Blogstafet. Et rum til debat om klimatilpasning med plads til forskellige vinkler og synspunkter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blogstafet. Et rum til debat om klimatilpasning med plads til forskellige vinkler og synspunkter"

Transkript

1 Blogstafet Et rum til debat om klimatilpasning med plads til forskellige vinkler og synspunkter

2 Design og layout: MarianneNordentoft.dk Fotos: Kristoffer Amlani Ulbak Martin Moneaux Marianne Nordentoft KLIKOVANDs BLOGSTAFET KLIKOVAND samler nu de 27 blogindlæg fra den levende blogstafet, som var kørende fra december 2012 til og med juni Blogindlæggene har været med til at skabe debat om klimatilpasning fra forskellige vinkler og synspunkter fra professionelle aktører inden for teknik, økonomi, politik og tværgående indsatser. Blogstafetten sætter fokus på det ansvar, der hviler på myndigheder, forsyningsselskaber, politikere, forskere og andre, der forholder sig professionelt til klimatilpasning over for befolkningen, institutionerne og virksomhederne. Klimatilpasning kan være et følelsesladet emne for mange, der er blevet berørt af oversvømmelser og vand i kælderen. Når klimaet arter sig ekstremt, bliver det meget synligt og nærværende for mange. Med denne samling og udgivelse af alle blogindlæg ønsker KLIKOVAND endnu en gang at sætte fokus på klimadebatten samt at manifestere sig som netværksorganisation. Måske læser du indlæggene for første gang og bliver beriget. Måske har du læst udvalgte blogindlæg og får nu et bredere perspektiv i debatten. God læselyst KLIKOVAND et unikt samarbejde i hovedstadsregionen KLIKOVAND betyder KLIma, KOmmuner og VAND. Det er et projekt, der gennemføres i et stærkt fagligt samarbejde mellem størstedelen af kommunerne og forsyningsselskaberne i Hovedstadsregionen i tæt samarbejde med Region Hovedstaden. Vi håndterer udfordringerne forbundet med klimaforandringerne effektivt og økonomisk hensigtsmæssigt og langt mere helhedsorienteret end tidligere. KLIKOVAND adskiller sig fra andre projekter ved, at kommuner og forsyningsselskaber selv har formuleret projektets indhold ud fra de behov, der er identificeret blandt deltagerne. KLIKOVAND er bygget op om fire spor, der hænger uløseligt sammen. Sporene er lovgivning, erfaringsudveksling og kommunikation, beslutningsprocesser samt kompetenceløft. Ved at kombinere disse spor skaber vi en vidensbank og unikke løsninger på tværs af kommunegrænserne i hovedstadsområdet. KLIKOVAND blev startet af Region Hovedstaden og en række kommuner og forsyningsselskaber i Hovedstadsregionen i Gladsaxe Kommune fungerer som tovholder, og projektet er indarbejdet i Region Hovedstadens og Kommunekontaktråd Hovedstadens (KKR Hovedstaden) fælles klimastrategi, og understøtter på den måde klimastrategiens mål for Der arbejdes aktivt på at formulere en fortsættelse af KLIKOVAND efter udgangen af 2014, hvor det nuværende projekt slutter. 2

3 Indhold Forord...5 Startskuddet...6 En velkommen mulighed...8 En stor og vigtig opgave...10 Klima: Projekter & roller...12 Nyhed i Danmark...14 Én løsning, flere formål...16 For-VAND-ling...18 At klimatilpasse, eller ikke at klimatilpasse...20 Hvad kan jeg selv gøre...22 Gode klimaløsninger...25 De uheldige husejere...26 Er vælgerne ansvarlige nok til at kunne vælge?...28 Sammen kan vi flytte bjerge...30 Skybrudsvarsling i et klima under forandring...32 Et katalog af muligheder...34 Hvordan bliver oversvømmelser til grøn vækst?...36 Mange bække små, gør en stor å...38 A need for adaption as well as mitigation...41 Merværdi & tværfaglighed...42 De mange modeller og metoder...44 Klimatilpasning er mere end nye kloakrør Den kompetente borger...48 Regnvand i kloakken skal koste Skabelon til klimatilpasningsplanerne...52 Helhedsorienteret klimatilpasning af parcelhusområder...54 Klimatilpasning i Danmark...56 Samarbejde på vej til nye initiativer

4 Fotograf: Claus Bjørn Larsen. Ministerforord til afslutning på Blogstafet om klimatilpasning. 4

5 00 Forord Vand kender ingen grænser, og derfor er det nogle gange nødvendigt at kigge ud over egne grænser. Det har KLIKOVAND gjort i 22 kommuner i hovedstadsområdet, hvor I sammen med 12 forsyninger har iværksat et klimatilpasningsnetværk med mulighed for vidensdeling og dialog på tværs af kommunegrænser. I har ophævet kommunegrænserne for at løse en stor udfordring det tager jeg hatten af for. Når man ikke kun kigger på sin egen by og sit eget opland, men har modet til at tage fat i nabokommunerne for sammen at løse problemerne, ender man også med bæredygtige løsninger med fokus på koordination og synergi. Det vinder man på i det lange løb. KLIKOVAND har fra begyndelsen valgt at formidle åbent og informativt om samarbejde blandt andet med jeres blog på nettet. Når jeg klikker mig igennem bloggen, kan jeg se engagementet hos skribenterne, og jeg er sikker på, det er sådan nogle tiltag, der er med til at gøre klimatilpasning vedkommende for borgere og virksomheder. Vi har med økonomiaftalen mellem kommunerne og staten om udarbejdelse af kommunale klimatilpasningsplaner fået sat en proces i gang i kommunerne, der skal være med til at imødegå fremtidens udfordringer med det ændrede klima. Klimatilpasning skal sikre vores byer og landområder - gerne så der samtidig skabes ny natur, spændende byrum og rekreative tilbud til befolkningen. Samtidig skal klimatilpasning være en platform for udvikling af nye teknologier, der kan skabe arbejdspladser og grøn vækst. Skal vi nå langt med klimatilpasning, skal vi inddrage alle virkemidler og ikke lade os begrænse af, hvad vi plejer at gøre. KLIKOVAND er et godt eksempel på, hvor langt vi kan komme med nytænkning, samarbejde og fantasi. 5

6 01 Startskuddet :01 Philip Hartmann By- og Miljødirektør, Gladsaxe Kommune. Projektejer af KLIKOVAND. Carsten Nystrup Direktør i Nordvand Medlem af KTC Hovedstaden og KLIKOVANDs forretningsudvalg. KLIKOVAND BLOGGER Vi er glade for at kunne skyde KLIKOVANDs blogstafet i gang med ønsket om, at den kan være med til at give et godt indblik i klimatilpasning i Danmark. Vi kunne ikke begynde blogstafetten på et mere aktuelt tidspunkt, nu, hvor regeringen netop i sidste uge har fremlagt deres handlingsplan for klimasikring af Danmark. Kommuner og forsyninger skal løfte en meget stor del af denne plan, så vi håber at få belyst forskellige måder at arbejde med klimatilpasning på og skabe en spændende debat, der handler om erfaringer, ideer, muligheder, tekniske løsninger, beslutningsgrundlag, borgerinddragelse, juridiske emner og meget andet inden for klimatilpasning. Sammen er vi bedre Klimatilpasning giver store udfordringer, som langt hen ad vejen er ens i alle kommuner. Derfor har vi et behov for netværk som KLIKOVAND. Samtidig er KLIKOVAND et forum, hvor vi som kommuner og forsyningsselskaber har mulighed for at tale sammen og danne et fælles billede af de udfordringer, vi står overfor. Det kan være med til at skabe det samarbejde, der skal til for at udarbejde løsninger, der tager højde for både forsyningens og kommunens ønsker. Et nytårsønske fra KLIKOVAND I kommunerne og forsyningerne ønsker vi at skabe robuste løsninger, der sikrer, at vi håndterer kraftigere regnmængder fra tage og veje bedst muligt. Vi ved, at det kræver, at forsyningsselskaber kan aflede regnvand på terræn. Derfor har det været en glæde at se, at forslaget til de nye betalingsregler for forsyningsselskaberne betyder, at der åbnes op for løsninger på terræn. Men - og der er et stort men - ifølge forslaget, kan forsyningsselskaberne kun afskrive disse overjordiske anlæg over spildevandstaksten det følgende år i stedet for ud fra levetid efter pris og levetidskataloget. Som vi ser det, kommer det til at betyde, at spildevandstaksten kommer til at variere fra år til år, alt efter om forsyningsselskaberne vælger overfladeløsninger eller traditionelle løsninger under jorden. Vi kan ikke forvente, at borgerne vil acceptere, at spildevandstaksten svinger fra år til år. Så vores store bekymring er, at konsekvensen vil være, at forsyningerne vælger de dyrere traditionelle løsninger under jorden for at kunne afskrive ud fra pris og levetidskataloget og dermed holde en stabil takst. Med baggrund i den planlægning og de anlæg, vi arbejder med i dag, kan vi se en økonomisk fordel i at indtænke regnvand som en ressource i planlægningen. Det skaber ikke bare mere robuste og innovative løsninger til glæde for både borgere og virksomheder. Med de rette betalingsregler, vil det efter al sandsynlighed også kunne betale sig samfundsøkonomisk. Så vores nytårsønske er, at forslaget til nye betalingsregler bliver taget op igen og ændret, så afskrivningsreglerne skaber lige vilkår for anlæg over og under jorden. God jul og godt nytår, Philip & Carsten 6

7 7

8 02 En velkommen mulighed :35 Marina Bergen Jensen Professor i landskabsbaseret klimatilpasning ved Københavns Universitet. Klimatilpasning som en velkommen mulighed Tak for invitationen til at bære KLIKOVANDs blogstafet videre. Danmark er nu kommet i omdrejninger, og klimatilpasningsprojekter skyder frem overalt, ikke mindst i KLIKOVANDkommunerne. De mange gode eksempler Som forsker i grønne teknologier til klimatilpasninger er det glædeligt at se, hvordan der stort set over hele linjen er en opmærksomhed om de synergimuligheder klimatilpasningen rummer. I Allerød anlægger kommunen bassiner, der forsinker regnvandet i overensstemmelse med kommunens strategi om biodiversitet I Århus forsøger man at forbedre vandføringen i de vandløb, der bruges til at indvinde vand fra. Det sker ved at nedsive regnafstrømning til magasiner, hvorfra det kan sive langsomt ud i vandløbet I andelsforeningen Vilhelm Thomsens Allé i København er udearealerne blevet indrettet efter beboernes ønsker samtidigt med, at regnvandet bliver håndteret lokalt. Klimatilpasning giver os unikke løsninger Hvis vi tænker os godt om, er klimatilpasningen til trods for den dystre baggrund en unik mulighed for at gentænke vores byer, så de på flere fronter bliver bedre rustede til fremtiden. Det handler dels om, at vores byer skal indrettes, så presset på ressourcerne reduceres, eksempelvis ved at indtænke genpuljen og ferskvandets fulde kredsløb som nævnt ovenfor, dels om, at vi skal dygtiggøre os som folk. Med forventning om 9 milliarder mennesker i 2050, og en stadig mere globaliseret økonomi, får vi i Danmark både brug for at kunne samarbejde om at træffe og gennemføre beslutninger og for at kunne tænke kreativt og komme op med nogle virkelig gode løsninger. Jeg tror på, at vi har gode chancer for at kunne begge dele, og at klimatilpasningen er en god arena for os at øve i. Det kræver imidlertid, at vores politiske ledere har is i maven til at levere den tidsmæssige ramme, der skal til. For hvis løsningerne skal ligge på bordet i morgen, bliver der ikke plads til nytænkning. 8

9 Vores to handlemuligheder Når de store regnmængder og oversvømmelser rammer os, kan vi reagere på to måder: 1) Vi kan forsøge at lede vandet hurtigere væk, dvs. nedstrømsløsninger i form af store rør eller kanaler, eller 2) vi kan forsøge at forhindre vandet i at samle sig, dvs. opstrømsløsninger i form af forsinkelseselementer fordelt over det område, hvorfra vandet kommer. På linie med Philip Hartmann og Carsten Nystrup (det første blogindlæg) frygter jeg, at mulighed nr. 2 ikke bliver ordentligt undersøgt, fordi man fra politisk side ikke tør vente på, at løsningerne udvikles. Det er ærgerligt, for ved at satse på at forsinke vandet opstrøms, skaber vi langt flere muligheder for synergi. Det betyder nemlig, at al vand også hverdagsregn passerer igennem grønne løsninger og kan bidrage til at skabe mere kvalitet i de enkelte bydele. Desuden vil det være lettere at opsamle regnvandet, så det kan genanvendes til forsyning. Det kan blive aktuelt, hvis klimavarslerne om øget tørke også viser sig at holde stik. Positiv forventning med plads til fejltagelser Hvis det jeg vil betegne som skybrudspanikken ender med at føre til store underjordiske rør og uhygiejniske parkoversvømmelser, er alt ved det gamle, pengene brugt og ingen innovation opstået. Mit ønske for Danmarks fremtidige klimatilpasning er, at den så vidt muligt må ske i form af synlige løsninger, der er integreret i byens overflade som geniale nyfortolkninger, og via et bredt samarbejde mellem alle aktører. Innovation kræver, at et moderat pres fastholdes over lang tid i en stemning af positiv forventning med plads til fejltagelser. Vi har brug for politikere, der tør efterspørge dette. 9

10 03 En stor og vigtig opgave :30 Niels Philip Jensen Til daglig konsulent i Kommunernes Landsforenings (KL), Vandsektor- og Klimatilpasningsnetværk. Lys på rollen som myndighed Tak for invitationen til at føre KLIKOVANDs blogstafet videre. De to første indlæg har inspireret til samarbejde, til at søge kloge løsninger og til at vove så meget, at der bliver fejl at lære af. Hvor er det rigtigt alt sammen. I dette indlæg tager jeg tråden om samarbejde op og supplerer med nogle tanker om myndighedsfunktionen. Det er mit håb, at disse tanker giver jer mod på at tænke videre over et par spørgsmål og meget gerne kommentere herinde på bloggen: Hvordan bør kommunerne løfte deres myndighedsrolle? Og hvordan bruger kommunerne denne rolle til at sikre gode løsninger? Klimatilpasning klarer vi ikke alene Nogle elementer i klimatilpasning må håndteres inden for den enkelte kommune - eller bygning. Sådan er det nok, når konstruktioner skal kunne modstå stærkere vind, eller når huse skal være beboelige i slutningen af en langvarig hedebølge. Her skal kommunen altså handle inden for sit eget domæne. Andre elementer i klimatilpasning er grænseoverskridende. Sådan er det ofte, når store regnmængder skal væk, håndteringen i en opstrøms-kommune påvirker forholdene for borgerne i kommunen nedstrøms. Det er dårligt naboskab at eksportere sit vandproblem og dermed forøge naboens vandproblem. I disse tilfælde skal kommunerne samarbejde om at finde gode løsninger i fællesskab, og det gør de også. Se blot til Kokkedal, hvor Usserød Å skaber oversvømmelser, som tre kommuner sammen håndterer med en fælles beredskabsplan. Det er et konkret samarbejde, som andre kan lære af. Andre steder i landet finder kommuner andre løsninger, som tilsvarende må være til inspiration. Inspirationen deler vi bl.a. i Kommunernes Vandsektor- og Klimatilpasningsnetværk. KL faciliterer dette netværk for klimakoordinatorer fra landets kommuner. Det gælder jo for begge sider af klimaudfordringen, at der er brug for nye løsninger: Nye tekniske løsninger, nye organisatoriske 10

11 løsninger og nye økonomiske løsninger. KLIKOVAND bidrager i høj grad hertil med sit arbejde i de fire spor. KLIKOVANDs fælles udspring i kommuner og forsyningsselskaber giver god inspiration og værdifuld erfaring til andre kommuner. Også derfor er klimakoordinatorer fra KLIKOVAND-kommunerne skattede medlemmer af kommunernes klimanetværk. Klimatilpasning er en myndighedsopgave for kommunerne Kommunernes Vandsektor- og Klimatilpasningsnetværk er for medarbejdere fra landets kommuner. Det er ikke en tilfældig afgrænsning. Klimaforandring var en ny udfordring for kommunerne, da netværket startede. Klimatilpasning er en ny myndighedsopgave for kommunerne nu, hvor alle landets kommuner skal have en klimatilpasningsplan ved udgangen af Kommunerne har ansvaret for klimatilpasningsplanen. Kommunerne skal sætte mål og rammer for opgaven. Derfor har kommunerne brug for at drøfte klimatilpasningen med hinanden. Naturligvis skal kommune og forsyning samarbejde. Vi får de bedste løsninger, når vi lægger kræfterne sammen. Forsyningerne har jo enorm viden på området. Den viden skal vi da bruge i klimatilpasningsplanerne, så de fører til gode løsninger. De gode løsninger kommer lettest, når parterne har forståelse for hinandens roller. Kommunerne skal selv forstå sin rolle, og kommunerne skal have en ide om detaljeringsgraden af deres første klimatilpasningsplan. Med den afklaring af egen position kan kommunen sammen med forsyningen lave sin klimatilpasningsplan. Det bliver en stor og vigtig opgave i Godt Nytår og lykke til, Niels Philip Jensen 11

12 04 Klima: Projekter & roller :39 Karsten Arnbjerg-Nielsen Lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Hvad er klimatilpasning? Tak for muligheden for at skrive på blogstafetten. Efter de sidste spændende indlæg vil jeg prøve at dele nogen af mine tanker om klimatilpasning. Alle taler og skriver om det, og alle synes det er vigtigt, men hvad er det egentlig? Hvad skal der til for, at vi kan kalde et projekt for et egentligt klimatilpasningsprojekt? Gode projekter behøver ikke være klimatilpasningsprojekter Et godt projekt i en by gør os rigere. Rigere på sundhed, rigere på muligheder for at mødes, rigere økonomisk, rigere på natur og biodiversitet, rigere fordi byen er mere robust overfor klimaet eller på andre måder rigere. Byens rum er kampplads mellem mange gode projekter, og kun de bedste bliver realiseret. Nogle bruger klimatilpasning som et buzzword i den sammenhæng, men ikke alle projekter har fortjent den titel. Klimatilpasningsprojekter skal være gode projekter Et godt klimatilpasningsprojekt er faktisk et kinderæg med hele tre bidrag: Det gør byen mere robust overfor ekstreme vejrhændelser. Det tilpasser byen løbende til det aktuelle klima og udnytter de muligheder, der kommer. Det gør os rigere allerede nu og her ikke kun i fremtiden. Det sidste punkt er årsagen til, at klimatilpasning bliver et buzzword for alle mulige projekter. Vi har derfor brug for at kunne vurdere, om det faktisk er klimatilpasningen, der gør os rigere, eller om det er alle mulige andre effekter. 12

13 Teknologiens rolle DTU arbejder med udvikling og anvendelse af teknologi til gavn for bl.a. praktisk klimatilpasning i Danmark. Vi forudsiger størrelsen af fremtidens klimaændringer og vurderer, hvilke nuværende og fremtidige teknologier, der vil være gode og rigtig gode til at imødegå klimaændringerne. Vi arbejder tværfagligt og systematisk for at kunne nå frem til det bedst mulige beslutningsgrundlag vel vidende, at vi aldrig kan blive helt enige om, hvilken form for rigdom, der er bedst og vigtigst i vores rige samfund. I forbindelse med klimatilpasning har vi netop offentliggjort en metode, der klart kan angive, hvorvidt og hvor meget et bestemt projekt bidrager til klimatilpasning. Bidraget kan være stort eller lille, det kan endda være negativt. Vurdering af projekters bidrag til klimatilpasning er muligt Pointen er, at den udviklede metode kan anvendes som en rettesnor for aftalen mellem KL og regeringen om at bruge 2,5 mia kr på klimatilpasning via forsyningsselskaberne. Man kan for eksempel angive, at bidraget skal være større end de udgifter, som forsyningsselskaberne har, eller stille krav på andre måder. Hvis kravet ikke er opfyldt, skal andre så til lommerne for, at det er et godt projekt. Det er en kontant og ensartet måde at vurdere projekter på. Jeg læser regeringens nys fremsatte lovforslag om klimatilpasning som et forsøg på at gøre sådanne vurderinger til lov. Det er ikke en perfekt lov, men hensigten er god. Lad os håbe, at loven også bliver brugt på den rigtige måde. Der er rum for innovation og fælles løsninger i lovforslaget lad os udnytte dem til gavn for innovation og livsglæde i danske byer. Nu du har læst mit indlæg, er jeg meget interesseret i at høre dit bud på, hvad der er egentlige klimatilpasningsprojekter. 13

14 05 Anlæg for 2,5 mia. kr. uden planlægning eller prioritering Nyhed i Danmark :00 Mogens Bjørn Nielsen Afdelingschef for Vandmiljø & Landbrug i Århus Kommune. Tilpasning til mere vand i fremtiden er en ny og udfordrende opgave, som nu og i årene fremover vil berøre mange. Vejen til succes er "at skabe tid og plads til vandet". Både i byen og ude i det åbne land, i oplandene til vandløbene. Vi har kun få erfaringer i praksis i Danmark. I et relativt lille land som vores med 5-6 mio. indbyggere er det vigtigt, at vi udvikler og deler viden på tværs. Både af hensyn til mest miljø og klimatilpasning for pengene til vores borgere (forbrugere). Og af hensyn til erhvervsudvikling, eksport og salg af dansk viden på denne del af vandområdet. Flere gode kræfter i sving Vi er heldigvis godt på vej med opsamling af viden, innovation og fælles løsninger. I www. vandibyer.dk og er mange gode kræfter bl.a. kommuner, forsyninger, forskningsinstitutioner, rådgivere og leverandører - gået sammen om udvikling og helhedsløsninger. Vi forebygger, at vi alle sammen går ud og laver de samme begynderfejl eller konkurrerer med hinanden. Inden vi indenfor en geologisk begrænset tidshorisont (som kan være mange tusinde år!) rammes af den næste istid, tyder alt på, at vi i indeværende århundrede får det varmere med stigende havspejlsniveau og mere intens nedbør. Konsekvenserne af klimaændringerne kommer ikke snigende om natten, for så pludselig at sætte ind med fuld styrke næste morgen. Omfanget af virkningerne ser vi på den lange bane, og investeringerne i klimatilpasning rækker i nogle tilfælde både 50 og100 år frem i tiden. Her-og-nu projekter Angiveligt for at øge væksten i samfundet, har regeringen besluttet at øge prisloftet for forsyningerne på 2,5 mia. kr. til her-og-nu i 2013 at anlægge tilpasningsprojekter i Danmark, uden at hverken kortlægning, planlægning eller prioritering er på plads, og uden at vi i øvrigt har en ret stor erfaring i Danmark med sådanne projekter. Lovgiverne lægger op til, at både planlægning og prioritering af indsatsen skal jages igennem i løbet af de næste 11 måneder. Enten som en del af kommuneplanen eller som et tillæg hertil. Miljøministeriet har netop udsendt en vejledning herom i høring. Det bliver i praksis næsten umuligt at nå. Sammen med vores kommunalt ejede spildevandsselskab skal hele grundlaget for planen tilvejebringes, mulige projekter til klimatilpasning skal findes, formuleres, kvantificeres og prioriteres. Desuden skal vi inddrage borgere, interesseorganisationer og tage høringer alvorligt og det agter vi naturligvis at gøre. 14

15 Konkrete erfaringer og projekter Der er givet enkelte veldokumenterede projekter rundt om i landet, som kan anlægges på det nuværende vidensniveau. I Aarhus Kommune har vi et enkelt, nemlig et sluseog pumpeanlæg til ved højvande at sikre en passende lav vandstand i Aarhus Å gennem midtbyen. Anlægsarbejdet startede for 3 uger siden. Anlægget giver mulighed for, at tag- og overfladevand stadig kan løbe ud i det langstrakte bassin, som åen i tilfælde af bortpumpning af vand udgør og dette er væsentligt billigere end traditionelle løsninger. Tilsvarende skuffeprojekter, der kan realiseres på landsplan i løbet af et års tid, løber samlet formentlig kun op i en lille brøkdel af de 2,5 mia. kr. Der er mange gode grunde til at bruge 2013 til at få grundlaget, planlægningen og prioriteringen i orden for disse langtrækkende projekter i stedet for at fyre rigtigt mange millioner kr. af på potentielt dyre hovsa-løsninger. Derfor bør forventningerne til gennemførte anlæg til klimatilpasning finansieret af spildevandsselskaberne og udarbejdet i samarbejde med kommunerne i 2013 skrues væsentligt ned. 15

16 06 Én løsning, flere formål 16

17 Klimatilpasning: Én løsning, flere formål Det er de færreste, der er glade for at rydde op. Men der er ingen, der kan lide at rydde op efter oversvømmelser, og der er ingen, der skal rydde op efter oversvømmelser. Derfor er der de seneste år kommet et massivt fokus på klimatilpasningen, så vi undgår oprydning og dyre regninger som følge af det mere ekstreme klima, vi ved, der kommer. Det er et fokus, hvor kommunerne er helt centrale spillere, som Naturstyrelsen gerne vil spille bold med, for at indsatsen skal lykkes. Og det er nu kampen skal stå, og der skal investeres i de løsninger, som leder regn- og spildevand andre steder hen end ned i kældre eller ud på veje. Løsninger vil pible frem Aftalen med KL, om at investere 2,5 mia. kroner i klimatilpasning i 2013, satte en tyk streg under, at der er vilje til at skabe løsninger, og at det er nu, der skal handles. En optimal klimatilpasning kræver, at vi tør tænke vand anderledes. Vand skal ikke bare ned i kloakken, for der er ganske enkelt ikke plads. Derfor kan man nu over vandtaksten investere i tiltag som grønne områder, klimaveje eller kanaler i boligområdet, som både leder vandet væk og giver rekreativ værdi for borgerne. Det kræver kreativitet og også en smule mod at finde disse nye løsninger, men de vil komme, og de vil blive flere og flere. Det er der ingen tvivl om. Vi vil hjælpe jer! Den nærmeste målstreg for klimatilpasning hedder lige nu udgangen af Her skal de kommunale klimatilpasningsplaner være færdige, og det kan for nogle virke som en stor mundfuld. Det er trods alt en forholdsvis ny udfordring, og hvor starter man, og hvor slutter man med sådan en størrelse? Der findes ikke et entydigt svar. Men som en hjælp til kommunernes planlægning har Naturstyrelsen udviklet en vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledningen kan bruges til at skabe overblik over opgaven og til at søge inspiration til, hvordan man kommer godt i hus med planen. Der er også hjælp at hente fra Naturstyrelsens rejsehold, som i skrivende stund har besøgt 40 kommuner. En af de ting, som Rejseholdet kan inspirere til, er værdikortlægning, og hvordan andre kommuner har håndteret opgaven. F.eks. hvordan man håndterer kritiske værdier som skoler, sygehuse og infrastruktur i forhold til opgørelsen af ejendomsværdier. Brug os og brug nabokommunen, når I mangler inspiration eller støder på problemer. Et fælles ansvar! Med klimatilpasning står vi med en udfordring, der ikke er nogens ansvar alene. Derfor må vi også både dele ansvaret og regningen. Staten, kommunerne, virksomheder og borgere. Mange borgere er i tvivl om, hvordan de skal sikre deres hjem mod mere regn. Derfor har vi også igangsat en kampagne, som giver borgerne gode råd om klimatilpasning af hus og have. Som en del af kampagnen har miljøministeren aftalt med en række brancheorganisationer, at deres medlemmer giver gratis klimatilpasningstjek til husejerne. Vi vil opfordre kommunerne til at udbrede kendskabet til klimatilpasningstjekket, som for mange vil være yderst relevant. Der ligger en kæmpe opgave og venter for alle, der beskæftiger sig med planlægning, vand og klimatilpasning. Heldigvis er det en ekstremt interessant opgave, som allerede er i fuld gang ude i landet, og som Naturstyrelsen ser frem til at følge tæt :44 Kåre Svarre Jakobsen Kontorchef for Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 17

18 07 For-VAND-ling :34 Lars Therkildsen Formand for DANVA og administrerende direktør for HOFOR. I januar vedtog Folketinget den nye lov om klimatilpasning. Den har vi ventet længe på her i HOFOR. For jer, der ikke helt ved, hvem HOFOR er, vil jeg indskyde, at det er Danmarks største forsyningsselskab inden for vores kerneområder vand, spildevand, vedvarende energi, fjernvarme, bygas og fjernkøling, og at HOFOR er en fusion af Københavns Energi og seks vandselskaber og fem spildevandsselskaber i Københavns omegnskommuner. Med den nye lov kan vandselskaberne sammen med kommunerne for alvor komme i gang med at planlægge, designe og udføre den klimatilpasning, som er helt nødvendig for at beskytte borgere og virksomheder mod oversvømmelser. Københavnsområdet, Odense, Aarhus og andre byer har de senere år været hårdt ramt af klimaforandringerne. Byområderne er meget sårbare overfor skybrud og stigende vandstand. Bl.a. fordi vandet i de situationer ikke kan sive ned i jorden, men belaster kloaksystemet og ender i kældre, tunneller og andre lavtliggende steder i byen. Som bekendt kostede skybruddet i København mere end seks milliarder kroner og mange mennesker mistede værdifulde ting eller måtte for en periode lukke deres forretning. Den nye lov gør det muligt for os vandselskaber i fællesskab med kommunerne at finansiere klimatilpasning via spildevandstaksterne. Og den muliggør en spændende klimatilpasning, der tilfører byerne nyt liv og nye kvaliteter. Vi skal ikke længere kun lægge de sædvanlige kloakrør og underjordiske bassiner for at give plads til mere regnvand. Nej, vi skal i gang med at finde løsninger, som både er billigere, mere miljørigtige og skaber sjovt byliv, som for eksempel skaterbaner, der forvandles til kanaler, og regnvandssøer i parkerne. I København har vi i løbet af 2012 lavet omkring 20 tiltag, der sikrer byen bedre mod skybrud. Det er primært nye riste og afløb til havn og kanaler. Altså mere traditionelle afløbstekniske tiltag. Her i 2013 går vi i gang med 20 nye tiltag - heriblandt nogle meget innovative byløsninger både i København og i omegnskommunerne. Et af dem er forvandling af Sankt Annæ Plads, som ligger ved Københavns Havn og Kvæsthusgraven. Pladsen trænger til renovering og bliver samtidig en af byens mest effektive afledninger for regnvand. Den aflange plads med kørebaner på hver side kan indrettes sådan, at regnvand fra de tilstødende kvarterer løber ned på pladsen. Ved en lille smule regn får pladsen en smal vandkanal i midten, og ved meget regn transformeres den til en stor rektangulær sø, der sender sit vand videre ud i havnen. København får med andre ord sin første spanske Rambla. Et grønt og enkelte gange blåt åndehul i hovedstaden. Måske vil byens spanske turister i fremtiden døbe pladsen Plaza san Aqua. Det lyder dyrt, men er faktisk totalt set en billigere løsning end en separat renovering af pladsen og etablering af større kloakker og underjordiske opsamlingsbassiner. Det er nemlig et krav, at vi vandselskaber kun må medfinansiere de spændende nye byløsninger, hvis de både tjener afløbsformål og er billigere for spildevandselskabet og dermed kunderne end andre løsninger. Det er efter min mening et fornuftigt krav, der giver os et godt udgangspunkt for at finde den rigtige udgiftsfordeling med kommunerne. Og en god ramme for at få styr på vandmasserne i byens rum. 18

19 19

20 08 At klimatilpasse, eller ikke at klimatilpasse :38 Når vi taler om klimændringer, så er det endnu ikke gået op for mange danskere, at den mønt har to sider. Nemlig: 1. Reduktion af udledningen af klimagasser, såsom CO 2, lattergas, med mere. 2. At vi tilpasser vores infrastruktur, så den kan klare de klimaforandringer, der vil komme de næste årtier, og at vi dimensionerer infrastrukturen i forhold til, hvor lang dens levetid er vi skal ikke dimensionere større end nødvendigt og omvendt ikke for konservativt, når det drejer sig om anlæg, der også skal eksistere om 100 år. Jeg blev senest gjort opmærksom på mange danskeres totale mangel på forståelse for forskellen på de to sider af mønten, da jeg læste kommentarerne til Ingeniørens artikel om regeringens nye handleplan for klimatilpasning fra 14. december Det var gruopvækkende at læse kommentarerne, som blev skrevet om både Ida Aukens og IDAs (Ingeniørforeningen i Danmark) arbejde. Kommentarerne blandede så godt som alle sammen klimatilpasning af det danske samfund godt og og grundigt sammen med en reduceret udledning af klimagasser, hvilket gav en sørgelig debat. Lad mig derfor lige kort redegøre for forskellen på klimatilpasning og reduktion af udledning af klimagasser. Klimatilpasning Når vi tidligere dimensionerede infrastruktur, placerede anlæg, bebyggelse eller nye byområder i Danmark, antog vi, at fremtiden blev som fortiden. Men forandringerne i jordens klima betyder, at vi i dag står i en situation, hvor det er utilstrækkeligt kun at bruge fortidens målte regn, vandstande, vind, med mere til at træffe beslutninger om dimensioneringen af fremtidig infrastruktur. Klimatilpasning beskytter det danske samfund mod fremtidens klimaænd ringer på baggrund af den viden, vi allerede har, og optimerer både eksisterende og ny infrastruktur på baggrund af den viden, vi løbende får om klimaændringerne. Reduktion af udledning af klimagasser Reduktion består i, at vi mindsker udledningen af klimagasser f.eks. ved at omlægge energiforsyning fra forsyning, som udleder store mængder klimagasser. Det kunne f.eks. være at omlægge fra kulbaseret produktion af el til vindmølleenergi; at skifte fra benzindrevne biler til el-biler (som bruger grøn strøm ikke blot produceret på kul). Det handler altså om at omstille samfundet til at bruge mindre energi og fokusere på grøn energi. At klimatilpasse eller ikke klimatilpasse? Man kan jo stille sig selv spørgsmålet Er det nødvendigt at klimatilpasse Danmark? Skal vi ikke bare reducere vores udslip af klimagasser og løse problemet på den måde? Det er jo trods alt smartere at forebygge end at helbrede. Nu er der bare den detalje, at Danmarks fem mio. indbyggere totalt set forbruger meget lidt energi set i forhold til hele verdens totale energiforbrug og udledning af klimagas. Så selv om vi i Danmark lynhurtigt implementerede alle de nyeste og mest effektive grønne teknologier, så ville virkningen være ubetydelig på det globale vejr og på, hvor meget vandet stiger i havene, forudsat de andre lande bare fortsætter, som de plejer. Da der er lange udsigter til, at verdenssamfundet (især USA, Kina og Indien) tager sig sammen og ændrer adfærd, så vil udslippet af klimagasser øges, og vi får globale stigninger i vandstanden i havene og voldsommere vejr. Det rammer med garanti Danmark. Vi husker jo kun alt for godt de seneste års oversvømmelser i Danmark. Med den vej, som det går med at reducere udslip af klimagasser, så er der garanti for, at det bliver værre. Her skal vi så også lige huske, at Jordens klimasystem virker som et gammelt komfur. Det tager lang tid, fra man slukker for en kogeplade, til den ikke længere afgiver varme. På samme måde er der en stor forsinkelse i Jordens klimasystem. Det vil tage mange år fra udslippet af klimagasser reduceres, før vi ser en effekt på klimaet. Så for at beskytte det danske samfund mod skader fra fremtiden vejr, er det bydende nødvendigt, at vi ud over at 20

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning jcr@niras.dk IDA 28-10-13 Klimatilpasning - får vi det hele med? 1 Vandets veje IDA 28-10-13 Klimatilpasning

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk Berlingske Fremtidens klimatilpasning 28-08-13 1 Vandets veje Berlingske Fremtidens klimatilpasning

Læs mere

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Konference: Vand, stormflod og befolkning

Konference: Vand, stormflod og befolkning Konference: Vand, stormflod og befolkning Underviser Hanne Kjær Jørgensen Ulrik Keller Mogens Bjørn Nielsen Anne Vinther Kjerulf Ole Mark Tilpasning til fremtidens vandmasser er en ny og udfordrende opgave

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi KLIKOVANDs kommunikationsstrategi for en klimaberedt region Foto af Carsten Ingemann Januar 2016 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på? 3 - Målsætninger for kommunikationen 3 - Sammenhæng mellem de tre mål

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Innovative klimaløsninger

Innovative klimaløsninger Innovative klimaløsninger - udfordringer og samarbejder set fra en kommunal synsvinkel Danish Water Forum, tirsdag den 30. april Ved Philip Hartmann, By- og Miljødirektør, Gladsaxe Kommune Agenda Hvad

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Karen Elsborg Civilingeniør i planlægning Projektleder og sagsbehandler, klima og spildevand, Natur og Miljø

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner Tværgående klimatilpasningsstrategi handleplaner Brøndby- kommuner Hvordan gør vi hvad får vi ud af det? Jens Christian Riise Frank Brodersen Et behov for en tværgånede tilgang! Brøndby Kommune Hvorfor

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster Åben Land Konference 9. 10. juni 2011 Vicedirektør Carl-Christian Munk-Nielsen, Kystdirektoratet Fremtidens jernkyst? Hele kysten Nutidens

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Klimatilpasningsplan Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Forslag til klimatilpasningsplan Status Godkendt af Teknik og Miljøudvalg med få tilføjelser, Behandles i Økonomiudvalget

Læs mere

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere