Åben dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Åben dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:15 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Jobcentrets kantine & Mødelokale A, 6. sal, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Arbejdsmarkedsudvalgets dialogmøde med medarbejdere ved Unge- & 2 Uddannelsesafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen 2 Psykologtilbud til unge - udmøntning budget Deltagelse i nordjysk frikommuneforsøg 7 4 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Anvendelsen af sanktioner 13 over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere" 5 Ankestyrelsens klagestatistik 1. halvår Produktionsrapporter oktober Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i

2 Side G Arbejdsmarkedsudvalgets dialogmøde med medarbejdere ved Unge- & Uddannelsesafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen Resumé Arbejdsmarkedsudvalget deltager i dialogmøde med medarbejdere ved Unge- & Uddannelsesafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen. Sagsfremstilling Udvalgets møde begynder med et dialogmøde med medarbejdere ved Unge- & Uddannelsesafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen i tidsrummet kl. 08:15-09:15. Dialogmødet afvikles i kantinen i Jobcentret. Udvalgsformanden indleder mødet med en præsentation af udvalgets medlemmer. Afdelingslederne giver herefter en kort præsentation af aktuelle fokusområder i afdelingerne. Dialogen er herefter fri. Udvalget samler op på dialogmødet inden overgang til behandling af efterfølgende dagsordenspunkter. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

3 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Side 3. Bilag: Ingen. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at udvalget deltager i dialogmøde med medarbejdere ved Unge- & Uddannelsesafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen. Beslutning

4 Side S Psykologtilbud til unge - udmøntning budget 2017 Resumé Efter budgetforlig for 2017 er der afsat en tilskudspulje, der kan sikre gratis psykologhjælp til unge mellem 15 og 25 år, der har det svært i livet. Arbejdsmarkedsudvalget skal træffe beslutning om, hvordan puljen konkret skal udmøntes. Sagsfremstilling Det følger af budgetforliget for 2017, at der på Arbejdsmarkedsudvalgets ressort etableres en tilskudspulje til gratis psykologsamtaler for unge i aldersgruppen år, der har det svært i livet. Det kan fx dreje sig om negative tanker om sig selv, tristhed, vrede, usikkerhed, stress, sorg, problemer i familien m.v. Det følger videre af budgetforliget: at puljen administreres af Ungdommens Uddannelsesvejledning, og der kan gives tilskud til op til 5 gratis psykologsamtaler til unge. at Ungdommens Uddannelsesvejledning afsøger om den unge eventuelt i forvejen er omfattet af et gratis psykologtilbud (fx på sin uddannelsesinstitution). Hvis dette ikke er tilfældet bevilges tilskud til op til 5 samtaler ved en privatpraktiserende autoriseret psykolog, som den unge selv vælger. at der afsættes en tilskudspulje på kr., hvilket vil kunne finansiere gratis psykologsamtaler for unge på årsbasis. Ved de privatpraktiserende autoriserede psykologer i Hjørring er ventetiden typisk 4 til 8 uger. Forvaltningen har vurderet, at muligheden for at opnå det ønskede; at den unge bliver fastholdt i uddannelse - i en lang række tilfælde vil være forpasset, hvis samtaleforløbene først kan påbegyndes efter 4 til 8 ugers ventetid. Det er på den baggrund undersøgt, om det vil være muligt at sikre de unge hurtigere adgang til psykologsamtaler, hvis de unge i stedet henvises til kommunalt ansatte psykologer ved Helhedstilbuddet.

5 Psykologerne i Helhedstilbuddet, forestår i dag støttende samtaler med voksne borgere fra 18 år og opefter, der har svært ved at deltage i erhvervsrettet aktivitet eller få tilstrækkeligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Der tilbydes 1-5 støttende samtaler og altid med et arbejdsmarkedsrettet fokus. Side 5. En udvidelse af målgruppen for Helhedstilbuddet til også at omfatte de unge ned til 15 års alderen, vil sikre, at der tidligere tages hånd om de udfordringer og barrierer, der måtte være for at kunne gennemføre uddannelse og på længere sigt blive i stand til at opnå varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Støttende samtaler med unge mellem 15 og 25 år, hvor der er fokus på at fastholde den unge i et uddannelsesforløb - det være i grundskole eller i ungdomsuddannelse - ligger således indenfor den faglighed, som psykologerne i Helhedstilbuddet besidder. Der er aktuelt 8 fastansatte psykologer i Helhedstilbuddet med forskellig og bred erfaring. Alle vil kunne varetage opgaven allerede fra dag 1, og flere af psykologerne har ligeledes erfaringer med også at arbejde med unge under 18 år. At så mange psykologer kan varetage opgaven, skaber stor fleksibilitet i opgavevaretagelsen. Herudover vil man også kunne tage højde for, hvis den unge har specielle behov som fx at det skal være en psykolog af et bestemt køn, at det skal være en ung psykolog osv. Ved en ressourcetilførsel til psykologgruppen på kr., og en fordeling af samtalerne inden for den samlede psykologgruppe på Helhedstilbuddet, vil der skønsmæssigt kunne tilbydes samtaleforløb til dobbelt så mange unge med ondt i livet, set i forhold til hvor mange unge der kan drage nytte af ordningen, hvis samtalerne skal gennemføres ved privatpraktiserende autoriserede psykologer. Hertil kommer, at Helhedstilbuddet kan tilbyde opstart af samtaleforløb indenfor maksimalt 7 dage. Lovgrundlag

6 Økonomi Tilbuddet om op til 5 gratis psykologsamtaler for unge mellem 15 og 25 år, finansieres ved pulje "Psykologtilbud unge" katalognummer 557, jf. budgetforlig Side 6. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser De unge, der kan deltage i op til 5 samtaler med psykolog, forventes at blive bedre mentalt rustede til at gennemføre sin uddannelse. Bilag: Ingen. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter om puljen til psykologhjælp til unge anvendes til køb af samtaleforløb ved privatpraktiserende psykologer, eller om opgaven skal varetages ved Helhedstilbuddet Beslutning

7 Side P Deltagelse i nordjysk frikommuneforsøg Resumé Det blev på KKR besluttet, at kommunerne i Nordjylland skulle ansøge om at blive frikommune i et nordjysk netværk. De første forsøgsidéer er nu klar til at blive behandlet politisk i kommunerne, for efterfølgende at blive sendt ind til SIM for godkendelse. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund På KKRs møde den 12. februar 2016 blev det besluttet, at de 11 nordjyske kommuner skulle udarbejde en fælles nordjysk ansøgning om at blive godkendt som frikommunenetværk under temaet En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også indsats for flygtninge. Ansøgningen blev godkendt af såvel KKR og de 11 kommuner i foråret 2016, ligesom det blev godkendt, at Aalborg Kommune er kommunernes netværksansvarlige, der har kontakten til Social- og Indenrigsministeriet (SIM) og sikre overordnet koordinering på tværs af kommunerne. Ansøgningen blev fremsendt til SIM d. 1. juni 2016 med forventning om svar primo september 2016, hvilket dog sidenhen blev udskudt til primo oktober I venteperioden henover sommermånederne blev konkrete forslag drøftet mellem kommunerne og med politiske udvalg i kommunerne, og det blev aftalt, hvilke kommuner, der ville gå sammen om konkrete forsøg, såfremt de nordjyske kommuner blev udtaget som frikommunenetværk. Den 10. oktober 2016 kom der skriftligt tilsagn til alle de nordjyske borgmestre om, at de 11 nordjyske kommuner er med i frikommuneforsøget som et samlet netværk. Frikommuneforsøget løber frem til 31. juli I denne periode vil de enkelte kommuner i netværket kunne ansøge SIM om fritagelse for gældende lovgivning på ansøgte områder. SIM behandler ansøgningerne i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, mv.

8 2.0 Sagens indhold Første ansøgningsrunde er 1. december 2016, og der har dermed været tale om en meget kort proces for kommunerne. Således har perioden 10. oktober til 31. oktober 2016 været afsat til udarbejdelse af konkrete ansøgninger, mens perioden 1. november november er afsat til politisk godkendelse af ansøgningerne, samt partsinddragelse. Den 1. december 2016 fremsendes de konkrete ansøgninger til SIM. Se bilag 1 for de konkrete ansøgninger. Side 8. De enkelte politiske udvalg godkender de ansøgninger, som pågældende kommune ønsker at stå som ansøger på, og tager de øvrige ansøgninger til orientering. Det skal bemærkes, at i forlængelse af at ansøgningerne blev sendt ud til alle kommuner 1. november, blev ansøgningerne ligeledes sendt til SIM, efter aftale med kredsen af beskæftigelsesdirektører. Dette for at starte dialogen med SIM op hurtigere end først efter 1. december. Der er per 21. november kommet bemærkninger til 5 ud af 7 ansøgninger. Kommunerne koordinerer selv samarbejdet og forsøger at skærpe ansøgningerne med bemærkningerne fra SIM inden deadline den 28. november. Det er vurderingen, at de foreslåede tilføjelser/ændringer ikke vil ændre væsentligt på ansøgningernes formål, men kan skærpe ansøgningerne. Dette vil i øvrigt også kunne forekomme efter 1. december, hvor ansøgningerne sendes officielt frem. Bemærkningerne er vedlagt i bilag 2. Hvis ansøgningerne fra første ansøgningsrunde godkendes og Folketinget giver lovhjemmel til at gennemføre forsøgene, så vil kommunerne kunne implementere og igangsætte forsøgene i hele forsøgsperioden frem til 31. juli Der er altså intet krav om at igangsætningen skal ske i umiddelbar forlængelse af at lovhjemlen er givet. SIM har oplyst, at forsøgshjemlerne som udgangspunkt vil søges udformet, så forsøgsideerne vil kunne gennemføres i alle kommuner i netværket også selvom ikke alle kommuner står som ansøger. SIM har dog endvidere oplyst, at lovhjemlen i særlige tilfælde eksempelvis ved politisk kontroversielle forsøg - kan tænkes at blive afgrænset til et mindre antal kommuner i det nordjyske netværk. Endelig kan man forestille sig en tredje variant, som var meget brugt i det tidligere frikommuneforsøg, hvor lovhjemlen udformes som en bemyndigelse til den relevante ressortminister til at godkende forsøgsideer efter en konkret ansøgning.

9 Aalborg Kommune er som netværksansvarlig kommune løbende i dialog med SIM om ansøgningerne for at afklare og afdække muligheder og udfordringer. Dette kan bevirke, at der kommer ændringer/justeringer i de fremsendte ansøgninger, som er så væsentlige, at ansøgningerne vil blive forelagt til lokalpolitisk behandling endnu engang i begyndelsen af Side 9. I dialogen med SIM drøftes endvidere, hvordan det kan sikres at frikommunenetværkets gode erfaringer kan udbredes til andre kommuner og eventuelt ved forsøgsperiodens afslutning kan danne grundlag for ændringer af regler, der er uhensigtsmæssige for kommunernes opgaveløsning. En afgørende forudsætning herfor er, at der er et solidt grundlag for at kunne vurdere resultaterne af de enkelte forsøg. Derfor samarbejder frikommunenetværket pt. og løbende med KORA, Rambøll og fagministerierne om at udarbejde grundige evalueringsdesigns, der systematisk følger op på effekterne af forsøgene samt de styringsmæssige og organisatoriske forhold. Endelig er Aalborg kommune i dialog med Arbejdsmarkedskontoret Midt-Nord (AMK) om frikommuneforsøget, herunder AMK s og det Regionale Arbejdsmarkeds Råds rolle i den forbindelse. Der er enighed om, at Rådet løbende orienteres om forsøgene og processen, men at den formelle godkendelse inden ansøgningerne fremsendes ligger hos de politiske udvalg i kommunerne. KKR orienteres på møde d. 25. november om processen, samt hvilke forsøgsideer der fremsendes til SIM til første ansøgningsrunde d. 1. december 2016, og vil herefter halvårligt få en status på forsøg, proces og fremdrift frem til forsøgsperiodens afslutning d. 31. juli s deltagelse i udarbejdelse af ansøgninger Konkret er der tale om følgende ideer/ansøgninger: Formkrav til lovpligtige samtaler Et individuelt og fleksibelt integrationsprogram Af hensyn til en succesfuld implementering med prioriteret ledelsesmæssigt fokus og ressourcer til at igangsætte den nye indsats, har Arbejdsmarkedsudvalget fundet det hensigtsmæssigt at koncentrere sig om disse 2 ideer i første ansøgningsrunde. Formkrav til lovpligtige samtaler Der ønskes mulighed for et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb for målgrupperne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der ønskes en ophævelse af de lovgivningsmæssige krav omkring tidsfrister for afholdelse af

10 kontaktsamtaler samt kontaktform. Formålet er, at etablere en individuel indsats, som tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for overholdelse af proceskrav. Side 10. Følgende kommuner forventes at ansøge om denne forsøgside: Frederikshavn/Læsø, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord og Aalborg. Et individuelt og fleksibelt integrationsprogram Formålet med forsøget er, at indsatsen i højere grad gøres individuel og fleksibel på baggrund af en konkret vurdering af borgerens job- og uddannelsesparathed, som skal ske inden for de første 4 uger efter borgerens ankomst til kommunen. Det foreslås, at integrationsindsatsen opdeles i en ungeindsats for personer mellem 18 og 29 år, og en indsats for borgere mellem 30 og 65 år. På den måde vil integrationsindsatsen blive parallel til beskæftigelsesindsatsen for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere. Hver delmålgruppe tilbydes forskellige indsatser/spor. Begge grupper kan tilbydes et fast track, som følger den nuværende lovgivning fuldt ud slow track, hvor der tilbydes et mere fleksibelt arbejdsmarkedsrettet forløb jobrettet spor for aktivitetsparate rehab spor for aktivitetsparate med begrænset arbejdsevne. Derudover kan ungegruppen tilbydes et uddannelsesspor. Følgende kommuner forventes at ansøge om denne forsøgside: Frederikshavn/Læsø, Hjørring og Jammerbugt Behandling i LAR På LAR-møde den 21. november blev s deltagelse i frikommuneforsøget drøftet. LAR var meget positivt indstillet til Hjørring Kommunes deltagelse som frikommune i forhold til begge forsøgsidéer - "lovpligtige samtaler" og "integrationsprogram" - og bakker dette op. I forhold til lovpligtige samtaler udtalte LO's repræsentation i LAR, at det er vigtigt at forsøget får en positiv effekt på borgernes rettigheder, samt at de imødeser inddragelse af de faglige organisationer og a-kasser i den eventuelle planlægning af nye kontaktforløb. I forhold til integrationsprogrammet udtalte selvsamme, at det netop er den individuelle tilgang der giver gode resultater, samt at LO ønsker at følge projektet tæt.

11 Side De samlede nordjyske kommuners ansøgninger Fra samtlige de nordjyske kommuner er følgende forsøgsansøgninger udarbejdet og forventes at blive fremsendt til første ansøgningsrunde d. 1. december Ansøgning nr. 1: Mikrolån Ansøgning nr. 2: Skabe arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige ved gunstigere fradrag for lønindtægt Ansøgning nr. 3: Mulighed for at fremme iværksætteri hos udvalgte målgrupper Ansøgning nr. 4: Formkrav ved lovpligtige samtaler Ansøgning nr. 5: Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene Ansøgning nr. 6: Fleksible rammer for uddannelse Ansøgning nr. 7: Et individuelt og fleksibel integrationsprogram 4.0 Proces- og tidsplan Nedenfor er skitseret den officielle tidplan for hele forsøgsperioden, som SIM har udarbejdet. Der bliver 3 ansøgningsrunder med efterfølgende sagsbehandling, godkendelse og fremsættelse af lovforslag. Det tager ca. et halvt år fra kommunerne ansøger om et forsøg og til at det kan igangsættes. Efter første ansøgningsrunde 1. december 2016 vil der i de nordjyske kommuner blive drøftet, hvilke forsøgsideer, der ønskes at ansøge om til 2. og 3. ansøgningsrunde. Aalborg kommune vil sørge for at igangsætte denne proces. 1. maj ansøgningsrunde 1. november ansøgningsrunde 31. juli 2020 Udløb af frikommuneforsøgsordning 5.0 Deltagelse i forsøg Der kan i visse forsøg arbejdes med en kontrolgruppe forstået således, at nogle kommuner vælger at anvende forsøgsmuligheden, mens andre kommuner ikke gør, og at der med det forskellige afsæt evalueres på resultaterne. Dette vil kunne ske i samarbejde med Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked, der positivt har tilkendegivet at ville bidrage til vidensopsamling. For hvert forsøg vil der være en gruppe af kommuner (den/de ansøgende kommuner), der påtager sig en særlig forpligtelse til at følge tæt op på effekten af forsøgene og dokumentere denne effekt samt sikre, at den bliver tilpas vidensdelt med det øvrige netværk. Hver af disse forsøgsgrupper udnævner en koordinerende kommune. Som kommune i frikommunenetværket forpligter man sig til som minimum at deltage i netværksmøder, konferencer m.v.

12 Lovgrundlag Den kommende frikommunelov. Side 12. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Frikommune , Forsøgsansøgninger, 1. runde d. 1. dec Frikommune, notet, input fra SIM, 1. ansøgningsrunde. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Arbejdsmarkedsforvaltningen deltager i frikommuneforsøget på hhv. forsøgsidéerne "Formkrav til lovpligtige samtaler" og "Et individuelt og fleksibelt integrationsprogram", i tilfælde af, at SIM godkender disse. Beslutning

13 Side I Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere" Resumé Ankestyrelsen har offentliggjort en praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der omfatter. Byrådet skal efter retssikkerhedsloven behandle undersøgelsen i et møde. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Ankestyrelsen har i juni 2016 offentliggjort en praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsens baggrund er enighed blandt partierne bag»aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job«om, at Ankestyrelsen fra 2014 til 2016 skal udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i kommunerne. Baggrunden for denne del af aftalen var, at kommunerne anvender sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i meget varierende omfang. indgår i undersøgelsen, og Byrådet skal derfor efter retssikkerhedslovens 79a behandle praksisundersøgelsen i et møde. 1.1 Praksisundersøgelsens genstandsområde: I undersøgelsen belyses kommunernes anvendelse af forskellige sanktionsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) i samlet 131 sager. Efter aktivlovens 37 skal kommunen foretage fradrag i hjælpen, hvis en borger udebliver fra en samtale uden rimelig grund. Den samlede undersøgelse omfatter 78 sager. har bidraget med 6 sager. Efter aktivlovens 39, nr. 7, skal kommunen pålægge borgeren en punktsanktion, hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at overholde en aftale om jobsøgning. Den samlede undersøgelse omfatter 4 sager. har ikke bidraget med sager.

14 Side 14. Efter aktivlovens 39, nr. 8, skal kommunen pålægge borgeren en punktsanktion, hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat. Den samlede undersøgelse omfatter 29 sager. har bidraget med 3 sager. Efter aktivlovens 40 a mister en uddannelses- eller jobparat borger retten til hjælp i en periode på op til tre måneder, hvis borgeren gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed og kommunen konkret vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Den samlede undersøgelse omfatter 20 sager. Hjørring Kommune har bidraget med 1 sag. 2.0 Praksisundersøgelsens hovedresultater og styrelsens generelle anbefalinger: Den samlede undersøgelse viser, at 26 procent af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 53 procent af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 21 procent af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Resultaterne af undersøgelsen er meget forskellige for de fire typer sager. Undersøgelsen af sager vedrørende lovens 37 viser et resultat med markant flere rigtige sager end for de øvrige bestemmelser. Årsagen kan være, at der for disse sagers vedkommende er tale om regler, der har været gældende også før kontanthjælpsreformen, og at der dermed i højere grad er tale om en indarbejdet regel og offentliggjort praksis. For så vidt angår de øvrige undersøgte bestemmelser gælder, at der er tale om forholdsvis nye regler på sanktionsområdet, der er trådt i kraft i forbindelse med kontanthjælpsreformen den 1. januar For disse bestemmelser gælder derfor, at Ankestyrelsen endnu ikke har fastlagt praksis i form af principafgørelser, der kan inddrages til støtte i den kommunale behandling af sagerne.

15 På baggrund af undersøgelsen giver styrelsen følgende generelle anbefalinger: Side 15. at kommunen sikrer, at vejledningen er tilstrækkelig, og at det er dokumenteret på borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens ordlyd at kommunen fortsat partshører borgeren om årsagen til undladelsen, inden kommunen træffer afgørelse, og at kommunen sikrer, at det er noteret på borgerens sag, om borgeren har besvaret partshøringen, samt hvilken årsag borgeren i så fald har anført for undladelsen at kommunen tydeliggør i sine afgørelser, præcis hvilken periode eller med hvilket beløb hjælpen nedsættes 2.1 Styrelsen undersøgelse og anbefalinger vedr. aktivlovens 37: Ankestyrelsen har vurderet, at 40 procent af kommunernes afgørelser efter aktivlovens 37 er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 31 procent af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 30 procent af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med regler og praksis. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen øger opmærksomheden på reglen i 13, stk. 8 og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at vurderingen er foretaget, og at det derudover er konkret begrundet i afgørelsen, hvorfor kommunen finder, at der ikke foreligger andre forhold, som kunne begrunde, at borgeren ikke skulle møde. at kommunen øger opmærksomheden på praksis om, hvorvidt en sanktion vil fremme borgerens rådighed og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme borgerens rådighed, og at kommunen derudover begrunder konkret i afgørelsen, hvorfor sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme den pågældende borgers rådighed for arbejde og uddannelse. at kommunen sikrer, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren er udtømte, inden der træffes afgørelse i sagen, og at kommunen sikrer, at kontaktforsøgene samt borgerens konkrete

16 oplysninger om årsagen til udeblivelse er dokumenteret på borgerens sag. Side Styrelsen anbefalinger vedr. aktivlovens 39, nr. 7: Ankestyrelsen har vurderet, at ingen af kommunernes afgørelser efter aktivlovens 39, nr. 7, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Der er dog tale om få sager, hvor der er sanktioneret efter den pågældende bestemmelse. Derfor har målingen af hver af sagerne en betydelig indvirkning på fejlprocenten i denne sagsgruppe. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen fortsat er opmærksom på at dokumentere præcis hvilken jobsøgningsaftale, der er indgået med borgeren, herunder det detaljerede indhold af jobsøgningsaftalen at kommunen fortsætter med at partshøre borgeren om den manglende jobsøgning og dokumentere resultatet af partshøringen på borgerens sag 2.2 Styrelsen anbefalinger vedr. aktivlovens 39, nr. 8: Ankestyrelsen har vurderet, at 10 procent af kommunernes afgørelser efter aktivlovens 39, nr. 8, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 76 procent af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 14 procent af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med lovgivningen. Styrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen: at kommunen sikrer, at borgeren er gjort bekendt med den fastsatte frist for registrering forud for forseelsen, og at den konkrete frist er dokumenteret på borgerens sag at den fastsatte frist kobles tydeligt sammen med pligten til at registrere og ikke med pligten til at overholde jobsøgningsaftalen at kommunen øger opmærksomheden på, om borgeren faktisk har foretaget jobsøgningsaktiviteter, som skulle registreres, og dermed sikrer, at den rette sanktionsbestemmelse er i anvendelse, inden kommunen træffer afgørelse

17 3.0 Sagsbehandlingen i : har bidraget med 10 afgørelsessager i undersøgelsen. Side 17. Styrelsen vurderer, at der i 8 sager gælder, at afgørelserne samlet set ikke er rigtige. I to sager, kan det på det foreliggende grundlag ikke vurderes om afgørelserne er rigtige. Styrelsen vurderer endvidere, at oplysningsgrundlagt er tilstrækkeligt i tre sager, og ikke tilstrækkeligt i 7 sager. På baggrund af undersøgelsens resultater er en række af styrelsens anbefalinger efter konkret vurdering indarbejdet i relevante sags- og arbejdsgangsbeskrivelser for at sikre fortsat kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen. Der er i det løbende ledelsestilsyn desuden et skærpet fokus på at sikre korrekt sagsbehandling i forhold til de afdækkede udfordringer og udviklingsmuligheder på lokalt niveau. Praksisundersøgelsen kan rekvireres ved Arbejdsmarkedsudvalgets sekretariat. Lovgrundlag 79a i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbek. nr af 8. september Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

18 Bilag: Ingen. Side 18. Direktionen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Ankestyrelsens praksisundersøgelse mhp eventuelle opfølgende tiltag - at Arbejdsmarkedsudvalget fremsender sagen til Økonomiudvalg og Byråd Beslutning

19 Side G Ankestyrelsens klagestatistik 1. halvår 2016 Resumé Der er udarbejdet oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet for første halvår Oversigten fremlægges til udvalgets behandling. Sagsfremstilling Ankestyrelsen gør en række statistikker tilgængelig på sin hjemmeside, herunder kvartalsstatistikker over klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I nedenstående tabel gengives Ankestyrelsens afgørelser i de realitetsbehandlede klager over afgørelser truffet af i første og andet kvartal Der er alene medtaget klager, der ikke er blevet afvist fordi der er klaget for sent, eller klager, der er henvist til anden myndighed. Ankestyrelsen har i perioden realitetsbehandlet 47 klager på social- og beskæftigelsesområdet, hvoraf s afgørelser er blevet stadfæstet i 30 tilfælde - svarende til 64 pct.

20 Lov om aktiv socialpolitik har afstedkommet flest afgørelser fra Ankestyrelsen, og kommunens afgørelser er blevet stadfæstet i knap 40 pct. af sagerne. Loven administreres af flere forvaltninger. Side 20. Sygedagpengeloven har afstedkommet næstflest afgørelser fra styrelsen. Kommunens afgørelser er i alle 14 tilfælde blevet stadfæstet. Der er i første halvår af 2016 ikke indgivet klage til Ankestyrelsen over afgørelser truffet efter lov om fleksydelse, integrationsloven, repatrieringsloven eller øvrig lovgivning på social- og beskæftigelsesområdet. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: Ingen. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning

21 Side P Produktionsrapporter oktober 2016 Resumé Produktionsrapporten for oktober 2016 foreligger nu til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering. Sagsfremstilling Produktionsrapporten består denne gang af tre opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledigheden, en opgørelse over udviklingen i de målgrupper, der er registreret i Jobcentrets sagsbehandlingssystem samt endelig en opgørelse med nøgletal for arbejdskraftopland Vendsyssel. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for september I forhold til september 2015 har der i absolutte tal været et fald i bruttoledigheden på 216 personer svarende til en nedgang på cirka 17 pct., så der i september 2016 var bruttoledige, svarende til en ledighedsprocent på 3,7. Dette niveau er nu noget under niveauet for Region Nordjylland samlet set. Udviklingen i antal beskæftigede med bopæl i Hjørring kommune viser et svagt fald fra 2015 til 2016 og det kan tyde på, at den nedadgående tendens, der har været i beskæftigelsen i nogen grad er bremset. På side 5 i bilag 1 er der for september 2015 og 2016 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt. 2. Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der dels i alt 13 måneder bagud for at se på udviklingen i antallet af sager i perioden, og dels ses der mere uddybende på sagsantallet for den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde på sagsstammen i de valgte målgrupper ved udgangen af oktober måned 2016.

22 Målgrupperne i rapporten omfatter: Side 22. Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Revalidering Integrationsborgere Ressourceforløb Førtidspension Virksomhedsindsatsen 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo september måned. Aktivitetsniveauet har generelt været faldende i perioden, hvilket i alt overvejende grad skyldes en noget mindre anvendelse af jobrotation. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp udbetales til unge under 30 år uden uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer modtager en ydelse svarende til den tidligere kontanthjælpssats. Der er endelig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-oktober i hhv og 2016 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Antallet af unge på uddannelseshjælp er steget fra september til oktober, men det samlede antal sager er fortsat noget under niveauet for den tilsvarende periode året før. Det er særligt antallet af aktivitetsparate unge, der ligger bag det samlede fald i perioden. 2.3 Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate.

23 Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp har været faldende siden februar 2016, således at antallet af borgere i oktober måned er noget under den tilsvarende periode i Der er dog i perioden sket en væsentlig forskydning i den samlede gruppe, idet antallet af aktivitetsparate er faldet med cirka 150 personer, men at antallet af jobparate er steget med omkring 35 personer. Side 23. Det skal dog bemærkes, at en del af nedgangen for de aktivitetsparate borgere skyldes indfasningen af integrationsydelsen, hvor cirka 50 borgere, der tidligere modtog kontanthjælp, i løbet af juli-september er flyttet over på denne ydelse, idet de pågældende borgere ikke opfylder tilknytningskravet. Integrationsydelse indgår ikke i denne opgørelse. 2.4 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers har været stigende siden forsommeren, så der ved udgangen af oktober måned var 163 sager med over et års varighed hvilket er lidt over niveauet fra samme periode året før. Stigningen i de langvarige sager er dels sket i intervallet mellem 1-1½ år og dels for de helt lange sagsforløb over 2 års varighed. Samlet set var der i oktober måned 965 sygedagpengesager med forbehold for senere efterregistreringer. 2.5 Jobafklaringsforløb I oversigten er der medtaget oplysninger om antal personer på jobafklaringsforløb. I rapporten er der dels vist en tabel med antal jobafklaringsforløb opgjort månedsvis samt til- og afgang af forløb og dels vist en figur, hvor forløbene er opdelt efter deres samlede varighed, inklusive den foregående periode på sygedagpenge, opdelt på henholdsvis under og over 52 uger. Niveauet for antallet af sager lader til at have fundet et nogenlunde stabilt leje i løbet af 3. kvartal Den aktive indsats for gruppen er steget markant hen over september-oktober 2016, hvilket fremgår af den nederste figur. 2.6 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for oktober 2016 at der nu er lige omkring personer ansat i fleksjob. Dette svarer til en stigning på knapt 8 pct. siden oktober I oversigten er tilføjet en tabel, der viser det ugentlige timetal for fleksjob etableret i perioden samt en figur, der viser de nye fleksjob fordelt på typen af arbejdsgiver. Timetallet er baseret på den effektive arbejdstid, altså de timer, som borgeren har arbejdskapacitet til i sit fleksjob. Antallet af personer på

24 ledighedsydelse er samtidigt cirka 22 pct. lavere i oktober måned sammenlignet med samme periode året før. Side Ressourceforløb Oversigten viser udviklingen i antal personer på ressourceforløb, hvor der siden oktober 2015 har været en jævnt stigende udvikling, således at der ved udgangen af oktober måned var 306 aktive forløb. I takt med det stigende antal personer i ressourceforløb har der også været en stigning i aktiveringsomfanget for gruppen, hvilket fremgår af figur 3 på side 9. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.8 Revalidering (inkl. forrevalidering) Antallet af personer i revalidering har efter et faldende niveau i første halvdel af 2016, været stigende fra juli hen over august til oktober, hvilket kan forklares med opstart af uddannelsesforløb. 2.9 Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere under integrationsperioden. Oversigten viser, at antallet af borgere toppede i september 2016, mens der fra september til oktober har været en nedgang i sagsantallet. Samlet set er der 11 pct. flere borgere under integrationsperioden nu i forhold til samme periode året før. Det høje sagsantal for hhv. til- og afgang i juni og juli måned skyldes overgangen til den nye integrationsydelse, hvor borgerne blev indplaceret på denne nye ydelse og derfor afgik fra deres forudgående kontanthjælpsforløb. Den høje sagsomsætning skal således ikke tages som udtryk for det reelle niveau af til- og afgang for de to måneder Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt tilgangen fordelt på måneder i perioden. Samtidig vises i figuren aldersfordelingen for nytilkendelser af førtidspension fordelt på hhv. under og over 40 årige. Antallet af nytilkendelser til førtidspension synes at ligge stabilt omkring 10 pr. måned Virksomhedsindsatsen Oversigten viser omfanget af samarbejdet med virksomhederne både hvad angår antallet af kontakter (besøg, kampagneaktiviteter mv.) med virksomhederne, og hvad angår antallet af iværksatte virksomhedsrettede aktiveringsforløb for ledige.

25 Begge opgørelser viser omfanget af dette samarbejde med såvel virksomhederne beliggende indenfor Hjørring kommune såvel som virksomheder beliggende udenfor kommunen. De to figurer viser den relative ændring mellem januar-oktober for henholdsvis og Side Nøgletal for arbejdskraftopland Vendsyssel Bilag 3 viser en række udvalgte nøgletal for udviklingen i de kommuner, der tilsammen danner arbejdskraftopland Vendsyssel. Disse kommuner består af Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Aalborg samt Hjørring kommuner. I bilaget er vist en række nøgletal for de nævnte kommuner, der er opgjort for 3. kvartal Disse nøgletal er: Udgifter pr årig fordelt på forsørgelsesgrupper Relativ udvikling i beskæftigelsen Samlet andel på offentlig forsørgelse, opdelt på hhv. midlertidige og permanente forsørgelsesgrupper Andel af arbejdsstyrken på uddannelses- og kontanthjælp Andel modtagere af uddannelses- og kontanthjælp med mere end 52 ugers varighed Andel modtagere af sygedagpenge med over hhv. 26 ugers og 52 ugers varighed Tallene er alle hentet fra jobindsats.dk Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

26 Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, september Produktionsrapport, oktober Nøgletal for arbejdskraftsopland Vendsyssel - 3. kvartal 2016 Side 26. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning

27 Side G Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2016 Sagsfremstilling 1. Formanden 2. Medlemmerne 3. Forvaltningen Beslutning

28 Side 28. Underskrifter Ivan Leth Helmuth Zickert Bjarne Mølgaard Jørgen Christensen Michael Vajhøj Line Kraghede Jensen Claus Mørkbak Højrup