Børn skal også betale

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn skal også betale"

Transkript

1 1 Børn skal også betale - om børns erstatningsansvar En baldret rude, en smadret MP3-afspiller eller en cyklist, der bliver væltet, så han brækker armen. Mange forældre tænker ikke umiddelbart over det, men ligesom voksne kan børn blive pålagt at betale erstatning for de skader, de forvolder på andre mennesker eller deres ting. Den skadelidte kan kræve erstatning, hvis barnet har handlet mere uforsigtigt, end fornuftige børn på samme alder normalt ville have gjort. Børn helt ned til fire-fem år kan stilles til ansvar for de skader, de forvolder. Skal et barn betale erstatning, kan det koste forældrene penge.

2 2 Barnet skal være skyld i uheldet Hvis der er sammenhæng mellem et barns adfærd og en skade, kan barnet blive afkrævet erstatning, hvis man kan bebrejde barnet, at skaden er sket. Når en domstol skal afgøre, om en skadevolder skal betale erstatning, ser den på, hvordan en fornuftig borger ville have handlet i en tilsvarende situation. Hvis skadevolder har handlet anderledes og mere uforsigtigt end en fornuftig borger, har skadevolder begået en fejl og skal som udgangspunkt betale erstatning. Fire typer ansvar Når det drejer sig om et barn under 15 år, sammenligner man ikke med en voksen. Derimod ser man på, hvordan et barn på samme alder normalt ville handle i en tilsvarende situation. En pige åbner en dør og rammer én på den anden side, der får ødelagt sit ur. Pigen kan ikke gøre for, at hun rammer uret. Det kaldes hændeligt uheld, og den, der har lidt skaden (den skadelidte), har ikke krav på erstatning. To piger pjatter på fortovet. De ser sig ikke for, og den ene går ud foran en cyklist, som vælter og brækker armen. Pigen handlede uforsigtigt. Det kaldes simpel uagtsomhed. Derfor skal hun betale erstatning. En dreng snupper en MP3-afspiller fra en kammerat og kaster den op i luften. Han taber afspilleren, og den går i stykker. Drengen ved, at han risikerer at tabe afspilleren. Alligevel kaster han rundt med den. Det kaldes grov uagtsomhed. Derfor skal han erstatte MP3-afspilleren. En dreng kaster en sten gennem en rude på skolen, fordi han er sur over, at en lærer har skældt ham ud. Drengen ødelægger ruden med vilje. Det kaldes forsæt, og han skal betale erstatning. Den skadelidte kan rejse erstatningskrav, hvis skaden medfører et økonomisk tab, og der kan herudover i visse særlige tilfælde rejses krav om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Der kan for eksempel kræves erstatning for tingsskade i form af ødelagte ejendele eller personskade i form af tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til helbredelse og godtgørelse for svie og smerte eller varigt mén. Der kan dog ved tingsskade ikke gøres erstatningsansvar gældende over for et barn, hvis skadelidte har tegnet en tingsforsikring (f.eks. en indbo- eller kaskoforsikring), der dækker skaden. Det gælder dog ikke, hvis barnet har forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

3 3 Skader under leg Der opstår let skader, når børn kommer i kropskontakt, for eksempel når de leger og dyrker sport, og her er det sjældent, at nogen af børnene kan gøres ansvarlige. Dels indebærer deltagelse i leg i sig selv en vis risiko, dels er det svært at placere ansvaret blandt børnene. Opstår skaden under en leg, der må betegnes som farlig, vil børnene dog kunne gøres ansvarlige, for eksempel hvis de slås med køller, og den ene slår den anden i hovedet. Da de to børn begge har handlet uagtsomt ved at deltage i den fælles leg, vil den skadelidte som udgangspunkt kun få halvdelen af sit tab erstattet. Nedsættelse eller bortfald af børns erstatningsansvar I nogle tilfælde kan et barns erstatningsansvar blive nedsat eller helt falde bort. Det kan for eksempel ske på grund af: Manglende udvikling hos barnet. Eksempel: Er et seksårigt barn kun udviklet som en treårig, bliver barnet sammenlignet med, hvad et treårigt barn burde vide. Handlingens beskaffenhed. For eksempel hvis skaden er sket på en for barnet kompliceret måde. Eksempel: Hvis to otteårige drenge leger med en drage, der vikler sig ind i nogle luftledninger, så de kortslutter, vil drengenes erstatningsansvar falde bort. Drengene er ikke gamle nok til, at de burde indse, hvad der får ledninger til at kortslutte. Forældre skal føre tilsyn Børns erstatningsansvar overføres ikke til forældrene, men forældrene kan idømmes et selvstændigt ansvar, hvis deres adfærd har haft betydning for, at barnet har forvoldt skaden. Det sker: Hvis de ikke har ført et rimeligt tilsyn med barnet eller ikke har fortalt barnet, hvordan det skal opføre sig. Og denne forsømmelse har været årsag eller medvirkende årsag til, at barnet forvoldte skaden. Ingen kan holde øje med deres børn hele tiden, men jo mindre barnet er, desto større tilsynspligt har forældrene. Børn, som er ældre end år, er ofte selv i stand til at overskue følgerne af deres handlinger. Om tilsynspligten anses for at være tilsidesat, vurderes i hvert enkelt tilfælde. Da der er tale om et selvstændigt ansvar for forældrene, er det ikke en forudsætning, at man også kan pålægge barnet et ansvar for skaden. Skader i skolen I skolen overtager de ansatte pligten til at føre tilsyn med børnene. Hvis en skade på en elev eller elevens ting skyldes, at en ansat ikke har holdt godt nok øje med eleverne, vil skolen kunne gøres ansvarlig.

4 4 Forældrene skal betale Hvis et barn er skyld i en skade, kan den, det er gået ud over, kræve en erstatning på op til kroner pr. skadegørende handling af den, der har forældremyndigheden. Det gælder, selv om forælderen ikke kan bebrejdes, at skaden er sket. Har forældrene fælles forældremyndighed, hæfter de solidarisk for de kr. Hvis forældrene selv kan bebrejdes noget f.eks. manglende tilsyn kan forældrene gøres erstatningsansvarlige for hele den skade, deres barn forvolder. Reglen om, at forældre hæfter for de første kr. af barnets erstatningsansvar, har været gældende siden lov om hæftelse for børns erstatningsansvar trådte i kraft den 1. juli Udsigten til at skulle betale, hvis børnene forvolder skader, skal motivere forældre til at fokusere på deres rolle som opdragere og på opdragelsens betydning for børnenes trivsel og adfærd. Forældrene hæfter alene for de første kroner. Hvis der er sket skade for et mindre beløb, skal forældrene kun betale et beløb svarende til det faktiske tab. Er skaden større, skal barnet selv betale resten. Forældre hæfter for de første kroner: Når barnet er under 18 år, bor hjemme og har lavet skaden med vilje eller har handlet uagtsomt. 1. Den, der har forældremyndighed over et hjemmeboende barn, hæfter umiddelbart over for skadelidte for skader, som barnet er erstatningsansvarlig for efter den almindelige erstatningsregel, med indtil kroner for hver skadegørende handling eller undladelse. Stk.2. Er der fælles forældremyndighed, hæfter de, der har forældremyndigheden, solidarisk for det i stk. 1 nævnte beløb.

5 5 En eller flere skader Hvis en mindreårig, for eksempel i forbindelse med gadeuroligheder, både skader en person med et stenkast og sætter ild til en bil, er der tale om to skadegørende handlinger. Det betyder, at forældrene hæfter med indtil kroner for hver skadegørende handling. Hvis barnet sætter ild til en bil, og ilden breder sig til andre biler, er der tale om én skadegørende handling. Dermed hæfter forældrene for højst kroner. Er en skade forvoldt af to søskende i forening, hæfter forældrene for i alt kroner. Indboforsikringen kan dække En indboforsikring indeholder typisk også en ansvarsforsikring for både forældre og børn. Det betyder, at ansvarsforsikringen ofte dækker både den del af en skade, forældrene hæfter for (indtil kroner), og den del, barnet eventuelt selv skal betale. Uden en forsikring skal barnet og forældrene selv betale. Forældrene har dog kun pligt til at betale op til kroner. Når et barn er under 14 år, kan det være vanskeligt at afgøre, om en skade forvoldes med vilje, eller om den skyldes tankeløshed. Derfor dækker familiens ansvarsforsikring typisk skader, som børn under 14 år har forvoldt uagtsomt, og skader, som de har forvoldt med vilje (forsætligt). Det gælder også hærværk. Når barnet fylder 14 år Sætter et barn på 14 år eller derover ild til en bil, smider en sten igennem en rude på skolen eller laver andre skader med vilje (forsætligt), betaler ansvarsforsikringen kun de kroner, forældrene hæfter for. Det er jo ikke forældrene, der har gjort noget forsætligt. Resten må den skadelidte kræve, at barnet betaler. Børns erstatningsansvar Dækker ansvarsforsikringen børns erstatningsansvar? Dækker ansvarsforsikringen forældres hæftelsesansvar? Fra 5 til 13 år Simpel og grov uagtsomhed Forsætlige handlinger Fra 14 til 18 år Simpel og grov uagtsomhed Forsætlige handlinger NEJ

6 6 Læs mere om børn og skader Du kan læse mere om skade på andre personer og deres ting på Klik på menupunktet»forsikring«og derefter på»familie og job«. Fra Forsikring og Pensions hjemmeside kan du også downloade pjecerne»skolen og forsikring«og»daginstitutionen og forsikring«, som fortæller, hvem der har erstatningsansvaret, når børn i skoler og daginstitutioner enten laver en skade eller selv kommer ud for en skade. Du finder pjecerne ved at klikke på»pjecer om forsikring«under menupunktet»forsikring«. Tekst: Henrik Stannek/Stickelbergs Bureau Layout og illustration: Ulrik Samsøe Figen/Stickelbergs Bureau

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn?

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Mange forældre tænker slet ikke på forsikringer, når børnene er små. Men vi har alle hørt om børn, som på den ene eller anden måde kommer til skade og får

Læs mere

ER DIT BARN FORSIKRET? SKOlER Og INSTITuTIONER ER DIT BARN FORSIKRET?

ER DIT BARN FORSIKRET? SKOlER Og INSTITuTIONER ER DIT BARN FORSIKRET? Skoler og Institutioner ER DIT BARN FORSIKRET? Kommunen har ikke en ulykkesforsikring for børn og unge Tidligere havde kommunen en ulykkesforsikring for børn og unge, som dækkede, mens de var i kommunens

Læs mere

Daginstitutionen og forsikring. Hvem har ansvaret? Forsikringsoplysningen

Daginstitutionen og forsikring. Hvem har ansvaret? Forsikringsoplysningen Daginstitutionen og forsikring Hvem har ansvaret? Forsikringsoplysningen 19 1 Til læseren Hvem har ansvaret? handler om forsikringsforhold i vuggestue, børnehave og tilsvarende institutioner. Pjecen giver

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

TILLYKKE MED DIT NYE ARBEJDSREDSKAB!

TILLYKKE MED DIT NYE ARBEJDSREDSKAB! TILLYKKE MED DIT NYE ARBEJDSREDSKAB! Vi håber på, at det bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Der vil opstå mange spørgsmål i løbet af den første tid, nogle vil kammeraterne

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Få en god start med Privatsikring

Få en god start med Privatsikring Få en god start med Privatsikring Velkommen til Privatsikring Vi er glade for at byde dig velkommen til Privatsikring og håber at, du finder dig til rette i rollen som forsikringsrådgiver. Med Privatsikring

Læs mere

En ensom kamp. Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge

En ensom kamp. Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge En ensom kamp Et indblik i børns sundhed og trivsel i familier med få penge En ensom kamp udgivet af Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk www.brd.dk

Læs mere

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Efter branden Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Hvad sker der efter branden? Efter en brand er der konkrete problemer og spørgsmål, der trænger sig på. For hvad sker der i

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Hvorfor går 'hun ikke bare?

Hvorfor går 'hun ikke bare? udsat m/k Hvorfor går 'hun ikke bare? Vold mod kvinder er aldrig tilfældig. Et voldeligt forhold kan stå på i årevis, mens volden langsomt tiltager. Man kan dø af den. Ca. 25 kvinder dør hvert år på grund

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når vi skal skilles Pjece om skilsmisse og separation

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere