Efter terroren. Om at være trimmet. Flere mulige svar. Fælles for psykologer

Transkript

1 6. marts årgang Dansk Psykolog Forening 5 Efter terroren Der var mange vidner til de skudsalver i København, der både dræbte og sårede. Der rettes kritik af det kriseberedskab, der skulle have hjulpet dem. Side 3 & 6 Om at være trimmet Psykiatrien i Region Hovedstaden ønsker at være lean. Hvad indebærer den ambition? SIDE 8 Fælles for psykologer Faglig stolthed og fællesskab hitter blandt psykologer. Foreningen er i gang med interview. SIDE 14 Flere mulige svar Skal privatpraktiserende psykologer sige ja til tilbuddene fra netværkene? Ikke nødvendigvis. SIDE 18

2 6. marts årgang Dansk Psykolog Forening Psykiatrien i Region Hovedstaden ønsker at være lean. Hvad indebærer den ambition? SIDE 8 Faglig stolthed og fællesskab hitter blandt psykologer. Foreningen er i gang med interview. SIDE 14 Der var mange vidner til de skudsalver i København, der både dræbte og sårede. Der rettes kritik af det kriseberedskab, der skulle have hjulpet dem. SIDE 3 & 6 5 Skal privatpraktiserende psykologer sige ja til tilbuddene fra netværkene? Ikke nødvendigvis. SIDE 18 LEDER Patienten vil snart kunne gå direkte til fagpersonen at uden først at skulle forbi den alment praktiserende afbureaukratisering.om læge. Det er forenkling og være trimmet Fælles for psykologer Efter terroren Flere mulige svar Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Til lykke, Norge E n mærkedag. Sådan betegner man i Norsk Psykologforening fredag 13. februar Denne dag fremsatte regeringen med et flertal i ryggen et forslag til lov i Stortinget, som giver psykologer henvisningsret fra psykolog til specialpsykolog. Loven ventes at træde i kraft 1. juli. Vi siger til lykke. Til Norsk Psykologforening, for hvem en mangeårig kamp for et mere patientvenligt og effektivt sundhedssystem nu er kronet med held, og særligt til de norske borgere, i anledning af at et vigtigt princip er blevet anerkendt. Patienten vil snart kunne gå direkte til fagpersonen uden først at skulle forbi den alment praktiserende læge. Det er forenkling og afbureaukratisering med kortere vej og kortere ventetid til følge. Den norske model bygger videre på erfaringer fra England, hvor en tilsvarende model har været under afprøvning i næsten et årti. Der er tale om det såkaldte IAPT-projekt, rettet mod patienter med angst og depression. Projektet var et brud på en gammel tradition, hvorefter lægen som den eneste kunne henvise til specialistbehandling, inklusiv psykologisk behandling. Men dels kunne ifølge projektet andre sundhedspersoner henvise, fx psykologer, dels kunne jobcentre henvise. Og endelig kunne borgere henvise sig selv. På baggrund af gode resultater ikke mindst for udsatte borgere er det nu blevet muligt at henvise sig selv til psykologisk behandling over hele England. Ifølge formanden for Norsk Psykologforening, Tor Levin Hofgaard, peger erhvervelsen af henvisningsretten videre frem til også at gælde for henvisning til psykologer i kommunerne. En sådan udvidelse er allerede på regeringens agenda. Så langt er vi ikke i Danmark, men vi er dog opløftede af, at bevægelsen går i samme retning som i Norge og England. Vi har nu udenlandske modeller at henvise til. En fremtidig IAPTinspireret model herhjemme kan med fordel involvere den enkelte borger i henvisningsprocessen frem for den nuværende ordning, hvor kun læger kan henvise til psykologbehandling og kun på basis af bestemte diagnoser og matchende henvisningskategorier. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Scanpix Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2015: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 13/4 To. 30/4 9 27/4 15/ /5 29/5 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 MANGELFULDT Af Henning Due Eksperter efter terrorangreb: Kriseberedskab halter fotos: scanpix Myndighederne har ikke gjort nok for at oplyse borgere om, hvor de skal henvende sig for at få krisebehandling efter terrorangrebet i København, vurderer eksperter. Hundredvis af borgere kan udvikle PTSD, hvis de ikke opspores i tide. B lot et eneste tweet. Så meget eller lidt skriftlig information har myndighederne sendt ud om krisehjælpstilbud efter terrorangrebet i København midt i februar. Heller ikke på forsiden af Københavns Politis og Region Hovedstadens hjemmesider er der information om, hvor borgere kan henvende sig, hvis de har spørgsmål om krisehjælp. De sparsomme informationer får stærk kritik fra flere af landets førende eksperter i traumebehandling. - Det største problem er, hvordan man opsporer alle de berørte mennesker, og derfor burde myndighederne, allerede i samme weekend som terrorangrebene blev begået, have sat en grundig kommunikationskampagne i gang og oplyst borgerne, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever stress-symptomer eller lignende. Det siger Ask Elklit, professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet og specialist i PTSD, til Psykolog Nyt. Ask Elklit understreger, at indsatsen både skal foldes ud på kortere og længere sigt. Det er hans vurdering, at flere hundrede berørte borgere i den kommende tid risikerer at udvikle PTSD, hvis de ikke får den nødvendige krisebehandling. Også Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, efterlyser en skarpere oplysningsindsats fra både region og kommune efter terrorangrebet. - Almindelige borgere kan også få brug for hjælp i tiden efter den slags voldsomme begivenheder. Alle skal vide, hvor de kan ringe hen, hvis de får brug for det. Der er også behov for at oplyse alle borgere om, hvilke symptomer de skal holde øje med, så de ikke risikerer at udvikle PTSD. Samme melding lyder fra Keld Molin, psykolog med speciale i psykotraumatologi og forfatter til bogen Terrorangrebets psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 Regionen og kommunen I sundhedslovens 210 hedder det, at Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Ifølge Sundhedsstyrelsen har krisestyringsstaben i regionen og kommunen ansvaret for at sikre rådgivning og information af pressen i samarbejde med politiet og borgere i region/kommune med henblik på, hvor der kan rettes henvendelse til. - Myndighederne har ikke haft fokus på psykoedukation af borgerne. Altså oplysning til borgerne om, hvordan berørte kan håndtere begivenheden selv, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, og hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Regionens ansvar Ifølge sundhedsloven er det regionsrådets og kommunalbestyrelsens ansvar at udarbejde en kriseberedskabsplan, der sikrer, at syge og tilskadekomne får nødvendig behandling. I Sundhedsstyrelsens vejledning til kriseterapeutisk beredskab hedder det, at regionen skal sætte en såkaldt aktiv, opfølgende indsats i gang i den efterfølgende fase, hvor der er behov for grundig information til både de ramte og familien samt det øvrige sociale netværk. Sundhedsstyrelsens vejledning slår også fast, at det først og fremmest er regionens ansvar i samarbejde med politiet via pressen at sikre information til borgerne om, hvor de kan rette henvendelse. Det enkeltstående tweet, som blev sendt ud af Københavns Politi søndag formiddag efter de voldsomme begivenheder, bragte beskeden, at borgere, der har været nær de alvorlige hændelser og føler stress-symptomer, kan modtage rådgivning hos Region Hovedstadens akutbedredskab. Tirsdag formiddag oplyste Region Hovedstadens presseafdeling og Københavns Politis presseafdeling til Psykolog Nyt, at akutberedskabet på det tidspunkt havde modtaget to henvendelser relateret til terrorangrebet. Informationen var tilstrækkelig Københavns Politi bekræfter over for Psykolog Nyt, at man ikke har udsendt andre tweets eller anden skriftlig information med hjælp og vejledning til borgere om, hvilke symptomer man skal holde øje med. - Vi noterer selvfølgelig, hvis eksperter vurderer, at vores kommunikationsindsats i denne type situationer kan forbedres, siger Sten Hansen fra Københavns Politis presseafdeling. Region Hovedstaden tilkendegiver i et skriftligt svar til Psykolog SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 borgere, der er i risikozonen efter terrorangrebet. Han henviser blandt andet til resultaterne af en undersøgelse af lokalbefolkningens reaktioner på fyrværkeriulykken i Seest i Efter ulykken så vi, at PTSD-reaktionerne blev ved med at være høje hos både involverede børn og voksne i et år efter ulykken. Selv om kommunen havde et åbent og gratis behandlingstilbud, reducerede det ikke forekomsten af PTSD. Det skyldtes, at kommunen ikke rykkede proaktivt ud til fx lokale foreninger og tilbød borgerne den nødvendige hjælp, siger Ask Elklit. Han påpeger, at det er endnu sværere at lokalisere risikogruppen, når det drejer sig om en gruppe mennesker, der er samlet til et bestemt arrangement, som tilfældet var under terrorangrebet i København. - Det drejer sig jo også om tilfældige forbipasserende, som kan have fået et større chok, siger han. Ask Elklit forventer, at op til ti procent af de borgere, der har været i tæt berøring med terrorangrebet i København lige fra deltagerne i arrangementet på Krudttønden til forbipasserende og vidner til angrebene og pårørende til de direkte involverede i angrebet kan være i risikozonen for at udvikle PTSD. - Min umiddelbare vurdering er, at op mod 300 mennesker bliver påvirket i første omgang, og af den gruppe vil en del opleve reaktioner på længere sigt, siger han. Typiske efterreaktioner på terrorangrebet vil ifølge Ask Elklit være angstsymptomer eller akutte stress-symptomer, og hvis der ikke reageres i tide, kan reaktionerne på sigt medføre PTSD. En del af de borgere, der har været direkte berørt af terrorangrebet, vil først udvikle PTSD efter noget tid, og derfor er den langsigtede opsporing af symptomer på PTSD også afgørende. Nyt, at det ikke er relevant at oplyse alle borgere om regionens krisehjælp og om de symptomer, der kan udløse PTSD. - Tilbud om krisehjælp gives til dem, der har været direkte berørt af episoden, og de var bragt til Bellahøj Politistation. Borgere, som ikke har været direkte berørt, kan henvende sig til sundhedsvæsnet ad de sædvanlige kanaler 1813, ved fremmøde i psykiatriske akutmodtagelser eller ved kontakt til egen læge, som det udtrykkes i Region Hovedstadens svar. Af svaret fremgår desuden, at telefonnummeret til Psykiatrisk Akutmodtagelse har været offentliggjort i medierne. - Det er vurderingen, at politiets information har været tilstrækkelig, sammenholdt med at borgerne kender til de normale indgange til sundhedsvæsnet, skriver Region Hovestaden til Psykolog Nyt. Erfaringerne fra Seest Ask Elklit påpeger, at der skal meget mere til end et par tweets, hvis symptomer på PTSD skal opspores og lidelsen skal forebygges hos de Det er ikke os Region Hovedstaden oplyser til Psykolog Nyt, at der blev ydet krisehjælp til 40 mennesker efter første angreb på Krudttønden på Østerbro i København lørdag eftermiddag. Efter angrebet mod synagogen på Krystalgade i København lørdag nat blev der ydet krisehjælp til endnu en gruppe kriseramte, heriblandt 30 børn. Begge grupper blev ifølge Region Hovedstaden informeret om mulige krisereaktioner og om, hvor de kunne få hjælp efterfølgende. Hos Københavns Kommune er det Borgerservice, der fungerer som kommunens officielle kommunikationskanal, men ifølge sekretariatschef Merete Evers Dewilde er ikke det Borgerservice opgave at beslutte, hvad der skal kommunikeres. - Det er beredskabsledelsen og sundhedsmyndighederne med Region Hovedstaden i spidsen, der har de faglige kompetencer til at bestemme, hvad og hvordan der skal kommunikeres om behandlingstilbud på den længere bane, siger Merete Evers Dewilde. - Om Borgerservice skal stå for den kommende tids kommunikationsindsats på lige det her område, er op til sundhedsmyndighederne at vurdere, siger hun Henning Due, pressekonsulent hed@dp.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 SKRÆMMENDE umult anik og irener Illusionen om tryghed brister, når samfundet rammes af et terrorangreb, og det kan traumatisere befolkningen mere end at være øjenvidne til terrorangreb, vurderer traumeekspert. E n lille gruppe unge mennesker har netop forladt det tilrøgede barlokale og lukket døren bag sig, da en ung kvinde med lyst hår kommer løbende tilbage ned ad trappen og hiver døren op igen. - Jeg skal ikke derud. Det er vildt uhyggeligt, siger hun og løber ind og står midt ind i lokalet. Hun taler lidt til alle og lidt ud i ingenting og har et mærkeligt forlegent smil på læben, som om hun er flov over sin reaktion. - Der løber politifolk rundt med maskingeværer, siger hun og kigger ud ad vinduerne op mod gaden. Klokken er lidt over 01 lørdag nat, og uden for på gaderne i Pisserenden i Indre by i København er der panikstemning. - Gå tilbage, gå tilbage, gå indenfor hurtigst muligt. I må ikke være ude på gaden! råber en betjent til de mere eller mindre berusede mennesker, der sejler ned mod enden af Teglgårdstræde, en sidegade til Nørre Voldgade tæt på Nørreport Sta tion. Politibetjenten står ved siden af en patruljevogn, der holder på tværs for enden af gaden og blokerer, så ingen kan køre ud af gaden. - Hænder op af lommerne! beordrer en anden politimand en ung mand, der slentrer hen mod afspærringen. Et par minutter senere triller en taxi langsomt ned ad mod enden af gaden, og chaufføren bliver bedt om at stoppe bilen. - Har du andre passagerer med dig, spørger en politibetjent og lyser med en lommelygte ind på bilens passagersæder. Betjenten bevæger sig rundt om bilen og hen til bagenden og kigger ned i bagagerummet, som han har givet chaufføren besked på at åbne. Efter et par sekunder smækker han bagsmækken i igen og lader taxien passere forbi patruljevognen. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 På Nørreport Station er der kaos. Gæster fra omkringliggende barer og restauranter bliver gennet væk af politibetjente, folk myldrer ud fra beværtninger fra alle retninger og løber hen over kørebanerne og cykelstierne. Skræmte københavnere løber forvirret op ad trapperne fra Nørreport Metrostation med råbende politifolk i hælende, der beordrer dem om at komme væk fra stationen hurtigst muligt. Over bytagene bevæger en lavthængende helikopter sig frem og tilbage og minder indbyggerne om, at situationen er alt andet end normal, og at hovedstaden denne lørdag har været kulisse for det største terrorangreb i nyere tid på dansk grund. Mangel på kontrol I løbet af de 13 timer, der gik, fra første skud blev affyret uden for forsamlingshuset Krudttønden på Østerbro, til den formodede gerningsmand blev skudt og dræbt af politiet på Nørrebro tidlig søndag morgen, mistede to civile livet, mens fem politibetjente blev såret. Men de fysiske skader er kun toppen af isbjerget, påpeger Keld Molin, psykolog, specialist i psykotraumatologi og forfatter til bogen Terrorangrebets psykologi. - Terrorangreb påvirker folk på mange måder, og 90 procent af skaderne er psykiske. Der gemmer gruppen af borgere sig, som fx kan udvikle PTSD, forklarer Keld Molin. Udløsende faktorer kan være, at borgere føler sig fanget og ikke kan komme væk fra gerningsstedet, eller at borgere frygter/bliver bevidste om, at en terrorist kan befinde sig lige rundt om hjørnet på gaden ligesom værtshusgæsterne oplevede det omkring Nørre Voldgade. Fænomenet kaldes sekundær traumatisering og handler om følgeskaderne af fx et terrorangreb. - Myndighederne fokuserer på selve skadesstedet efter et terrorangreb, fordi de vurderer, at risikoen for psykiske traumer kun opstår hos de borgere, der har været øjenvidner til et angreb, men sådan forholder det sig ikke, siger Keld Molin. - Hvis borgerne oplever, at politiet ikke har kontrol over trusselssituationen, kan det i sig selv være skadeligt. Blå blink, en kaotisk stemning og et massivt politiopbud kan traumatisere befolkningen mere end selve terrorbegivenheden, forklarer han. foto: scanpix I dagene efter terrorangrebet i København har lyden af ekstra mange politisirener fortsat præget hverdagslivet. Det samme har synet af kampklædte politibetjente udstyret med maskinpistoler og mørkeblå politivogne, der holder vagt på udvalgte pladser og gader. Ekstraindsatsen handler ifølge Københavns Politi om, at man gerne vil sende et signal til borgerne om, at de kan føle sig trygge. Men indsatsen kan få den modsatte effekt, og her ser vi endnu et eksempel på potentiel sekundær traumatisering, vurderer Keld Molin. Ekstraindsatsen handler ifølge Københavns Politi om, at man gerne vil sende et signal til borgerne om, at de kan føle sig trygge. Han henviser til et studie fra England, hvor forskere undersøgte graden af angst hos en gruppe personer, der ringede til politiet og anmeldte, at de havde modtaget trusselsbreve med hvidt pulver i. Pludselig oplevede personerne at have et helt antiterrorkorps stående i stuen side om side med biologer iklædt beskyttelsesdragter. En uge senere oplevede cirka halvdelen af personerne, at deres angsttilstand ikke var aftaget, selv om trusselsbrevene ikke indeholdt miltbrand altså en falsk alerm, som allerede var meldt ud et døgn efter hændelsen. Eksemplet viser, at denne type frygt kan være svær at ryste af sig igen, når den først har sat sig i kroppen, siger Keld Molin. Han efterlyser derfor en anden strategi fra de danske myndigheder. - I kølvandet på Oklahoma-terrorangrebet og terrorangrebet på World Trade Center udviklede USA en folkesundhedsstrategi, som i dag benyttes i denne type situationer. I Danmark stilles der indtil videre kun krav til myndighederne om en kriseberedskabsplan, der fokuserer på traumebehandling og information om behandlingstilbud, siger Keld Molin. - En folkesundhedsstrategi klæder netop myndighederne på til at tackle borgerne, så de berørte under og efter en terrorhandling ikke oplever, at deres situation forværres. Et vigtigt punkt i strategien er fx at sikre, at politiopbuddet ikke skræmmer befolkningen mere end højst nødvendigt, siger han. Henning Due, pressekonsulent hed@dp.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 LEAN Af Dea Henriette Franck Lean i psykiatrien Der er lang vej fra bilfabrikation i Japan til psykiatrien i hovedstadsområdet, men begge steder er målet at skabe tilfredshed hos kunden eller patienten. Trods alle forskelle arbejder man begge steder med lean. illustrationer: Colourbox H vad er lean egentlig for noget? Dette retoriske spørgsmål udspringer af, at jeg selv, ganske utraditionelt for en psykolog, arbejder med lean i psykiatrien. Der gives mange svar på spørgsmålet, men få er korrekte. Mere almindelige er fordomme i retning af, at lean sidestilles med kontrol, topstyring og New Public Management. Men det er så langt fra lean, som det kan komme. Lean udspringer fra en Toyotafabrik i Japan, hvor man måtte finde en metode til at øge produktionen og værdien for kunderne for at kunne hamle op med konkurrenterne. Man indførte en række principper, som havde til formål at fjerne de arbejdsgange, lagre og metoder, der reelt var spild, når målet var at skabe et værdifuldt produkt til kunderne. Amerikanerne Womack og Jones undersøgte effekten heraf og fandt, at Toyota i forhold til to konkurrenter brugte markant mindre tid på at samle hver bil, og at de endvidere begik op mod to tredjedele færre fejl. De navngav Toyotas produktionssystem Lean (eng.: trimmet). Flere virksomheder har prøvet kræfter med lean efterfølgende, men mange har fejlet i processen. Ved nærmere eftersyn bliver det tydeligt, at der mangler to vigtige ting i deres leanbestræbelser: ledelse og kultur. Ofte ser man lean forsøgt implementeret i form af projekter og suboptimeringer fx ved at SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 prøve at få et regnskab til at se bedre ud eller ved at forsøge at retfærdiggøre fyringer eller sammenlægning. Disse kuldsejlede projekter kaldes lean, men er det ikke. Lean er ikke noget, man implementerer. Det er noget, man bliver som organisation, og som man bliver ved med at forfine gennem løbende, systematiske forbedringer, med afsæt i de fem leanprincipper. I det følgende skal disse uddybes, og for at gøre det spiseligt i en kontekst, hvor det menneskelige sind så at sige er produktet, sættes de i relation til det psykiatriske domæne, som de se til daglig i Region Hovedstadens Psykiatri. Første princip identificer værdi for kunden Kunden er det absolut centrale i leantankegangen. En kunde i psykiatrien er typisk patienten, men kan også være den kollega, som overtager næste trin i processen fx lægesekretæren, som modtager og skriver lægens diktat, eller kommunen, som akut skal informeres om forhold omkring børn til en indlagt patient. Som udgangspunkt er det dog patienten, og derfor må man kortlægge, hvad der er af værdi for denne. Man kan arbejde ud fra antagelser, men man kan også vælge at spørge patienterne. En formiddag på et almenpsykiatrisk sengeafsnit i Glostrup satte jeg mig i dagligstuen hos en håndfuld pa tienter, der sad og så fjernsyn. Først sad jeg og iagttog, men der gik ikke længe, før en patient spurgte mig, hvad jeg lavede der. Jeg forklarede, at jeg gerne ville se og høre, hvordan det var for dem at være patient, eftersom mit job handler om at facilitere, at forløbet som patient var så værdifuldt som muligt. Snart gik snakken, og der var var flere bud på, hvad man gerne ville have mere af, hvad man følte var unødvendigt, og hvad man savnede. Jeg fik fire siders notater med mig og var straks bedre rustet til at facilitere afsnittets værdiarbejde. At gå ud på afsnittet og være med, hvor tingene sker, kaldes i leanterminologi for at gå gemba. Det samme har jeg gjort hos lægesekretærerne, hvor jeg har fået indblik i antallet af afbrydelser, fysisk indretning af kontoret, arbejdsdagens gang og meget andet. Det er en fantastisk kilde til information og kræver kun, at man forholder sig nysgerrigt til kundens oplevelser. I mit arbejde rummer det samtidig den fordel, at jeg får syn for sagn og en unik mulighed for at danne relationer til det kliniske personale på de psykiatriske afsnit. På den måde kommer jeg til at kende dem i deres hverdag; de kan give mig indblik i det, der er besværligt for dem, og vise mig, præcis hvor arbejdet går i stå eller bliver besværligt på grund af omstændigheder, der omkranser det kliniske arbejde. Et eksempel kunne være, når medicinsoftwaren kollapser gang på gang ved indscanning af D-vitaminen, eller når de midt i en fokuseret patientsamtale forstyrres af laboranten, der vil tage blodprøver. Og hvorfor er det vigtigt at se det, når der skal leanes? Fordi man ved hver eneste omlægning af en arbejdsgang og hver eneste forbedring må holde sig for øje, om det er noget, der skaber værdi for kunden og er muligt at realisere uden at belaste processens aktører yderligere. Hvis arbejdsgangen er med til at stresse medarbejderen, hvis det kompromitterer sikkerheden, eller hvis det blot flytter en flaskehals i processen til et andet sted, så er det ikke værdiskabende og dermed ikke lean. Stressede medarbejdere, der ikke har et sikkert arbejdsmiljø, og som møder hindringer i udførelsen af deres arbejde, kan på sigt give sygemeldinger eller udbrændte medarbejdere. Det vil øge presset på de tilbageværende medarbejdere, der ikke vil have den samme mængde tid til deres patienter eller samarbejdspartnere, og dermed vil det mindske værdien for disse som kunder. Når man hører fortællinger om suboptimeringer, der italesættes som lean, fortælles som oftest om, hvordan man bare skulle løbe stærkere, og hvordan flere gik ned med stress. Det første princip i lean modsiger dette, hvorfor argumentet for, at der i disse projekter har været tale om lean, udvandes. Andet princip kortlæg værdistrømme Når vi ved, hvad der skaber værdi for kunden, kan vi kortlægge, hvordan værdien strømmer gennem enhver arbejdsgang, og hvilke processer heri der ikke skaber værdi altså spild. I kortlægningen af værdistrømmen ser vi på delprocesser, hvilke aktører der tager del heri, om der er spild af værdi undervejs, og om der er nogen forslag til forbedring af processen. Målet er at øge den værdiskabende tid og mindske værdispildtiden. En værdistrømskortlægning og -analyse laves af afsnitsledelse og medarbejdere i fællesskab. Aktørerne i processen beskriver, hvad de gør, hvordan og hvornår. Det er selvsamme, der identificerer værdispildet og kommer med forbedringsforslag. Der er ikke nogen topstyring i det, og alle ideer er velkomne. Det bliver tydeliggjort, hvor i processen der er flow, og hvor der bestemt ikke er PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 det. Flowet stopper typisk der, hvor der er ventetid, ansvarsskift, bunker, fejl og mangler, eller der hvor arbejdet afhænger af en enkelt person. Arbejdet med værdistrømme skal munde ud i et øget flow og værdi for den pågældende kunde. En proces i psykiatrien kan eksempelvis være forløbet, fra at en patient indlægges, til første behandlingsplan er udfærdiget. Tredje princip skab flow uden stop Der kan være mange grunde til, at der ikke er flow i en proces. Typisk om organisatorisk struktur, ansvarsskift, tekniske udfordringer og materialer. Viden eller kompetence hos medarbejdere, som kan opnås via sidemandsoplæring eller korte kurser, kan komme en del af dette til livs. Indførelse af klare og utvetydige standarder kan minimere de administrative fejl og mangler, som skyldes usikkerhed eller uvidenhed. Oplæring i håndtering af eller handling på tekniske problemer eller udfordringer med dokumentationssystemer kan ligeledes gøre en stor forskel. Det er ikke alt, man kan klare lokalt. Noget må løftes til andre eller højere niveauer i organisationen det være sig overgangen fra skadestue til indlæggelse, bevilling af ressourcer, omrokering af inventar på kontorer eller ideer, som direktionen må tage stilling til. I psykiatrien tages der hånd om det hele. Hele Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med lean, så når Lean er ikke noget, man implementerer. Det er noget, man bliver som organisation, og som man bliver ved med at forfine. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 flowet bremses på grund af noget teknisk, rettes der henvendelse til IT-afdelingen. Hvis der er et forbedringsforslag, som kræver større investeringer, rettes der henvendelse til centerledelsen. Disse behandler forslagene eller problemerne, så man internt i hele organisationen kan forbedre processerne på alle ledder og kanter. Der er selvfølgelig ting, der ikke kan lade sig gøre inden for den økonomiske ramme, men det er helt sikkert, at hvo intet vover, intet vinder. Lean åbner for informationssluserne, så den medarbejder, der samtaler med en patient i afsnittets dagligstue, kan tage patientens forslag hele vejen op til direktionen og tilbage igen. Det er en organisatorisk fladere måde at arbejde på. Det er ikke topstyring. Det er værdiskabende medarbejderinvolvering til gavn for kunden patienten. Fjerde princip skab trækstyring Patienter kan bidrage med vigtig information, både om oplevelsen af behandlingen og tiden op til behandling. Patienter kan opleve tiltagende forpinthed af at vente på behandling, så hver en sten hos Region Hovedstadens Psykiatri vendes i disse dage for at finde løsninger. En del af løsningen er, at hvert psykiatrisk center melder sin kapacitet ind på ugebasis dvs. hvor mange patienter man forventer at kunne tage ind til den centrale visitation (CVI), som modtager og fordeler alle henvisninger. CVI kan på den måde give patienterne den kortest mulige ventetid. Man kan i leanforstand sige, at der skabes trækstyring, ved at centrene trækker, når de kan tage patienter ind. Samtidig arbejder man i ambulatorierne på at styre kapaciteten ved at tilrettelægge ressourcerne fornuftigst. Dette kommer til udtryk i ugeskemaer for behandlerne, så man kan forudsige, hvor mange patienter der kan komme gennem behandlingsforløbene over en given periode. I planlægningen tages der hensyn til sygdom, kurser, ferie, supervision og frafaldsprocent. Man tager både ledelse og faglig ledelse med på råd for at gøre ugeplanerne så realistiske som muligt. Der tages hensyn til kliniske behov og de udsving, der kan være i forhold til patienter med vanskeligheder inden for forskellige diagnosekategorier. Det er et forsøg på at tilnærme sig en trækstyring og et flow, der kommer patienterne til gode uden at stresse behandlerne. Det handler ikke om kontrol, men om forudsigelighed i patientindtaget og mulighed for at give patienterne behandling, inden deres sygdom forværres yderligere. For kontinuerligt at kunne trække og øge flowet, kræves det af organisationen, at alle medarbejdere lever op til det femte og sidste princip. Femte princip kaizen Det, der gør lean til en kultur og ikke blot til suboptimeringer, er kaizen, som betyder, at medarbejderne kontinuerligt påpeger problemer og kommer med forbedringsforslag. Kaizen går hånd i hånd med tavlemødet, som er et ugentligt 15 minutters møde med en struktureret mødeform, hvor man også følger op på, hvordan det går med at nå de mål, man har sat sig for. Disse mål kan relatere sig til Region Hovedstadens Psykiatris overordnede målsætninger, men kan også være lokale mål, som udspringer af iværksatte forbedringer. Man ser, om virker eller ej i forhold til, om de skaber værdi for kunden. På den måde kan man løbende justere på de iværksatte forbedringer, med henblik på at gøre dem så værdiskabende som muligt. En meget stor del heraf er kommunikation, særligt fra afsnitsledelsen til medarbejdere, om hvilke løsninger der sættes i søen, og hvad de indebærer. Det vil typisk være en medarbejdergruppe, som kommer med en løsning på et identificeret problem, hvorefter afsnitsledelsen har ansvaret for at kommunikere det ud til de resterende medarbejdere. En fordel ved tavlemøder er, at den såkaldte skyllerumssnak flyttes ud i et åbent forum, hvor medarbejderne åbent kan informere om de ting, de gerne så ændret. Under tavlemødet læses alle forslag op, og der handles på dem. Er forslaget for dyrt, eller refererer det til andre afsnit eller niveauer, har man mulighed for at tage forslaget med til disse andre dele af organisationen, som behandler forslaget på deres eget tavlemøde. Selvsagt kræver det af organisationen som hele, at dette femte princip får lov at gennemsyre arbejdet på en måde, der gør kaizen til et kardinalpunkt for kulturen. Dermed har alle et medansvar for at gøre lean til en succes. Og ja, lean kræver omstillingsparate medarbejdere, men netop ordet omstillingsparat er næsten blevet et fyord, der associeres med ændringer, der trækkes ned over medarbejdere oppefra. Lean er modsatrettet ved at være forbedringer DPSP s INTERNATIONALE SEMINAR 2015 Fredag 8. maj 2015 på Radisson Blu Århus. Mød prof. John F. Clarkin. Se annoncen på PSYKOLOG NYT NR SIDE 11