Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet november oktober 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet november oktober 2014"

Transkript

1 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet november oktober 2014

2 Rapporten er udarbejdet af: Mariann Chriél, Mette Sif Hansen, Gitte Larsen, Elisabeth Holm, Tim Kåre Jensen, Charlotte Kristiane Hjulsager, Bertel Strandbygaard, Heidi Enemark Veterinærinstituttet Sektion for myndighedsbetjening, beredskab og kommerciel diagnostik Adresse: Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C Telefon: Forsidebillede: kronisk disko-osteomyelitis i mink med renkultur af Staphylococcus schleiferi

3 Forord Denne rapport er udført som et led i samarbejdet med Kopenhagen Diagnostik og Sektion for Diagnostik og Beredskab, DTU Veterinærinstituttet. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

4 Indhold Indhold 1. Indledning Baggrund Bemanding ved Sektion for Diagnostik og Beredskab Kvalitetssikret diagnostik ved DTU-Veterinærinstituttet Diagnostiske undersøgelser i perioden november oktober Indsendelser Årsfordeling af indsendt materiale Svartider Minkåret overblik Smitsom lungebetændelse Plasmacytose Hvalpesyge Bakteriologiske undersøgelser Tarm Virologiske undersøgelser Tarm Andre virologiske undersøgelser Undersøgelser på vilde dyr Hvalpesyge i vildtlevende dyr Plasmacytose i vilde fauna Resistens og antibiotikaforbrug Publikationer Tak til Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

5 1. Indledning Denne rapport udgør DTU Veterinærinstituttets årsrapport vedrørende diagnostiske undersøgelser af pelsdyr og en kort opremsning af igangværende forskningsaktiviteter ved sektionen. Afrapporteringen for minkdiagnostikken følger mink-året det vil sige fra november 2013 til udgangen oktober Baggrund Samarbejdsaftalen mellem DTU Veterinærinstituttet og Kopenhagen Diagnostik skal sikre rammerne for et langsigtet samarbejde inden for grundvidenskabelig og anvendelsesorienteret forskning i pelsdyr og pelsdyrsygdomme. Hensigten er, at forskningsresultaterne skal udnyttes i produktionen og indgå i beredskabet til vurdering af velfærd, sundhed og sygdom hos pelsdyr. Forskningen skal også bidrage til en forbedret kommunikation af forskningsresultater omkring sundhed og sygdom i pelsdyrproduktionen. Aftalen bidrager desuden til at sikre videreuddannelse indenfor især patologi, virologi og molekylærbiologiske diagnostiske metoder med henblik på fortsat at sikre et højt niveau i beredskabet til vurdering af sundhed og sygdom hos pelsdyr. Kun velkvalificerede og specialiserede medarbejdere på højt videnskabeligt niveau kan bidrage til rådgivning og diagnostik til gavn for pelsdyrerhvervet. 1.2 Bemanding ved Sektion for Diagnostik og Beredskab. DTU Veterinærinstituttet står både nationalt og internationalt for at rådgive myndigheder, erhverv og interesseorganisationer om husdyrsygdomme, og har ansvaret for det laboratoriemæssige veterinære beredskab i Danmark. Sektion for Diagnostik og Beredskab ved DTU Veterinærinstituttet har mere end 50 ansatte, der står for at obducere dyr, der indsendes til undersøgelse og udføre opfølgende diagnostik. I forbindelse med indsendelse af pelsdyr udføres der histologi, bakteriologi og resistensundersøgelser. På denne måde hjælpes pelsdyravlerne til at få igangsat den bedst mulige behandling. Der foretages også undersøgelser i forhold til forekomst af virus og parasitter af indsendt materiale. Detaljer følger ved de relevante opgørelser. 1.3 Kvalitetssikret diagnostik ved DTU-Veterinærinstituttet Materiale indbragt til sektionen underkastes en standardiseret undersøgelse med udgangspunkt i oplysninger på den medfølgende indsendelsesseddel. Instituttets arbejde er kvalitetssikret i henhold til aftale med DANAK, akkr.nr Når undersøgelsen er afsluttet meddeles svaret skriftligt til indsenderen. Instituttet gemmer ikke rutinemæssigt prøvemateriale, ligesom der af hensyn til potentiel smitterisiko ikke udleveres restmateriale efter afsluttet undersøgelse. Dog kan enkelte organprøver og blodprøver opbevares med henblik på evt. videre undersøgelser og anvendes til forskningsformål. Omkostninger ved de diagnostiske undersøgelser afholdes direkte af pelsdyravleren, der gennem indsendende dyrlæge kan få undersøgt materiale. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

6 Dyrlæger, der fungerer som rådgivende dyrlæge for udenlandske pelsdyrfarme med enten danske eller udenlandske ejere, kan få undersøgt diagnostisk materiale på DTU Veterinærinstituttet, såfremt der foreligger en importtilladelse fra Fødevarestyrelsen til indførsel af relevant materiale/dyr. Denne tilladelse skal foreligge før undersøgelserne kan gennemføres. I modsat fald vil materialet blive destrueret. 6 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

7 2. Diagnostiske undersøgelser i perioden november oktober Indsendelser I minkåret blev der indsendt materiale fra 835 farmede pelsdyr, prøver eller organer til undersøgelse. Endvidere var der modtaget materiale fra 5 udenlandske farme. Data fra disse er ikke inkluderet i rapporten. Danske indsendelser fordeler sig som det ses i tabel 1. Tabel 1 - Fordeling af antallet af danske dyr/prøver og indsendelser for minkåret Antal dyr Antal indsendelser Mink Ræv 3 2 Chinchilla 5 4 Ilder 1 1 Ialt Der blev indsendt materiale fra 826 danske mink fordelt på 236 indsendelser, svarende til 3,5 mink pr indsendelse et svagt fald i forhold til (3,8). Det fordelte sig over 187 minkfarme med 1,3 indsendelser gennemsnitligt. Det højeste antal indsendelser fra en specifik farm var 4, se tabel 2. Tabel 2 - Antal indsendelser fordelt på minkfarme, minkåret Antal indsendelser pr farm Antal minkfarme Det danske mink-materiale fordelte sig desuden på indsendelser fra 48 forskellige dyrlægepraksis samt Kopenhagen Diagnostik Årsfordeling af indsendt materiale Sammenlignet med 2013, fordelte indsendelserne i 2014 sig lidt anderledes, idet der var indsendt flere småprøver/organer til verifikation eller diagnostik, mens antallet af hele kadavere faldt lidt. Der ses en top i antallet af indsendte prøver april som følge af eksport af mink til Island. Stigningen i antallet af indsendelser i efteråret skyldes særlig udbrud af influenza i Holstebro-området (figur 1). Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

8 Antal indsendelser Antal Måned 2014 Indsendelser Prøver/dyr Figur 1 - Fordelingen af mink og indsendelser, pelsdyråret Svartider Som nævnt i tidligere rapporter opgøres svartiden i det antal dage, der går fra materialet modtages til der udsendes det endelige skriftlige svar og forud for dette er der typisk udsendt midlertidigt svar på del-undersøgelser. Af de 243 indsendelser var 4 ubesvarede ved opgørelsestidspunktet. 227 (86%) af de afsluttede indsendelser havde en svartid på under 2 uger. Fordelingen af svartider i dage for indsendt materiale kan ses i figur Svartid i dage Figur 2 - Svartid i dage for en indsendelse af materiale, pelsdyråret Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

9 Antal sager Der har været udtrykt bekymring for svartidens længde og at den har været stigende efter at undersøgelserne er flyttet fra Aarhus til København. For at belyse dette er data opgjort for pelsdyrårene til , hvoraf det fremgår, at svartiden har været faldende både procentuelt (Figur 3) og i faktuelle sager (Figur 4). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >6 uger Ikke afsluttet Figur 3 Procentuel fordeling af svartider for sager ved DTU-Vet, til >6 ugerikke afsluttet Dage til sagsafslutning Figur 4 - Svartider i dage for indsendelser til diagnostik ved DTU-Vet, til Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

10 Antal 2.2 Minkåret overblik Minkåret var præget af udbrud af influenza med i alt 27 inficerede danske minkfarme med materiale fra i alt 38 farme og 103 dyr, hvoraf de 58 mink var positive primært for influenza A pandemisk H1N1. Næsten alle smittede minkfarme modtog foder fra samme fodercentral. Udbruddene varer ofte ca. 3 uger for at løbe i gennem en farm med nysen, blod fra næsen og stor dødelighed. Hvalpesyge var stadig et problem i enkelte farme også nord for Limfjorden. Der var endvidere en rævefarm, der var blevet smittet med hvalpesyge. Fordelingen af prøvemateriale/organer udtaget og undersøgt fra de indsendte mink kan ses i figur 5. Her kan det ses, at der blev foretaget flest undersøgelser på lungevæv. Årsagerne (anamnese) til indsendelse af mink fra danske farme kan ses i tabel 3. Ved nogle indsendelser er angivet flere årsager til indsendelse. I tabel 3 kan det ses, at den hyppigste årsag til indsendelse er dødsfald blandt minkene i besætningen, men en fjerdedel af indsendelserne har ikke anført en årsag til indsendelse Materiale Figur 5 - Fordeling af materiale-hovedgrupper fra alle indsendte mink, pelsdyråret Der er været foretaget parasitologisk undersøgelse af fæces fra 80 mink fordelt på 23 farme. Der var 7 dyr fra 4 farme der havde massiv udskillelse af coccidier, men øvrige havde lavgradig til moderat. Betydningen af coccidier hos mink kendes ikke med sikkerhed, idet der er en del avlere, der får indsendt materiale til undersøgelse i forbindelse med diarré efter at man har oplevet at antibiotika ikke har haft effekt. Det bør derfor overvejes, om der skal gennemføres en systematisk undersøgelse af betydningen af disse fund. 10 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

11 Tabel 3 - Antallet af indsendelser af mink fra danske minkfarme fordelt på forskellige indsendelsesårsager, minkåret Indsendelsesårsag Antal Dødsfald 81 Diarré 32 Luftvejslidelse 23 Hudlidelse 8 Hvalpesyge 8 CNS 6 Smitsom lungebetændelse 6 Plasmacytose 5 Utrivelighed 4 Aflivet 2 Ikke anført 61 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

12 Antal Smitsom lungebetændelse Der blev påvist smitsom lungebetændelse med Pseudomonas aeruginosa i 17 danske minkfarme med få ugentlige udbrud (Figur 6), hvilket var langt mindre end i På alle 17 farme blev der foretaget en serotypning med fund af serotype 5b i 6 prøver, og serotype 6g i 11 prøver Uge nr Figur 6 - Antal af diagnosticerede tilfælde af smitsom lungebetændelse i danske minkfarme, minkåret Bakterien Pseudomonas aeruginosa forårsager smitsom lungebetændelse hos mink. Ved smitte på en minkfarm ses ofte en høj dødelighed, hvor op til 20 % af minkene dør. Sygdommen er den lidelse, der forårsager størst dødelighed, da der ofte ikke rutinemæssigt vaccineres forebyggende mod infektionen. P. aeruginosa antages at være en almindelig forekommende miljøbakterie. Bakterien danner biofilm i vandingsanlæggene hvorfor desinfektion af disse bør foretages regelmæssigt. Der går relativ kort tid fra en mink bliver smittet indtil den viser symptomer. Ofte går der ikke mere end 24 timer. Smitte af minken sker gennem luftvejene. Bakterien forårsager celledød og blodpropper i lungerne, sprængning af blodkar samt blodforgiftning og død. Symptomerne på smitsom lungebetændelse er blødning fra næsen eller munden, åndedrætsbesvær og hurtige dødsfald. Ofte vil der ikke være forudgående symptomer, før de første dødsfald observeres Plasmacytose Alle prøver/mink fra de indsendende farme blev undersøgt for antistoffer mod plasmacytose, hvilket resulterede i 451 tests af mink fra danske minkfarme. Ud af disse var 15 mink positive for antistoffer mod plasmacytose (ADV). De positive prøver kom fra 4 minkfarme. 12 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

13 2.2.3 Hvalpesyge I minkåret fortsatte der med at være minkbesætninger smittet med hvalpesyge og i alt er der diagnosticeret 6 nye tilfælde. Der blev i alt undersøgt materiale fra 67 mink og 2 ræve (28% positive) fra 26 farme. Desværre viste 2 af tilfældene sig i diegivningsperioden, der medfører store tab, da det ikke er muligt at vaccinere hvalpene i denne periode. Sygdommen blev konstateret i en rævefarm nord for Limfjorden. Hvalpesyge er ikke en kun en lidelse, der kan smitte mink. Andre rovdyr kan også blive smittet, og i det aktuelle udbrud der startede i 2011 er sygdommen konstateret i ilder, husmår, ræv, mårhund, og grævling. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

14 2.3 Bakteriologiske undersøgelser I minkåret blev der fundet 643 bakterieisolater fra mink. I tabel 4 ses fordelingen af bakterietyper på de organsystemer, hvor der i alt blev fundet mere end 10 positive fund. Ud over de bakterieisolater, der fremgår af tabel 4,Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. blev der fundet yderligere 147 bakterieisolater fra andre organer og prøvetyper. Tabel 4 - Bakteriologisk fund i mink fra danske minkfarme, minkåret Fordelingen af bakterietyper ses på de organer med mere end 10 positive fund eller særlig alvorlige bakterier. Bakterie-isolat Lever Lunge Milt Urin/nyre Uterus Clostridium perfringens 2 Clostridium septicum Hæmolytiske E. coli Non-hæmolytiske E. coli Plesiomonas shigelloides 3 3 Proteus Pseudomonas aeruginosa Salmonella Staphylococcus aureus 1 Staphylococcus spp I alt Ikke påvist Overvokset med Proteus Tarm I figur 7 ses fordelingen af bakterietyper fra tarmprøver fra mink fra danske minkfarme, minkåret De hyppigst isolerede bakterier fra tarmen udgjorde non-hæmolytisk E.coli 52,1 %, og hæmolytisk E.coli 14,6 %. Andelen af dyr hvor Proteus isoleres er faldet gennem årene et godt tegn på at dyrlægerne er opmærksomme på kvaliteten af det materiale der indsendes og i var kun 3 % af prøverne var overvokset med Proteus. Bakterien ses ofte, hvis vævet er begyndt at gå i forrådnelse. Dette kan ses efter indsendelse af selvdøde dyr, der er ligget for længe på farmen, før de er blevet fundet og indsendt, eller hvis forsendelsen er foretaget i højsommeren uden køleelementer. 14 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

15 Antal isolater Figur 7 Bakterie-isolater fra tarm og fæces fra mink fra danske minkfarme, minkåret Få Campylobacter (11 i alt) og Salmonella (3 i alt) er blevet isoleret fra tarmen eller afføring fra mink på danske minkfarme. Der undersøges kun for Campylobacter, hvis den indsendende dyrlæge anmoder om dette. Det skyldes, at fund af Campylobacter ikke altid er ensbetydende med sygdom hos minken. I slutningen af juni måned blev der diagnosticeret Clostridium septicum i 6 farme alle med anamnesen om store hanhvalpe med blod fra næsen og hævede hoveder. Ved obduktionen fandtes krepiterende hud i hovedet med luft og ødem subcutant. Enkelte havde endvidere krepiterende hud og luft under huden over hele kroppen, eller luft omkring nyrerne så nyrekapslen var udspændt i en bue omkring nyrerne, samt luftbobler i miltvævet og levervævet. Årsagen til udbruddet kendes ikke, men det formodes at det er fordringsbetinget, da det optrådte på farme, der får foder fra samme fodercentral, hvorfor Kopenhagen Fur blev informeret. 2.4 Virologiske undersøgelser Tarm 26 minkfarme fik undersøgt materiale fra 161 mink for enteritisvirus ved antigen ELISA test, og der blev ikke påvist virus i nogen af disse prøver Andre virologiske undersøgelser 42 mink blev undersøgt for astrovirus, heraf blev 20 fundet positive. De 20 positive mink kom fra 6 forskellige danske minkfarme. Heraf var de 16 undersøgelser foretaget på hjernevæv, hvoraf 13 var positive. Disse kom fra 3 forskellige farme. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

16 2.5 Undersøgelser på vilde dyr Hvalpesyge i vildtlevende dyr Der er undersøgt materiale fra i alt 77 vildtlevende dyr for hvalpesygevirus, hvoraf der er fundet hvalpesygevirus i 3 grævling og 11 ræve, men ikke i de undersøgte vilde mink (figur 8) Påvist Ikke påvist Figur 8 - Undersøgelser for hvalpesygevirus i vildtlevende fauna, 2014 Der er endvidere testet for tilstedeværelsen af hvalpesyge antistoffer i blodprøver fra 120 vilde dyr fordelt på 7 dyrearter inkl. vilde mink. Der er fundet tegn på antistoffer i 19 dyr med relativt lave titre (24-135) (Tabel 5). Tabel 5 Undersøgelse af hvalpesygeantistoffer med serumneutralisationstest i blod fra vilde fauna, 2014 Dyreart Antal dyr testet Antal positive NT titer range Grævling Husmår Vilde mink Mårhund Odder Ræv Skovmår Ialt Plasmacytose i vilde fauna Der er undersøgt for antistoffer hos 450 vildtlevende dyr fordelt på 10 arter (Tabel 6). I alt 132 vilde mink blev undersøgt for antistoffer, hvoraf 15 var antistofpositive for plasmacytose. Alle disse mink var 16 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

17 indsendt fra Bornholm. Hovedparten af de undersøgte dyr var indsamlet fra Jylland og kun 2 fra Sjælland og 38 fra Bornholm. Analyser for plasmacytose-antistoffer udføres på Kopenhagen Diagnostik. Tabel 6: Resultatet af undersøgelser for antistoffer mod plasmacytose i vilde fauna, 2014 Dyreart Ikke påvist Påvist Bæver 2 Grævling 38 9 Husmår 10 Ilder 4 Mink Mårhund Odder 40 Ræv 99 Skovmår 2 Vaskebjørne 1 Total Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

18 3. Resistens og antibiotikaforbrug Diagnostikken kræver i mange tilfælde gennemførelse af en resistensundersøgelse med henblik på at kunne ordinere et effektivt antibiotikum til behandling af lidelser i farmen. Undersøgelserne har taget udgangspunkt i det resistenspanel der er anvendt til DANMAP-overvågningen og består af følgende 17 antibiotika: amoxicillin + clavulanat, ampicillin, apramycin, cefotaxim, ceftiofur, chloramphenico, ciprofloxacin, colistin, florfenicol, gentamicin, nalidixan, neomycin, spectinomycin, streptomycin, sulfamethoxazole, tetracyklin; og trimethoprim. Der er imidertid nu ændringer på vej, der gør at mange at disse stoffer ikke er relevante for husdyrproduktionen. Der arbejdes derfor sammen med laboratoriet for svinesygdomme i Kjellerup om at sammensætte en veterinært relevant panel. I minkåret blev der gennemført resistensundersøgelse af 66 hæmolytiske E. coli isolater og af 44 non-hæmolytiske E.coli. I Tabel 7 kan der ses resultaterne af resistensundersøgelser af hæmolytiske E.coli fra organer, hvor der er isoleret mere end ét isolat, ligeledes kan resultater for non-hæmolytisk E.coli ses i Tabel 8. De antibiotika-typer, der ikke er anført i forhold til det undersøgte panel er alle isolater fuldt følsomme overfor. Tabel 7 - Resistensundersøgelse af 66 isolater af hæmolytiske E. coli fra organer fra danske mink, minkåret Resultatet er angivet i procent ikke-fuldt følsomme isolater. Antibiotika Fæces (n=4) Lever (n=11) Lunge (n=48) Mælkekirtel (n=3) Amoxicillin + clavulanat 0% 9% 0% 0% Ampicillin 100% 91% 79% 67% Gentamicin 0% 0% 9% 0% Neomycin 50% 0% 4% 0% Spectinomycin 0% 18% 17% 0% Streptomycin 75% 55% 44% 67% Sulfamethoxazole 25% 55% 46% 67% Tetracyklin 75% 36% 62% 0% Trimethoprim 25% 45% 35% 67 Tabel 8 - Resistensundersøgelse af 44 isolater af non-hæmolytiske E. coli organer fra danske mink, minkåret Resultatet er angivet i procent ikke-fuldt følsomme isolater. Antibiotika Fæces (n=9) Lever (n=14) Lunge (n=21) Amoxicillin + clavulanat 10% 0% 0% Ampicillin 33% 36% 57% Ciprofloxacin 0% 14% 14% Gentamicin 11% 0% 0% Nalidixan 0% 14% 10% Neomycin 0% 7% 0% Spectinomycin 11% 21% 19% Streptomycin 33% 43% 52% Sulfamethoxazole 33% 43% 43% Tetracyklin 11% 29% 38% Trimethoprim 22% 36% 33% 18 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

19 Kg active compound Number of breeding females in 2010 (in mill.) Der er foretaget resistensundersøgelse på 16 isolater af Staphylococcus, hvor fund i urinveje er et hyppigste sted (n=5) med 3 isolater resistent for Tetracyklin, samt i svaberprøver for at lede efter MRSA (n=5) alle med negativ resultat. Isolater af Streptococcus (n=10) er fundet i lever, lunge og yvervæv. Der er hyppig og udbredt forekomst af resistens mod op til 8 forskellige antibiotika, hvorfor det er særlig vigtigt at få foretaget resistensbestemmelse på netop streptokokkerne. Forbruget af antibiotika er steget igennem perioden , men med et fald fra i 2013, der er fortsat her i 2014 (figur 9), mens antallet af avlsdyr fortsat er steget. I minkåret kan man se, at det særlig er diegivningsperioden, der er faldet i antibiotikaforbrug, men også de færre udbrud i efteråret har betydet mindre forbrug (Figur 10). På figur 11 kan ses udviklingen i, hvilken type af antibiotika, der hyppigst er brugt i minkproduktionen i løbet af de seneste 8 år og fordelingen en næsten stabil mellem årene selv om forbruget er faldet markant de seneste 2 år Kg active compound Number of breeding females 3,50 3, ,50 2,00 1,50 1,00 0, Year 0,00 Figur 9 Vetstat data for ordineret antibiotika (kg aktiv stof) til mink i perioden Antallet af avlsdyr er angivet af Dansk Pelsdyravlerforening. Data for 2014 er opgjort pr 5. januar Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

20 Kg active compound JAN FEB MAR APR MAY JUN JUL AUG SEP OCT NOV DEC Month Figur 10 - Månedlig ordineret (kg aktiv substans) antibiotika til mink, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tetracyclines Sulfa-TMP Penicillins (sim+ext) Makrolides Lincosamides Aminoglycosides Figur 11 Relativ fordeling af antibiotika-præparater af det samlede forbrug pr. år, Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

21 4. Publikationer Jensen, T.H., Hammer, A.S., Chriél, M. (2014): Kronisk plasmacytose-infektion- hvor er virus I minken? Dansk Pelsdyravl, p , september Jensen, T.H., Hammer, A.S., Chriél, M. (2014): Monitoring chronic infection with a field strain of Aleutian mink disease virus. Veterinary microbiology, Vol. 168, No. 2-4, 2014, p Larsen, G., Chriél, M. (2014): Nyt fra Veterinærinstituttet: Vaccination af mink kræver omhu. Dansk Veterinærtidsskrift, Vol. 13, 2014, p Trebbien, R., Chriél, M., Struve, T., Hjulsager, C.K., Larsen, G., Larsen, L.E. (2014); Wildlife Reservoirs of Canine Distemper Virus Resulted in a Major Outbreak in Danish Farmed Mink. Plos One Vol. 9, No. 1, e85598, Chriél, M., Hansen, M.S., Holm, E., Larsen, G., Hjulsager, C.K., Enemark, H.L., Jensen, T.K.(2014):Rystemink. Faglig årsberetning 2013, p , Kopenhagen Fur Hansen, M.S., Chriél, M., Larsen, G., Holm, E., Jensen, T.K.(2014):Immunhistokemisk metode til påvisning af mink virus enteritis. Faglig årsberetning 2013, p , Kopenhagen Fur Hansen, M.S., Baule, C., Ullman, K., Jensen, T.H., Larsen, G., Chriél, M.(2014):Undersøgelse af histologiske læsioner ved eksperimentelt mink astrovirus immuniseringsforsøg. Faglig årsberetning 2013, p , Kopenhagen Fur. Jensen, T.H., Chriél, M. (2014): Forskning i plasmacytose. Dansk Pelsdyravl, p. 47, november Trebbien, R., Chriél, M., Struve, T., Hjulsager, C.K., Larsen, G., Larsen, L.E. (2014): Omfattende udbrud af hvalpesyge i danske mink (Neovison vison) og vilde rovdyr. Faglig årsberetning 2013, p , Kopenhagen Fur. Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

22 5. Tak til Kopenhagen Fur og ikke mindst Kopenhagen diagnostik skal have en stor tak for endnu et år med godt samarbejde. Dyrlæger, der bakker op om diagnostikken gennem deres indsendelser, bidrage til et samlet overblik af danske pelsdyr sundhedstilstand. Endvidere skal Naturstyrelsen takkes for deres store indsats med at fremskaffe relevante arter til undersøgelse for bl.a. plasmacytose og hvalpesyge. 22 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

antibiotikaforbruget

antibiotikaforbruget Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Årsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet

Årsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Årsrapport 2014 vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Juli 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer... 1 2.2 Geografisk fordeling

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

Coccidie-infektion hos danske farmmink et overset problem?

Coccidie-infektion hos danske farmmink et overset problem? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 01, 2017 Coccidie-infektion hos danske farmmink et overset problem? Petersen, Heidi Huus; Hansen, Mette Sif; Chriél, Mariann; Holm, Trine Published in: Dyrlaegemagasinet

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Antibiotika til dyr i Danmark

Antibiotika til dyr i Danmark Antibiotika til dyr i Danmark Tendenser i forbruget og betydning i resistensproblematikken [ Vibeke Frøkjær Jensen 1 og Ole E. Heuer 1 ] 1 Begge dyrlæger og projektforsker, Afd. for Epidemiologi og Risikovurdering,

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Smitteopsporing af plasmacytoseudbrud i ved partiel NS1 sekvensanalyse

Smitteopsporing af plasmacytoseudbrud i ved partiel NS1 sekvensanalyse Smitteopsporing af plasmacytoseudbrud i 2015-16 ved partiel NS1 sekvensanalyse Pia Ryt-Hansen Ph.D. studerende, Dyrlæge Sektion for diagnostik og beredskab Plasmacytose Aluetian mink disease virus (AMDV)

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Vildt undersøgt ved Veterinærinstituttet, DTU i 2008

Vildt undersøgt ved Veterinærinstituttet, DTU i 2008 Vildt undersøgt ved Veterinærinstituttet, DTU i 2008 Som en del af samarbejdsaftalen mellem Skov- og Naturstyrelsen og Veterinærinstituttet udarbejdes der årligt en kortfattet rapport, der i hovedpunkter

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

MRSA i dyr - sådan håndteres det i praksis.. Veterinærchef Maren Holm Johansen Veterinær Nord, Fødevarestyrelsen

MRSA i dyr - sådan håndteres det i praksis.. Veterinærchef Maren Holm Johansen Veterinær Nord, Fødevarestyrelsen MRSA i dyr - sådan håndteres det i praksis.. Veterinærchef Maren Holm Johansen Veterinær Nord, Fødevarestyrelsen Hvem er VeterinærNord? kredsdyrlægerne fra de 4 gamle amter Dækker 52 % af landets dyr Ca.

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Lopper og flæskeklanner. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting

Lopper og flæskeklanner. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper og flæskeklanner Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Unødig brug af antibiotika truer

Unødig brug af antibiotika truer Unødig brug af antibiotika truer menneskers sundhed Bakterier har millioner af menneskeliv på samvittigheden. Det stærkeste våben mod bakterier er antibiotika, men forkert brug af netop antibiotika betyder,

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Vildt undersøgt ved Danmarks Veterinærinstitut i 2003.

Vildt undersøgt ved Danmarks Veterinærinstitut i 2003. Aarhus, den 11. juli 2007 DVI j.nr. 55013-0014 Notat Vildt undersøgt ved Danmarks Veterinærinstitut i 2003. Som en del af samarbejdsaftalen mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Veterinærinstitut

Læs mere

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Vildt undersøgt ved Veterinærinstituttet i 2007

Vildt undersøgt ved Veterinærinstituttet i 2007 Notat Aarhus, den 28. januar 2009 j.nr. 55013-0014 Vildt undersøgt ved Veterinærinstituttet i 2007 Som en del af samarbejdsaftalen mellem Skov- og Naturstyrelsen og Veterinærinstituttet udarbejdes der

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010

Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010 1 Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Indhold 1 Introduktion...3 1.1 Formål med evalueringen...3 1.2 Baggrund

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Epidemiologi, forskning og udfordringer Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er

Læs mere

E. coli fravænningsdiarré

E. coli fravænningsdiarré E. coli fravænningsdiarré Svinefagdyrlæge Annette Bundgaard Bech Elanco Animal Health Disposition Hvad er fravænningsdiarré (FD)? Hvad forårsager FD og hvordan? Hvordan kan FD diagnosticeres? Hvornår og

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Antibiotikaresistens generelt

Antibiotikaresistens generelt Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

Kun 20% virksomheds beskatning

Kun 20% virksomheds beskatning Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Forekomst af resistente bakterier og forbrug af antibiotika til

Forekomst af resistente bakterier og forbrug af antibiotika til ORIGINALARTIKEL Forekomst af resistente bakterier og forbrug af antibiotika til [ Karl Pedersen 1,2, Kristina Pedersen 1, 3, Helene Jensen 1,3, Kai Finster 3, Vibeke Frøkjær Jensen 4, Ole E. Heuer 4 ]

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Vildt undersøgt ved Danmarks Fødevareforskning i 2005

Vildt undersøgt ved Danmarks Fødevareforskning i 2005 Aarhus, den 9. juli 2007 DVI j.nr. 55013-0014 Notat Vildt undersøgt ved Danmarks Fødevareforskning i 2005 Som en del af samarbejdsaftalen mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Fødevareforskning udarbejdes

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere