER: APPELLATIVER Initialforkortelser der er appellativer, kan valgfrit skrives med store eller små bogstaver: AM eller am, A/S eller a/s, ATP eller atp, BH eller bh, BMX-cykel eller bmx-cykel, BNP eller bnp, CD eller cd, DVD eller dvd, FM eller fm, HA eller ha, HF eller hf, HRchef eller hr-chef, ID-kort eller id-kort, ISBN eller isbn, IT eller it, LCD-skærm eller lcd-skærm, LSD eller lsd, PDF eller pdf, SMS eller sms, TV eller tv, USB-nøgle eller usb-nøgle, WC eller wc. Oprindelige forkortelser der læses som almindelige ord (dvs. ikke blot som en række af bogstaver), skrives dog i en del tilfælde med små bogstaver, fx hiv, aids, ufo, epo. I ord som a-kraft, p-pille, p-skive og , hvor forkortelsen ikke kan stå alene, skrives forkortelsen med lille bogstav. 4 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

10 Begrundelse Reglen i RO 2001 er nær umulig at håndtere i praksis: Hvornår er en forkortelse almindelig nok til at man må (eller skal) skrive den med små bogstaver? Med den nye regel om valgfrihed mellem små og store bogstaver kan de mange nye forkortelser der kommer ind i sproget i disse år fra især it-verdenen, hurtigt tilpasses den korrekte danske retskrivning. Den nye regel om valgfrihed mellem små og store bogstaver imødekommer den faktiske sprogbrug, men fastholder også principperne om små bogstaver i dansk retskrivning. 5. Valgfrihed mellem -ie og -ium i ord som akvarium, gymnasium og territorium I RO 2001 er der valgfrihed mellem -ie og -ium ved 10 ord: geranie sb., -n, -r el. geranium sb., geranien, geranier. kaprifolie el. kaprifolium sb., kaprifolien, kaprifolier. kranie (el. kranium) sb., -t, -r. medie (el. medium) sb., -t, -r. nasturtie sb., -n, -r el. nasturtium sb., nasturtien, nasturtier. nerie sb., -n, -r el. nerium sb., nerien, nerier. ovarie sb., -t, -r el. ovarium sb., ovariet, ovarier. podie sb., -t, -r el. podium sb., podiet, podier. spatie (el. spatium) sb., -n el. -t, -r 2. stadie (el. stadium) sb., -t, -r (udviklingstrin). I RO 2012 indføres 40 nye dobbeltformer af denne type: akvarium (el. akvarie) sb., akvariet, akvarier. ambulatorium (el. ambulatorie) sb., ambulatoriet, ambulatorier. auditorium (el. auditorie) sb., auditoriet, auditorier. delfinarium (el. delfinarie) sb., delfinariet, delfinarier. eksperimentarium (el. eksperimentarie) (Experimentarium ) sb., eksperimentariet, eksperimentarier, eksperimentarierne. evangelium (el. evangelie) sb., evangeliet, evangelier. gymnasium (el. gymnasie) sb., gymnasiet, gymnasier. imperium (el. imperie) sb., imperiet, imperier. indicium (el. indicie) sb., indiciet, indicier. klimakterium (el. klimakterie) sb., klimakteriet, klimakterier, i sms. klimakterie-, fx klimakteriesymptom. kollegium (el. kollegie) sb., kollegiet, kollegier, i sms. kollegie-, fx kollegiebyggeri. 5 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

11 kollokvium (el. kollokvie) sb., kollokviet, kollokvier, i sms. kollokvie-, fx kollokvieform. kommissorium (el. kommissorie) sb., kommissoriet, kommissorier. kompendium (el. kompendie) sb., kompendiet, kompendier, i sms. kompendie-, fx kompendiemateriale. konservatorium (el. konservatorie) sb., konservatoriet, konservatorier, i sms. konservatorie-, fx konservatorieuddannet. krematorium (el. krematorie) sb., krematoriet, krematorier, i sms. krematorie-, fx krematorieovn. kriterium (el. kriterie) sb., kriteriet, kriterier, i sms. kriterie-, fx kriterietype, dog i hestesport også kriteriums-, fx kriteriumsprøve. laboratorium (el. laboratorie) sb., laboratoriet, laboratorier, i sms. laboratorie-, fx laboratorieudstyr. martyrium (el. martyrie) sb., martyriet, martyrier. ministerium (el. ministerie) sb., ministeriet, ministerier, i sms. ministerie-, fx ministeriebygning. moratorium (el. moratorie) sb., moratoriet, moratorier, i sms. moratorie-, fx moratorieordning. mysterium (el. mysterie) sb., mysteriet, mysterier, i sms. mysterie-, fx mysteriespil. observatorium (el. observatorie) sb., observatoriet, observatorier, i sms. observatorie-, fx observatoriebetjent. oratorium (el. oratorie) sb., oratoriet, oratorier, i sms. oratorie-, fx oratoriearie. planetarium (el. planetarie) sb., planetariet, planetarier, i sms. planetarie-, fx planetarieleder. privilegium (el. privilegie) sb., privilegiet, privilegier, i sms. privilegie-, fx privilegiesamfund. præsidium (el. præsidie) sb., præsidiet, præsidier, i sms. præsidie-, fx præsidiemøde. refugium (el. refugie) sb., refugiet, refugier, i sms. refugie-, fx refugieophold. remedium (el. remedie) sb., remediet, remedier. sanatorium (el. sanatorie) sb., sanatoriet, sanatorier, i sms. sanatorie-, fx sanatorieophold. scenarium (el. scenarie) sb., scenariet, scenarier (manuskript), i sms. scenarie-, fx scenarieform. seminarium (el. seminarie) sb., seminariet, seminarier (læreanstalt), i sms. seminarie-, fx seminarielærer. solarium (el. solarie) sb., solariet, solarier, i sms. solarie-, fx solarieudlejning. stipendium (el. stipendie) sb., stipendiet, stipendier, i sms. stipendie-, fx stipendieudvalg. studium (el. studie) sb., studiet, studier, i sms. studie-, fx studiekammerat. suppositorium (el. suppositorie) sb., suppositoriet, suppositorier. symposium (el. symposie) sb., symposiet, symposier. sælarium (el. sælarie) sb., sælariet, sælarier. terrarium (el. terrarie) sb., terrariet, terrarier, i sms. terrarie-, fx terrariedyr. territorium (el. territorie) sb., territoriet, territorier, i sms. territorie-, fx territorieplanlægning. Størsteparten af -ium-ordene (ca. 90 ord) skal i RO 2012 fortsat have -ium-formen som den eneste autoriserede. Det gælder fx grundstoffer mv.: aluminium sb., -met. 6 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

12 ammonium sb., -met. barium sb., -met. beryllium sb., -met. bromkalium sb., -met. cadmium (el. kadmium) sb., -met. calcium (el. kalcium) sb., -met. cerium sb., -met. cyankalium sb., -met. cæsium sb., -met. deuterium sb., -met. gallium sb., -met. germanium sb., -met. hafnium sb., -met. helium sb., -met. indium sb., -met. iridium sb., -met. kadmium (el. cadmium) sb., -met. kalcium (el. calcium) sb., -met. kalium sb., -met. litium sb., -met. magnesium sb., -met. magnium sb., -met. natrium sb., -met. neptunium sb., -met. niobium sb., -met. nobelium sb., -met. opium sb., -men el. -met. osmium sb., -met. palladium sb., -met. plutonium sb., -met. radium sb., -met. polonium sb., -met. rubidium sb., -met. silicium sb., -met. strontium sb., -met. tallium sb., -met. thorium sb., -met. titanium sb., -met. Og det gælder en lang række andre -ium-ord, fx: 7 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

13 adverbium sb., adverbiet, adverbier. amfibium sb., amfibiet, amfibier, i sms. amfibie-, fx amfibiekøretøj. antependium sb., antependiet, antependier. auspicium sb., auspiciet, auspicier; under deres auspicier. beneficium sb., beneficiet, beneficier. decennium sb., decenniet, decennier. delirium sb., deliriet, delirier. diplomatarium sb., diplomatariet, diplomatarier. dokumentarium sb., dokumentariet, dokumentarier. eksaminatorium sb., eksaminatoriet, eksaminatorier. gerundium sb., gerundiet, gerundier. instrumentarium sb., instrumentariet, instrumentarier. herbarium sb., herbariet, herbarier. interludium sb., interludiet, interludier. intermedium sb., intermediet, intermedier. judicium sb., judiciet, judicier. kalendarium sb., kalendariet, kalendarier. kolofonium sb., kolofoniet, kolofonier (harpiksdestillat). kolumbarium sb., kolumbariet, kolumbarier. konsilium sb., konsiliet, konsilier (rådsforsamling). konsistorium sb., konsistoriet, konsistorier, i sms. konsistorie-, fx konsistorieudvalg. konsortium sb., konsortiet, konsortier, i sms. konsortie-, fx konsortiedeltager. kuratorium sb., kuratoriet, kuratorier. millennium sb., millenniet, millennier. mycelium sb., myceliet, mycelier, i sms. mycelie-, fx myceliezone. offertorium sb., offertoriet, offertorier. omnium sb., omniet, omnier. participium sb., participiet, participier, i sms. participiums-, fx participiumsendelse. polynomium sb., polynomiet, polynomier. postludium sb., postludiet, postludier. proprium sb., propriet, proprier. proscenium sb., prosceniet, proscenier, i sms. prosceniums-, fx prosceniumsloge. provisorium sb., provisoriet, provisorier, i sms. provisorie-, fx provisorieårene. præludium sb., præludiet, præludier, i sms. præludie-, fx præludiesamling. refektorium sb., refektoriet, refektorier. responsorium sb., responsoriet, responsorier. skuffedarium sb., skuffedariet, skuffedarier. suspensorium sb., suspensoriet, suspensorier. testimonium sb., testimoniet, testimonier. vivarium sb., vivariet, vivarier. vokabularium sb., vokabulariet, vokabularier. 8 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

14 Begrundelse Formerne af typen gymnasie er særdeles udbredte i det talte sprog, hvilket fremgår af bl.a. ordbøger som Den Store Danske Udtaleordbog (1991) og Den Danske Ordbogs onlineudgave. Formerne af typen gymnasie har også for længst fundet vej til det skrevne sprog, hvilket kan dokumenteres i avisartikler og på hjemmesider. Hvis formen på -ie ikke vil få en autoriseret staveform, vil det fortsat være et brud på det lydlige princip, som er det grundlæggende princip for retskrivningen. Man skal ikke være tvunget til at skrive gymnasium når man siger gymnasie. Af pædagogiske årsager bør man undgå stor afstand mellem tale og skrift, og derfor er det nødvendigt med en form på både -ie og -ium. Formerne på -ie passer bedre ind i det danske sprog end de fremmede former på -ium. Der er i retskrivningen mange eksempler på ord fra græsk og latin som har fået en mere hjemlig form ved siden af eller i stedet for den fremmede. Fx har præmie for længst fortrængt præmium. 6. Ændringer i bøjningsformer af substantiver på -en, -el, -er I RO 2001 har ca. 200 ord på -el valgfri synkope i bestemt form singularis og obligatorisk synkope i pluralis, fx regel reg(e)len regler Ved mange af ordene i -el-gruppen fjernes de usynkoperede former, dvs. middelet, regelen osv. tages ud af ordbogen, da de er sjældne i både tale og skrift. Der er dog en del undtagelser. Der vil stadig være valgfrihed mellem de synkoperede og de usynkoperede former ved fx bibel bib(e)len bibler handel hand(e)len handler I RO 2001 har ca. 25 af ordene på -en valgfri synkope i singularis og/eller pluralis køkken køk(ke)net køk(ke)ner aften aft(e)nen aft(e)ner Ved nogle af ordene i -en-gruppen fjernes de synkoperede former, dvs. køknet, køkner og aftnen, aftner tages ud af ordbogen, da de er sjældne i skriftsproget. 9 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

15 I gruppen af -er-ord bliver fx num(me)ret til nummeret og filist(e)re bliver til filistre (jf. fx minister - ministeren - ministre). I nedenstående tabel ses eksempler på de nævnte ændringer: RO 2001 RO 2012 regel sb., reg(e)len, regler, reglerne regel sb., reglen, regler, reglerne middel sb., mid(de)let, midler, midlerne middel sb., midlet, midler, midlerne køkken sb., køk(ke)net, køk(ke)ner køkken sb., køkkenet, køkkener aften sb., aft(e)nen, aft(e)ner, aft(e)nerne aften sb., aftenen, aftener, aftenerne nummer sb., num(me)ret, numre, numrene nummer sb., nummeret, numre, numrene filister sb., -en, filist(e)re, filisterne el. filistrene filister sb., -en, filistre, filistrene Begrundelse De bøjningsformer vi tager ud af ordbogen, er former der er sjældne i skriftsproget, og som derfor er dobbeltformer som sprogbrugerne ikke længere har brug for. Det reducerer antallet af dobbeltformer i Retskrivningsordbogen. 7. Ændring af sær- og sammenskrivning af forbindelser som inden for/indenfor mv. I RO 2001 ( 19) står der: 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen 10 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

16 Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivebrugen afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1) ADVERBIUM + PRÆPOSITION Forbindelser af adverbier og præpositioner skrives i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord: Vejen gik stejlt op ad bakke. (Men: Vejen gik stejlt opad). Neden under gulvet vrimlede det med mus. (Men: Nedenunder vrimlede det med mus). Jensen bor lige over for Andersen. (Men: Jensen bor lige overfor på fjerde sal). Han er født inden for voldene. (Men: Kom indenfor! og Vi blev budt indenfor hos naboen). Hun gik fløjtende ud ad landevejen. Vi kører altid uden om de større byer. De legede to mand frem for en enke. Det gælder også når forbindelsen af adverbium og præposition er brugt i overført eller ikkerumlig betydning: Han forsøger altid at krybe uden om deres middagsinvitationer. (Men: Han forsøger altid at krybe udenom). Inden for sit fag er hun en kapacitet. Problemerne må løses hen ad vejen. Hen imod kl. 4 stilnede stormen af. Koncerten blev overværet af hen ved 3000 mennesker. Hellere bide det i sig frem for at miste besindelsen. Hun er sin mor op ad dage. Ud over bestyrelsen var ingen med. Vi må gå ud fra at oplysningerne er korrekte. Der skrives også i to ord når styrelsen ikke står umiddelbart efter præpositionen: De større byer kører vi altid uden om. Hansen bor inden for, Jensen bor uden for bygrænsen. Hansen bor inden for bygrænsen, Jensen bor uden for. At oplysningerne er korrekte, må vi da gå ud fra. Sit eget fag, derimod, er hun en kapacitet inden for. Den nye regel i RO 2012 ( 19): 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen 11 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

17 Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivebrugen afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1) ADVERBIUM + PRÆPOSITION Forbindelser af adverbier og præpositioner skrives som hovedregel i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord. (a) Præposition med styrelse Når præpositionen har en styrelse, skrives forbindelsen som hovedregel i to ord: De har altid haft svært ved at komme ud ad døren i ordentlig tid. Den kan spille op til 14 timer på en opladning. Hun er cyklet hjem efter sit badetøj. Ude fra gaden lød der et stort brag. Vejen gik stejlt op ad bakke. Vi skal mødes henne på torvet. I nogle tilfælde kan forbindelsen dog valgfrit skrives i ét eller to ord selvom præpositionen har en styrelse. Det gælder først og fremmest for en række af de forbindelser som i sprogbrugen også forekommer uden styrelse (jf b): Du skal stille skoene uden for el. udenfor døren. Ham kan vi ikke stille noget op over for el. overfor. Hun er ekspert inden for el. indenfor sit område. Jakken hænger bag ved el. bagved døren. Jeg foretrækker kaffe frem for el. fremfor te. Ud over el. Udover bestyrelsen var ingen med. Forbindelser som valgfrit kan skrives i ét eller to ord, er medtaget som selvstændige opslagsord i Retskrivningsordbogen, fx inden for; inden for døren (el. indenfor døren, jf a) indenfor adv., præp.; kom indenfor!; indenfor døren (el. inden for døren, jf a) (b) Præposition uden styrelse Når præpositionen ikke har en styrelse, skrives forbindelsen i ét ord: De bor i huset overfor. Du skal stille skoene udenfor. Døren åbner udad. 12 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

18 Fremover må du passe bedre på. Gå om bagved! Han sendte bolden indover med stor kraft. Kom indenfor! Porten kan kun låses udefra. Skibet tog kurs udover. Vejen gik stejlt opad. Opslaget i Retskrivningsordbogen (RO 2012) I Retskrivningsordbogen 2012 kan både den sammenskrevne og den særskrevne form slås op, fx inden for; inden for døren (el. indenfor døren, jf a) indenfor adv., præp.; kom indenfor!; indenfor døren (el. inden for døren, jf a) Liste over de 28 forbindelser hvor der skal være valgfrihed i præpositionel anvendelse i Retskrivningsordbogen (RO 2012). NB! Her vises kun de særskrevne former. bag efter bag i bag om bag på bag ved inden for inden i inden om inden under neden for neden om neden under oven for oven i oven om oven over oven på over for uden for 13 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

19 uden om uden over uden på ud over frem for hen ad hen imod hen under hen ved Begrundelse Det er ønskeligt at fjerne fokus fra sær- og sammenskrivning af disse udtryk som fejltype da sprogbrugen har været skiftende på dette punkt i flere århundreder uden at dette i praksis har givet anledning til misforståelser. Den generelle tendens går i retning af sammenskrivning af udtrykkene også når de står som præpositioner (indenfor døren). Dette kan dokumenteres empirisk. Der er taget hensyn til at den hidtidige praksis kan bevares, dvs. at de sprogbrugere som hidtil har brugt den gamle regel, kan fortsætte med dette. Der er tale om en generel regel der omfatter de ord som sprogbrugerne intuitivt sammenskriver fordi de formentlig opfatter dem som helheder. Men det er nødvendigt at foretage en afgrænsning da der ellers vil blive åbnet for sammenskrivning af en lang række andre forbindelser hvor sammenskrivning er uhensigtsmæssig, typisk partikelverber eller bevægelsesverber, fx han skulle ud efter øl og ikke han skulle udefter øl og han tog billedet ned af væggen og ikke han tog billedet nedaf væggen. 14 (af 14) Retskrivningsordbogen 2012

20 Bilag 2. Ikkeprincipielle normændringer Ikkeprincipielle normændringer er Ændring på enkeltordsniveau fx opslagsformer fx bøjningsformer fx sammensætningsformer Ændring der gælder en mindre ordgruppe fx bindestreg i engelske låneord på -in og -on, fx log-in, log-on Begrundelse for ændring af opslags-, bøjnings- og sammensætningsformer: a) Ændring i opslagsformer er som regel dobbeltformsstrygninger. Nogle af de dobbeltformer der bliver strøget, er fordanskede former som ikke er slået igennem, fx jogurt (se tabel 1). b) Andre dobbeltformer slettes fordi undersøgelser viser at de ikke længere bruges. Der er således tale om forældede former der glider ud af ordbogen. I mange tilfælde har dobbeltformerne afspejlet dobbeltheder i udtalen, dvs. de har ikke kun haft forskellige stavemåder men også forskellige udtaler. Når den ene af en sådan dobbeltform slettes, er både stavemåden og udtalen gledet ud af sproget. Det gælder fx konsulere og opgraduere (se tabel 1). c) Det er ikke kun forældede dobbeltformer af opslagsord der slettes, men også forældede eller sjældne dobbeltformer af fx bøjningsformer og sammensætningsformer (se henholdsvis tabel 3 og tabel 5). d) Ændring i opslagsformer kan også være dobbeltformstilføjelser, men de er få. Det gælder fx peperoni der får valgfrihed mellem peperoni og pepperoni. Der er gode argumenter for begge former (se tabel 2). e) De fleste tilføjelser af dobbeltformer sker ved bøjningsformerne. Det drejer sig ofte om ord der stammer fra engelsk, og som har flere forskellige flertalsbøjninger, i reglen fordi det oprindelig engelske flertals-s har vundet voldsomt frem (se tabel 4). Nedenfor vises eksempler på de forskellige typer ikkeprincipielle normændringer. 1. Opslagsformer dobbeltformsstrygninger 1 (af 5) Retskrivningsordbogen 2012 Dansk Sprognævn Bilag 2: Ikkeprincipielle normændringer

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Bilag 1: Principielle normændringer. 1. Bindestregsændring i gruppesammensætninger. Principielle normændringer er

Bilag 1: Principielle normændringer. 1. Bindestregsændring i gruppesammensætninger. Principielle normændringer er Bilag 1: Principielle normændringer Principielle normændringer er Større ændring af en retskrivningsregel fx regler om brug af bindestreger, fx e-mail-adresse fx reglen om brugen af store og små bogstaver

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Af Margrethe Heidemann Andersen D. 9. november 2012 udkom 4. udgave af Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog. Den nye udgave af Retskrivningsordbogen

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Retskrivningsordbogen 2012

Retskrivningsordbogen 2012 2013/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: På strejftog indenfor Retskrivningsordbogens territorie - Retskrivningsordbogen 2011 Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Schack Kilde: Nordiska Studier i

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer? 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Kirsten Rask Anmeldt værk: Kilde: Udgivet af: URL: Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen, 4. udgave København: Alinea A/S, 2012 (1056 s.) NyS Nydanske Sprogstudier 44. Sproglig normering,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sprogpolitik, sprogrigtighed og fremtidens danskfag Ole Ravnholt Sprog i Norden, 2004, s. 59-71 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole 127 Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole Abstract In November 2012, the fourth edition of the official Danish orthographic dictionary, Retskrivningsordbogen, was published by the Danish Language

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Dansk retskrivning... 3 2.1 Retskrivningsordbøger og mægtige mænd... 3 2.1.1 Skriftsprogets opståen... 3 2.1.2 På vej mod en retskrivning... 5 2.1.3 Autorisation,

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog.

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog. Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november Indhold Lovens bogstav Nye opslagsord Stregen strøget! Postbuddet, publikummet og pyjamassen Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer Ændringer i opslagsords

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Tore Kristiansen Anmeldt værk: Kilde: Udgivet af: URL: Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen, 4. udgave København: Alinea A/S, 2012 (1056 s.) NyS Nydanske Sprogstudier 44. Sproglig normering,

Læs mere

Ejerforeningen Henrik Steffens Vej 3-5-7 1866 Frederiksberg C. Dagsorden til ordinær generalforsamling torsdag den 27.marts 2008 kl. 19.

Ejerforeningen Henrik Steffens Vej 3-5-7 1866 Frederiksberg C. Dagsorden til ordinær generalforsamling torsdag den 27.marts 2008 kl. 19. Frederiksberg den 20 marts 2008 Dagsorden til ordinær generalforsamling torsdag den 27.marts 2008 kl. 19.30 Generalforsamlingen afholdes på Frøbel Seminarium Henrik Steffens Vej 8. Indgang over gården

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010 Bilag 1 Deltagere: Dorthe Duncker, Bente Holmberg, Pia Jarvad, Stefan Hermann, Torben Veith Schroeder Afbud: Johannes Nørregaard Frandsen Referat: Sabine Kirchmeier-Andersen Dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

Retskrivningsordbøger gennem historien følg retskrivningens udvikling ord for ord på http://rohist.dsn.dk

Retskrivningsordbøger gennem historien følg retskrivningens udvikling ord for ord på http://rohist.dsn.dk 2014/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Sprogpolitik i. Advokatsamfundet

Sprogpolitik i. Advokatsamfundet E S Advokatsamfundet S E R V I C E S E L S K A B Sprogpolitik i Advokatsamfundet Indholdsfortegnelse Vi skriver ikke til kuverter 3 Modtager og medie 4 Hvem skal læse din tekst? 4 Vælg det rigtige medie

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

OL alternative konkurrencer

OL alternative konkurrencer OL alternative konkurrencer OL kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Disciplinerne kan plukkes og bruges

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Referat af AB-mødet den 6. marts 2014.

Referat af AB-mødet den 6. marts 2014. Referat af AB-mødet den 6. marts 2014. Deltagere: Formand Farid Charade (FC), Næstformand Fadli Kadim (FK), Kasserer J.Olsen (JO), Medlem Nakalema Iversen (NI) 1. suppleant Mustafa El Khaiyat (MEK) samt

Læs mere

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen.

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen. EKSAMEN 2015 Dette er ment som en hjælp til alle elever, der skal til eksamen på Solhverv Privatskole. Vi har samlet alle de regler, der gælder ved skriftlig eksamen, og endvidere har vi lavet en liste

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011 2011 12-1. Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Videnskabsministeriet om studerendes og ansøgeres mulighed for at lade sig

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave Kemisk Reaktionslære 2.udgave ELO HARALD HANSEN Polyteknisk Forlag Kemisk Reaktionslære Copyright 1984, 1987 by Elo Harald Hansen and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1984 2. udgave, 1. oplag 1987

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

BREVKASSER Lysets Fælles Regler om Brevkasser

BREVKASSER Lysets Fælles Regler om Brevkasser BREVKASSER Lysets Fælles Regler om Brevkasser December 2011 Kære naboer, Vi har igennem året arbejdet for, at skaffe en dispensation fra de nye regler om brevkasser i skel. Et af vore hovedargumenter har

Læs mere

EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019

EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA har i denne revision foretaget flere tekniske ændringer, og i modsætning til seneste revision

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Formålet med at udvikle et inspirationsmateriale til FUHA s AMU uddannelser, er at uddybe den meget kortfattede målbeskrivelse, som

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

EKSAMEN Vel mødt til eksamen.

EKSAMEN Vel mødt til eksamen. EKSAMEN 2014 Dette er ment som en hjælp til alle elever, der skal til eksamen på Solhverv Privatskole. Vi har samlet alle de regler, der gælder ved skriftlig eksamen, og endvidere har vi lavet en liste

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet eller skolen skal besvare i forbindelse

Læs mere

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Afdeling Adresse Antal lejemål Opførelsesår 6601 Sofievej 4 8 24 1949 6602 Dronninggårds Allé 6-10C 40 1952 6603 Sofievej 5 12 1982

Afdeling Adresse Antal lejemål Opførelsesår 6601 Sofievej 4 8 24 1949 6602 Dronninggårds Allé 6-10C 40 1952 6603 Sofievej 5 12 1982 1. Organisation Boligselskabet BSB Søllerød ejer tre ejendomme: Afdeling Adresse Antal lejemål Opførelsesår 6601 Sofievej 4 8 24 1949 6602 Dronninggårds Allé 6-10C 40 1952 6603 Sofievej 5 12 1982 Administrationen

Læs mere

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager / evidencenter

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager / evidencenter National sprogscreening af EUD-elever Læsevejleder og testudvikler Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Formål med testen Måling af den enkelte elevs læseforståelse, lytteforståelse og skriftlige

Læs mere

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds Skal vi SMS e Hvad er SMS? SMS er en engelsk forkortelse for Short Message Service (service for korte beskeder) og er små tekst-beskeder som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden. Bliver det brugt?

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Retskrivning: Stavefejl, skrivefejl og sprogfejl

Retskrivning: Stavefejl, skrivefejl og sprogfejl Ret & Rigtigt 4 Retskrivning: Stavefejl, skrivefejl og sprogfejl Udvalgte emner med eksempler 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier

Læs mere

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd Det Kriminalpræventive Råd Nabohjælp -tryghed i dit nærmiljø Det Kriminalpræventive Råd Gode naboer Gode - trygge naboer naboer - trygge naboer Mange mennesker føler, at naboernes opsyn med deres bolig

Læs mere

Anmodninger, attester mv. - og mange erfaringer rigere

Anmodninger, attester mv. - og mange erfaringer rigere Danmark BPS, IT Solutions Anmodninger, attester mv. - og mange erfaringer rigere Nyhedsmail nr. 24 onsdag den 11. september 2013 Emner: Status på integration KM Statusopdateringer Dødsattester Borgerlige

Læs mere