Indholdsfortegnelse Indledning Teoretisk ramme, metode og empiri Analyse af beslutningsprocessen for forslaget...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse... 1. 1. Indledning... 2. 2. Teoretisk ramme, metode og empiri... 3. 3. Analyse af beslutningsprocessen for forslaget..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Teoretisk ramme, metode og empiri Analyse af beslutningsprocessen for forslaget EU s supranationale organisationer (1. dimension) Europa Kommissionen EuropaParlamentet Delkonklusion Det transnationale samfunds rolle (2. dimension) Producenterne Forbrugerne Delkonklusion EU s regelsæt og det intergovernmentale spil i Rådet (3. dimension) QVM Codecision Delkonklusion Samlet vurdering af analysen Konklusion og perspektivering Litteraturliste Bilag Øvrig litteratur

2 1. Indledning På opfordring fra EU s medlemsstater fremsatte Europa Kommissionen (Kommissionen) den 13. juli 2010 et forslag om ændring EU s direktiv 2001/18/EC om udsætning af genetisk modificerede organismer (GMO er) (Udsætningsdirektivet). Forslaget skulle gøre det muligt for medlemsstaterne, at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO er på deres territorium efter at udsætning af disse var blevet godkendt på EUniveau (Bilag 1). Forslaget lagde således op til en renationalisering af et område, der hidtil havde været under fælles EUkompetence, og det forekom ved første indtryk at være en åben invitation, som medlemsstaterne dårligt kunne sige nej til. Til trods for dette måtte det danske formandskab på et møde i EU's ministerråd (Rådet) den 9. marts 2012 opgive forsøget på at opnå politisk enighed blandt EU s miljøministre om formandskabets kompromisforslag (Rådet for den Europæiske Union, 2012). Derved blev formandskabet det fjerde i rækken, der måtte opgive forsøget på at opnå en enighed mellem medlemsstater, og forslaget forekom således mere en nogensinde før at være politisk dødt. Det store spørgsmål i denne sammenhæng er, hvorfor det efter alle disse år og kræfter fortsat ikke var muligt at opnå enighed i Rådet om forslaget, til trods for at dette var blevet fremsat på opfordring netop herfra. Følgende opgave forsøger at give et svar på denne problemstilling igennem en analyse og vurdering af den politiske beslutningsproces for Kommissionens forslag til ændring af Udsætningsdirektivet. Problemstillingen afgrænses tidsmæssigt ved at fokusere på behandlingen af forslaget under det danske formandskab (1. januar til 30. juni 2012), idet det vurderes, at denne periode udgør den mest afgørende og derfor empirisk interessante fase i sagen. Analysen inddrager dog tidligere perioder hvor dette findes relevant. Opgaven afgrænses endvidere teoretisk ved at tage udgangspunkt i W. Sandholtz og A. Sweets teoretiske framework supranational governance. Teorien benyttes idet det vurderes, at den med sin samling af centrale elementer fra både liberal intergovernmentalisme og neofunktionalisme leverer et detaljeret teoretisk framework til at forstå enkeltstående politiske processer inden for EU systemet, specielt på områder med delt kompetence. Teorien er udviklet som et middel til at forstå EU s integrationsproces, men benyttes i denne opgave som et redskab til at analysere en enkeltstående politisk proces inden for EUsystemet uden primært fokus på spørgsmålet om mere eller mindre integration. 2

3 2. Teoretisk ramme, metode og empiri Udgangspunktet for opgavens valg af teoretisk ramme er den grundlæggende antagelse, at EU med udgangspunkt i G. Almond og D. Eastons definition 1 udgør et politisk system karakteriseret ved en række delelementer så som delegering og udøvelse af magt, lovgivningsmæssige forhandlinger og interessegruppemobilisering (Hix og Høyland, 2011:2ff). Det komplekse politiske spil inden for EU kan derfor ikke fyldestgørende forstås ud fra generelle teorier om mere eller mindre integration, hvilket i lang tid var tilfældet inden for videnskaben, men må i stedet forstås med udgangspunkt i en række teorier om delelementer i de daglige politiske processer (Rosamond, 2000:106). På basis af denne antagelse udgøres den teoretiske ramme for opgaven af W. Sandholtz og A. Sweets teoretiske framework supranational governance. Dette framework skal først og fremmest ses som et opgør med den hidtidige forståelse af EU s integrationsproces som enten intergovernmental (udtrykt ved liberal intergovernmentalisme) eller supranational (udtrykt ved neofunktionalismen). Ifølge Sandholtz og Sweet er ingen af disse teorier i sig selv tilstrækkelige for at forstå EUsystemet og dets integrationsproces (Sweet og Sandholtz, 1997:298f). På den ene side tager de afstand fra den liberale intergovernmentalismes idé om, at integrationsprocessen kun afgøres af det intergovernmentale magtspil mellem EU s medlemsstater, der alle agerer ud fra præferencer fastlagt på basis af nationale processer (Rosamond, 2000:137). Sandholtz og Sweet argumenterer i stedet for, at såvel EU s supranationale organisationer som EUorienterede interesseorganisationer på linje med medlemsstaterne udgør selvstændig aktører, der på baggrund af egne ressourcer og magt spiller en afgørende rolle i EU s politiske processer (Sweet og Sandholtz, 1997:302) 2. Supranationale organisationer inden for EU (herunder Kommissionen, Parlamentet og EUDomstolen) defineres i denne sammenhæng som those governmental structures, operating at the European level, that produce, execute, and interpret EC rules (Sweet og Sandholtz, 1997:304). Nationalstaternes magt og 1 G. Almond og D. Estaon definerer et politisk system ud fra fire nøgle karakteristika: 1) Stabile og klart definerede institutioner for kollektiv beslutningstagning og et sæt af regler der ordner forholdet mellem disse institutioner, 2) Borgere der søger at realisere deres politiske ønsker via det politiske system, enten ud fra interesseorganisationer eller politiske parter, 3) Kollektive beslutninger der har afgørende indflydelse på distribution af økonomiske ressourcer og fordeling af værdier på tværs af systemet og 4) fortsat interaktion mellem det politiske output, ny efterspørgsel til systemet, nye beslutninger osv. (Hix og Høyland, 2011:12ff). 2 Til trods for at Moravcsik i sin teori om liberal intergovernmentalisme anerkender, at nationalstaterne bruger de supranationale EUinstitutioner rationelt ud fra et ønske om at sikre egne interesser og bl.a. mindske transaktionsomkostninger ved regeringsførelse, så kritiseres teorien dog for, i store træk af marginalisere de supranationale institutioners rolle i den politiske proces (Rosamond, 2000:144; Sweet og Sandholtz, 1996). Som Sweet og Sandholtz skriver, In this imagery ( ) supranational organizations do not impact integration processes in autonomous and decisive ways; instead in accordance with their place in the sequence, they behave as rather faithful agents of intergovernmental bargains (Sweet and Sandholtz, 1996:302). 3

4 indflydelse er således langt mindre end antaget inden for den liberale intergovernmentalisme (Hix og Høyland, 2011:16). Det er dog vigtigt at understrege, at teorien fortsat anerkender, at intergovernmentale forhandlinger er allestedsnærværende inden for EU, ikke mindst på møder i Rådet og Det Europæiske Råd. Liberal intergovernmentalisme er således nyttig i forhold til at beskrive en specifik udgave af beslutningstagning i EU, men dog ikke som en altomfattende teori om EU og EUintegration (Sweet og Sandholtz, 1997:307). Teoriens anerkendelse af supranationale organisationer og EUorienterede interessegrupper som afgørende aktører stemmer fint overens med neofunktionalismens teoretiske ramme, men forfatterne tager dog på den anden side ligeledes et opgør med kernen i neofunktionalistisk teori. Sandholtz og Sweet understreger således, at de modsat neofunktionalismen ikke arbejder ud fra en deterministisk opfattelse af, at EUintegration uafvendeligt i sidste ende vil føre til dannelsen af en supranational stat til erstatning for de tidligere nationalstater (Sweet og Sandholtz, 1997:299). Med udgangspunkt i denne kritik argumenterer forfatterne for, at man frem for at forstå de to teorier som hinandens modpoler, skal se dem som to ydrepunkter i et kontinuum mellem intergovernmentalisme på den ene side og supranationalisme på den anden. Dette kontinuum er udtryk for, at graden af supranational governance, karakteren af EU s beslutningsprocesser og i sidste ende graden af EUintegration varierer inden for de forskellige politikområder i EUsystemet. Integration defineres i denne sammenhæng som the process by which the horizontal and vertical linkages between social, economic, and political actors emerge and evolve. (Hix og Høyland, 1997:304) 3, og graden af integration antages at afhænge af tre nøglefaktorer: 1) det eksisterende europæiske regelsæt inden for området, 2) graden af autonomi for de supranationale organisationer der skal udleve regelsættet og 3) udviklingen af et transnationalt samfund der kan påvirke beslutningsprocessen og dennes outcome på europæisk niveau (Sweet og Sandholtz, 1997:304). Det antages at disse tre faktorer er tæt sammenhængende, og at vækst inden for én af disse faktorer vil skabe betingelser til fordel for vækst inden for de andre to. Nedenstående figur viser kontinuummet der beskriver forholdet mellem intergovernmental og supranational politik: 3 Vertikale sammenhænge defineres endvidere som the stable relationschips or interactions, between actors organized at the EC level and actors organized at or below the member state level og horisontale samemnhænge defineres som the stable relationships, or patterne interaction, between actors organized in one member state with actors organized in antoher (Hix og Høyland, 1997:304). 4

5 Figur 1 Governance in the EU Intergovernmental Politics. Supranational Politics Kilde: frit oversat fra Sweet og Sandholtz, 1997 Teorien om supranational governance er som udgangspunkt udviklet som en teori om EU- integration, men det afgørende ved teorien er, at den fastholder, at EUintegration skal analyseres og forstås ud fra de politiske processer der finder sted hver dag inden for EU s mange forskellige politikområder. Ved at samle centrale elementer fra både liberal intergovernmentalisme og neofunktionalismen leverer teorien således et detaljeret framework, der også kan bruges til at forstå enkeltstående politiske processer inden for EUsystemet. Med inspiration fra Hix og Høyland (Hix og Høyland, 2011), bruges teorien derfor i denne opgave til at analysere en specifik politisk proces uden primært fokus på spørgsmålet om mere eller mindre integration. Samtidig berører den analyserede sag dog også på sin vis spørgsmålet om integration, hvilket blot styrker grundlaget for valget af teoretisk framework. Det empiriske grundlag for opgaven udgøres af en lang række centrale dokumenter, rapporter, avisartikler, bøger etc., der beskriver elementer af den politiske proces der behandles. Disse kilder vurderes alle at være væsentlige i forhold til at forstå sagen og dens udvikling. Empirien behandles via en kildekritisk tekstanalyse hvor der så vidt muligt tages højde for muligt bias. 5

6 3. Analyse af beslutningsprocessen for forslaget I dette afsnit analyseres den politiske beslutningsproces for Rådets behandling af Kommissionens forslag om ændring af Udsætningsdirektivet med henblik på at give et kvalificeret svar på spørgsmålet om, hvorfor det efter alle disse år og kræfter fortsat ikke var muligt at opnå enighed i Rådet om forslaget. Analysen afgrænses tidsmæssigt ved at fokusere på behandlingen af forslaget under det danske formandskab (1. januar til 30. juni 2012), idet det vurderes, at denne periode udgør den mest afgørende fase i sagen om Udsætningsdirektivet. I denne fase foregik den mest intensive behandling af Kommissionens ændringsforslag, og det var her, at man kom tættest på en endelig beslutning i Rådet. Afgræsningen gør det muligt, at foretage en mere fokuseret analyse af den mest aktuelle og afgørende del af den lange beslutningsproces. Hvor relevant udvides analysen til andre perioder forudgående det danske formandskab. Analysen afgrænses endvidere teoretisk ved at basere sig på det teoretiske framework om supranational governance jævnfør teoriafsnittet. Med udgangspunkt i denne teoretiske ramme opdeles analysen i tre hovedafsnit. Det første afsnit behandler EU s supranationale organisationers rolle i sagen med fokus på Kommissionen og Parlamentet. Det andet afsnit behandler de EUorienterede interesseorganisationers rolle i sagen, med fokus på henholdsvis virksomhederne og forbrugerne. Det tredje afsnit analyserer hvordan EU s regelsæt påvirkede beslutningsprocessen og fokuserer på den del af regelsættet der gjorde sig gældende for EU s medlemsstater. Som basis for analysen benyttes følgende tidslinje, der i grove træk skitserer beslutningsprocessen for forslaget fra dets fremsættelsen frem til det sidste miljørådsmøde under dansk formandskab: 6

7 Figur 2 - Tidslinje for beslutningsprocessen for forslag om ændring af Udsætningsdirektivet 13. juli 2010: Kommissionen fremsætter sit forslag til ændring af Udsætningsdirektivet. Juli 2010 december 2010: Under belgisk formandskab nedsætter COREPER en Ad Hoc arbejdsgruppe, der skal forberede Rådets behandling af forslaget. Forslaget bliver drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010, på rådsmødet (miljø) den 14. oktober 2010 og på rådsmødet (miljø) den 20. december Januar 2011 juni 2011: Under ungarsk formandskab behandles forslaget fortsat i Ad Hoc arbejdsgruppen og drøftes endvidere på rådsmødet (miljø) den 14. marts På rådsmødet anmoder formandskabet om mandat til at indlede forhandlingerne med Parlamentet med henblik på at opnå en første læsningsaftale i sagen. I mandatet har man taget højde for ændringsforslagene fra Parlamentet ved at inkludere miljøbegrundelser i listen over begrundelser for nationale forbud. Et blokerende mindretal imod formandskabets forslaget resulterer dog i, at der i stedet fremlægges en fremskridtsrapport på rådsmødet (miljø) den 21. juni juni 2011: Parlamentet vedtager 28 ændringsforslag til Kommissionens forslag. Juli 2011 december 2011: Under polsk formandskab fortsættes arbejdet med sagen i Ad Hoc arbejdsgruppen. Der afholdes to møder i gruppen. På første møde diskuterer man Parlamentets ændringsforslag imens man på det andet møde behandler et nyt kompromisforslag. I forslaget har polakkerne fjernet miljøbegrundelserne fra listen over begrundelser. Forslaget møder modstand fra en række medlemsstater (MS) (FR, SE, BE, UK, IE, DE, IT og ES) imens en gruppe af MS (AT, NL, CY, GR, PT, RO, HU, CZ, FI, SI) indikerer vilje til at løse sagen. 1. januar 2012: Danmark overtager det roterende formandskab for Rådet. 13. januar 2012: Første møde i Ad Hoc arbejdsgruppen under dansk formandskab. 30. januar 2012: Andet møde i Ad Hoc arbejdsgruppen under dansk formandskab. Behandling af arbejdsdokument. 10. februar 2012: Tredje møde i Ad Hoc arbejdsgruppen under dansk formandskab. Behandling af første kompromisforslag fra dansk side (Bilag 6). Forslaget inkluderede en tofase model med mulighed for at gennemføre nationale forbud både inden for og efter EU s godkendelsesprocedure. Nationale forbud inden for godkendelsesproceduren (første fase) er baseret på konsultationer mellem medlemsstaterne og industrien. Nationale forbud efter godkendelsesproceduren (anden fase) er ligesom i Kommissionens forslag baseret på listen over begrundelser. I forslaget genintroduceres endvidere miljøbegrundelserne i listen over begrundelser. UK, NL, IE, ES, og IT udtrykker støtte til den første fase imens AT, LU, FI, PL, PT, GR, RO, HU, MT, LI, CZ, SI, LV, BG, EE, SK og CY er bekymrede ved denne. De udtrykker modsat støtte til den anden fase, til trods for fortsat uenighed om, hvorvidt miljøbegrundelser skal inkluderes i listen over begrundelser. DE, FR, BE og SE fastholder en generel modstand imod det samlede forslag. 20. februar 2012: Fjedre møde i arbejdsgruppen under dansk formandskab. Behandling af nyt kompromisforslag der kun indeholder få ændringer, herunder et nyt juridiske grundlag for den første fase og en ændring af miljøbegrundelserne til environmental policy objectives (Bilag 7). Samtlige MS med undtagelse af DE, FR, BE og SE udtrykker støtte til første fase. HU, GR, FI, AT, RO, BG og EE gør dog deres støtte betinget af, at forslagets anden fase fortsat bibeholdes. Gruppen af MS der kan støtte forslagets anden fase er endvidere vokset idet både IT og ES har erklæret sig villig til at støtte denne. 29. februar 2012: Behandling af formandskabets reviderede kompromisforslag på COREPER. I forslaget har man samlet listen af begrundelser, således at nationale forbud nu blot skal være in conformit with Union law, reasoned, proportional and non-discriminatory and does not conflict with the environmental risk assesment (Bilag 8). MS positioner ændrer sig ikke på mødet, men flere af de ellers positive MS er imod samlingen af miljøbegrundelser til én begrundelse. 9. marts 2012: Miljørådsmøde hvor formandskabets endelige forslag diskuteres af EU s miljøministre. SE udtrykker for første gang støtte til forslaget, men UK, FR, DE og BE fastholder dog deres modstand imod dette. ES trækker endvidere in støtte tilbage. Formanden miljøminister Ida Auken må derfor konstatere, at der ikke kan etableres kvalificeret flertal for formandskabets forslag. Marts 2012 juni 2012: Det danske formandskab fortsætter arbejdet med at ændre positionerne for specielt DE og UK. 11. juni 2012: Miljørådsmøde hvor man vedtager en fremskridtsrapport om arbejdet i sagen under dansk formandskab. 7

8 3.1 EU s supranationale organisationer (1. dimension) Den første dimension der ifølge det teoretiske framework om supranational governance er afgørende for EU s beslutningsprocesser såvel som graden af EUintegration er eksistensen af autonome supranationale organisationer inden for et givent politikområde. Autonomi defineres i denne sammenhæng som an organization s capacity to define and pursue, on an ongoing basis, a politically relevant agenda (Sweet og Sandholtz, 1997:304). I denne forbindelse er det først og fremmest afgørende, at miljøområdet ligesom en lang række andre politiske områder er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure (tidligere kaldet den fælles beslutningsprocedure). Kernen i denne procedure er dels, at Kommissionen har eneret på fremsættelsen af lovforslag, og dels at Rådet og Parlamentet er ligestillet i lovgivningsprocessen, idet ingen af de to institutioner kan vedtage lovgivning uden den anden parts samtykke (Hix og Høyland, 2011:53). Graden af de supranationale organisationers autonomi er således relativ høj inden for områder underlagt denne procedure, og derved også i sagen om Udsætningsdirektivet. Spørgsmålet i denne sammenhæng er, hvorvidt denne umiddelbart høje grad af autonomi har påvirket den politiske beslutningsproces, således som det antages i det teoretiske framework. Dette analyseres i det følgende afsnit Europa Kommissionen Fremsættelsen af forslaget Ved en analyse af Kommissionens rolle i sagen er det først og fremmest relevant at forstå, hvorfor Kommissionen valgte at fremsætte forslaget i første instans. EU s miljøpolitik skal ifølge Hix og Høyland forstås som et politisk område udviklet primært som et supplement til det indre marked. I et forsøg på at undgå forstyrrelser af den frie konkurrence på markedet har ét af de primære formål med lovgivningen således været, at erstatte eksisterende nationale reguleringer med en fælles EU regulering (reregulering) (Hix og Høyland, 2011:203ff). På denne baggrund kan det eksisterende Udsætningsdirektiv forstås som en reregulering af tidligere nationale lovgivninger, og Kommissionens forslag kan forstås som et forsøg på deregulering af det allerede reregulerede. Umiddelbart forekommer det mærkeligt, at Kommissionen valgte at fremsætte et forslag til de regulering, idet Kommissionen typisk opfattes som den supranationale organisation, der skal fungere som den primære drivkraft i den forsatte udvikling af det europæiske projekt (Nedergaard, 2005:185ff). Afgørende er det dog her, at Kommissionen som tidligere nævnt fremsatte forslaget på opfordring fra EU s medlemsstater. Både Rådet og Parlamentet har ret til at udbede sig forslag fra 8

9 Kommissionen, der normalt vil efterkomme sådanne anmodninger (Nedergaard, 2005:121). At dette var tilfældet kan indikere, at Kommissionens autonomi i form af sin eneret på fremsættelse af forslag var mere begrænset end først antaget. Modsat denne tolkning gjorde Kommissionen det dog klart, at forslaget ifølge dem ikke skulle ses som en renationalisering af området, men derimod som et supplement til det eksisterende EUsystem. Som Kommissionen skrev i deres pressemeddelelse, The new approach aims to achieve the right balance between maintaining an EU authorisation system and the freedom for Member States to decide on GMO cultivation in their territory (EuropaKommissionen, 2010). Med denne pressemeddelelse forsøgte Kommissionen således at gøre det klart, at forslaget ikke gik imod det eksisterende system, hvilken de selv var vogter af. Ydermere kan det argumenteres for, at Kommissionen rent faktisk havde en interesse i at fremsætte forslaget til trods for, at det indeholdt en afgivelse af magt til medlemsstaterne. Ved forslagets fremsættelse havde det eksisterende godkendelsessystem således været låst i en længere periode, idet syv medlemsstater 4 havde valgt at benytte den såkaldte nødbremse i direktivet (beskyttelsesklausulen) til at forbyde eller begrænse dyrkning på deres nationale territorier af GMO er, der var blevet godkendt til dyrkning på EUniveau 5. Til trods for, at Kommissionen efterfølgende har underkendt disse nationale forbud, så har Rådet ikke ønsket at tvinge landende til at ophæve forbudne, og dette har ført til en midlertidig blokade af yderligere godkendelser af nye GMO er (Folketinget, 2010) 6. Blokaden er endnu ikke ophævet, og EU har således ikke godkendt nye GMO er siden marts 2010 (EuropaKommissionen, 2012a). De eksisterende komitologiregler (se evt. fodnote 6) gør det dog muligt for Kommissionen at godkende dyrkning af en given GMO, hvis ikke der er etableret et kvalificeret flertal imod forslaget i Rådet. Da der netop ikke var etableret kvalificerede flertal i Rådet imod godkendelserne af GMO er var Kommissionen fanget i en situation, 4 Luxembourg, Ungarn, Østrig, Grækenland, Frankrig, Tyskland og Polen 5 I udsætningsdirektivet er inkluderet en beskyttelsesklausul hvor i det specificeres, at Hvis en medlemsstat som følge af nye eller supplerende oplysninger, der er fremkommet efter, at tilladelsen er givet, og som påvirker miljørisikovurderingen, eller som følge af revurdering af eksisterende oplysninger på grundlag af ny eller supplerende videnskabelige viden har begrundet formodning om, at en GMO, der udgør eller indgår i produkter, og som er blevet behørigt anmeldt, og hvortil der er givet skriftlig tilladelse i henhold til dette direktiv, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, kan denne medlemsstat midlertidigt begrænse eller forbyde brug og/eller salg af den pågældende GMO som eller i produkter på sit område (Bilag 2). 6 Godkendelsessystemet er baseret på den komitéprocedure der forud for Lissabon Traktaten blev kaldt forskriftsproceduren. For at Kommissionen skal kunne vedtage et forslag inden for denne procedure skal den have støtte fra et kvalificeret flertal i det ansvarlige forskriftsudvalg. Kan dette ikke opnås, så skal forslaget forelægges Ministerrådet, som så tager stilling til det. For at forkaste forslaget kræves det dog, at Ministerrådet mobiliserer et kvalificeret flertal imod forslaget. Er dette ikke muligt inden for en given tidsfrist, så kan Kommissionen vedtage den foreslåede retsakt (Folketinget, 2006). 9

10 hvor de havde magten til at afgøre hvorvidt de behandlede GMO er skulle godkendes eller ej, men samtidig ikke havde lysten til at benytte denne magt, højest sandsynligt fordi de frygtede reaktionen fra en lang række medlemsstater. Denne frygt underbygges af en tidligere udtalelse fra Kommissionen hvori de gør det klart, at de inden for særligt følsomme områder underlagt denne form for komitéprocedure vil sørge for, at finde en afbalanceret løsning for at undgå at gå imod den fremherskende holdning i Ministerrådet (Folketinget, 2006). På baggrund heraf kan det argumenteres, at Kommissionen havde en egeninteresse i at finde en løsning på den låste situation. Ud fra denne tolkning fremstod Kommissionen i højere grad som en supranational organisation, der med sin magt til at fremsætte forslag forsøgte at påvirke EU s beslutningsproces i en given retning Ageren i beslutningsprocessen Udover at analysere årsagen til fremsættelsen af forslaget er det endvidere afgørende at undersøge Kommissionens rolle i den efterfølgende politiske beslutningsproces. Jævnfør indledningen fokuseres der i analysen på den del af processen, der fandt sted under dansk formandskab. Allerede i løbet af de første dage af det danske formandskab tog embedsmænd fra DG for sundhed og forbrugerbeskyttelse (DG SANCO) på vegne af Kommissionen kontakt til formandskabet for at diskutere håndteringen af sagen under dansk formandskab. Embedsmændene fra DG SANCO gjorde det klart, at de havde interesse i at finde en løsning i sagen, idet Kommissionen fandt den eksisterende situation uønskværdig. At denne interesse ikke blot var tomme ord blev understreget ved, at DG SANCO fastholdt deres engagement i sagen under hele det danske formandskab. De udgjorde således en aktiv medspiller, der via teknisk og juridisk ekspertviden, hjalp formandskabet med at udvikle en række kompromisforslag i et forsøg på at finde frem til en endelig løsning. Hjælpen fra Kommissionen var dog ikke uden begrænsninger. Da der i slutfasen forud for miljørådsmødet den 9. Marts var tanker om, at fremsætte et kompromisforslag der afveg så meget fra det oprindelige forslag, at det ville kræve at Kommissionen fremsatte en ny revideret udgave, så sagde Kommissionen klart fra. De ønskede ikke at miste prestige ved at skulle fremsætte et nyt forslag. Udover at etablere et tæt samarbejde med formandskabet for på denne måde at påvirke beslutningsprocessen i Rådet, så fik Kommissionen i perioden også gennemført to evalueringsrapporter om den europæiske GMOlovgivning (EuropaKommissionen, 2012b). Den ene rapport omhandlede det lovgivningsmæssige framework for dyrkning af GMO er, og denne konkluderede bl.a. (i fin overensstemmelse med Kommissionens position), at autorisationssystemet kunne blive langt mere effektivt, bl.a. via mere fleksibilitet i godkendelsesproceduren (EPEC, 2011). 10

11 Rapporterne var produceret af EPEC, der udgør en uafhængig Europæisk Økonomisk firmagruppe (EØFG) 7, og det er derfor lidet sandsynligt, at DG SANCO har haft indflydelse på rapporternes konklusioner. Rapporterne blev dog udviklet på bestilling af Kommissionen, og de havde derfor med stor sandsynlighed indflydelse på fx hvad disse skulle fokusere på/ikke fokusere på. Da rapporterne kom frem udgjorde de da også på mange måder et godt værktøj i kampen for forslagets vedtagelse. Kommissionens tætte samarbejde med formandskabet, deres mulighed for at begrænse Rådets arbejde via deres monopol på fremsættelse af lovforslag og deres bestilling af to rapporter om den eksisterende lovgivning indikerer alt sammen, at Kommissionen forsøgte at udgøre en aktiv spiller i beslutningsprocessen, der via egen magt og ressourcer søgte at benytte sin autonomi til at påvirke sagen i retning af egne interesser. Kommissionen forsøgte tydeligt at sikre en vedtagelse af forslaget, og det er derfor ikke her, at man skal finde den primære årsag til, at forslaget endnu ikke er vedtaget EuropaParlamentet Som medlovgiver under den almindelige lovgivningsprocedure vedtog Parlamentet den 5. juni ændringsforslag til Kommissionens forslag. Det vigtigste af disse var ændringsforslaget til artikel 26b, der udgjorde den liste af begrundelser, ud fra hvilken medlemsstaterne skulle få mulighed for at basere deres nationale forbud af GMO er (Bilag 3). I Kommissionens oprindelige forslag var denne liste over begrundelser relativ åben, idet den kun indeholdt to bestemmelser: 1) forbuddet skulle være begrundet i andre forhold end dem, der vedrører de uønskede virkninger for sundheden og miljøet, der vil kunne være forbundet med udsætning eller markedsføring af GMO er og 2) forbuddet skulle være i overensstemmelse med traktaterne (Bilag 1). Modsat dette foreslog Parlamentet en mere omfattende og derfor også mere lukket liste, der inkluderede en lang række begrundelser. Forslaget blev af de fleste tolket som værende mere grønt end Kommissionens, idet det blandt andet inkluderede en række miljømæssige begrundelser, herunder bevaring af lokal biodiversitet og økosystemer (Bilag 3). Parlamentets mulighed for på denne måde at trække forslaget i en mere grøn retning indikerer, at det som supranational organisation besad en potentiel høj grad af autonomi, hvilken den var indstillet på at bruge aktivt i et forsøg på at påvirke den politiske beslutningsproces i retning af egne præferencer. Vedtagelsen af de 28 ændringsforslag indikerer endvidere, at Parlamentet var indstillet på at finde en løsning på sagen. Efter Parlamentets vedtagelse af deres førstelæsningsposition blev 7 En Europæisk økonomisk firmagruppe (eller på engelsk European Economic Grouping, EEIG) er en specifik juridisk enhed, der blev dannet i 1985 under forordning 2137/85. Formålet med denne er, at gøre det lettere for virksomheder i forskellige lande at gør forretning sammen eller at danne sammenslutninger (EURLEX, 1985) 11

12 de dog tvunget ind i en venteposition, fordi Rådet endnu ikke havde opnået enighed om forslaget. Indtil dette lykkes er Parlamentet handlingslammet, og hvis Rådet i sidste ende ikke ønsker en endelig vedtagelse af forslaget, så er der ikke meget Parlamentet kan gøre imod dette. Dette faktum udgør en klar begrænsning af Parlamentets autonomi, og minimerer umiddelbart deres rolle i sagen. I afsnittet om EU s regelsæt (3. dimension) påpeges det dog, at Parlamentets meget grønne position kan have været afgørende for, at visse medlemsstater blev skræmt i en sådan grad, at de valgte ikke at støtte det danske formandskabs kompromisforslag. Ud fra denne tolkning gives Parlamentet en mere central position i beslutningsprocessen (se afsnit 3.3.2) Delkonklusion Samlet viser ovenstående analyse, at Kommissionen og Parlamentet med deres centrale rolle i den almindelige lovgivningsprocedure havde en hvis grad af autonomi i sagen om Udsætningsdirektivet. Analysen viser endvidere, at organisationerne forsøgte at bruge denne autonomi til at påvirke beslutningsprocessen i retning af egne interesser, og begge organisationer arbejdede således på hver deres måde for at sikre en endelig vedtagelse af forslaget. Disse forsøg påvirkede i varierende grad sagens forløb. Det er dog afgørende, at hverken Kommissionen eller Parlamentet i sidste ende kunne stille noget op, da det blev klart, at Rådet ikke havde tænkt sig at stemme for forslaget. Uden den nødvendige vilje i Rådet til at vedtage en fælles holdning blev beslutningsprocessen sat i stå, uden at de supranationale organisationer kunne gøre noget ved dette. Dette indikerer helt klart en markant begrænsning af begge organisationers autonomi i sagen, og det taler derfor til fordel for det rent intergovernmentale frem for det supranationale teoretiske perspektiv. Fra en intergovernmental vinkel kan man således argumentere for, at de supranationale organisationer i sidste ende udgjorde irrelevante aktører, hvis magt ikke rakte længere end de store medlemsstaters ønsker. En sådan tolkning fokuserer dog udelukkende på det endelige outcome i sagen frem for at inkludere de mange facetter i selve beslutningsprocessen. 3.2 Det transnationale samfunds rolle (2. dimension) Den anden dimension i det teoretiske framework om supranational governance udgøres af det transnationale samfund. Frameworket antager, at der i Europa eksisterer et transnationalt samfund, der har mere eller mindre indflydelse på de politiske processer inden for EUsystemet. Samfundet defineres som those non-governmental actors who engage in intra-ec exchanges social, economic, political and thereby influence, directly or indirectly, policy-making processes and outcomes at the European level (Sweet og Sandholtz, 1997:304). Inden for områder karakteriseret ved 12

13 intergovernmentalisme vil dette samfund stå relativt svagt og medlemsstaterne vil mediere forholdet mellem nationale aktører på den ene side og de supranationale organisationer på den anden. Inden for områder karakteriseret ved supranational governance vil det transnationale samfund modsat stå stærkt, og de transnationale aktører vil have mulighed for at vælge hvilket fora (nationalt eller supranationalt) de ønsker at udøve indflydelse inden for (Sweet og Sandholtz, 1997:305). Ifølge teorien er det primært udviklinger inden for det transnationale samfund, der via deres efterspørgsel på EUregler inden for alverdens politiske områder, fungerer som drivkraft for øget EUintegration (Sweet og Sandholtz, 1997:306). I følgende afsnit analyseres karakteren af det transnationale samfund i den givne sag. Lovgivning om GMO er påvirker en række interessenter inklusiv biotekindustrien, der producerer frø til dyrkning, landmændene der dyrker GMOplanterne, miljøorganisationerne der kæmper for miljøet i relation til GMOdyrkning og forbrugerne, der forbruger de endelige produkter. I denne analyse fokuseres der på producentorganisationerne og forbrugerne/miljøorganisationerne som de to grupper med primær interesse for forslaget. Modsat behandles landbrugets rolle i sagen ikke, primært grundet pladsmangel Producenterne Inden for EU repræsenteres den europæiske biotekindustri primært via paraplyorganisationen EuropaBio. Organisationen repræsenterer en række virksomhedssammenslutninger og virksomheder inden for biotekindustrien, herunder store spillere så som Monsanto og BASF (EuropaBio, 2012). Som repræsentant for de europæiske producenterne af GMOafgrøder var EuropaBio som udgangspunkt imod forslaget fra Kommissionen. EuropaBio gjorde det således klart, at forslaget ifølge dem ville gøre livet sværere for dem, der ønskede at dyrke safe, beneficial and rigorously scientifically tested GM crops within the EU. De mente endvidere, at forslaget advocates non-sciencce, ideologically-based decision making and proposes that this is backed up by measures that could be disproportionate and discriminatory (EuropaBio, 2010). Givet truslen om at miste afgørende omsætningsmuligheder hvis de nationale forbud blev mulige, forekommer denne position rationel, og organisationens argumenter gav da også genlyd i diskussionerne på arbejdsgruppeniveau i Rådet. Frem for blot at modarbejde forslaget i sit hele, så valgte EuropaBio dog at engagere sig på en mere konstruktiv måde i den politiske beslutningsproces under det danske formandskab. Organisationen vidste godt, at det eksisterende godkendelsessystem, der ingen GMO er havde godkendt siden 2010, heller ikke var til fordel for producenterne, og som en anonym kilde fra industrien udtalte til Reuters, This is probably the last serious attempt to unblock the negotiations on the cultivation proposal 13

14 (Reuters, 2012). Med udgangspunkt i denne vurdering formåede EuropaBio at placere sig som en afgørende spiller, der i tæt samarbejde med bl.a. embedsmænd fra England forsøgte at påvirke det danske formandskab til at fremsætte et kompromisforslag, der i højere grad tog hensyn til industriens interesser. Tæt koordineret agiterede EuropaBio og England for et forslag, der betingede de nationale forbud af en på forhånd indgået aftale med industrien. Dette ønske blev til dels imødekommet i formandskabets endelige kompromisforslag (Bilag 5). Dette viser tydeligt, at organisationen via sine kontakter og ressourcer formåede at påvirke beslutningsprocessen i retning af egne interesser, og at den til trods for umiddelbar modstand imod nationale forbud forsøgte at skabe fremdrift i sagen ved at opnå enighed om et mere industrivenligt kompromisforslag. I sidste ende formåede industrien dog ikke at etablere tilstrækkelig støtte til vedtagelse af et kompromisforslag baseret på deres ønsker Forbrugerne I umiddelbar modsætning til biotekindustrien står de europæiske miljøorganisationer, der kan siges at repræsentere forbrugerne på markedet for GMO er. En række miljøorganisationer søgte at påvirke beslutningsprocessen under dansk formandskab, herunder bl.a. EEB (European Environment Bureau), Greenpeace og Friends of the Earth. Disse er ikke rene forbrugerorganisationer, men de kan dog i denne sag anses som et talerør for de europæiske forbrugere, idet forbrugernes interesser i høj grad stemmer overens med organisationernes politiske linje. Data fra bl.a. Eurobarometer viser således, at de europæiske forbrugere generelt er meget skeptiske overfor GMO er (Europa Kommissionen, 2000) en skepticisme der deles af miljøorganisationerne. Miljøorganisationerne var som udgangspunkt delte i deres reaktion på Kommissionens forslag (se fx EEB, 2011 og Le Monde, 2010), men samtlige organisationer var dog enige om, at være modstandere at det kompromisforslag, som det danske formandskab udviklede. Jævnfør forudgående afsnit valgte formandskabet til en hvis grad at lytte til industrien i udviklingen af deres forslag. Resultatet af dette var ifølge miljøorganisationerne, at alt for meget magt blev lagt i hænderne på industrien. Som Dan Belusa fra Greenpeace skrev på en blog på organisationens hjemmeside: Medlemslandet får ingen ret, men bliver reelt stillet værre end det private selskab, der vil markedsføre GMO en. Politikkerne kommer til at stå med hatten i hånden overfor virksomhederne som får alle kortene på hånden (Greenpeace, 2012). Denne kritiske holdning fremsatte organisationerne gentagne gange i sagsforløbet, ikke mindst for repræsentanter fra det danske formandskab både i Bruxelles og i København (se fx EEB, 2012). Grundet deres modstand imod samtlige forslag, der blot indikerede et 14

15 forhold til industrien brugte de dog ikke denne kontakt til formandskabet til, at samarbejde med dette om et alternativt kompromis. Dette medførte, at organisationerne ikke på samme måde som industrien formåede at bruge deres adgang til beslutningsprocessen på en aktiv måde Delkonklusion Samlet har denne del af analysen vist, at der i sagen eksisterede et transnationalt samfund, der på både europæisk og nationalt niveau søgte at påvirke beslutningsprocessen i retning af egne interesser. De transnationale aktører i form af producenterne og miljøorganisationerne/forbrugerne havde alle tæt kontakt med adskillige centrale aktører i beslutningsprocessen, og hver for sig arbejde de således for henholdsvis en mere industrivenlig udgave af forslaget (forbrugerne) eller for en endelig opgivelse af forslaget (miljøorganisationerne). Specielt industrien formåede at etablere sig som en aktiv medspiller, der via fremsættelse af ideer til forskellige ændringsforslag var tæt på, at få det afgørende ord i sagen. I modsætning her til valgte de grønne organisationer at indtage en mere reaktionær position, hvorfor de ikke på samme måde formåede at påvirke processen. Til trods for dette endte sagen med at falde ud til fordel for de grønne organisationer. Det kan dog diskuteres hvorvidt dette skyldtes organisationernes egen indsats eller i stedet skal forklares ud fra andre faktorer, herunder det intergovernmentale spil i Rådet jævnfør nedenstående afsnit. 3.3 EU s regelsæt og det intergovernmentale spil i Rådet (3. dimension) Den sidste dimension der ifølge frameworket om supranational governance er afgørende for EU s beslutningsprocesser er EU s regelsæt, hvilket i teorien defineres som the legal, and less formal, constraints on behavior produced by interactions among political actors operating at the European level (Sweet og Sandholtz, 1997:304). Idet elementer af det regelsæt der gjorde sig gældende for Kommissionen og Parlamentet blev behandlet i afsnittet om den første dimension, så bruges denne del af analysen til at analysere det sæt af regler inden for hvilket medlemsstaterne agerede. Analysen fokuserer på to sæt af regler reglen om kvalificeret flertal (QVM) og reglen om codecision QVM Den første institutionelle regel der analyseres er reglen om afstemning på basis af kvalificeret flertal (QMV) i Rådet. Reglen tilsiger, at lovgivning der behandles i Rådet kun kan vedtages med støtte fra minimum 74 % af stemmerne (258 ud af 345). Stemmerne skal endvidere repræsentere mindst 62 % 15

16 af EU s borgere (Hix og Høyland, 1997:64ff) 8. Brugen af denne regel er løbende blevet udvidet således at den i dag benyttes inden for langt de fleste af EU s politikområder inklusiv miljøområdet. Reglen kan tolkes som et udtryk for en høj grad af supranational governance, idet de enkelte medlemsstater opgiver deres vetoret til fordel for ønsket om mere effektivitet. Som støtte til det teoretiske framework har undersøgelser vist, at reglen har afgørende indflydelse på medlemsstaternes adfærd, bl.a. ved at påvirke koalitionsmulighederne og det endelig outcome af de forskellige forhandlinger (Nedergaard, 2005:294ff; Hix og Høyland, 2011:64ff). I sagen om udsætningsdirektivet var reglen først og fremmest afgørende af den åbenlyse grund, at de alternative stemmeregler enten ville have lagt sagen død fra dag ét (enstemmighed) eller have ført til en vedtagelse relativt hurtigt (simpelt flertal). Udover dette viste reglen sig endvidere afgørende, idet stemmefordelingen ved den endelige afstemning var således, at det var usikkert, hvorvidt der kunne etableres et kvalificeret flertal for forslaget eller ej. Da det danske formandskab overtog sagen stod det klart, at der i Rådet eksisterede en gruppe af medlemsstater, der var positivt indstillet over for Kommissionens forslag, og en gruppe, der modsatte sig dette. Figur 3 viser positionerne: Figur 3 Medlemsstaternes positioner på første møde under dansk formandskab. Medlemsstater for forslaget inklusiv miljøbegrundelser Medlemsstater for forslaget eksklusiv miljøbegrundelser MS PL, RO, HU, GR, PT, BG, AT, DK, LT, FI, LU, CY, LV, SI, MT NL, CZ, SK, EE, IE Samlet stemme antal 137 I alt: 173 Medlemsstater imod forslaget FR, UK, DE, ES, BE, IT, SE 172 I alt: 345 Kilde: Egen fremstilling De seks medlemsstater der var imod forslaget (både det oprindelige og kompromisforslaget fra det ungarske og det polske formandskab) argumenterede primært ud fra fire argumenter listet i figur 4: 36 8 Med Lissabon Traktaten blev reglen ændret således at den bl.a. indeholder et krav om dobbelt flertal, således at der skal være et kvalificeret flertal både i antallet af medlemsstater og i antallet af medlemsstaternes befolkning (Nedergaard, 2005:299ff). Denne regel træder dog først i kraft fra november 2014 (Hix og Høyland, 2011:64): 16

17 Figur 4 Modstandernes formelle argumenter. 1. Medlemsstaterne fandt, at forslaget var i strid med EU s internationale obligationer under WTO. De mente, at nationale forbud gennemført på baggrund af de foreslåede begrundelser ville udgøre en ulovlig handelsrestriktion under de internationale regler. 2. Medlemsstaterne fandt, at forslaget var i strid med EU s regler for det indre marked. De mente, at nationale forbud gennemført på baggrund af de foreslåede begrundelser ville være disproportionale og at det juridiske grundlag for forbuddene derfor var svagt. 3. Medlemsstaterne mente, at Kommissionen burde fokusere på implementeringen af rådskonklusionerne fra 2008 som et middel til at løse det eksisterende problem 9. Ifølge medlemsstaterne burde man afvente effekten at disse tiltag førend man vedtog ny lovgivning. 4. Medlemsstaterne frygtede, at et forslag der inkluderede miljøbegrundelser ville underminere den fælles risikovurdering udført af EFSA, der ligger til grund for godkendelsesproceduren 10. Inklusionen af miljøbegrundelser i forslaget blev af mange tolket som en manglende tro på redeligheden af det eksisterende godkendelsessystem. Kilde: Egen fremstilling På de kommende møder forsøgte det danske formandskab at imødekomme de første to argumenter (forholdet til WTO og det indre marked) via juridiske udtalelser fra både Kommissionens Juridiske Tjeneste og Rådets Juridiske Tjeneste. Begge instanser gjorde det klart, at forslaget ifølge dem ikke var juridisk usikkert. Formandskabet gav endvidere Kommissionen mulighed for at redegøre for deres arbejde med implementeringen af 2008rådskonklusionerne, hvilket ifølge Kommissionen allerede var nået langt. Sidst men ikke mindst forsøgte formandskabet at gøre sprogbruget omkring miljøbegrundelser mere tydeligt, for på denne måde at imødekomme frygten for, at forslaget ville underminere EFSA s risikovurdering. Udover disse tiltage valgte formandskabet også at omforme forslaget til en tofase model, der skulle gøre det muligt at gennemføre nationale forbud via konsultationer mellem industrien og de enkelte medlemsstater (se tidslinje). Blandt andet på baggrund af dette arbejde valgte Italien, Sverige og Spanien i perioden op til rådsmødet den rådskonklusionerne blev vedtaget af EU s miljøministre på rådsmødet den december 2008 under. I disse, der omhandler godkendelse og anvendelse af genetisk modificerede planter i fællesskabet, opfordrer medlemsstaterne Kommissionen til at forbedre de eksisterende regler via en lang række tiltag (Udenrigsministeriet, 2008). 10 EFSA (European Food Safety Authority/ Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet) udfører de risikovurderinger der ligger til grund for Kommissionens forslag om dyrkning af specifikke GMOafgrøder inden for EU (EFSA, 2012). 17

18 marts 2012 at give deres støtte til formandskabets forslag 11. Derved var der skabt en situation, hvor et det blot krævede omvendelse af én af de tre store medlemsstater, Frankrig, Tyskland eller England førend der var etableret et kvalificeret flertal for forslaget. Dette satte de tre medlemsstater under et relativt stort pres grundet frygten for, at én af de andre pludselig ville skifte mening. Som nævnt i afsnit fik situationen England til at samarbejde tæt med biotekindustrien repræsenteret ved EuropaBio i et forsøg på at påvirke formandskabet i retning af et forslag, der i højere grad tilgodeså industriens interesser. Situation gjorde det således tydeligt, at den uformelle årsag til briternes modstand var ønsket om at beskytte den britiske biotekindustri, der er den største i Europa (PharmaDanmark, 2010). I modsætning til England valgte Tyskland en noget anden vej. Presset op i et hjørne valgte Tyskland at foreslå en pakkeaftale, hvor de til gengæld for indrømmelser på andre politikområder erklærede sig villige til at acceptere forslaget. Tyskland krævede blandt andet, at Kommissionen fremsatte et forslag om positiv mærkning af animalske fødevarer. En sådan adfærd er ikke unormal inden for Rådet, og til trods for at det kan anses som et tydeligt tegn på intergovernmental opførsel, så er det i litteraturen af flere dog også blevet betragtet som en fordel for integration (Nedergaard, 2005:302ff). Ligesom England har Tyskland dog også store interesser i biotekindustrien, og bl.a. derfor krævede den tyske kansler Angela Merkel en meget høj pris for at indgå en sådan pakkeaftale. Udover dette spillede det også ind, at den tyske regering frygtede, at de tyske delstater, der som udgangspunkt var imod dyrkning af GMO er, ville bruge forslaget til at presse regeringen til at gennemføre nationale forbud med evt. negative konsekvenser for det tyske landbrugs konkurrenceevne. Samme overvejelser omkring delstater/regioner gjorde sig gældende i Spanien, Belgien og Sverige. I modsætning til både England og Tyskland viste Frankrig ingen tegn på forhandlingsvillighed. Den primære årsag til dette var højest sandsynligt det kommende franske præsidentvalg, der fandt sted i perioden april til juni Spørgsmålet om dyrkning af GMO er er et politisk betændt spørgsmål i mange af EU s medlemsstater herunder Frankrig. Det var således klart, at den daværende præsident Nikolas Sarkozy ikke ønskede, at spørgsmålet om Udsætningsdirektivet blev inddraget i den franske valgkamp. Den franske regering var derfor relativt begrænsede i sine handlemuligheder, hvorfor de i 11 Det er ikke umiddelbart muligt entydigt at sige hvad der fik Italien, Sverige og Spanien til at støtte forslaget. For Italiens vedkomne forekom det, at landet i princippet havde støttet forslaget hele vejen igennem, men at de blot havde visse elementer hvilke de ønskede forbedrede førend de ville stemme for. For Sverige og Spaniens vedkomne forekom det i højere grad at være et spørgsmål om, at disse landes miljøministre i sidste ende vandt interne magtkamp imod landbrugsministrene i deres respektive regeringer. 18

19 stedet valgte at etablere bilaterale kontakter til både den engelske og den tyske regering. De søgte herved at sikre sig, at disse lande ikke pludselig ville ændre position i sagen. Sarkozy valgte endvidere at tage kontakt til sin spanske kollega i et forsøg på at minimere risikoen for, at blive stemt ned i Rådet. Dette lykkedes rent faktisk, idet den spanske miljøminister på rådsmødet den 9. marts trak sin støtte til forslaget tilbage, men dog gjorde det klart, at han ville stemme for forslaget hvis det blev sat på dagsorden for rådsmødet i juni (hvilket fandt sted efter det franske præsidentvalg). Samlet set peger denne adfærd fra England, Tyskland og Frankrig på, at reglen om kvalificeret flertal havde en afgørende virkning på specielt disse tre medlemsstaters adfærd. Stemmereglen skabte en situation hvor ingen af disse tre medlemsstater kunne vide sig fuldstændig sikre, og dette førte til, at medlemsstaterne tog midler i brug de ellers ikke ville have behøvet. Situationen viser samtidig, at forhandlingerne i Rådet i høj grad var præget af intergovernmental adfærd. Hvad der umiddelbart lignede modstand baseret på en generel bekymring for EU s virke, viste sig i sidste ende at være et udtryk for ren og skær pleje af egne interesser. På baggrund af denne intergovernmentale adfærd lykkedes det i sidste ende de tre store medlemsstater, England, Tyskland og Frankrig, at blokere for en vedtagelse af forslaget. Det kan således diskuteres, hvorvidt den ellers meget supranationale regel om kvalificeret flertal i sidste ende reelt var så afgørende for det endelige outcome i sagen Codecision Den anden institutionelle regel der analyseres er reglen om codecision. Denne regel tilsiger, at Rådet og Parlamentet er ligestillet i lovgivningsprocessen, idet ingen af de to institutioner kan vedtage lovgivning uden den anden parts samtykke. Modsat områder hvor Parlamentets rolle og magt er langt mere begrænset, så skaber denne regel et vist pres på Rådet i forhold til at samarbejde med Parlamentet i de forskellige forhandlinger. Inden for miljøområdet er dette specielt afgørende, idet Parlamentet som tidligere nævnt har en tendens til, at være langt mere grønne i deres holdninger til sagerne sammenlignet med Rådet. Dette var da også tilfældet i denne sag, hvor Parlamentet med sine 28 ændringsforslag blandt andet ønskede at inkludere miljøbegrundelser i listen over begrundelser for nationale forbud (Bilag 3). Der kan argumenteres for, at dette var en faktor, hvilken specielt de medlemsstater der var modstandere af forslaget medregnede i deres vurdering af, hvorvidt de skulle støtte formandskabets kompromisforslag eller ej. Idet forhandlingerne i Rådet allerede var udtryk for, at visse medlemsstater i måtte gå på kompromis med deres oprindelige holdninger, så var det kun meget få medlemsstater der ønskede efterfølgende at indgå forhandlinger med et meget grønt Parlament. Man kan således argumentere for, at Parlamentet med sin grønne 19

20 linje muligvis forårsagede, at visse medlemsstater i sidste ende sagde nej til forslaget. Var dette tilfældet, så må det konstateres at reglen om codecision øgede centrale medlemsstaters modstand imod forslaget, og derved havde afgørende indflydelse på beslutningsprocessen. Omvendt kan man også argumentere for, at årsagerne til medlemsstaternes modstand skal findes andet steds, og at Parlamentets modstand derfor var irrelevant. I så fald var det ikke så meget reglen om codecision, men derimod de intergovernmentale forhandlinger der havde betydning for det endelige udfald Delkonklusion Analysen af den tredje dimension har vist, at der i sagen eksisterede et omfattende EUregelsæt, der i mere eller mindre grad påvirkede medlemsstaternes handlemuligheder i beslutningsprocessen. Specielt reglen om kvalificeret flertal har vist sig at have afgørende indflydelse på specielt Frankrig, Tyskland og Englands adfærd. Disse medlemsstater formåede dog i sidste ende at håndtere dette pres blandt andet via bilaterale samtaler, og derved fremstår reglens rolle i beslutningsprocessen svagere end først antaget. Det er endvidere muligt, at reglen om codecision havde indflydelse på beslutningsprocessen, bl.a. fordi Parlamentets relativt grønne position kan have fungeret som et politisk pres på medlemsstaterne. Det kan dog diskuteres hvorvidt Parlamentets position reelt udgjorde en afgørende årsag til medlemsstaternes modstand. 3.4 Samlet vurdering af analysen Samlet har analysen vist, at samtlige af de tre dimensioner, der inden for det teoretiske framework om supranational governance antages at påvirke de politiske processer i EU, har spillet en større eller mindre rolle i sagen om Udsætningsdirektivet. For det første er det blevet klart, at sagen blev forhandlet inden for et område hvor de supranationale organisationer i form af Kommissionen og Parlamentet havde en relativ høj grad af autonomi, og at de benyttede denne autonomi til at påvirke sagen i retning af egne interesser. Begge organisationer arbejdede hen imod en vedtagelse af forslaget. For det andet er det blevet klart, at der i sagen eksisterede et transnationalt samfund, der via indflydelseskanaler på nationalt og europæisk niveau søgte indflydelse på beslutningsprocessen. Både producenterne og miljøorganisationerne/forbrugerne søgte således at gøre deres indflydelse gældende. Til trods for, at miljøorganisationerne i sidste ende fik hvad de ønskede, så var det primært industrien der formåede at påvirke processen i retning af egne interesser, og det er uklart hvorvidt miljøorganisationerne reelt havde noget at skulle have sagt i forhold til den endelige beslutning. For det tredje har det vist sig, at EU s regelsæt via reglen om QMV og reglen om co decision påvirkede de intergovernmentale forhandlinger mellem EU s medlemsstater i Rådet. Begge 20

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0713 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0713 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0713 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.11.2006 KOM(2006) 713 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om et midlertidigt forbud mod anvendelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 8. oktober

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Status over institutionernes behandling af forordningen om markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler

Status over institutionernes behandling af forordningen om markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 31. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Status over institutionernes behandling af forordningen om markedsføringen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./hbo/3.1/2.1 J.nr.: 2009-20-221-00057/Dep. sagsnr. 3766 Den 1. april 2011 FVM 887 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-010696/Dep.sagsnr. 8957 Den 29. november 2011 FVM 961 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0815 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Den 25. januar 2008 FVM 493 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 564 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPMHE Sags nr.: 1109266 Dok. Nr.: 643094 Dato: 8. september 2011 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. august 2011 FVM 923 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-269-00077/Dep. sagsnr. 9614 Den 15. november 2011 FVM 956 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

TABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014

TABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014 EU-FISKERI I TAL Nedenstående tabeller viser de grundlæggende statistiske oplysninger vedrørende en lang række områder, der er tilknyttet den fælles fiskeripolitik: medlemsstaternes fiskerflåder i 2014

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.12.2016 COM(2016) 771 final 2016/0383 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 232 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 232 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 232 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 19. maj 2015 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 126 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 126 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. februar 2015 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009 DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2010 KOM(2010) 285 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Rapport

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget.

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget. Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 281 Offentligt Notat GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00152 / : Dep sagsnr: 28103 Den 20. oktober 2014 FVM 328 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr. Dep: 24198 Den 19. marts 2014 FVM 258 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag om godkendelse eller afvisning

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2011-20-25-02612/Dep. sagsnr. 15256 Den 29. november 2012 FVM 098 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 15-23, EUU Alm. del og Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 24 27, EUU Alm. del.

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 15-23, EUU Alm. del og Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 24 27, EUU Alm. del. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 185 Offentligt EU-Koordination J.nr. MST-607-00007 Ref. OLK Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 15-23, EUU Alm. del og Miljøministerens besvarelse

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

Forslagene forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2012.

Forslagene forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2012. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 7 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2012 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.6.2005 KOM(2005) 248 endelig 2002/0061 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0246 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0246 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0246 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.5.2014 COM(2014) 246 final 2014/0132 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ophævelse af Rådets

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) Info-note - I 23 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark

Læs mere

Den del af Rådets protokol, der er indeholdt i dette addendum, er ikke omfattet af tavshedspligt og gøres derfor offentligt tilgængelig.

Den del af Rådets protokol, der er indeholdt i dette addendum, er ikke omfattet af tavshedspligt og gøres derfor offentligt tilgængelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2006 (27.02) (OR. fr) 5789/06 ADD 1 PV/CONS 3 ADDENDUM TIL UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 2705. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsens Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden 2011-20-262-00058/Dep. sagsnr. 13751 Den 16. april 2012 FVM 024 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: Kommissionen Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love) 3) Dømmende magt EU har en dobbelt

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/8/EF

Læs mere

Konvergens. Ofte stillede spørgsmål om fælles praksis FP6. Grafiske gengivelser af design

Konvergens. Ofte stillede spørgsmål om fælles praksis FP6. Grafiske gengivelser af design DK Konvergens Ofte stillede spørgsmål om fælles praksis FP6. Grafiske gengivelser af design A. GENERELLE SPØRGSMÅL 1. Hvilke kontorer vil gennemføre den fælles praksis? BG, BX, CY, CZ, DE, DK, EE, ES,

Læs mere