Rabenmutter eller Heimchen am Herd?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rabenmutter eller Heimchen am Herd?"

Transkript

1 Rabenmutter eller Heimchen am Herd? Den tyske diskussion om børnepasning i foråret og sommeren 2007 set i lyset af den katolske sociallære, den protestantisk socialetik og DDRs familiepolitik og opdragelsesideologi. Af Dorte Damsbo Afleveret d. 29. august 2008 Vejleder: Per Øhrgaard Antal normalsider: 79,5 Den erhvervssproglige kandidateksamen, kandidatafhandling CBS Handelshøjskolen i København

2 Rabenmutter oder Heimchen am Herd? Die deutsche Diskussion über Kinderbetreuung im Frühling und Sommer 2007 angesichts der katholischen Soziallehre, der protestantischen Sozialethik und der Familienpolitik und Erziehungsideologie der DDR. Als die deutsche Familienministerin Ursula von der Leyen im Februar 2007 einen Ausbau der auÿerhäuslichen Betreuung für Kinder unter drei Jahren von zu Plätzen vorschlug, entstand in Deutschland eine Diskussion u.a. über häusliche und auÿerhäusliche Kinderbetreuung. In dieser Arbeit wird diese Diskussion mit folgender These als Ausgangspunkt untersucht: Die drei Auassungen, die katholische Soziallehre, die protestantische Sozialethik und die Verhältnisse für die Familien in der DDR, sind wegen ihrer verschiedenen Auassungen von Familie und Gesellschaft grundlegende Aspekte der Diskussion. In der Arbeit wird folgendermaÿen hervorgegangen. Zunächst werden die deutsche, sozialpolitische Geschichte und die heutige familienpolitische Situation beschrieben. Danach werden die katholische Soziallehre und die protestantische Sozialethik, welche Gesellschafts- und Familienauassung betreen und darauf folgend die Familienverhältnisse der DDR durch ihre Familienpolitik und ihre Erziehungsideologie erläutert. Hier werden u.a. die Begrie Subsidiaritätsprinzip und die verantwortliche Gesellschaft erklärt. Dann werden ausgewählte Texte aus Zeitschriften und Zeitungen, meist Interviews, in Bezug auf Diskussionsäuÿerungen von der Familienministerin Ursula von der Leyen, dem SPD-Parteivorsitzenden Kurt Beck, der SPD- Bundestagsabgeordneten Nicolette Kressl, dem katholischen Bischof Walter Mixa, der evangelischen Landesbischön Margot Käÿmann, dem Ratsvorsitzenden der Evangelische Kirche in Deutschland Wolfgang Huber, den Ministerpräsidenten und ehemalii

3 ii gen DDR-Bürgern Matthias Platzeck und Wolfgang Böhmer und der Partei Die Linke analysiert, um herauszunden, ob sich Gedanken und Begrie der drei Auassungen darin widerspiegeln. Zuletzt werden die Analyseergebnisse diskutiert und auÿerdem wird untersucht, ob die Haltungen der Diskussionsteilnehmer gegenüber auÿerhäuslicher Kinderbetreuung mit ihrer geographischen, familiären, religiösen oder politischen Zugehörigkeit unmittelbar zusammenhängen. Aus dieser Erläuterung und Analyse stellt sich heraus, dass die drei Auassungen öfters in der Diskussion auftreten. Es lässt sich auÿerdem feststellen, dass der Einzige gegen auÿerhäusliche Betreuung argumentierende Diskussionsteilnehmer zugleich das katholische Familienbild und das Subsidiaritätsprinzip vertritt und groÿen Wert auf die Autonomie der Familie legt. Währenddessen argumentieren die das Subsidiaritätsprinzip und die verantwortliche Gesellschaft vertretenden Diskussionsteilnehmer für Wahlfreiheit und darunter auch die Möglichkeit für Betreuung auÿer Hause. Demgegenüber erwähnen die Diskussionsteilnehmer aus der ehemaligen DDR oder den linken Parteien nicht die Wahlfreiheit oder die Subsidiarität, sondern argumentieren für auÿerhäusliche Kinderbetreuung und betrachten anscheinend erwerbstätige Mütter als Normalität. Deswegen wird die Schlussfolgerung gezogen, dass die drei Auassungen grundlegende Aspekte der Diskussion sind. Geschlussfolgert wird aber auch, dass nicht alle Aspekte der beschriebenen Auassungen zu nden sind und dass auch andere Aspekte in der Diskussion vertreten sind. Festgestellt wurde auch ein Unterschied zwischen der katholischen Soziallehre und der protestantischen Sozialethik, die als positive Identikationsfaktoren verstanden werden, und der Familienpolitik und Erziehungsideologie der DDR, die als Schreckbild vorzunden sind und wegen deren sich die Anhänger der auÿerhäuslichen Kinderbetreuung vor anderem sich rechtfertigen müssen. Des weiteren wird die Schlussfolgerung gezogen, dass es zwar Zusammenfälle sondern keine eigentliche Zusammenhänge zwischen der geographischen, familiären, religiösen oder politischen Zugehörigkeit der Diskussionsteilnehmer und ihrer Meinung von auÿerhäuslicher Kinderbetreuung gibt.

4 Indholdsfortegnelse Tysk resume i Indholdsfortegnelse iii 1 Indledning Baggrunden for børnepasningsdebatten i Tyskland Kandidatafhandlingens tese Kandidatafhandlingens struktur Analysemateriale Lovforslagets kontekst Hvorfor skal staten overhovedet føre familiepolitik? Tysk social- og familiepolitiks historie To traditioner i et land Børnepasning og familie i Tyskland i dag Tysk børnepasning varetages af private, sociale organisationer Selv den kommende kong Christian XI går i vuggestue Tre perspektiver på familie og samfund Kristen socialetik Katolsk sociallære og familieopfattelse Sociallærens historie: Fra privat initiativ til indydelsesrig instans Sociallærens tre principper Familien som fundament og sakramente Protestantisk socialetik og familieopfattelse Socialetikkens historie: Fra genkristning til normgivning Det ansvarlige samfund Familiesyn med plads til forskellighed Familiepolitik og opdragelsesideologi i DDR En familiepolitik med klare mål Dannelsen af det nye menneske iii

5 INDHOLDSFORTEGNELSE iv 4 Analyse af debatten Familieminister Ursula von der Leyen Familie og samfund Von der Leyens forhold til nærhedsprincippet Mere børnepasning vil skabe valgfrihed Minder von der Leyens forslag om DDRs familiepolitik? Sozialdemokratische Partei Deutschlands Formand Kurt Beck: Forslaget er ikke vidtrækkende nok MdB Nicolette Kressl: Pragmatiske familier med brug for børnepasning Den katolske biskop Walter Mixa Børn, kvinder og samfund Økonomisk støtte vil skabe valgfrihed Protestantiske debattører Biskop Margot Käÿmann: Plads til forskellighed EKD-leder Wolfgang Huber: Børn er en velsignelse Tidligere DDR-borgere Ministerpræsident Mathhias Platzeck: Pasning er positivt Ministerpræsident Wolfgang Böhmer: Frivillighed er vigtigt Die Linke: Ret til gratis pasning Diskussion Familien Samfundet DDR en negativ modpol Andre aspekter i debatten Valgfrihed Kan debattørernes holdninger forudsiges ud fra kendskab til biograske data? Konklusion og perspektivering 70 Litteraturliste 73 Bilag 80 A: Børnepasning i Danmark i 2006 if. Danmarks Statistik B: Uddrag af Gaudium et spes C: Ich bin es leid, ständig die alten Gräben zu schaufeln D: Konservativer Feminismus ist ein spannender Begri E: Kinder sind nicht nur eine Privatangelegenheit F: Ursula von der Leyen im Interview mit dem Tagesspiegel G: Familie macht glücklich H: Mixa: Deutsche Familienpolitik ist kinderfeindlich und ideologisch

6 INDHOLDSFORTEGNELSE v I: Echte Wahlfreiheit für Mütter J: Krippenplätze allein schaen keine Wahlfreiheit K: Mixa will kein Hardliner sein L: Mütter sind die Leistungsträger Nr. 1 der Gesellschaft M: Uddrag af Was ist nun heilig, Elisabeth? N: Das ist ganz klar aufgabe des Staates O: Einführungswort zur Erönung der Woche für das Leben 2007 auf der Pressekonferenz am 21. März 2007 in Bremen P: Wir sind verhandlungsbereit Q: Für eine Rechtsanspruch auf Kinderbetreuung ab dem ersten Geburtstag R: Wir wollen das Spielen nicht verbieten S: Ich staune, was die SPD mitmacht T: Diese Position steht eher katholischen Bischöfen zu U: Detaljer for oversigtsskema s V: 2000 Jahre Geringschätzung der Frau W: Uddrag af opinionsundersøgelse fra TNS Emnid X: CSU attackiert von der Leyen, Linke geht auf Müller los Z: Kein Job wie jeder andere Æ: Ich bin gerne eine Rabenmutter Ø: Mixa knüpft sich erneut von der Leyen vor Å: Bischof Lehmann warnt vor wachsendem Staatseinuss auf Kinder AA: Bischöfe pochen auf Wahlfreiheit bei Kinderbetreuung AB: Frauen als Gebärmaschinen - Bischof giftet gegen von der Leyen AC: SPD will Milliarden umschichten, Merkel warnt vor Schnellschuss AD: Stoiber droht, die Krippen zu kippen AE: Fünf Genossen gegen von der Leyen AF: Meisner stellt sich hinter Mixa AG: Beleidigend und an Borniertheit nicht zu übertreen AH: Bischöfe für mehr Krippenplätze AI: Kardinal Meisner teilt Mixas Meinung "in der Sache' AJ: Katholiken werfen Union Realitätsverlust vor AK: Von der Leyen degradiert Frauen zu Gebärmaschinen AL: Von der Leyen warnt Union vor Comeback der 50er Jahre AM: Mixa rudert zurück AN: Rückhalt für von der Leyen

7 Kapitel 1 Indledning 1.1 Baggrunden for børnepasningsdebatten i Tyskland I foråret 2007 foregik der i Tyskland en debat om pasning af små børn. Den startede i februar, da den tyske familieminister Ursula von der Leyen fra det konservative parti Christliche Demokratische Union (CDU) foreslog at tredoble mængden af pasningspladser til børn under tre år inden år Resultatet vil være pladser til 35 % af de tyske børn i denne aldersgruppe. Tysklands pasningstilbud for børn under tre år bestod på det tidspunkt af ca pasningspladser, der regionalt var meget ujævnt fordelt. Delstaterne Sachsen- Anhalt og Thüringen, der tidligere var en del af Deutsche Demokratische Republik (DDR), havde pladser til 49,9 % og 36,8 % af børnene og dermed est; mens delstaterne Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen, der tidligere var en del af den vesttyske stat, Bundesrepublik Deutschland (BRD), havde pladser til 5,7 % og 4,5 % af børnene og dermed færrest. Denne forskel på øst og vest gælder hele Tyskland, og if. en artikel i Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung er der ingen steder i det vestlige Tyskland, hvor et par kan være sikre på at få en vuggestueplads til deres barn (Pergande 2007) 1. De forskellige delstaters opgave med at bygge de ca nye pladser, som von der Leyens forslag kræver, vil derfor være meget forskellige, hvis det endelige udbud 1 Litteraturhenvisninger består i hele afhandlingen af forfatterefternavn(e), udgivelsesår og evt. sidetal eller linjetal. I visse tilfælde har det ikke været muligt at fastslå udgivelsesåret eller forfatteren. Ved manglende år er teksten markeret med u.å. (uden år) og det fremgår så af litteraturlisten, hvornår kilden er lokaliseret. Ved manglende forfatter er tekstens kilde angivet f.eks. Spiegel Online. 1

8 KAPITEL 1. INDLEDNING 2 skal være jævnt fordelt. (Beier og Kleinwächter 2007, s. 100f) I regeringsgrundlaget fra 2005 aftalte regeringspartierne Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) og Unionen, der består af søsterpartierne Christliche Demokratische Union Deutschlands (CDU) og Christlich-Soziale Union in Bayern (CSU), at antallet af pasningspladser skulle fordobles (dvs. til ca ) inden Med sit forslag øgede von der Leyen altså antallet og udvidede tidsrammen (Lehmann 2007). Det førte i løbet af foråret til en længere debat bl.a. om nansiering, men også om holdningen til pasning af børn under tre år uden for hjemmet. Denne del af debatten kan virke mærkværdig på en dansker, der tager det som en selvfølge, at børn passes uden for hjemmet fra etårsalderen, og det er dermed et eksempel på, at trods Tyskland og Danmarks geograske naboskab er der store forskelle på de to lande. Derfor fokuserer jeg i min kandidatafhandling på den del af den tyske debat, der drejer sig om de forskellige holdninger til børnepasning. 1.2 Kandidatafhandlingens tese Jeg formoder, at debatten opstod som følge af grundlæggende skel i det tyske samfund. Der ndes selvfølgelig mange sådanne skel f.eks. graden af fællesskabsorientering eller forskellige opfattelser af hvilke faktorer, der giver livet mening (Grüske og Lohmeyer 1990; og Miegel 1991) men jeg antager, at nogle af de udslagsgivende forskelle i denne debat ligger i synet på familie og samfund inden for de tre opfattelser: Den katolske sociallære, den protestantiske socialetik og det tidligere DDRs familiepolitik og opdragelsesideologi. Den katolske sociallære har siden slutningen af 1800-tallet været bestemmende for den katolske kirkes ocielle holdning til sociale spørgsmål, herunder familieforhold, og beskriver bl.a. det katolske ideal mht. samfundsopbygning. Den protestantiske socialetik er protestantismens forsøg på en samlet holdning i sociale spørgsmål, men den er mere fragmenteret. Dette skyldes bl.a. de to kirkers forskellige struktur, der muliggør en ociel holdning inden for den katolske, hierakisk opbyggede kirke, men ikke inden for den protestantiske. DDRs familiepolitik og opdragelsesideologi adskiller sig fra de to andre opfattelser bl.a. ved ikke at være religiøs, men politisk. Derudover adskiller denne opfattelse sig, fordi den indtil 1990 var et reelt eksisterende, politisk

9 KAPITEL 1. INDLEDNING 3 alternativ, som ca. 16 mio. DDR-borgere levede under. Det har muligvis bevirket, at de uden nødvendigvis at dele ideologien opfatter disse forhold som normalen, hvilket i så fald vil fremgå af deres ytringer. I afhandlingen efterprøver jeg denne tese, at de tre opfattelsers forskellige syn på familie og samfund er et udslagsgivende aspekt i debatten, ud fra konkrete ytringer for på den måde at kortlægge nogle af strukturerne i den tyske børnepasningsdebat i foråret Jeg forventer, at de syn på familie og samfund, der kommer til udtryk i debattørernes ytringer, kan kategoriseres ift. de tre opfattelser, f.eks. den katolske sociallære måske uden at den enkelte debattør selv denerer sig som katolik. Dermed forventer jeg altså, at de tre opfattelser vil afspejle sig i debatten og forklare en del af uenigheden. Det er dog næppe sådan, at alle ytringer fra alle debattører kan kategoriseres ift. de tre opfattelser, eller at debattørerne vil bruge udtryk som den katolske sociallære. Med andre ord tror jeg, at dette er skel i samfundet (dog ikke de eneste), der påvirker debattørerne, muligvis uden at de selv er bevidste om det (inspireret af Mørch 1991, s. 28f). Da det er en aktuel debat, har jeg selvfølgelig selv en holdning til den, som bl.a. er givet af min baggrund, uddannelse, køn og alder. Med dette in mente vil jeg bestræbe mig på at lade mig udfordre undervejs og på at gengive alle synspunkter så loyalt som muligt. Hvis min tese holder, dvs. hvis de tre opfattelser ndes og har en betydning for debatten, vil jeg til slut kort vurdere, i hvilken grad debattørernes holdnnger hører sammen med deres geograske, religiøse og/eller politiske tilhørsforhold. Derudover har det muligvis en betydning, at familiepolitik på en eller anden måde berører alle mennesker, fordi vi alle har en familie, og at debattørerne måske derfor forsvarer deres egen levevis. Derfor vil jeg til slut også vurdere, om dette er tilfældet. 1.3 Kandidatafhandlingens struktur Afhandlingen består ud over denne indledning og konklusionen af re hoveddele. I første del, kapitel to, beskriver jeg lovforslagets kontekst i form af nogle overvejelser om formålet med familiepolitik, et rids af den tyske familiepolitiks historie og den ty-

10 KAPITEL 1. INDLEDNING 4 ske familiepolitik i dag. Desuden beskriver jeg kort de danske børnepasningsforhold til sammenligning. Denne første del indeholder ikke en beskrivelse af DDRs familiepolitik, fordi grundlaget for den nuværende familiepolitik er BRDs, mens der i det østlige Tyskland er sket et familiepolitisk brud fra DDR-tiden til i dag, og fordi det i store træk ville svarer til afsnit 3.4 om DDRs familiepolitik og opdragelsesideologi. I anden del, kapitel tre, beskriver jeg tesens tre opfattelser på baggrund af afhandlingens fokus: Holdninger til pasning af børn under tre år uden for hjemmet. Jeg vil derfor som nævnt undersøge synet på familie og samfund. Derudover beskriver jeg kort begge religiøse opfattelsers historie. I tredje del, kapitel re, analyserer jeg konkrete ytringer fra udvalgte debattører på baggrund af beskrivelserne af de tre opfattelser og mit fokus. Jeg vil derfor ikke beskæftige mig med evt. ytringer om f.eks. nansiering eller anden form for støtte til børnefamilierne. I fjerde og sidste del, kapitel fem, diskuterer og vurderer jeg analyseresultaterne. 1.4 Analysemateriale På baggrund af min indledende research, hvor jeg noterede mig, hvilke personer, der oftest ytrede sig i aviserne i forbindelse med debatten, har jeg dels udvalgt debattører fra hver af de to regeringspartier, da det også var en politisk debat, dels debattører, der kan tænkes at repræsentere de tre opfattelser. Jeg har i udvælgelsen tilstræbt så stor en holdningsspredning som muligt. Jeg er bevidst gået uden om videnskabsfolk, da jeg er interesseret i holdninger til pasning af børn under tre år uden for hjemmet og ikke i videnskabelige begrundelser. Jeg har således udvalgt et Unionsmedlem, forslagsstilleren familieminister Ursula von der Leyen (CDU), to SPD-medlemmer, formand Kurt Beck og forbundsdagsmedlem (MdB) Nicolette Kressl, en katolik, biskop Walter Mixa, to protestanter, biskop Margot Käÿmann og lederen af sammenslutningen af de tyske, protestantiske kirker Evangelische Kirche in Deutschland Wolfgang Huber, samt to tidligere DDR-borgere, Brandenburgs ministerpræsident Matthias Platzeck (SPD) og Sachsens ministerpræsident Wolfgang Böhmer (CDU). Desuden ser jeg kort på ytringer fra venstreøjspartiet Die Linke. Jeg har udvalgt to SPD-medlemmer, to protestanter og to debattører fra det

11 KAPITEL 1. INDLEDNING 5 tidligere DDR samt et parti, men kun en katolik og kun et Unionsmedlem. Det skyldes, at de udvalgte debattører ikke har deltaget ligeligt i debatten. Von der Leyen og Mixa udtalte sig meget og kontinuerligt, mens resten ytrede sig færre gange og i mindre omfang materialet fra SPD-medlemmer, protestanter og tidligere DDRborgere er derfor meget sparsomt. Det nødvendiggør analyse af to debattører fra disse grupper for på et rimeligt grundlag at kunne diskutere, hvorvidt en eller ere af de tre opfattelser kan ndes i f.eks. ytringer fra et SPD-medlem. Af samme årsag ser jeg ud over Matthias Platzeck og Wolfgang Böhmer på Die Linkes holdning, der kan tænkes at forholde sig til eller repræsentere det tidligere DDRs familiepolitik og opdragelsesideologi. Ud over at medtage politikere, fordi debatten er politisk, giver det mig også mulighed for at undersøge, hvor de debattører, der ikke primært udtaler sig som medlemmer af en bestemt religion eller som borgere et bestemt geogrask sted, bender sig ift. de tre beskrevne opfattelser. Analysematerialet består af interviews fra debattørernes egne hjemmesider og følgende landsdækkende, tyske aviser: Der Spiegel, die tageszeitung, Die Zeit, Focus, Süddeutsche Zeitung, Frankfurter Allgemeine Zeitung, Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung og Die Welt. Hvor der kun var få eller ingen interviews til rådighed, analyserer jeg desuden tekster fra nyhedshjemmesider (se afsnit 4.3), enkelte taler (se afsnit og 4.4) og indlæg skrevet af debattører (se afsnit og 4.3), som jeg mener bidrager med brugbare, supplerende ytringer. Jeg fokuserer altså på den landsdækkende diskussion, som den kom til udtryk hos de udvalgte debattører. Arbejdet med interviews udført af andre medfører på den ene side det problem, at der ikke er mulighed for at spørge ind til ytringer eller bede om uddybninger, og at man derfor er nødt til at klare sig med forhåndenværende materiale og kvalicerede formodninger. På den anden side har det den fordel, at det viser debatten, som den kom til udtryk for avislæserne og oentligheden, der heller ikke havde mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Tidsmæssigt begrænser jeg mig til perioden fra starten af februar 2007, hvor von der Leyen foreslog tredoblingen af pasningspladserne, til slutningen af juli 2007, hvor debatten klingede ud.

12 Kapitel 2 Lovforslagets kontekst 2.1 Hvorfor skal staten overhovedet føre familiepolitik? Inden man går i gang med at diskutere pasning af børn uden for hjemmet, kan det være relevant at spørge, hvorfor staten i det hele taget skal føre familiepolitik og herunder beskæftige sig med børnepasning. Det vil jeg i dette afsnit give nogle bud på ud fra bogen Lehrbuch der Sozialpolitik fra 2001 af tidligere professor ved Augsburg Universitet Heinz Lampert og professor ved Passau Universitet Jørg Althammer, EF-Kommissionens Børnepasningsnetværks rapport Børnepasning i Den Europæiske Fællesskaber [sic] fra 1990 koordineret af Peter Moss og bogen Sozialpolitik und soziale Lage in Deutschland fra 2000 af professor ved Fachhochschule Niederrhein Gerhard Bäcker, Doktor ved Hans-Böckler-Stiftung Reinhard Bispinck, professor ved Fachhochschule Köln Klaus Hofemann og professor ved Dortmund Universitet Gerhard Naegele. De tre værker beskæftiger sig alle med familiepolitikkens funktion og er enige om, at familiepolitik og herunder børnepasning uden for hjemmet er samfundsmæssigt relevant. Lampert og Althammer mener, at staten skal understøtte og sikre familien, fordi det er den, der sikrer fødselstallet og socialiserer børnene og dermed har en samfundsnyttig funktion, og fordi den er vigtig for det enkelte familiemedlem, dvs. den enkelte samfundsborger (Lampert og Althammer 2001, s. 335f). Bäcker m.. argumenterer på lignende måde (Bäcker m , s. 152). Lampert og Althammer lægger for det første vægt på, at børn skal have lige muligheder bl.a. skabt vha. børnepasning (Lampert og Althammer 2001, s. 131), og for det andet på, at udgifterne ved at have 6

13 KAPITEL 2. LOVFORSLAGETS KONTEKST 7 børn, skal fordeles ud i hele samfundet (Lampert og Althammer 2001, s. 337). EF-Kommissionens Børnepasningsnetværk mener, at børn er samfundets ansvar, fordi de dels udgør dets fremtid, dels er borgere i samfundet og derfor har krav på dets beskyttelse. Derudover opremser Børnepasningsnetværket tre årsager til, at børnepasning bør organiseres af staten. For det første fordi dårligt organiseret børnepasning holder kvinderne væk fra arbejdsmarkedet, hvilket er dårlig udnyttelse af de økonomiske ressourcer og af arbejdsstyrken. For det andet fordi børnepasning påvirker familiernes velfærd og funktion positivt, og for det tredje fordi det giver børnene livskvalitet, velfærd og udvikling. (Moss 1990, s. 2) Ifølge Bäcker m.. er børnepasning en del af ligestillingsproblematikken, og derfor skal samfundet bestemme sig til, om det er kvinderne eller samfundet, der har et problem, når kvinder på nuværende tidspunkt ikke kan forene familie og arbejde. De mener desuden, at man bør diskutere, hvad det betyder, at familie og arbejde skal kunne forenes. Forfatterne beskriver to måder at forene arbejde og familie på: I parallel-modellen kan arbejdsliv og familieliv forenes samtidig, hvilket kræver et stort udbud af børnepasning og et arbejdsmarked, der tilpasser sig forældrene. Denne model dominerede i DDR. I fase-modellen kan arbejdsliv og familieliv forenes i løbet af livet, men i hver deres adskilte faser, så forældre i nogle perioder kun koncentrerer sig om deres børn og i andre perioder primært koncentrerer sig om deres arbejde. Med denne model behøver samfundet ikke tage sig af små børn, da det er forældrenes opgave, men der er til gengæld behov for at støtte hjemmegående forældre f.eks. med pensionsopsparing. Denne model dominerede i BRD og blev bl.a. begrundet med, at barnet tager skade af pasning uden for hjemmet. I Tyskland støtter man if. Bäcker m.. i dag kun fase-modellen, men man burde støtte begge modeller (Bäcker m , s ). Også Lampert og Althammer mener, der er et stort reformbehov i Tyskland (Lampert og Althammer 2001, s. 445). De foreslår blandt meget andet, at man ændrer den økonomiske støtte til familierne og skaber familievenlige åbningstider på børnepasningstilbudene (Lampert og Althammer 2001, s. 468).

14 KAPITEL 2. LOVFORSLAGETS KONTEKST Tysk social- og familiepolitiks historie Terminologisk er en historisk fremstilling om Tyskland problematisk, da landets geograske udstrækning har varieret meget, men mht. socialpolitik har udviklingen if. Lampert og Althammer været så ens i de forskellige tyske områder, at det kan forsvares (Lampert og Althammer 2001, s. 63). Socialpolitik er statens sikring af borgernes eksistens, hvis de ikke selv har muligheden for det eller evnerne til det, og familiepolitik er en socialpolitisk undergruppe, hvis opgave er at beskytte og støtte familien. (Lampert og Althammer 2001, s. 3) Der er enighed om, at socialpolitikken, som vi kender den i dag, og dermed socialstaten begyndte at opstå i forbindelse med industrialiseringen og dannelsen af arbejderklassen i 1800-tallet (f.eks. Lampert og Althammer 2001, s. 19; og Kott 2005, s. 258). Dermed opstod den tyske socialstat samtidig med den første tyske nationalstat. Det har bl.a. resulteret i, at socialpolitikken har stor betydning for tyskernes selvforståelse og er derfor også årsag til, at politikere både i Weimarrepublikken, det nazistiske Tyskland og BRD har fremhævet en socialpolitisk kontinuitet for at legitimere sig selv. (Kott 2005, s. 259 og 267) Først opstod små lokale initiativer, men senere blev socialpolitikken statens opgave. I starten skulle den ikke løse arbejdernes problemer, men sikre samfundets stabilitet. Desuden dækkede den kun forholdsvis velstillede arbejdere, så de fattigste måtte nøjes med den meget lave fattigdomshjælp (Lampert og Althammer 2001, s. 22, 44 og 68f), og man skelnede mellem helbredeligt syge borgere, der skulle hjælpes og uhelbredeligt syge, der ikke skulle hjælpes (Kott 2005, s. 266). I slutningen af første verdenskrig oprettedes et arbejderministerium, der samlede noget af den indtil da meget decentralt strukturerede socialpolitik. I Weimarrepublikken k socialstaten fokus på lighed og dialog og havde nu i modsætning til tidligere, hvor socialdemokrater og liberale var imod opbakning fra alle politiske partier (Kott 2005, s ). Arbejderklassen, der tidligere havde været objekt for den patriarkalske stats omsorg, blev en selvstændig, social gruppe, og frem til Hitlers magtovertagelse blev stadig større befolkningsgrupper inkluderet, og socialpolitikken blev demokratisiert (Lampert og Althammer 2001, s. 80). Det var først med nazisternes magtovertagelse, at tysk familiepolitik rigtigt op-

15 KAPITEL 2. LOVFORSLAGETS KONTEKST 9 stod (Lampert og Althammer 2001, s. 121f). Fra 1933 udbyggede nazisterne socialpolitikken kraftigt med baggrund i en racistiske befolkningspolitik. Tidligere var socialpolitikken blevet begrundet med bl.a. etiske motiver om at hjælpe sine medmennesker, men nazisterne begrundede den racistisk og målorienteret: Formålet var at opdrage og diciplinere, og derfor blev den demokratiserede socialpolitik afskaet og de patriarkalske forhold genindført. (Lampert og Althammer 2001, s. 84f) Efter anden. verdenskrig indførtes i 1949 i BRD en grundlov (der i dag er det samlede Tysklands grundlov), der omtaler allgemein sozialpolitisch relevante Grundrechte (Lampert og Althammer 2001, s. 88) og slår fast, at ægteskab, familie og mødre skal beskyttes af staten, og at det er forældrenes ret og pligt at opdrage deres børn (Grundgesetz u.å. art. 6). Den store ændring i statsforståelsen var, at man nu opfattede staten som en instans, der skulle hjælpe borgerne, og ikke borgerne, som en instans, der skulle hjælpe staten (Prantl 2008). BRDs socialpolitik præsenteredes som efterfølger til Weimarrepublikken, og dermed lagde man afstand til nazisternes socialpolitik og gav det nye styre historiske rødder. De allierede forsøgte at samle den stadigt decentralt strukturerede socialpolitik, men det lykkedes ikke pga. modstand i befolkningen. (Kott 2005, s. 268) Den første regering i BRD genindførte bl.a. de private, sociale organisationers (se 2.3.1) mulighed for at udføre socialt arbejde, som nazisterne havde afskaet. I 1961 blev de private, sociale organisationer anerkendt som dem, der står for den oentlige omsorg, og de k forrang frem for staten mht. at udføre socialhjælp. Tanken om at nærhedsprincippet (se afsnit 3.2.2) bedst føres ud i livet via de private organisationer, indførtes altså ved lov. Fra midten af 1970erne og op gennem 1980erne faldt væksten, mens arbejdsløsheden, andelen af ældre og statsgælden steg. Det skabte et behov for socialpolitiske reformer, hvilket man påbegyndte og fortsatte i 1990erne. (Lampert og Althammer 2001, s ) EF-Kommissionens Børnepasningsnetværk skriver om BRD i slutningen af 1980erne, at der var pasningspladser til 3 % af børnene under tre år. Dette var normalen i EF, hvor der generelt var oentligt nansieret pasning til mindre end 5 % af børnene under tre år. Resten af EFs børn under tre år blev passet af familie eller i privat dagpleje uden oentlig støtte. (Moss 1990, s. 7 og 10-12).

16 KAPITEL 2. LOVFORSLAGETS KONTEKST 10 Der var i BRD i slutningen af 1980erne forældreorlov til barnet fyldte tre år med en lille økonomisk støtte i to år, og samfundet forventede, at en af forældrene var hjemmegående, oftest moderen (Prott og Schneider 2004, s. 28). Ud over manglen på pasningspladser var forventningerne til forældrenes lektiehjælp mv., når børnene gik i grundskole, så store, at det if. Børnepasningsnetværket var svært for den hjemmegående at få tid til deltidsarbejde (Moss 1990, s. 17). Antallet af beskæftigede kvinder med børn under ti år var med 38 % også væsentigt lavere end antallet af beskæftigede mænd med børn under ti år, der var på 94 %. For kvinder mellem 20 og 39 år uden børn var beskæftigelsesprocenten højere, nemlig 75 %. (Moss 1990, s. 7) Von der Leyens forslag adskiller sig fra tidligere tiders familiepolitik, fordi det er en infrastrukturel hjælp og ikke økonomisk støtte direkte til familierne, hvilket der ellers var tradition for i BRD. Det adskiller sig også, fordi det hjælper den udearbejdende og ikke den hjemmegående kvinde. (Dürr, Supp og Voigt 2007, s. 53, 66 og 71) 2.3 To traditioner i et land Børnepasning og familie i Tyskland i dag Der er enighed om, at DDRs sociale system på visse punkter var bedre end BRDs, men også at hele BRDs system samlet set var bedst (Lampert og Althammer 2001, s. 106f og 110; Prott og Schneider 2004, s. 28). F.eks. hang DDRs system ikke sammen økonomisk if. professor ved Technische Universität Berlin Herman Glaser (Glaser 2000, s. 440). Da de to Tysklande blev samlet i 1990 videreførtes BRDs familiepolitik da også med en Währungs-, Wirtschafts- und Sozialunion, som bl.a. betød, at die wesentlichen Ziele, Prinzipien, Institutionen und Instrumente der Sozialpolitik der Bundesrepublik auf die neuen Bundesländer übertragen worden [sind] (Lampert og Althammer 2001, s. 110f). Genforeningen betød dermed et familiepolitisk brud for østtyskerne og kontinuitet for vesttyskerne, hvilket gav ere problemer, end man havde forestillet sig (Lampert og Althammer 2001, s. 100f).

17 KAPITEL 2. LOVFORSLAGETS KONTEKST 11 I DDR var udearbejdende mødre og børn, der blev passet uden for hjemmet, normalen (se afsnit 3.4), mens hjemmegående kvinder var fremherskende i BRD. Efter 1990 faldt det østtyske fødselstal, og den stigende arbejdsløshed så ud til at resultere i ere hjemmegående mødre. Ud fra et argument om, at udearbejdende mødre i DDR var tvang og ikke et valg, forventede man, at østtyskerne tilpassede sig den vesttyske familiemodel, men det har vist sig, at forskellene mellem øst og vest er bibeholdt. (Pergande 2007) Der er enighed om, at det vesttyske familieideal er under forandring, men ikke om hvorvidt skiftet er fuldført. Professor ved Heidelberg Universitet Ute Gerhard mener, at forandringen skete med 1960ernes mangel på arbejdskraft (Gerhard 1994, s. 392). Bäcker m.. mener, det skete i løbet af 1970erne, men understreger også, at kvinders arbejdsmængde uden for hjemmet stadig falder drastisk, når de bliver mødre bl.a. pga. manglende arbejdsdeling i hjemmet og mangel på børnepasning, hvorved de traditionelle kønsroller delvist er intakte (Bäcker m , s ). Docent ved Tübingen Universitet Sylvia Paletschek mener også, at børn og husholdning stadig betragtes som en vigtig del af kvindens identitet, selvom kønsrollerne er under forandring (Paletschek 2001, s. 430f). Hverken Lampert og Althammer eller Prott og Schneider mener, at forandringen er fuldført. Men if. Prott og Schneider er der til trods for den langsomme forandringsproces en ny forståelse for, at børnepasning uden for hjemmet er en afgørende betingelse for en god balance mellem familieliv og arbejde. (Lampert og Althammer 2001, s. 336; og Prott og Schneider 2004, s. 29) Das Bundesinstitut für Bevölkerungsforschung oplyser, at omkring 66 % af alle tyske børn i dag vokser op i en klassisk familie med gifte forældre og fælles børn, mens det gjaldt for 98 % i 1950ernes BRD. Ligeledes falder antallet af hjemmegående, gifte kvinder i midten af 1960erne var 66 % af alle gifte kvinder i BRD hjemmegående, mens det i dag er 33 %. (Dürr, Supp og Voigt 2007, s. 54) Der er enighed om, at det traditionelle, vesttyske familiebillede i mange år understøttedes af en udbredt tanke om, at små børn har bedst af at blive passet af deres forældre, måske ligefrem tager skade af at blive passet uden for hjemmet, og at pasning uden for hjemmet derfor er en nødløsning (f.eks Bäcker m , s. 155 og 208). Denne opfattelser, påpeger Frank Pergande i Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung 10. juni 2007, er ufattelig for østtyskerne (Pergande 2007), og videnskabelig medar-

18 KAPITEL 2. LOVFORSLAGETS KONTEKST 12 bejder ved Humboldt-Universität Berlin Ina Merkel mener, at det er BRDs og ikke det tidligere DDRs kvinder, der adskiller sig fra normaliteten i Europa og Usa efter 1945 (Merkel 1994, s. 379). I dag har børn over tre år ret til en børnehaveplads, mens der til børn under tre år skal være pladser efter behov. Det er et fremskridt for vesttyskerne, hvor der dog stadig er stor mangel på vuggestuepladser, men et tilbageskridt for østtyskerne, der tidligere havde pasningsgaranti for børn over et år (Bäcker m , s. 212f) (se desuden afsnit 3.4). Selvom der sker en udbygning, er pladserne særligt i Vesttyskland stadig ofte halvdagspladser, og der er optagelseskrav, såsom at forældrene arbejder eller studerer (Diskowski 2006, s. 17). Tal fra 2007 viser en svag stigning i antallet af pasningspladser (Brandt, Bredow og Theile 2008, s. 42), men de er som nævnt i indledningen stadig fordelt meget ujævnt regionalt i Tyskland. Dette skal ses ift. at undersøgelser fra analysermaet Gesellschaft für Sozialforschung und statistische Analyse mbh (forsa) i 2005 og fra analysermaet TNS Emnid Medien- und Sozialforschung GmbH (TNS Emnid) for avisen Die Zeit i 2007 viser, at et ertal af tyskerne efterspørger et større udbud af børnepasning til børn under tre år. Undersøgelsen fra forsa viser, at 53 % af de adspurgte mener, at der er for få pasningstilbud til børn under tre år, og at denne holdning er mest udbredt i aldersgruppen år (59 %) og blandt mødre (58 %). Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvem der skal skabe disse pladser. (forsa 2005) I den nyere undersøgelse fra TNS Emnid mener 74 % af de adspurgte, at staten skal gøre mere ift. pasning af børn under tre år. Her drejer det sig altså ikke kun om, hvorvidt de adspurgte ønsker mere børnepasning, men om de ønsker det af staten. Undersøgelsen viser også, at denne holdning er mere udbredt blandt østtyskere (77 %) og blandt de adspurgte under 40 år (78 %). (TNS Emnid Medien- und Sozialforschung GmbH 2007) Forsker Laura Bernardi fra Max-Planck-Institut i Rostock mener if. Pergandes artikel, at det er mere sandsynligt, at det vesttyske område i de kommende år nærmer sig den østtyske model end omvendt (Pergande 2007).

19 KAPITEL 2. LOVFORSLAGETS KONTEKST Tysk børnepasning varetages af private, sociale organisationer Som vist ovenfor udførte private, sociale organisationer både i Weimarrepublikken og i BRD sociale opgaver i samfundet, og siden 1961 har disse organisationer haft forrang fremfor staten til at udføre disse opgaver først i BRD og nu i det samlede Tyskland (Lampert og Althammer 2001, s. 92). Det tyske velfærdssystem er altså opbygget anderledes end det danske, hvor det meste socialpolitik traditionelt foregår direkte mellem det oentlige og borgeren (se også afsnit 2.4). I Tyskland besluttes rammerne for socialpolitikken på forbundsstatsligt niveau, lovene vedtages af de enkelte delstaters regeringer og gennemføres lokalt (Diskowski 2006, s. 16) i samarbejde med Bundesarbeitsgemeinschaft der Freien Wohlfahrtspege, der er en sammenslutning af seks private, sociale organisationer, hvoraf de tre er tilknyttet hhv. katolicismen, protestantismen og jødedommen (Lampert og Althammer 2001, s. 428). Organisationerne driver bl.a. mange plejehjem, børnehaver og sygehuse vha. økonomisk støtte fra staten (Monsma og Soper 1997, s. 184) Denne struktur skyldes den katolske sociallæres nærhedsprincip (se også afsnit 3.2.2), der foreskriver, at hjælpen til borgeren skal foregå i nærmiljøet. Da man mener, at organisationerne er tættere på borgerne end staten, er det dem, der skal udføre de sociale opgaver. Derudover betyder et tysk selvforvaltningsprincip, at de instanser, der løser en opgave, er uafhængige (Lampert og Althammer 2001, s. 424) også selvom de støttes økonomisk af staten (Monsma og Soper 1997, s. 188). Tysk socialpolitik udføres altså til en vis grad af religiøse organisationer, hvilket betyder, at der mange steder ikke er mulighed for børnepasning uden religiøst grundlag (E. Fischer 1990, s. 17f). Dette afspejler forholdet mellem stat og kirke, der af den tyske befolkning opfattes som cooperative partners, both of whom have a role to play in contributing to a prosperous, stable German society (Monsma og Soper 1997, s. 155) Derfor tildeler den tyske stat religiøse grupper særlige privilegier (Minkenberg 2003, s. 202), selvom Tyskland har både religionsfrihed (Grundgesetz u.å. art. 4), og der ingen statskirke er (Grundgesetz u.å. art. 140). Religionsfrihed er i den tyske forståelse både frihed til at tro og frihed til at handle ud fra sin tro (Monsma og Soper

20 KAPITEL 2. LOVFORSLAGETS KONTEKST , s. 165), og staten skal for at være neutral, hverken knytte sig til nogen religion eller diskriminere mellem dem, men give plads til religionerne, fordi den ellers tager parti for ateismen (Monsma og Soper 1997, s. 172 og 178f). 2.4 Selv den kommende kong Christian XI går i vuggestue I dette afsnit redegør jeg kort for dansk børnepasning og peger på nogle forskelle mellem de to lande illustreret med almindelige tyskeres betragtninger. I slutningen af 1980erne var Danmark en undtagelse i EF mht. pasning af børn under tre år, faktisk havde vi med 48 % EFs højeste højeste antal pasningspladser til denne aldersgruppe. Danmark havde også mange pasningspladser til børn over tre år, nemlig til 85 % af børnene mellem tre år og skolealderen. Desuden adskilte den danske pasning sig fra BRDs ved næsten udelukkende at være heldagspasning. (Moss 1990, s. 11 og 45) Kun 2 % af de danske børn fra nul til seks år blev passet hjemme i 1989 (Moss 1990, s. 45). Danmarks beskæftigelsesprocent for kvinder var med sine 89 % EFs højeste. For kvinder med børn under ti år lå beskæftigelsesprocenten på 79 %. If. Børnepasningsnetværket var DDR i 1980erne det eneste land, der måske havde en højere oentlig dækning end Danmark (Moss 1990, s. 6f og 11). I Danmark har børnepasning uden for hjemmet altså længe været udbredt, og er det stadigvæk. I dag har alle børn i Danmark ret til en pasningsplads fra de er seks måneder gamle, og i 2006 var ca. 63 % af børnene under tre år indskrevet i et pasningstilbud (se bilag A: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2008). Det kalder Lise Damgaard, der er jurist og konsulent i pædagogernes fagforening BUPL, verdens mest udbyggede og oentligt nansierede institutionstilbud (Damgaard 2006, s. 18). Artiklen Glaubenskrieg ums Kind fra Der Spiegel 25. februar 2008 giver et indtryk af tyskernes syn på det danske pasningssystem og på forskellene. Den tyske børnefamilie Abel, der bor i Danmark, fortæller, at her deles forældrene om arbejdet i hjemmet, og fædre tager barselsorlov. Jutta Bison, der er tysker, mor og også bor i Danmark, roser den danske pasning pga. pædagognormeringen. Journalisterne anfører derudover, at pasning uden for hjemmet er så accepteret i Danmark, at selv

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Karen Nylev

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

Deutschland und andere deutschsprachige Länder

Deutschland und andere deutschsprachige Länder Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Bilag III / Anlage III

Bilag III / Anlage III Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B Maja Foged HH15Tysk1

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk niveau B Thomas Steenbjerg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Oplæg om det tyske politiske system m.v.

Oplæg om det tyske politiske system m.v. Oplæg om det tyske politiske system m.v. Næstved Kommunes studietur til Nordrhein-Westfalen d. 5. til 9. september 2016 v/ direktør Per B. Christensen Introduktion til Tyskland Lidt baggrund og historie

Læs mere

Landeskunde und deutsche Kultur

Landeskunde und deutsche Kultur Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014-2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vejen Business College HHX TYSK - B Linda Block Petersen UVB-TyskBhh1214-F15 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hhx Tysk fortsættersprog

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Ty fortsætter b Kristian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Tysk b Mette

Læs mere

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind Screening i tysk Navn: Vejledning Start med at læse teksten på side 1. Lav herefter de efterfølgende opgaver. Du skal lave alle opgaver. Du har 75 minutter til at lave screeningen. Tilladte hjælpemidler

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

DEN KATOLSKE KIRKES SOCIALLÆRE

DEN KATOLSKE KIRKES SOCIALLÆRE DEN KATOLSKE KIRKES SOCIALLÆRE Efter de politiske ideologier er brudt sammen, har Den katolske Kirke da et bud på veje til den kærlighedens civilisation, som Pave Paul den Sjette talte om? Kirkens sociallære

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Tysk B fortsætter Grethe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tysk valgfag HF Tysk fortsættersprog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet,

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet, Landsholdet 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre Med: SdU-landsholdet, FC Angeln 02 (Schleswig-Holstein-Liga) TSB Flensburg - ETSV Weiche Flensburg II - IF Tønning - IF Stjernen Flensborg (Verbandsliga)

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk Fortsætterprog

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2010/12 Handelsskolen Silkeborg Hhx Tysk B Jenny

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 33 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 33 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 33 Offentligt Europaudvalget, Transportudvalget og Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Forslag om indførsel

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Side 1 af 19 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Tysk

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk, niveau B Rikke Wagner Jensen HH2s

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

Det aktuelle program for Dansk-Tysk Selskab 2017 (Printversion af )

Det aktuelle program for Dansk-Tysk Selskab 2017 (Printversion af ) Det aktuelle program for Dansk-Tysk Selskab 2017 (Printversion af 7.2.17) Følg med på websiden, som løbende bliver opdateret www.dansk-tysk-selskab.dk Marts Foredrag Peter Tudvad Luther og Øvrigheden I

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Campus Vejle HHX Tysk B Kim Odgård Hold Tysk 2 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsættersprog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011-2012

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Handelsgymnasiet i Roskilde, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2011 Vejle Handelsskole HHX Tysk B Kim Odgård HH11ty3102

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2009/11 Handelsskolen Silkeborg Hhx Tysk B Jenny

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B Christina

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August - maj 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Tysk fortsættersprog

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

bab.la Phrasen: Persönliche Korrespondenz Grußtexte Dänisch-Dänisch

bab.la Phrasen: Persönliche Korrespondenz Grußtexte Dänisch-Dänisch Grußtexte : Hochzeit Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Esben Dreesen

Esben Dreesen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Handelsgymnasiet Ribe Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Tysk A Esben

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere