Indholdsfortegnelse Indledning Teoretisk ramme, metode og empiri Analyse af beslutningsprocessen for forslaget...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse... 1. 1. Indledning... 2. 2. Teoretisk ramme, metode og empiri... 3. 3. Analyse af beslutningsprocessen for forslaget..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Teoretisk ramme, metode og empiri Analyse af beslutningsprocessen for forslaget EU s supranationale organisationer (1. dimension) Europa Kommissionen EuropaParlamentet Delkonklusion Det transnationale samfunds rolle (2. dimension) Producenterne Forbrugerne Delkonklusion EU s regelsæt og det intergovernmentale spil i Rådet (3. dimension) QVM Codecision Delkonklusion Samlet vurdering af analysen Konklusion og perspektivering Litteraturliste Bilag Øvrig litteratur

2 1. Indledning På opfordring fra EU s medlemsstater fremsatte Europa Kommissionen (Kommissionen) den 13. juli 2010 et forslag om ændring EU s direktiv 2001/18/EC om udsætning af genetisk modificerede organismer (GMO er) (Udsætningsdirektivet). Forslaget skulle gøre det muligt for medlemsstaterne, at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO er på deres territorium efter at udsætning af disse var blevet godkendt på EUniveau (Bilag 1). Forslaget lagde således op til en renationalisering af et område, der hidtil havde været under fælles EUkompetence, og det forekom ved første indtryk at være en åben invitation, som medlemsstaterne dårligt kunne sige nej til. Til trods for dette måtte det danske formandskab på et møde i EU's ministerråd (Rådet) den 9. marts 2012 opgive forsøget på at opnå politisk enighed blandt EU s miljøministre om formandskabets kompromisforslag (Rådet for den Europæiske Union, 2012). Derved blev formandskabet det fjerde i rækken, der måtte opgive forsøget på at opnå en enighed mellem medlemsstater, og forslaget forekom således mere en nogensinde før at være politisk dødt. Det store spørgsmål i denne sammenhæng er, hvorfor det efter alle disse år og kræfter fortsat ikke var muligt at opnå enighed i Rådet om forslaget, til trods for at dette var blevet fremsat på opfordring netop herfra. Følgende opgave forsøger at give et svar på denne problemstilling igennem en analyse og vurdering af den politiske beslutningsproces for Kommissionens forslag til ændring af Udsætningsdirektivet. Problemstillingen afgrænses tidsmæssigt ved at fokusere på behandlingen af forslaget under det danske formandskab (1. januar til 30. juni 2012), idet det vurderes, at denne periode udgør den mest afgørende og derfor empirisk interessante fase i sagen. Analysen inddrager dog tidligere perioder hvor dette findes relevant. Opgaven afgrænses endvidere teoretisk ved at tage udgangspunkt i W. Sandholtz og A. Sweets teoretiske framework supranational governance. Teorien benyttes idet det vurderes, at den med sin samling af centrale elementer fra både liberal intergovernmentalisme og neofunktionalisme leverer et detaljeret teoretisk framework til at forstå enkeltstående politiske processer inden for EU systemet, specielt på områder med delt kompetence. Teorien er udviklet som et middel til at forstå EU s integrationsproces, men benyttes i denne opgave som et redskab til at analysere en enkeltstående politisk proces inden for EUsystemet uden primært fokus på spørgsmålet om mere eller mindre integration. 2

3 2. Teoretisk ramme, metode og empiri Udgangspunktet for opgavens valg af teoretisk ramme er den grundlæggende antagelse, at EU med udgangspunkt i G. Almond og D. Eastons definition 1 udgør et politisk system karakteriseret ved en række delelementer så som delegering og udøvelse af magt, lovgivningsmæssige forhandlinger og interessegruppemobilisering (Hix og Høyland, 2011:2ff). Det komplekse politiske spil inden for EU kan derfor ikke fyldestgørende forstås ud fra generelle teorier om mere eller mindre integration, hvilket i lang tid var tilfældet inden for videnskaben, men må i stedet forstås med udgangspunkt i en række teorier om delelementer i de daglige politiske processer (Rosamond, 2000:106). På basis af denne antagelse udgøres den teoretiske ramme for opgaven af W. Sandholtz og A. Sweets teoretiske framework supranational governance. Dette framework skal først og fremmest ses som et opgør med den hidtidige forståelse af EU s integrationsproces som enten intergovernmental (udtrykt ved liberal intergovernmentalisme) eller supranational (udtrykt ved neofunktionalismen). Ifølge Sandholtz og Sweet er ingen af disse teorier i sig selv tilstrækkelige for at forstå EUsystemet og dets integrationsproces (Sweet og Sandholtz, 1997:298f). På den ene side tager de afstand fra den liberale intergovernmentalismes idé om, at integrationsprocessen kun afgøres af det intergovernmentale magtspil mellem EU s medlemsstater, der alle agerer ud fra præferencer fastlagt på basis af nationale processer (Rosamond, 2000:137). Sandholtz og Sweet argumenterer i stedet for, at såvel EU s supranationale organisationer som EUorienterede interesseorganisationer på linje med medlemsstaterne udgør selvstændig aktører, der på baggrund af egne ressourcer og magt spiller en afgørende rolle i EU s politiske processer (Sweet og Sandholtz, 1997:302) 2. Supranationale organisationer inden for EU (herunder Kommissionen, Parlamentet og EUDomstolen) defineres i denne sammenhæng som those governmental structures, operating at the European level, that produce, execute, and interpret EC rules (Sweet og Sandholtz, 1997:304). Nationalstaternes magt og 1 G. Almond og D. Estaon definerer et politisk system ud fra fire nøgle karakteristika: 1) Stabile og klart definerede institutioner for kollektiv beslutningstagning og et sæt af regler der ordner forholdet mellem disse institutioner, 2) Borgere der søger at realisere deres politiske ønsker via det politiske system, enten ud fra interesseorganisationer eller politiske parter, 3) Kollektive beslutninger der har afgørende indflydelse på distribution af økonomiske ressourcer og fordeling af værdier på tværs af systemet og 4) fortsat interaktion mellem det politiske output, ny efterspørgsel til systemet, nye beslutninger osv. (Hix og Høyland, 2011:12ff). 2 Til trods for at Moravcsik i sin teori om liberal intergovernmentalisme anerkender, at nationalstaterne bruger de supranationale EUinstitutioner rationelt ud fra et ønske om at sikre egne interesser og bl.a. mindske transaktionsomkostninger ved regeringsførelse, så kritiseres teorien dog for, i store træk af marginalisere de supranationale institutioners rolle i den politiske proces (Rosamond, 2000:144; Sweet og Sandholtz, 1996). Som Sweet og Sandholtz skriver, In this imagery ( ) supranational organizations do not impact integration processes in autonomous and decisive ways; instead in accordance with their place in the sequence, they behave as rather faithful agents of intergovernmental bargains (Sweet and Sandholtz, 1996:302). 3

4 indflydelse er således langt mindre end antaget inden for den liberale intergovernmentalisme (Hix og Høyland, 2011:16). Det er dog vigtigt at understrege, at teorien fortsat anerkender, at intergovernmentale forhandlinger er allestedsnærværende inden for EU, ikke mindst på møder i Rådet og Det Europæiske Råd. Liberal intergovernmentalisme er således nyttig i forhold til at beskrive en specifik udgave af beslutningstagning i EU, men dog ikke som en altomfattende teori om EU og EUintegration (Sweet og Sandholtz, 1997:307). Teoriens anerkendelse af supranationale organisationer og EUorienterede interessegrupper som afgørende aktører stemmer fint overens med neofunktionalismens teoretiske ramme, men forfatterne tager dog på den anden side ligeledes et opgør med kernen i neofunktionalistisk teori. Sandholtz og Sweet understreger således, at de modsat neofunktionalismen ikke arbejder ud fra en deterministisk opfattelse af, at EUintegration uafvendeligt i sidste ende vil føre til dannelsen af en supranational stat til erstatning for de tidligere nationalstater (Sweet og Sandholtz, 1997:299). Med udgangspunkt i denne kritik argumenterer forfatterne for, at man frem for at forstå de to teorier som hinandens modpoler, skal se dem som to ydrepunkter i et kontinuum mellem intergovernmentalisme på den ene side og supranationalisme på den anden. Dette kontinuum er udtryk for, at graden af supranational governance, karakteren af EU s beslutningsprocesser og i sidste ende graden af EUintegration varierer inden for de forskellige politikområder i EUsystemet. Integration defineres i denne sammenhæng som the process by which the horizontal and vertical linkages between social, economic, and political actors emerge and evolve. (Hix og Høyland, 1997:304) 3, og graden af integration antages at afhænge af tre nøglefaktorer: 1) det eksisterende europæiske regelsæt inden for området, 2) graden af autonomi for de supranationale organisationer der skal udleve regelsættet og 3) udviklingen af et transnationalt samfund der kan påvirke beslutningsprocessen og dennes outcome på europæisk niveau (Sweet og Sandholtz, 1997:304). Det antages at disse tre faktorer er tæt sammenhængende, og at vækst inden for én af disse faktorer vil skabe betingelser til fordel for vækst inden for de andre to. Nedenstående figur viser kontinuummet der beskriver forholdet mellem intergovernmental og supranational politik: 3 Vertikale sammenhænge defineres endvidere som the stable relationschips or interactions, between actors organized at the EC level and actors organized at or below the member state level og horisontale samemnhænge defineres som the stable relationships, or patterne interaction, between actors organized in one member state with actors organized in antoher (Hix og Høyland, 1997:304). 4

5 Figur 1 Governance in the EU Intergovernmental Politics. Supranational Politics Kilde: frit oversat fra Sweet og Sandholtz, 1997 Teorien om supranational governance er som udgangspunkt udviklet som en teori om EU- integration, men det afgørende ved teorien er, at den fastholder, at EUintegration skal analyseres og forstås ud fra de politiske processer der finder sted hver dag inden for EU s mange forskellige politikområder. Ved at samle centrale elementer fra både liberal intergovernmentalisme og neofunktionalismen leverer teorien således et detaljeret framework, der også kan bruges til at forstå enkeltstående politiske processer inden for EUsystemet. Med inspiration fra Hix og Høyland (Hix og Høyland, 2011), bruges teorien derfor i denne opgave til at analysere en specifik politisk proces uden primært fokus på spørgsmålet om mere eller mindre integration. Samtidig berører den analyserede sag dog også på sin vis spørgsmålet om integration, hvilket blot styrker grundlaget for valget af teoretisk framework. Det empiriske grundlag for opgaven udgøres af en lang række centrale dokumenter, rapporter, avisartikler, bøger etc., der beskriver elementer af den politiske proces der behandles. Disse kilder vurderes alle at være væsentlige i forhold til at forstå sagen og dens udvikling. Empirien behandles via en kildekritisk tekstanalyse hvor der så vidt muligt tages højde for muligt bias. 5

6 3. Analyse af beslutningsprocessen for forslaget I dette afsnit analyseres den politiske beslutningsproces for Rådets behandling af Kommissionens forslag om ændring af Udsætningsdirektivet med henblik på at give et kvalificeret svar på spørgsmålet om, hvorfor det efter alle disse år og kræfter fortsat ikke var muligt at opnå enighed i Rådet om forslaget. Analysen afgrænses tidsmæssigt ved at fokusere på behandlingen af forslaget under det danske formandskab (1. januar til 30. juni 2012), idet det vurderes, at denne periode udgør den mest afgørende fase i sagen om Udsætningsdirektivet. I denne fase foregik den mest intensive behandling af Kommissionens ændringsforslag, og det var her, at man kom tættest på en endelig beslutning i Rådet. Afgræsningen gør det muligt, at foretage en mere fokuseret analyse af den mest aktuelle og afgørende del af den lange beslutningsproces. Hvor relevant udvides analysen til andre perioder forudgående det danske formandskab. Analysen afgrænses endvidere teoretisk ved at basere sig på det teoretiske framework om supranational governance jævnfør teoriafsnittet. Med udgangspunkt i denne teoretiske ramme opdeles analysen i tre hovedafsnit. Det første afsnit behandler EU s supranationale organisationers rolle i sagen med fokus på Kommissionen og Parlamentet. Det andet afsnit behandler de EUorienterede interesseorganisationers rolle i sagen, med fokus på henholdsvis virksomhederne og forbrugerne. Det tredje afsnit analyserer hvordan EU s regelsæt påvirkede beslutningsprocessen og fokuserer på den del af regelsættet der gjorde sig gældende for EU s medlemsstater. Som basis for analysen benyttes følgende tidslinje, der i grove træk skitserer beslutningsprocessen for forslaget fra dets fremsættelsen frem til det sidste miljørådsmøde under dansk formandskab: 6

7 Figur 2 - Tidslinje for beslutningsprocessen for forslag om ændring af Udsætningsdirektivet 13. juli 2010: Kommissionen fremsætter sit forslag til ændring af Udsætningsdirektivet. Juli 2010 december 2010: Under belgisk formandskab nedsætter COREPER en Ad Hoc arbejdsgruppe, der skal forberede Rådets behandling af forslaget. Forslaget bliver drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010, på rådsmødet (miljø) den 14. oktober 2010 og på rådsmødet (miljø) den 20. december Januar 2011 juni 2011: Under ungarsk formandskab behandles forslaget fortsat i Ad Hoc arbejdsgruppen og drøftes endvidere på rådsmødet (miljø) den 14. marts På rådsmødet anmoder formandskabet om mandat til at indlede forhandlingerne med Parlamentet med henblik på at opnå en første læsningsaftale i sagen. I mandatet har man taget højde for ændringsforslagene fra Parlamentet ved at inkludere miljøbegrundelser i listen over begrundelser for nationale forbud. Et blokerende mindretal imod formandskabets forslaget resulterer dog i, at der i stedet fremlægges en fremskridtsrapport på rådsmødet (miljø) den 21. juni juni 2011: Parlamentet vedtager 28 ændringsforslag til Kommissionens forslag. Juli 2011 december 2011: Under polsk formandskab fortsættes arbejdet med sagen i Ad Hoc arbejdsgruppen. Der afholdes to møder i gruppen. På første møde diskuterer man Parlamentets ændringsforslag imens man på det andet møde behandler et nyt kompromisforslag. I forslaget har polakkerne fjernet miljøbegrundelserne fra listen over begrundelser. Forslaget møder modstand fra en række medlemsstater (MS) (FR, SE, BE, UK, IE, DE, IT og ES) imens en gruppe af MS (AT, NL, CY, GR, PT, RO, HU, CZ, FI, SI) indikerer vilje til at løse sagen. 1. januar 2012: Danmark overtager det roterende formandskab for Rådet. 13. januar 2012: Første møde i Ad Hoc arbejdsgruppen under dansk formandskab. 30. januar 2012: Andet møde i Ad Hoc arbejdsgruppen under dansk formandskab. Behandling af arbejdsdokument. 10. februar 2012: Tredje møde i Ad Hoc arbejdsgruppen under dansk formandskab. Behandling af første kompromisforslag fra dansk side (Bilag 6). Forslaget inkluderede en tofase model med mulighed for at gennemføre nationale forbud både inden for og efter EU s godkendelsesprocedure. Nationale forbud inden for godkendelsesproceduren (første fase) er baseret på konsultationer mellem medlemsstaterne og industrien. Nationale forbud efter godkendelsesproceduren (anden fase) er ligesom i Kommissionens forslag baseret på listen over begrundelser. I forslaget genintroduceres endvidere miljøbegrundelserne i listen over begrundelser. UK, NL, IE, ES, og IT udtrykker støtte til den første fase imens AT, LU, FI, PL, PT, GR, RO, HU, MT, LI, CZ, SI, LV, BG, EE, SK og CY er bekymrede ved denne. De udtrykker modsat støtte til den anden fase, til trods for fortsat uenighed om, hvorvidt miljøbegrundelser skal inkluderes i listen over begrundelser. DE, FR, BE og SE fastholder en generel modstand imod det samlede forslag. 20. februar 2012: Fjedre møde i arbejdsgruppen under dansk formandskab. Behandling af nyt kompromisforslag der kun indeholder få ændringer, herunder et nyt juridiske grundlag for den første fase og en ændring af miljøbegrundelserne til environmental policy objectives (Bilag 7). Samtlige MS med undtagelse af DE, FR, BE og SE udtrykker støtte til første fase. HU, GR, FI, AT, RO, BG og EE gør dog deres støtte betinget af, at forslagets anden fase fortsat bibeholdes. Gruppen af MS der kan støtte forslagets anden fase er endvidere vokset idet både IT og ES har erklæret sig villig til at støtte denne. 29. februar 2012: Behandling af formandskabets reviderede kompromisforslag på COREPER. I forslaget har man samlet listen af begrundelser, således at nationale forbud nu blot skal være in conformit with Union law, reasoned, proportional and non-discriminatory and does not conflict with the environmental risk assesment (Bilag 8). MS positioner ændrer sig ikke på mødet, men flere af de ellers positive MS er imod samlingen af miljøbegrundelser til én begrundelse. 9. marts 2012: Miljørådsmøde hvor formandskabets endelige forslag diskuteres af EU s miljøministre. SE udtrykker for første gang støtte til forslaget, men UK, FR, DE og BE fastholder dog deres modstand imod dette. ES trækker endvidere in støtte tilbage. Formanden miljøminister Ida Auken må derfor konstatere, at der ikke kan etableres kvalificeret flertal for formandskabets forslag. Marts 2012 juni 2012: Det danske formandskab fortsætter arbejdet med at ændre positionerne for specielt DE og UK. 11. juni 2012: Miljørådsmøde hvor man vedtager en fremskridtsrapport om arbejdet i sagen under dansk formandskab. 7

8 3.1 EU s supranationale organisationer (1. dimension) Den første dimension der ifølge det teoretiske framework om supranational governance er afgørende for EU s beslutningsprocesser såvel som graden af EUintegration er eksistensen af autonome supranationale organisationer inden for et givent politikområde. Autonomi defineres i denne sammenhæng som an organization s capacity to define and pursue, on an ongoing basis, a politically relevant agenda (Sweet og Sandholtz, 1997:304). I denne forbindelse er det først og fremmest afgørende, at miljøområdet ligesom en lang række andre politiske områder er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure (tidligere kaldet den fælles beslutningsprocedure). Kernen i denne procedure er dels, at Kommissionen har eneret på fremsættelsen af lovforslag, og dels at Rådet og Parlamentet er ligestillet i lovgivningsprocessen, idet ingen af de to institutioner kan vedtage lovgivning uden den anden parts samtykke (Hix og Høyland, 2011:53). Graden af de supranationale organisationers autonomi er således relativ høj inden for områder underlagt denne procedure, og derved også i sagen om Udsætningsdirektivet. Spørgsmålet i denne sammenhæng er, hvorvidt denne umiddelbart høje grad af autonomi har påvirket den politiske beslutningsproces, således som det antages i det teoretiske framework. Dette analyseres i det følgende afsnit Europa Kommissionen Fremsættelsen af forslaget Ved en analyse af Kommissionens rolle i sagen er det først og fremmest relevant at forstå, hvorfor Kommissionen valgte at fremsætte forslaget i første instans. EU s miljøpolitik skal ifølge Hix og Høyland forstås som et politisk område udviklet primært som et supplement til det indre marked. I et forsøg på at undgå forstyrrelser af den frie konkurrence på markedet har ét af de primære formål med lovgivningen således været, at erstatte eksisterende nationale reguleringer med en fælles EU regulering (reregulering) (Hix og Høyland, 2011:203ff). På denne baggrund kan det eksisterende Udsætningsdirektiv forstås som en reregulering af tidligere nationale lovgivninger, og Kommissionens forslag kan forstås som et forsøg på deregulering af det allerede reregulerede. Umiddelbart forekommer det mærkeligt, at Kommissionen valgte at fremsætte et forslag til de regulering, idet Kommissionen typisk opfattes som den supranationale organisation, der skal fungere som den primære drivkraft i den forsatte udvikling af det europæiske projekt (Nedergaard, 2005:185ff). Afgørende er det dog her, at Kommissionen som tidligere nævnt fremsatte forslaget på opfordring fra EU s medlemsstater. Både Rådet og Parlamentet har ret til at udbede sig forslag fra 8

9 Kommissionen, der normalt vil efterkomme sådanne anmodninger (Nedergaard, 2005:121). At dette var tilfældet kan indikere, at Kommissionens autonomi i form af sin eneret på fremsættelse af forslag var mere begrænset end først antaget. Modsat denne tolkning gjorde Kommissionen det dog klart, at forslaget ifølge dem ikke skulle ses som en renationalisering af området, men derimod som et supplement til det eksisterende EUsystem. Som Kommissionen skrev i deres pressemeddelelse, The new approach aims to achieve the right balance between maintaining an EU authorisation system and the freedom for Member States to decide on GMO cultivation in their territory (EuropaKommissionen, 2010). Med denne pressemeddelelse forsøgte Kommissionen således at gøre det klart, at forslaget ikke gik imod det eksisterende system, hvilken de selv var vogter af. Ydermere kan det argumenteres for, at Kommissionen rent faktisk havde en interesse i at fremsætte forslaget til trods for, at det indeholdt en afgivelse af magt til medlemsstaterne. Ved forslagets fremsættelse havde det eksisterende godkendelsessystem således været låst i en længere periode, idet syv medlemsstater 4 havde valgt at benytte den såkaldte nødbremse i direktivet (beskyttelsesklausulen) til at forbyde eller begrænse dyrkning på deres nationale territorier af GMO er, der var blevet godkendt til dyrkning på EUniveau 5. Til trods for, at Kommissionen efterfølgende har underkendt disse nationale forbud, så har Rådet ikke ønsket at tvinge landende til at ophæve forbudne, og dette har ført til en midlertidig blokade af yderligere godkendelser af nye GMO er (Folketinget, 2010) 6. Blokaden er endnu ikke ophævet, og EU har således ikke godkendt nye GMO er siden marts 2010 (EuropaKommissionen, 2012a). De eksisterende komitologiregler (se evt. fodnote 6) gør det dog muligt for Kommissionen at godkende dyrkning af en given GMO, hvis ikke der er etableret et kvalificeret flertal imod forslaget i Rådet. Da der netop ikke var etableret kvalificerede flertal i Rådet imod godkendelserne af GMO er var Kommissionen fanget i en situation, 4 Luxembourg, Ungarn, Østrig, Grækenland, Frankrig, Tyskland og Polen 5 I udsætningsdirektivet er inkluderet en beskyttelsesklausul hvor i det specificeres, at Hvis en medlemsstat som følge af nye eller supplerende oplysninger, der er fremkommet efter, at tilladelsen er givet, og som påvirker miljørisikovurderingen, eller som følge af revurdering af eksisterende oplysninger på grundlag af ny eller supplerende videnskabelige viden har begrundet formodning om, at en GMO, der udgør eller indgår i produkter, og som er blevet behørigt anmeldt, og hvortil der er givet skriftlig tilladelse i henhold til dette direktiv, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, kan denne medlemsstat midlertidigt begrænse eller forbyde brug og/eller salg af den pågældende GMO som eller i produkter på sit område (Bilag 2). 6 Godkendelsessystemet er baseret på den komitéprocedure der forud for Lissabon Traktaten blev kaldt forskriftsproceduren. For at Kommissionen skal kunne vedtage et forslag inden for denne procedure skal den have støtte fra et kvalificeret flertal i det ansvarlige forskriftsudvalg. Kan dette ikke opnås, så skal forslaget forelægges Ministerrådet, som så tager stilling til det. For at forkaste forslaget kræves det dog, at Ministerrådet mobiliserer et kvalificeret flertal imod forslaget. Er dette ikke muligt inden for en given tidsfrist, så kan Kommissionen vedtage den foreslåede retsakt (Folketinget, 2006). 9

10 hvor de havde magten til at afgøre hvorvidt de behandlede GMO er skulle godkendes eller ej, men samtidig ikke havde lysten til at benytte denne magt, højest sandsynligt fordi de frygtede reaktionen fra en lang række medlemsstater. Denne frygt underbygges af en tidligere udtalelse fra Kommissionen hvori de gør det klart, at de inden for særligt følsomme områder underlagt denne form for komitéprocedure vil sørge for, at finde en afbalanceret løsning for at undgå at gå imod den fremherskende holdning i Ministerrådet (Folketinget, 2006). På baggrund heraf kan det argumenteres, at Kommissionen havde en egeninteresse i at finde en løsning på den låste situation. Ud fra denne tolkning fremstod Kommissionen i højere grad som en supranational organisation, der med sin magt til at fremsætte forslag forsøgte at påvirke EU s beslutningsproces i en given retning Ageren i beslutningsprocessen Udover at analysere årsagen til fremsættelsen af forslaget er det endvidere afgørende at undersøge Kommissionens rolle i den efterfølgende politiske beslutningsproces. Jævnfør indledningen fokuseres der i analysen på den del af processen, der fandt sted under dansk formandskab. Allerede i løbet af de første dage af det danske formandskab tog embedsmænd fra DG for sundhed og forbrugerbeskyttelse (DG SANCO) på vegne af Kommissionen kontakt til formandskabet for at diskutere håndteringen af sagen under dansk formandskab. Embedsmændene fra DG SANCO gjorde det klart, at de havde interesse i at finde en løsning i sagen, idet Kommissionen fandt den eksisterende situation uønskværdig. At denne interesse ikke blot var tomme ord blev understreget ved, at DG SANCO fastholdt deres engagement i sagen under hele det danske formandskab. De udgjorde således en aktiv medspiller, der via teknisk og juridisk ekspertviden, hjalp formandskabet med at udvikle en række kompromisforslag i et forsøg på at finde frem til en endelig løsning. Hjælpen fra Kommissionen var dog ikke uden begrænsninger. Da der i slutfasen forud for miljørådsmødet den 9. Marts var tanker om, at fremsætte et kompromisforslag der afveg så meget fra det oprindelige forslag, at det ville kræve at Kommissionen fremsatte en ny revideret udgave, så sagde Kommissionen klart fra. De ønskede ikke at miste prestige ved at skulle fremsætte et nyt forslag. Udover at etablere et tæt samarbejde med formandskabet for på denne måde at påvirke beslutningsprocessen i Rådet, så fik Kommissionen i perioden også gennemført to evalueringsrapporter om den europæiske GMOlovgivning (EuropaKommissionen, 2012b). Den ene rapport omhandlede det lovgivningsmæssige framework for dyrkning af GMO er, og denne konkluderede bl.a. (i fin overensstemmelse med Kommissionens position), at autorisationssystemet kunne blive langt mere effektivt, bl.a. via mere fleksibilitet i godkendelsesproceduren (EPEC, 2011). 10

11 Rapporterne var produceret af EPEC, der udgør en uafhængig Europæisk Økonomisk firmagruppe (EØFG) 7, og det er derfor lidet sandsynligt, at DG SANCO har haft indflydelse på rapporternes konklusioner. Rapporterne blev dog udviklet på bestilling af Kommissionen, og de havde derfor med stor sandsynlighed indflydelse på fx hvad disse skulle fokusere på/ikke fokusere på. Da rapporterne kom frem udgjorde de da også på mange måder et godt værktøj i kampen for forslagets vedtagelse. Kommissionens tætte samarbejde med formandskabet, deres mulighed for at begrænse Rådets arbejde via deres monopol på fremsættelse af lovforslag og deres bestilling af to rapporter om den eksisterende lovgivning indikerer alt sammen, at Kommissionen forsøgte at udgøre en aktiv spiller i beslutningsprocessen, der via egen magt og ressourcer søgte at benytte sin autonomi til at påvirke sagen i retning af egne interesser. Kommissionen forsøgte tydeligt at sikre en vedtagelse af forslaget, og det er derfor ikke her, at man skal finde den primære årsag til, at forslaget endnu ikke er vedtaget EuropaParlamentet Som medlovgiver under den almindelige lovgivningsprocedure vedtog Parlamentet den 5. juni ændringsforslag til Kommissionens forslag. Det vigtigste af disse var ændringsforslaget til artikel 26b, der udgjorde den liste af begrundelser, ud fra hvilken medlemsstaterne skulle få mulighed for at basere deres nationale forbud af GMO er (Bilag 3). I Kommissionens oprindelige forslag var denne liste over begrundelser relativ åben, idet den kun indeholdt to bestemmelser: 1) forbuddet skulle være begrundet i andre forhold end dem, der vedrører de uønskede virkninger for sundheden og miljøet, der vil kunne være forbundet med udsætning eller markedsføring af GMO er og 2) forbuddet skulle være i overensstemmelse med traktaterne (Bilag 1). Modsat dette foreslog Parlamentet en mere omfattende og derfor også mere lukket liste, der inkluderede en lang række begrundelser. Forslaget blev af de fleste tolket som værende mere grønt end Kommissionens, idet det blandt andet inkluderede en række miljømæssige begrundelser, herunder bevaring af lokal biodiversitet og økosystemer (Bilag 3). Parlamentets mulighed for på denne måde at trække forslaget i en mere grøn retning indikerer, at det som supranational organisation besad en potentiel høj grad af autonomi, hvilken den var indstillet på at bruge aktivt i et forsøg på at påvirke den politiske beslutningsproces i retning af egne præferencer. Vedtagelsen af de 28 ændringsforslag indikerer endvidere, at Parlamentet var indstillet på at finde en løsning på sagen. Efter Parlamentets vedtagelse af deres førstelæsningsposition blev 7 En Europæisk økonomisk firmagruppe (eller på engelsk European Economic Grouping, EEIG) er en specifik juridisk enhed, der blev dannet i 1985 under forordning 2137/85. Formålet med denne er, at gøre det lettere for virksomheder i forskellige lande at gør forretning sammen eller at danne sammenslutninger (EURLEX, 1985) 11

12 de dog tvunget ind i en venteposition, fordi Rådet endnu ikke havde opnået enighed om forslaget. Indtil dette lykkes er Parlamentet handlingslammet, og hvis Rådet i sidste ende ikke ønsker en endelig vedtagelse af forslaget, så er der ikke meget Parlamentet kan gøre imod dette. Dette faktum udgør en klar begrænsning af Parlamentets autonomi, og minimerer umiddelbart deres rolle i sagen. I afsnittet om EU s regelsæt (3. dimension) påpeges det dog, at Parlamentets meget grønne position kan have været afgørende for, at visse medlemsstater blev skræmt i en sådan grad, at de valgte ikke at støtte det danske formandskabs kompromisforslag. Ud fra denne tolkning gives Parlamentet en mere central position i beslutningsprocessen (se afsnit 3.3.2) Delkonklusion Samlet viser ovenstående analyse, at Kommissionen og Parlamentet med deres centrale rolle i den almindelige lovgivningsprocedure havde en hvis grad af autonomi i sagen om Udsætningsdirektivet. Analysen viser endvidere, at organisationerne forsøgte at bruge denne autonomi til at påvirke beslutningsprocessen i retning af egne interesser, og begge organisationer arbejdede således på hver deres måde for at sikre en endelig vedtagelse af forslaget. Disse forsøg påvirkede i varierende grad sagens forløb. Det er dog afgørende, at hverken Kommissionen eller Parlamentet i sidste ende kunne stille noget op, da det blev klart, at Rådet ikke havde tænkt sig at stemme for forslaget. Uden den nødvendige vilje i Rådet til at vedtage en fælles holdning blev beslutningsprocessen sat i stå, uden at de supranationale organisationer kunne gøre noget ved dette. Dette indikerer helt klart en markant begrænsning af begge organisationers autonomi i sagen, og det taler derfor til fordel for det rent intergovernmentale frem for det supranationale teoretiske perspektiv. Fra en intergovernmental vinkel kan man således argumentere for, at de supranationale organisationer i sidste ende udgjorde irrelevante aktører, hvis magt ikke rakte længere end de store medlemsstaters ønsker. En sådan tolkning fokuserer dog udelukkende på det endelige outcome i sagen frem for at inkludere de mange facetter i selve beslutningsprocessen. 3.2 Det transnationale samfunds rolle (2. dimension) Den anden dimension i det teoretiske framework om supranational governance udgøres af det transnationale samfund. Frameworket antager, at der i Europa eksisterer et transnationalt samfund, der har mere eller mindre indflydelse på de politiske processer inden for EUsystemet. Samfundet defineres som those non-governmental actors who engage in intra-ec exchanges social, economic, political and thereby influence, directly or indirectly, policy-making processes and outcomes at the European level (Sweet og Sandholtz, 1997:304). Inden for områder karakteriseret ved 12

13 intergovernmentalisme vil dette samfund stå relativt svagt og medlemsstaterne vil mediere forholdet mellem nationale aktører på den ene side og de supranationale organisationer på den anden. Inden for områder karakteriseret ved supranational governance vil det transnationale samfund modsat stå stærkt, og de transnationale aktører vil have mulighed for at vælge hvilket fora (nationalt eller supranationalt) de ønsker at udøve indflydelse inden for (Sweet og Sandholtz, 1997:305). Ifølge teorien er det primært udviklinger inden for det transnationale samfund, der via deres efterspørgsel på EUregler inden for alverdens politiske områder, fungerer som drivkraft for øget EUintegration (Sweet og Sandholtz, 1997:306). I følgende afsnit analyseres karakteren af det transnationale samfund i den givne sag. Lovgivning om GMO er påvirker en række interessenter inklusiv biotekindustrien, der producerer frø til dyrkning, landmændene der dyrker GMOplanterne, miljøorganisationerne der kæmper for miljøet i relation til GMOdyrkning og forbrugerne, der forbruger de endelige produkter. I denne analyse fokuseres der på producentorganisationerne og forbrugerne/miljøorganisationerne som de to grupper med primær interesse for forslaget. Modsat behandles landbrugets rolle i sagen ikke, primært grundet pladsmangel Producenterne Inden for EU repræsenteres den europæiske biotekindustri primært via paraplyorganisationen EuropaBio. Organisationen repræsenterer en række virksomhedssammenslutninger og virksomheder inden for biotekindustrien, herunder store spillere så som Monsanto og BASF (EuropaBio, 2012). Som repræsentant for de europæiske producenterne af GMOafgrøder var EuropaBio som udgangspunkt imod forslaget fra Kommissionen. EuropaBio gjorde det således klart, at forslaget ifølge dem ville gøre livet sværere for dem, der ønskede at dyrke safe, beneficial and rigorously scientifically tested GM crops within the EU. De mente endvidere, at forslaget advocates non-sciencce, ideologically-based decision making and proposes that this is backed up by measures that could be disproportionate and discriminatory (EuropaBio, 2010). Givet truslen om at miste afgørende omsætningsmuligheder hvis de nationale forbud blev mulige, forekommer denne position rationel, og organisationens argumenter gav da også genlyd i diskussionerne på arbejdsgruppeniveau i Rådet. Frem for blot at modarbejde forslaget i sit hele, så valgte EuropaBio dog at engagere sig på en mere konstruktiv måde i den politiske beslutningsproces under det danske formandskab. Organisationen vidste godt, at det eksisterende godkendelsessystem, der ingen GMO er havde godkendt siden 2010, heller ikke var til fordel for producenterne, og som en anonym kilde fra industrien udtalte til Reuters, This is probably the last serious attempt to unblock the negotiations on the cultivation proposal 13

14 (Reuters, 2012). Med udgangspunkt i denne vurdering formåede EuropaBio at placere sig som en afgørende spiller, der i tæt samarbejde med bl.a. embedsmænd fra England forsøgte at påvirke det danske formandskab til at fremsætte et kompromisforslag, der i højere grad tog hensyn til industriens interesser. Tæt koordineret agiterede EuropaBio og England for et forslag, der betingede de nationale forbud af en på forhånd indgået aftale med industrien. Dette ønske blev til dels imødekommet i formandskabets endelige kompromisforslag (Bilag 5). Dette viser tydeligt, at organisationen via sine kontakter og ressourcer formåede at påvirke beslutningsprocessen i retning af egne interesser, og at den til trods for umiddelbar modstand imod nationale forbud forsøgte at skabe fremdrift i sagen ved at opnå enighed om et mere industrivenligt kompromisforslag. I sidste ende formåede industrien dog ikke at etablere tilstrækkelig støtte til vedtagelse af et kompromisforslag baseret på deres ønsker Forbrugerne I umiddelbar modsætning til biotekindustrien står de europæiske miljøorganisationer, der kan siges at repræsentere forbrugerne på markedet for GMO er. En række miljøorganisationer søgte at påvirke beslutningsprocessen under dansk formandskab, herunder bl.a. EEB (European Environment Bureau), Greenpeace og Friends of the Earth. Disse er ikke rene forbrugerorganisationer, men de kan dog i denne sag anses som et talerør for de europæiske forbrugere, idet forbrugernes interesser i høj grad stemmer overens med organisationernes politiske linje. Data fra bl.a. Eurobarometer viser således, at de europæiske forbrugere generelt er meget skeptiske overfor GMO er (Europa Kommissionen, 2000) en skepticisme der deles af miljøorganisationerne. Miljøorganisationerne var som udgangspunkt delte i deres reaktion på Kommissionens forslag (se fx EEB, 2011 og Le Monde, 2010), men samtlige organisationer var dog enige om, at være modstandere at det kompromisforslag, som det danske formandskab udviklede. Jævnfør forudgående afsnit valgte formandskabet til en hvis grad at lytte til industrien i udviklingen af deres forslag. Resultatet af dette var ifølge miljøorganisationerne, at alt for meget magt blev lagt i hænderne på industrien. Som Dan Belusa fra Greenpeace skrev på en blog på organisationens hjemmeside: Medlemslandet får ingen ret, men bliver reelt stillet værre end det private selskab, der vil markedsføre GMO en. Politikkerne kommer til at stå med hatten i hånden overfor virksomhederne som får alle kortene på hånden (Greenpeace, 2012). Denne kritiske holdning fremsatte organisationerne gentagne gange i sagsforløbet, ikke mindst for repræsentanter fra det danske formandskab både i Bruxelles og i København (se fx EEB, 2012). Grundet deres modstand imod samtlige forslag, der blot indikerede et 14

15 forhold til industrien brugte de dog ikke denne kontakt til formandskabet til, at samarbejde med dette om et alternativt kompromis. Dette medførte, at organisationerne ikke på samme måde som industrien formåede at bruge deres adgang til beslutningsprocessen på en aktiv måde Delkonklusion Samlet har denne del af analysen vist, at der i sagen eksisterede et transnationalt samfund, der på både europæisk og nationalt niveau søgte at påvirke beslutningsprocessen i retning af egne interesser. De transnationale aktører i form af producenterne og miljøorganisationerne/forbrugerne havde alle tæt kontakt med adskillige centrale aktører i beslutningsprocessen, og hver for sig arbejde de således for henholdsvis en mere industrivenlig udgave af forslaget (forbrugerne) eller for en endelig opgivelse af forslaget (miljøorganisationerne). Specielt industrien formåede at etablere sig som en aktiv medspiller, der via fremsættelse af ideer til forskellige ændringsforslag var tæt på, at få det afgørende ord i sagen. I modsætning her til valgte de grønne organisationer at indtage en mere reaktionær position, hvorfor de ikke på samme måde formåede at påvirke processen. Til trods for dette endte sagen med at falde ud til fordel for de grønne organisationer. Det kan dog diskuteres hvorvidt dette skyldtes organisationernes egen indsats eller i stedet skal forklares ud fra andre faktorer, herunder det intergovernmentale spil i Rådet jævnfør nedenstående afsnit. 3.3 EU s regelsæt og det intergovernmentale spil i Rådet (3. dimension) Den sidste dimension der ifølge frameworket om supranational governance er afgørende for EU s beslutningsprocesser er EU s regelsæt, hvilket i teorien defineres som the legal, and less formal, constraints on behavior produced by interactions among political actors operating at the European level (Sweet og Sandholtz, 1997:304). Idet elementer af det regelsæt der gjorde sig gældende for Kommissionen og Parlamentet blev behandlet i afsnittet om den første dimension, så bruges denne del af analysen til at analysere det sæt af regler inden for hvilket medlemsstaterne agerede. Analysen fokuserer på to sæt af regler reglen om kvalificeret flertal (QVM) og reglen om codecision QVM Den første institutionelle regel der analyseres er reglen om afstemning på basis af kvalificeret flertal (QMV) i Rådet. Reglen tilsiger, at lovgivning der behandles i Rådet kun kan vedtages med støtte fra minimum 74 % af stemmerne (258 ud af 345). Stemmerne skal endvidere repræsentere mindst 62 % 15

16 af EU s borgere (Hix og Høyland, 1997:64ff) 8. Brugen af denne regel er løbende blevet udvidet således at den i dag benyttes inden for langt de fleste af EU s politikområder inklusiv miljøområdet. Reglen kan tolkes som et udtryk for en høj grad af supranational governance, idet de enkelte medlemsstater opgiver deres vetoret til fordel for ønsket om mere effektivitet. Som støtte til det teoretiske framework har undersøgelser vist, at reglen har afgørende indflydelse på medlemsstaternes adfærd, bl.a. ved at påvirke koalitionsmulighederne og det endelig outcome af de forskellige forhandlinger (Nedergaard, 2005:294ff; Hix og Høyland, 2011:64ff). I sagen om udsætningsdirektivet var reglen først og fremmest afgørende af den åbenlyse grund, at de alternative stemmeregler enten ville have lagt sagen død fra dag ét (enstemmighed) eller have ført til en vedtagelse relativt hurtigt (simpelt flertal). Udover dette viste reglen sig endvidere afgørende, idet stemmefordelingen ved den endelige afstemning var således, at det var usikkert, hvorvidt der kunne etableres et kvalificeret flertal for forslaget eller ej. Da det danske formandskab overtog sagen stod det klart, at der i Rådet eksisterede en gruppe af medlemsstater, der var positivt indstillet over for Kommissionens forslag, og en gruppe, der modsatte sig dette. Figur 3 viser positionerne: Figur 3 Medlemsstaternes positioner på første møde under dansk formandskab. Medlemsstater for forslaget inklusiv miljøbegrundelser Medlemsstater for forslaget eksklusiv miljøbegrundelser MS PL, RO, HU, GR, PT, BG, AT, DK, LT, FI, LU, CY, LV, SI, MT NL, CZ, SK, EE, IE Samlet stemme antal 137 I alt: 173 Medlemsstater imod forslaget FR, UK, DE, ES, BE, IT, SE 172 I alt: 345 Kilde: Egen fremstilling De seks medlemsstater der var imod forslaget (både det oprindelige og kompromisforslaget fra det ungarske og det polske formandskab) argumenterede primært ud fra fire argumenter listet i figur 4: 36 8 Med Lissabon Traktaten blev reglen ændret således at den bl.a. indeholder et krav om dobbelt flertal, således at der skal være et kvalificeret flertal både i antallet af medlemsstater og i antallet af medlemsstaternes befolkning (Nedergaard, 2005:299ff). Denne regel træder dog først i kraft fra november 2014 (Hix og Høyland, 2011:64): 16

17 Figur 4 Modstandernes formelle argumenter. 1. Medlemsstaterne fandt, at forslaget var i strid med EU s internationale obligationer under WTO. De mente, at nationale forbud gennemført på baggrund af de foreslåede begrundelser ville udgøre en ulovlig handelsrestriktion under de internationale regler. 2. Medlemsstaterne fandt, at forslaget var i strid med EU s regler for det indre marked. De mente, at nationale forbud gennemført på baggrund af de foreslåede begrundelser ville være disproportionale og at det juridiske grundlag for forbuddene derfor var svagt. 3. Medlemsstaterne mente, at Kommissionen burde fokusere på implementeringen af rådskonklusionerne fra 2008 som et middel til at løse det eksisterende problem 9. Ifølge medlemsstaterne burde man afvente effekten at disse tiltag førend man vedtog ny lovgivning. 4. Medlemsstaterne frygtede, at et forslag der inkluderede miljøbegrundelser ville underminere den fælles risikovurdering udført af EFSA, der ligger til grund for godkendelsesproceduren 10. Inklusionen af miljøbegrundelser i forslaget blev af mange tolket som en manglende tro på redeligheden af det eksisterende godkendelsessystem. Kilde: Egen fremstilling På de kommende møder forsøgte det danske formandskab at imødekomme de første to argumenter (forholdet til WTO og det indre marked) via juridiske udtalelser fra både Kommissionens Juridiske Tjeneste og Rådets Juridiske Tjeneste. Begge instanser gjorde det klart, at forslaget ifølge dem ikke var juridisk usikkert. Formandskabet gav endvidere Kommissionen mulighed for at redegøre for deres arbejde med implementeringen af 2008rådskonklusionerne, hvilket ifølge Kommissionen allerede var nået langt. Sidst men ikke mindst forsøgte formandskabet at gøre sprogbruget omkring miljøbegrundelser mere tydeligt, for på denne måde at imødekomme frygten for, at forslaget ville underminere EFSA s risikovurdering. Udover disse tiltage valgte formandskabet også at omforme forslaget til en tofase model, der skulle gøre det muligt at gennemføre nationale forbud via konsultationer mellem industrien og de enkelte medlemsstater (se tidslinje). Blandt andet på baggrund af dette arbejde valgte Italien, Sverige og Spanien i perioden op til rådsmødet den rådskonklusionerne blev vedtaget af EU s miljøministre på rådsmødet den december 2008 under. I disse, der omhandler godkendelse og anvendelse af genetisk modificerede planter i fællesskabet, opfordrer medlemsstaterne Kommissionen til at forbedre de eksisterende regler via en lang række tiltag (Udenrigsministeriet, 2008). 10 EFSA (European Food Safety Authority/ Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet) udfører de risikovurderinger der ligger til grund for Kommissionens forslag om dyrkning af specifikke GMOafgrøder inden for EU (EFSA, 2012). 17

18 marts 2012 at give deres støtte til formandskabets forslag 11. Derved var der skabt en situation, hvor et det blot krævede omvendelse af én af de tre store medlemsstater, Frankrig, Tyskland eller England førend der var etableret et kvalificeret flertal for forslaget. Dette satte de tre medlemsstater under et relativt stort pres grundet frygten for, at én af de andre pludselig ville skifte mening. Som nævnt i afsnit fik situationen England til at samarbejde tæt med biotekindustrien repræsenteret ved EuropaBio i et forsøg på at påvirke formandskabet i retning af et forslag, der i højere grad tilgodeså industriens interesser. Situation gjorde det således tydeligt, at den uformelle årsag til briternes modstand var ønsket om at beskytte den britiske biotekindustri, der er den største i Europa (PharmaDanmark, 2010). I modsætning til England valgte Tyskland en noget anden vej. Presset op i et hjørne valgte Tyskland at foreslå en pakkeaftale, hvor de til gengæld for indrømmelser på andre politikområder erklærede sig villige til at acceptere forslaget. Tyskland krævede blandt andet, at Kommissionen fremsatte et forslag om positiv mærkning af animalske fødevarer. En sådan adfærd er ikke unormal inden for Rådet, og til trods for at det kan anses som et tydeligt tegn på intergovernmental opførsel, så er det i litteraturen af flere dog også blevet betragtet som en fordel for integration (Nedergaard, 2005:302ff). Ligesom England har Tyskland dog også store interesser i biotekindustrien, og bl.a. derfor krævede den tyske kansler Angela Merkel en meget høj pris for at indgå en sådan pakkeaftale. Udover dette spillede det også ind, at den tyske regering frygtede, at de tyske delstater, der som udgangspunkt var imod dyrkning af GMO er, ville bruge forslaget til at presse regeringen til at gennemføre nationale forbud med evt. negative konsekvenser for det tyske landbrugs konkurrenceevne. Samme overvejelser omkring delstater/regioner gjorde sig gældende i Spanien, Belgien og Sverige. I modsætning til både England og Tyskland viste Frankrig ingen tegn på forhandlingsvillighed. Den primære årsag til dette var højest sandsynligt det kommende franske præsidentvalg, der fandt sted i perioden april til juni Spørgsmålet om dyrkning af GMO er er et politisk betændt spørgsmål i mange af EU s medlemsstater herunder Frankrig. Det var således klart, at den daværende præsident Nikolas Sarkozy ikke ønskede, at spørgsmålet om Udsætningsdirektivet blev inddraget i den franske valgkamp. Den franske regering var derfor relativt begrænsede i sine handlemuligheder, hvorfor de i 11 Det er ikke umiddelbart muligt entydigt at sige hvad der fik Italien, Sverige og Spanien til at støtte forslaget. For Italiens vedkomne forekom det, at landet i princippet havde støttet forslaget hele vejen igennem, men at de blot havde visse elementer hvilke de ønskede forbedrede førend de ville stemme for. For Sverige og Spaniens vedkomne forekom det i højere grad at være et spørgsmål om, at disse landes miljøministre i sidste ende vandt interne magtkamp imod landbrugsministrene i deres respektive regeringer. 18

19 stedet valgte at etablere bilaterale kontakter til både den engelske og den tyske regering. De søgte herved at sikre sig, at disse lande ikke pludselig ville ændre position i sagen. Sarkozy valgte endvidere at tage kontakt til sin spanske kollega i et forsøg på at minimere risikoen for, at blive stemt ned i Rådet. Dette lykkedes rent faktisk, idet den spanske miljøminister på rådsmødet den 9. marts trak sin støtte til forslaget tilbage, men dog gjorde det klart, at han ville stemme for forslaget hvis det blev sat på dagsorden for rådsmødet i juni (hvilket fandt sted efter det franske præsidentvalg). Samlet set peger denne adfærd fra England, Tyskland og Frankrig på, at reglen om kvalificeret flertal havde en afgørende virkning på specielt disse tre medlemsstaters adfærd. Stemmereglen skabte en situation hvor ingen af disse tre medlemsstater kunne vide sig fuldstændig sikre, og dette førte til, at medlemsstaterne tog midler i brug de ellers ikke ville have behøvet. Situationen viser samtidig, at forhandlingerne i Rådet i høj grad var præget af intergovernmental adfærd. Hvad der umiddelbart lignede modstand baseret på en generel bekymring for EU s virke, viste sig i sidste ende at være et udtryk for ren og skær pleje af egne interesser. På baggrund af denne intergovernmentale adfærd lykkedes det i sidste ende de tre store medlemsstater, England, Tyskland og Frankrig, at blokere for en vedtagelse af forslaget. Det kan således diskuteres, hvorvidt den ellers meget supranationale regel om kvalificeret flertal i sidste ende reelt var så afgørende for det endelige outcome i sagen Codecision Den anden institutionelle regel der analyseres er reglen om codecision. Denne regel tilsiger, at Rådet og Parlamentet er ligestillet i lovgivningsprocessen, idet ingen af de to institutioner kan vedtage lovgivning uden den anden parts samtykke. Modsat områder hvor Parlamentets rolle og magt er langt mere begrænset, så skaber denne regel et vist pres på Rådet i forhold til at samarbejde med Parlamentet i de forskellige forhandlinger. Inden for miljøområdet er dette specielt afgørende, idet Parlamentet som tidligere nævnt har en tendens til, at være langt mere grønne i deres holdninger til sagerne sammenlignet med Rådet. Dette var da også tilfældet i denne sag, hvor Parlamentet med sine 28 ændringsforslag blandt andet ønskede at inkludere miljøbegrundelser i listen over begrundelser for nationale forbud (Bilag 3). Der kan argumenteres for, at dette var en faktor, hvilken specielt de medlemsstater der var modstandere af forslaget medregnede i deres vurdering af, hvorvidt de skulle støtte formandskabets kompromisforslag eller ej. Idet forhandlingerne i Rådet allerede var udtryk for, at visse medlemsstater i måtte gå på kompromis med deres oprindelige holdninger, så var det kun meget få medlemsstater der ønskede efterfølgende at indgå forhandlinger med et meget grønt Parlament. Man kan således argumentere for, at Parlamentet med sin grønne 19

20 linje muligvis forårsagede, at visse medlemsstater i sidste ende sagde nej til forslaget. Var dette tilfældet, så må det konstateres at reglen om codecision øgede centrale medlemsstaters modstand imod forslaget, og derved havde afgørende indflydelse på beslutningsprocessen. Omvendt kan man også argumentere for, at årsagerne til medlemsstaternes modstand skal findes andet steds, og at Parlamentets modstand derfor var irrelevant. I så fald var det ikke så meget reglen om codecision, men derimod de intergovernmentale forhandlinger der havde betydning for det endelige udfald Delkonklusion Analysen af den tredje dimension har vist, at der i sagen eksisterede et omfattende EUregelsæt, der i mere eller mindre grad påvirkede medlemsstaternes handlemuligheder i beslutningsprocessen. Specielt reglen om kvalificeret flertal har vist sig at have afgørende indflydelse på specielt Frankrig, Tyskland og Englands adfærd. Disse medlemsstater formåede dog i sidste ende at håndtere dette pres blandt andet via bilaterale samtaler, og derved fremstår reglens rolle i beslutningsprocessen svagere end først antaget. Det er endvidere muligt, at reglen om codecision havde indflydelse på beslutningsprocessen, bl.a. fordi Parlamentets relativt grønne position kan have fungeret som et politisk pres på medlemsstaterne. Det kan dog diskuteres hvorvidt Parlamentets position reelt udgjorde en afgørende årsag til medlemsstaternes modstand. 3.4 Samlet vurdering af analysen Samlet har analysen vist, at samtlige af de tre dimensioner, der inden for det teoretiske framework om supranational governance antages at påvirke de politiske processer i EU, har spillet en større eller mindre rolle i sagen om Udsætningsdirektivet. For det første er det blevet klart, at sagen blev forhandlet inden for et område hvor de supranationale organisationer i form af Kommissionen og Parlamentet havde en relativ høj grad af autonomi, og at de benyttede denne autonomi til at påvirke sagen i retning af egne interesser. Begge organisationer arbejdede hen imod en vedtagelse af forslaget. For det andet er det blevet klart, at der i sagen eksisterede et transnationalt samfund, der via indflydelseskanaler på nationalt og europæisk niveau søgte indflydelse på beslutningsprocessen. Både producenterne og miljøorganisationerne/forbrugerne søgte således at gøre deres indflydelse gældende. Til trods for, at miljøorganisationerne i sidste ende fik hvad de ønskede, så var det primært industrien der formåede at påvirke processen i retning af egne interesser, og det er uklart hvorvidt miljøorganisationerne reelt havde noget at skulle have sagt i forhold til den endelige beslutning. For det tredje har det vist sig, at EU s regelsæt via reglen om QMV og reglen om co decision påvirkede de intergovernmentale forhandlinger mellem EU s medlemsstater i Rådet. Begge 20

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Offentligt. Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 24-38 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Offentligt. Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 24-38 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Europaudvalget 2008 2849 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - på Spørgsmål 24 Offentligt J.nr. 001-00350 Den 1. februar 2008 Miljøministerens

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketinget Europaudvalget København, den 21. februar 2006 Sagsnr.: 3604 FVM 338 Folketingets Europaudvalg har d. 23. januar 2006 anmodet om besvarelse

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2000/0743(INC) 5. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.3.2015 COM(2015) 145 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer DA

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.6.2010 KOM(2010)336 endelig 2010/0183 (COD) C7-0157/10 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 af om ændring af Rådets forordning (EF)

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012 Juni 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. Kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00784/Dep. sagsnr. 7598 Den 14. januar 2011 FVM 852 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kvalitetspakken

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere