Blogstafet. Et rum til debat om klimatilpasning med plads til forskellige vinkler og synspunkter

Transkript

1 Blogstafet Et rum til debat om klimatilpasning med plads til forskellige vinkler og synspunkter

2 Design og layout: MarianneNordentoft.dk Fotos: Kristoffer Amlani Ulbak Martin Moneaux Marianne Nordentoft KLIKOVANDs BLOGSTAFET KLIKOVAND samler nu de 27 blogindlæg fra den levende blogstafet, som var kørende fra december 2012 til og med juni Blogindlæggene har været med til at skabe debat om klimatilpasning fra forskellige vinkler og synspunkter fra professionelle aktører inden for teknik, økonomi, politik og tværgående indsatser. Blogstafetten sætter fokus på det ansvar, der hviler på myndigheder, forsyningsselskaber, politikere, forskere og andre, der forholder sig professionelt til klimatilpasning over for befolkningen, institutionerne og virksomhederne. Klimatilpasning kan være et følelsesladet emne for mange, der er blevet berørt af oversvømmelser og vand i kælderen. Når klimaet arter sig ekstremt, bliver det meget synligt og nærværende for mange. Med denne samling og udgivelse af alle blogindlæg ønsker KLIKOVAND endnu en gang at sætte fokus på klimadebatten samt at manifestere sig som netværksorganisation. Måske læser du indlæggene for første gang og bliver beriget. Måske har du læst udvalgte blogindlæg og får nu et bredere perspektiv i debatten. God læselyst KLIKOVAND et unikt samarbejde i hovedstadsregionen KLIKOVAND betyder KLIma, KOmmuner og VAND. Det er et projekt, der gennemføres i et stærkt fagligt samarbejde mellem størstedelen af kommunerne og forsyningsselskaberne i Hovedstadsregionen i tæt samarbejde med Region Hovedstaden. Vi håndterer udfordringerne forbundet med klimaforandringerne effektivt og økonomisk hensigtsmæssigt og langt mere helhedsorienteret end tidligere. KLIKOVAND adskiller sig fra andre projekter ved, at kommuner og forsyningsselskaber selv har formuleret projektets indhold ud fra de behov, der er identificeret blandt deltagerne. KLIKOVAND er bygget op om fire spor, der hænger uløseligt sammen. Sporene er lovgivning, erfaringsudveksling og kommunikation, beslutningsprocesser samt kompetenceløft. Ved at kombinere disse spor skaber vi en vidensbank og unikke løsninger på tværs af kommunegrænserne i hovedstadsområdet. KLIKOVAND blev startet af Region Hovedstaden og en række kommuner og forsyningsselskaber i Hovedstadsregionen i Gladsaxe Kommune fungerer som tovholder, og projektet er indarbejdet i Region Hovedstadens og Kommunekontaktråd Hovedstadens (KKR Hovedstaden) fælles klimastrategi, og understøtter på den måde klimastrategiens mål for Der arbejdes aktivt på at formulere en fortsættelse af KLIKOVAND efter udgangen af 2014, hvor det nuværende projekt slutter. 2

3 Indhold Forord...5 Startskuddet...6 En velkommen mulighed...8 En stor og vigtig opgave...10 Klima: Projekter & roller...12 Nyhed i Danmark...14 Én løsning, flere formål...16 For-VAND-ling...18 At klimatilpasse, eller ikke at klimatilpasse...20 Hvad kan jeg selv gøre...22 Gode klimaløsninger...25 De uheldige husejere...26 Er vælgerne ansvarlige nok til at kunne vælge?...28 Sammen kan vi flytte bjerge...30 Skybrudsvarsling i et klima under forandring...32 Et katalog af muligheder...34 Hvordan bliver oversvømmelser til grøn vækst?...36 Mange bække små, gør en stor å...38 A need for adaption as well as mitigation...41 Merværdi & tværfaglighed...42 De mange modeller og metoder...44 Klimatilpasning er mere end nye kloakrør Den kompetente borger...48 Regnvand i kloakken skal koste Skabelon til klimatilpasningsplanerne...52 Helhedsorienteret klimatilpasning af parcelhusområder...54 Klimatilpasning i Danmark...56 Samarbejde på vej til nye initiativer

4 Fotograf: Claus Bjørn Larsen. Ministerforord til afslutning på Blogstafet om klimatilpasning. 4

5 00 Forord Vand kender ingen grænser, og derfor er det nogle gange nødvendigt at kigge ud over egne grænser. Det har KLIKOVAND gjort i 22 kommuner i hovedstadsområdet, hvor I sammen med 12 forsyninger har iværksat et klimatilpasningsnetværk med mulighed for vidensdeling og dialog på tværs af kommunegrænser. I har ophævet kommunegrænserne for at løse en stor udfordring det tager jeg hatten af for. Når man ikke kun kigger på sin egen by og sit eget opland, men har modet til at tage fat i nabokommunerne for sammen at løse problemerne, ender man også med bæredygtige løsninger med fokus på koordination og synergi. Det vinder man på i det lange løb. KLIKOVAND har fra begyndelsen valgt at formidle åbent og informativt om samarbejde blandt andet med jeres blog på nettet. Når jeg klikker mig igennem bloggen, kan jeg se engagementet hos skribenterne, og jeg er sikker på, det er sådan nogle tiltag, der er med til at gøre klimatilpasning vedkommende for borgere og virksomheder. Vi har med økonomiaftalen mellem kommunerne og staten om udarbejdelse af kommunale klimatilpasningsplaner fået sat en proces i gang i kommunerne, der skal være med til at imødegå fremtidens udfordringer med det ændrede klima. Klimatilpasning skal sikre vores byer og landområder - gerne så der samtidig skabes ny natur, spændende byrum og rekreative tilbud til befolkningen. Samtidig skal klimatilpasning være en platform for udvikling af nye teknologier, der kan skabe arbejdspladser og grøn vækst. Skal vi nå langt med klimatilpasning, skal vi inddrage alle virkemidler og ikke lade os begrænse af, hvad vi plejer at gøre. KLIKOVAND er et godt eksempel på, hvor langt vi kan komme med nytænkning, samarbejde og fantasi. 5

6 01 Startskuddet :01 Philip Hartmann By- og Miljødirektør, Gladsaxe Kommune. Projektejer af KLIKOVAND. Carsten Nystrup Direktør i Nordvand Medlem af KTC Hovedstaden og KLIKOVANDs forretningsudvalg. KLIKOVAND BLOGGER Vi er glade for at kunne skyde KLIKOVANDs blogstafet i gang med ønsket om, at den kan være med til at give et godt indblik i klimatilpasning i Danmark. Vi kunne ikke begynde blogstafetten på et mere aktuelt tidspunkt, nu, hvor regeringen netop i sidste uge har fremlagt deres handlingsplan for klimasikring af Danmark. Kommuner og forsyninger skal løfte en meget stor del af denne plan, så vi håber at få belyst forskellige måder at arbejde med klimatilpasning på og skabe en spændende debat, der handler om erfaringer, ideer, muligheder, tekniske løsninger, beslutningsgrundlag, borgerinddragelse, juridiske emner og meget andet inden for klimatilpasning. Sammen er vi bedre Klimatilpasning giver store udfordringer, som langt hen ad vejen er ens i alle kommuner. Derfor har vi et behov for netværk som KLIKOVAND. Samtidig er KLIKOVAND et forum, hvor vi som kommuner og forsyningsselskaber har mulighed for at tale sammen og danne et fælles billede af de udfordringer, vi står overfor. Det kan være med til at skabe det samarbejde, der skal til for at udarbejde løsninger, der tager højde for både forsyningens og kommunens ønsker. Et nytårsønske fra KLIKOVAND I kommunerne og forsyningerne ønsker vi at skabe robuste løsninger, der sikrer, at vi håndterer kraftigere regnmængder fra tage og veje bedst muligt. Vi ved, at det kræver, at forsyningsselskaber kan aflede regnvand på terræn. Derfor har det været en glæde at se, at forslaget til de nye betalingsregler for forsyningsselskaberne betyder, at der åbnes op for løsninger på terræn. Men - og der er et stort men - ifølge forslaget, kan forsyningsselskaberne kun afskrive disse overjordiske anlæg over spildevandstaksten det følgende år i stedet for ud fra levetid efter pris og levetidskataloget. Som vi ser det, kommer det til at betyde, at spildevandstaksten kommer til at variere fra år til år, alt efter om forsyningsselskaberne vælger overfladeløsninger eller traditionelle løsninger under jorden. Vi kan ikke forvente, at borgerne vil acceptere, at spildevandstaksten svinger fra år til år. Så vores store bekymring er, at konsekvensen vil være, at forsyningerne vælger de dyrere traditionelle løsninger under jorden for at kunne afskrive ud fra pris og levetidskataloget og dermed holde en stabil takst. Med baggrund i den planlægning og de anlæg, vi arbejder med i dag, kan vi se en økonomisk fordel i at indtænke regnvand som en ressource i planlægningen. Det skaber ikke bare mere robuste og innovative løsninger til glæde for både borgere og virksomheder. Med de rette betalingsregler, vil det efter al sandsynlighed også kunne betale sig samfundsøkonomisk. Så vores nytårsønske er, at forslaget til nye betalingsregler bliver taget op igen og ændret, så afskrivningsreglerne skaber lige vilkår for anlæg over og under jorden. God jul og godt nytår, Philip & Carsten 6

7 7

8 02 En velkommen mulighed :35 Marina Bergen Jensen Professor i landskabsbaseret klimatilpasning ved Københavns Universitet. Klimatilpasning som en velkommen mulighed Tak for invitationen til at bære KLIKOVANDs blogstafet videre. Danmark er nu kommet i omdrejninger, og klimatilpasningsprojekter skyder frem overalt, ikke mindst i KLIKOVANDkommunerne. De mange gode eksempler Som forsker i grønne teknologier til klimatilpasninger er det glædeligt at se, hvordan der stort set over hele linjen er en opmærksomhed om de synergimuligheder klimatilpasningen rummer. I Allerød anlægger kommunen bassiner, der forsinker regnvandet i overensstemmelse med kommunens strategi om biodiversitet I Århus forsøger man at forbedre vandføringen i de vandløb, der bruges til at indvinde vand fra. Det sker ved at nedsive regnafstrømning til magasiner, hvorfra det kan sive langsomt ud i vandløbet I andelsforeningen Vilhelm Thomsens Allé i København er udearealerne blevet indrettet efter beboernes ønsker samtidigt med, at regnvandet bliver håndteret lokalt. Klimatilpasning giver os unikke løsninger Hvis vi tænker os godt om, er klimatilpasningen til trods for den dystre baggrund en unik mulighed for at gentænke vores byer, så de på flere fronter bliver bedre rustede til fremtiden. Det handler dels om, at vores byer skal indrettes, så presset på ressourcerne reduceres, eksempelvis ved at indtænke genpuljen og ferskvandets fulde kredsløb som nævnt ovenfor, dels om, at vi skal dygtiggøre os som folk. Med forventning om 9 milliarder mennesker i 2050, og en stadig mere globaliseret økonomi, får vi i Danmark både brug for at kunne samarbejde om at træffe og gennemføre beslutninger og for at kunne tænke kreativt og komme op med nogle virkelig gode løsninger. Jeg tror på, at vi har gode chancer for at kunne begge dele, og at klimatilpasningen er en god arena for os at øve i. Det kræver imidlertid, at vores politiske ledere har is i maven til at levere den tidsmæssige ramme, der skal til. For hvis løsningerne skal ligge på bordet i morgen, bliver der ikke plads til nytænkning. 8

9 Vores to handlemuligheder Når de store regnmængder og oversvømmelser rammer os, kan vi reagere på to måder: 1) Vi kan forsøge at lede vandet hurtigere væk, dvs. nedstrømsløsninger i form af store rør eller kanaler, eller 2) vi kan forsøge at forhindre vandet i at samle sig, dvs. opstrømsløsninger i form af forsinkelseselementer fordelt over det område, hvorfra vandet kommer. På linie med Philip Hartmann og Carsten Nystrup (det første blogindlæg) frygter jeg, at mulighed nr. 2 ikke bliver ordentligt undersøgt, fordi man fra politisk side ikke tør vente på, at løsningerne udvikles. Det er ærgerligt, for ved at satse på at forsinke vandet opstrøms, skaber vi langt flere muligheder for synergi. Det betyder nemlig, at al vand også hverdagsregn passerer igennem grønne løsninger og kan bidrage til at skabe mere kvalitet i de enkelte bydele. Desuden vil det være lettere at opsamle regnvandet, så det kan genanvendes til forsyning. Det kan blive aktuelt, hvis klimavarslerne om øget tørke også viser sig at holde stik. Positiv forventning med plads til fejltagelser Hvis det jeg vil betegne som skybrudspanikken ender med at føre til store underjordiske rør og uhygiejniske parkoversvømmelser, er alt ved det gamle, pengene brugt og ingen innovation opstået. Mit ønske for Danmarks fremtidige klimatilpasning er, at den så vidt muligt må ske i form af synlige løsninger, der er integreret i byens overflade som geniale nyfortolkninger, og via et bredt samarbejde mellem alle aktører. Innovation kræver, at et moderat pres fastholdes over lang tid i en stemning af positiv forventning med plads til fejltagelser. Vi har brug for politikere, der tør efterspørge dette. 9

10 03 En stor og vigtig opgave :30 Niels Philip Jensen Til daglig konsulent i Kommunernes Landsforenings (KL), Vandsektor- og Klimatilpasningsnetværk. Lys på rollen som myndighed Tak for invitationen til at føre KLIKOVANDs blogstafet videre. De to første indlæg har inspireret til samarbejde, til at søge kloge løsninger og til at vove så meget, at der bliver fejl at lære af. Hvor er det rigtigt alt sammen. I dette indlæg tager jeg tråden om samarbejde op og supplerer med nogle tanker om myndighedsfunktionen. Det er mit håb, at disse tanker giver jer mod på at tænke videre over et par spørgsmål og meget gerne kommentere herinde på bloggen: Hvordan bør kommunerne løfte deres myndighedsrolle? Og hvordan bruger kommunerne denne rolle til at sikre gode løsninger? Klimatilpasning klarer vi ikke alene Nogle elementer i klimatilpasning må håndteres inden for den enkelte kommune - eller bygning. Sådan er det nok, når konstruktioner skal kunne modstå stærkere vind, eller når huse skal være beboelige i slutningen af en langvarig hedebølge. Her skal kommunen altså handle inden for sit eget domæne. Andre elementer i klimatilpasning er grænseoverskridende. Sådan er det ofte, når store regnmængder skal væk, håndteringen i en opstrøms-kommune påvirker forholdene for borgerne i kommunen nedstrøms. Det er dårligt naboskab at eksportere sit vandproblem og dermed forøge naboens vandproblem. I disse tilfælde skal kommunerne samarbejde om at finde gode løsninger i fællesskab, og det gør de også. Se blot til Kokkedal, hvor Usserød Å skaber oversvømmelser, som tre kommuner sammen håndterer med en fælles beredskabsplan. Det er et konkret samarbejde, som andre kan lære af. Andre steder i landet finder kommuner andre løsninger, som tilsvarende må være til inspiration. Inspirationen deler vi bl.a. i Kommunernes Vandsektor- og Klimatilpasningsnetværk. KL faciliterer dette netværk for klimakoordinatorer fra landets kommuner. Det gælder jo for begge sider af klimaudfordringen, at der er brug for nye løsninger: Nye tekniske løsninger, nye organisatoriske 10

11 løsninger og nye økonomiske løsninger. KLIKOVAND bidrager i høj grad hertil med sit arbejde i de fire spor. KLIKOVANDs fælles udspring i kommuner og forsyningsselskaber giver god inspiration og værdifuld erfaring til andre kommuner. Også derfor er klimakoordinatorer fra KLIKOVAND-kommunerne skattede medlemmer af kommunernes klimanetværk. Klimatilpasning er en myndighedsopgave for kommunerne Kommunernes Vandsektor- og Klimatilpasningsnetværk er for medarbejdere fra landets kommuner. Det er ikke en tilfældig afgrænsning. Klimaforandring var en ny udfordring for kommunerne, da netværket startede. Klimatilpasning er en ny myndighedsopgave for kommunerne nu, hvor alle landets kommuner skal have en klimatilpasningsplan ved udgangen af Kommunerne har ansvaret for klimatilpasningsplanen. Kommunerne skal sætte mål og rammer for opgaven. Derfor har kommunerne brug for at drøfte klimatilpasningen med hinanden. Naturligvis skal kommune og forsyning samarbejde. Vi får de bedste løsninger, når vi lægger kræfterne sammen. Forsyningerne har jo enorm viden på området. Den viden skal vi da bruge i klimatilpasningsplanerne, så de fører til gode løsninger. De gode løsninger kommer lettest, når parterne har forståelse for hinandens roller. Kommunerne skal selv forstå sin rolle, og kommunerne skal have en ide om detaljeringsgraden af deres første klimatilpasningsplan. Med den afklaring af egen position kan kommunen sammen med forsyningen lave sin klimatilpasningsplan. Det bliver en stor og vigtig opgave i Godt Nytår og lykke til, Niels Philip Jensen 11

12 04 Klima: Projekter & roller :39 Karsten Arnbjerg-Nielsen Lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Hvad er klimatilpasning? Tak for muligheden for at skrive på blogstafetten. Efter de sidste spændende indlæg vil jeg prøve at dele nogen af mine tanker om klimatilpasning. Alle taler og skriver om det, og alle synes det er vigtigt, men hvad er det egentlig? Hvad skal der til for, at vi kan kalde et projekt for et egentligt klimatilpasningsprojekt? Gode projekter behøver ikke være klimatilpasningsprojekter Et godt projekt i en by gør os rigere. Rigere på sundhed, rigere på muligheder for at mødes, rigere økonomisk, rigere på natur og biodiversitet, rigere fordi byen er mere robust overfor klimaet eller på andre måder rigere. Byens rum er kampplads mellem mange gode projekter, og kun de bedste bliver realiseret. Nogle bruger klimatilpasning som et buzzword i den sammenhæng, men ikke alle projekter har fortjent den titel. Klimatilpasningsprojekter skal være gode projekter Et godt klimatilpasningsprojekt er faktisk et kinderæg med hele tre bidrag: Det gør byen mere robust overfor ekstreme vejrhændelser. Det tilpasser byen løbende til det aktuelle klima og udnytter de muligheder, der kommer. Det gør os rigere allerede nu og her ikke kun i fremtiden. Det sidste punkt er årsagen til, at klimatilpasning bliver et buzzword for alle mulige projekter. Vi har derfor brug for at kunne vurdere, om det faktisk er klimatilpasningen, der gør os rigere, eller om det er alle mulige andre effekter. 12

13 Teknologiens rolle DTU arbejder med udvikling og anvendelse af teknologi til gavn for bl.a. praktisk klimatilpasning i Danmark. Vi forudsiger størrelsen af fremtidens klimaændringer og vurderer, hvilke nuværende og fremtidige teknologier, der vil være gode og rigtig gode til at imødegå klimaændringerne. Vi arbejder tværfagligt og systematisk for at kunne nå frem til det bedst mulige beslutningsgrundlag vel vidende, at vi aldrig kan blive helt enige om, hvilken form for rigdom, der er bedst og vigtigst i vores rige samfund. I forbindelse med klimatilpasning har vi netop offentliggjort en metode, der klart kan angive, hvorvidt og hvor meget et bestemt projekt bidrager til klimatilpasning. Bidraget kan være stort eller lille, det kan endda være negativt. Vurdering af projekters bidrag til klimatilpasning er muligt Pointen er, at den udviklede metode kan anvendes som en rettesnor for aftalen mellem KL og regeringen om at bruge 2,5 mia kr på klimatilpasning via forsyningsselskaberne. Man kan for eksempel angive, at bidraget skal være større end de udgifter, som forsyningsselskaberne har, eller stille krav på andre måder. Hvis kravet ikke er opfyldt, skal andre så til lommerne for, at det er et godt projekt. Det er en kontant og ensartet måde at vurdere projekter på. Jeg læser regeringens nys fremsatte lovforslag om klimatilpasning som et forsøg på at gøre sådanne vurderinger til lov. Det er ikke en perfekt lov, men hensigten er god. Lad os håbe, at loven også bliver brugt på den rigtige måde. Der er rum for innovation og fælles løsninger i lovforslaget lad os udnytte dem til gavn for innovation og livsglæde i danske byer. Nu du har læst mit indlæg, er jeg meget interesseret i at høre dit bud på, hvad der er egentlige klimatilpasningsprojekter. 13

14 05 Anlæg for 2,5 mia. kr. uden planlægning eller prioritering Nyhed i Danmark :00 Mogens Bjørn Nielsen Afdelingschef for Vandmiljø & Landbrug i Århus Kommune. Tilpasning til mere vand i fremtiden er en ny og udfordrende opgave, som nu og i årene fremover vil berøre mange. Vejen til succes er "at skabe tid og plads til vandet". Både i byen og ude i det åbne land, i oplandene til vandløbene. Vi har kun få erfaringer i praksis i Danmark. I et relativt lille land som vores med 5-6 mio. indbyggere er det vigtigt, at vi udvikler og deler viden på tværs. Både af hensyn til mest miljø og klimatilpasning for pengene til vores borgere (forbrugere). Og af hensyn til erhvervsudvikling, eksport og salg af dansk viden på denne del af vandområdet. Flere gode kræfter i sving Vi er heldigvis godt på vej med opsamling af viden, innovation og fælles løsninger. I www. vandibyer.dk og er mange gode kræfter bl.a. kommuner, forsyninger, forskningsinstitutioner, rådgivere og leverandører - gået sammen om udvikling og helhedsløsninger. Vi forebygger, at vi alle sammen går ud og laver de samme begynderfejl eller konkurrerer med hinanden. Inden vi indenfor en geologisk begrænset tidshorisont (som kan være mange tusinde år!) rammes af den næste istid, tyder alt på, at vi i indeværende århundrede får det varmere med stigende havspejlsniveau og mere intens nedbør. Konsekvenserne af klimaændringerne kommer ikke snigende om natten, for så pludselig at sætte ind med fuld styrke næste morgen. Omfanget af virkningerne ser vi på den lange bane, og investeringerne i klimatilpasning rækker i nogle tilfælde både 50 og100 år frem i tiden. Her-og-nu projekter Angiveligt for at øge væksten i samfundet, har regeringen besluttet at øge prisloftet for forsyningerne på 2,5 mia. kr. til her-og-nu i 2013 at anlægge tilpasningsprojekter i Danmark, uden at hverken kortlægning, planlægning eller prioritering er på plads, og uden at vi i øvrigt har en ret stor erfaring i Danmark med sådanne projekter. Lovgiverne lægger op til, at både planlægning og prioritering af indsatsen skal jages igennem i løbet af de næste 11 måneder. Enten som en del af kommuneplanen eller som et tillæg hertil. Miljøministeriet har netop udsendt en vejledning herom i høring. Det bliver i praksis næsten umuligt at nå. Sammen med vores kommunalt ejede spildevandsselskab skal hele grundlaget for planen tilvejebringes, mulige projekter til klimatilpasning skal findes, formuleres, kvantificeres og prioriteres. Desuden skal vi inddrage borgere, interesseorganisationer og tage høringer alvorligt og det agter vi naturligvis at gøre. 14

15 Konkrete erfaringer og projekter Der er givet enkelte veldokumenterede projekter rundt om i landet, som kan anlægges på det nuværende vidensniveau. I Aarhus Kommune har vi et enkelt, nemlig et sluseog pumpeanlæg til ved højvande at sikre en passende lav vandstand i Aarhus Å gennem midtbyen. Anlægsarbejdet startede for 3 uger siden. Anlægget giver mulighed for, at tag- og overfladevand stadig kan løbe ud i det langstrakte bassin, som åen i tilfælde af bortpumpning af vand udgør og dette er væsentligt billigere end traditionelle løsninger. Tilsvarende skuffeprojekter, der kan realiseres på landsplan i løbet af et års tid, løber samlet formentlig kun op i en lille brøkdel af de 2,5 mia. kr. Der er mange gode grunde til at bruge 2013 til at få grundlaget, planlægningen og prioriteringen i orden for disse langtrækkende projekter i stedet for at fyre rigtigt mange millioner kr. af på potentielt dyre hovsa-løsninger. Derfor bør forventningerne til gennemførte anlæg til klimatilpasning finansieret af spildevandsselskaberne og udarbejdet i samarbejde med kommunerne i 2013 skrues væsentligt ned. 15

16 06 Én løsning, flere formål 16

17 Klimatilpasning: Én løsning, flere formål Det er de færreste, der er glade for at rydde op. Men der er ingen, der kan lide at rydde op efter oversvømmelser, og der er ingen, der skal rydde op efter oversvømmelser. Derfor er der de seneste år kommet et massivt fokus på klimatilpasningen, så vi undgår oprydning og dyre regninger som følge af det mere ekstreme klima, vi ved, der kommer. Det er et fokus, hvor kommunerne er helt centrale spillere, som Naturstyrelsen gerne vil spille bold med, for at indsatsen skal lykkes. Og det er nu kampen skal stå, og der skal investeres i de løsninger, som leder regn- og spildevand andre steder hen end ned i kældre eller ud på veje. Løsninger vil pible frem Aftalen med KL, om at investere 2,5 mia. kroner i klimatilpasning i 2013, satte en tyk streg under, at der er vilje til at skabe løsninger, og at det er nu, der skal handles. En optimal klimatilpasning kræver, at vi tør tænke vand anderledes. Vand skal ikke bare ned i kloakken, for der er ganske enkelt ikke plads. Derfor kan man nu over vandtaksten investere i tiltag som grønne områder, klimaveje eller kanaler i boligområdet, som både leder vandet væk og giver rekreativ værdi for borgerne. Det kræver kreativitet og også en smule mod at finde disse nye løsninger, men de vil komme, og de vil blive flere og flere. Det er der ingen tvivl om. Vi vil hjælpe jer! Den nærmeste målstreg for klimatilpasning hedder lige nu udgangen af Her skal de kommunale klimatilpasningsplaner være færdige, og det kan for nogle virke som en stor mundfuld. Det er trods alt en forholdsvis ny udfordring, og hvor starter man, og hvor slutter man med sådan en størrelse? Der findes ikke et entydigt svar. Men som en hjælp til kommunernes planlægning har Naturstyrelsen udviklet en vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledningen kan bruges til at skabe overblik over opgaven og til at søge inspiration til, hvordan man kommer godt i hus med planen. Der er også hjælp at hente fra Naturstyrelsens rejsehold, som i skrivende stund har besøgt 40 kommuner. En af de ting, som Rejseholdet kan inspirere til, er værdikortlægning, og hvordan andre kommuner har håndteret opgaven. F.eks. hvordan man håndterer kritiske værdier som skoler, sygehuse og infrastruktur i forhold til opgørelsen af ejendomsværdier. Brug os og brug nabokommunen, når I mangler inspiration eller støder på problemer. Et fælles ansvar! Med klimatilpasning står vi med en udfordring, der ikke er nogens ansvar alene. Derfor må vi også både dele ansvaret og regningen. Staten, kommunerne, virksomheder og borgere. Mange borgere er i tvivl om, hvordan de skal sikre deres hjem mod mere regn. Derfor har vi også igangsat en kampagne, som giver borgerne gode råd om klimatilpasning af hus og have. Som en del af kampagnen har miljøministeren aftalt med en række brancheorganisationer, at deres medlemmer giver gratis klimatilpasningstjek til husejerne. Vi vil opfordre kommunerne til at udbrede kendskabet til klimatilpasningstjekket, som for mange vil være yderst relevant. Der ligger en kæmpe opgave og venter for alle, der beskæftiger sig med planlægning, vand og klimatilpasning. Heldigvis er det en ekstremt interessant opgave, som allerede er i fuld gang ude i landet, og som Naturstyrelsen ser frem til at følge tæt :44 Kåre Svarre Jakobsen Kontorchef for Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 17

18 07 For-VAND-ling :34 Lars Therkildsen Formand for DANVA og administrerende direktør for HOFOR. I januar vedtog Folketinget den nye lov om klimatilpasning. Den har vi ventet længe på her i HOFOR. For jer, der ikke helt ved, hvem HOFOR er, vil jeg indskyde, at det er Danmarks største forsyningsselskab inden for vores kerneområder vand, spildevand, vedvarende energi, fjernvarme, bygas og fjernkøling, og at HOFOR er en fusion af Københavns Energi og seks vandselskaber og fem spildevandsselskaber i Københavns omegnskommuner. Med den nye lov kan vandselskaberne sammen med kommunerne for alvor komme i gang med at planlægge, designe og udføre den klimatilpasning, som er helt nødvendig for at beskytte borgere og virksomheder mod oversvømmelser. Københavnsområdet, Odense, Aarhus og andre byer har de senere år været hårdt ramt af klimaforandringerne. Byområderne er meget sårbare overfor skybrud og stigende vandstand. Bl.a. fordi vandet i de situationer ikke kan sive ned i jorden, men belaster kloaksystemet og ender i kældre, tunneller og andre lavtliggende steder i byen. Som bekendt kostede skybruddet i København mere end seks milliarder kroner og mange mennesker mistede værdifulde ting eller måtte for en periode lukke deres forretning. Den nye lov gør det muligt for os vandselskaber i fællesskab med kommunerne at finansiere klimatilpasning via spildevandstaksterne. Og den muliggør en spændende klimatilpasning, der tilfører byerne nyt liv og nye kvaliteter. Vi skal ikke længere kun lægge de sædvanlige kloakrør og underjordiske bassiner for at give plads til mere regnvand. Nej, vi skal i gang med at finde løsninger, som både er billigere, mere miljørigtige og skaber sjovt byliv, som for eksempel skaterbaner, der forvandles til kanaler, og regnvandssøer i parkerne. I København har vi i løbet af 2012 lavet omkring 20 tiltag, der sikrer byen bedre mod skybrud. Det er primært nye riste og afløb til havn og kanaler. Altså mere traditionelle afløbstekniske tiltag. Her i 2013 går vi i gang med 20 nye tiltag - heriblandt nogle meget innovative byløsninger både i København og i omegnskommunerne. Et af dem er forvandling af Sankt Annæ Plads, som ligger ved Københavns Havn og Kvæsthusgraven. Pladsen trænger til renovering og bliver samtidig en af byens mest effektive afledninger for regnvand. Den aflange plads med kørebaner på hver side kan indrettes sådan, at regnvand fra de tilstødende kvarterer løber ned på pladsen. Ved en lille smule regn får pladsen en smal vandkanal i midten, og ved meget regn transformeres den til en stor rektangulær sø, der sender sit vand videre ud i havnen. København får med andre ord sin første spanske Rambla. Et grønt og enkelte gange blåt åndehul i hovedstaden. Måske vil byens spanske turister i fremtiden døbe pladsen Plaza san Aqua. Det lyder dyrt, men er faktisk totalt set en billigere løsning end en separat renovering af pladsen og etablering af større kloakker og underjordiske opsamlingsbassiner. Det er nemlig et krav, at vi vandselskaber kun må medfinansiere de spændende nye byløsninger, hvis de både tjener afløbsformål og er billigere for spildevandselskabet og dermed kunderne end andre løsninger. Det er efter min mening et fornuftigt krav, der giver os et godt udgangspunkt for at finde den rigtige udgiftsfordeling med kommunerne. Og en god ramme for at få styr på vandmasserne i byens rum. 18

19 19

20 08 At klimatilpasse, eller ikke at klimatilpasse :38 Når vi taler om klimændringer, så er det endnu ikke gået op for mange danskere, at den mønt har to sider. Nemlig: 1. Reduktion af udledningen af klimagasser, såsom CO 2, lattergas, med mere. 2. At vi tilpasser vores infrastruktur, så den kan klare de klimaforandringer, der vil komme de næste årtier, og at vi dimensionerer infrastrukturen i forhold til, hvor lang dens levetid er vi skal ikke dimensionere større end nødvendigt og omvendt ikke for konservativt, når det drejer sig om anlæg, der også skal eksistere om 100 år. Jeg blev senest gjort opmærksom på mange danskeres totale mangel på forståelse for forskellen på de to sider af mønten, da jeg læste kommentarerne til Ingeniørens artikel om regeringens nye handleplan for klimatilpasning fra 14. december Det var gruopvækkende at læse kommentarerne, som blev skrevet om både Ida Aukens og IDAs (Ingeniørforeningen i Danmark) arbejde. Kommentarerne blandede så godt som alle sammen klimatilpasning af det danske samfund godt og og grundigt sammen med en reduceret udledning af klimagasser, hvilket gav en sørgelig debat. Lad mig derfor lige kort redegøre for forskellen på klimatilpasning og reduktion af udledning af klimagasser. Klimatilpasning Når vi tidligere dimensionerede infrastruktur, placerede anlæg, bebyggelse eller nye byområder i Danmark, antog vi, at fremtiden blev som fortiden. Men forandringerne i jordens klima betyder, at vi i dag står i en situation, hvor det er utilstrækkeligt kun at bruge fortidens målte regn, vandstande, vind, med mere til at træffe beslutninger om dimensioneringen af fremtidig infrastruktur. Klimatilpasning beskytter det danske samfund mod fremtidens klimaænd ringer på baggrund af den viden, vi allerede har, og optimerer både eksisterende og ny infrastruktur på baggrund af den viden, vi løbende får om klimaændringerne. Reduktion af udledning af klimagasser Reduktion består i, at vi mindsker udledningen af klimagasser f.eks. ved at omlægge energiforsyning fra forsyning, som udleder store mængder klimagasser. Det kunne f.eks. være at omlægge fra kulbaseret produktion af el til vindmølleenergi; at skifte fra benzindrevne biler til el-biler (som bruger grøn strøm ikke blot produceret på kul). Det handler altså om at omstille samfundet til at bruge mindre energi og fokusere på grøn energi. At klimatilpasse eller ikke klimatilpasse? Man kan jo stille sig selv spørgsmålet Er det nødvendigt at klimatilpasse Danmark? Skal vi ikke bare reducere vores udslip af klimagasser og løse problemet på den måde? Det er jo trods alt smartere at forebygge end at helbrede. Nu er der bare den detalje, at Danmarks fem mio. indbyggere totalt set forbruger meget lidt energi set i forhold til hele verdens totale energiforbrug og udledning af klimagas. Så selv om vi i Danmark lynhurtigt implementerede alle de nyeste og mest effektive grønne teknologier, så ville virkningen være ubetydelig på det globale vejr og på, hvor meget vandet stiger i havene, forudsat de andre lande bare fortsætter, som de plejer. Da der er lange udsigter til, at verdenssamfundet (især USA, Kina og Indien) tager sig sammen og ændrer adfærd, så vil udslippet af klimagasser øges, og vi får globale stigninger i vandstanden i havene og voldsommere vejr. Det rammer med garanti Danmark. Vi husker jo kun alt for godt de seneste års oversvømmelser i Danmark. Med den vej, som det går med at reducere udslip af klimagasser, så er der garanti for, at det bliver værre. Her skal vi så også lige huske, at Jordens klimasystem virker som et gammelt komfur. Det tager lang tid, fra man slukker for en kogeplade, til den ikke længere afgiver varme. På samme måde er der en stor forsinkelse i Jordens klimasystem. Det vil tage mange år fra udslippet af klimagasser reduceres, før vi ser en effekt på klimaet. Så for at beskytte det danske samfund mod skader fra fremtiden vejr, er det bydende nødvendigt, at vi ud over at 20